Praksisdag Syd avis for almen praksis i Region Syddanmark

Transkript

1 Praksisdag Syd avis for almen praksis i Region Syddanmark regionsyddanmark.dk Praksisdag Syd 3. maj 2013 KEU syd

2 En helt særlig Praksisdag Efteruddannelses- og udviklingsdagen Praksisdag Syd 3. maj 2013 blev på mange måder en helt særlig en af slagsen. Ikke blot ved at have deltagerrekord med omkring 150 praksispersonaler og 150 læger, men også ved dagens regeringsindgreb i overenskomstforhandlingerne. En nyhed, der blev serveret for et særdeles interesseret publikum på Kursuscenter Trinitys mange fladskærme, men i øvrigt ikke ændrede ved en fælles opbakning til dagens udelukkende fagligt kvalificerende indhold. Praksisdagen blev på højst inspirerende vis indledt af hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, som i løbet af 60 underholdende minutter tog et stopfyldt auditorium på gps-tur rundt i mænds og kvinders neurale netværk (se særskilt artikel), og derefter var der 18 forskellige sessioner med såvel klinisk faglige som organisatoriske emner på programmet. For første gang to afviklet som Masterclass, men næppe sidste. Ved velkomsten udtrykte Karl-Martin Lind og Martin Andersen fra KEU ønske om, at deltagerne måtte få noget med hjem til gavn for arbejdsglæden, samarbejdet og i sidste ende patienterne. I dette nyhedsbrev præsenterer vi udpluk fra dagen og siger tak for sidst og på gensyn i 2014! Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Syddanmark Oplæg fra sessionerne på Praksisdag Syd kan ses på: Tekst: Journalist Helle Juhl Fotograf: Jakob Fynsk side 2

3 Transport Den lille forskel til og øverst fra sygehuset oppe Ja, der er forskel på mænds og kvinders hjerner. Nej, den ene er ikke bedre end den anden. Og ja, der er mange myter og tabuiseringer om emnet, men i sidste ende handler det bare om kønshormoner og forskelle i neurale strategier. Sådan lød kernebudskabet fra hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen, der i løbet af 60 inciterende og tankevækkende minutter tog Praksisdag Syds deltagere med på en gps-tur i mænds og kvinders hjerner. Ann-Elisabeth Knudsen er cand. mag. i dansk og psykologi og har i mange år arbejdet med rehabilitering af hjerneskadede samt deltaget i forskningsprojekter om kønsforskelle på hjernen. Desuden holder hun mange foredrag og skriver bøger om emnet, senest bogen Hvor svært kan det være? fra efteråret Med udgangspunkt i PET/SPECT scanningsbaserede undersøgelser af kvinder og mænd udsat for samme opgaver tegnede Ann-Elisabeth Knudsen et neuralt landkort over hjernens kønsforskelle og dermed også en forklaring på, hvorfor mænd og kvinder er forskellige i forhold til stress, motivation og restitution. Elektriske stimulationsforsøg viser populært sagt, at mænds og kvinders hjerner vælger forskellige strategier, når de udfordres af en opgave: Mænd højaktiverer et bestemt hjerneområde, kvinder aktiverer mange områder. Resultatet bliver det samme. Forskelle i restitution og motivation Forskellen beror blandt andet på kønshormonerne. Østrogen giver kvinders hjerner en fordel med hensyn til restitution. Men er også forklaringen på, at kvinder i mindre grad end mænd motiveres af kontant gevinst og at kvinders stressniveau stiger, når de tager hjem fra arbejde, mens mænds falder. For begge køn gælder, at restitution er nødvendig for at undgå skadevirkning fra længevarende stress. Med andre ord: Giv jævnligt hjernen en pause. Hverken mænds ellers kvinders hjerner kan multitaske om to komplicerede ting på én gang. Når det gælder simple opgaver, kan kvinders hjerner godt multitaske. Læs: snakke mobil og skrive indkøbsseddel på én gang. Scanningerne viser også, at mænd scorer højst i højre hjernehalvdels analoge felter, kvinder i venstre hjernehalvdel digitale felter. Og sådan kunne Ann-Elisabeth Knudsen blive ved med udpege kønsrelaterede spidskompetencer, der alle beror på forskelle i de neurale netværks valg af strategier, og som i sig selv kun bliver farlige at tale om, hvis vi tillægger dem forskellige værdier. En værdifuld konstatering i sig selv. side 3

4 Intelligent telefonvisitation En af de sessioner, der traf fleste deltagere fra praksispersonalet, handlede om den nye elektroniske guide til telefonvisitation, Her fik deltagerne en gennemgang af guidens teorier og muligheder ved læge Flemming Skovsgaard, der har klinik på Nørrebro og desuden underviser medicinstuderende i kommunikation. Guiden, der er udviklet i Holland, er intelligent i sin opbygning og et godt støtteredskab i den daglige visitation. I mere end 60 forskellige punkter gennemgår den handlemuligheder lige fra rød numse henvendelser til hyperakutte opkald i forbindelse med for eksempel trafikulykker. Den hjælper med at sortere henvendelserne i rød-, gul- og grøn-kategorier, så telefonvisitationen bliver mere effektiv, men den fritager ikke praksispersonalet for at tænke selv, understregede Flemming Skovsgaard. side 4

5 Masterclass i prostatasygdomme - Hvis en 60-årig mand ringer om noget eksem, men slutter af med at sige, at han også har lidt blod i afføringen, duer det ikke at placere i kategorien grøn, som er konsultationer, der kan vente. Han skal i rød. Blod i afføringen overtrumfer klart eksem, lød det fra Flemming Skovsgaard, som også gennemgik forskellige måder at spørge ind til patienterne på, forskelle mellem åbne og lukkede spørgsmål og vigtigheden af at have aftaler i praksis om, hvordan praksispersonalet håndterer hyperakutte situationer, mens konsultationerne er i gang. Endelig kom Flemming Skovsgaard i dialog med deltagerne om egne erfaringer ind på håndteringen af den vrede patient og hvordan man bedst muligt griber arbejdsopgaven med telefonrådgivning af patienterne an. Sygdomme i prostata er en voksende udfordring i almen praksis, ikke mindst i kølvandet på udviklingen af PSA-diagnosticeringen, som har medført øget pres fra patienterne på at blive testet for prostatakræft. Samtidig udvikles der hele tiden ny viden inden for urologien, og pt. arbejder Dansk Urologisk Selskab med at tilpasse nye europæiske guidelines for udredning af sygdomme i prostata til danske forhold. Derfor havde mange læger foruden et par repræsentanter for sygeplejersker og sekretærer fundet vej til Masterclass sessionen Find vej gennem urinvejene prostatasygdomme ved urolog Bettina Nørby fra Sygehus Lillebælt-Fredericia. At sessionen blev afviklet som masterclass en nyhed på Praksisdag Syd indebar, at deltagerne i løbet af sessionens gennemgang af seneste evidens, guidelines og best practice på området skulle deltage i interaktive målinger af diverse problemstillinger, som Bettina Nørby foldede ud for dem. Ved hjælp af fjernbetjeninger kunne de svare på en række spørgsmål i relation til emnet og derved få testet deres egen viden og praksis på feltet. side 5

6 Det bruger jeg Praksisdagen til: Læge Anne Fynboe, Lægerne i Vedelsgade 1, første sal, Vejle: - På det kliniske område har jeg fået meget ud af at deltage i sessionen om sygdomme i prostata. Det møder jeg ikke så meget i min praksishverdag, fordi patienterne foretrækker at gå til mine mandlige kolleger, og derfor føler jeg mig ikke lige så rutineret på området som dem. Især var jeg glad for at høre om VisInfos patientinformation om PSA. Den er god at have, når man skal rådgive patienter før valg af testen. Desuden var det nyt for mig, at Cialis også er godkendt til forstørret prostata. Masterclass-formen med afstemninger var fin til formålet. Den skærper opmærksomheden. Jeg var lettet over, at jeg fulgte pænt med gennemsnittet, min manglende rutine til trods. Den anden session om Patientråd har jeg valgt, fordi vi netop har sat en proces i gang hos os selv i den retning. Det ser jeg en del perspektiver i. Sekretær Kristina Frisk, Møllegade Lægehus, Sønderborg: - Jeg bruger dagen til at forbedre mine kompetencer i forhold til patientkontakten, som er det, min hverdag er mest præget af, foruden at jeg er den klinikansvarlige i forhold til samarbejdet med laboratoriet og andre sygehusfunktioner. Af sessioner har jeg valgt den om telefonvisitationsguiden og den om konflikthåndtering. Foreløbig har jeg fået bekræftet, at vi i vores måde at visitere patienterne på faktisk ligger pænt op ad guidens intentioner. Den virker god og brugbar. Emnet konflikthåndtering har jeg valgt, fordi jeg grundlæggende interesserer mig for, hvordan vi bedst muligt omgås med hinanden, både internt i klinikken og i forhold til patienterne. Det er første gang, jeg er med til praksisdagen, men forhåbentlig ikke sidste. Jeg synes, det er rigtig godt. Social- og sundhedsassistent Rikke Nielsen, Jens Enevoldsens lægepraksis, Østergade 4, Esbjerg: - Når man arbejder i en solopraksis, er man lidt af en blæksprutte, og det afspejler sig i mine valg af sessioner. Jeg har derfor prioriteret to ret forskellige sessioner: den om forbedring af telefonvisitationen og sessionen Sår i praksis om behandling af kroniske sår. Dem ser vi en del af i klinikken i samarbejde med hjemmeplejen og så er det godt at være opdateret på den nyeste viden om udredning og behandling. Sårene ligner hinanden, og man kan nemt tage fejl mellem fx venøse og immunologiske sår. Selv om det ikke er mit bord at stille diagnosen, er det rart at kende til forskellen i forbindelse med patientkontakten. Klinisk det dog mest akutte sår hos yngre, typisk efter operation, jeg har med at gøre. Og så har jeg en enkelt gang mødt en patient, der led af Pathomimi: selvskabte sår! Det er en helt anden problemstilling, men også væsentlig at få belyst. side 6

7 Transport Kroniske sår til og en fra videnskab sygehuset Kroniske sår er ikke blot vanskelige smertefulde for patienten og vanskelige at kurere, de er også en videnskab i sig selv. Det indtryk efterlod sessionen Sår i praksis ved projektsygeplejerske Anne Marie Larsen fra Sårcentret, Odense Universitetshospital. Netop det emne havde da også trukket rigtig mange af Praksisdag Syds deltagere, såvel læger som praksispersonale. Med mere end 25 års erfaring inden for sårbehandling ved Anne Marie Larsen stort set alt, hvad der er værd at vide om de komplicerede sår på underekstremiteterne og delte ud af sin viden kombineret med illustrerende patientfotos. 70 procent af de kroniske sår er venøse, 20 procent arterielle og resten en blanding af immunologiske, metaboliske, infektuøse, traumatiske, tryksår eller skyldes cancer. Endelig er der også eksempler på kroniske sår, som skyldes patientens selvskade, såkaldt pathomimi. Anne Marie Larsen gennemgik de nyeste kompressionsbehandlinger bandager og strømper og herunder vigtigheden af at vælge den rigtige af slagsen. Det er afgørende for valg af kompression, om patienten for eksempel er mobil eller ej. Sessionen om kroniske sår var en af dem med størst spørgelyst hos deltagerne. side 7

8 Undgå at downloade dårlige mønstre Der blev grinet selverkendende igennem på sessionen Adfærd, kommunikation og signaler med kommunikationstræner Vibeke Arensbak, som tog hele kropssproget i brug i en sprudlende og humoristisk gennemgang af kommunikationens veje og vildveje i almen praksis. Den erfarne kommunikationstræner har også en fortid i showbizz, som ikke fornægter sig, men emnet for sessionen var alvorligt nok: Nemlig hvordan man undgår automatisk at downloade dårlige adfærdsmønstre i en travl praksishverdag, især når der er optræk til konflikt. Vibeke Arensbak, der er uddannet på Center for Konfliktløsning og meget brugt som konsulent og coach på især offentlige arbejdspladser, havde tydeligvis havde sat sig ind i, hvordan almen praksis fungerer som arbejdsplads og leverandør af sundhedsydelser. Og hun illustrerede med udgangspunkt i den såkaldte teori U udviklet af Otto Scharmer og siden 2008 en af de mest benyttede ledelses- og kommunikationsteorier - hvordan man undgår at hænge fast i forældede tanke- og handlingsmønstre, ligesom hun kom ind på nødvendigheden af arbejdsglæde som forudsætning for den gode faglighed. Midlerne hertil er blandt andet at kommunikere ud fra de tre N er: vær nysgerrig, vær nærværende, vær neutral. Vibeke Arensbaks egen faglighed fejlede ikke noget; den blev mødt med klapsalver fra auditoriepladserne. side 8

9 side 9

10 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk Region Syddanmark Hvem er hvem? Hvis du vil i gang med et udviklingsprojekt i din praksis, kan du få hjælp og vejledning ved en af kvalitetsudviklingskonsulenterne: Kvalitetsudviklingskonsulenterne Marianne Rosendal Lars G. Johansen Palle Mark Christensen Lars Poulsen Ole Busch Janne Andersen m.rosendal@alm.au.dk lars@dadlnet.dk palle.mark.christensen@regionsyddanmark.dk l.poulsen@dadlnet.dk olebusch@dadlnet.dk ja-an@live.dk I forbindelse med planlægning af efteruddannelsesaktiviteter kan man få råd og vejledning ved én af efteruddannelsesvejlederne: Efteruddannelsesvejlederne Lone Grønbæk Karl-Martin Lind Torsten Dilling Bodil Bech Kai Juul Petersen Helle Skelmose Ibsen lone.groenbaek@dadlnet.dk kmlind@dadlnet.dk dilling@dadlnet.dk bodil.bech@dadlnet.dk k.juul@dadlnet.dk helle.ibsen@dadl.dk Har du lyst til at blive bedre til at organisere og lede din praksis? Så kontakt: Koordinator Heidi Bøgelund Frederiksen - Heidi.Boegelund.Frederiksen@rsyd.dk Lægelige proceskonsulenter Jørgen Solgaard Lone Grønbæk Rune Pallesen Jesper Gerdes Lars G. Johansen Susanne Bader