Strategi for udviklingen af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital
|
|
- Lotte Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for udviklingen af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital
2 Indholdsfortegnelse Baggrund og organisering...3 Hvorfor udvikle en evidensbaseret sygepleje...3 Kvalitetsudvikling gennem sygeplejeforskning og evidensbaseret sygepleje...4 Kvalitetsudvikling gennem systematisk uddannelses- og kompetenceudvikling...4 Strategiens elementer...5 Transformation af evidensbaseret viden...6 Plan for implementering...8 Implementeringsplaner...9 Litteraturliste...16 Strategi for udvikling af en evidensbaseret klinisk sygepleje på Bispebjerg Hospital udgave, juni 2010 Bispebjerg Hospital, Direktionen, Redaktør: Direktionen Forsidebillede: Sommer på Bispebjerg Hospital. Fotograf Claus Peuckert Strategien findes på og 2
3 Baggrund og organisering I december 2007 besluttede det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital at justere og fokusere arbejdsgrundlaget for den sygeplejefaglige udvikling på hospitalet. Det blev besluttet at prioritere fire overordnede indsatsområder sygeplejeforskning, kliniske retningslinjer, præ- og postgraduat uddannelse. Til at håndtere disse områder er nedsat fire sygeplejefaglige strategiudvalg. Desuden er nedsat et sygeplejefagligt koordinationsudvalg med repræsentation fra de fire udvalg, HR & Udviklingsafdelingen samt direktionen til at sikre koordination med hospitalets og regionens tværfaglige indsatsområder og mellem de fire sygeplejefaglige udvalg (figur 1). Kommissorier og strategier for de enkelte udvalg vedrørende sygeplejeforskning, kliniske retningslinjer, samt præ- og postgraduat uddannelse findes på Bispebjerg Hospitals intranet 1. Strategiudvalg for sygeplejeforskningen Strategiudvalg for postgraduat udannelse på plejeområdet Strategiudvalg for udvikling af sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Strategiudvalg for prægraduat udannelse Sygeplejefagligt koordinationsudvalg Figur 1. Sygeplejefagligt koordinationsudvalg og de fire sygeplejefaglige udvalg Forum af ledende sygeplejersker, medlemmer af de fire strategiudvalg samt koordinationsudvalget afholdt i februar 2009 et visionsseminar, som havde til formål at drøfte strategien for den sygeplejefaglige udvikling og indsats set i lyset af fremtidens udfordringer og muligheder lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Resultatet af seminaret var blandt andet et ønske om, at sætte et mere systematisk fokus på evidensbaseret sygepleje i hele transformationsprocessen fra litteratursøgning, analyse, udarbejdelse af kliniske retningslinjer, translation, implementering til evaluering arbejde med fælles indsatsområder for de fire strategiudvalg styrke samspillet mellem udvalgene og prioritere ressourcerne På denne baggrund har Sygeplejefagligt koordinationsudvalg udarbejdet forslag til strategi for evidensbaseret klinisk sygepleje for på Bispebjerg Hospital. Hvorfor udvikle en evidensbaseret sygepleje Region Hovedstadens målsætning er et sundhedsvæsen i verdensklasse. Denne målsætning stiller store krav til den tværfaglige og monofaglige indsats. Såvel regionens som Bispebjerg Hospitals strategi på kvalitetsområdet indeholder målsætninger om fokuseret tværfaglig indsats for at øge sikkerheden og kvaliteten af den sundhedsfaglige ydelse, der tilbydes regionens borgere. Den sygeplejefaglige indsats skal derfor bidrage til at kvalificere resultatet af det samlede patientforløb
4 Bispebjerg Hospital ønsker kontinuerligt at forbedre kvaliteten i klinisk praksis og øge patienternes tilfredshed og sikkerhed gennem fokus på faglighed, nytænkning og trivsel. Kvalitetsarbejdet tager derfor afsæt i patienternes perspektiv, deres krav og ret til ensartethed og bedst mulig behandling baseret på en målrettet evidensbaseret klinisk praksis (1). Med gennemførelsen af den nye strategi forventes det, at hospitalet ved en målrettet og fokuseret indsats er i stand til styrke den sygeplejefaglige indsats og udvikling for derved at medvirke til en høj faglig kvalitet i det samlede patientforløb samt i personalets kompetenceudvikling og de studerendes kliniske uddannelse. Kvalitetsudvikling gennem sygeplejeforskning og evidensbaseret sygepleje Sygeplejens udvikling mod at blive en selvstændig videnskabelig praksisdisciplin, hvor fagets udførelse, ledelse, formidling og udvikling baseres på systematiske studier, refleksion og anvendelsesorienteret klinisk forskning, matcher krav i standarderne i Joint Commission International og Den danske kvalitetsmodel samt kravene til professionsbacheloruddannelsen (2,3). Forskning i klinisk sygepleje og anvendelse af forskningsresultater i beskrivelsen af kliniske retningslinjer er derfor fundamentet for sygeplejens udvikling og kvalitet. Sygeplejeforskning skal derfor være anvendelsesorienteret og tage afsæt i sundhedsvæsenets behov for sygeplejefaglige ydelser (4). Sammenhængen mellem kvaliteten af den ydede sygepleje og resultaterne for patienterne beskrives ligeledes i rapporten Health Care at the Crossroad, udgivet af Joint Commission, samt litteraturstudier om magnethospitalskonceptet (3,5,6). Magnethospitalsstatus er et amerikansk fænomen (Magnet Recognition Program). Grundlaget for magnethospitalerne er evidensbaseret sygepleje og en organisering baseret på en meget flad struktur præget af autonomi og ansvar samt gode muligheder for efter- og videreuddannelse, herunder kompetence- og karriereudvikling. Tilsammen faktorer, der tiltrækker og fastholder sygeplejersker af høj faglig standard (4). Kvalitetsudvikling gennem systematisk uddannelses- og kompetenceudvikling Veluddannede sygeplejefaglige medarbejdere er en forudsætning for, at sygeplejen har høj kvalitet. Derfor skal uddannelser og kompetenceudvikling understøtte den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje (4). Det indebærer bl.a. at nationale og internationale forskningsresultater fra det sygeplejefaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, skal integreres i de sygeplejestuderendes kliniske uddannelse (7) samt i sygeplejerskernes og socialog sundhedsassistenternes kompetenceudvikling (4). De sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser er alle blevet revideret, således at de matcher aktuelle og fremtidige krav til en evidensbaseret kvalificeret praksis (4,7). Strategien vægter det sygeplejefaglige perspektiv og sygeplejerskernes opgaver og kompetenceudvikling. Specialerne skal endvidere som en konsekvens af strategien medtænke social-og sundhedsassistenternes kompetenceudvikling som udøvere af evidensbaseret klinisk praksis. 4
5 Strategiens elementer Det overordnede indsatsområde for udviklingen af sygeplejen på Bispebjerg Hospital er, som beskrevet evidensbaseret klinisk sygepleje. Derfor baseres strategien på følgende delområder: 1. Organisering og koordinering af udviklingen af evidensbaseret sygepleje 2. Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer 3. Implementering af evidensbaserede kliniske retningslinjer 4. Inddragelse af evidensbaseret viden i den prægraduate kliniske uddannelse 5. Udvikling af sygeplejerskers og studerendes videnskabelige kompetencer Ønsket er at udvikle en evidensbaseret klinisk sygepleje, der fokuserer på sygeplejerskernes og de studerendes udvikling af kliniske, pædagogiske og videnskabelige kompetencer. Disse kompetencer skal anvendes til udvikling, implementering og evaluering af sygdomsspecifikke evidensbaserede kliniske retningslinjer med henblik på anvendelse i den evidensbaserede situationsbestemte sygepleje. Dette er skitseret i figur 2. Empiriske kundskaber Patientens præferencer (inkl. erfaringer) Sygeplejerskens ekspertise og situationsbestemte overvejelser relateret til egne empiriske, personlige, etiske og æstetiske kundskaber samt de tilstedeværende ressourcer Figur 2. Elementerne i evidensbaseret klinisk sygepleje Inspireret af Carper, Kirkevold og Ciliska (8-10). Opfattelsen af, hvilke kundskaber klinisk sygepleje fordrer, er retningsgivende for, hvilke kundskaber der vægtes i udførelse, udvikling, formidling og ledelse af sygeplejen. Denne opfattelse er således også bestemmende for, hvilke kundskaber der vægtes i den præ- og postgraduate uddannelse og kompetenceudvikling. I denne strategi vægtes det derfor, at den situationsbestemte sygepleje til enhver tid baseres på samtlige af sygeplejens fire kundskabsområder og dermed sygeplejerskens personlige, etiske, æstetiske og empiriske/teoretiske kundskaber, som beskrevet af Babara Carper og skitseret i figur 2. De empiriske/teoretiske kundskaber baseres så vidt muligt på forskningsbaseret viden fra sygeplejen eller andre støttefag som f.eks. psykologi, medicin, ernæring, farmakologi eller sociologi (8-10). Kundskaberne omhandler evidens relateret til specifikke kliniske spørgs- 5
6 mål, men også kliniske implementerbare sygeplejeteorier på praksis- og middlerangeniveau (11). Transformation af evidensbaseret viden Evidensbaseret klinisk sygepleje kan beskrives som en samvittighedsfuld, eksplicit og velovervejet anvendelse af forskningsbaseret viden suppleret af andre former for erhvervet viden, som ud fra patientens erfaringer og prioriteringer, samt de tilstedeværende ressourcer kan danne grundlag for praksis (12-14). De kliniske retningslinjer skal derfor bidrage til, at såvel klinisk praksis som uddannelse og postgraduat kompetenceudvikling er så evidensbaseret som muligt. Som et led i strategien anvendes nedenstående model, som viser processen fra udarbejdelse, implementering og evaluering af en klinisk retningslinje. Fineout-Overholt E et al. kalder denne proces for Transformationsprocessen (13), som vist i figur Discovery 5. Evaluation 2. Summary 4. Implementation 3.Translation Figur 3. Transformation af evidensbaseret viden til klinisk praksis (13). Transformationsprocessen Transformationsprocessen omfatter fem trin som illustreret i figur 3. Trinene 1. Discovery og 2. Summary omfatter identifikation af problemstillingen, det kliniske spørgsmål, der ønskes besvaret, litteratursøgning, analyse heraf og sammenskrivning/udarbejdelse af den kliniske retningslinje. Herefter følger trinene 3. Translation og 4. Implementation, som rummer personalets fortolkning og accept af den kliniske retningslinje, samt deres anvendelsesmuligheder og situationsbestemte implementering. Punktet rummer således også nogle væsentlige fagkulturelle, pædagogiske og ledelsesmæssige elementer. Til sidst følger trin 5. Evaluation, som indeholder en evaluering af retningslinjen, som kan baseres på audit eller evt. forskning. Ad trin 1 og 2: Udvikling af kliniske retningslinjer En klinisk retningslinje er en systematisk udarbejdet evidensbaseret og sygdoms/specialespecifik anbefaling for en sygeplejefaglig ydelse, der er baseret på den nyeste og stærkeste forskningsbaserede viden indenfor et givent problemfelt (12,15). Graden af anbefalin- 6
7 gens styrke anføres i retningslinjen baseret på evidensniveauet på de studier, der ligger til grund for anbefalingerne. Hvis sådanne studier ikke findes, beskrives anbefalingerne på baggrund af erfaring og konsensus blandt eksperter. Der henvises i øvrigt til Vejledning til udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer, September 2008 på Bispebjerg Hospitals intranet. Udarbejdelse af kliniske retningslinjer er et ressourcekrævende arbejde. Det er derfor væsentligt, at såvel organiseringen som hele arbejdsprocessen fra litteratursøgning til implementering og evalueringen udføres optimalt. Processen initieres med en systematisk litteratursøgning om, hvilken forskningsbaseret viden, der eksisterer i internationale databaser om det centrale kliniske spørgsmål, der ønskes beskrevet. Søgningen bør desuden fokusere på, hvilke evidensbaserede kliniske retningslinjer der er udarbejdet, valideret og formidlet på de mange nationale og internationale clearinghouses, som f.eks. National Guideline Clearinghouse, Center for Kliniske Retningslinjer The Joanna Briggs Institute, eller National Guideline Clearinghouse, så der ikke anvendes unødige ressourcer på at udarbejde retningslinjer, som allerede eksisterer. Ad trin 3 og 4: Fortolkning, accept og implementering af kliniske retningslinjer Implementeringen af retningslinjerne i klinisk praksis er ofte en overset, men yderst væsentlig opgave relateret til bl.a. motivation, kultur, normer, ressourcer, undervisning og organisering af sygeplejen. Det er derfor et felt, som medtænkes i strategien for at sikre en optimal implementering og anvendelse af retningslinjerne. Udvikling og transformation af viden i den kliniske sygepleje, uddannelse og postgraduat kompetenceudvikling fordrer en organisering af den sygeplejefaglige udvikling, som skaber mulighed for, at de involverede i såvel klinik, udvikling, ledelse, forskning og kompetenceudvikling samt uddannelse opnår mulighed for at etablere et kontinuerligt samarbejde om prioritering af arbejdsopgaver etc. (12). Det primære ansvar for udvikling og implementering af retningslinjerne påhviler de enkelte specialer. Desuden har samtlige strategiudvalg en opgave i at understøtte specialernes udarbejdelse og implementering af de kliniske retningslinjer. Således referer trinene 1. Discovery og 2. Summary primært til det videnskabelige arbejde i Strategiudvalget for udarbejdelse af kliniske retningslinjer og Strategiudvalget for sygeplejeforskning. Trinene 3. Translation og 4. Implementation rummer centrale pædagogiske og ledelsesmæssige elementer og referer således primært til de Post- og Prægraduate Strategiudvalgs indsats i tæt samarbejde med de specialeansvarlige sygeplejersker. Vellykket implementering er multifaktoriel og afhængig af kulturen i en afdeling. Det fordrer, at følgende elementer er til stede: evidens (bevidsthed om og diskussion af hvordan begrebet forstås), kontekst (kultur, forandringsparathed, ledelse og feedback) og facilitations (personer der har personlighed og færdigheder til at supporte praktikkerne til at ændre praksis). En bevidsthed og viden hos lederne om, hvilke kvalifikationer og personlige samt relationelle kompetencer personalet skal have for at implementere ny viden og dermed en ny klinisk retningslinje i gruppen af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, er vigtigt for implementeringsprocessen (16). Implementeringen kan fremmes ved, at der sæt- 7
8 tes fokus på følgende forhold: 1) at der er fordele ved det nye sammenlignet med gængs praksis, 2) at det nye er foreneligt med herskende værdier blandt personalet, 3) at det nye er simpelt, fleksibelt og let at bruge og 4) at resultatet kan ses (17). De studerendes uddannelse skal ifølge bekendtgørelsen baseres på relevante resultater fra international og national forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden. Den studerende skal kunne udvikle sygepleje, skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde indenfor sundhedsområdet (7). Situeret læring danner grundlag for udførelsen af evidensbaseret sygepleje. Samtlige specialer er således forpligtet til at skabe et studiemiljø, der tilgodeser kravene til udviklingen af en evidensbaseret sygepleje (16). Ad trin 5: Evaluering Det femte trin om evaluering af retningslinjernes betydning i praksis baseres på audit eller evt. forskning. Opgaverne i forbindelse med audit er ikke medtænkt i denne strategi. Processen med transformation af evidensbaseret viden til klinisk praksis (jf. figur 3) kan rumme potentielle forskningsspørgsmål. Processens to første trin Discovery og Summary afdækker, hvorvidt der er elementer af et givent klinisk spørgsmål, som ikke kan besvares af den eksisterende forskningslitteratur. Hvis det er tilfældet, kan det være relevant at initiere et forskningsprojekt. De tre sidste elementer af transformationsprocessen Translation, Implementation og Evaluation kan endvidere rumme potentielle temaer for interventions- og eller aktionsforskning. Plan for implementering For hvert af strategiens delområder 1. Organisering og koordinering af udviklingen af evidensbaseret sygepleje 2. Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer 3. Implementering af evidensbaserede kliniske retningslinjer 4. Inddragelse af evidensbaseret viden i den prægraduate kliniske uddannelse 5. Udvikling af sygeplejerskers og studerendes videnskabelige kompetencer er udarbejdet en implementeringsplan med følgende indhold: Mål for indsatsområde, handlingsplan, plan for evaluering af indsatsområdet og plan for formidling af evaluering. Af implementeringsplanen fremgår hvem der er ansvarlig for de forskellige aktiviteter. Implementeringsplanerne er dynamiske dokumenter, der justeres ved behov. Planerne revideres dog minimum hvert andet år. Sygeplejefagligt koordinationsudvalg og de 4 strategiudvalg er ansvarlige for revidering af implementeringsplanerne. 8
9 Implementeringsplaner Indsatsområde Mål Handlingsplan Evaluering Plan for formidling af evaluering Organisering og koordinering af udvikling af evidensbaseret sygepleje Den sygeplejefaglige udvikling målrettes en forskningsbaseret kvalificeret klinisk praksis og uddannelse, som inddrager sygeplejens fire kundskabsområder og den til enhver tid gældende bedste evidens. Ressourcer til sygeplejeforskning og udarbejdelse af kliniske retningslinjer anvendes i forhold til prioriterede satsningsområder. Der identificeres og prioriteres kliniske problemstillinger/satsningsområder, som kan danne grundlag for en prioriteret udvikling af evidensbaserede kliniske retningslinjer, samt potentielle forskningsspørgsmål. De fund, der er identificeret ved akkreditering og/eller indeholdt i krav i standarderne i JCI og Den danske kvalitetsmodel, medtænkes i prioriteringen. Forskere og de, der er ansvarlige for udarbejdelsen af kliniske retningslinjer, samarbejder om prioritering af, hvilke kliniske spørgsmål der er behov for at prioritere i udvikling og transformation af ny viden. Parterne udveksler indsamlet og analyseret viden. Der skabes en struktur for, hvordan kliniske retningslinjer og ny viden kan udvikles, godkendes, formidles og registreres. Afdelingerne udarbejder specialespecifikke planer for organisering, koordinering og gennemførelse af den sygeplejefaglige udvikling. Koordinationsudvalget udarbejder status/evaluering i lige år med henblik på opfølgning. Status udarbejdes på baggrund af de statusrapporter, som de fire strategiudvalg udarbejder hvert andet år. Status/evaluering drøftes med det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital m.h.p. organisering og koordinering af den fremtidige strategi. Ansvarlig 9
10 Indsatsområde Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Ansvarlig Mål Den sygeplejefaglige udvikling målrettes en forskningsbaseret kvalificeret klinisk praksis og uddannelse, som inddrager sygeplejens fire kundskabsområder og den til enhver tid gældende bedste evidens. I udviklingen af den evidensbaserede sygepleje sættes der systematisk fokus på hele transformationsprocessen fra litteratursøgning, analyse, udarbejdelse af kliniske retningslinjer, translation, implementering til evaluering. Målgruppen er kliniske oversygeplejersker. Handlingsplan I samarbejde med Strategiudvalget for Kliniske retningslinjer afholder Forskningsenheden for kliniske sygepleje kontinuerligt: Et modulopbygget kursus om evidens, kliniske spørgsmål, litteratursøgning, kritisk litteraturanalyse samt udarbejdelse og godkendelse af kliniske retningslinjer. Fagligt forum for kliniske retningslinjer 6 gange årligt for de, som er ansvarlige for udarbejdelsen af kliniske retningslinjer i de enkelte specialer. Strategiudvalget for kliniske retningslinjer udarbejder og reviderer løbende Vejledning til udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer. Strategiudvalget for kliniske retningslinjer ajourfører links til checklister, skabelon til udarbejdelse af kliniske retningslinjer på Bispebjerg Hospital, vejledninger og hjemmesider med henvisning til nationalt og internationalt udarbejdede retningslinjer. Strategiudvalget for kliniske retningslinjer vil i 2010 beskrive godkendelsesproceduren for de kliniske retningslinjer. Der udarbejdes specialespecifikke planer for udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer. Evaluering Udføres en gang årligt af strategiudvalget for kliniske retningslinjer i samarbejde med afdelingsgruppernes tovholdere. Status/evaluering drøftes i Koordinationsudvalget med henblik på opfølgning. 10
11 Koordinationsudvalget udarbejder status/ evaluering i lige år med henblik på opfølgning. Status udarbejdes på baggrund af de statusrapporter, som de fire strategiudvalg udarbejder hvert andet år. Plan for formidling af evaluering Status/evaluering drøftes efterfølgende med det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital med henblik på udvikling af den fremtidige strategi. 11
12 Indsatsområde Mål Handlingsplan Evalueringsplan Plan for formidling af evaluering Implementering af evidensbaserede kliniske retningslinjer Uddannelsesaktiviteter og kompetenceudvikling understøtter og motiverer en faglig udvikling og praksis, som baserer sig på en evidensbaseret sygepleje med reference til sygeplejens fire kundskabsområder. Uddannelsesaktiviteter og kompetenceudvikling understøtter hospitalets aktuelle og fremtidige behov. Postgraduat strategiudvalg udarbejder modulopbyggede kurser om implementering. Målgruppen er plejepersonalet, kliniske vejledere og ledere. Kursus for sygeplejersker på kompetent og kyndigt niveau gennemføres i Kursus for social- og sundhedsassistenter på kompetent og kyndigt niveau gennemføres i Udviklingsforløb for sygeplejersker med klinisk specialistfunktion gennemføres Grundforløb i 2009 Overbygning i 2011 Derefter mulighed for at søge massteruddannelse rettet mod funktionen. Afdelingerne udarbejder specialespecifikke planer for implementering af evidensbaseret viden i personalets kompetenceudviklingsprogrammer. Strategiudvalget for postgraduat uddannelse udarbejder status/evaluering i lige år. Koordinationsudvalget udarbejder status/evaluering i lige år med henblik på opfølgning. Status udarbejdes på baggrund af de statusrapporter, som de fire strategiudvalg udarbejder hvert andet år. Status/evaluering drøftes efterfølgende med det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital i lige år med henblik på fremtidig strategi. Ansvarlig 12
13 Indsatsområde Mål Handlingsplan Evaluering Plan for formidling af evaluering Inddragelse af evidensbaseret viden i den prægraduate kliniske uddannelse De sygeplejestuderendes kliniske uddannelse baserer sig på en evidensbaseret sygepleje med reference til sygeplejens fire kundskabsområder. Udarbejdelse af specialespecifikke planer for inddragelse af evidensbaseret viden i den prægraduate kliniske uddannelse svarende til de kliniske undervisningsmoduler. Afdelingerne udarbejder specialespecifikke planer for læring og studiemiljø, herunder refleksionsmuligheder. Det prægraduate udvalg sikrer uddannelse og udvikling af det prægraduate studiemiljø i samarbejde med afdelingsledelserne, de kliniske vejledere og praktikvejlederne. Samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og regionens øvrige kliniske uddannelsessteder udvikles fortsat. Det prægraduate udvalg sikrer, at der er udviklingsforløb for praktikvejledere og kliniske vejledere med fokus på evidensbaseret praksis i relation til klinisk undervisning. Kursus for kliniske vejledere og praktikvejledere gennemføres i 2010 og Strategien for sygeplejerskeuddannelsen udarbejdet i 2008 og revideres i Koordinationsudvalget udarbejder status/evaluering i lige år med henblik på opfølgning. Status udarbejdes på baggrund af de statusrapporter, som de fire strategiudvalg udarbejder hvert andet år. Status/evaluering drøftes efterfølgende i det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital med henblik på fremtidig strategi. Ansvarlig 13
14 Indsatsområde Udvikling af sygeplejerskers og studerendes videnskabelige kompetencer Ansvarlig Mål Samtlige specialer skal inden 2017 have ansat mindst en sygeplejerske, som har akademiske kompetencer på ph.d.-niveau og som kan understøtte udarbejdelsen af kliniske retningslinjer samt udføre klinisk relevant sygeplejeforskning med udgangspunkt i de prioriterede kliniske spørgsmål. At kvalificerede og motiverede sygeplejestuderende på 13. modul udarbejder deres bacheloropgave med udgangspunkt i satsningsområderne for kliniske retningslinjer eller klinisk sygeplejeforskning med vejledning fra de projektansvarlige. Master- og kandidatstuderende udarbejder deres opgaver med udgangspunkt i hospitalets identificerede satsningsområder og initierede udviklings- eller forskningsprojekter med evt. vejledning fra de projektansvarlige. Handlingsplan Forskningsenheden for klinisk sygepleje varetager: Udarbejdelse og formidling af en liste over, hvilke emner bachelor-, master- og kandidatstuderende kan deltage i og få vejledning i på Bispebjerg Hospital. Modulopbygget kursus om evidens, litteratursøgning, kritisk litteraturanalyse og udarbejdelse af kliniske retningslinjer. Fire årlige temaeftermiddage om videnskabelige problemstillinger og resultater af central betydning for klinisk sygepleje. Det prægraduate udvalg er ansvarlig for, at der kontinuerligt afholdes kurser for kliniske vejledere om anvendelse af evidensbaseret viden i de studerendes kliniske uddannelse. Afdelingerne udarbejder specialespecifikke planer for rekruttering og udvikling af de for specialet nødvendige videnskabelige kompetencer. Den fremtidige stillingsstruktur for sygeplejen opbygges, så udarbejdelse og implementering af kliniske retningslinjer samt sygeplejeforskning kan udføres i samtlige specialer. Evaluering Koordinationsudvalget udarbejder status/ evaluering i lige år med henblik på opfølgning. 14
15 Status udarbejdes på baggrund af de statusrapporter, som de fire strategiudvalg udarbejder hvert andet år. Plan for formidling af evaluering Status/evaluering drøftes efterfølgende med det sygeplejefaglige lederforum på Bispebjerg Hospital med henblik på organisering og koordinering af den fremtidige sygeplejefaglige udvikling. Oplæg er udarbejdet af Sygeplejefagligt koordinationsudvalg: Klinisk oversygeplejerske Lene Dam, Afdeling G, Formand/Strategiudvalg for postgraduat uddannelse Klinisk oversygeplejerske Marianne Nielsen, Afdeling K, Formand/Strategiudvalg for postgraduat uddannelse Klinisk oversygeplejerske Susanne Zielke, Afdeling N, Formand/Strategiudvalg for kliniske retningslinjer Udviklingskonsulent Birgit Norberg HR og Udviklingsafdelingen, Formand/Strategiudvalg for prægraduat uddannelse Forskningsleder Susan Rydahl Hansen, Formand/Strategiudvalget for Sygeplejeforskning HR- og udviklingschef Dorthe Knauer, HR-og Udviklingsafdelingen Leder Annette Søndergaard, HR-og Udviklingsafdelingen Konstitueret hospitalsdirektør Janne Elsborg, Direktionen Kliniske oversygeplejerske Marianne Spile, afdeling P, har bidraget til afsnittet om implementering 15
16 Litteraturliste 1. Kvalitetsudvikling Strategi, plan og Mål Bispebjerg Hospital Bispebjerg Hospital Den Danske Kvalitetsmodel. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Joint Commission on Accreditation of Health Organizations, Health Care at the Cross Roads Strategies for Addressing the Evolving Nursing Crisis. 4. Dansk Sygeplejeråd. Et stærkt fag i udvikling. ( ) 5. JONNA, The Evidence for Magnet Status. July/August 2009;(39)7/8:S1-s Bjerregaard, L.B.L. Magnethospitaler Arbejdsmiljø, uddannelse og patient outcome, November Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen. BEK nr.29/ Carper B. Fundamental Patterns of Knowing in Nursing. Adnces in Nursing Science. 1978;(1): Kirkevold M. Vitenskap for praksis?. Ad Notam Gyldendal. Oslo Ciliska A, DiCenso A, Melnyk BM, Stetler C. Using Models and Strategies for Evidence-Based Practice. In: Melnyk BM, Fineout-Overholt (ed). Evidence-Based Practice in Nursing & Healthcare. Lippincott Williams & Williams. Philadelphia 2005: Walker LO, Avant KC. Strategies for Theory Constructions in Nursing. Texas. Pearson. 4. ed Melnyk BM, Fineout-Overholt (ed). Evidence-Based Practice in Nursing & Healthcare. Lippincott Williams & Williams. Philadelphia Fineout-Overholt E, Cox J, Robbins B, Gray YL. Teaching Evidence-Based Practice. In: Melnyk BM, Fineout-Overholt (ed). Evidence-Based Practice in Nursing & Healthcare. Lippincott Williams & Williams. Philadelphia 2005: Sackett DL, Rosenberg WMC, Gray JAM, Haynes RB, Richardson WS. Evidence- Based Medicine: What it is - and what it isn t. BMJ 1996;312: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og - definitioner. København: Sundhedsstyrelsen; Rycroft-Malone. The PARiSH Framework A Framework for guiding the Implementation of Evidence-based Practice. Journal of Nursing Care Quality. 2004: 19; Rogers EM. Diffusion of innovations. Free Press. New York. 5th edition 2003:
Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje
1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereSygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel
Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereIntegration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen
Integration af undervisning om kliniske retningslinjer i professionsbacheloruddannelsen - ideer og tanker Lea D. Nielsen, Cand. Cur, Adjunkt, UC Syddanmark, Esbjerg Sygeplejerskeuddannelsen, Projektsygeplejerske
Læs mereErfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,
Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer
Læs mereImplementering hvad er problemet?
Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af
Læs mereStrategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering
Læs mereEt stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle
Læs mereSygepleje, ergoterapi og fysioterapi
Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af
Læs mereValgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Læs mereET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET
ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereKvalitet. Dagens Mål 16-02-2016
1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber
Læs mereLokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje
Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi
Læs mereStrategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors
Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mere- at kvaliteten i den udøvede pleje og behandling på Århus Sygehus kan måle sig med de bedste hospitaler på internationalt niveau
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mereTemadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016
Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
Læs mereEvidensbaseret praksis
Evidensbaseret praksis - en bevægelse i bevægelse? September 2017 Hanne Kaae Kristensen Evidensbaseret praksis (EBP). Evidensbaseret praksis (EBP) udspringer af et etisk princip om, at borgere og/eller
Læs mereStrategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad
Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål
Læs mereFunktionsbeskrivelse. Administrative:
Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver
Læs mereForskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret
Den 28. august 2013 Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret Forskning i klinisk sygepleje vil i de kommende år være koncentreret om visioner og strategier indenfor områderne: Klinisk forskning
Læs mereKommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden
2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium
Læs mereKlinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?
Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereStrategi for sygeplejeforskningen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 2015-2018
Strategi for sygeplejeforskningen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 2015-2018 Januar 2015 Udarbejdet af forskningsleder Susan Rydahl, vicedirektør Ane Friis Bendix og hospitalsdirektør Janne Elsborg.
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereNY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE
NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereStudieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde
Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk
Læs mereVisioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning
Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet
Læs mereKvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Kvalitetsstandard for klinisk undervisning af studerende på uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Formål med klinisk undervisning Tilbyde studerende på modul 6, 11 og 12 på uddannelsen til professionsbachelor
Læs mereInnovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereTemamøde med Over- og afdelingssygeplejersker. Mandag den 4. oktober Kl
Temamøde med Over- og afdelingssygeplejersker Mandag den 4. oktober Kl. 9.00-11.30 Program Velkommen og præsentation af programmet Den reviderede sygeplejerskeuddannelse v/ Inger Lise Den nye Social og
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereLøbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning
Løbende evaluering af de sygeplejestuderendes oplevelse af den kliniske undervisning Et sundhedsvæsen i verdensklasse Region Hovedstaden har en vision om et sundhedsvæsen i verdensklasse Et sundhedsvæsen
Læs mereTVÆRFAGLIGHED I KLINISK PRAKSIS
FSUS NSF FUFF KONFERENCE 2. OG 3. NOVEMBER 2017 FÆLLES DANSK NORSK KONFERENCE COMWELL ROSKILDE DORTHE YOON RAVN SØRENSEN SYGEPLEJERSKE MED SÆRLIG KLINISK FUNKTION UDDANNELSE, UNDERVISNING OG UDVIKLING
Læs mereAfdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil: 2230 8757
September 2009 Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for Sygepleje (Centre for Clinical Guidelines - a National Danish Clearinghouse for Nursing) Indledning Dette oplæg har til formål
Læs mereHvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?
Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012
Læs mereVejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive
Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital
Læs mereModulbeskrivelse. 6. semester - modul 12. Hold ss2011s. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 6. semester - modul 12 Hold ss2011s Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 12 SELVSTÆNDIG
Læs mereBaggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen
Den gode Sygepleje -værdigrundlag for sygeplejen, Neurokirurgisk Afdeling U Baggrund for ny udgave af Afdeling U s værdigrundlag for sygeplejen I 2003 blev Den gode neurosygepleje værdigrundlag for sygeplejen
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereHvorfor interprofessionel læring og samarbejde?
Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt
Læs mereCenter for Kliniske Retningslinjer
STRATEGI 2019-2024 Center for Kliniske Retningslinjer Center for Kliniske Retningslinjer skal på en konstruktiv og proaktiv måde: - synliggøre kliniske retningslinjer indenfor sundhedsområdet - være meningsdannende
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereEvidensbaseret Praksis
Evidensbaseret Praksis Sygeplejerskeuddannelsen i Aalborg 2013 Udarbejdet af Siri Lygum Voldbjerg August 2013 Evidensbaseret Praksis Hvad er Evidensbaseret Praksis (EBP)? Evidensbaseret praksis (EBP) er
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereUddannelse i implementering af kliniske retningslinjer
Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer
Læs mereEt stærkt fag i udvikling
Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereGenerel beskrivelse med information til klinisk praksis
Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016
Læs mereStrategi for Udvikling af Sygeplejen 2013-2016
Strategi for Udvikling af Sygeplejen 2013-2016 UDKAST Sygeplejefagligt Råd, 2012 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Strategiske temaer s. 3 1. Patientcentreret sygepleje s. 4 Indsatsområder s. 4 s. 4
Læs mereSTILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)
STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige
Læs mereRepræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereUdviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Læs mereKvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC
Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereSTRATEGISKE SIGTELINJER
STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereSUH SYGEPLEJE I TOP. Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020
SUH SYGEPLEJE I TOP Vision, mål og strategier for sygeplejen, frem mod 2020 2017 Indledning Der er iværksat en strategiproces for at skabe en ambitiøs og klar retning for Sjællands Universitetshospital
Læs mereKoncern HR MidtSim Region Midtjylland
Koncern HR MidtSim Region Midtjylland Strategi Mission, vision, værdier og strategiske indsatsområder 2017-2019 Koncern HR MidtSim Træning i Virkeligheden Udarbejdet juli 2016 Koncern HR MidtSim Indholdsfortegnelse
Læs mereGenerel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling
Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereLektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje
Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold
Læs mereSygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester
Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer
Læs mereKLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET
KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET Sygeplejesymposium 29. april 2016 Kathrine Hoffmann Kusk, Sociolog, Videnskabelig Assistent, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.
Læs mereManifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.
Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereFormidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet
Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereEvaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense
Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereSygeplejefaglig referenceramme
Professionalisme, holdninger & værdier i sygeplejen Sygeplejefaglig referenceramme sygehuslillebaelt.dk Sygeplejefaglig referenceramme 1. INDLEDNING De ledende sygeplejersker og kliniske sygeplejespecialister
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereVIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav. Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester
VIA Sygeplejerskeuddannelsen Forudsætningskrav Udvikling af klinisk sygepleje 6. semester Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus for forudsætningskravet. Du bedømmes ud fra kriterierne Forudsætningskravet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder
Læs mereStatus for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?
Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mere