Præsidentens naturpolitiske beretning til Repræsentantskabsmødet den 9. april 2016

Transkript

1 Præsidentens naturpolitiske beretning til Repræsentantskabsmødet den 9. april 2016 Kære DN er kære venner. Velkommen til forårets repræsentantskabsmøde her i Helsingør. Der er sket rigtigt meget, siden vi mødtes i november sidste år. Lokalt engagement Kystevent i januar Trods bidende vind og kulde viste demokratiet sig også fra sin smukkeste side en søndag aften i januar. Vi kaldte sammen til en særlig kystevent i forsøget på at få beskyttet kysterne mod regeringens byggeplaner borgere stillede op den januaraften, og bål og fakler glødede i mørket 200 steder langs de danske kyster. Sammen stod vi skulder ved skulder for at værne om vores sidste vilde og uspolerede natur. Det var ikke kun en stærk manifestation af, at vi ikke vil overgive vores kyster til entreprenører og de frie markedskræfter. Det var samtidig et af de stærkeste øjeblikke i DN s historie. Takket være mere end halvdelen af DN's afdelinger og et stort antal lokale ildsjæle lykkedes det os at brage stærkt igennem til både medier og politikere. Det er takket være den store skare af frivillige blandt DN's medlemmer, at vi kan den slags. At vi på så kort tid kan samle så mange mennesker og råbe vores politikere op er helt unikt og en enorm styrke. Det er fantastisk. Det kan jeg ikke takke nok for! Fredninger Vi bliver ved kysten. For hvad er mere spektakulært end Stevns Klint, hvor vi i januar sammen med Stevns Kommune rejste en fredningssag? Med fredningen bliver det nu muligt at færdes helt ude ved klintekanten fra nord til syd samtidig med, at man i fremtiden vil kunne nyde kalkoverdrev langs alle 18 km sti. På Anholt er der gennemført fredning af naturen på den vestlige del af øen. Ved Harlev vest for Aarhus er der gennemført fredning af et større natur- og landskabsområde, som blandt andet vil sammenbinde flere vigtige naturområder gennem ophør af landbrugsdrift og samtidig sikre vigtige kulturspor i jorden. I Aarhus har fredningsnævnet også besluttet at frede Botanisk Have, så parken fremover nyder samme gode beskyttelse som alle de Københavnske parker. Natur- og Miljøklagenævnet har stadfæstet fredningen af Wedellsborg Banker, 1

2 som rummer landets største samlede område med oldtidsagre. Derved kan der ikke som ønsket graves råstoffer. Vi fortsætter det gode arbejde med fredninger. Klagesager Vores nye Miljø- og Fødevareminister, Esben Lunde Larsen, kalder os miljøtyranner jeg vil kalde jer miljøhelte. For hvem passer på naturen, når myndighederne ikke magter det? Det gør vi. Det er der mange eksempler på. Tag nu sagen fra Odder, hvor kommunen gav en godsejer lov til at opføre bygninger i en beskyttet eng. Den beslutning var DN uenig i. Natur- og Miljøklagenævnet gav DN ret. På besigtigelsen kunne DN desuden konstatere, at 150 meter beskyttet stendige var forsvundet på ejendommen. Sagen om stendiget afventer nu en afgørelse i nævnet. DN modtager hvert år kopi af ca afgørelser og planer, foreningen kan skrive høringssvar til eller klage over. I tørre tal har vi i 2015 sendt 198 klager til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Til sammenligning modtager nævnet ca klager årligt. Vi vandt i procent af de sager, vi har klaget over. Det er flot. På husdyrområdet får vi medhold i hele 71 procent af vores klager. I kan læse flere tal i årsrapporten. Stort engagement i jeres afdelinger gør endda ofte, at der findes gode løsninger, så en klage aldrig bliver aktuel. Jeg vil gerne understrege, at havde det ikke været for jer, havde naturen tabt. Vi mener, loven skal følges. Det er ikke tyranni det er demokrati. Biodiversitet Nu NaturTjek Danmarks største citizen science-projekt, Biodiversitet Nu, buldrer derudaf. For nylig modtog projekt NaturTjek ikke færre end observationer. Også her trækker I en stor del af læsset. Således står I for rigtigt mange af de flere end observationer, der er kommet ind, siden vi startede projektet, der nu tæller registrerede NaturTjek-brugere på landsplan. Det er godt gået! Giftfri Haver Knap haver er nu tilmeldt som Giftfri Haver. Det svarer til knap hektar, så ud over at sætte fokus på et giftfrit miljø, så øger vi med dette projekt også det samlede areal af jord uden sprøjtegift. 2

3 Nationale sejre og politisk lobby Kystevent Vi be r bare om 300 meter Jeg har været inde på vores flotte kystevent i januar måned. Den udsprang af den vækstpakke, partierne netop nu forhandler i Folketinget, og som kystbeskyttelsen er en central del af. Kort fortalt vil regeringen ophæve strandbeskyttelsen, fjerne kystnærhedszonen og i øvrigt tillade flere byggeprojekter end de ti såkaldte forsøgsprojekter, den tidligere regering fik stemt igennem. Vi kæmper for, at kysterne bevares frie og ubebyggede. I forhold til strandbeskyttelseslinjen har vi samlet flere end underskrifter, flere hundredetusinde har set vores film, vi har mønstret borgere til fakler og bål på strandene, og vi har gennemført en betydelig presse- og lobbyindsats. Vi har gjort kysterne til en folkesag. Og derfor er det også blevet en politisk varm kartoffel. Flere partier bakkede op om vores kystevent både i medier og ved at arrangere bål. Vi har stillet os til rådighed for politikerne både ved direkte henvendelser og på de sociale medier og gennem pressen. Socialdemokraterne kom ud af busken og lagde afstand til regeringsudspillet. Og ikke mindst de konservative der har de afgørende stemmer i blå blok har udtrykt skepsis over, at beskyttelsen af kysterne skal lempes og over regeringens 15 nye forsøgsprojekter. Nu viser ny forskning desuden, at kystprojekterne næppe vil gavne turismen, men tværtimod føre til flere halvtomme og konkursramte feriecentre og badelande. Planlov Planloven har gennem mange år været en torn i øjet på skiftende regeringer. Sikkert fordi, politikerne gerne vil have fat i de værdier, Planloven beskytter. I DN er vi bevidste om, at Planlovens demokratiske beslutningsproces er afgørende for det Danmark, vi kender. Planloven har sikret os store naturværdier, og det er takket være den, at vi i dag kan kende forskel på by og land. Planloven gør det også muligt at sætte langsigtede mål og planlægge for naturen. Der er bare ingen, der rigtig tør. I dag er mål om bedre og mere natur i det åbne land mest politiske hensigtserklæringer, som ingen har viljen til at omsætte i konkrete handlinger. Regeringen har nu indledt et forventet frontalt angreb på Planloven. Det Grønne Danmarkskort, der skal give sammenhæng i naturen, skal væk. Dele af klageretten skal væk. Det nuværende loft over, hvor store bygninger der kan 3

4 bygges i det åbne land, skal væk. Armslængdeprincippet i, hvem der skal beslutte, hvor der kan bygges, skal væk. Også her har vi sat ind med en stærk landspolitisk lobbyindsats. Først og fremmest for at bevare de frie ubebyggede kyster og det åbne land, men også for, at Det Grønne Danmarkskort, der er en del af den tidligere regerings Naturplan Danmark, overlever. Vi gør, hvad vi kan, for at minimere skaderne af en liberalisering af Planloven og for at sikre, at skadelige ændringer kan rulles tilbage efter et eventuelt regeringsskifte. DN har i januar sammen med en bred kreds af kulturpersonligheder opfordret Folketinget til at kræve en folkeafstemning, hvis Venstres bebudede liberalisering af kysterne og det åbne land bliver til virkelighed. Landbrugspakken Strategien fra kystkampagnen fulgte vi også, da regeringens landbrugspakke skulle forhandles igennem. Pakken giver mere gylle, mere gødning og mere gift og regningen for forureningen sendes videre til naturen og samfundet. Vi har stået benhårdt på, at det er uansvarligt og perspektivløst. Vi støtter ganske vist målrettet regulering. Men det er hovedløst at give los for mere kvælstof, når man ikke har et eneste konkret virkemiddel til at modvirke den ekstra forurening. Det er også hovedløst, fordi det eneste sikre virkemiddel til at begrænse kvælstofforurening, nemlig gødningsloftet, afløses af frivillige indsatser, som al erfaring viser ikke dur. Landbrugspakken betyder også, at CO2-udslippet fra landbruget øges med ½ million tons. Vi har skrevet breve til ministrene. Vi har utrætteligt været i kontakt med samtlige partier for at give vores udlægning af konsekvenserne af pakken til landbruget. Det er ingen hemmelighed, at nogle partier ikke ønsker at tale med os. Men så har de kunnet læse vores konklusioner i pressen. Vi har beregnet og regnet og budt ind med synspunkter, ekspertudsagn og analyser til samtlige medier. Vi sendte en delegation til Bruxelles, udstyret med vores kalkuler og ikke mindst vores udlægninger af landbrugspakken. Jeg siger jer der blev løftet nogle øjenbryn i EU's kontorer, da de så vores udlægning af landbrugspakken. Udover de sandsynlige krænkelser af vores direktivforpligtelser mødte omfanget af frivillige virkemidler i landbrugspakken også betydelig skepsis. Vi er sikre på, at vores indsats gør det sværere for regeringen at få EU s blåstempling af landbrugspakken. Formelt har vi også sendt en klage til Kommissionen. Vi henviser til, at ikke færre end tre direktiver er overtrådt. 4

5 Vi har gjort landbrugspakken til en folkesag. Forhandlingsforløbet af landbrugspakken eksploderede mellem hænderne på regeringen. Forkerte oplysninger om miljøpåvirkning og en miljøminister, der kaldte de små vandløb for forhadte, rejste en mur af vrede. På de sociale medier opstod spontant grupper, der sagde stop. Facebookgruppen: Bevar de forhadte vandløb satte ord, billeder og hjerte på vores vandløb. Vi kørte et værdifuldt parløb med både Facebookgruppen og Sportsfiskerne. Vi fik omsat kvælstof til kærligheden til naturen, og vi fik udstillet fejlene i beregningerne bag landbrugspakken. Det gav massiv medieomtale. Vi producerede sammen med andre grønne organisationer en række små film om vandløbenes værdi, og vi rejste til Bruxelles for at sætte fokus på de problemer, vi har i Danmark, når det gælder vandløb. Resultatet er, at vi fik forpurret, at km vandløb alene skulle fungere som afløbskanaler for landbruget. Vi fik sikret, at der nu er et politisk krav fra en af forligsparterne om flere miljøindsatser. At en miljø- og fødevareminister så også måtte forlade sin post viser, at miljøet er tilbage på den politiske dagsorden. Ministeren udviste nemlig betydelig arrogance over for, hvad forskere og sådan nogle som os, kan regne sig frem til og fortælle politikere og presse om. Det blev hendes fald. Presse- og kommunikationsindsats I forløbet om landbrugspakken har vi set værdien af et tæt parløb mellem presse og lobby. Vi bruger de sociale medier som aldrig før, og det giver os direkte adgang til politikerne på en måde, som vi ellers ikke har kendt det. Det giver os også adgang til journalister og medier. På den vis opstod mange historier i pressen på vores opfordring uden at vi nødvendigvis blev nævnt. Her er det sagen, der gælder. Men tag ikke fejl. Den massive lobby- og presseindsats både når det gælder kysterne og landbrugspakken har eftertrykkeligt sat os på Danmarkskortet. Flere medlemmer Vi er foreningen, danskerne ser som deres garant for, at nogen står vagt om natur og miljø og landskabsværdier. Siden 1. januar 2016 er medlemstallet således steget og steget. Nye medlemmer strømmer selv til, mens andre tilslutter sig og siger ja-tak, når de bliver ringet op eller mødt på gaden af medlemstegnere. De er frustrerede over en regering, der ikke vil naturen, og så kommer de til os, fordi de kan se, at DN kæmper naturens sag. Det er vi glade for. Jo flere vi er, jo stærkere stemme får naturen over for politikerne. Vi vurderer, at det særligt er den store indsats med kystkampagnen i hele landet, der har bidraget med flere end nye medlemmer i årets første måneder. Men bevidstheden om, at politikerne ikke passer på vores natur og 5

6 miljø, er yderligere cementeret efter balladen om landbrugspakken. Vi kan alle være stolte. Den lokale og meget synlige indsats med bålarrangementer, utallige tweets og Facebook-opslag, pressehistorier og meget mere har skabt den store opbakning til naturens sag. Udfordringerne i 2016 Den politiske situation Men indrømmet vi har fået god hjælp fra regeringen. For partiet Venstre skyder pr. automatik på alt grønt, hver gang partiet sætter sig i regeringskontorerne. Denne gang har den åbenlyse afsværgelse af grønt dog skabt et politisk opgør, som viser, at beskyttelsen af vores naturværdier er blevet værdipolitik. De gamle partier på Christiansborg har svært ved at frigøre sig fra fortællingen om, at landbruget skulle være den afgørende kilde til Danmarks velstand og til et godt liv på landet. Landbrugets organisationer støtter naturligvis fortællingen. Vi hører om overimplementering og om, at Danmark ikke behøver at gå foran. Vi er uenige, og det er flertallet af befolkningen også, siger nye meningsmålinger, der viser, at vi bør gå foran. Jeg vil gerne slå fast: Danmark overimplementerer ikke, og vi går ikke foran. Derfor har vi nedsat et nyt råd. Målopfyldelsesrådet består af en række grønne organisationer, der sætter kritisk fokus på, om Danmark overholder EU s direktiver og internationale aftaler. Men rådet vil også konstruktivt komme med forslag til positive virkemidler og forslag til at fjerne barrierer for bedre miljø og natur i Danmark. Vand, natur, kyster og det åbne land Jeg har omtalt kampen for de små vandløb. Indsatsen fortsætter med uformindsket styrke i Her skal vandløbsrådene igen samles for at afgøre de små vandløbs skæbne, og vi vil forfølge alle spor for at sikre, at de store værdier, der ligger i de små vandløb, ikke går tabt. Regeringen har bebudet en naturpakke dette forår. Vi har over for regeringen formuleret 12 ønsker til naturpakken, som vi også har præsenteret for miljøog fødevareminister, Esben Lunde Larsen, ved to møder. Vi peger på nødvendigheden af at beskytte store marine områder mod fysiske forstyrrelser som bundtrawl, råstofindvinding og klapning herunder alle rev og alt kystvand ud til en sømil eller der, hvor ålegræs kan vokse. Øresund rummer et helt særligt potentiale. Vi ønsker, at 20 procent af al skov tages ud af træproduktion inden 2020 for at skabe bedre natur med gode levesteder for truede arter. Udvælgelsen af 6

7 skovområder sker strategisk og vidensbaseret med fokus på høj naturkvalitet, så der skabes og bevares mest biodiversitet for pengene. Vi mener, at Naturstyrelsen bør gå foran, men de private skove skal også med. Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at et areal på mindst ha løvskov uden forstlig drift vil give en afgørende forskel for biodiversiteten. Rapporten viser desuden, at en landsdækkende indsats er nødvendig, og en betydelig indsats er nødvendig i private skove svarende til ca. 2/3 af arealet. Og det tredje, jeg vil nævne, er beskyttelsen af det åbne lands natur. 3- serviceeftersynet er afsluttet, og vi ved nu, hvor naturen ligger hvis ellers miljøministeren vil ud med det. Vi ønsker en visionær handlingsplan for dette meget væsentlige netværk af oprindelige naturtyper i det åbne land for at sikre mere og rigere natur. Vi tror på, at vi med naturpakken får et løft af biodiversiteten i statsskovene. Men der er grund til at frygte, at det derudover bliver en pakke, der reelt ruller den danske naturregulering tilbage. At de tiltag, pakken kommer til at indeholde, kun vil blive implementeret, hvor det ikke generer landbruget. Og der er en reel risiko for, at naturpakkens hovedformål bliver at rette op på den øgede forurening, som landbrugspakken medfører. Regeringen har for længst bebudet, at Det Grønne Danmarkskort, der er en del af den tidligere regerings Naturplan Danmark, skal væk. Kortet er i dag en del af Planloven, som også er under heftig beskydning. Forhandlingerne om en liberalisering af Planloven og kystbeskyttelsen er i gang, og vi fortsætter vores massive lobby- og presseindsats. Her har vi fat i den lange ende. For den ensidige politiske dagsorden om at sælge ud af vores fælles naturværdier har fået borgerne til at reagere. Nok er nok. Der er skabt et nyt momentum for den grønne dagsorden herhjemme. Fra alle sider pibler nye perspektiver frem på den grønne omstilling og til hvordan, vi vil bruge vores land og leve vores liv. Vi vil gøre alt, der står i DN s magt, for at få landets politikere til at forstå, at de bør lytte til flertallet af befolkningen, som ønsker grønne løsninger, og ikke kun til en lille højtråbende landbrugslobby, som skuer tilbage i tiden. Vi skal gå forrest, når der skal angives løsninger. For der er løsninger på, hvordan fremtidens natur skal se ud, og hvor den skal være. Vi skal sikre, at vi får naturen og biodiversiteten tilbage i det åbne land og i skovene, og vi skal påvise, hvordan vores vandmiljø skal beskyttes fremover. 7

8 Vi skal udstille, hvis en regering sælger ud af vores fælles naturressourcer. Vi skal vise, at gamle dages metoder ikke løser fremtidens krav. Vi skal fortsat levere fakta på, hvad økologi kan gøre for miljøet. Vi skal vise, at fremtiden er grøn. Så kære venner vi er i gang. Sammen har vi vist, at Danmarks største og vigtigste grønne organisation gør en markant forskel. Sammen sætter vi den grønne dagsorden. Sammen flytter vi noget. Så må man for min skyld godt kalde os miljøtyranner. Jeg kalder os naturens ven og naturens stemme. Tak for ordet og rigtigt godt repræsentantskabsmøde. 8