Modernismens Bygningskulturens Dag 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modernismens Bygningskulturens Dag 2005"

Transkript

1 Modernismens Huse Bygningskulturens Dag 2005 Med Modernismens Huse som tema for Bygningskulturens Dag den september 2005 sætter Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Bygningskulturelt Råd og DOCOMOMO fokus på en nyere del af vores kulturarv, nemlig byggeriet fra perioden Dermed håber vi at skærpe interessen for denne nutidige kulturskat, men også at skabe indsigt i modernismens idégrundlag og udtryksform, der brød radikalt med tidligere tiders arkitekturopfattelse. Modernismens Huse Bygningskulturens Dag 2005 I dette gratis hæfte, som Kulturarvsstyrelsen udgiver i forbindelse med Bygningskulturens Dag, fortælles om baggrunden for modernismens, eller funktionalismens, helt særlige arkitektur og om en række udvalgte temaer, der illustreres med eksempler på de rigtig mange fine, modernistiske bygningsværker, der stadig findes overalt i landet. KULTURARVSSTYRELSEN SLOTSHOLMSGADE KØBENHAVN K TELEFON

2 Forord Hvad er modernisme De store udstillinger og modernismen Moderne kulturarv Teknik og kommunikation Sport og fritid Kunst og scene Den offentlige bygning Skolen Kirken Ènfamiliehuset Etagehuset Kontor- og forretningshuset

3 Forord Af kulturminister Brian Mikkelsen Med Modernismens Huse som omdrejningspunkt for Bygningskulturens Dag den september 2005 tager vi et væsentligt spring i både tid og tema i forhold til sidste års meget populære emne, Herregården, som tiltrak et rekordstort antal arrangører og besøgende. Det betyder imidlertid ikke, at det bliver mindre spændende. Måske tværtimod, fordi fokus nu rykker op i vores egen tid og retter sig mod den mere nutidige del af vores kulturarv. Nemlig mod modernismens, eller funktionalismens bygninger, som vi foretrækker at kalde dem i Skandinavien. Mod en arkitektur, der trods sin enkle og funktionelle, nogle vil mene nøgne fremtoning, hvor al overflødig pynt er renset væk, stadig udstråler en optimistisk tro på fremtiden og fremskridtet, en tro på, at vejen frem til det gode liv er den gode, velgennemtænkte, arkitektoniske ramme. Aalborgtårnet, 1933 I 2005 er det 13. gang i træk, at Danmark deltager i de årligt tilbagevendende European Heritage Days, hvor i alt 48 europæiske lande den anden weekend i september sætter fokus på bygningskulturen ved en række lokale arrangementer af forskellig karakter. Med årets danske tema, Modernismens Huse, håber vi først og fremmest at skærpe interessen for denne nutidige kulturskat, men også at skabe indsigt i modernismens idégrundlag og udtryksform, der var affødt af de samfundsmæssige forandringer og den teknologiske udvikling, og som i den grad brød med tidligere tiders arkitekturopfattelse. Samtidig håber vi - ved at opfordre arrangørerne til ikke kun at fokusere på højdepunkterne inden for den egentlige modernistiske arkitektur fra årene , men også på en bredere periode fra at kunne illustrere modernismens baggrund og vise, hvor utrolig mange af vore nyere bygningsværker, både store og små, der rent faktisk står i gæld til den modernistiske tankegang. Dette lille hæfte er ikke som de tidligere år skrevet af flere forskellige forfattere, men i stedet af en enkelt specialist, nemlig den danske afdeling af sammenslutningen DOCOMOMO, hvis mål er at dokumentere og bevare modernismens arkitektoniske kulturarv. Hæftet vil i lighed med de tidligere år give en introduktion til årets emne og forhåbentlig virke som appetitvækker til ved selvsyn at opleve nogle af de mange spændende bygninger i weekenden den september, hvor frivillige kræfter landet over endnu engang hjælper os med at sætte fokus på vores fælles, bygningskulturelle arv. Rigtig god fornøjelse! bygningskulturens dag

4 Hvad er modernisme København, Hotel Astoria, trappetårn, , Ole Falkentorp Odense, Mageløs 2, Fyns Stifts Kreditforening, 1936,Knud Brücker Modernisme er den internationale bevægelse i billedkunst og arkitektur, der i begyndelsen af det tyvende århundrede tog udgangspunkt i menneskets nye vilkår i det industrialiserede samfund. Tiden var præget af selvransagelse og afstandtagen til tidligere tiders kulturarv. Videnskabens relativitetsteori, nye sociale sammenhænge, de første flyvemaskiners erobring af det tredimensionale luftrum, billedkunstens opløsning af centralperspektivet og en ny abstrakt billedverden sprængte bogstaveligt talt rammerne for alle etablerede opfattelser. For arkitekturen betød industrialiseringen, at der blev udviklet materialer med nye egenskaber. Huse var ikke længere lukkede konstruktioner, som holdt naturen uden for interiørerne. Beton og stål gav mulighed for store frie spænd og langstrakte, vandrette vinduesåbninger. Funktionalitet og fleksibilitet blev værdifulde parametre for udviklingen af rum, boliger og byer. Kritikken overfor historisk arkitektur afviste ikke nødvendigvis fortiden, men førte til en fornyet holdning til traditionelle materialer og byggeskik. Med alternativ anvendelse af murværk og prismatiske tagformer blev også traditionen funktionel. Til modernisme knyttes også betegnelsen funktionalisme, der ligesom modernismen repræsenterer bygninger, som i teknisk, social og æstetisk forstand fornyede opfattelsen af arkitektur. København, Dronningens Tværgade, Palægaragerne, 1933, O. Gundlach- Pedersen, modstående side bygningskulturens dag

5 De store udstillinger og modernismen Til Steffen der skal lidt mere baggrund på forneden, så underskriften frit kan komme med Lige siden Verdensudstillingen i London 1851, der især huskes fra Joseph Paxtons gigantiske Crystal Palace, har de store udstillinger udgjort milepæle i historien. Rækken af verdensudstillinger i det 19. århundrede er lang. Blot én til skal nævnes i forbifarten: Parisudstillingen i 1889, fordi den gav anledning til et andet formidabelt bygningsværk i jern, Tour Eiffel, der stadig er et vartegn for byernes by. De store udstillinger blev det synlige bevis for, at en ny verdensorden var under opmarch. Teknik og kommunikation var i eksplosiv udvikling, og det medførte, at verden blev mindre, eller med et andet ord: mere gennemsigtig. Med transparensen blev udstillingerne stedse mere visionære og fremsynede. På det sted, hvor Københavns Rådhus ligger i dag, opførte det senere rådhus arkitekt, Martin Nyrop, i 1888 en enorm træbygning, der kom til at huse Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling. Det store udstillingsareal strakte sig helt ned til Stormgade og omfattede dele af Tivolis område. Efter afholdelsen blev det hele revet ned, hvad der i dag kan forekomme ufatteligt, for der var tale om et volumen på størrelse med det senere rådhus. Det 20. århundrede blev om noget udstillingernes glansperiode. I 1909 gennemførtes i Århus Landsudstillingen, der ikke mindst p.g.a. den projekterende arkitekt, Anton Rosen, blev en kunstnerisk begivenhed. Udstillingen markerede en jysk vilje til at vise københavnerne, at hovedlandet ikke stod tilbage for hovedstaden. Den hvide by med dens klassiske gevandter i træ blev en overbevisende manifestation af jysk vovemod og initiativ. De internationale såvel som de danske udstillinger i 1920 erne og 30 erne blev af uvurderlig betydning for udbredelsen af modernismen. En spæd begyndelse gjordes med Verdensudstillingen for Dekorativ Kunst i Paris i 1925, hvor vor egen Kay Fisker tegnede den danske pavillon, men udstillingen blev især kendt for Le Corbusiers Pavillon d Esprit Nouveau, der var en bygning i vaskeægte modernisme. Kun to år senere arrangerede den tyske sammenslutning Deutscher Werkbund en international boligudstilling i Stuttgart. Næstformanden for Deutscher Werkbund, arkitekten Ludwig Mies van der Rohe, var ansvarlig for arrangementet, der bestod af en hel bydel på 33 huse; etageejendomme, rækkehuse samt én- og tofamiliehuse, alle opført i hvidmalet beton med jernvinduer og flade tage. De medvirkende arkitekter var Le Corbusier, Walter Gropius, J.J.P. Oud, Mart Stam, Hans Scharoun, Peter Behrens og Bruno Taut, dvs. næsten alle den ny tids pionerer. Modernismens idéer om rationel udnyttelse af standardiserede og præfabrikerede København, Fremtidens Hus, Byggeog Boligudstilling, Forum, 1929, Arne Jacobsen & Flemming Lassen bygningskulturens dag

6 Stuttgart, Weissenhof-Siedlung, 1927, Mies van der Rohe med flere. Den forreste villa af Hans Scharoum København, Fremtidens Hus, Forum, Arne Jacobsen & Flemming Lassen Åbo-udstilling, indgangsparti, 1929, Alvar Aalto elementer var gennemført med konsekvens udstillingen og blev først i vor tid genopført demonstrerede, at modernismen også var Også København kom med i 1929, hvor Aka- og inspirerede mange af datidens arkitekter i Barcelona. I det østlige Tyskland gennem- en realitet i Nordeuropa. Den første fik p.g.a. demisk Arkitektforening afholdes en Bygge- overalt i Europa. En vigtig del af konceptet var, førtes 1929 endnu en manifestation af moder- afstanden til Finland næppe den opmærksom- og Boligudstilling i det få år forinden opførte at udstillingen blev opført for at blive stående. nismen, idet man i Breslau opførte en forsøgs- hed, som den burde have haft. Det blev udstil- Forum. Skønt der i sagens natur var grænser Kort efter afslutningen flyttede rigtige by i forbindelse med udstillingen Bolig og lingen i Åbo (på finsk Turku), der i 1929 kunne for, hvad man kunne skabe indendørs, kom mennesker ind i bygningerne. Arbejdsrum sammesteds. I lighed med Stutt- fejre sit 700 års byjubilæum. Den hovedansvar- udstillingen alligevel til at markere et nybrud gart blev der tale om rigtige bygninger, der lige arkitekt var Erik Bryggman, der med Alvar i dansk arkitektur. Indtil da havde klassicis- Næste skridt blev gennemførelsen af Verdens- fik lov at stå efter begivenheden. Skønt arki- Aalto som kompagnon skabte en enestående men haft sit stærke tag i vor bygningskunst, udstillingen i Barcelona i Den blev især tekterne ikke talte det samme opbud af be- let og elegant udstilling, inspireret af russisk skønt Poul Henningsen (PH) i Kritisk Revy kendt for Mies van der Rohes tyske pavillon, rømtheder som i Stuttgart, var det absolut konstruktivisme og tysk modernisme. Den var havde gjort sit bedste for at revse det tradi- der med sin retkantede facon og transparente stafetten herfra, der blev båret videre. Et af opført i lette, hvidmalede trækonstruktioner tionsbundne bagstræb. Der var over hele ud- indre realiserede drømmen om en ny tids de mest karakterfulde huse i Breslau blev i med et renlivet modernistisk tilsnit og en in- stillingen et udpræget modernistisk look, der bolig. Bygningen huskes desuden for Mies øvrigt et kollektivhus af Hans Scharoum, så novativ typografi med tydelige referencer til utvetydigt vidnede om, at den ny tid også var berømte Barcelona-stol i stål og læder, som helt ukendte var de ikke alle. Bauhaus. Ikke mindst Aaltos indgangsparti ved at være en realitet for danske arkitekter. efter mere end 75 år stadig virker lige moderne med dets tre himmelstræbende reklamestand- Mest radikalt virkede det Fremtidens Hus, som og visionær. Hvor overraskende det end kan Samme år vistes to væsentlige udstillinger i ere udgjorde et markant vartegn. Arne Jacobsen og Flemming Lassen havde op- synes i dag, blev Mies bygning fjernet efter Skandinavien, der med al ønskelig tydelighed ført. Skønt det ikke var bygget af beton, skulle 8 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag

7 Indtryk fra udstillingen i Stockholm 1930, restaurant Paradiset, Store Torv med reklametårn og grafisk gengivelse af reklametårn, E.G. Asplund det afgjort illudere det. Dets grænseoverskridende runde facon med anvendelse af den mest moderne form for kommunikationsmidler med automobil i garagen, helikopter på taget og motorbåd ved anløbsbroen var ikonet fra Forum, der blev stående i erindringen. Arne Jacobsens CLOC-bar, en butik af Edvard Heiberg og et énfamiliehus i to etager af Kaj Gottlob var andre gode bud på klassicismens død. Forunderligt nok blev Forum-udstillingen ikke det gennembrud for modernismen, som man kunne forvente. Årsagen kunne tænkes at være skalaen, der ikke havde tilstrækkelig gennemslagskraft, eller den kunne også være virvaret, en mangel på helhed i budskabet, som det bemærkedes af Aage Rafn i tidsskriftet Arkitekten. Det rettedes der op på det følgende år, hvor den legendariske Stockholmsudstilling markerede sig så kraftigt, at der blev tale om før og efter Stockholm Skønt Stockholmsudstillingens arkitekt Erik Gunnar Asplund kun få år forinden havde afsluttet Stadsbiblioteket sammesteds i ren klassicisme, forhindrede det ham ikke i at skabe den stort anlagte udstilling i helt moderne former. Enhver detalje af antikt tilsnit var nu bandlyst, så samtlige bygninger fremtrådte som ren funktionalisme. Det blev ved denne lejlighed, at kritikken opfandt ordet funkis. Som så ofte før et ord man nærmest vrængede af den ny tids stil, men som med årene ligesom impressionismen i kunsten blev et positivt ladet udtryk. Stockholmsudstillingen blev af flere grunde en succes. En af dem var det smukke areal, som den placeredes på. Grunden, Ladugårdsgärdet, havde tilhørt militæret og lå centralt i Stockholm ved Djurgårdsbrunnsviken med udsigt til Djurgården, som ved en bro blev inddraget i udstillingsarealet. Der er dog ingen tvivl om, at hovedårsagen til succesen var den overbevisende måde, hvorpå Asplund forstod at fortolke den internationale modernisme. De lette konstruktioner i jern, asbest, sejldug, glas o.m.a. gav helheden et frisk pust, som både opfattedes som en gevinst for arkitekturen såvel som de mange varer, der præsenteredes. Særligt bemærkede man i tilslutning til en meget høj indgangspavillon den hal, hvori man udstillede samfærdselsmidler. Den var opbygget som en åben halvtagskonstruktion, nærmest som en halv hangar med skærme i fantasifulde former. Ad den langsgående gade, kaldet Corso en, passerede man gennem en færdselsåre, omgivet af talrige stande mod det centrale torv, der lå med udsigt til vigen. På denne festplads havde Asplund skabt en reklamemast af imponerende dimensioner. I den østlige ende af arealet lå hovedrestauranten, kaldet Paradiset, der med sine store 10 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag

8 Aalborg, Nordjysk Udstilling, spejlbassin, 1933, C.E. Glahn & Carlo Odgård forhold til dansk arkitektur, er den kendsgerning, at afstanden til Berlin var kortere end til Stockholm. Endvidere var Bauhaus i Dessau under ledelse af Hannes Meyer stadig et kunst- markedsføring af landsdelen i almindelighed og Aalborg i særdeleshed. NU blev en ren modernistisk manifestation og anlagdes i en gammel grusgrav (hvor Nordjyllands Kunst- nerisk kraftpunkt i Tyskland til inspiration for museum i dag ligger) med indgang fra Hobro- vort hjemlige byggeri. Et kort tilbageblik på vej og med Kong Christians Allé som langsgå- byggeriet i Danmark i 1931 understreger, at ende færdselsåre. Indgangspartiet bestod af tre modernismen for alvor havde fået tag i arki- høje standere - ikke ulig Aaltos reklamesøjler tekterne og deres bygherrer. Forskellige udstil- ved udstillingen i Aabo. Nok så markant var linger i det hjemlige gav andre synlige beviser Aalborgtårnet, der blev bevaret efter udstil- Nordjysk Udstilling, indgangsparti, samme arkitekter herpå. To af dem fandt sted i Jylland i Den største blev afholdt i Aalborg, der i be- lingen og endnu fungerer som et vartegn for Limfjordsbyen. gyndelsen af 1930'erne var inde i en eksplosiv En del af udstillingsbygningerne, bl.a. den udvikling. Efter mange års forhandlinger frem store hangarlignende hal og den tilstødende glaspartier og variation af runde og rektangu- Asplunds imponerende indsats fik modernis- og tilbage lykkedes det i 1928 at indlede op- rundbuehal, stod i øvrigt en del år, men brænd- lære former dannede et markant vartegn. Ud- men et skub fremad, der vanskeligt kan over- førelsen af en længe ventet bro fra Aalborg til te under krigen. I fortsættelse af dette anlæg stillingens anvendelse af flag og farver gav det vurderes. Nørresundby. Netop i 1933 blev Limfjordsbroen lå der tre halvtagshaller af lignende form, som hele et præg, som man kender fra russisk kon- som den første af de mange broer i 1930'erne kendes fra Stockholmsudstillingen. Rigtignok struktivistisk kunst og ikke mindst fra den I 1931 fulgte den næste store begivenhed med indviet. I tilslutning til denne havde det været havde Odgård været oppe at se Asplunds ud- hollandske maler, Piet Mondrians malerier. fokus på byggeri i Europa. Den fandt sted i nødvendigt at føre hovedvejen fra syd frem til stilling, hvorimod motivet fra Aabo formentlig den tyske rigshovedstad Berlin. Skønt udstil- broen. Det gav anledning til anlæggelse af den stammede fra litteraturen, som Odgård var en Når Stockholmsudstillingen blev så epoke- lingen omfattede en række meget store ud- nye gade, Vesterbro, der samtidig kom til at flittig bruger af. Den østligste del af NU var gørende i Skandinavien, skyldtes det uden stillingshaller, var den ikke så spektakulær markere modernismens gennembrud i Aal- Ønskehuset, der som et andet rundskuehus tvivl, at utallige arkitekter valfartede til den som Stockholmsudstillingen. Til gengæld var borg. Den ledende kraft ved dette arbejde var blev udloddet til en heldig vinder. Det står den svenske hovedstad for at se den. Den blev en dens arrangører en række af tysk arkitekturs arkitekten Carlo Odgård. Han kom tillige i dag i dag og vidner, på trods af, at det er op- eye-opener for en generation af nordiske ar- fremmeste folk, herunder Walter Gropius, kompagniskab med kollegaen C.E. Glahn til ført i røde teglsten, om Glahns og Odgårds kitekter, der drog den lange vej til Stockholm Mies van der Rohe, Lilly Reich og Bruno Taut. deltage i udformningen af Nordjysk Udstilling, sans for det moderne. enkeltvis og i grupper. Alle måtte ved selvsyn Mies fik mulighed for at gentage succesen NU, som den kort og godt kaldtes. I en vis for- have oplevet dette overbevisende bud på, hvor- fra Barcelona, idet hans pavillon blev kopieret stand var det et nordjysk modstykke til Land- dan fremtidens arkitektur skulle formes. Med i Berlin. Hvad man ikke skal undervurdere i sudstillingen i Århus, idet der var tale om en 12 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag

9 Aalborg, Nordjysk Udstilling, 1933, Aalborgtårnet Glahn & Odgård Esbjerg, Boligudstilling, Jyllandsgade , 1933, Harald Kornbeck Den anden begivenhed i 1933, Bygge- og Boligudstillingen i Esbjerg, var ikke helt af samme dimensioner, men til gengæld nok så interessant, idet det var en udstilling, hvor man i lighed med Stuttgart- og Breslauudstillingerne opførte rigtige huse. Den havde et socialt sigte, ikke ulig Stockholmsudstillingen, idet den forklarede sig med, at den vendte front mod funkis. Den anså funkis for noget udvendigt, en moderetning, medens funktionalisme tilfredsstillede alle krav til funktionen. Dens motto var i øvrigt: Byg fornuftigt, bo ordentligt. Udstillingen var arrangeret af arkitekt Harald Kornbeck, kunsthandler F. Dam og lærer ved arbejderhøjskolen i Esbjerg, senere medlem af Frihedsrådet og minister Arne Sørensen. Den anlagdes i den yderste ende af Jyllandsgade. Arrangørerne håbede på, at dens arkitektur kunne inspirere til bedre byggeri i Esbjerg; et håb de ikke blev beskæmmet i. De bevarede forsøgshuse består af fire rækkehuse samt to fritliggende villaer i to etager, alle tegnede af Harald Kornbeck. Ved opførelsen var de to yderrækkehuse malet mørkerøde, mens de midterste var lysegule. De to andre huse var grønne; altså vidnesbyrd om den modernisme, der ofte i modsætning til eftertidens opfattelse af den hvide funkis var polykrom, d.v.s. flerefarvet. Bygningerne var i øvrigt opført i tegl og havde stålvinduer samt fornuftige grundplaner uden gamle dages stadsestuer. Deres umiskendelige moderne form var således ikke til at komme udenom. Hvor næsten alle andre udstillinger - inklusive efterfølgende i Næstved - var kommercielle foretagender, fremstod Byggeog Boligudstillingen i Esbjerg som sund fornuft uden tombola og al den ydre glimmer, der ellers syntes uundværligt. Udstillingen i Næstved havde baggrund i byens 800 års jubilæum i Den tog samtidig forskud på, at man to år senere skulle indvie byens nye havn. Man var på denne tid i færd med at udvide Susåen til en kanal, så store skibe kunne sejle helt ind til Næstved. Egentlig skulle udstillingen kun være med til at promovere byen, men man endte med at gøre den til en landsudstilling. Dens udformning blev lagt i hænderne på arkitekten Urban Hansen-Reistrup. Et par år forinden var præstegården i Lille Næstved brændt. Da man havde vedtaget at flytte den nærmere sognekirken i Herlufsholm, var der et relativt stort areal til disposition mellem nuværende Skellet og Havnen. Den omstændighed, at grunden skrånede ned mod Susåen og samtidig gav udsigt til byen med Skt. Peders Kirke, gjorde placeringen særlig attraktiv. Hansen-Reistrup skabte jubilæumsudstillingen helt i modernismens ånd. 14 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag

10 Den hvide by blev ikke mindst på baggrund af byens generelle arkitektoniske stade en imponerende manifestation. Selv landmandsboligen udformedes som en cirkelrund bygning. At Hansen-Reistrup helt havde overgivet sig til funktionalismen, illustrerede han ved samme år at opføre kontorbygningen Staalgaarden på hjørnet af Ringstedgade og Grønnegade. Udstillingen i Næstved demonstrerede, at modernismen var ved at få tag i hele landet. I 1935 deltog Danmark igen i en Verdensudstilling, denne gang i Bruxelles, hvor arkitekten Tyge Hvass stod for den danske pavillon. Både den og de øvrige bygninger understregede, at det moderne var i højsædet. Selv Italiens Hus var, skønt landet regeredes af Mussolini, en bygning i ren modernisme. Til gengæld var Hitlers Tyskland slet ikke repræsenteret, og USA havde ligeledes valgt ikke at deltage. To år senere deltog Hvass for sidste gang før krigen i et større europæisk arrangement, den internationale udstilling i Paris. Symptomatisk nok havde man midt for indgangspartiet opstillet en fredssøjle med ordet fred oversat til talrige sprog. Den danske pavillon var en god repræsentant for moderne dansk arkitektur. Tysklands Hus var til gengæld et opbud i oppulent fascistisk klassicisme, der demonstrerede landets manglende vilje til fred og fremskridt. I slutningen af 1930'erne var udstillingernes tid ved at være ovre. Vel deltog Danmark med Tyge Hvass som arkitekt i den store udstilling i New York 1939, men verdenskrigens udbrud i september samme år satte en naturlig stopper for større initiativer. I de dage, hvor tyskerne gik ind i Polen, og England og Frankrig erklærede Tyskland krig, åbnede i Århus Landsudstillingen By og Bolig, arrangeret af Ib Martin Jensen & Hans Erling Langkilde. Udstillingen skulle markere Akademisk Arkitektforenings 60 års jubilæum, og ifølge formanden Kay Fiskers ord ved åbningen skulle den være en propaganda for et sundt og naturligt og uskabagtigt byggeri. Desværre druknede den i begivenhedernes malstrøm, og snart skulle materialeknaphed og restriktioner gøre det bydende nødvendigt at afstå fra at anvende jern og beton i større målestok. Dermed forstærkedes den tendens til at anvende traditionelle byggematerialer, som henimod slutningen af 1930'erne syntes at være en trend i ny dansk arkitektur. Næstved, 800 års jubilæumsudstilling, indgang, 1935, U. Hansen-Reistrup Næstved, Udstilling 1935, bygning for industri, samme arkitekt 16 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag

11 Moderne kulturarv København, Gammel Torv, Stellings Hus, 1937, Arne Jacobsen Foto 150%!!! Den arkitektoniske kultur er til enhver tid udtryk for vores behov og ønske om samspil med omgivelserne. Gennem år og dag danner bygningsværkerne rammer for vores tilværelse. Samtidig har de fleste byer og bygninger en levetid, der langt overgår det enkelte menneskes. Således er bygningskulturen et historisk fænomen, der sågar nærmer sig naturens cyklus. Ligesom vejret er et umiddelbart udtryk for forandringer i naturen, er moderne arkitektur et umiddelbart udtryk for mulighed, forandring og forvandling, der opretholder og fornyer erfaringen om bygget kultur. Modernismens huse er imidlertid ikke nødvendigvis moderne. De er et samlet udtryk for moderne arkitektur med en kim lagt i trediverne, der gennem mere end syv årtier repræsenterer erfaringer af det moderne. Det umiddelbart moderne er etableret som erfaring, men modsat det moderne er modernismens huse ikke nødvendigvis umiddelbare, men snarere en erfaring om det, der var en gang, og som var umiddelbart. De bygninger, der adskilte sig som isolerede, moderne anslag, er i mange tilfælde blevet etableret som erfaret sammenhæng og kendte referencer, der er uadskillelige fra den historiske by. Således har modernismens bygninger erhvervet en historisk dimension, der forener dem med tradition og bygningskultur; de har historiske og kulturelle værdier, der overskrider det moderne. København, Skindergade 5, Pressens Hus, 1974, J. Juul Møller & Erik Korshagen, modstående side bygningskulturens dag

12 København, Sværtegade/Pilestræde, Berlingske Trykkeri, , Bent Helweg-Møller Randers, Nørrebrogade 5, Savbladet, 1939, P.J. Rudum Modernismens huse omfatter såvel tekniske Hus ved Gammeltorv i København umiddel- en kronologisk rækkefølge. Det meste af den og historier, der går ud over generelle betyd- anlæg som énfamiliehuse og bygninger til bart skiller sig ud fra omgivelserne, er de i byggede kultur består af huse fra forskellige ninger og rationalitet. Forandringer af sociale, repræsentative formål; de kan ikke afgrænses mange tilfælde uadskillelige fra den historiske perioder og af forskellig karakter, der står side produktionsbetingede og kommercielle sam- geografisk og heller ikke sættes i snævre krono- by og har skrevet sig ind som kulturarv med om side og alligevel fungerer sammen. Selv- menhænge medvirker til forandringer af logiske rammer. Modernismen er mangfoldig, betydninger, som overgår det moderne. følgelig forandres og forvandles bygninger, der byens og bygningernes historie, det være sig og som udtryk for det moderne refererer den overlever generation efter generation. Dette ved nybyggeri, ombygninger, vedligeholdelse stadig til det umiddelbare og kan vanskeligt Modernismens bygninger kan synes at afvige gælder også, når modernismens bygninger og almindelig brug. Byrummenes organise- rubriceres som en egentlig stil. fra, men afviser sjældent de sammenhænge, indskriver det moderne i en historisk kontekst. ring, trafik og bevægelse gennem gader og de er placeret i. Brugen og oplevelsen af byg- Således medvirker modernismen til at forstå over torve, kontorhuse, forretninger, boliger Bygninger som Staalgaarden i Næstved, Sav- ningerne bliver ofte en kommentar til omgiv- forholdet mellem traditionelle byggeskikke, og industrier m.m. er en vekselvirkning mellem bladet i Randers, Vulkan i Skive og Lagkage- elserne. Til tider udfolder og indgår de i sam- nye materialer, ny teknologi, der overskrider eksisterende kultur, menneskets forehavender, huset på Christianshavn er eksempler på, at menhænge, der i form, materiale og funktion det moderne i et samspil med kultur og natur. arkitektur og byen set i forhold til naturens modernismen er til stede over hele landet. både bidrager til fornyelse, men også forandrer forløb. Disse bygninger er imidlertid ikke nødvendig- forestillingen om såvel det moderne som om Bygninger er meget mere end organisation af vis eksklusive og afvigende, og selvom f.eks. bygningskulturen. Oplevelsen af bygningskul- materialer, rum og fysiske funktioner. Med kon- Journalisternes hus i Skindergade og Stellings turen er derfor ikke nødvendigvis knyttet til struktioner og forløb etablerer de fortællinger 20 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag

13 København, Vesterbrogade, Ved Vesterport, , Povl Baumann & Ole Falkentorp København, Vesterbrogade, i forgrunden Hansabygning, 1935, Bent Helweg-Møller, Ved Vesterport og SAS Royal Hotel København, Hammerichsgade, SAS Royal Hotel, 1959, Arne Jacobsen Moderne arkitektur forandrer både opfattelse, adfærd og teknik. Ligesom klimakontrollerede rum og informationsteknologi, er beton, stål, glas og det flade tag udviklet til konstruktive løsninger som udtryk for modernismen. Bygninger, der først fremstod som enkelte forsøg, er med tiden blevet forbilleder for en ny byggeskik. Efter mere end et århundrede kan udviklingen af betonkonstruktioner beskrives som et af modernismens erfaringsforløb, der både omfatter tunge anlægsarbejder og udtryksfuld arkitektur, der stadig forandres, forvandles og inspirerer. Samtidig har idealforestillingen om et tempereret klima med maksimalt lys med tiden medført udviklingen af højisolerede facadesystemer helt af glas. Beton og glas er eksempler på enkelte materialer og konstruktionsprincipper, der har bidraget til udviklingen af den byggeskik, der er introduceret med modernismen. Set i lyset af erfaringer og udvikling af byggeteknikken er der næppe nogen tvivl om, at modernismen udgør et langt, kontinuerlig forløb, der stadig er relevant for vores arkitektur. 22 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag

14 Teknik og kommunikation Ny teknik og nye materialer gav muligheder for en ny begyndelse. Efter 1. Verdenskrig fandtes en tiltro til, at verden med hjælp af moderne produktionsmidler kunne befries fra historiens bånd. Både mennesker og varer kunne transporteres overalt af maskiner på hjul, skinner og flyvende gennem luften. Gennem luften kunne radiobølger sågar transmittere information i et samfund, hvor transport og kommunikation blev mere og mere væsentlig. Forudsætningerne for den nye verden var materialer og konstruktioner af beton, stål og glas samt forestillingen om, at funktioner i sig selv førte til arkitekturens udtryk. Man tog afstand fra det, som man mente var fortidens unødvendige ornamenter. Arbejdspladser og produktionslokaler effektiviseredes efter funktionsmæssige analyser. Ikke alene produktionsprocessen, men også forholdene omkring ordentligt dagslys, hygiejne og arbejdsstillinger dannede grundlag for program og organisering af industribygningerne. Eksempler herpå er bl.a. Den hvide Kødby og Dehns Vaskeri. De fleste industribygninger, siloer m.m. opførtes med ambitionen om at være det direkte udtryk for funktion. Mange af disse bygninger er i dag nedlagt og har mistet deres værdi som produktionsanlæg. Men utilsigtet besidder disse anlæg store historiske og arkitektoniske værdier. Gennem et tidsforløb over generationer er således flere moderne industrianlæg forvandlet fra materielle produktionsværdier til bygningskulturelle ressourcer. Nogle industrianlæg var dog allerede fra starten projekteret og opført med bygningskulturelle ambitioner. Eksempel herpå er CAC motorrenovering a/s af Arne Jacobsen fra 1956, opført på Riihimäkivej i Aalborg, og Irma kafferisteri i Rødovre, der er opført i 1968 af Bent Mackeprang og Thorkel Klerk. Både for afsætning af produktion og for den almene transport var det væsentligt, at det var hurtigt og nemt at nå ud til enhver del af landet. Skibe, tog og den tidlige privatbilisme forudsatte en udbygning af infrastrukturen. Fælles initiativer og anstrengelser resulterede i konstruktioner, som både var funktionelle og monumentale. Med veje og broer udstraktes de faste forbindelser og forenede folket over de store vande med Lillebælt- og Storstrømsbroen og over Københavns urbane havneløb med den udtryksfulde Knippelsbro. Broer, veje, servicestationer og garager sørgede for bilismens udbredelse i landskabet, og at nå over skyerne blev for mange en drøm om den totale frihed. I 1939 indviedes den nye lufthavnsbygning i København som en gestalt, der i form og materiale var teknik, kommunikation og fri bevægelse i en for et kort øjeblik grænseløs Lillebæltsbroen, 1935, Monberg & Thorsen sammen med ingeniør Anker Engelund bygningskulturens dag

15 København, Vesterport Station, 1934, K.T. Seest København, Dronningens Tværgade, Palægaragerne, 1933, O. Gundlach- Pedersen verden. Trist nok blev Atlantforsvarets støbte betonbunkere ved den jyske vestkyst fra besættelsestiden på alle måder modsætningen til den fri bevægelses tilstand. Efter krigen kunne man vende tilbage til friheden. Der skulle dog gå mange år, før man atter byggede i beton i stort mål. Alborgtårnet, der var vartegn for udstillingen i 1933, har stadig værdi som moderne symbol, der peger mod himmelen. Flytningen af Københavns gamle lufthavnsterminal er et slående eksempel på værdien af modernismens huse, og bygningen har fået status som ikon for modernismen. Moderne kulturarv sidestilles dermed med ældre bygningskunst og fredes ligesom denne. 26 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag

16 Sport og fritid Frederiksberg, Peter Bangsvej, KB Hallen, , ingeniør C. Ostenfeld & arkitekt Hans Hansen Almen ferie introduceredes i 1930 erne som en lovgiven ret. Nu var der tid til at søge væk fra arbejde og byliv. De lange kyststrækninger blev med ét Danmarks væsentligste feriemål. Solen og havet gav velgørende rekreation for både krop og sjæl, og stranden blev et opholdssted, hvor mennesker fra vidt forskellig samfundslag i utvungent samvær kunne dele forhåbningen om det gode liv og om en fremtid fri for bekymringer. Her var man uafhængig af tid og sted, et virkeligt moderne liv. For at møde denne nye virkelighed anlagdes landet over strandanlæg, som skulle tilgodese de moderne feriebehov. Mange steder opførtes der kiosker, og på selve stranden placeredes telte for at sikre, at omklædningen foregik civiliseret; således reguleredes Amager Strand, som fik tilnavnet Marokko. Mest kendt er imidlertid Bellevue Strand, der er anlagt af Arne Jacobsen i Der var oprindelig både en gratis strand for almenheden og en betalingsstrand med omklædningskabiner, der kunne betjene mennesker om dagen. I Hornbæk opførte Ole Falkentorp Badehotellet, mens strandanlægget med elegante kiosker i beton, stål og glas, blev tegnet af Alfred Skjøt - Pedersen. I Viborg findes stadig Nørresøbadet af Jens Madsen fra 1940 med omklædningsbygning med fladt tag og hvidmalet facadebeklædning, og øst for Gudhjem ligger Melsted Badehotel, et lille modernistisk anlæg på bornholmsk klippegrund. Gentofte, Klampenborg, Bellevue Strandbad med Kajakklubben samt Bellavista og Bellevueteatret, Arne Jacobsen bygningskulturens dag

17 København, Hotel Astoria, , Ole Falkentorp Nyborg, Folkebibliotek, , Flemming Lassen & Erik Møller København, Niels Hemmingsensgade, Kvindernes Bygning, 1936, Ragna Grubb Der opførtes ikke alene strandanlæg, men også svømme- og idrætshaller, som tilfredsstillede et nyt kontinuerligt behov for kropskultur og sportsaktivitet. Spanien i Århus og Frederiksberg Svømmehal er moderne bygninger, der følger den funktionelle tradition. Begge bygninger er opført i røde mursten som moderne udgaver af de romerske bade, men hvor Spanien lægger sig op ad en mere ekspressiv tradition, følger Frederiksberg Svømmehal en klassisk arkitektur. Svømmehallen i Ollerup Gymnastikskole, tegnet i 1933 af E. Mindedal Rasmussen, og sportshaller som KB Hallen på Frederiksberg kan begge ses som frit fortolket, konstruktivistisk modernisme. Der var imidlertid ikke alene behov for bygninger til kroppen, men også til sjælen. Den moderne fritid skulle rumme muligheder for at rekreere sjælen. Således opførtes biblioteker og foreningslivsbygninger som Nyborgs Folkebibliotek af Flemming Lassen og Erik Møller i , og Kvindernes Bygning i København af Ragna Grubb i I de bedste modernistiske omgivelser, som f.eks. Zoologisk Haves Abehus, af Frits Schlegel og Edvard Thomsen i 1928, kan man stadig møde både bavianer og chimpanser. 30 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag

18 Kunst og scene Gentofte, Bellevueteatret, , Arne Jacobsen Bruddet med fortidens naturalistiske kunstopfattelse kom i det 20. århundredes første årtier. Modernismen brød betingelsesløst igennem med et krav om fornyelse af sammenhængen mellem form, materiale og indhold i arkitekturen. I billedkunsten var der tale om en sand 'Tabula Rasa'- effekt på den eksisterende visuelle opfattelse, og endelig satte masseproduktionen spørgsmålstegn ved værdien af billedkunst som udtryk for den enkelte kunstners manuelle kunnen. Der var tale om en sjælden frigørelse, hvor kunstnerne på mange måder følte, at de stod på jomfruelig jord uden fortidens snævre og rigide krav til motiv og teknik. På scenen skete der ligeledes nybrud. Til trods for, at mellemkrigsårene økonomisk set betød nedgangstid, blomstrede kulturlivet som aldrig før. Der blev bygget huse til teater og underholdning i stor stil. Det første tiltag blev tilbygningen, kaldet Stærekassen, til Det kgl. Teater i København, opført af Holger Jacobsen i en dekoreret stil, som man siden har benævnt Art Deco. Repertoiret fra det klassiske og nationale teater blev stadigvæk spillet, men efterhånden blev der plads til mangeartede eksperimenter. En grænseoverskridende begivenhed var, da Frede Skaarup lod Josephine Baker danse sin bananskørtedans på Dagmar Teatret i Modstanderne talte om pornografi og tilhængerne om naturlighed! bygningskulturens dag

19 Stenløse Biograf, 1959, Sigurd Philipsen Nykøbing Falster, Teater- og forretningsbygningen, Tage Rue Nykøbing Falster, Østergade, Teaterog forretningsbygningen, 1936, Tage Rue Blot to år senere nåede jazzen for alvor til Danmark. Erik Tuxen spillede op til dans, mens Sven Møller Kristensen og Bernhard Christensen arbejdede med deres jazzoratorium De 24 Timer. Louis Armstrongs første danske koncert i oktober 1933 blev et sandt triumftog. Tyvernes bedagede og holdningsløse revyform fik nyt liv gennem et skærpet indhold. Den første PH-revy blev sat op på Riddersalen i Det tidligste funktionalistiske teater blev Nørrebros Teater af Vilhelm Lauritzen i København fra Nogle år senere byggede Arne Jacobsen Bellevue Teatret i tilslutning til Bellavistabebyggelsen og Bellevue Strand. Især sidstnævnte blev en tidstypisk vision, hvor restaurant, badeanlæg og teater er udformet i en organisk og poetisk sammenhæng. I Nykøbing Falster opførte Tage Rue 1936 et kombineret biografteater og forretningskompleks. Med filmen opløstes endelig tid og rum i åbne, grænseløse visioner, der gjorde det muligt for Valentino, Greta Garbo eller Carl Th. Dreyer at agere på samme tid på biograflærredet i Nykøbing Falster og Allinge som på Broadway. Tidens nye underholdningsmedium var ellers Statsradiofonien, som fik sin storslåede bygning Radiohuset i København, tegnet af Vilhelm Lauritzen og opført Ikke mindst Koncertsalen blev en fornem modernistisk manifestation. 34 bygningskulturens dag 2005 bygningskulturens dag

20 Den offentlige bygning Med en række nye, offentlige bygningsværker lanceredes i 1930 erne modernismens hovedidé om lyse og luftige rum med store, gennemgående vinduespartier og synlige konstruktioner. Med frie spænd af stål eller jernbeton skabte arkitekterne åbne rum med flytbare skillevægge, som gav en helt ny fleksibilitet i indretningen. Det er karakteristisk, at modernismens store, offentlige bygninger ofte blev udformet som sammenstillinger af klart definerede bygningskroppe, der skød sig ind i hinanden og dannede en på samme tid logisk og spændende sammenhæng mellem mere nøgterne kontorfløje og højloftede, repræsentative sale. Med facadebeklædninger af natursten markerede man bygningernes enkle opbygning omkring bærende jernbetonkonstruktioner og signaliserede værdighed og monumentalitet. Indvendigt blev bygningernes stramme konstruktion opblødt med organiske former i balkoner, afrundede søjlekonstruktioner, lamper, gelændere, dørgreb m.m. Vægbeklædninger blev gerne udført i naturtræ, udnyttet som akustikregulerende element, der fastholdt tilhørsforholdet til traditionelle materialer og udtryk. Den indvendige detaljering og stoflighed gav den offentlige bygning en elegance, som modsvarede den frie ydre komposition. I Skandinavien kom det dog aldrig til et helt gennemgribende brud med den traditionelle byggeskik. De klassiske træk og stofligheden, der prægede tidens offentlige og repræsentative bygninger, udgjorde således en reaktion mod modernismens brud på traditionen. En så trofast bærer af traditionen som Ivar Bentsen, der sammen med Thorkild Henningsen havde bygget de berømte Bakkehuse nedenfor Bellahøj, opførte i begyndelsen af 1930 erne Niels Steensens Hospital på Brogårdsvej i Gentofte. Det består af en længebygning, i nordøst afsluttet af en kort tværfløj. Begge er muret op i gule klinker i murstensformat med hvert tredje skifte i mørkebrune sten, der opad tiltager i mørke. Murforbandtet er kopieret direkte fra Bentsens afdøde svigerfar, P.V. Jensen Klints Grundtvigskirke. Bygningen havde oprindeligt stålvinduer, og de flade vinkeltage blev belagt med kobber. Længen har mod sydvest i øverste etage en tilbagetrukket terrasse, hvor patienterne kunne sole sig i det fri. Skønt hovedformen og de fleste af byggematerialerne var traditionelle, er det uomgængeligt, at hospitalet repræsenterer modernismen. Ivar Bentsen stod imidlertid solidt plantet i traditionen, hvilket har resulteret i en symbiose mellem den internationale funktionalisme og dansk byggeskik, som man med rette har kaldt den funktionelle tradition (undertiden kaldt regional modernisme). Århus Rådhus, , Arne Jacobsen og Erik Møller bygningskulturens dag

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 Art Deco Art Deco er en stilart som startede som kunst tidligt

Læs mere

efteråret 2016 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF:

efteråret 2016 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER TILMELDING PÅ ELLER TLF: BYGNINGSKULTURENS HUS BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON: 51 71 75 35 KONTAKTFHF@GMAIL.COM WWW.FORSKØNNELSEN.DK efteråret 2016 medlemsarrangementer BEMÆRK BEGRÆNSET DELTAGERANTAL ARRANGEMENTERNE KRÆVER

Læs mere

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus

ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus ALLER HUSETfra traditionelt bladhus til innovativt mediehus Byens Netværk 02.12.08. Tekst og foto: Nanna Jardorf Siden Carl Julius Aller og hans hustru Laura Aller i 1970 erne stiftede Aller Etablissement

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm

Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10. 78 lejeboliger på Birkholm Sluseholmen afd. 783-0 Lejerbo Gl. Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 70 12 13 10 78 lejeboliger på Birkholm Historie Sluseholmen i Sydhavnen er oprindelig anlagt som et sluseanlæg af Københavns Havnevæsen

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

BROERNE OVER LILLEBÆLT

BROERNE OVER LILLEBÆLT Indhold DEN FØRSTE BRO - den gamle Lillebæltsbro 5 Udfordring af dimensioner... 6 Indvielse... 6 Den gamle Lillebæltsbro i dag... 7 Bridgewalking på konstruktionen af den gamle Lillebæltsbro 9 DEN ANDEN

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE 157 Gentofte 33 Kystbanens stationer LOKALITET

Læs mere

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene.

Herunder følger et par eksempler på før og nu, som viser den forandring, der er sket gennem årene. Bilag 2 I det følgende er vist en lang række eksempler på gode og dårlige facader, skilte, byinventar med mere. Alle eksemplerne på siderne 2-3 2-12 stammer fra Nørregade, mens de efterfølgende stammer

Læs mere

Festival kataloget 2013 er på gaden

Festival kataloget 2013 er på gaden Nyhedsbrev 4 Festival kataloget 2013 er på gaden Ligesom sidste år er deltagertallet på festivalen stigende. I år deltager 101 kunstnere fra i alt 12 lande i de ni dage festivalen varer. Alene den lokale

Læs mere

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder Zleep Hotel Kolding Introduktion Tag på ferie på Zleep Hotel Kolding og bo centralt i Danmark. Hotellet er lyst og hyggeligt indrettet, og ligger centralt i Kolding. Oplev designbyen Kolding eller tag

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Kendte bygningsværker - i billeder og ord.

Kendte bygningsværker - i billeder og ord. Kendte bygningsværker - i billeder og ord. Taj Mahal, Indien. Stormogul Shah Jahan (1632-1653) byggede dette mausoleum til sin afdøde kone. Det tog 21 år. Bygningen er bemærkelsesværdig på grund af dens

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k

Bies Bryghus. Kunstetagerne. - Fra start til nu. Bies Gaard Adelgade 26 9500Hobro. St. Torv. Hobro museum for moderne k I underste etage er skif udstillinger med moderne og international kun I øvrige etager vise Hobro Kunstsamlin med 30 af Danmarks før kunstnere. I alt 1015 m 2 kunstudsti i 4 etager. Bies Bryghus - Fra

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen

Horten. Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Horten Byens Netværk 22.04.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Grå skyer hviler tungt over Tuborg Havn og spejler sig i facaden på advokatfirmaet Hortens domicil, imens vi ankommer til det nye hus,

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Poul Henningsen

Poul Henningsen POUL HENNINGSEN Poul Henningsen 1894 1967 Poul Henningsen var en dansk lysmager, arkitekt, revyforfatter, filminstruktør og samfundsrevser. Han var kendt under initialerne PH. PH var en mand med mange

Læs mere

Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter )

Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter ) 1 2 Hvad er målestoksforhold? (Foto: Jens Hemmel - fra bogen Byg, tegn & lær med alverdens arkitekter ) Formål Sikre, at alle eleverne er med på, hvordan man regner og tegner med målestoksforhold, som

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Højt til loftet hos Vignir

Højt til loftet hos Vignir Højt til loftet hos Vignir Islandske Vignir Jóhannsson bor i Hou, og han er internationalt anerkendt kunstner med højt til loftet på alle måder. Hans kunst er rummelig og generøs som han selv, og nu har

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager

Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn. Inspirerende kontorlejemål i flere etager - til leje... Kontordomicil 794 m 2 Sverigesgade 5, 3. - 6. sal Dok 5000 Odense Havn Inspirerende kontorlejemål i flere etager Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Kontorlejemål

Læs mere

BELLEVUE STRAND 1880-2012

BELLEVUE STRAND 1880-2012 BELLEVUE STRAND 1880-2012 Strandvejen 419 Årstal: 1880 Gentofte Kommune, Klampenborg, Bellevue Strandpavillonen som hørte til kroen Gamle Bellevue, set fra sydøst med Øresund i baggrunden. Den lå ved dampskibsbroen

Læs mere

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen.

partner, arkiekt MAA Preben Rasmussen. NR.9 02 PROJEKTER Lautrup vandværk - med fint detaljeret murværk med Petersen Tegl D48. Arkitektur: Arkitekt MAA Frank Jakobsen, Ballerup Kommune. Vandkunst En perle blandt tekniske bygninger ligger i

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik

Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor i den gamle chokoladefabrik - til leje... Kontor 110 m 2 Elvirasminde, Klostergade 34, 2. tv. 8000 Århus C Kontor i den gamle chokoladefabrik Velbeliggende kreativ designklynge i den ældre del af Århus midtby Charmerende kontorlokaler

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh

Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg. Af Marianne Goral Krogh Lys, linjer og hjørnevinduer - da modernismen kom til Nyborg Af Marianne Goral Krogh I forbindelse med det landsdækkende arrangement Bygningskulturens Dag 2005 blev der sat fokus på modernisme, nærmere

Læs mere

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum.

Et menneskeligt hus. Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. Et menneskeligt hus Det nye Center for Kræft og Sundhed København sætter mennesket i centrum. n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Adam Mørk Midt imellem Nørrebros karrébygninger, tæt på Rigshospitalets

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS.

at præmiere CBS s uddannelsesinstitution Kilen, tegnet af Arkitekterne Lundgaard & Tranberg og opført for CBS. Den 16. august 2007 bedømte komitéen for præmiering af gode og smukke bygninger opført i Frederiksberg Kommune de bygninger m.v., som er taget i brug efter 20. januar 2006. Efter en besigtigelse af bygningerne

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th).

Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Christiansminde set fra anløbsbroen (tv) og fra den offentlige sti (th). NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Området ligger ned til Svendborg Sund med udsigt til Vindebyøre,

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence 6 GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence Lunden Pavillonen Orangeriet Historie og nutid Plassering Miljø og atmosfære Historiens

Læs mere

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab

MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER. Systemer til forbedring af byrum og landskab MilPlanTM VÆGBEPLANTNINGSSYSTEMER Systemer til forbedring af byrum og landskab Wiresystemer til kontrolleret vegetation på lodrette flader 2 Tlf.: (+45) 44 97 10 99 Email: landskab@milford.dk www.milford.dk

Læs mere

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE

Side 1 á 11. Værker på min tur. Skrevet af: TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE Side 1 á 11 13 14 15 18 16 19 12 9 17 11 8 10 2 1 7 4 6 5 Værker på min tur TURENS LÆNGDE: 0 km (0 min til fods uden ophold) GÅVEJLEDNING FINDES SIDST I DENNE TURBESKRIVELSE 3 Skrevet af: Side 2 á 11 Værker

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt

SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt SEB Bank & Pension - Københavns største in- situ projekt Byens Netværk 27.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Først skød 9 slanke betonsiloer i vejret på havnefronten ved Kalvebod Brygge og mange

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BELLEVUE TEATER GENTOFTE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 19.01.2012 Maria Wedel Gjelstrup 2011-7.82.07/157-0001 Kommune: Adresse: Gentofte Kommune

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage

Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn. Velegenet til fx. domicil på fuld etage - til leje... Kontordomicil 799 m 2 Sverigesgade 5, 3. sal Dok 5000 Odense Havn Velegenet til fx. domicil på fuld etage Særdeles præsentabel ejendom med unik beliggenhed på Odense Havn Gennemrenoveret

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Bygningspræmiering 2014. September 2014

Bygningspræmiering 2014. September 2014 Bygningspræmiering 2014 September 2014 Bygningspræmiering 2014 Udarbejdet september 2014 af Thisted Kommune, Planafdelingen. 2 Indhold Forord Program Kandidater: Stuehus, Thisted... 8 Sundhedshuset, Hurup

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C

Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C. Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C - til leje... Kontor 301 m 2 Elvirasminde, Klosterport 4 M, 2. tv. 8000 Århus C Kontor til kreative virksomheder i Aarhus C Inspirerende lokaler tidligere benyttet til designtegnestue i Aarhus midtby Charmerende

Læs mere

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed.

Nærhed. Tillid. Troværdighed. Værdigrundlag. Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Værdigrundlag Nærhed Tillid Troværdighed Hvidbjerg Bank lægger vægt på troværdighed, gensidig tillid og nærhed. Dette gælder i forhold til kunder og i forhold til medarbejdere. Derfor er værdigrundlaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / 1. 2. 3. ETAGE AF ERIK STEFFENSEN BAGGRUND ØNSKET OM AT INTEGRERE KUNSTNERISK UDSMYKNING HAR SAT MARKANT PRÆG PÅ PANUMBYGNINGEN GENNEM TIDEN. DEN SENESTE

Læs mere

Arne Jacobsen i Gentofte

Arne Jacobsen i Gentofte Arne Jacobsen i Gentofte Undervisningsmateriale om arkitekten Arne Jacobsens design og arkitektur 4. 7. klassetrin Arne Jacobsen i Gentofte Den kommune du bor i, er det sted i verden hvor der findes flest

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Det andet værk skal installeres i Parolesalen, som til daglig også fungerer som kantine for de ansatte.

Det andet værk skal installeres i Parolesalen, som til daglig også fungerer som kantine for de ansatte. Udsmykningsforslag til Esbjerg Politigård. Under mit besøg på Esbjerg Politigård d.20 oktober, blev jeg sammen med udvalget fra BYGST, vist rundt i det, der endnu var en byggeplads, men dog så langt fremme

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Med en Cirkel for Øje!!!

Med en Cirkel for Øje!!! Med en Cirkel for Øje Man skal ikke sejle langt. Man skal sejle godt - Peer Bruun Med en Cirkel for Øje Den moderne spidsgatters kulturhistorie af Uwe Gräfer og Martin Anker Wiedemann 2015 Uwe Gräfer,

Læs mere

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N MEDLEMSBLADET NR. 13 ÅRGANG 3 NR. 3 MAJ 2012 FORMANDEN HAR ORDET Efter generalforsamlingen den 21. marts 2012 har foreningsbestyrelsen konstitueret sig og jeg har påtaget mig formandshvervet. En opgave

Læs mere