Registerundersøgelse af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark

Transkript

1 12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft ( ) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Sørensen Andrea Meersohn Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø

2 Indholdsfortegnelse 1. Kortfattet sammenfatning Almen baggrund Undersøgelsens metode og datamateriale Kodning og kategorisering af data Risikoberegning og fortolkning Fortolkningsproblemer Resultater Rengøringsvirksomhed Resultater fra andre studier Vinduespolering Frisørvirksomhed Resultater fra andre studier Litteraturliste Bilag

3 1. Kortfattet sammenfatning Nærværende registerundersøgelse omhandler risikoen for 52 kræftformer ( ) blandt ansatte indenfor rengøring, vinduespolering og frisører. Indenfor rengøringsbranchen har mandlige ansatte en væsentlig øget risiko for kræft i lunger og lever. Blandt kvinderne er der en øget risiko for kræft i mavesæk, galdeveje og galdeblære, strube, lunger, livmoderhals, øvrige kvindelig kønsorganer, nyre og urinblære. De fleste af de nævnte kræftformer er normalt relateret til tobaksrygning og alkohol. Blandt ansatte indenfor vinduespolering, der er en relativ lille branche ses der blandt mændene øget risiko for strubekræft. Blandt ansatte kvindelig frisører ses der en øget relativ risiko for non-hodgkins lymfom og for brystkræft. Der er også en forøget risiko for non-hodgkins lymfom blandt mændene, men denne sammenhæng er ikke statistisk signifikant. Den relative risiko for brystkræft vokser med længen på ansættelsens varighed, og er næsten fordoblet for ansatte med over 10 års anciennitet i faget. Der er i nærværende undersøgelse ikke fundet øget risici for kræft i blæren eller i æggestokkene som det har været rapporteret i andre undersøgelser - 3 -

4 2. Almen baggrund Der har gennem flere hundrede år været kendskab til, at en række arbejdsmiljøpåvirkninger kan medvirke til kræftsygdommes opståen. De fleste af de kendte kræftfremkaldende påvirkninger er dog indenfor de seneste år forsøgt fjernet fra arbejdsmiljøet, eksempelvis asbest og stenkulstjære. Der findes dog stadigvæk flere hundrede kemikalier og andre påvirkninger i arbejdsmiljøet, der er mistænkt for at øge kræftrisikoen, ligesom der løbende introduceres nye teknologier, for hvilke langtidskonsekvenserne ikke er kendte. Tidligere kortlægninger i både Danmark og andre lande har vist, at der findes betydelige forskelle i kræftrisikoen indenfor forskellige brancher. Der er derfor et behov for løbende at følge denne udvikling, og især være opmærksom på ikke tidligere observerede risici samt indicier for eventuelle sammenhænge med arbejdsmiljøpåvirkninger. Den seneste kortlægning, Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper, der omfattede lønmodtagere med kræft, blev offentliggjort i Her viste der sig for en række områder et behov for yderligere detaljering af resultaterne, hvad angår både en opsplitning af de 49 benyttede relativt brede branchegrupper til mere specifikke delbrancher, og yderligere analyser i forhold arbejdsmiljørelevante faktorer, som f.eks. betydningen af ansættelsens varighed i forhold til kræftrisikoen, personernes alder, samt den tidsmæssige udvikling i risikoen. Eksempelvis er der med henblik på overvejelser om forebyggende tiltag behov for at vide, om risikoen er faldende, stigende eller uændret indenfor perioden. Samtidig er det nu blevet muligt at foretage en opdatering af perioden med kræfttilfælde, der er diagnosticerede i den efterfølgende periode fra 1998 til Herved kommer den samlede undersøgelse til at omfatter over en halv million danske lønmodtagere med kræft for en periode på over 30 år

5 3. Undersøgelsens metode og datamateriale Nærværende undersøgelse omfatter den del af befolkningen, som er født i perioden fra 1897 til 1980, som var i live den 1. januar 1970, og som i perioden fra 1964 og frem havde været lønmodtagere i mindst et halvt år. Endvidere indgår der i undersøgelsen kun den delmængde af personer, der har fået kræft efter de startede på arbejdsmarkedet, og før de var fyldt 85 år. Der indgår i den samlede undersøgelse i alt kræfttilfælde (46 % kvinder) fordelt på 52 forskellige kræftformer, som er diagnosticeret i perioden fra 1970 til medio Undersøgelse er baseret på data fra Cancerregistret, der er et forskningsregister, samt fra Det Centrale Personregister (CPR) og registret for Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), der begge er administrative registre. Ved hjælp af det unikke CPR-nr, der bruges som nøgleidentifikation i hvert af registrene, er udvalgte data fra hvert af registrene koblet sammen til et nyt register om erhverv og kræftsygdom. Den samlede undersøgelse er tilrettelagt som en serie af 52 såkaldt matched casekontrol studier. Det vil sige, at hver kræftform teknisk set udgør en delundersøgelse i sig selv. Princippet i et case-kontrol undersøgelse bygger på, at man for personer med en bestemt kræftform sammenligner forudgående ansættelsesforhold i bestemte brancher med ansættelser i en stikprøve af kontrolpersoner uden kræft. I praksis er der fra Cancerregistret identificeret alle de personer, der har fået diagnosticeret kræft for første gang i perioden 1970 til medio 2003, og som opfylder ovenstående betingelser for fødselsår mv. Cancerregistret i Danmark har fungeret siden 1942, og indeholder i princippet informationer om indeholder alle personer, der har fået diagnosticeret kræft, herunder med angivelse af detaljerede diagnoser (baseret på morfologi og topografi), diagnosedato, oplysninger om spredning af kræften, grundlaget for diagnosen med videre. På basis af de flere tusinde specifikke diagnosekoder er personerne opdelt på 52 kræftformer. Hvis en person tidligere har haft kræftsygdom, indgår vedkommende ikke i undersøgelsen, da der er en vis sandsynlighed for, at eventuel efterfølgende kræftsygdom er forårsaget af behandlingen, eller kan være spredning af den oprindelige kræft til andre organer (metastaser). Dog ser vi bort fra denne betingelse, hvis en person tidligere har haft non-melanom hudkræft, idet behandlingen ikke forårsager denne kræftform, og fordi huden normalt ikke er målorgan for spredning. Hver person med kræft (case) er individuelt parret (matched) med et antal kontrolpersoner uden kræft, som i princippet er tilfældigt udtrukket fra CPR-registret. Antallet af - 5 -

6 kontrolpersoner per case-person er bestemt af hyppigheden af kræftformen hos det enkelte køn. Hvis kræftformen er hyppig (f.eks. brystkræft hos kvinder eller prostatakræft hos mænd) er der kun valgt én kontrolperson per case, og jo mere sjælden kræftformen er, desto flere kontrol- personer er der valgt (f.eks. 50 kontroller per mandlige case med brystkræft). Dette medvirker til at mindske den statistiske usikkerhed. Hver potentiel kontrolperson skal have samme køn og fødselsår som case, og skal yderligere være i live og uden kræft, og have bopæl i Danmark på datoen for kræftdiagnose hos tilhørende case-person. Disse informationer er tilgængelige i CPR-registret og i Cancerregistret. I den endelige undersøgelse indgår der i alt ca potentielle kontrolpersoner. Hver undersøgelsesperson (med og uden kræft) er efterfølgende koblet med ATPregistret, hvor vi har fået informationer om ansættelses- og fratrædelsestidspunkt for hver ansættelse i et firma, samt arbejdsgivernummer for alle ansætter tilbage til De ansættelser, der eventuelt ligger efter diagnosedato ses der bort fra. Der har siden ATP-ordningens oprettelse i 1964 været obligatorisk medlemskab for alle lønmodtagere, der har fået udbetalt løn for minimum en arbejdsdag per uge. For mændenes vedkommende var der 17 % med kræft, der ikke fandtes i ATPregistret, mens det for kvinderne var 30 %. Der er dog stor variation inden for de forskellige kræftformer. Når en person ikke er registreret i ATP-registret skyldes det, at personen enten har været selvstændig i hele perioden (fra 1964) eller har været permanent ude af arbejdsmarkedet i perioden forud for kræftsygdommen (f.eks. studerende, hjemmegående, kronisk syge m.fl.). Disse personer, der ikke har været lønmodtagere (båse case- og kontroller) indgår ikke i nærværende undersøgelse. Fra CPR-registret har vi for hver lønmodtager, der indgår i undersøgelsen, indhentet information om dato for eventuel udvandring, forsvinden eller død, stillingsbetegnelse, civilstand (herunder historiske informationer om dato for evt. vielse, skilsmisse eller enkestand), samt fødselsdatoer for evt. børn. Sidstnævnte information foreligger imidlertid kun systematisk for personer, der er født i 1935 og senere

7 3.1 Kodning og kategorisering af data Brancher Siden 1970 har Danmarks Statistik rutinemæssig tildelt danske virksomheder branchekoder (Danmarks Statistiks Erhvervsgrupperingskode, DSE). Disse koder er oprindeligt udviklet af de Forenede Nationer til erhvervsstatistiske formål og karakteriserer virksomhedens hovedaktiviteter med varierende detaljeringsniveau. I 1993 gik Danmarks Statistik over til et nyt kodesystem (DB93), der er fælles for landene i Den Europæiske Union. Virksomheder, der er etableret efter i 1993 og senere, er derfor af Danmarks Statistik kun er tildelt en DB93-kode. For disse firmaer har vi omkodet til en DSE-kode. I nærværende undersøgelse indgår historiske ansættelser på omkring nuværende og tidligere virksomheder tilbage til Omkring 20 % af disse virksomheder har af forskellige årsager ikke været branchekodet af Danmarks Statistik. Vi har derfor forsøgt at kode disse firmaer manuelt efter de samme principper som Danmarks Statistik. På grund af mangelfulde oplysninger, har det dog ikke været muligt at kode ca virksomheder, som derfor er samlet i en særlig gruppe ("ukendt"). Varighed af ansættelse Vi har beregnet varigheden af hver ansættelse, som en person har haft i et givent firma, og har derfor summeret disse i forhold til de konkrete firmaer, og herefter i forhold til de delbrancher, som firmaerne tilhører, og inddelt disse perioder i fem kategorier: a) < ½ år (reference), b) ½- 2 år, c) 2-5 år, d) 5-10 år, e) mindst 10 år. Første ansættelsesår Da perioden for første ansættelse i en given branche i visse tilfælde kan være en indikator for arbejdsmiljøbelastningens omfang (jo tidligere ansættelse desto større påvirkning), har vi inddelt første (kendte) ansættelsesår i en delbranche i fem grupper: a) før 1965, b) , c) , d) i 1985 eller senere. Alder for første ansættelse Der findes en række teorier om, at udsættelse for en potentielt kræftfremkaldende påvirkning kan være forbundet med forskellig risiko for kræft afhængig af alderen for påvirkningen. Vi har derfor inddelt lønmodtagernes alder ved første ansættelse i en given branche i fem grupper: a) under 25 år, b) år, c) år, d) 45 år eller ældre, e) født før 1935 (oplysning om første ansættelsesår findes ikke for denne gruppe)

8 Diagnoseperioder Med henblik på at kunne følge risikoen indenfor en given branche og kræftform over tid, har vi opdelt den samlede periode for nyopståede kræfttilfælde ( ) i fem delperioder: a) , b) , c) , d) , e) Diagnoseperioder Med henblik på at kunne følge risikoen indenfor en given branche og kræftform over tid har vi opdelt den samlede periode for nyopståede kræfttilfælde ( ) i fem delperioder: a) , b) , c) , d) , e) Stilling og socialgruppe På basis af den stillingstekst, som personerne tidligere har angivet på selvangivelsen i forbindelse med afregning af indkomstskat, har vi inddelt personerne i en af de 470 jobkategorier, som tidligere blev brugt af Danmarks Statistik. Det er imidlertid ikke alle personer, der har angivet en stillingsbetegnelse. Endvidere har vi ikke informationer om, hvorvidt stillingsbetegnelsen stammer fra før eller efter kræftdiagnosen. Derfor benyttes stillingsbetegnelserne i nærværende undersøgelse alene som grundlag for omkodning til de 5 socialgrupper, der normalt benyttes i statistiske sammenhænge i Danmark (akademikere m.fl. (I), højere funktionærer (II), lavere funktionærer (III), faglærte arbejdere (IV), ufaglærte arbejdere (V)), samt en kategori for uoplyst (0). Fødselssted Da der også i Danmark er store geografiske forskelle i kræftrisici, har vi indhentet oplysninger fra CPR-registret om undersøgelsespersonernes fødselssted med henblik på at justere de risici, der er forbundet med ansættelse i branchen med denne underliggende risikofaktor. CPR's registrering af en persons fødselssted er normalt baseret på det sogn, som personen tilhørte ved fødselstidspunktet. Hvis en person er født i udlandet, er der i stedet oplysninger om oprindelsesland, og i nogle tilfælde også om byen, hvor personen er født. Disse informationer har vi kategoriseret i fem grupper: a) Storkøbenhavn, b) Århus og Odense, c) provinsbyer, d) øvrige Danmark, samt e) udlandet. Alder ved første barn Alderen ved fødslen af første barn er dels en social indikator (personer med de korteste uddannelse tenderer til at få børn tidligere end personer med lang uddannelse), og er dels - 8 -

9 en af de mest betydningsfulde risikofaktor i forhold til udviklingen af brystkræft hos kvinder (høj alder ved første fødsel indebærer større risiko end ung alder). Vi har således inddelt alder for første barn i syv grupper: a) ingen børn, b) < 20 år, c) år, d) år, e) år, f) mindst 35 år), eller født før 1935 (der findes ikke systematiske informationer om bør for personer, der er født før dette årstal) Civilstand på diagnosetidspunktet Ægteskabelig status (civilstand) har også i nogle undersøgelser vist sig at være en vigtig indikator for både livsstil og helbredsforhold. Vi har derfor inddelt hver person i én af fire kategorier: a) gift eller registreret partner, b) ugift, c) enke eller længst levende partner, d) skilt eller opløst partnerskab. Antallet af ansættelser siden 1964 Antallet af ansættelser, som en person har haft siden ATP-ordningens start i 1964 og indtil diagnosedatoen varierer fra 1 til 162. Antallet er en indikator for personens stabilitet på arbejdsmarkedet, som vi har inddelt i: a) 1 ansættelse, b) 2-4, c) 5-9, d) 10-24, e) 25-49, f) mindst 50 ansættelser. Samlede(kendte) periode som lønmodtager Vi har inddelt denne periode, der varierer fra en uge til knap 40 år (1964 til 2003) i otte kategorier: a) mindre end et halvt år, b) ½-1 år, c) 1-2 år, d) 3-4 år, e) 5-8 år, f) 9-16 år, g) år, h) mindst 32 år. Andre variable En række andre variable er tillige etableret for hver person, men bruges ikke i nærværende undersøgelse: Størrelse af virksomhed for længste ansættelse, land for statsborgerskab, antal ægteskaber, antal skilsmisser, antallet af børn, antal ansættelser fra 1964 til udgange af 2003, eventuel spredning af tumoren (lokal, regional, fjernmetastaser). 3.2 Risikoberegning og fortolkning Den relative risiko (RR) benyttes normalt til beskrivelse af størrelsen af sammenhæng mellem en påvirkning (her ansættelse i en given branche) og risikoen for sygdom. Den relative risiko er et forholdstal, der fortæller hvor mange gange risikoen for en given kræftform i en given branche er større (eller mindre) end risikoen for samme kræftform blandt ansatte inden for de øvrige - 9 -

10 brancher (blandt personer med samme køn og alder). En relativ risiko på 1,0 betyder således, at risikoen i den pågældende branche er den samme som i andre brancher. En relativ risiko på 1,6 betyder, at risikoen er 1,6 gange (eller 60 %) større i den pågældende branche i forhold til de øvrige brancher i gennemsnit. Omvendt betyder en relativ risiko på f.eks. 0,6, at risikoen er 0,6 gange (eller 40 %) mindre end i de øvrige brancher i gennemsnit. Sikkerhedsgrænser (95 % SG) Ved vurdering af størrelsen på den relative risiko i en given branche er det nødvendigt at tage højde for "støj" fra "tilfældig statistisk variation". Derfor har vi for hver relativ risiko beregnet sikkerhedsgrænser, der fortæller noget om omfanget af den statistiske usikkerhed på den relative risiko. Usikkerheden afhænger især af antallet af personer, der har været ansat i branchen, kræftformens hyppighed, og af størrelsen på den relative risiko. Jo flere kræfttilfælde og jo større risiko, desto mindre er usikkerheden, hvilket ses ved at både den nedre og øvre sikkerhedsgrænse nærmer sig værdien for den relative risiko. De beregnede 95 % sikkerhedsgrænser skal ved fortolkningen af den relative risiko forstås således, at hvis RR er større end 1 og den nedre sikkerhedsgrænse også er større end 1, så er sandsynligheden lille (< 5 %) for, at RR er fremkommet ved tilfældig statistisk variation. Hvis RR er mindre end 1, så anses den statistisk usikkerhed tilsvarende for "lille", hvis den øvre grænse er mindre end 1. Hvis en af de to situationer for RR forekommer for en given kræftform i en given branche, kaldes RR for henholdsvis "signifikant" øget eller nedsat. Med andre ord må tallet sikkerhedsintervallet ikke krydse tallet 1 for at RR betragtes som signifikant. Ved præsentation af de branchevise hovedresultater i nærværende rapport, angiver vi for overskuelighedens skyld et "+", hvis den ujusterede RR (se nedenfor) er signifikant øget, og "-" hvis RR er signifikant nedsat. Ved den justerede RR angiver vi de traditionelle sikkerhedsgrænser (se nedenfor). Den relative risiko (RR) for en given kræftsygdom er i praksis estimeret som en odds ratio med tilhørende 95% sikkerhedsgrænser ved hjælp af betingede logistiske regressionsanalyser. Justerede relative risici (RR j ) Andre risikofaktorer udenfor arbejdsmiljøet (ansættelsen i en given branche) kan virke forstyrrende på RR for kræft, hvis forekomsten af sådanne påvirkninger er ulige fordelt mellem den delbranche der konkret undersøges og den referencegruppe, der sammenlignes med (her alle andre lønmodtagere med samme køn og alder). De væsentligste blandt sådanne andre risikofaktorer er tobaksrygning, alkoholforbrug, solvaner og fysisk inaktivitet. For eksempel forekommer

11 tobaksrygning hyppigere blandt ansatte indenfor nogle brancher end i andre, og der er derfor behov for at justere RR herfor, således at det bidrag til RR for f.eks. lungekræft, som kommer fra tobaksrygning ikke slører risikoen fra arbejdsmiljøpåvirkningen. Vi har således forsøgt at justere de relative risici for andre kendte og mistænkte risikofaktorer for kræft. Ved justering af RR forstås et forsøg på at "rense" RR for risikobidraget fra andre risikofaktorer end selve "arbejdsmiljøet" (ansættelse i en given branche). I den optimale situation ville man udover justering af RR for alder, også som minimum justere for indflydelsen af tobaksrygning, alkoholforbrug, solvaner og fysisk inaktivitet. For at dette i praksis kunne lade sig gøre, skulle vi have livslange individuelle informationer om sådanne påvirkninger for alle undersøgelsespersoner (case og kontrol). Da disse informationer naturligvis ikke findes i registrene, har vi i stedet brugt tilgængelige informationer om andre mere indirekte livsstilsfaktorer (socialgruppe, civilstand, periode som lønmodtager, fødselssted, samt alder ved fødslen af det første barn). Den justerede RR vil i praksis typisk være større eller mindre end den ujusterede relative risiko. Hvis den ujusterede og den justerede RR er nogenlunde ens betyder det, at de faktorer, der justeres for ikke er væsentlig forskellige fordelt mellem de ansatte i en given branche og ansættelse i de øvrige brancher. Eksempelvis vides det, at der er forholdsmæssigt flere tobaksrygere blandt ufaglærte (socialgruppe V), end der er blandt akademikere (socialgruppe I). Da tobaksrygning øger risikoen for lungekræft (og en lang række andre kræftformer), vil der derfor af denne grund være flere ufaglærte end akademikere, der får lungekræft. Da antallet af akademikere og ufaglærte arbejdere er ulige fordelt i de forskellige brancher, vil der derfor på grund af forskel i tobaksrygningsmønster ses den største risiko for lungekræft i de brancher, hvor der er forholdsvis flest ufaglærte og dermed flest rygere. Dette bliver der delvist korrigeret for ved i de statistiske analyser at tage hensyn til især socialgruppe og i nogen grad de øvrige af ovennævnte faktorer. 3.3 Fortolkningsproblemer Ved læsning af denne rapport bør man være opmærksom på en række fortolkningsmæssige problemer. Ansættelsen i en given branche er i undersøgelsen defineret som minimum et halvt års ansættelse indenfor den pågældende branche, minimum 10 år forud for kræftdiagnosen. Det vil således sige, at personer der har været ansat i mindre end et halvt år i en given branche ikke regnes med til den pågældende branche. Det halve år er valgt fordi en målelig øgning i kræftrisikoen kræver en vis minimum påvirkning. Det vides imidlertid ikke, hvor lang tids udsættelse for en kræftfremkaldende påvirkning, der er nødvendig for at øge livstidsrisikoen for kræft. Endvidere har

12 vi ikke oplysninger om ansættelsesforhold før Dette betyder, at personer der reelt har været ansat i en given branche før 1964 ikke tælles med, eller at den beregnede varighed af ansættelsen bliver mindre end den rent faktisk har været. Dette kan medvirke til, at en reel risiko i en branche undervurderes. For de fleste kræftformer går der en række år (latenstid), fra at man udsættes for en given kræftrisikabel påvirkning, og indtil en eventuel kræftsygdom diagnosticeres. Den præcise latenstid er dog ukendt for de fleste kræftformer, og afhænger formentlig også af påvirkningens intensitet, andre påvirkninger, personens alder og køn mm. Hvis der i en undersøgelse vælges en for kort latenstid, så vil størrelsen af RR undervurderes. Hvis det modsatte er tilfældet, vil den statistiske usikkerhed vokse. De årsagsfaktorer der indtil videre er bedst kendte og mest betydningsfulde i forhold til antallet af kræfttilfælde i den vestlige verden, er de såkaldte "livsstilspåvirkninger". Hvis disse påvirkninger forekommer i væsentligt forskelligt omfang i en given brancher i forhold til de øvrige brancher, kan en observeret forøget relativ risiko helt eller delvist skyldes sådanne forskelle i påvirkninger. Tobak (lunge, mundhule, svælg (inkl. næsesvælg), næse- og bihuler, strube, spiserør, mavesæk, bugspytkirtel, lever, nyre, nyrebækken og urinrør, urinblære, livmoderhalsen og myeloid leukæmi), alkohol (mundhule, svælg, strube, spiserør, lever, og sandsynligvis brystkræft hos kvinder), fysisk aktivitet og soldyrkningsvaner er klassiske eksempler på de væsentligste livsstilspåvirkninger som årsag til visse kræftformer, der kan variere betydeligt mellem forskellige brancher. Men der er stor variation i betydningen af disse påvirkninger fra kræftform til kræftform. Der er i nærværende kortlægning ingen tilgængelig viden om, hvad en person konkret har været udsat for under ansættelsen i en given branche. Det må dog formodes, at størsteparten af de ansatte har været udsat for de påvirkninger, der er karakteristiske for en given branche (f.eks. maling indenfor "malerforretninger", rengøringsmidler indenfor "rengøringsvirksomhed" eller stegeos i "restaurationsbranchen"). Det er dog ikke alle indenfor en given branche, der har været udsat for den eller de risikofaktorer, der har medvirket til den observerede øgede kræftrisiko. Dette vil tendere til at undervurdere en reel øget risiko. Eksempelvis er kontorpersonale i de forskellige brancher sjældent udsat for branchens karakteristiske påvirkninger. En sekretær i et større malerfirma er således sjældent udsat for påvirkninger fra maling, men hun vil tælle med i risikoberegningen, som om hun havde været udsat for påvirkningen

13 Nærværende kortlægning kan derfor ikke forklare, hvad der er årsagen til en observeret øget risiko; men kortlægningen kan i nogle tilfælde pege på en uspecifik sammenhæng mellem arbejdsmiljø og en given kræftform. For at udrede dette nærmere må der udføres specialundersøgelser, hvor der tages udgangspunkt i, hvad personerne rent faktisk har været udsat for i og uden for arbejdsmiljøet. Hvis der er en årsagsmæssig sammenhæng mellem påvirkninger i arbejdsmiljøet og risikoen for en given kræftform, vil det som hovedregel være sådan, at risikoen vokser med varigheden af ansættelsen, således at langtidsansatte, alt andet lige, vil have en større risiko end korttidsansatte. Der kan dog være undtagelser herfra. Nogen gange ser man eksempelvis, at personerne med længste ansættelse helt eller delvist har været udsat for andre påvirkninger og mindre farlige påvirkninger end korttidsansatte indenfor samme branche. Disse langtidsansatte kan derfor have en (lidt) mindre RR end ansættelse med middellang ansættelse. Hvis risikoen vokser (monotont) i forhold til varighed af ansættelsen kan dette være en vigtig indikator for en sammenhæng mellem erhverv og risikoen for kræft; men det er ingen betingelse for en sammenhæng, at dette forhold forekommer. En anden væsentlig indikator for sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og RR er en faldende risiko gennem tiden. Generelt er arbejdsmiljøet blevet forbedret gennem tiderne, således at påvirkningernes omfang generelt har været aftagende, især inde for de sidste år. Hvis der er sammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og en given kræftsygdom, vil man derfor forvente, at personer, der har været ansat i branchen tidligt i den undersøgte periode, dvs. før 1965 eller , har en større risiko end personer (med samme alder og køn), der har været ansat efterfølgende. Resultaterne i nærværende undersøgelse beskriver risikoen for kræft i bestemte brancher for personer, der er født tilbage til Da kræft især er en sygdom blandt ældre, er der således en overvægt af ældre personer med kræft med i undersøgelsen. De ældste af disse personer vil derfor, i kraft af de har været på arbejdsmarkedet helt tilbage til omkring første Verdenskrig, have haft et arbejdsliv, der er meget anderledes end det, vi eksempelvis har haft de sidste 30 år. En række kemiske påvirkninger forekom ikke før efter 2. Verdenskrig, og de, der forekom før, forekom ofte i meget højere niveauer. Massesignifikans er et uundgåeligt fænomen, der er afledt af den statistiske usikkerhed, der er i enhver undersøgelse. I denne, som i andre tilsvarende undersøgelse, "accepterer" vi en mindre statistisk usikkerhed på 5 % i vores vurdering af RR som værende

14 signifikant eller ikke signifikant. Det betyder i praksis, at selvom en RR regnes som "signifikant" øget eller nedsat (se side xx), så vil der være 5 % af resultaterne (eller 1 ud af 20), hvor det reelt ikke er tilfældet. Hvis man f.eks. tester sammenhængen mellem ansættelse i en given branche i forhold til 47 kræftformer for mænd og 49 for kvinder og både i forhold til både RR og RR j, så vil der være 9,6 ((47+49)* 2 * 5 %) af de observerede sammenhænge, der er "falsk" signifikante. Der er i praksis ingen umiddelbare objektive metoder til at afgøre, om en observeret RR er sand eller falsk signifikant, bortset fra at sammenligne resultatet med resultatet fra andre undersøgelser. Dette er således en af grundene til, at man altid kræver flere uafhængige undersøgelser af samme problemstilling før det er muligt nærmere at afgøre, om der er en egentlig årsagssammenhæng mellem arbejdsmiljøpåvirkning og sygdom

15 4.0 Resultater 4.1 Rengøringsvirksomhed Tabel 1 viser risikoen for kræft blandt ansatte indenfor rengøringsvirksomhed. Risikoen for leverkræft blandt mandlige ansatte er fordoblet, mens risikoen for lungekræft er 1,6 gange forøget. Der er ingen tendens til, at de mænd, som har været ansat længst i branchen, har højere risiko for lungekræft end mænd, som har været ansat kortere tid. Det er derfor tvivlsomt, om den forøgede risiko skyldes faktorer i arbejdsmiljøet. Risikoen for kræft i bughinden (andre) og lungehinden (andre) er også øget, men disse resultater er baseret på et relativt lille antal kræfttilfælde. Endelig viser tabellen, at mandlige ansatte har (ikke-signifikant) øget risiko for kræft i svælget og for Hodgkins sygdom, samt signifikant øget risiko for bløddelssarkomer. Ligesom blandt mændene ses der en øget (om end svagere) relativ risiko for lungekræft blandt de kvindelige ansatte indenfor rengøringsvirksomhed (tabel 1). Der er heller ikke her væsentlig forskel i den relative risiko for lungekræft blandt kvinder, som har været i branchen i kortere eller længere tidsperioder. Kvinder indenfor rengøringsvirksomhed, som er født i Storkøbenhavn, har den største risiko for lungekræft (Tabel 2). Tabel 2. Risiko for lungekræft blandt kvindelige ansatte i rengøringsvirksomhed opgjort på fødselssted Fødselssted Antal RR 95% S.G. Storkøbenhavn 239 1,8 (1,1-2,8) Århus eller Odense 73 0,7 (0,1-3,1) Øvrige større byer 291 1,4 (1,0-2,1) Øvrige DK 307 1,1 (0,8-1,5) Udlandet 37 0,5 (0,0-5,1) OR = Odds ratio estimater 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser Risikoen for kræft i livmoderhalsen er 1,8 gange forøget, mens risikoen for kræft i øvrige kvindelige kønsorganer, mavesæk, strube, urinblære samt galdeveje- og blære ligeledes er øget. Der er dog ingen nævneværdig forskel på risikoestimaterne i forhold til ansættelseslængde, hvorfor det ikke forekommer sandsynligt, at påvirkninger i arbejdsmiljøet indenfor rengøringsvirksomhed er årsag til de forøgede risici. Faktisk falder den relative risiko for strubekræft med øget ansættelseslængde. Eneste undtagelse er risikoen for nyrekræft, som stiger en

16 smule fra ansættelse i ½-1 år og til ansættelse i hhv. 2-5 år og 5-10 år. Dog falder risikoen igen ved ansættelse i over 10 år (tabel 3). Tabel 3. Risiko for nyrekræft blandt kvindelige ansatte i rengøringsvirksomhed opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Antal RR 95% S.G. ½ - 2 år 52 1,1 (0,8-1,5) 2-5 år 36 1,4 (0,9-2,0) 5-9 år 17 1,5 (0,8-2,6) 10 år 9 1 (0,5-2,2) OR = Odds ratio estimater 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser Endelig kan det nævnes, at kvindelige ansatte indenfor rengøringsvirksomhed har en signifikant nedsat relativ risiko (RR=0,8) for hudkræft (non-melanom)

17 Tabel 1. Relativ risiko RR for kræft blandt ansatte i rengøringsvirksomhed Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRju 95% S.G. Antal RR RRju 95% S.G. Læbe 6 0,7 0,9 (0,4-2,1) 8 0,9 0,9 (0,4-1,9) Tunge 9 1,1 0,8 (0,4-1,7) 18 1,3 1,3 (0,8-2,1) Spytkirtel 5 1,6 1,6 (0,6-4,0) 6 0,6 0,6 (0,3-1,3) Mund 17 1,2 1 (0,6-1,7) 32 1,1 1 (0,7-1,4) Svælg, andre 30 1,6 + 1,3 (0,9-1,9) 26 1,1 1 (0,7-1,5) Næsesvælg 4 2,1 1,8 (0,7-5,1) 7 1,6 1,4 (0,7-3,2) Spiserør 29 1,4 1,2 (0,8-1,9) ,9 (0,7-1,3) Mavesæk 47 1,2 1,1 (0,7-1,5) 130 1,3 + 1,2 (1,0-1,5) Tyndtarm 1 0,4 0,3 (-2,3) 11 0,9 1 (0,5-1,8) Tyktarm 90 1,1 1,1 (0,8-1,5) 413 0,9 0,9 (0,8-1,0) Endetarm 66 1,1 1,1 (0,8-1,6) (0,8-1,1) Lever 22 2,3 + 2 (1,2-3,5) 45 1,1 1 (0,7-1,4) Galdeveje og blære 4 0,8 0,7 (0,2-1,9) 68 1,4 + 1,3 (1,0-1,7) Lever, uspecificet 16 1,4 1,3 (0,8-2,2) 56 1,1 1 (0,8-1,4) Bugspytkirtel 41 1,3 1,2 (0,8-1,8) (0,8-1,2) Bughinde mesotheliom (-) 4 2,1 2 (0,7-5,7) Bughinde, andre 4 3,6 + 3,7 (1,3-10,4) 8 1,2 1,3 (0,6-2,6) Næse og bihuler 2 0,6 0,6 (0,1-2,3) 11 1,1 1 (0,5-1,8) Strube 36 1,4 1,3 (0,9-1,8) 48 1,7 + 1,5 (1,1-2,0) Lunge 317 1,7 + 1,6 (1,3-1,9) 947 1,3 + 1,1 (1,0-1,3) Lungehinde mesotheliom 4 0,8 0,7 (0,3-2,0) 8 1,3 1,2 (0,6-2,4) Lungehinde (pleura), andre 3 5,5 + 4,8 (1,4-16,4) 2 1,3 1,5 (0,4-6,2) Lunge, uspecificet (-) 1 1,4 1,6 (0,2-11,9) Brystskillevæg (mediastinum) 2 2,3 2,1 (0,5-8,8) 9 2,8 + 2,7 (1,3-5,5) Bryst 2 0,8 0,8 (0,2-3,3) ,9-0,9 (0,9-1,0) Livmoderhals 0 0 (-) 550 2,1 + 1,8 (1,5-2,1) Livmoderkrop 0 0 (-) 312 0,9 1 (0,8-1,1) Livmoder, uspecificet 0 0 (-) 11 0,8 0,8 (0,5-1,5) Æggestokke 0 0 (-) (0,8-1,2) Øvrige kvindelige kønsorganer 0 0 (-) 61 1,3 + 1,3 (1,0-1,7) Blærehalskirtel (Prostata) 113 1,1 1 (0,8-1,4) (-) Testikel ,1 (0,8-1,5) (-) Øvrige mandlige kønsorganer 5 1,3 1,2 (0,5-3,0) (-) Nyre 27 0,9 0,9 (0,6-1,4) 119 1,3 + 1,2 (1,0-1,5) Nyrebækken og urinrør 5 0,8 0,7 (0,3-1,8) 36 1,1 1 (0,7-1,5) Urinblære 113 0,9 0,9 (0,7-1,1) 215 1,2 + 1,1 (1,0-1,4) Modermærke (melanom) 42 0,9 0,9 (0,6-1,3) 222 0,8 0,9 (0,8-1,1) Øvrige hudtumorer (non-melanome) 208 0,9 0,9 (0,7-1,1) 852 0,7-0,8 (0,7-0,9) Øjet 5 1,3 1,3 (0,5-3,3) 23 1,4 1,3 (0,9-2,1) Hjerne og nervesystem 50 1,2 1,2 (0,8-1,7) (0,9-1,2) Skjolbruskkirtel 2 0,4 0,4 (0,1-1,5) 36 0,9 0,9 (0,6-1,3) Endokrine kirtler 3 2,3 2,1 (0,7-6,8) 7 1,2 1,1 (0,5-2,4) Knogler 2 1,1 1,1 (0,3-4,4) 7 1,2 1,2 (0,6-2,5) Bindevæv 11 1,6 1,6 (0,8-3,0) 23 1,2 1,1 (0,8-1,8) Metastaser ,9 (0,5-1,5) 113 1,2 + 1,2 (0,9-1,5) Andre, uspecificeret 18 1,7 + 1,5 (0,9-2,6) (0,7-1,2) Non-hodgkin's lymfom 42 1,2 1,1 (0,8-1,7) ,9 (0,8-1,1) Hodgkin's sygdom 19 1,6 + 1,5 (0,9-2,5) ,9 (0,6-1,5) Knoglemarv (Myelomatose) 15 0,8 0,8 (0,5-1,4) 49 0,8 0,8 (0,6-1,0) Leukæmi 30 0,8 0,8 (0,5-1,2) (0,8-1,2) Mycosis fungoides 1 1 0,9 (0,1-6,8) 4 1,6 1,7 (0,6-4,6) Bløddelssarkomer 17 1,7 + 1,5 (0,9-2,5) 57 1,2 1,2 (0,9-1,7) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRju = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, cicvilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser

18 4.1.1 Resultater fra andre studier Andre epidemiologiske undersøgelser har ligesom dette fundet en øget risiko for lungekræft blandt rengøringsassistenter: Et case kontrol studie fra Tyskland finder, at kvinder ansat indenfor rengøringsservice (herunder arbejde med kemisk rens) har en ikke-signifikant øget risiko for lungekræft, men dog intet dosis respons forhold med ansættelsestid (Jahn et al. 1999). Et amerikansk case kontrol studie finder ligeledes, at viceværter og rengøringsassistenter har signifikant øget risiko for lungekræft, og desuden at risikoen stiger med ansættelsestid (Schoenberg et al. 1987). I begge ovennævnte studier er resultaterne justeret for rygning. Yderligere viser et case kontrol studie fra Argentina (Matos et al. 1998), et italiensk case kontrol studie(ronco et al. 1988) samt et engelsk registerbaseret kohortestudie (Moser and Goldblatt 1991) at arbejde indenfor rengøringsservice kan være associeret med en øget risiko for lungekræft. Endelig finder et enkelt case kontrol studie også en øget risiko livmoderhalskræft blandt kvindelige rengøringsassistenter (Savitz et al. 1995). 4.2 Vinduespolering Antallet af lønmodtagere i denne branchegruppe er forholdsvis lille, hvorfor der kun ses få kræfttilfælde og dermed få risikoestimater i tabel 4. Det kan dog ses, at risikoen for mundhulekræft, uspecificeret leverkræft samt for strubekræft er signifikant øget blandt mandlige lønmodtagere. Den øgede risiko for strubekræft er overraskende, da der ikke ses tendenser til et mønster af øget risiko for andre alkohol- eller tobaksrelaterede kræftformer. Risikoen for kræft i urinblæren og for hudkræft (non-melanom) er derimod signifikant halveret. Blandt de kvindelige ansatte indenfor vinduespolering ses, ligesom hos de mandlige ansatte, en øget risiko for uspecificeret leverkræft, men dette resultat bygger på kun to kræfttilfælde

19 Tabel 4. Relativ risiko for kræft blandt ansatte indenfor vinduespolering Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRju 95% S.G. Antal RR RRju 95% S.G. Læbe 1 1 0,9 (0,1-8,0) (-) Tunge 2 4 4,1 (0,7-22,3) 1 7,1 5,3 (0,6-44,0) Spytkirtel (-) (-) Mund 4 3,6 + 3,1 (0,9-10,4) (-) Svælg, andre 3 1,9 1,7 (0,5-5,9) 1 4,2 3,4 (0,4-28,2) Næsesvælg (-) (-) Spiserør 3 0,8 0,9 (0,3-3,0) (-) Mavesæk 4 0,6 0,6 (0,2-2,0) (-) Tyndtarm (-) (-) Tyktarm 8 0,7 0,7 (0,3-1,8) 1 0,5 0,5 (-5,1) Endetarm 4 0,7 0,7 (0,2-2,5) 2 2 2,1 (0,3-15,0) Lever 2 1,6 1,2 (0,2-6,5) (-) Galdeveje og blære (-) 1 8 5,2 (0,3-84,2) Lever, uspecificet ,5 (1,2-10,3) ,6 (1,1-54,3) Bugspytkirtel 6 1,7 1,9 (0,6-5,7) (0,6-58,3) Bughinde mesotheliom (-) (-) Bughinde, andre (-) (-) Næse og bihuler (-) (-) Strube 8 2,9 + 3 (1,2-7,7) (-) Lunge 36 0,8 0,8 (0,5-1,2) 12 1,5 1,6 (0,6-3,9) Lungehinde mesotheliom (-) (-) Lungehinde (pleura), andre (-) (-) Lunge, uspecificet (-) (-) Brystskillevæg (mediastinum) (-) (-) Bryst (-) ,9 (0,5-1,6) Livmoderhals 0 0 (-) 1 0,3 0,1 (-1,3) Livmoderkrop 0 0 (-) 5 5 4,8 (0,6-41,4) Livmoder, uspecificet 0 0 (-) (-) Æggestokke 0 0 (-) 1 0,5 0,5 (-5,2) Øvrige kvindelige kønsorganer 0 0 (-) (-) Blærehalskirtel (Prostata) 6 0,4 0,4 (0,2-1,1) (-) Testikel 5 0,6 0,6 (0,2-1,6) (-) Øvrige mandlige kønsorganer 2 2,5 2,3 (0,5-9,8) (-) Nyre 2 0,3 0,3 (0,1-1,4) 1 0,7 0,6 (0,1-4,9) Nyrebækken og urinrør (-) (-) Urinblære 14 0,5 0,5 (0,3-0,9) 4 1,6 1,3 (0,4-4,9) Modermærke (melanom) 3 0,6 0,6 (0,2-2,1) (0,1-10,9) Øvrige hudtumorer (non-melanome) 19 0,5-0,5 (0,3-0,8) 5 0,6 0,6 (0,2-1,8) Øjet (-) (-) Hjerne og nervesystem 6 1 1,1 (0,4-3,0) 2 0,7 0,7 (0,1-3,5) Skjolbruskkirtel 1 1,9 2 (0,3-15,3) (-) Endokrine kirtler (-) (-) Knogler (-) (-) Bindevæv (-) (-) Metastaser 3 1,3 1,4 (0,4-5,0) 1 2 1,7 (0,2-19,1) Andre, uspecificeret (-) 1 2 1,9 (0,2-21,2) Non-hodgkin's lymfom 6 1,5 1,6 (0,6-4,6) 2 1,1 1 (0,2-4,6) Hodgkin's sygdom (-) (-) Knoglemarv (Myelomatose) 1 0,4 0,5 (0,1-3,7) (-) Leukæmi 3 0,8 0,7 (0,2-2,8) 3 1,7 1,6 (0,4-6,4) Mycosis fungoides (-) (-) Bløddelssarkomer 2 1 1,1 (0,3-4,8) (-) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRju = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, cicvilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser

20 4.3 Frisørvirksomhed Tabel 5 viser, at mandlige frisører har øget risiko for kræft i øvrige mandlige kønsorganer og lungehinde (andre), men begge resultater bygger på meget få kræfttilfælde. Herudover ses der en nedsat risiko (RR=0,6) for såvel lungekræft som for non-melanom hudkræft blandt mandlige frisører. Kvindelige frisører har ifølge resultaterne en 20 % signifikant øget risiko for brystkræft i forhold til andre kvindelige lønmodtagere, og denne risiko ser ud til at vokse med varigheden af ansættelsen, således at kvinder med længst anciennitet i branche har den største risiko (tabel 6). Tabel 6. Risiko for brystkræft blandt kvindelige frisører opgjort på varighed af ansættelse Varighed af ansættelse Cases RR 95% S.G. ½ - 2 år 126 1,2 (0,9-1,5) 2-5 år 80 1,1 (0,8-1,5) 5-9 år 50 1,5 (1,0-2,4) 10 år 45 1,7 (1,0-2,8) OR = Odds ratio estimater 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser Tabel 7 viser yderligere, at den forøgede risiko for brystkræft blandt kvinder ansat som frisører var højst i perioden (en fordobling i risiko), og herefter faldende indtil årtusindeskiftet, hvor risikoen igen er 60 % øget i forhold til den gennemsnitlige kvindelige lønmodtager. Herudover viser resultaterne, at risikoen for brystkræft er næsten fire gange øget for kvindelige frisører med første ansættelse efter 1985 sammenlignet med den gennemsnitlige kvindelige lønmodtager (tabel 8)

21 Tabel 5. Relativ risiko for kræft blandt ansatte i frisørvirksomhed Mænd Kvinder Kræftform Antal RR RRju 95% S.G. Antal RR RRju 95% S.G. Læbe (-) 1 1,7 2,1 (0,3-15,4) Tunge 3 3,4 3,2 (0,8-12,8) 2 1,3 1,2 (0,3-4,9) Spytkirtel 1 1,7 1,6 (0,2-12,3) (-) Mund 3 0,8 0,6 (0,2-2,1) 1 0,3 0,3 (-2,1) Svælg, andre 3 0,8 0,6 (0,2-2,1) 4 1,5 1,2 (0,4-3,4) Næsesvælg (-) (-) Spiserør 3 0,5 0,4 (0,1-1,4) 3 1 0,9 (0,3-3,2) Mavesæk 7 0,9 0,8 (0,3-2,1) 9 0,9 0,9 (0,5-2,0) Tyndtarm (-) 3 2,1 2,2 (0,7-7,2) Tyktarm 18 0,7 0,7 (0,4-1,3) ,9 (0,6-1,5) Endetarm 12 0,8 0,8 (0,4-1,6) 11 0,6 0,7 (0,3-1,3) Lever 3 0,8 0,8 (0,2-2,7) 4 1,1 1,1 (0,4-3,2) Galdeveje og blære 1 0,5 0,5 (0,1-3,7) 2 0,9 0,9 (0,2-3,9) Lever, uspecificet 3 1,3 1,1 (0,3-3,8) 5 1,6 1,7 (0,6-4,5) Bugspytkirtel 10 1,5 1,3 (0,6-3,0) 15 1,3 1,3 (0,7-2,6) Bughinde mesotheliom (-) (-) Bughinde, andre 1 3,9 3,7 (0,5-28,7) (-) Næse og bihuler 1 0,9 0,8 (0,1-6,1) 1 1 1,1 (0,2-8,1) Strube 4 0,7 0,6 (0,2-1,9) (-) Lunge 35 0,7 0,6 (0,4-0,9) (0,7-1,4) Lungehinde mesotheliom 1 0,6 0,5 (0,1-3,5) 1 2,2 2,5 (0,3-18,8) Lungehinde (pleura), andre 1 16,7 + 16,6 (1,6-170,3) (-) Lunge, uspecificet (-) (-) Brystskillevæg (mediastinum) (-) (-) Bryst 1 1,6 1,6 (0,2-11,6) 315 1,2 + 1,2 (1,0-1,4) Livmoderhals 0 0 (-) (0,7-1,5) Livmoderkrop 0 0 (-) 28 1,1 1,1 (0,6-1,9) Livmoder, uspecificet 0 0 (-) 5 4,1 + 3,8 (1,5-9,7) Æggestokke 0 0 (-) 43 1,3 1,4 (0,9-2,3) Øvrige kvindelige kønsorganer 0 0 (-) 1 0,2 0,2 (-1,4) Blærehalskirtel (Prostata) 20 0,7 0,7 (0,4-1,2) (-) Testikel 13 1,4 1,4 (0,7-3,0) (-) Øvrige mandlige kønsorganer 3 3,8 + 3,4 (1,0-11,4) (-) Nyre 6 0,8 0,7 (0,3-1,8) 7 0,7 0,7 (0,3-1,6) Nyrebækken og urinrør (-) 2 0,8 0,8 (0,2-3,4) Urinblære 21 0,7 0,6 (0,4-1,1) 17 1,1 1 (0,6-1,9) Modermærke (melanom) 14 1,3 1,2 (0,6-2,5) 66 1,1 1,1 (0,8-1,5) Øvrige hudtumorer (non-melanome) 33 0,6-0,6 (0,4-1,0) 165 1,2 + 1,2 (0,9-1,5) Øjet (-) 3 1,2 1,3 (0,4-4,3) Hjerne og nervesystem 11 1,2 1,2 (0,6-2,6) ,1 (0,7-1,7) Skjolbruskkirtel (-) 16 1,5 1,5 (0,9-2,5) Endokrine kirtler (-) 1 1,2 1,3 (0,2-9,8) Knogler 2 3,6 3,8 (0,9-16,1) 1 0,7 0,7 (0,1-5,3) Bindevæv 2 0,8 0,8 (0,2-3,5) 5 1,5 1,5 (0,6-3,8) Metastaser (0,4-2,5) 6 1,1 1,2 (0,5-3,0) Andre, uspecificeret 5 1,8 1,7 (0,6-4,9) 4 0,6 0,6 (0,2-1,8) Non-hodgkin's lymfom 14 1,4 1,4 (0,7-2,9) 26 1,5 1,5 (1,0-2,4) Hodgkin's sygdom 4 1,2 1,3 (0,5-3,8) 6 1,1 1,3 (0,5-3,0) Knoglemarv (Myelomatose) 5 1,1 1,1 (0,4-3,0) 3 0,7 0,8 (0,2-2,5) Leukæmi 4 0,5 0,5 (0,2-1,4) 13 1,2 1,3 (0,7-2,4) Mycosis fungoides 1 3,3 3,8 (0,5-28,8) (-) Bløddelssarkomer ,9 (1,2-7,1) 9 1,4 1,6 (0,8-3,2) Antal = Antal personer med kræft, der har været ansat minimum et halvt år og minimum 10 år før diagnosetidspunktet RR = Relativ risiko justeret for alder RRju = Relativ risiko justeret yderligere for socialgruppe, periode som lønmodtager, cicvilstand, fødselssted samt alder ved første barn 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser

22 Tabel 7. Risiko for brystkræft blandt kvindelige frisører opgjort på diagnoseår Diagnoseår Cases RR 95% S.G ,1 (1,0-4,3) ,4 (1,0-2,0) ,9 (0,6-1,2) ,2 (0,9-1,6) ,6 (1,1-2,5) OR = Odds ratio estimater 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser Tabel 8. Risiko for brystkræft blandt kvindelige frisører opgjort på periode for første ansættelse Periode for første Antal OR 95% S.G. ansættelse Ej ansat 61,495 < ,3 (1,0-1,7) ,3 (1,0-1,8) ,9 (0,7-1,2) ,9 (1,6-9,7) OR = Odds ratio estimater 95% S.G. = 95% sikkerhedsgrænser Kvindelige ansatte indenfor frisørvirksomhed har desuden 1,5 gange forøget risiko for non-hodgkins lymfom. Denne risiko ser ud til at være højst for de kvinder, som har været ansat over 5 år i branchen (N=26) Resultater fra andre studier Det Internationale Kræftforsknings Institut, IARC evaluerede i 1993, at beskæftigelse som frisør sandsynligvis er kræftfremkaldende (1993). Evalueringen er sket på baggrund af en række kohorte og case kontrol studier fra forskellige lande. Der synes at være konsistent evidens vedrørende en øget risiko for blærekræft, mens studier også har vist øget risiko for lungekræft, non- Hodgkins lymfom, kræft i æggestokkene, prostatakræft og kræft i mundhule samt svælg. Hypotesen om øget risiko for blærekræft støttes ikke af nærværende studie, mens fundet af øget risiko for non

23 Hodgkins lymfom blandt kvindelige frisører altså støttes af tidligere litteratur. Den forøgede risiko for brystkræft er omvendt ikke tidligere blevet rapporteret

24 5.0 Litteraturliste Reference List IARC working group on the evaluation of carcinogenic risks to humans: occupational exposures of hairdressers and barbers and personal use of hair colourants; some hair dyes, cosmetic colourants, industrial dyestuffs and aromatic amines. Proceedings. Lyon, France, 6-13 October IARC Monogr Eval Carcinog Risks Hum 57: Jahn I, Ahrens W, Bruske-Hohlfeld I, Kreuzer M, Mohner M, Pohlabeln H, Wichmann HE, Jockel KH Occupational risk factors for lung cancer in women: results of a case-control study in Germany. Am J Ind Med 36: Matos E, Vilensky MV, Boffetta PB Environmental and occupational cancer in Argentina: a case-control lung cancer study. Cad Saude Publica 14 Suppl 3: Moser KA, Goldblatt PO Occupational mortality of women aged years at death in England and Wales. J Epidemiol Community Health 45: Ronco G, Ciccone G, Mirabelli D, Troia B, Vineis P Occupation and lung cancer in two industrialized areas of northern Italy. Int J Cancer 41: Savitz DA, Andrews KW, Brinton LA Occupation and cervical cancer. J Occup Environ Med 37: Schoenberg JB, Stemhagen A, Mason TJ, Patterson J, Bill J, Altman R Occupation and lung cancer risk among New Jersey white males. J Natl Cancer Inst 79:

25 6.0 Bilag 1.Oversigt over kræfttilfælde ( ) fordelt på køn og lønmodtagertatus (ATP) Mænd Kvinder M + K Kræftform I alt +ATP 1 (%) I alt +ATP 1 (%) +ATP 1 Læbe (74) (66) 2635 Tunge (92) (68) 1551 Spytkirtel (84) (66) 964 Mund (89) (69) 3084 Svælg, andre (92) (79) 3061 Næsesvælg (83) (75) 521 Spiserør (85) (61) 5265 Mavesæk (74) (50) Tyndtarm (82) (61) 1038 Tyktarm (80) (58) Endetarm (79) (57) Lever (83) (59) 4317 Galdeveje og blære (77) (49) 3357 Lever, uspecificet (83) (61) 4031 Bugspytkirtel (80) (59) Bughinde mesotheliom (83) (63) 187 Bughinde, andre (82) (55) 561 Næse og bihuler (85) (71) 1088 Strube (87) (78) 5840 Lunge (83) (75) Lungehinde mesotheliom (93) (69) 1491 Lungehinde (pleura), andre (81) (48) 221 Lunge, uspecificet (60) (41) 203 Brystskillevæg (mediastinum) (86) (74) 343 Bryst (81) (73) Livmoderhals 0 0 (0) (76) Livmoderkrop 1 0 (0) (65) Livmoder, uspecificet 0 0 (0) (65) 427 Æggestokke 2 1 (50) (68) Øvrige kvindelige kønsorganer 0 0 (0) (59) 1612 Blærehalskirtel (Prostata) (76) 0 0 (0) Testikel (95) 1 1 (100) 7334 Øvrige mandlige kønsorganer (81) 0 0 (0) 941 Nyre (82) (59) 9562 Nyrebækken og urinrør (84) (64) 3118 Urinblære (82) (65) Modermærke (melanom) (90) (81) Øvrige hud (non-melanomer) (84) (71) Øjet (83) (68) 1330 Hjerne og nervesystem (86) (75) Skjolbruskkirtel (84) (73) 2437 Endokrine kirtler (83) (69) 522 Knogler (82) (73) 747 Bindevæv (86) (72) 1883 Metastaser (81) (62) 6910 Andre, uspecificeret (83) (61) 5359 Non-hodgkin's lymfom (84) (68) Hodgkin's sygdom (89) (79) 3298 Knoglemarv (Myelomatose) (79) (60) 5251 Leukæmi (80) (63) Mycosis fungoides (88) (66) 305 Bløddelssarkomer (86) (69) 3387 ===================================================================================== I alt 52 kræftformer (82) (68) Heraf med medlemskab af ATP-ordningen fra 1964 eller senere

26 Bilag 2. Oversigt over kræfttilfælde ( ) samt kontrolpersoner Mænd Kvinder Kræftform Case Kontrol Case kontrol Læbe 2344 (4) (50) Tunge 1122 (8) (50) Spytkirtel 585 (25) (50) Mund 2102 (8) (25) Svælg, andre 2359 (8) (25) Næsesvælg 369 (50) (50) 7600 Spiserør 4174 (4) (8) 8728 Mavesæk 9300 (2) (4) Tyndtarm 644 (25) (50) Tyktarm (1) (1) Endetarm (1) (2) Lever 3010 (4) (8) Galdeveje og blære 1598 (8) (8) Lever, uspecificet 2413 (8) (8) Bugspytkirtel 7731 (2) (2) Bughinde mesotheliom 110 (50) (100) 7700 Bughinde, andre 338 (50) (50) Næse og bihuler 747 (25) (50) Strube 4953 (4) (25) Lunge (1) (1) Lungehinde mesotheliom 1259 (8) (50) Lungehinde (pleura), andre 171 (50) (100) 5000 Lunge, uspecificet 167 (50) (100) 3600 Brystskillevæg (mediastinum) 223 (50) (50) 6000 Bryst 478 (50) (1) Livmoderhals 0 (0) (1) Livmoderkrop 0 (0) (1) Livmoder, uspecificet 0 (0) (1) 427 Æggestokke 1 (0) (1) Øvrige kvindelige kønsorganer 0 (0) (4) 6448 Blærehalskirtel (Prostata) (1) (0) 0 Testikel 7333 (2) (0) 0 Øvrige mandlige kønsorganer 941 (25) (0) 0 Nyre 6357 (4) (4) Nyrebækken og urinrør 2040 (8) (8) 8624 Urinblære (1) (2) Modermærke (melanom) 7694 (4) (4) Øvrige hud (non-melanomer) (1) (1) Øjet 776 (25) (25) Hjerne og nervesystem 8657 (2) (2) Skjolbruskkirtel 820 (25) (8) Endokrine kirtler 291 (50) (50) Knogler 469 (50) (50) Bindevæv 1141 (8) (25) Metastaser 4003 (4) (8) Andre, uspecificeret 2852 (4) (4) Non-hodgkin's lymfom 7041 (2) (4) Hodgkin's sygdom 2101 (8) (8) 9576 Knoglemarv (Myelomatose) 3270 (4) (8) Leukæmi 7520 (2) (4) Mycosis fungoides 219 (50) (100) 8600 Bløddelssarkomer 1733 (8) (8) ============================================================================ 1 Antal kontrolpersoner, der er valgt til hver case (person med kræft)