Strategi for udviklingen af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi for udviklingen af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital 2009-2012"

Transkript

1 Strategi for udviklingen af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital

2 Indholdsfortegnelse Baggrund og organisering...3 Hvorfor udvikle en evidensbaseret sygepleje...3 Kvalitetsudvikling gennem sygeplejeforskning og evidensbaseret sygepleje...4 Kvalitetsudvikling gennem systematisk uddannelses- og kompetenceudvikling...4 Strategiens elementer...5 Transformation af evidensbaseret viden...6 Plan for implementering...8 Implementeringsplaner...9 Litteraturliste...16 Strategi for udvikling af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital udgave, juni 2010 Bispebjerg Hospital, Direktionen, Redaktør: Direktionen Forsidebillede: Sommer på Bispebjerg Hospital. Fotograf Claus Peuckert Strategien findes på og 2

3 Baggrund og organisering I december 2007 besluttede det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital at justere og fokusere arbejdsgrundlaget for den sygeplejefaglige udvikling på hospitalet. Det blev besluttet at prioritere fire overordnede indsatsområder sygeplejeforskning, kliniske retningslinjer, præ- og postgraduat uddannelse. Til at håndtere disse områder er nedsat fire sygeplejefaglige strategiudvalg. Desuden er nedsat et sygeplejefagligt koordinationsudvalg med repræsentation fra de fire udvalg, HR & Udviklingsafdelingen samt direktionen til at sikre koordination med hospitalets og regionens tværfaglige indsatsområder og mellem de fire sygeplejefaglige udvalg (figur 1). Kommissorier og strategier for de enkelte udvalg vedrørende sygeplejeforskning, kliniske retningslinjer, samt præ- og postgraduat uddannelse findes på Bispebjerg Hospitals intranet 1. Strategiudvalg for sygeplejeforskningen Strategiudvalg for postgraduat udannelse på plejeområdet Strategiudvalg for udvikling af sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Strategiudvalg for prægraduat udannelse Sygeplejefagligt koordinationsudvalg Figur 1. Sygeplejefagligt koordinationsudvalg og de fire sygeplejefaglige udvalg Forum af ledende sygeplejersker, medlemmer af de fire strategiudvalg samt koordinationsudvalget afholdt i februar 2009 et visionsseminar, som havde til formål at drøfte strategien for den sygeplejefaglige udvikling og indsats set i lyset af fremtidens udfordringer og muligheder lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Resultatet af seminaret var blandt andet et ønske om, at sætte et mere systematisk fokus på evidensbaseret sygepleje i hele transformationsprocessen fra litteratursøgning, analyse, udarbejdelse af kliniske retningslinjer, translation, implementering til evaluering arbejde med fælles indsatsområder for de fire strategiudvalg styrke samspillet mellem udvalgene og prioritere ressourcerne På denne baggrund har Sygeplejefagligt koordinationsudvalg udarbejdet forslag til strategi for evidensbaseret klinisk sygepleje for på Bispebjerg Hospital. Hvorfor udvikle en evidensbaseret sygepleje Region Hovedstadens målsætning er et sundhedsvæsen i verdensklasse. Denne målsætning stiller store krav til den tværfaglige og monofaglige indsats. Såvel regionens som Bispebjerg Hospitals strategi på kvalitetsområdet indeholder målsætninger om fokuseret tværfaglig indsats for at øge sikkerheden og kvaliteten af den sundhedsfaglige ydelse, der tilbydes regionens borgere. Den sygeplejefaglige indsats skal derfor bidrage til at kvalificere resultatet af det samlede patientforløb. 1 3

4 Bispebjerg Hospital ønsker kontinuerligt at forbedre kvaliteten i klinisk praksis og øge patienternes tilfredshed og sikkerhed gennem fokus på faglighed, nytænkning og trivsel. Kvalitetsarbejdet tager derfor afsæt i patienternes perspektiv, deres krav og ret til ensartethed og bedst mulig behandling baseret på en målrettet evidensbaseret klinisk praksis (1). Med gennemførelsen af den nye strategi forventes det, at hospitalet ved en målrettet og fokuseret indsats er i stand til styrke den sygeplejefaglige indsats og udvikling for derved at medvirke til en høj faglig kvalitet i det samlede patientforløb samt i personalets kompetenceudvikling og de studerendes kliniske uddannelse. Kvalitetsudvikling gennem sygeplejeforskning og evidensbaseret sygepleje Sygeplejens udvikling mod at blive en selvstændig videnskabelig praksisdisciplin, hvor fagets udførelse, ledelse, formidling og udvikling baseres på systematiske studier, refleksion og anvendelsesorienteret klinisk forskning, matcher krav i standarderne i Joint Commission International og Den danske kvalitetsmodel samt kravene til professionsbacheloruddannelsen (2,3). Forskning i klinisk sygepleje og anvendelse af forskningsresultater i beskrivelsen af kliniske retningslinjer er derfor fundamentet for sygeplejens udvikling og kvalitet. Sygeplejeforskning skal derfor være anvendelsesorienteret og tage afsæt i sundhedsvæsenets behov for sygeplejefaglige ydelser (4). Sammenhængen mellem kvaliteten af den ydede sygepleje og resultaterne for patienterne beskrives ligeledes i rapporten Health Care at the Crossroad, udgivet af Joint Commission, samt litteraturstudier om magnethospitalskonceptet (3,5,6). Magnethospitalsstatus er et amerikansk fænomen (Magnet Recognition Program). Grundlaget for magnethospitalerne er evidensbaseret sygepleje og en organisering baseret på en meget flad struktur præget af autonomi og ansvar samt gode muligheder for efter- og videreuddannelse, herunder kompetence- og karriereudvikling. Tilsammen faktorer, der tiltrækker og fastholder sygeplejersker af høj faglig standard (4). Kvalitetsudvikling gennem systematisk uddannelses- og kompetenceudvikling Veluddannede sygeplejefaglige medarbejdere er en forudsætning for, at sygeplejen har høj kvalitet. Derfor skal uddannelser og kompetenceudvikling understøtte den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje (4). Det indebærer bl.a. at nationale og internationale forskningsresultater fra det sygeplejefaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, skal integreres i de sygeplejestuderendes kliniske uddannelse (7) samt i sygeplejerskernes og socialog sundhedsassistenternes kompetenceudvikling (4). De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser er alle blevet revideret, således at de matcher aktuelle og fremtidige krav til en evidensbaseret kvalificeret praksis (4,7). Strategien vægter det sygeplejefaglige perspektiv og sygeplejerskernes opgaver og kompetenceudvikling. Specialerne skal endvidere som en konsekvens af strategien medtænke social-og sundhedsassistenternes kompetenceudvikling som udøvere af evidensbaseret klinisk praksis. 4

5 Strategiens elementer Det overordnede indsatsområde for udviklingen af sygeplejen på Bispebjerg Hospital er, som beskrevet evidensbaseret klinisk sygepleje. Derfor baseres strategien på følgende delområder: 1. Organisering og koordinering af udviklingen af evidensbaseret sygepleje 2. Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer 3. Implementering af evidensbaserede kliniske retningslinjer 4. Inddragelse af evidensbaseret viden i den prægraduate kliniske uddannelse 5. Udvikling af sygeplejerskers og studerendes videnskabelige kompetencer Ønsket er at udvikle en evidensbaseret klinisk sygepleje, der fokuserer på sygeplejerskernes og de studerendes udvikling af kliniske, pædagogiske og videnskabelige kompetencer. Disse kompetencer skal anvendes til udvikling, implementering og evaluering af sygdomsspecifikke evidensbaserede kliniske retningslinjer med henblik på anvendelse i den evidensbaserede situationsbestemte sygepleje. Dette er skitseret i figur 2. Empiriske kundskaber Patientens præferencer (inkl. erfaringer) Sygeplejerskens ekspertise og situationsbestemte overvejelser relateret til egne empiriske, personlige, etiske og æstetiske kundskaber samt de tilstedeværende ressourcer Figur 2. Elementerne i evidensbaseret klinisk sygepleje Inspireret af Carper, Kirkevold og Ciliska (8-10). Opfattelsen af, hvilke kundskaber klinisk sygepleje fordrer, er retningsgivende for, hvilke kundskaber der vægtes i udførelse, udvikling, formidling og ledelse af sygeplejen. Denne opfattelse er således også bestemmende for, hvilke kundskaber der vægtes i den præ- og postgraduate uddannelse og kompetenceudvikling. I denne strategi vægtes det derfor, at den situationsbestemte sygepleje til enhver tid baseres på samtlige af sygeplejens fire kundskabsområder og dermed sygeplejerskens personlige, etiske, æstetiske og empiriske/teoretiske kundskaber, som beskrevet af Babara Carper og skitseret i figur 2. De empiriske/teoretiske kundskaber baseres så vidt muligt på forskningsbaseret viden fra sygeplejen eller andre støttefag som f.eks. psykologi, medicin, ernæring, farmakologi eller sociologi (8-10). Kundskaberne omhandler evidens relateret til specifikke kliniske spørgs- 5

6 mål, men også kliniske implementerbare sygeplejeteorier på praksis- og middlerangeniveau (11). Transformation af evidensbaseret viden Evidensbaseret klinisk sygepleje kan beskrives som en samvittighedsfuld, eksplicit og velovervejet anvendelse af forskningsbaseret viden suppleret af andre former for erhvervet viden, som ud fra patientens erfaringer og prioriteringer, samt de tilstedeværende ressourcer kan danne grundlag for praksis (12-14). De kliniske retningslinjer skal derfor bidrage til, at såvel klinisk praksis som uddannelse og postgraduat kompetenceudvikling er så evidensbaseret som muligt. Som et led i strategien anvendes nedenstående model, som viser processen fra udarbejdelse, implementering og evaluering af en klinisk retningslinje. Fineout-Overholt E et al. kalder denne proces for Transformationsprocessen (13), som vist i figur Discovery 5. Evaluation 2. Summary 4. Implementation 3.Translation Figur 3. Transformation af evidensbaseret viden til klinisk praksis (13). Transformationsprocessen Transformationsprocessen omfatter fem trin som illustreret i figur 3. Trinene 1. Discovery og 2. Summary omfatter identifikation af problemstillingen, det kliniske spørgsmål, der ønskes besvaret, litteratursøgning, analyse heraf og sammenskrivning/udarbejdelse af den kliniske retningslinje. Herefter følger trinene 3. Translation og 4. Implementation, som rummer personalets fortolkning og accept af den kliniske retningslinje, samt deres anvendelsesmuligheder og situationsbestemte implementering. Punktet rummer således også nogle væsentlige fagkulturelle, pædagogiske og ledelsesmæssige elementer. Til sidst følger trin 5. Evaluation, som indeholder en evaluering af retningslinjen, som kan baseres på audit eller evt. forskning. Ad trin 1 og 2: Udvikling af kliniske retningslinjer En klinisk retningslinje er en systematisk udarbejdet evidensbaseret og sygdoms/specialespecifik anbefaling for en sygeplejefaglig ydelse, der er baseret på den nyeste og stærkeste forskningsbaserede viden indenfor et givent problemfelt (12,15). Graden af anbefalin- 6

7 gens styrke anføres i retningslinjen baseret på evidensniveauet på de studier, der ligger til grund for anbefalingerne. Hvis sådanne studier ikke findes, beskrives anbefalingerne på baggrund af erfaring og konsensus blandt eksperter. Der henvises i øvrigt til Vejledning til udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer, September 2008 på Bispebjerg Hospitals intranet. Udarbejdelse af kliniske retningslinjer er et ressourcekrævende arbejde. Det er derfor væsentligt, at såvel organiseringen som hele arbejdsprocessen fra litteratursøgning til implementering og evalueringen udføres optimalt. Processen initieres med en systematisk litteratursøgning om, hvilken forskningsbaseret viden, der eksisterer i internationale databaser om det centrale kliniske spørgsmål, der ønskes beskrevet. Søgningen bør desuden fokusere på, hvilke evidensbaserede kliniske retningslinjer der er udarbejdet, valideret og formidlet på de mange nationale og internationale clearinghouses, som f.eks. National Guideline Clearinghouse, Center for Kliniske Retningslinjer The Joanna Briggs Institute, eller National Guideline Clearinghouse, så der ikke anvendes unødige ressourcer på at udarbejde retningslinjer, som allerede eksisterer. Ad trin 3 og 4: Fortolkning, accept og implementering af kliniske retningslinjer Implementeringen af retningslinjerne i klinisk praksis er ofte en overset, men yderst væsentlig opgave relateret til bl.a. motivation, kultur, normer, ressourcer, undervisning og organisering af sygeplejen. Det er derfor et felt, som medtænkes i strategien for at sikre en optimal implementering og anvendelse af retningslinjerne. Udvikling og transformation af viden i den kliniske sygepleje, uddannelse og postgraduat kompetenceudvikling fordrer en organisering af den sygeplejefaglige udvikling, som skaber mulighed for, at de involverede i såvel klinik, udvikling, ledelse, forskning og kompetenceudvikling samt uddannelse opnår mulighed for at etablere et kontinuerligt samarbejde om prioritering af arbejdsopgaver etc. (12). Det primære ansvar for udvikling og implementering af retningslinjerne påhviler de enkelte specialer. Desuden har samtlige strategiudvalg en opgave i at understøtte specialernes udarbejdelse og implementering af de kliniske retningslinjer. Således referer trinene 1. Discovery og 2. Summary primært til det videnskabelige arbejde i Strategiudvalget for udarbejdelse af kliniske retningslinjer og Strategiudvalget for sygeplejeforskning. Trinene 3. Translation og 4. Implementation rummer centrale pædagogiske og ledelsesmæssige elementer og referer således primært til de Post- og Prægraduate Strategiudvalgs indsats i tæt samarbejde med de specialeansvarlige sygeplejersker. Vellykket implementering er multifaktoriel og afhængig af kulturen i en afdeling. Det fordrer, at følgende elementer er til stede: evidens (bevidsthed om og diskussion af hvordan begrebet forstås), kontekst (kultur, forandringsparathed, ledelse og feedback) og facilitations (personer der har personlighed og færdigheder til at supporte praktikkerne til at ændre praksis). En bevidsthed og viden hos lederne om, hvilke kvalifikationer og personlige samt relationelle kompetencer personalet skal have for at implementere ny viden og dermed en ny klinisk retningslinje i gruppen af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, er vigtigt for implementeringsprocessen (16). Implementeringen kan fremmes ved, at der sæt- 7

8 tes fokus på følgende forhold: 1) at der er fordele ved det nye sammenlignet med gængs praksis, 2) at det nye er foreneligt med herskende værdier blandt personalet, 3) at det nye er simpelt, fleksibelt og let at bruge og 4) at resultatet kan ses (17). De studerendes uddannelse skal ifølge bekendtgørelsen baseres på relevante resultater fra international og national forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden. Den studerende skal kunne udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde indenfor sundhedsområdet (7). Situeret læring danner grundlag for udførelsen af evidensbaseret sygepleje. Samtlige specialer er således forpligtet til at skabe et studiemiljø, der tilgodeser kravene til udviklingen af en evidensbaseret sygepleje (16). Ad trin 5: Evaluering Det femte trin om evaluering af retningslinjernes betydning i praksis baseres på audit eller evt. forskning. Opgaverne i forbindelse med audit er ikke medtænkt i denne strategi. Processen med transformation af evidensbaseret viden til klinisk praksis (jf. figur 3) kan rumme potentielle forskningsspørgsmål. Processens to første trin Discovery og Summary afdækker, hvorvidt der er elementer af et givent klinisk spørgsmål, som ikke kan besvares af den eksisterende forskningslitteratur. Hvis det er tilfældet, kan det være relevant at initiere et forskningsprojekt. De tre sidste elementer af transformationsprocessen Translation, Implementation og Evaluation kan endvidere rumme potentielle temaer for interventions- og eller aktionsforskning. Plan for implementering For hvert af strategiens delområder 1. Organisering og koordinering af udviklingen af evidensbaseret sygepleje 2. Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer 3. Implementering af evidensbaserede kliniske retningslinjer 4. Inddragelse af evidensbaseret viden i den prægraduate kliniske uddannelse 5. Udvikling af sygeplejerskers og studerendes videnskabelige kompetencer er udarbejdet en implementeringsplan med følgende indhold: Mål for indsatsområde, handlingsplan, plan for evaluering af indsatsområdet og plan for formidling af evaluering. Af implementeringsplanen fremgår hvem der er ansvarlig for de forskellige aktiviteter. Implementeringsplanerne er dynamiske dokumenter, der justeres ved behov. Planerne revideres dog minimum hvert andet år. Sygeplejefagligt koordinationsudvalg og de 4 strategiudvalg er ansvarlige for revidering af implementeringsplanerne. 8

9 Implementeringsplaner Indsatsområde Mål Handlingsplan Evaluering Plan for formidling af evaluering Organisering og koordinering af udvikling af evidensbaseret sygepleje Den sygeplejefaglige udvikling målrettes en forskningsbaseret kvalificeret klinisk praksis og uddannelse, som inddrager sygeplejens fire kundskabsområder og den til enhver tid gældende bedste evidens. Ressourcer til sygeplejeforskning og udarbejdelse af kliniske retningslinjer anvendes i forhold til prioriterede satsningsområder. Der identificeres og prioriteres kliniske problemstillinger/satsningsområder, som kan danne grundlag for en prioriteret udvikling af evidensbaserede kliniske retningslinjer, samt potentielle forskningsspørgsmål. De fund, der er identificeret ved akkreditering og/eller indeholdt i krav i standarderne i JCI og Den danske kvalitetsmodel, medtænkes i prioriteringen. Forskere og de, der er ansvarlige for udarbejdelsen af kliniske retningslinjer, samarbejder om prioritering af, hvilke kliniske spørgsmål der er behov for at prioritere i udvikling og transformation af ny viden. Parterne udveksler indsamlet og analyseret viden. Der skabes en struktur for, hvordan kliniske retningslinjer og ny viden kan udvikles, godkendes, formidles og registreres. Afdelingerne udarbejder specialespecifikke planer for organisering, koordinering og gennemførelse af den sygeplejefaglige udvikling. Koordinationsudvalget udarbejder status/evaluering i lige år med henblik på opfølgning. Status udarbejdes på baggrund af de statusrapporter, som de fire strategiudvalg udarbejder hvert andet år. Status/evaluering drøftes med det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital m.h.p. organisering og koordinering af den fremtidige strategi. Ansvarlig 9

10 Indsatsområde Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Ansvarlig Mål Den sygeplejefaglige udvikling målrettes en forskningsbaseret kvalificeret klinisk praksis og uddannelse, som inddrager sygeplejens fire kundskabsområder og den til enhver tid gældende bedste evidens. I udviklingen af den evidensbaserede sygepleje sættes der systematisk fokus på hele transformationsprocessen fra litteratursøgning, analyse, udarbejdelse af kliniske retningslinjer, translation, implementering til evaluering. Målgruppen er kliniske oversygeplejersker. Handlingsplan I samarbejde med Strategiudvalget for Kliniske retningslinjer afholder Forskningsenheden for kliniske sygepleje kontinuerligt: Et modulopbygget kursus om evidens, kliniske spørgsmål, litteratursøgning, kritisk litteraturanalyse samt udarbejdelse og godkendelse af kliniske retningslinjer. Fagligt forum for kliniske retningslinjer 6 gange årligt for de, som er ansvarlige for udarbejdelsen af kliniske retningslinjer i de enkelte specialer. Strategiudvalget for kliniske retningslinjer udarbejder og reviderer løbende Vejledning til udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer. Strategiudvalget for kliniske retningslinjer ajourfører links til checklister, skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer på Bispebjerg Hospital, vejledninger og hjemmesider med henvisning til nationalt og internationalt udarbejdede retningslinjer. Strategiudvalget for kliniske retningslinjer vil i 2010 beskrive godkendelsesproceduren for de kliniske retningslinjer. Der udarbejdes specialespecifikke planer for udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer. Evaluering Udføres en gang årligt af strategiudvalget for kliniske retningslinjer i samarbejde med afdelingsgruppernes tovholdere. Status/evaluering drøftes i Koordinationsudvalget med henblik på opfølgning. 10

11 Koordinationsudvalget udarbejder status/ evaluering i lige år med henblik på opfølgning. Status udarbejdes på baggrund af de statusrapporter, som de fire strategiudvalg udarbejder hvert andet år. Plan for formidling af evaluering Status/evaluering drøftes efterfølgende med det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital med henblik på udvikling af den fremtidige strategi. 11

12 Indsatsområde Mål Handlingsplan Evalueringsplan Plan for formidling af evaluering Implementering af evidensbaserede kliniske retningslinjer Uddannelsesaktiviteter og kompetenceudvikling understøtter og motiverer en faglig udvikling og praksis, som baserer sig på en evidensbaseret sygepleje med reference til sygeplejens fire kundskabsområder. Uddannelsesaktiviteter og kompetenceudvikling understøtter hospitalets aktuelle og fremtidige behov. Postgraduat strategiudvalg udarbejder modulopbyggede kurser om implementering. Målgruppen er plejepersonalet, kliniske vejledere og ledere. Kursus for sygeplejersker på kompetent og kyndigt niveau gennemføres i Kursus for social- og sundhedsassistenter på kompetent og kyndigt niveau gennemføres i Udviklingsforløb for sygeplejersker med klinisk specialistfunktion gennemføres Grundforløb i 2009 Overbygning i 2011 Derefter mulighed for at søge massteruddannelse rettet mod funktionen. Afdelingerne udarbejder specialespecifikke planer for implementering af evidensbaseret viden i personalets kompetenceudviklingsprogrammer. Strategiudvalget for postgraduat uddannelse udarbejder status/evaluering i lige år. Koordinationsudvalget udarbejder status/evaluering i lige år med henblik på opfølgning. Status udarbejdes på baggrund af de statusrapporter, som de fire strategiudvalg udarbejder hvert andet år. Status/evaluering drøftes efterfølgende med det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital i lige år med henblik på fremtidig strategi. Ansvarlig 12

13 Indsatsområde Mål Handlingsplan Evaluering Plan for formidling af evaluering Inddragelse af evidensbaseret viden i den prægraduate kliniske uddannelse De sygeplejestuderendes kliniske uddannelse baserer sig på en evidensbaseret sygepleje med reference til sygeplejens fire kundskabsområder. Udarbejdelse af specialespecifikke planer for inddragelse af evidensbaseret viden i den prægraduate kliniske uddannelse svarende til de kliniske undervisningsmoduler. Afdelingerne udarbejder specialespecifikke planer for læring og studiemiljø, herunder refleksionsmuligheder. Det prægraduate udvalg sikrer uddannelse og udvikling af det prægraduate studiemiljø i samarbejde med afdelingsledelserne, de kliniske vejledere og praktikvejlederne. Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og regionens øvrige kliniske uddannelsessteder udvikles fortsat. Det prægraduate udvalg sikrer, at der er udviklingsforløb for praktikvejledere og kliniske vejledere med fokus på evidensbaseret praksis i relation til klinisk undervisning. Kursus for kliniske vejledere og praktikvejledere gennemføres i 2010 og Strategien for sygeplejerskeuddannelsen udarbejdet i 2008 og revideres i Koordinationsudvalget udarbejder status/evaluering i lige år med henblik på opfølgning. Status udarbejdes på baggrund af de statusrapporter, som de fire strategiudvalg udarbejder hvert andet år. Status/evaluering drøftes efterfølgende i det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital med henblik på fremtidig strategi. Ansvarlig 13

14 Indsatsområde Udvikling af sygeplejerskers og studerendes videnskabelige kompetencer Ansvarlig Mål Samtlige specialer skal inden 2017 have ansat mindst en sygeplejerske, som har akademiske kompetencer på ph.d.-niveau og som kan understøtte udarbejdelsen af kliniske retningslinjer samt udføre klinisk relevant sygeplejeforskning med udgangspunkt i de prioriterede kliniske spørgsmål. At kvalificerede og motiverede sygeplejestuderende på 13. modul udarbejder deres bacheloropgave med udgangspunkt i satsningsområderne for kliniske retningslinjer eller klinisk sygeplejeforskning med vejledning fra de projektansvarlige. Master- og kandidatstuderende udarbejder deres opgaver med udgangspunkt i hospitalets identificerede satsningsområder og initierede udviklings- eller forskningsprojekter med evt. vejledning fra de projektansvarlige. Handlingsplan Forskningsenheden for klinisk sygepleje varetager: Udarbejdelse og formidling af en liste over, hvilke emner bachelor-, master- og kandidatstuderende kan deltage i og få vejledning i på Bispebjerg Hospital. Modulopbygget kursus om evidens, litteratursøgning, kritisk litteraturanalyse og udarbejdelse af kliniske retningslinjer. Fire årlige temaeftermiddage om videnskabelige problemstillinger og resultater af central betydning for klinisk sygepleje. Det prægraduate udvalg er ansvarlig for, at der kontinuerligt afholdes kurser for kliniske vejledere om anvendelse af evidensbaseret viden i de studerendes kliniske uddannelse. Afdelingerne udarbejder specialespecifikke planer for rekruttering og udvikling af de for specialet nødvendige videnskabelige kompetencer. Den fremtidige stillingsstruktur for sygeplejen opbygges, så udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer samt sygeplejeforskning kan udføres i samtlige specialer. Evaluering Koordinationsudvalget udarbejder status/ evaluering i lige år med henblik på opfølgning. 14

15 Status udarbejdes på baggrund af de statusrapporter, som de fire strategiudvalg udarbejder hvert andet år. Plan for formidling af evaluering Status/evaluering drøftes efterfølgende med det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital med henblik på organisering og koordinering af den fremtidige sygeplejefaglige udvikling. Oplæg er udarbejdet af Sygeplejefagligt koordinationsudvalg: Klinisk oversygeplejerske Lene Dam, Afdeling G, Formand/Strategiudvalg for postgraduat uddannelse Klinisk oversygeplejerske Marianne Nielsen, Afdeling K, Formand/Strategiudvalg for postgraduat uddannelse Klinisk oversygeplejerske Susanne Zielke, Afdeling N, Formand/Strategiudvalg for kliniske retningslinjer Udviklingskonsulent Birgit Norberg HR og Udviklingsafdelingen, Formand/Strategiudvalg for prægraduat uddannelse Forskningsleder Susan Rydahl Hansen, Formand/Strategiudvalget for Sygeplejeforskning HR- og udviklingschef Dorthe Knauer, HR-og Udviklingsafdelingen Leder Annette Søndergaard, HR-og Udviklingsafdelingen Konstitueret hospitalsdirektør Janne Elsborg, Direktionen Kliniske oversygeplejerske Marianne Spile, afdeling P, har bidraget til afsnittet om implementering 15

16 Litteraturliste 1. Kvalitetsudvikling Strategi, plan og Mål Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Den Danske Kvalitetsmodel. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Joint Commission on Accreditation of Health Organizations, Health Care at the Cross Roads Strategies for Addressing the Evolving Nursing Crisis. 4. Dansk Sygeplejeråd. Et stærkt fag i udvikling. ( ) 5. JONNA, The Evidence for Magnet Status. July/August 2009;(39)7/8:S1-s Bjerregaard, L.B.L. Magnethospitaler Arbejdsmiljø, uddannelse og patient outcome, November Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. BEK nr.29/ Carper B. Fundamental Patterns of Knowing in Nursing. Adnces in Nursing Science. 1978;(1): Kirkevold M. Vitenskap for praksis?. Ad Notam Gyldendal. Oslo Ciliska A, DiCenso A, Melnyk BM, Stetler C. Using Models and Strategies for Evidence-Based Practice. In: Melnyk BM, Fineout-Overholt (ed). Evidence-Based Practice in Nursing & Healthcare. Lippincott Williams & Williams. Philadelphia 2005: Walker LO, Avant KC. Strategies for Theory Constructions in Nursing. Texas. Pearson. 4. ed Melnyk BM, Fineout-Overholt (ed). Evidence-Based Practice in Nursing & Healthcare. Lippincott Williams & Williams. Philadelphia Fineout-Overholt E, Cox J, Robbins B, Gray YL. Teaching Evidence-Based Practice. In: Melnyk BM, Fineout-Overholt (ed). Evidence-Based Practice in Nursing & Healthcare. Lippincott Williams & Williams. Philadelphia 2005: Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB, Richardson WS. Evidence- Based Medicine: What it is - and what it isn t. BMJ 1996;312: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og - definitioner. København: Sundhedsstyrelsen; Rycroft-Malone. The PARiSH Framework A Framework for guiding the Implementation of Evidence-based Practice. Journal of Nursing Care Quality. 2004: 19; Rogers EM. Diffusion of innovations. Free Press. New York. 5th edition 2003:

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vision og strategi for sygeplejen

Vision og strategi for sygeplejen Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens 2 Det Sygeplejefaglige Råd, HEH sommeren 2014 - Strategi for evidens- og dialogbaseret klinisk sygeplejepraksis,

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til

Strategi for uddannelse og kvalifi cering til Social- og sundhedsuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Radiografuddannelsen Strategi for uddannelse og kvalifi cering til uddannelsesansvarlig klinisk vejleder praktikvejleder Udarbejdet af uddannelsesansvarlige

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG

Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget. Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Faglig ledelse karriereplanlægning og udvikling af faget Mette Rosendal Darmer, Oversygeplejerske cand.cur., stud. MPG Workshoppen. 1. Ledelse af et fag Sygepleje 2. Visioner på hvilket strategier niveau

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab 12. September 2013 Program 09.30-09.50 Hvorfor videreuddanne sig og hvordan kan

Læs mere

Øget arbejdsglæde og større kvalitet

Øget arbejdsglæde og større kvalitet FAGLIG FORDYBELSE I DET MEDICINSKE HOVEDOMRÅDE Øget arbejdsglæde og større kvalitet 1-årigt udviklingsforløb for social og sundhedsassistenter ansat på medicinske afdelinger ved hospitaler i Region Hovedstaden.

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD

EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD EVALUERING AF IMPLEMENTERING AF IMR I BOTILBUD Kirsten Petersen Pd.d. og forsker på MarselisborgCentret 1 Præsentationen vil tage udgangspunkt i resultater af evaluering foretaget i Region Hovedstaden

Læs mere

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag.

Akademiske kompetencer i den kliniske praksis. Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer i den kliniske praksis Jette S. Holtzmann, sektionsleder HR & Uddannelse, cand.mag. Akademiske kompetencer Selvstændigt arbejde Evnen til at analysere en bred vifte af problemstillinger

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Strategi for Udvikling af Sygeplejen 2013-2016. - en rejse værd

Strategi for Udvikling af Sygeplejen 2013-2016. - en rejse værd Strategi for Udvikling af Sygeplejen 2013-2016 - en rejse værd Sygeplejefagligt Råd, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Strategiske temaer s. 3 1. Patientcentreret sygepleje s. 4 Indsatsområder s.

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017

Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Strategi for sygeplejen i Neurocentret 2012-2017 Baggrund Sygeplejen i Neurocentret ønsker at leve op til Rigshospitalets vision om at være Danmarks internationale hospital. Rigshospitalet har tre hovedopgaver:

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse

Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator. Efterår 2012. Region Hovedstaden HR & Uddannelse Marts 2012 HR & Uddannelse Region Hovedstaden Region Hovedstaden HR & Uddannelse Interprofessionel læring og samarbejde - et uddannelsesforløb til IPLS Facilitator Efterår 2012 Samarbejdet mellem de forskellige

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje

Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje Selvevaluering i forhold til Vision og Strategi for klinisk undervisning i sygepleje Statusrapport Hospitalsenhed Midt 2013 Udarbejdet af HR-uddannelse, HE Midt Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 2

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4.

DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. DEN SPECIALERETTEDE UDDANNELSE I ORTOPÆDKIRURGI FOR SYGEPLEJERSKER. F S O S 2 0 1 4. BAGGRUND Stigende efterspørgsel på uddannelse for at matche de krav, der stilles til os. HVEM ER VI? Louise Bager, klinisk

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold AFSNIT FOR SVANGRE OG BARSEL OBSTETRISK GYNÆKOLOGISK AFDELING G73 ROSKILDE SYGEHUS 1 Beskrivelse af uddannelsesforhold i relation til sygeplejestuderende Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Det

Læs mere

Dokumentationskonference

Dokumentationskonference Dokumentationskonference 29. og 30. september 2014 Ensartet dokumentation - Ven eller fjende? Utopi eller virkelighed? Ensartet dokumentation hvad er det? Ensartet terminologi et fælles sprog? Ensartet

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus

Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus 2009 2 Kliniske vejleders vilkår for vejledning af sygeplejestuderende på Århus Sygehus Undersøgelsen er foretaget af uddannelsesansvarlige sygeplejersker Tina Kramer og Jytte Troldborg på Århus Universitetshospital,

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 Side 1 af 6 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 HovedOrtoCentret vil kvalitetsudvikle klinisk undervisning af sygeplejestuderende

Læs mere

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN 1 Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright 2 INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar.

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Pensumliste Modul 12

Pensumliste Modul 12 Pensumliste Modul 12 Geriatrisk Afdeling er i besiddelse af de bøger, der er henvist til i pensumlisten. Bøgerne kan lånes mod udfyldt udlånskvittering. Udlånskvittering afleveres til klinisk vejleder

Læs mere

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg.

Arbejde for repræsentation af sygeplejersker og de øvrige MVUgrupper i forskningsrådene og deres vurderingsudvalg. DSR - områder Udfordringer Anbefalinger til DSR Finansiering Rekruttering og fastholdelse af forskere samt forskeruddannelse af sygeplejersker kræver finansiering. Det er vanskeligt for sygeplejersker

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere