Kostpolitik i Sognefogedgården

Transkript

1

2 Kostpolitik i Sognefogedgården Lidt om baggrunden for kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og bestyrelsen. Som udgangspunkt er Sognefogedgården en sund institution. Det overordnede mål for kostpolitikken er, at børnene, mens de er i institutionen, får en sund og varieret kost, der dækker de ernæringsmæssige behov. Det er forældrenes ansvar, at madpakken dækker de ernæringsmæssige behov. Kosten er vigtig for sundhed, trivsel og udvikling. En kostpolitik er vigtig, fordi kosten har en væsentlig betydning for den enkeltes sundhed, trivsel og mulighed for udvikling. Kost er det mad, vi putter i munden, som har en ernæringsmæssig værdi. Men derudover har måltidet sociale, kulturelle og pædagogiske muligheder, som bør bruges positivt i dagligdagen. Endelig betyder kost, at vi køber bestemte produkter, hvormed vi indirekte tager stilling til produktionsmetoder og et bestemt værdigrundlag. I en kostpolitik er det vigtigt at forholde sig til alle disse elementer af kost. Læs mere herom på sidste side.

3 Morgenmad Som udgangspunkt forventer vi, at børnene spiser morgenmad hjemmefra. Hvis det ikke kan lade sig gøre, serverer vi morgenmad. Grunden til at vi serverer morgenmad i Sognefogedgården er, at det for de børn som møder tidligt, er en god måde at starte dagen på i børnehaven, at få morgenmad i en ustresset og rolig atmosfære på morgener, hvor der måske er for lidt tid hjemme. I er velkomne til selv at medbringe morgenmad til jeres barn, hvis det svarer til den morgenmad, som vi serverer. Vi serverer morgenmad mellem klokken 6.30 og 7.30, til de børn som ikke har spist hjemmefra. Vi serverer havregryn, havregrød, cornflakes, mælk, rugbrød, lejlighedsvis hjemmebag, marmelade og ost. Varm morgenmad er tiltænkt vuggestuen. Madpakker Vi appellerer til at barnets madpakke ikke indeholder produkter med et højt sukker- og fedtindhold. (Eksempelvis Mælkesnitte, Knoppers, diverse müesli barer, små yoghurt og lignende. Disse produkter er at sammenligne med SLIK). Sukker giver urolige og aggressive børn. Rugbrød og grøntsager giver stabilt blodsukker og dermed godt brændstof til børnene, og det giver rolige og glade børn. Sognefogedgården vil meget gerne stille sig til rådighed med råd og ideer til en sund madpakke. Mellemmåltider Frugt: Sognefogedgården indkøber varieret frugt til alle børn. Som udgangspunkt skal der være brød til frugten om eftermiddagen, det er vigtigt for barnet resten af dagen (stabilt blodsukker). Bagværk: Vi bestræber os på at bage hver uge, forskellige slags brød/ boller, alt efter årstidens frugt og grønt som vi lejlighedsvis putter i brødet. Vi vil helst undgå søde kager i hverdagen, derfor bager vi mest brød. Til forældrekaffe er det i orden med kage engang imellem. Til fødselsdag og andre festlige arrangementer er det i orden med kage og lignende.

4 Fest Festlige lejligheder er i Sognefogedgården defineret som værende Fødselsdage: Det er vigtigt, at I forældre overvejer, hvor mange søde sager I tager med til en fødselsdag eller lignende. Det vigtigste for barnet er at dele ud og blive fejret. Sunde madvarer kan også være festlige og sjove at dele ud. Spørg personalet. Sidste dag i børnehaven Fastelavn Påske Sommerfest Koloni Høstfest Julemarked Ved disse lejligheder fejres dagen gerne med noget ud over det sædvanlige. Spontane indslag, ud over de ovenfor nævnte, for eksempel is når vi er på tur, står Sognefogedgården for. Saftevand hører også til ved festlige lejligheder, derfor serverer vi vand til måltiderne i hverdagen. Ved du, at hver gang du putter kærlighed i madpakken i form af Danone yoghurt, mælkesnitte, slik eller lignende, så sidder dit barn altså ikke og tænker Jubii, min mor elsker mig. Vi ser helst, at du viser din kærlighed i det daglige samvær med dit barn. Tænk engang, hvis dit barn en dag bliver ked af al den kærlighed, det har fået, på grund af alle de ekstra kilo.

5 Faktaoplysninger Sukker og fedt giver kortvarig mæthedsfornemmelse. optager plads for mad med mere volumen, for eksempel brød og grønt som giver en lang mæthedsfornemmelse. hæmmer kroppens optagelse af vigtige næringsstoffer. øger risikoen for at udvikle livsstilssygdomme, fedme og andre kostrelaterede sygdomme. Vi appellerer til, at børnenes madpakker ikke indeholder for meget sukker og fedt.

6 10 måder at vinde kampen på 1. Glem alt om at barnet dør af sult, Der findes ingen eksempler på, at børn har sultet sig ihjel af lutter stædighed. 2. Lov aldrig slik, kager, dessert eller lignende som belønning for at spise middagsmaden. 3. Luk ørerne for kritik fra familie og venner med mindre de kommer med et godt og brugbart råd. 4. Ophør med festforestillingerne mellem mundfuldene. 5. Lad barnet passe sin tallerken i fred og ro. Lad som om I ikke bemærker, at det ingenting spiser. 6. Giv barnet ganske små portioner, gerne mindre end det plejer at spise, så det må bede om at få mere. 7. Lad være med at give særlig forplejning, men undgå i en periode retter som I ved, barnet ikke kan lide. 8. Hvis barnet er stort nok, så lad det selv øse op men tving det ikke til at spise hele portionen. 9. Server ikke slik, kager, mælk og lignende udenfor måltider og mellemmåltider i den periode krigen raser. Hvis barnet plager, kan man give det lidt vand. Mellemmåltider serveres cirka midt imellem to hovedmåltider. 10. Lad måltidet forløbe i en fredelig atmosfære og tænk på hvor dejligt det bliver, når maden ikke længere er et problem, hverken for Jer eller barnet.

7 10 måder at tabe kampen på 1. Barnet vil kun have kødboller og får kødboller serveret hver dag. 2. Barnet vil kun spise sin middagsmad, hvis det får en pose vingummi som dessert. Forældrene ryger med på den. 3. Forældrene retter uafladeligt på barnet (eller på søskende): Spis pænt! Tal ikke med mad i munden! Ikke kniven i munden! Og så videre. 4. Forældrene skændes om, hvad barnet skal spise under måltidet. 5. Familien bruger måltidet til at komme af med alle de aggressioner, de har opsamlet i løbet af dagen. 6. Forældrene hælder en stor portion op, og tvinger barnet til at spise op. 7. Forældrene tvinger barnet til at spise mad det simpelthen hen ikke kan fordrage, typisk lever, fisk med ben, stegte løg, salatdressing eller spinat. 8. Barnet tvinger forældrene til, at opføre en større komedie i flere akter mellem hver mundfuld. 9. Forældrene tigger og trygler barnet om dog at spise en lille mundfuld til. 10. Forældrene tror, at barnet dør af sult, hvis det ikke får mad til hvert eneste måltid. Reklame: Giv dit barn en rigtig dårlig start på dagen, - giv det Chokopops.

8 Vi deler kost op i fem områder 1. Måltidets ernærings og sundhedsmæssige indhold Det er et mål løbende at tilbyde sund og alsidig kost. De gældende ernærings- og sundhedsvejledninger skal være kendte og skal bruges. Mellemmåltider er vigtige og bør være et rigtigt lille måltid. Specialkost skal være lægeligt ordineret. Er der behov for specielle fødevarer for enkelte brugere for eksempel på grund af tro, allergi med mere bør den almindelige kost tage højde for dette. Ved svær allergi eller lignende skal forældrene selv medbringe barnets kost, mælk med mere 2. Fødevarernes kvalitet og produktionsmåde Fødevarer skal være friske og af høj kvalitet være indbydende og appellere til sanserne med høj smagsmæssig og ernæringsmæssig værdi. Det opnår vi bedst, når vi så vidt som muligt køber danske produkter. Drikkevarer bør være af høj kvalitet. Vi bestræber os på at vælge varer, som er produceret uden brug af giftstoffer. 3. Pædagogik og kost Det er i mange sammenhænge oplagt at lade måltidet indgå som del af det pædagogiske arbejde for at skabe glæde, viden og bevidst holdning til kost. Det er vigtigt, at børnene inddrages i arbejdet omkring måltidet, så det bliver en fælles glæde og opgave at løse i hverdagen. Men institutionen skal også påtage sig at være med til at lære børnene almen viden om kostens sammensætning, ernæring og hygiejne. De gældende vejledninger om madlavning og hygiejne i køkkener skal være kendte og bruges. 4. Måltidet som social og kulturel faktor Det er vigtig at skabe en oplevelse af fællesskab, når der spises. Ligeledes er det vigtigt at skabe gode traditioner omkring måltidet. De fysiske rammer, takt og tone, god stemning og hyggedetaljer bør gennemtænkes for at skabe grundlag for fællesskabet. Er der brugere med andre madkulturer, bør disse respekteres og bruges positivt. Hvis lejligheden byder sig, kan brugere med anden kulturel baggrund inddrages i et positivt samarbejde. 5. Udvikling Kostområdet er i konstant udvikling, afhængig af vores viden, forudsætninger og kulturudvikling. Vi skal være parate til at ændre og tilpasse vores arbejde med kost til udviklingen. Vi får hele tiden nye brugere med nye behov, som skal have indflydelse på kostpolitikken. Godkendt af personale og bestyrelse August 2008