Ph.d.-projektbeskrivelse. - en etnografisk undersøgelse

Transkript

1 Ph.d.-projektbeskrivelse Forebyggelse og unges brug af rusmidler - en etnografisk undersøgelse Johanne Korsdal Sørensen 1 Indledning Projektet Forebyggelse og unges brug af rusmidler en etnografisk undersøgelse skal undersøge forholdet mellem unges brug af og viden om rusmidler og forebyggelse, samt tematisere videnspraksiser relateret til brug af rusmidler, der er genereret i en social, materiel og idemæssig kontekst. Overordnet omhandler projektet to dimensioner: Et brugerperspektiv og et forebyggelsesperspektiv. Brugerperspektivet vælges for at producere viden om unges syn på, oplevelser og erfaringer med brug af rusmidler og med forebyggelsen som primært finder sted i folkeskolen. Empirisk skal projektet tage afsæt i en etnografisk undersøgelse på musikfestivaler. Studiet skal på den ene side belyse unges rusmiddelforbrugsmønstre og risikohåndtering og på den anden side belyse forebyggelsens effekt i en festival kontekst. Det empiriske materiale vil blive brugt som udgangspunkt for en mere generel teoretisk og kritisk udforskning og diskussion af relationerne mellem unge stofbrugere, forebyggelsesformidling og sundhedspolitik. Projektet skal analysere samspillet mellem forebyggelse og unges brug af rusmidler med begreber som risiko, tillid og videnspraksis. I forebyggelsen fremstilles det at bruge rusmidler som forbundet med en række farmakologiske risici. De unge risikotagere søger at kontrollere risikoen for at noget går galt ved hjælp af tillidsrelationer f.eks. til dem de køber stoffer af (Sørensen 2003). I Danmark er der ikke tidligere er lavet studier med fokus på festivaler, forebyggelse og risikohåndtering. Det forventes derfor, at forskningsprojektet på innovativ vis vil skabe relevant viden om forholdet mellem unges rekreative brug af rusmidler i relation til myndighedernes forebyggelse. Projektet kan yderligere bidrage til at belyse debatten om forebyggelsens tendens til at individualisere ansvaret for egen sundhed (Steffen og Whyte 1995). Idet der er et paradoks i at forebyggelsen på den ene side individualiserer ansvaret for egen sundhed og dermed også ansvaret for forbrug af alkohol og stoffer, mens forebyggelsen på den anden side argumenterer for at unge ikke kan kontrollere de sundhedsrisici, der forbindes med at tage stoffer og i nogen grad også alkohol. 2 Problemstilling og afgrænsning Jeg har tidligere foretaget en etnografisk undersøgelse af technomiljøet med fokus på unges rekreative stofbrug og risikovurdering, som blev sammenlignet med myndighedernes risikovurdering, som den præsenteres i skriftligt informationsmateriale fra Sundhedsstyrelsen (Sørensen 2003). Feltarbejdet ( ) bestod af en række deltagerobservationsstudier ved forskellige technoarrangementer og interview med 23 unge. På et analytisk plan havde projektet fokus på forskellige videnspraksiser 1 henholdsvis brugernes og myndighedernes som blev belyst gennem begreberne risiko, kontrol og tillid. Formålet var at belyse de forskellige vidensmæssige udgangspunkter for risikovurdering for at sætte fokus på, hvordan den forebyggende kommunikation fungerer. Det viste sig, at 1 Se afsnit 4 for uddybende om videnspraksis. 1

2 Sundhedsstyrelsens kommunikation med de unge har problemer med at slå igennem bl.a. i kraft af, at man i Sundhedsstyrelsen ikke er vidende om de værdier og normer, der gør sig gældende for unge rekreative stofbrugere herunder den sociale betydning af forbruget af stoffer og unges risikovurdering (Sørensen 2003). Brugerne i technomiljøet adskiller sig fra misbrugere på afgørende punkter. F.eks. er deres forbrug af stoffer begrænset til bestemte festlige lejligheder og ikke et dagligt ritual. Brugen af stoffer kan dog glide i retning af et ukontrollabelt forbrug og få konsekvenser for hverdagslivet og udviske grænsen mellem et kontrolleret, rekreativt brug og et ukontrolleret (mis)brug. De fleste unge fra technomiljøet kendte eksempler på nogen, der havde mistet kontrollen, enten når de festede igennem i flere døgn eller f.eks. oplevede depressive tendenser som en bivirkning af et længerevarende og intenst forbrug af stoffer. Eksempler på det ukontrollerede forbrug bliver af de unge forklaret som individuelle og undtagelsesvise udtryk for manglende ansvarlighed, særlig sårbarhed, osv., hvilket sikrer at brugernes egen følelse af at være i relativ sikkerhed opretholdes. På festivalskadestuen foretages observation af, hvilke komplikationer der opstår i kraft af unges brug af rusmidler, og hvordan der kommunikeres med unge om rusmidler og risici på skadestuen. Efterfølgende interviewes unge om, hvordan de takler tab af kontrol over rusmidlerne som individer og som gruppe. Det sker for at belyse spørgsmål som: 1) Hvordan håndteres tab af kontrol over forbruget af rusmidler (som individ og som gruppe)? og 2) Hvilken betydning har mere varige kontroltab i relation til hverdagslivet (uddannelse og job)? Nærværende projekt har empirisk fokus på festivaler og forebyggelse, men ligger på det analytiske plan i forlængelse af min tidligere forskning med fokus på videnspraksiser indenfor feltet rusmidler, sundhed/ forebyggelse. Analytisk skelnes mellem to typer af viden om rusmidler, nemlig erfaringsbaseret viden (brugernes) og videnskabelig viden (myndighedernes/ forebyggelseskonsulenternes). I projektet sidestilles de to vidensformer analytisk, fordi både brugernes og forebyggelseskonsulenternes viden er kulturelt konstitueret. Følgende spørgsmål ønskes derfor belyst: 1) Hvordan genereres og anvendes forebyggelses viden? og 2) Hvordan genereres og anvendes erfaringsbaseret viden om rusmidler? (Se afsn. 4). Rusmiddelforebyggelsen i Danmark er tæt knyttet til folkeskolen (der er ikke krav om rusmiddelforebyggende undervisning på andre undervisningsinstitutioner). Rusmiddelforebyggelsen i Danmark har stort set konstant bevaret troen på information/undervisning som den vigtigste foranstaltning (Elmeland,1998). I projektet besvares spørgsmål om: 1) Hvilke målsætninger der formuleres for forebyggelsen i dag og 2) Hvordan den virker i praksis? Gennem interview belyses, hvilken relevans de unge m/k beskriver, at forebyggelsen har for dem. Herunder skal det belyses: 1) Hvordan de to køn fremstilles i forebyggelsen og 2) Hvordan de to køn bruger rusmidler. Betegnelsen rusmidler indbefatter både alkohol, centralstimulerende stoffer, hallucinogener og opioider. Set fra et myndighedsperspektiv er sundhed og forebyggelse tæt knyttet til risiko, idet udgangspunktet er, at alle potentielt kan blive syge, fordi vi lever med risikofaktorer overalt og ikke, at vi potentielt kan blive sunde (Pedersen og Lupton 1996). Her sættes fokus på risikovurderingen og betydningen af den sociale sammenhæng, som 2

3 forbrug af rusmidler finder sted i. Det er centralt at undersøge unges erfarings- og vidensgrundlag for at kunne forstå, hvordan forebyggelsen virker på de unge og for at skabe et grundlag for evt. at forbedre den igangværende forebyggelse. 3 Den empiriske strategi Undersøgelsen baseres på etnografisk metode, som har sin styrke i studiet af specifikke sociale sammenhænge og skabelse af unikke indsigter i, hvordan f.eks. stofbrugere kategoriserer deres verden. Dermed skabes indsigt i, hvordan stofbrugerne tilskriver betydning/ mening til deres handlinger såvel som til bredere strukturelle processer f.eks. forebyggelsen. På den måde skal studiet bidrage med eksempler på, hvordan stofbrugernes kategorier skabes og belyse deres forståelser af forbruget af rusmidler som ofte står i kontrast til de forståelser, der produceres af psykologiske og epidemiologiske undersøgelser, som ligger til grund for myndighedernes risikovurdering (Moore 2002). Forskningsstrategien vil være en multi-sited research foretaget i flere forskellige sociale sammenhænge (Marcus 1998). Det betyder, at forskningen ikke er lokaliseret på et bestemt geografisk sted, men finder sted i flere forskellige sites, idet jeg bevæger mig i rum for at følge emnet. F.eks. vælges det her at følge alkoholen og stofferne. Alkoholen og stofferne studeres i forskellige sammenhænge for at undersøge, hvordan viden om rusmidler formidles: 1) Blandt brugere og 2) Mellem unge brugere og forebyggelseskonsulenter. Med udgangspunkt i interviewene sættes fokus på en bestemt videnspraksis, nemlig forebyggelsesindsatsen i folkeskolen, og hvad unge m/k ved om rusmidlernes farlighed, og hvordan håndterer de risiciene ved rusmidler? Feltarbejdet foregår på danske musik festivaler bl.a. Roskilde festivalen på teltpladser, ved forskellige koncerter og observation på festivalskadestuen. Danske musikfestivaler har ikke tidligere været genstand for dansk rusmiddelforskning, men de er i høj grad genstand for unges eksperimentering med alkohol og stoffer. Sideløbende med deltagerobservationen vil der blive skabt interviewkontakter på de nævnte steder gennem direkte kontakt så vel som gennem snowball-sampling (Waldorf og Biernarki, 1981). Enkelte semistrukturerede interview ventes foretaget under festivalen, mens de fleste semistrukturerede interview vil finde sted i ugerne eller månederne efter festivalen. Under festivalen vil der primært være fokus på deltagerobservation og etablering af interviewkontakter. Interviewene vil finde sted privat hos informanterne, på caféer, eller i det omfang dette er muligt, på CRF s kontor i Århus eller København. Informanterne vil være i alderen fra år. I forlængelse af festivalerne interviewes ca. 30 unge, herunder både unge med et problematisk forbrug af rusmidler og unge, der føler, at de har kontrol over deres forbrug af rusmidler. Dette gøres for at undersøge, hvilken karaktér og betydning de fællesskaber, som unge indgår i på festivalen, har og yderligere hvilke normer og værdier der påvirker unges brug af rusmidler? I det omfang det er muligt, vil der (via snowballing) blive skabt interviewkontakt til unge, der er på kanten til misbrug eller i et egentligt misbrug som følge af et accelererende rekreativt forbrug af rusmidler. Det er intentionen at studere unges kontrol med forbruget af rusmidler både ved at fokusere på deres fortællinger om 3

4 kontrol, men også ved at belyse situationer hvor kontrollen tabes og unge f.eks. ender på festivalskadesstuen. Venner til unge på skadestuen vil også blive interviewet med fokus på, hvordan en vens kontroltab forklares og takles af vennegruppen. Endelig vil jeg, i det omfang det er muligt, opsøge ca. 10 af mine tidligere informanter for at se nærmere på, hvordan deres brug af rusmidler former sig her 3-4 år efter, at de sidst blev interviewet (Sørensen 2003). Dette er en unik mulighed, for at se på kontrol med rusmidler over tid og se på, i hvilket omfang mine tidligere informanter opretholder kontrollen med deres forbrug af rusmidler eller måske er stoppet med at bruge rusmidler. 4 Risiko, tillid og videnspraksis Risiko, kontrol og tillid er sammenvævede. Man kan sige, at risikotagerne søger at kontrollere risikoen, for at noget går galt, ved hjælp af tillidsrelationer. Eksempelvis var tilliden til dealerne, som garanter for stoffernes kvalitet, central i forsøget på at kontrollere stoffernes risici i technomiljøet (Sørensen 2003). På et overordnet analytisk niveau må risiko og tillid adskilles. I forhold til myndighederne taler de unge langt mere om kontrol end om risiko. Unge rusmiddelbrugere søger at opretholde en vis grad af kontrol på flere måder med deres forbrug af stoffer. Eksempelvis afgrænses forbruget tidsmæssigt, mængdemæssigt mv. for at opnå en bestemt ruseffekt og så vidt muligt undgå bivirkninger (Decorte 2001 og Sørensen 2003). Fokuseringen på risiko er i den forstand primært et myndighedsanliggende og hænger sammen med myndighedernes formål om at minimere de sundhedsrisici, befolkningen udsættes for. I det følgende vil jeg belyse forskellige teorier om risiko og tillid, som analytisk skal bruges til at identificere forskellige videnspraksiser i forebyggelsen og blandt unge rekreative rusmiddelbrugere. Risikovurdering finder sted på forskellige niveauer i samfundet dels blandt forbrugerne af rusmidler (individuelt niveau) og dels blandt sundhedsmyndighederne, som har indflydelse på forebyggelsen i folkeskolen (strukturelt niveau). Disse to grupper har forskellige vidensmæssige, men også værdimæssige grundlag for deres risikovurdering. Den viden, der har størst betydning for unges rekreative forbrug af rusmidler, er baseret på egne og andres erfaringer med stoffer ved bestemte sociale sammenhænge frem for den medicinske viden, som sundhedsmyndighederne formidler til de unge bl.a. i folkeskolen (Sørensen 2003). Risiko Brug af rusmidler indebærer en risiko for, at noget kan gå galt (Rindom 2001). At løbe en risiko betyder, at man bevidst udsætter sig for en mulig fare eller risikerer et tab for at opnå gevinst Breck (2001). Risikohåndtering indebærer en afvejning af, hvordan et muligt hændelsesforløb vil se ud samt en opvejning af, hvad man har at tabe, mod det man kan vinde. Risiko handler om fremtiden: Hvordan kan man på bedst mulig måde navigere i forhold til de risici, som man enten frivilligt udsætter sig selv for eller vilkårligt udsættes for i livet. At risiko vedrører fremtiden indebærer nødvendigvis, at vurderingen af risikoen hviler på et skøn og dermed på bestemte værdimæssige kriterier (Breck 2001, Marske,1991). Det betyder, at risikofastsættelse i høj grad er en normativ overvejelse (Marske 1991). I de senere år er der foretaget en række studier af risiko bl.a. (Douglas, 1986; 1992), (Beck, 1998, 2000), (Lupton,1996, 1997, 1999). I dette projekt vælges imidlertid en 4

5 tilgang til risiko med mere fokus på forskellige videnspraksiser og interaktion mellem aktører for at indfange risikoens forskellige aspekter. En risiko kan være fysisk, følelsesmæssig eller social, og det er karakteristisk at risikovurdering kræver viden om konsekvenserne ved en fejl eller et uheld ( Nichols 2002). Denne viden om risiko vil være individuel og ikke umiddelbart generaliserbar. Samtidig spiller den sociale interaktion og den sociale kontekst i høj grad også ind på risikovurderingen. Risiko er en konstruktion, der kan antage forskelligt indhold og betydning afhængigt af om det sprog, der bruges er epidemiologisk-, klinisk- eller lægmandssprog (Kaufert 1993). Den viden, at risikovurdering er kontekstafhængig, er central i projektet. Samtidig er det accepterede risikoniveau almindeligvis højere ved frivillige end ved ufrivillige aktiviteter (Adams 1995). Brugerne håndterer denne risiko ved hjælp af risikoforskydning. Dette indebærer, at risikoen ved stofferne f.eks. forskydes til en anden gruppe af mennesker, som defineres som mere udsatte end brugeren selv (Joffe 1999). Derved kommer den person eller gruppe, der mere eller mindre bevidst skyder risikoen væk fra sig selv, til at føle sig forholdsvis mindre udsat end den udpegede risikogruppe 2. For rusmiddelbrugere er selve det at løbe en risiko tæt knyttet til spænding og en søgen efter ultimative oplevelser. Hvilke risici, der anses som acceptable, er nært forbundet med livsstil (Plant og Plant 1992; Nichols 2002). Mennesker søger spænding på en række forskellige måder. For nogle er det acceptabelt at tage stoffer for at bryde grænser, mens det for andre giver mening at springe i faldskærm eller udøve en anden form for ekstrem sport. Plant og Plant (1992) vurderer det som normal ungdomsadfærd at tage risici og at eksperimentere, fordi det menes at hjælpe unge til at skabe sig en selvstændig identitet og opnå uafhængighed og modenhed. Den type af spænding eller risikotagning, en person vælger og har adgang til, er medvirkende til at konstituere vedkommendes identitet. Risikotagning og identitet er nært forbundne i kraft af, at det ofte er noget individer gør i et bestemt socialt fællesskab (Plant & Plant 1992; Frankenberg 1993; Nichols 2002). Projektet skal bidrage med en teoretisk forståelse af samspillet mellem videnspraksisen, risikotagningen og fællesskabet. Tillid I bestræbelsen på at vinde kontrol over rusmidlernes risici er tillid en vigtig mekanisme. Fælles for tillid og risiko er, at de begge forholder sig til fremtiden. Det indebærer et aspekt af usikkerhed i forhold til, om fremtidige hændelser kan undgås eller vil indtræffe (Luhmann 1999). Tillid bygger som risiko også på viden i dette tilfælde viden om hvem man kan have tillid til etc. Personlig tillid kan mediere angsten for at blive udsat for bestemte risici og nedtone myndighedernes advarsler om omfanget af risikoen (Caplan 2000). I modsætning til risiko bidrager tillid til at reducere den sociale kompleksitet, som vi lever i. Livet er fyldt med risici, selvvalgte eller vilkårlige. Tillid er i den forstand grundlæggende for følelsen af kontrol. De unges tillid til dealerne er grundlæggende for følelsen af at kunne kontrollere deres stofbrug og dermed for at kunne give sig hen i den rus, stofferne giver (Sørensen 2003). Den centrale betydning af personlige tillidsrelationer, som unge brugere giver udtryk for i forhold til dealerne, er et udtryk for individets erkendelse af ikke selv at kunne opnå 2 Brugerne i technomiljøet (Sørensen 2003) benytter fire måder at forskyde risikoen på. Risikoen forskydes til: 1) yngre brugere med meget lidt erfaring, 2) misbrugere, 3) det, de selv kalder for mainstream (alkohol- og diskotekskulturen), 4) gennem et sprogbrug, beskriver stofbrug som harmløst. 5

6 total kontrol, hvorfor troen på andres velvilje er det, man sætter sin lid til. Den personlige tillid er en fiktiv kontrolmekanisme, der dog i de enkelte situationer bliver et faktum og får reelle konsekvenser (Luhmann 1999). Tilliden får reelle konsekvenser for unges villighed til at bruge stoffer. Brugerne sætter deres lid til at, de gennem personlige tillidsrelationer (til dealere og andre brugere) kan kontrollere risikoen for at få en dårlig rus eller det, der er værre. Luhmann (1999) har vist, hvorledes det er et menneskeligt vilkår at udvise tillid til andre for at kunne begå sig i verden. Det at være sat i verden gør, at man har relationer til andre mennesker, og frivilligt eller ufrivilligt vil man altid blive påvirket af andres handlinger. Det er nærliggende at stille spørgsmålene: 1) Spiller tillid en rolle ved brug af alkohol? og 2) Hvordan skelner unge mellem legale og illegale rusmidler? Dette er interessant, fordi alkohol i modsætning til illegale stoffer er et legalt rusmiddel med en påført alkoholprocent, som en statsgaranti for virkningen. I den forstand er standardiserede erfaringer med alkohol let tilgængelige for brugerne, mens de i deres forbrug af stoffer må sætte deres lid til egne og andres erfaringer. Endelig søges spørgsmålet, hvilken rolle spiller tillid ved køb af stoffer via internettet, besvaret. Videnspraksis Analytisk sidestilles brugernes erfaringsbaserede viden med myndighedernes medicinske viden i projektet, fordi både brugernes og forebyggelseskonsulenternes viden er kulturelt konstitueret. Projektet skal bidrage med en teoretisk forståelse af, hvordan disse forskellige videnspraksiser (Mathiassen 2004) blandt brugerne og myndighederne påvirker kommunikationen mellem disse to grupper. Begrebet videnspraksis indikerer, at viden skabes i en interaktiv proces mellem forskellige aktører 3 som grundlag for interaktion og effekt af interaktion. Det afføder spørgsmålet om, hvordan ved, man hvad man ved? (Mathiassen 2004). Viden har ifølge Barth 2002 tre sidestillede ansigter: 1) Antagelser; 2) Kommunikation af ord, symboler og handlinger og 3) social organisering - viden afspejles i sociale relationer. Mennesker konstruerer deres verdener gennem viden og lever gennem den. En vidensantropologi bør derfor spørge, hvordan disse vidensvariationer på forskellig vis produceres, repræsenteres, transmitteres og appliceres. Hver enkelt videnstradition/videnspraksis vil være karakteriseret ved særlige kriterier for validitiet. Validitet er relateret til de anvendelsesformer, som viden bringes i (Barth 2002). Med et teoretisk fokus på videnspraksiser skal det belyses, hvordan unges forbrug af rusmidler påvirkes af både standardiserede erfaringer, medicinsk viden og egne erfaringer med brug af rusmidler. Det generelle ved alle former for risikovurdering er, at de baserer sig på bestemte værdier og normer, der er med til at definere, hvad der er modigt eller dumdristigt, fornuftigt eller ufornuftigt, skadeligt eller gavnligt, etc. (Breck 2001). Risikoen ved forbrug af stoffer vurderes ligeledes ud fra forskellige værdier og normer afhængig af den social sammenhæng; om det er myndighedernes eller brugernes. Den vidensmæssige og sociale kontekst er afgørende for, hvilken betydning forskellige handlinger og begivenheder tillægges. Viden betragtes som betinget af og konstituerende for en kulturel praksis. Forskellige kontekster har forskellige kriterier for legitim viden (Haraway 1998). Viden kan ikke studeres løsrevet fra konteksten, fordi den altid vil være viden om noget og for noget/nogen (Crick 1982). De unge brugere baserer fortrinsvis deres risikovurdering på den erfaring, de har med brug af stofferne. En viden, der udspringer af kropslig erfaring, både egne og 3 Bourdieu (1997). 6

7 andres erfaringer. Sundhedsmyndighederne, derimod, baserer deres risikovurdering ved stofbrug på medicinsk forskning, biokemiske processer og farmakologi. I projektet skal der arbejdes mere indgående med teorier om videnspraksis f.eks. Hacking, 1983, 1992a, 1992b, 1992c; Hess 1997; Knorr Certina 1992, 1999; Latour 1999, 1996; Miller og O Leary 1987; Miller 1994; Pickering 1992; Poovey 1998; Porter Teoretiske perspektiver på stofkulturer Udover forankringen i den medicinske antropologis studier af sundhedspolitik er forskningsprojektet forankret i et andet tværfagligt forskningsfelt - rusmiddelforskningen. Etnografisk baseret rusmiddelforskning har særligt fundet sted i USA, England og Holland. Den etnografiske forskning i narkotikarelaterede spørgsmål har hovedsageligt sine rødder i Chicagoskolen, som i 30érne tog initiativ til en lang række naturalistiske studier af forskellige befolkningsgrupper og territorier i storbyjunglen og opererede med betegnelsen subkulturer (Spannow og Asmussen 2001). I Danmark er etnografiske undersøgelser på rusmiddelområdet først begyndt at kommet i løbet af 90érne (Steffen 1992, Spannow 1997, Jöhncke 1997, Aaholm 1996, Dahl 1999, Spannow og Asmussen 2001). Det etnografien har bidraget med på rusmiddelfeltet er bl.a. at skabe et mere nuanceret billede af stofmisbrugerne og deres indbyrdes interaktion såvel som deres interaktion med f.eks. behandlersystemet. I Danmark er der i skrivende stund kun foretaget mindre undersøgelser af unges fritidsforbrug af rusmidler (Aaholm 1996, Sørensen [AS] 2001, Sørensen [JK] 2003). Overordnet set fokuserer disse studier primært på technomiljøet og forbruget af stoffer. Et igangværende ( ) krimonologisk forskningsprojekt i Ringsted ser på unges livsstil og forbrug af alkohol og stoffer på lokale barer og diskoteker samt på politiets indsats (Sørensen og Holmboe De foreliggende afrapporteringer er primært af rent empirisk karakter (kvantitative og kvalitative) og lægger op til en mere dybdegående analyse i projektets sidste fase, som jeg vil følge løbende. Karsten Aaholms (1996) studie af technomiljøet i Århus var en empirisk afrapportering byggende på forskellige deltagerobservationsstudier og interview med technofolk fra Århus på diskoteker i Århus fra og igen i foråret På den baggrund påviste Aaholm en stigende udbredelse af feststoffer herunder ecstasy i diskoteksmiljøerne. Blandt de tidligere studier i Danmark er Anne-Stina Sørensens Medicineret Socialitet fra Et sociologisk studie der bygger på 7 interview med universitetsstuderende og it-folk, der tager stoffer ved technofester. Sørensen (2001) betegner technoraves som steder, hvor ingen hører til, idet raverne, ifølge hende, ikke føler noget dybere fællesskab eller nogen forpligtelse overfor hinanden. Raveoplevelsen karakteriseres som postmoderne, individualistisk, hedonistisk og narcissistisk. En slags kemisk communitas eller et forestillet fællesskab, der opløses lige så hurtigt, som stofvirkningen aftager. Fællesskabet er (iflg. hende) kemisk medieret og uforpligtende, en slags medicineret socialitet hvor det eneste, der kræves er, at man nyder ravet, så længe det står på (Sørensen 2001). 7

8 Traditionelt har rusmiddelforskningen taget udgangspunkt i den forestilling, at enhver form for brug af illegale stoffer er et misbrug. Howard Becker (1953) var blandt de første til at bryde med denne forestilling og i stedet se på forbruget af stoffer fra brugernes perspektiv. Herefter har flere fulgt hans idé om at afdække brugernes forståelse af deres forbrug af stoffer. Det gælder blandt andre Zinbergs (1984) studier af, hvordan stofbrugere tilpasser deres forbrug til set og setting ; dvs. til den psykiske eller følelsesmæssige tilstand (set) og til det sociale miljø (setting), som de befinder sig i under indtagelsen af rusmidler. Forbruget tilpasses som led i forsøget på at kontrollere rusvirkningen for at undgå bivirkninger. I kølvandet på disse studier opstod kategorien forbrug af stoffer, der er forskellig fra et misbrug af stoffer på samme måde, som der findes en klar forståelse af, at der er forskel på et forbrug og et misbrug af alkohol. Det kontrollerede forbrug af stoffer, der foregår blandt unge i fritiden, er af de britiske forskere Howard Parker, Fiona Measham & Judith Aldridge (1998; 2001) og af den belgiske forsker Decorte (2001) blevet kaldt for recreational drug use. Dette begreb har jeg oversat med rekreativt brug af stoffer. Begrebet er udsprunget af brugernes egen skelnen mellem misbrug som et dagligt og styrende forbrug og så deres eget forbrug, som udelukkende foregår i fritiden og ved bestemte primært rekreative aktiviteter som beskrevet af Decorte (2001). Projektet lægger sig i kølvandet på disse studier med fokus på brugernes perspektiv. I rusmiddelforskningen er der ikke tradition for at identificere forskellige forskningsretninger. Men forskningen i stofkulturer kan inddeles på følgende måde 4 : 1) Amerikanske afvigelses- og subkultur studier er den dominerende skole indenfor sociologisk rusmiddelforskning (Becker 1973, Zinberg 1984 og Decorte 2001). De forsker mest i kontrol af stofbrug 5. Denne retning kritiseres for at fokusere på forbruget af stoffer isoleret fra resten af samfundet. Dens primære interesse er at afdække de rent praktiske sider af stofbrug, og hvordan forskellige grupper har kontrol eller mister kontrol over forbruget. 2) Britiske 6 subkulturstudier har fokus på kultur, tegn, symboler og på labeling /etikettering (Miles 2002). I denne skole er der særlig interesse for relationen mellem ungdomskulturer og klassebaggrund. Denne skole er blevet kritiseret for udelukkende at beskrive ungdomskulturer som en forestillet modstand mod klassekontrol og hegemoni og for ikke at fange de oplevelser unge har af social forandring mv., hvilket medfører overgeneralisering. Dog betragtes stofbrug ikke som et isoleret fænomen men med reference til en overordnet samfundsstruktur. 3) Den socialkonstruktivistiske skole fokuserer på, hvordan for eksempel stofbrugeridentiteter er konstrueret. Sommetider leder de efter diskurser og magtstrukturer, som i høj grad identificeres i sprog og symboler (Widdicombe & Wooffit 1994). Socialkonstruktivister kritiserer koncepter som afhængighed, tab af kontrol etc. for kun at være konstruktioner. Disse studier er i høj grad baseret på socialpsykologi. En ofte anvendt kritik af socialkonstruktivistiske studier er, at de 4 Tak for gode råd fra Pauliina Seppälä (se evt finsk publikation). 5 Social kontrol indebærer her studier af, hvordan brugerne søger at kontrollere deres forbrug af stoffer. 6 Bl.a. Centre for Contemporary Cultural Studies i Birmingham, der kombinerer indsigter fra symbolsk interaktionisme, struktur funktionalisme og semiologi. 8

9 overser betydningen af, at konstruktionerne er realiteter i brugernes øjne (se også Hacking 1992c). 4) Maffesolis kulturelle postmodernistiske idé om stofkultur som stammekultur neotribes, indebærer, at stofkulturer ikke betragtes som baseret på livsstil. Herunder hører også Sarah Thorntons (1995) Bourdieu inspirerede perspektiv, som er relateret til britiske subkulturstudier. Hun ser ungdomskulturer som et resultat af social konkurrence. Konkurrencen er ikke klassebaseret, men intern mellem unge, der er hinandens konkurrenter. Til denne retning hører også studier som (Seppälä 1999 og Sørensen 2001). Disse studier kan kritiseres for ikke at sætte subkulturerne ind i en bredere samfundsmæssig kontekst. 5) Manchester studierne indbefatter f.eks. Parker, Aldrige og Measham (1998 og 2001) Parkers studier betragter rekreativ stofbrug som en normaliseret weekendbeskæftigelse for halvdelen af alle unge briter. Studierne belyser unges brug af stoffer i forbindelse med diskoteksbesøg med fokus på: Normalisering, sundhed, risiko og hedonisme. Kritikerne mener, at perspektivet er for endimensionelt, metaanalytisk, og normaliseringen er overdrevet i forhold til praksis (Shildrick 2002). Projektet her inddrager en bricolage af elementer fra de nævnte studier. Projektet adskiller sig fra de nævnte studier først og fremmest med etnografisk deltagerobservation som metode og ved at have fokus på et brugerperspektiv og et forebyggelses politisk perspektiv, idet forebyggelsesindsatsen belyses som en del af de unges vidensgrundlag. Jeg betragter ikke unges brug af rusmidler som et forsøg på at gøre modstand mod klassekontrol eller samfundsmæssige normer. Frem for at tale om modstand betragtes unge i technomiljøet som havende en trang til at adskille sig fra det, de kalder: mainstream (den almindelige alkohol og diskotekskultur). De gør et forsøg på, at skabe sig en selvstændig identitet ved hjælp af nye tegn og symboler og/eller ved at indsætte gamle symboler i nye sammenhænge og give dem en ny betydning. Den vigtigste indsigt fra studierne af subkultur, stammekultur og livsstil er, at smag i form af forbrug af musik, tøj mm. er en afgørende identitetsmarkør for unge bl.a. i technomiljøet. Jeg er interesseret i at sætte fokus på, hvordan sociale konstruktioner i nogle sammenhænge reificeres og fremstilles som objektiv viden f.eks. farmakologi. Denne problematik har afgørende indvirkning på eller ligefrem konstituerer den viden, der formidles i forebyggelsen. Det er dog sjældent rusmidlernes farmakologi alene, der skaber afhængighed, men derimod farmakologien i samspil med psykiske og sociale faktorer (Zinberg 1984). Viden er en konstruktion og udspringer altid af en særlig social sammenhæng og kan derfor ikke være værdineutral (Barth 2002). 8 Etik Projektet og indhentningen af data vil blive udført i overensstemmelse med de af Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd udarbejdede retningslinier for forskningsetik (1995). Det indebærer, at eventuelle deltagere altid også i det omfang undersøgelsen foregår på offentlige steder (festivaler) vil blive præsenteret for projektets formål, frivilligheds- og anonymitetsbetingelserne samt forskerens tavshedspligt. Forud for de enkelte interview vil der blive indhentet skriftligt samtykke. Hvis de unge er under 18 år, vil forældrene blive bedt om samtykke. På 9

10 baggrund af samtykkeerklæringen vil det dermed både mundtligt og skriftligt blive understreget, at deltagelse er frivillig, at forskeren er underlagt tavshedspligt, og at samtykket kan tilbagekaldes, indtil materialet er anonymiseret. Alt datamateriale vil blive opbevaret forsvarligt ifølge gældende regler på CRF (Interne Sikkerhedsforskrifter for Center for Rusmiddelforskning 1998). 9 Tidsplan April - juli 2004 Juli 04- marts 05 Litteraturstudie samt forberedelse til og påbegyndelse af feltarbejde og interview på festivaler. Deltagelse i ph.d. kurser samt konferencer. Barselsorlov Forår 2005 Litteraturstudie, interviews, transkription (v. studentermedhjælp) og deltagelse i ph.d.-seminar og konference, samt feltarbejde. Efterår 2005 Forår 2006 Efterår 2006 Forår 2007 Efterår 2007 Artikel evt. påbegyndelse af Ph.d.-afhandling. Undervisning evt. metode på etnografi. Ph.d. afhandling skrives. Konference. Evt. Udlandsophold f.eks. i Belgien v. Tom Decorte professor i krimonologi på Ghent Univeristet. Artikel skrives. Ph.d. afhandling skrives. Ph.d. afhandling skrives. 10 Ansøgers baggrund Kandidat i Etnografi og Socialantropologi ved Aarhus Universitet i 2002 og har siden arbejdet som forskningsassistent ved CRF. Bl.a. har jeg evalueret et dagbehandlingstilbud for unge misbrugere i Ribe Amt samt et tilbagefaldsbehandlingstilbud for narkomaner. Interessen for unges forbrug af rusmidler startede i januar 2000 i forbindelse med ansættelse som studentermedarbejder på CRF. Mit feltarbejde og speciale er udgivet på CRF i 2003 under titlen: Unges rekreative stofbrug og risikovurdering. Derudover har jeg (se bilag) deltaget i og holdt oplæg på forskellige Internationale, Nordiske og danske konferencer og på forskellige kommunale og amtslige temadage om unge og brug af stoffer. Endelig har jeg skrevet videnskabelige og populærvidenskabelige artikler om emnet (se bilag). 11 Institutionelle rammer, udlandsophold og deltagelse i forskningskurser Projektet vil blive udført i samarbejde mellem CRF ved Aarhus Universitet og evt. Institut for Sociologi ved Københavns Universitet. Indskrivningen som Ph.D vil ske med Margaretha Järvinen som hovedvejleder. CRF Aarhus Universitet bliver den daglige arbejdsplads. Det indebærer at CRF vil bistå med faglig sparring og div. praktiske faciliteter i hverdagen. Med vejledning og ph.d. kurser på Sociologi opnås en kombination af faglige rum, som giver mulighed for både at deltage i rusmiddelforskningsmiljøet og i det sociologiske forskningsmiljø. Bivejlederen kunne 10

11 eksempelvis være Tom Decorte. Mit ophold ved et udenlandsk universitet planlægges efter valg af bivejleder. Jeg er desuden med i en nyetableret ( ) Nordisk arbejdsgruppe under Nordisk Alkohol och Drogeforskning, der arbejder med temaet unge voksne, køn og rusmidler. Derudover har jeg kontakt til Center for Ungdomsforskning på Roskilde Universitetscenter, hvor bl.a. adjunkt Bibi Hølge-Hazelton arbejder på et forskningsprojekt om Unge, etnicitet, køn og rusmidler 7. Jeg planlægger at deltage i både nationale og internationale konferencer såvel som kurser for ph.d.-studerende. I løbet af ph.d.-projektet regner jeg med at deltage i flere konferencer eksempelvis: NADs (Nordisk Alkohol och Drogeforskningsinstitut) konference, der afholdes hvert andet år og i EASAs (European Association of Social Anthropologists) konference, der ligeledes afholdes hvert andet år. På disse konferencer mødes rusmiddelforskere fra henholdsvis Norden og Europa for at udveksle forskningsresultater. I det omfang, det er muligt, vil jeg fremlægge et paper om og med resultater fra mit projekt. Udover de nævnte konferencer kan andre lignende konferencer, der viser sig relevante i forhold til projektet også komme på tale. Ph.d. kurser med fokus på rusmiddelproblematikker arrangeres bl.a. af det nordiske forskningsnetværk NorFA, som er en del af det nordiske ministerråds organisation, hvor jeg ligeledes vil deltage. 7 Gruppen ansøger om midler i foråret

12 12 Litteratur Aaholm, Karsten (1996). Rapport om brug og distribution af Ecstasy og andre rekreativt brugte stoffer i Århus. Arbejdspapir fra Center for Rusmiddelforskning. Adams, John (1995) Risk. UCL Press, London. Asmussen, Vibeke og Karen Ellen Spannow (2001). På Gaden eller henne om hjørnet. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Barth, Fredrik (2002). Current Anthropology, vol. 43, nr. 1. pp An Anthropology of Knowledge. Beck, Ulrich 2000 I: The Risk Society and beyond. Eds. Barbara Adam, Ulrich Beck and Joost van Loon. Sage, London. pp Risk Society Revisited: Theory, Politics and Research Programmes. Beck, Ulrich (1992) Theory, Culture & Society, vol. 9. pp From Industrial Society to the Risk Society: Questions of Survival, Social Structure and Ecological Enlightenment. Beck, Ulrich (1998) [1984] Risk Society. Towards a New Modernity. Sage Publications, London. Becker, Howard (1953). Becoming a Marijuana Smoker. American Journal of Sociology, nr. 59. Biernacki, P. & Waldorf, D. (1981). In: Sociological Methods and Research, vol. 10, no. 2, p Snowball Sampling; Problems and Techniques of Chain Referral Sampling. Bourdieu, Pierre (1995). Distinktionen. Sociologisk Kritik af Dømmekraften. Pax Forlag, Oslo. Bourdieu, Pierre (1997). Outline of a Theory of Practice. Cambridge University Press, Cambridge. Breck, Thomas (2001). Dialog om det usikre nye veje i risikokommunikation. Viborg: Akademisk Forlag A/S. Bujra, Janet (2000). Risk and trust: Unsafe sex gender and aids in Tanzania. I: Caplan, Pat (red.): Risk revisited. London: Pluto Press, Caplan, Pat (2000) Risk Revisited. Pluto Press, London. Crick, Malcom R. (1982). Annual Review of Anthropology vol. 11 pp Anthropology of Knowledge. Dahl, Helle (1999). Døgnbehandling på Kråsiglund. Slutrapport. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. 12

13 Decorte, Tom (2001). The Taming of Cocaine. Cocaine Use in European and American Cities. Brussels, VUB University Press. Douglas, Mary (1986). Risk Acceptability According to the Social Sciences. Routledge & Kegan Paul, London. Douglas, Mary Risk and Blame. Essays in Cultural Theory. Routledge, London. Elmeland, Karen (1998). Kosmos eller Kaos. Evaluering af et undervisningsprogram om rusmidler i Storstrøms Amt, 1. del. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Frankenberg, Ronald (1993) I: Power Knowledge and Practice. Margaret Lock, Shiley Lindenbaum, University of California Press, Berkely. pp Anthropological and Epidemiological Narratives of Prevention. Hacking, Ian (1983): Representing and Intervening. Cambridge: Cambridge University Press. Hacking, Ian (1992a): Statistical Language, Statistical Truth and Statistical Reason: The Self- Authentification of Style of Scientific Reasoning i: Mcmullin, E. (ed.) The Social Dimension of Science. Notre Dame: University of Notre Dame Press. Hacking, Ian (1992b): The Self-Vindication of the Laboratory Sciences i: Pickering (ed.) Science as Practice and Culture. Chicago: The University of Chicago Press, s Hacking, Ian (1992c) World-making by Kind-making: Child Abuse for Example. I: M. Douglas and D. Hull (ed). How Classification works. Edinburgh University Press, Edinburgh. Haraway, Donna (1998). Simians, Cyborgs and Women. New York: Routledge. Hess, D (1997): Science Studies an advanced introduction. New York and London: New York University Press. Joffe, Héléne (1999). Risk and The Other. Cambridge: Cambridge University Press. Jöhncke, Steffen (1997). Brugererfaringer. Undersøgelse af brugernes erfaringer med behandling i de fire distriktscentre i Københavns Kommunes behandlingssystem for stofmisbrugere Københavns Kommune, Socialdirektoratet. Kaufert, Patricia A.; John O Neil (1993). I: Lindenbaum, Shirley and Margaret Lock, Knowledge Power and Practice, University of California Press, Berkeley, pp Analysis of Dialogue on Risks in Childbirth. Clinicians, Epidemiologists and Inuit Women. 13

14 Knorr Cetina (1992): The Couch, the Cathedral, and the Laboratory: On the Relationship between Experiment and Laboratory in Science i: Pickering (ed.) Science as Practice and Culture. Chicago: The University of Chicago Press, s Knorr Cetina, K. (1999): Epistemic Cultures. How the Sciences Make Knowledge. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. Latour, B. (1999) [1987]: Science in Action. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. Latour, B. (1996): Vi har aldri vært moderne. Oslo: Spartacus Forlag. Luhmann, Niklas (1999). Tillid en mekanisme til reduktion af social kompleksitet. København:Hans Reitzels Forlag. Lupton, Deborah & Alan Petersen (1996). The new public health. Health and self in the age of risk. Sage Publications, London. Lupton, Deborah 1999 Risk. Routledge, London. Lupton, Deborah (1997). The Imperative of Health. Public Health and the Regulated Body, Sage Publications, Wiltshire. Mathiassen, Mette Bundsgaard (2004). Tallenes sociale liv. Nord Nytt (in press). Marcus, George E. (1998). Ethnography through thick and thin. Princeton University Press, Princeton, New Jersey. Marske, Charles E. (1991). Communities of Fate. Readings on the Organization of Risk. Pp Miles, Steven (2002) I: Mark Ciesik and Gary Pollock. Young People in Risk Society. Pp Victims of Risk? Young People and the Construction of Lifestyles. Miller, P./ O Leary, T. (1987): Accounting And The Construction Of The Governable Person. Accounting, Organizations and Society, vol.12, no. 3, s Miller, P. (1994): Accounting as social and institutional practice: An introduction i: Hopwood/Miller (eds.) Accounting as social and institutional practice. Cambridge: Cambridge University Press. Moore, David (2002). International Journal of Drug Policy, 13, Ethnography and the Australian drug field: Emancipation, appropriation and multidisciplinary myopia. Nichols, Geoff (2002) I: Mark Ciesik and Gary Pollock. Young People in Risk Society. Pp Young Offenders, Risk and Personal Development Programmes. 14

15 Parker, Howard, Fiona Measham og Judith Aldridge (2001) [1998]. Illegal Leisure. The normalisation of adolescent recreational drug use. New York: Routledge. Parker, Howard, Fiona Measham og Judith Aldridge (2001). Dancing on Drugs. Risk, health and hedonism in the British club scene. London: Free Association Books. Petersen, Alan og Deborah Lupton (1996). The new public health. Health and self in the age of risk. Sage Publications, London. Pickering, A. (1992): From Science as Knowledge to Science as Practice i: Pickering (ed.) Science as Practice and Culture. Chicago: The University of Chicago Press, s Plant, Moira & Martin Plant (1992). Risk Takers. Alcohol, Drugs, Sex and Youth. London: Routledge. Poovey, M. (1998): A History Of The Modern Fact. Problems of Knowledge in the Sciences of Wealth and Society. Chicago and London: The University of Chicago Press. Porter, T. (1995): Trust in Numbers. Princeton, New Jersey: Princeton University Press. Rindom, Henrik (2001) Rusmidlernes Biologi om hjernen, sprut og stoffer. Sundhedsstyrelsens Publikationer, København. Seppälä, Pauliina (1999). Nordisk Alkohol - & Narkotikatidskrift vol. 16, De illegala drogernas betydelse inom technokulturen. Seppälä, Pauliina (2004): Huumetutkimus kasvukivuissaan (Drug research in its growing pains). (Will be published in): Yhteiskuntapolitiikka 2/2004. Helsinki: Stakes, The Research and Development Centre for Welfare and Health. Shildrick, Tracy (2002) I: Mark Ciesik and Gary Pollock. Young People in Risk Society. Pp Young People and Illicit Drug Use in Postmodern Times. Steffen, Vibeke (1992). Tidsskrift for antropologi nr. 25, p Spiritus og ånd. Minnesota-modellen som overgangsrite til Anonyme Alkoholikere. Steffen, Vibeke og Susan R. Whyte (1995). Jordens Folk, p Medicinsk antropologi i syd og nord. Spannow, Karen Ellen (1997), Narkotika miljøer i Århus en etnografisk analyse. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Sørensen, Anne-Stina (2001). Medicineret Socialitet. En sociologisk analyse af rekreativ brug af ecstasy blandt ressourcestærke unge. Speciale ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet. 15

16 Sørensen, Johanne Korsdal Unges rekreative stofbrug og risikovurdering. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Thornton, Sarah (1995). Club Culture. Music, Media and Subcultural Capital. Polity Press, Cornwall. Widdicombe, Sue & Wooffit, Robin 1994, The language of youth subcultures. Social identity in action. Harvester Wheatsheaf, Herfordshire. Zinberg, N.E. (1984). Drug, Set and Setting: the Basis for Controlled Intoxicant Use. New Heaven:Yale University Press. Sundhedsstyrelsen (2002) Focal Point. Narkotikasituationen i Danmark. Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug, EMCDDA. Udgivet af Sundhedsstyrelsen. 16