Et essay i kølvandet på en antologi, der introducerer et nyt forskningsfelt. Af Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
|
|
- Eva Mathiasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 377 Psyke & Logos, 2010, 31, Gruppers grænsekontrol studier i inklusion Et essay i kølvandet på en antologi, der introducerer et nyt forskningsfelt Af Ole Steen Kristensen, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grænser er faktisk interessante. Grænser holder uønskede ude og markerer et tilhørsforhold for de tilbageblevne. En mur kan være den fysiske markering af grænsen, der skal holde folk på afstand. Tænk bare på Berlinmuren, muren omkring Vestbredden, den store mur i Kina eller mere imaginært jerntæppet, som i årevis forhindrede borgere i østlande i at besøge vestlande. På trusler mod individets frihed og kontrol reageres der: indespærringen fratagelse af individets rettigheder skaber modstand og en udlængsel (Brehm & Brehm, 1981). Frit fortolket skaber indespærring det modsatte resultat af det intenderede. Grænserne får let mytologisk skær, og begivenheder på den anden side af grænsen får nemt et uvirkeligt indhold og misforstås ofte af mennesker udenfor. Man misforstår intentioner blandt udgruppens medlemmer, og udgruppens medlemmer bliver kategoriseret efter indgruppens standarder, som ikke altid svarer til de grupperinger, der rent faktisk finder sted i udgruppen. Grænsen markerer forskellige grader af frihed og markerer forskellen på dem, der er inde i varmen, og dem, der er ude i kulden. Grænser har samtidig den mærkværdige effekt, at de skaber ensartethed. Selvudfoldelse i nyliberalistisk forstand forbliver et ideal for eliten, og selvudfoldelse bliver i langt højere grad til et spørgsmål om at leve op til gruppens normer: dem, der er inde, skal ligne hinanden og opføre sig ens; ellers må man udenfor. I den forstand er der grænsekontrol med toldere, som ydmygt forholder sig til opgaven, og farisæere, der nidkært forsvarer eget domæne og foragter udefrakommende. Er man sendt i landflygtighed, eller er man udstødt af sin gruppe, hvad gør man da for at blive inkluderet igen? Uden for universiteternes verden er dette tema slået an og har mange navne: der er sket et skifte fra eksklusion af udsatte børn i skolen til inklusion, fra en tilværelse som ledig til integration på arbejdsmarkedet, fra helbredelse af sindslidende til recovery, fra sygdom til mestring, fra isolation af handicappede til participation i samfundets aktiviteter. Hvordan afspejler dette skred sig i forskningsverdenen? En antologi, der udkom i 2005, bliver her interessant, og jeg skal trække pointer frem i den stofmættede bog (Adams et al., 2005). De fleste er bekendt med, at et individets social netværk korrelerer med livskvalitet og sundhed, og det er heller ikke overraskende, at eksklusion Ole Steen Kristensen er professor MSO ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
2 378 Ole Joseph Steen de Kristensen Rivera virker stærkt på mennesker og nedsætter livskvalitet og forringer sundheden. Studier af bl.a. Cohen (2004) viser, at personer med god social integration lever længere og har lettere ved at overleve svær sygdom. Integration har tilsyneladende en beskyttende virkning for mennesker, på samme måde som resiliens har. Alene derfor er der god grund til at se nærmere på menneskers forhold til grupper. Det er der ikke nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved, men der forekommer nuancer, og det er her, at den nye forskningsstrategi kommer i spil og foreslår, at reaktionerne bedre forstås i lyset af dynamikken mellem inklusion og eksklusion. Antologien placerer sig dermed midt i en klassisk socialpsykologisk diskussion om individets position i en gruppe eller institution. I antologien anvendes konsekvent begrebsparret inklusion versus eksklusion om dette tema. Inklusion og eksklusion er almene psykologiske fænomener, idet der i alle mellemmenneskelige relationer findes en risiko for, at man udelukkes af en eller anden grund. Lad det være sagt med det samme. Sprogbrugen på området er ikke stringent. Ordene inklusion og integration bruges i flæng og følger ikke altid en klar og stringent anvendelse. Det giver ikke mening at insistere på et bestemt sprogbrug på feltet; det vil være et upassende indgreb i den dynamik, som sprog nu engang har, men det kan være på sin plads at præcisere, hvad bogen drejer sig om, og det vil jeg gøre med udgangspunkt i sprog. Ordet inklusion stammer fra latin ( claudere ) og betyder at lukke inde, dvs. indbefatte eller medregne noget. Sproglig set betegner inklusion en bevægelse mellem grupper; man flytter grænsen. Grænsedragningen mellem grupper fastsættes af den herskende diskurs og sker uafhængigt af et (passivt) individ. Ordet integration stammer ligeledes fra latin ( integrare ) og betyder at gøre noget helt, dvs. sammenslutning af flere dele. Social Integration handler om, at en mindre del skal indplaceres i noget større. Sprogligt set betegner social integration en bevægelse i fortid, nutid eller fremtid, og det indebærer et aktivt individ. Integration forudsætter inklusion. En person kan være inkluderet uden at være integreret; men en person kan ikke være integreret uden at være inkluderet (Kristensen et al., 2007). Den antologi, som jeg tager udgangspunkt i her, taler konsekvent om inklusion, også selv om antologiens kapitler kunne profitere af en skelnen mellem inklusion og integration. Integration er udtryk for en større stræben end inklusion. Det er en forholdsvis ny forskningstradition, der her er ved at vokse op, men den bygger på årelange socialpsykologiske studier. I tidens instrumentalistiske forskningsånd er antologien en anerkendelse af, at tiden kalder på forskningstemaer, som kombinerer almene teoretiske bidrag og potentialet til at skrabe penge til sig. Lad den pekuniære vinkel ligge her og lad os i stedet fokusere på et angelsaksisk bidrag til teoridannelse, når denne tradition er bedst.
3 Gruppers grænsekontrol studier i inklusion 379 Gruppedynamik versus individets behov glimt af antologiens temaer Antologien indeholder 14 kapitler, skrevet af forfattere, der selv har omfattende forskningserfaring på feltet. Det er en antologi fra universitetsforskere (og visse tunger påstår, at den også er skrevet til universitetsforskere), og en antologi med et budskab om, hvordan man inkluderer mennesker, der er blevet ekskluderet. Det er det overordnede spørgsmål i antologien, der trækker på udvalgte socialpsykologisk teoridannelser og identificerer spørgsmål, som vi endnu mangler viden om. I antologiens indledning proklamerer redaktørerne frejdigt, at antologiens artikler er et bidrag til en ny forskningsdagsorden, hvor fænomenerne inklusion og eksklusion belyses ud fra socialpsykologisk forskning. Den rammer således et tema, der er oppe i tiden, og det fremgår af bogen, at der i socialpsykologisk forskning findes adskillige bud på, hvordan man inkluderer ekskluderede. Antologien er dermed en udmærket anledning til at diskutere (dele af) socialpsykologiens bidrag til et aktuelt tema. Trods antologiens ambitiøse bestræbelse er man beskedne nok til at omtale bidraget som en ny forskningsdagsorden og ikke et paradigmeskifte i socialpsykologien. Afvisning og social eksklusion fører uundgåeligt til negative reaktioner: personer, truet af eksklusion, er mere aggressive, mindre villige til at samarbejde og engagerer sig i højere grad i selvdestruktiv adfærd samt performer dårligere på kognitive opgaver. På sæt og vis indikerer dette, at ekskluderede handler mod egne interesser, idet individets reaktion på eksklusion fører til stærkere eksklusion og flere problemer for den, der er blevet ekskluderet. Der kan rejses tvivl om kausaliteten mellem aggression og eksklusion. Baumeister & Twenge rapporterer i antologien, at eksklusion fører til aggression mod den, der fornærmer, og at aggressionsniveauet stiger, når deltagerne ikke forventer at interagere med personen fremover. Omvendt stiger aggressionsniveauet ikke, når deltagerne skal interagere med deres nærmeste, når børn skal lege med en legekammerat eller en kammerat fra en anden gruppe. Der er ingen grund til at opføre sig aggressivt over for dem, man skal have noget med at gøre med i fremtiden, og omvendt aggression er nærliggende, når den anden er en fremmed, man ikke længere skal have noget med at gøre; man skader ikke dem, der er tæt på. Heri ligger inklusionspotentialet. Et barn vil agere prosocialt, når det skal interagere med dem, som giver dem social accept (en statusmæssigt ligestillet eller en kommende skolekammerat). Fundene bekræfter ifølge Twenge & Baumeister tesen om, at mennesker har et stærkt behov for belongingness. Det kan forstås således, at mennesker har et grundlæggende behov for at høre til i en gruppe (eller grupper), og krænkelser af dette tilhørsforhold afføder stærke reaktioner, alt overvejende antisocialt. Der er stærke indicier for, at det stærke behov for at høre til er en del af menneskers evolutionære arvegods. Al menneskelig adfærd kan imidlertid ikke reduceres til dette. Billedet kan nuanceres, og spillet mellem gruppe-
4 380 Ole Joseph Steen de Kristensen Rivera dynamik og individets behov er mere kompliceret end som så. Den stærke reaktion på eksklusion kan ikke entydigt føres tilbage til det grundlæggende behov, om end denne forklaring er stærk. Med eksklusionen opstår nye situationer for den ekskluderede: For det første kan eksklusionen føre til tab af kontrol, men når dette ikke sker, vil ekskluderede søge at genvinde tidligere status i gruppen eller i en anden gruppe. Børn skal have en vis kontrol over, hvordan de kommer tilbage i klassen, når de bliver ekskluderet /sat uden for døren. (kapitel af Williams & Govan i antologien). For det andet er eksklusion forbundet med stigmatisering, som individet til en vis grad kan håndtere (stigmabaseret eksklusion; Major & Eccleston i antologien). Stigmatiserede kan adoptere en kollektiv identitet, som kan beskytte dem mod stigmatiseringens konsekvenser, og hvis de derudover oplever stigmatiseringen som uretfærdig, beskyttes deres selvtillid (ved at tilskrive stigmatiseringen til andre). Bevægelser har derved et dobbelt formål: at beskytte deltagerne og skabe politiske forandringer. For det tredje vil individet søge at udvide sine egne grænser ved en eksklusion og øge bestræbelser på at udvide adgangen til ressourcer, som gør det muligt at præstere på et højt niveau (tesen om selv-udvidelse; jf. kapitlet af McLaughlin-Volpe et al.). For praktikeren handler det bl.a. om at gøre alternative ressourcer mulige, når en person møder eksklusion eller afvisning, eller om at gøre en større variation af grupper tilgængelige, f.eks. klubber, team. Disse grupper gør det muligt at finde et tilhørsforhold. For det fjerde vil eksklusion af et medlem forstærke den interne kohærens i gruppen, samtidig med at perifere medlemmer vil have en tendens til at gøre sig selv mere attraktive for den gruppe, de er i eller søger ind i, og strategien er at søge hen imod det prototypiske (teorien om optimalt særpræg; Pickett & Brewer). Inklusion i en perifer position kan have personlige omkostninger, idet man må ændre egen selvforståelse. Når eksklusion truer identiteten, har individet under visse omstændigheder en tendens til at søge alternative grupper, som kan fungere som basis for meningsfuldhed i tilværelsen. Dette sker bl.a. ved at anerkende forskellighed og opmuntre til en dobbelt identitet, dvs. en viden om, at man tilhører flere grupper med forskellige værdisæt. Eksklusionen har således ikke kun betydning for den ekskluderede. Eksklusionen virker også forskelligt, afhængigt af situationen, og den har væsentlige funktioner for gruppens medlemmer. Eksklusionens virkninger forveksles ofte med andre årsager. Menneskegrupper har således en tendens til at være hårde ved deres medlemmer. Menneskegrupper kan lukke sig om sig selv og udstøde medlemmer, der trods identifikation med gruppens idealer alligevel er perifere i forhold til gruppen. Hvad vil det sige? Ifølge antologiens kapitel, skrevet af Hogg et al., indebærer det, at medlemmer, der ligger langt fra prototypen på et gruppemedlem, har en tendens til at blive ekskluderet. Gruppedynamikken afdækkede Tajfel allerede i 60 erne og 70 eme og fandt frem til, at der skal uendeligt lidt til, før en gruppe føler
5 Gruppers grænsekontrol studier i inklusion 381 sig sammentømret ( Det minimale gruppeeksperiment, jf. Tajfel, 1981). Denne sammentømring fører til favorisering af egen gruppe (indgruppen) og diskriminering af udgruppen. Under gruppedannelsen opstår en social identitet, defineret som individets viden om, at det tilhører en bestemt gruppe inklusive de værdimæssige og emotionelle aspekter af dette tilhørsforhold. At individer i en sådan situation favoriserer egen indgruppe er velkendt. Diskrimineringen af udgruppen er derimod ikke så entydig og synes kun at optræde under visse omstændigheder. Disse omstændigheder står ikke lysende klare, men synes at være knyttet til samfundets retorik eller diskurs, sådan som Tajfels efterfølgere (bl.a. Michael Billig og Margaret Wetherell) foreslog. Kontekst, som af en vittig hund er defineret som det vand, vi fisk svømmer i, optræder som en værdig forklaring på disse omstændigheder. Oplever gruppen, at den er ude i stærk konkurrence, er muligheden for forandring ringe, uanset hvor positive holdninger, der er til forandring. Der udvikler sig et group mind en subjektiv gruppedynamik; jf. kapitlet af Abrams, Moura, Hutchinson & Viki som får sit eget liv og regulerer gruppens medlemmer og gør dem konforme eller perifere gruppemedlemmer. Et group mind er omtvistet i socialpsykologiens historie, og det kan diskuteres, hvor det hører hjemme i psykologi, men det reelle er, at gruppen får sit eget liv og får gruppens medlemmer til at gøre noget, de ikke ville have gjort, hvis de havde optrådt som enkeltpersoner. Presser man grupper, forcerer det intergruppe-forskelle og skaber modstand mod forandring snarere end integration. Pointen i denne fortælling er, at grupper ikke nødvendigvis ekskluderer på basis af individuelle forskelle, men at eksklusionen bygger på en særlig opfattelse af, hvordan gruppen kan bevare sin identitet under den konkurrence, den er sat i. Afviger en person her, betyder det afvisning. Der optræder således (mindst) et dobbelt forhold: forholdet individgruppe og forholdet gruppe-andre grupper. Disse forhold skaber dermed konteksten, og grænsedragningen i forholdene bliver afgørende for individets medlemskab og overgang fra en rolle til en anden. Enhver overgang er således konstitueret i flere forhold, og såvel individet som gruppen skal være parat til at acceptere overgangen. Dette kaldes gruppesocialiseringstesen (Levine, Moreland & Hausmann). Inklusion og eksklusion afhænger ifølge denne model af det gensidige forhold mellem individ og gruppe og af de beslutninger, der tages om transitioner, der sker i gruppen. Om at smide barnet ud med badevandet Begrebsparret inklusion og eksklusion er den moderne fortælling om et klassisk tema, der kan føres tilbage til tiden før socialpsykologiens oprindelse som videnskab omkring 1900-tallets begyndelse. Blandt de mere kendte bidrag er LeBons Massernes psykologi, hvori han betonede, hvordan
6 382 Ole Joseph Steen de Kristensen Rivera masser påvirker individet i ekstrem grad og gør individet til et viljesløst offer for massernes rasen. LeBons bog tegner et billede af offentlighedens angst for masser, som måtte styres eller reguleres, idet man ellers måtte imødese uforudsigelige konsekvenser. Klassikeren er Durkheims studium af selvmord, hvor antallet af selvmord blev analyseret som udtryk for manglende sammenhængskraft i et samfund. Via strukturfunktionalismen har vi lært, at social integration er det, der binder et systems delelementer sammen, og at social integration er de bånd, der binder mennesker sammen i en gruppe. Social integration kommer i sociologiske teorier til at fremstå som en betegnelse for et samfunds eller et systems sammenhængskraft. I nyere systemteorier er en af de væsentlige pointer, at et højt differentieret system (en organisation med stærk arbejdsdeling) stiller større krav til integration end et lavt differentieret system (Luhman, 2002). Temaet er således på ingen måde nyt, og alligevel virker det som om, at socialpsykologien har smidt barnet ud med badevandet. Inklusion og integration har fået en stedmoderlig behandling i socialpsykologien, også selv om det retfærdigvis skal siges, at inklusion og integration ikke er ukendte fænomener i socialpsykologien. Det væsentligste arvegods har vi i begreber om social identitet, netværk og tilhørsforhold. Inklusion og integration er imidlertid andet og mere end et tilhørsforhold. Det er også et spørgsmål om den institutionelle ordens meningsfuldhed for individet (Berger & Luckman, 1976), om at grupper udvikler en stærk kohærens, som gruppens medlemmer skal rette sig efter for at undgå eksklusion (Dion, 2000). Meningsfuldhed og koherens bidrager til at regulere medlemmernes adfærd. Med denne bog i hånden har man et vægtigt argument for, at integration handler om individets placering i en gruppe og om gruppers bestræbelser på at håndtere et group mind. Muligheden for inklusion Kan man synge, kan man passende synge med på Alanis Morrisettes ironisk fremsatte advarsel i sangen Eight Easy Steps. En manual til inklusion vil være til at tage og føle på, men en manual vil samtidig forenkle den indsigt, som trods alt findes om god inklusion. Ud af antologiens grundige analyser fremstår der en række muligheder. Inklusionen bygger på det princip, at den sociale identitet skal påvirkes. Det indebærer, at inklusionen kun lykkes, når og hvis man taler med den ekskluderede om dennes viden om at høre til i en gruppe med de værdier, der ligger her, dvs. individets sociale identitet skal tages alvorligt. Forskellige tilgange byder sig til her: a) for det første findes der tilgange, hvor man satser på at rekategorisere individets forhold til gruppen, herunder revurdere årsagen til eksklusionen, b) for det andet findes der forslag om at udvikle komplekse repræsentationer af ekskluderede medlemmer, herunder anerkendelse af forskellighed og opmuntring til dual
7 Gruppers grænsekontrol studier i inklusion 383 identity på forskellige niveauer i samfundet inkluderet et sted; ekskluderet et andet, c) for det tredje er det en mulighed at ændre individets position i gruppen, d) for det fjerde kan individet deltage i alternative grupper, som kan fungere som basis for meningsfuldhed i tilværelsen og dermed skabe alternative muligheder for udvidelse af identiteten. Antologien rummer kun udvalgte teoridannelser, og der kan peges på andre i socialpsykologiens annaler. Man savner analyser af, hvordan et individ kan ofre egne synspunkter og interesser for i stedet at adoptere en gruppes (depersonalisering), hvordan diskurser kan befordre en smitsom håbløshed (miasma), hvordan et individ reducerer sin eksistentielle usikkerhed ved at deltage i en gruppe, hvordan frustration kun nogle gange fører til aggression, hvordan inklusion under visse omstændigheder kan føre til yderligere eksklusion, samt hvordan grupper kan underminere et medlems handlemuligheder. Konklusion Det har længe været almen viden, at et tilhørsforhold til en gruppe (et netværk) fører til bedre helbred og større styrke til at overvinde helbredstruende begivenheder. Omvendt er det klart, at social eksklusion bærer en form for selvdestruktion i sig: den aggression og vrede, som eksklusion afføder, forstærkes og modvirker individets interesse i at blive geninkluderet. Antologiens fokus på eksklusionens stærke virkninger er samtidig med til at understrege, at afvigelsens problem er, at eksklusion kan skabe den adfærd, der sidenhen forklares eller diagnosticeres som afvigelse. Der er således indbygget et paradoks i social eksklusion. Som jeg har antydet, er inklusion ikke kun et spørgsmål om tilhørsforhold, men også et spørgsmål om gruppens koherens, intergruppe-relationer og internalisering af kulturens elementer. Inklusion i en dertil egnet gruppe virker tilsyneladende som en beskyttende faktor, men selv om antologien rummer mange gode forklaringer, er det ikke muligt at sige præcist, under hvilke betingelser det er muligt i praksis. Antologien bidrager til at dokumentere, at bestræbelser på at inkludere ikke kun skal rettes mod individet, men at individets forhold til gruppen skal med i overvejelserne om, hvordan individet igen kan finde sig en position i en gruppe, der accepterer personen. Emnets væsentlighed taget i betragtning kan det forekomme overraskende, at emnet først omkring 2005 for alvor bliver sat på forskningsdagsordenen.
8 384 Ole Steen Kristensen litteratur Abrams, Hogg og Marques (red.) (2005): The Social Psychology of Inclusion and Exclusion. New York: Psychology Press. Berger & Luckman (1976): Den samfundsskabte virkelighed. København: Lindhardt og Ringhof. Brehm, SS & Brehm, JW (1981): Psychological reactance. New York: Academic Press. Cohen, S. (2004): Social Relationships and Health. American Psychologist, Vol 59(8), Nov 2004, pp Dion, K.L. (2000): Group cohesion: From field of forces to multidimensional construct. Group Dynamics: Theory, Research, and Practice, 4 (1), Durkheim, E. (1978): Selvmordet. København: Fremad. Kristensen, O.S., Oberman, M.L. & Dolmer, A. (2007): Notat om forskellen mellem social integration og social inklusion. Udarbejdet på opfordring fra European Commission; Directorate-General for Translation, Danish Language Department, Brussels. LeBon, G. (2005, opr. 1895): Massernes psykologi. Hasselager: Helikon. Luhmann, N. (2002; org. 1995): Inklusion og eksklusion. Distinktion, 4, Tajfel, H. (1981): Human groups and social categories. Cambridge: Cambridge University Press.
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en spulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb for
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereEt blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereOm betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv
Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereInklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann
Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereMASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2
MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen
Læs mereSansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012
Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereInklusion - begreb og opgave
Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereOvervægtspsykologi. - og rekruttering af udsatte grupper. Psykolog Signe Rakel Sørensen & Psykolog Helle Grønbæk
Overvægtspsykologi - og rekruttering af udsatte grupper Psykolog Signe Rakel Sørensen & Psykolog Helle Grønbæk Program Overvægtspsykologisk Netværksgruppe Rekruttering af udsatte, overvægtige børn og unge
Læs mereWorkshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår. Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.
Workshop om vejlederrollen - når forsvar støder sammen og negative dynamikker opstår Temaeftermiddag for praktikvejledere d. 29.5.2013 Program 1) Formålet med workshoppen 2) Når forsvar støder sammen og
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereDen gode Proces for forskningsbaseret rådgivning
Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereInklusion - Et fælles ansvar
Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:
Læs mere»Jeg havde ikke lyst til at bruge kompetencehjulet
SPOT Unge holder fokus med tilværelsespsykologien 28. oktober 2014 Ordene tilhører Anders, en ung på Katrinebjerg. Anders forbehold overfor kompetencehjulet er efterhånden forsvundet, og han bruger i dag
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereMASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2
MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2008 21.-22. februar 13.-4. marts 3.-4. april 24.-25. april 15.-16. maj Undervisningen foregår på adressen
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs mereDen motiverende samtale i grupper
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale i grupper Oplæg for temagruppen Sunde Arbejdspladser, Vejle, marts 2016 Malene Andersen og Tina Haren 1 Program Tilgang og teknik
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereJørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen
Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,
Læs mereHvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School
Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog
Læs mereKonference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)
Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereBogprojektet Den Robuste Bog
Bogprojektet Den Robuste Bog På netværksarrangementet den 16. januar 2015 blev netværkets arbejde med den fælles bog sat i gang. Med udgangspunkt i indholdet fra de forrige netværksarrangementer bød alle
Læs mereVELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereIda Toft Andersen FE Frem10 18/06-2014
Indledning og emne Mobning er et kendt begreb. Alle kender til det. Jeg har valgt, at arbejde med mobning, fordi jeg syntes det er et spændende emne. Jeg har valgt at arbejde med to tekster. Min hovedtekst
Læs mereinklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term
1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereLP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER
Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs merehttp://ss.iterm.dk/showconcepts.php
Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereDAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY
DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereIndhold. Forord... 11
Indhold Forord.................................................. 11 Kapitel 1 Social mestring i børnegrupper......................... 13 Mål og hensigt med bogen............................... 13 Social
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereVelkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2
Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereSkal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Læs meree.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune
e.doc sags nr. 2013-27012 e.doc dokument nr. 2013-164494 Brobygning en fælles opgave for dagpleje, vuggestue og børnehave i Næstved Kommune Forord Der er mange milepæle i de fleste menneskers liv, og overgang
Læs mereEkstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense
Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereSJÆLESORG. Blå Kors Danmark. Medarbejderkonference. Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse
SJÆLESORG Blå Kors Danmark Medarbejderkonference 2015 Conny Hjelm, Center for Diakoni og Ledelse Recovery defineres som* 1. Unik, personlig og social proces, hvorigennem mennesker kommer sig 2. Begrebet
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereFlygtninge er oftere selvstændige end danskere
21. marts 2016 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Flygtninge er oftere selvstændige end danskere 11 procent af flygtninge i beskæftigelse er selvstændige, mens tallet for etniske danskere blot er 6 procent.
Læs mereDen kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009
Den kollektive vejledning Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009 Disposition Den kollektive vejledning som formidling - det retoriske kompas - retorikkens fem arbejdsfaser - kropssprog Den
Læs mereProjektet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning.
Brugervejledning Kære bruger Her præsenteres et filmisk casebaseret undervisningsmateriale om mobning og trivsel i skolen. De to film er blevet til på baggrund af virkelige historier og hændelser, som
Læs mere