Ungt liv. Undervisningsmateriale om rettigheder, ligestilling og social kontrol målrettet unge mellem 15 og 25 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ungt liv. Undervisningsmateriale om rettigheder, ligestilling og social kontrol målrettet unge mellem 15 og 25 år"

Transkript

1 Ungt liv Undervisningsmateriale om rettigheder, ligestilling og social kontrol målrettet unge mellem 15 og 25 år 1

2 Ungt Liv Undervisningsmateriale om rettigheder, ligestilling og social kontrol målrettet unge mellem 15 og 25 år Udarbejdet af Als Research i samarbejde med LOKK Landsorganisationen af kvindekrisecentre Udviklet med støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold ISBN: Als Research ApS Ny Vestergade 1, København K

3 Introduktion Dette undervisningsmateriale henvender sig til dig, der underviser unge mellem 15 og 25 år fx på en ungdomsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Undervisningsmaterialet er udviklet som en del af den dialogindsats Als Research og Etnisk Ung gennemfører i 2015 med støtte fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Indsatsen har til formål at fremme viden og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet bl.a. gennem dialogmøder for unge og mini- seminarer for undervisere. Undervisningsmaterialet kan med fordel anvendes af undervisere, der ønsker at dykke ned i tematikker, som berøres på dialogmøderne for unge. Dette kan gøres forud for, eller som opfølgning på dialogmødet, og altså som forberedelse eller opfølgning på dilemmaer og overvejelser, der kan rejse sig hos de unge under og efter dialogmødet. Materialet kan naturligvis også anvendes særskilt i klasser, hvor du som underviser ser et behov for at sætte fokus på ligestilling, social kontrol og seksualitet. Ligesom dialogmøderne har undervisningsmaterialet til hensigt at skabe refleksioner hos de unge, om de valg man står overfor, når man som ung skal skabe sit eget liv. Med materialet ønsker vi at bidrage til, at de unge får viden om hvad social kontrol er, bliver klogere på deres egne rettigheder og opnår en generelt øget bevidsthed om ligestilling, kønsroller og normer. Om undervisningsmaterialet Undervisningsmaterialet er udarbejdet til brug i en dobbelttime. Dette for at undgå at åbne op for emner uden tilstrækkelig tid til at afslutte den snak, der måtte opstå. Undervisningsmaterialets øvelser og cases kan anvendes i kombination alt efter klassens behov og dynamik. Undervisningsmaterialet kan anvendes uden krav om, at de unge har forberedt sig forinden. Undervisningsmaterialet er udgivet i 2015, og kan grundet fokus på ligestilling og kønsroller med fordel inddrages i forbindelse med et større tema om 100- året for kvinders valg- og stemmeret. Undervisningsmaterialet består af følgende elementer: Denne lærervejledning Lærervejledningen beskriver, hvordan du kan anvende undervisningsmaterialet til at gennemføre undervisning om social kontrol. Vejledningen indeholder beskrivelser af en række øvelser, som kan gennemføres i kombination med materialets cases. Faktaark De to siders fakta ark indeholder viden om social kontrol og unges rettigheder. De kan printes ud og deles med de unge. Cases Materialet indeholder en række cases, som kan bearbejdes sammen med de unge enten i plenum eller i mindre grupper. 2

4 LÆRERVEJLEDNING Hvorfor undervise i emnerne ligestilling, rettigheder og social kontrol? En stor andel af unge med minoritetsetnisk baggrund har social kontrol inde på livet i højere eller mindre grad. Dette betyder ikke nødvendigvis at de unge, eller de unges søskende, er centrum for en æresrelateret konflikt. Der kan også være tale om en mere underliggende, subtil social kontrol. Har du eksempelvis oplevet, at en ung er underlagt mange restriktioner og ikke må deltage i skolens sociale aktiviteter? Har du mistanke om at en ung lever et dobbeltliv med en type opførsel i skolen og en anden derhjemme? Er du i kontakt med en ung, der viser tegn på mistrivsel fx koncentrationsbesvær og stress? Dette kan skyldes at den unge er udsat for social kontrol udøvet af familie, venner og omgangskreds. Både unge kvinder og unge mænd kan være socialt kontrollerede, dog er det især de unge kvinder der oplever fx at få tjekket deres mobiltelefoner, eller at deres brødre holder øje med dem udenfor hjemmet. De unge mænd er samtidigt underlagt en forventning om at være udøvere af den sociale kontrol. Et kollektivistisk livssyn og hensynet til familien er væsentlige faktorer for den sociale kontrol, der kan beskrives som adfærdsregulering der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser en persons livsudfoldelser, rettigheder og muligheder for at træffe selvstændige valg omkring eget liv og egen fremtid. Adfærdsreguleringen, i form af overvågning, tvang og sanktioner, skal sikre at bestemte normer opretholdes og ikke brydes. Ære, seksualitet og mødom, og altså også ligestilling og kønsroller, er helt centrale temaer når vi taler om social kontrol. Det jeg manglede, da jeg gik i skole, og det, jeg synes, kunne være meget godt fremadrettet, det var, at man tog nogle af de her ting op og pakkede dem ind i undervisningen, i for eksempel samfundsviden. Altså at børn blev undervist i menneskerettigheder, og det kunne være for eksempel børnekonventionen. Så man for eksempel ved, hvad man skal finde sig i og ikke skal finde sig i. Kvinders plads, kvindebevægelser, frigørelse og sådan nogle ting. Det tror jeg, sådan meget konstruktivt, der vil man kunne gå ind og forme de her børn til i det mindste, at de kan tænke selv. Et spørgsmål om ære, Idékatalog, Als Research 3

5 Spørger man de unge, der er udsat for social kontrol, udtrykker de selv et ønske om, at skolelærere, undervisere og andet fagpersonale undgår berøringsangst. Som underviser er det derfor vigtigt, at du tager fat i emnet og reagerer, hvis du oplever noget bekymrende. At sætte fokus på ligestilling, rettigheder og social kontrol gennem undervisningen kan være med til at skabe snak om emnet blandt alle klassens elever, uagtet om de selv er udsat for social kontrol eller ej. Fordi du som fagperson er i en særlig position i forhold til at blive opmærksom på unge med problemer, har du jf. Serviceloven skærpet underretningspligt. Underretningspligten går forud for fagpersoners tavshedspligt. Uddrag af Servicelovens kapitel 27 Alle offentligt ansatte fagpersoner skal underrette til kommunen, hvis de får kendskab til forhold, der giver anledning til at formode, at en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Som fagperson har du underretningspligt, når den unge har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser i skolen eller samfundet, lever under utilfredsstillende forhold, har behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller hvis den unge har været udsat for vold eller andre overgreb. Rådgivning til fagpersoner og undervisere Oplever du som fagperson, at der er situationer relateret til social kontrol, som du ikke ved hvordan du skal håndtere, er der konkret hjælp at hente hos en række af organisationer. Mangler du råd og vejledning, kan du blandt andet kontakte følgende: Etnisk Ung Etnisk ung tilbyder rådgivning, konfliktmægling, psykologhjælp mv. til unge og forældre samt sparring og konsulentbistand til fagpersoner, der arbejder med etniske minoritetsunge, som er udsat for pres, kontrol eller tvang. Etnisk Ung drives af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). Kontakt via tlf eller Etnisk konsulentteam Etnisk konsulentteam er en del af Københavns Kommunes socialforvaltning og bistår bl.a. med rådgivning i sager vedrørende æresrelaterede konflikter, social kontrol mm.. Kontakt via tlf.: eller VISO VISO er den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation på det sociale område og på specialundervisningsområdet. VISO er placeret under Socialstyrelsen og tilbyder gratis landsdækkende rådgivning til fagfolk i konkrete sager, samt rådgivning om kommunale indsatser mod æresrelaterede konflikter. Kontakt via tlf eller 4

6 Hvordan anvendes materialet? Dette undervisningsmateriale er opbygget ud fra et ønske om, at skabe refleksion hos de unge ved at berøre følgende overordnede tematikker: Krop, seksualitet & mødom Rettigheder, ligestilling & kønsroller Kærester & ægteskab Uddannelse & fritid Disse temaer berører alle den sociale kontrol, som er i centrum for materialet og kan alle være indgangsvinkler til at anvende og introducere materialet. Materialet kan med fordel inddrages i forbindelse med et tema om 100- året for kvinders valg- og stemmeret. Med et historisk udgangspunkt i kvindebevægelsen og kampen for ligestilling og demokratiske rettigheder kan der tales om grundlovssikrede rettigheder, menneskerettigheder og de unges rettigheder. Her kan det være relevant at inddrage FN s børnekonvention. Med dette rettighedsperspektiv kan social kontrol introduceres, da den netop bliver problematisk idet den bryder med de unges rettigheder. Et fokus på rettigheder kan åbne op for at tale om de valg og muligheder man som ung står overfor, når man lever et Ungt Liv. Undervisningsmaterialet indeholder en 2- siders introduktion til social kontrol og unges rettigheder, som kan uddeles til de unge. Udover fakta- arkene indeholder undervisningsmaterialet en række cases og dilemmaer, som ligeledes kan uddeles til de unge. Disse kan danne udgangspunkt for gruppearbejde eller anvendes i klassen som oplæg til dialog. Til hver case er en række spørgsmål, der kan være udgangspunkt for en dialog i klassen eller gruppen. Spørgsmålene har til formål at få de unge til at overveje, hvilke normer der kan ses i de forskellige cases, men også at få dem til at reflektere over deres egen holdning. Normer og normbrud ligger til grund for social kontrol, og det kan derfor være relevant at tale med de unge om, hvad normer er og hvorledes normer udspiller sig i sociale sammenhænge. Dialogen i klassen kan suppleres med en eller flere dialogøvelser, der kan tage udgangspunkt i cases eller spørgsmål, som er opstået i klassen. Hvordan anvendes de forskellige dialogøvelser? Følgende øvelser kan anvendes i kombination med de cases og dilemmaer, som undervisningsmaterialet indeholder. På baggrund af klassesammensætningen og tidsrammen for undervisningen vurderer du som underviser, hvilken kombination der er mest hensigtsmæssig. Når man underviser i social kontrol er det vigtigt at være opmærksom på, at emnet er følsomt og den sociale kontrol kan række helt ind i klasseværelset. Nogle unge kan være nervøse for om andre holder øje med dem, og sladre om hvad de siger og gør i klassen. Det er ikke sikkert, at de unge føler sig trygge ved at udtrykke deres egne holdninger. Det kan derfor være nødvendigt at undgå at sætte de unge i en situation, hvor de tvinges til at udstille deres holdning til et sårbart spørgsmål. 5

7 #1 Byt-holdninger - Debatøvelse med fastlagte holdninger Denne øvelse giver de unge mulighed for at udpeges dette kan fx være en ung og sætte sig i en andens sted. Fordelen ved en dennes forældres holdning. øvelse med fastlagte holdninger er, at eleverne Hver gruppe deler sig op i to halvdele, og ikke argumenterer for deres egen holdning, og hver halvdel påtager sig en af de fastlagte derfor ikke oplever at stå alene med en holdninger. divergerende holdning. Derudover kan De to halvdele af gruppen bedes nu debatøvelsen medvirke til at skabe refleksion argumentere for den holdning de er blevet over egen holdning, ved at blive konfronteret tildelt. Sørg for at begge parter får tid til at med andre synspunkter. fremføre deres argumenter. En eller flere i gruppen kan indtage en observatørrolle. Øvelsen kan udføres samlet i klassen eller i De to halvdele bytter herefter holdning. mindre grupper. Afslutningsvis diskuteres dilemmaet samlet FREMGANGSMÅDE i klassen, hvor de respektive grupper fremfører deres argumenter. Klassen læser sammen et af dilemmaerne. Som underviser kan du spørge ind til Klassen opdeles i mindre grupper á 3-5 normer, ligestilling, kønsroller og unge. rettigheder i forbindelse med dilemmaet og To af dilemmaets modsatrettede holdninger de unges debat. #2 Hjørneøvelse Denne fysiske øvelse bringer bevægelse ind i dialogen. Øvelsen bør kun anvendes hvis du vurderer, at de unge ikke har problemer med at stå frem med deres egne svar og holdninger. Øvelsen kan også udføres i en mere anonym version se nedenfor. FREMGANGSMÅDE På baggrund af et dilemma eller en snak i klassen, uddrages et spørgsmål med en række svarmuligheder typisk 3 til 4. Svarene skrives på forskellige stykker papir, som placeres i hvert sit hjørne af lokalet så de symboliserer de svarmuligheder de unge kan have. Svarene kan både være simple såsom ja, nej og måske, eller mere uddybende. Spørgsmål kan fx være Hvem har størst indflydelse på dine valg i forhold til uddannelse? og svarmulighederne 1) Mig selv, 2) Mine venner 3) Min familie 4) Mit netværk. Eller: Hvad er vigtigst for valget af din fremtidige partner? og svarmulighederne 1) At mine forældre og familie støtter op, 2) At vi har samme religion, 3) At vi elsker hinanden, 4) Andet. De unge placerer sig nu i det hjørne af lokalet, som repræsenterer deres svar. De unge får et par minutter til at tale sammen i hvert sit hjørne. En repræsentant fra hvert hjørne forklarer nu, hvorfor gruppen har valgt dette svar. Som underviser faciliterer du debatten mellem grupperne. Det er tilladt at skifte hjørne undervejs. Ønskes anonymitet kan de unge sætte kryds på et ark papir ud for deres svar, eller notere det på en lille lap papir, hvorefter svarene samles og tælles. Efterfølgende tages en fælles snak om svarene og deres fordeling. 6

8 #3 Linjeøvelse Som alternativ til hjørneøvelsen kan du bede de unge placerer sig på en linje, hvor hver ende repræsenterer 100 % ja eller nej. Dette giver større mulighed for at graduere holdninger. På samme måde som i hjørneøvelsen faciliterer du dialog på baggrund af de unges placeringer, og det er tilladt at rykke sig på linjen undervejs. Spørgsmål med efterfølgende dialog kan fx være: Er dine rettigheder noget du tænker over og gør brug af? Er det godt at prøve at have en kæreste før man bliver gift? Må drenge godt have kærester, mens piger ikke må have kærester? Har piger og drenge de samme rettigheder og muligheder? #4 Frugtsalat Denne fysiske øvelse bør kun anvendes hvis klassen er velfungerende og du vurderer, at gennemførslen af fysiske øvelser er uproblematisk. Frugtsalaten kan give de unge mulighed for selv at komme på banen med relevante emner, som dernæst kan danne baggrund for en opfølgende dialog i klassen. FREMGANGSMÅDE Stole placeres i en rundkreds og de unge sætter sig ned. En person du kan evt. starte - står i midten af cirklen og kommer med en ytring. Alle der er enige i udsagnet bytter plads, og samtidig forsøger personen i midten at få et sted at sidde. En ny person står nu i midten af cirklen uden et sted at sidde. Denne kommer nu med en ny ytring og således fortsættes øvelsen. Som underviser kan du følge op på udsagnene med en fælles snak. Ytringerne kan fx være: Alle dem som selv har valgt deres uddannelse bytter plads. Alle dem der gerne vil gøre deres forældre stolte bytter plads. Alle dem der har været udsat for sladder bytter plads. Alle dem der selv har stået bag sladder bytter plads. Alle dem der har følt at deres rettigheder er blev krænket bytter plads. 7

9 #5 Mødomsquiz Taler I om mødom, krop og seksualitet kan du inddrage Etnisk Ungs mødomsquiz. Quizzen kan anvendes til at sætte gang i en snak om både fakta og holdninger til mødom. Dette er særlig relevant i forbindelse med social kontrol, da seksualitet og mødom er helt grundlæggende for familiens kontrol af især unge kvinder. Det kan derfor være vigtigt at skabe større faktuel viden hos de unge, om hvad mødom er og ikke er, som et led i refleksion over egne holdninger. FREMGANGSMÅDE Quizzen kan introduceres med spørgsmål såsom: Er det rigtigt at de fleste kvinder bløder første gang de har sex? Kan man miste sin mødom når man dyrker sport? Og kan man få en ny mødom? Bed de unge tage mødomsquizzen på EtniskUng.dk individuelt eller i grupper: unge/moedom/moedomsquiz/ Du kan også vælge at oplæse quizzen i plenum, hvor eleverne ved håndsoprækning tilkendegiver deres svar på de enkelte spørgsmål, eller gennemføre quizzen som en simpel Hjørneøvelse. Gennemføres quizzen som en fysisk øvelse, laver I et nej- hjørne og et ja- hjørne i lokalet, og eleverne placerer sig i det hjørne som de tror, repræsenterer det rigtige svar. Vurderer d,u at klassens sociale rum kan bære det, kan quizzens faktuelle spørgsmål blandes med holdningsspørgsmål vedrørende mødom, kønsroller og ligestilling. Medtager du disse, er det vigtigt at følge op på spørgsmålene med dialog. Ekstra holdningsspørgsmål besvares med ja eller nej. En repræsentant begrunder svaret: Skal en kvinde være jomfru når hun bliver gift? Skal en mand være jomfru når han bliver gift? Er mødommen vigtig for ægteskabet? 8

10 Forslag til inddragelse af tekster og videre læsning Vil du vide mere om social kontrol, eller ønsker du at inddrage litteratur i undervisningen, kan du finde inspiration her. Samfundsnormer og social kontrol Ønsker du at gå dybere og mere samfundsfagligt ned i snakken om samfundsnormer og social kontrol, kan du overveje at inddrage tekster, der udlægger social kontrol på to forskellige måder. Dette kan fx være regeringens publikation om den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter og det islamiske parti Hizb- ut Tahrirs publikation, der forholder sig kritisk til den nationale strategi og regeringens udlægning af social kontrol, idet den kriminaliserer muslimske værdier og normer. Uddrag fra disse publikationen bør kun anvendes, hvis der er god tid til at tale med klassen om opfattelser af samfundsnormer, religion og social kontrol. Der kan fx spørges ind til: Hvilke værdier kommer til udtryk i de to publikationer? Hvad er hhv. regeringens og Hizb- ut Tahrirs udlægning af social kontrol? Hvordan stemmer disse opfattelser overens med den forståelse af social kontrol, som eksisterer i det brede, danske samfund? Er der elementer I er uenige eller enige i, i regeringens og Hizb- ut Tharirs forståelse af social kontrol? De to publikationer kan hentes her: National strategi mod æresrelaterede konflikter, Social- og Integrationsministeriet, 2012: strategi- mod- aeresrelaterede- konflikter Statskontrol af muslimernes familieliv virkeligheden bag bekæmpelse af social kontrol, Hizb- ut Tahrir Skandinavien, 2014, ut- tahrir.dk/data/books/socialkontroldk.pdf Rapporter Ung i 2011 Nydanske unges oplevelser af social kontrol, frihed og grænser, Als Research Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund, Als Research Social kontrol i etniske minoritetsfamilier, Etnisk Konsulentteam Et spørgsmål om ære - Idékatalog, Als Research Dobbeltliv en rapport om baggrunden for og konsekvenserne af at leve et dobbeltliv for unge med æresrelaterede problemer, Etnisk Ung Veje til et godt ungdomsliv, Københavns Kommune Vejledning af unge i æresrelaterede konflikter, UU Danmark, content/uploads/2014/01/informationsmateriale- til- vejledere- om- aeresrelaterede- konflikter- jan pdf Ligestilling blandt tosprogede unge kontrol over eget liv, blandt- tosprogede- unge- kontrol- over- eget- liv 9

11 Fagbøger Familien betyder alt, Sofie Dannerskjold- Samsøe et.al. Når Aisha løber hjemmefra, Inge Loua Romaner, biografier og digtsamlinger Lykkens brud Simona Abdallahs Historie, Minna Grooss og Simona Abdallah Yahya Hassan, Yahya Hassan Tavshedens pris, Elmas Berke Mødom på mode, Kristina Aamand Avisartikler Ønsker du at inddrage aktuelle avisartikler om social kontrol, kønsroller og ligestilling finder du her et udvalg af online- publicerede artikler fra danske dagblade: Serien På flugt fra familien sætter i 8 artikler fokus på æresrelateret vold: Muslimske mænd er også underlagt social kontrol af Ahmad Walid Rashidi, maend- er- ogsaa- underlagt- social- kontrol 23- årig studerende:»det er langt lettere at være muslimsk kvinde end muslimsk mand«, aarig- studerende- det- er- langt- lettere- at- vaere- muslimsk- kvinde- end- muslimsk- ma Vi skal gå i fælles kamp for Fatima, debatindlæg af Manu Sareen skal- gaa- i- faelles- kamp- for- fatima/ Sådan var min vej ind og ud af radikalisering, kronik inkl. video af Khaterah Parwani saadan- var- min- vej- ind- og- ud- af- radikalisering/ Jeg var et gråzonebarn, om danskiranske Ellie Jokar, som er rapper, komiker og homoseksuel, Seksualitet Disse to hjemmeside er udviklet af Sex & Samfund til brug i seksualundervisningen. De sætter fokus på unges rettigheder i forbindelse med seksualitet. Ligestilling & 100-året for kvinders valg- og stemmeret Fejringen af 100 året for kvinders valg- og stemmeret har sin egen hjemmeside, hvor du kan læse mere om historien og den række af arrangementer, der sætter fokus på jubilæet. 10

12 Andet relevant undervisningsmateriale Hvem bestemmer? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen. Består af 4 dialogfilm og 5 dialogværktøjer. Udarbejdet af Københavns Kommune. Se mere på: Talk talk Et dialogspil for unge, der kan anvendes til at starte en debat om ægteskab, tvangsægteskab og æresrelaterede konflikter. Udarbejdet af Dansk Kvindesamfund. Se mere på: samtalen- flytter- bjerge.html Ære på spil Et online dilemmaspil der har til formål at oplyse om æresrelaterede konflikter. Målrettet unge under uddannelse, som senere i deres arbejde vil komme i kontakt med unge, der står overfor denne type problemstillinger. Udarbejdet af Etnisk Ung. Se mere på Teenagepige mellem to kulturer Dokumentar (28 min., 2014) om de udfordringer unge med etnisk minoritetsbaggrund kan stå overfor i teenageårene. Udarbejdet af Etnisk Ung. En række klip fra filmen kan ses her: unge/film- og- materialer/ eller se hele filmen her: fagfolk/materialer- og- film/film/ Seksualundervisning i det multietniske samfund Sex & Samfund har udviklet et undervisningsmateriale med særligt fokus på seksualundervisning af etniske minoritetspiger. Undervisningsmaterialet kan købes på Sex & Samfunds webshop: - undervisningsmat- 218p.html 11

13 FAKTAARK Social kontrol hvad er det? Måske har du oplevet, at andres meninger påvirker, hvordan du opfører dig. Måske føler du, at du skal leve op til bestemte normer for at blive accepteret. Denne mekanisme, som findes i alle sociale relationer, kaldes social kontrol. Social kontrol er en adfærdsregulerende mekaniske, der retter sig mod adfærd, der afviger fra normen i en given social sammenhæng. Den sociale kontrol skal altså sikre at bestemte normer opretholdes og ikke brydes. Social kontrol kan både komme til udtryk positivt og negativt. Positiv social kontrol gør fx at vi passer på hinanden. Når vi her taler om social kontrol, er det den negative af slagsen, som kommer til udtryk som sanktioner der væsentligt begrænser individers adfærd og rettigheder. Den negative sociale kontrol kan beskrives som adfærdsregulering der i væsentlig grad hæmmer eller begrænser en persons livsudfoldelser, rettigheder og muligheder for at træffe selvstændige valg omkring eget liv og egen fremtid. Dette kan fx være friheden til at vælge venner, fritidsaktiviteter, kærlighed, religion og uddannelse. Hvor udbredt er social kontrol? I Danmark oplever mange nydanske unge at være udsat for social kontrol, som overskrider deres rettigheder, særligt i forbindelse med kærester, ægtefæller og seksuelle relationer. En undersøgelse foretaget blandt årige viser, at halvdelen af nydanske unge oplever, at de ikke må have en kæreste for deres familie, mens cirka 25% oplever, at familien er med til at vælge deres ægtefælle. Ligeså mange er bange for, at familien vælger en ægtefælle mod deres vilje. 75 % af de nydanske unge mener samtidig at det ikke er i orden, at familien bestemmer, hvem unge skal være kærester eller gifte sig med. Læs mere i undersøgelsen Ung i 2011 fra Als Research. BEGREBETS OPRINDELSE Social kontrol er et begreb, som har været kendt længe. Det blev første gang beskrevet af sociologen Émile Durkheim i Han undersøgte selvmordsrater blandt protestanter og katolikker, og brugte begrebet til at forklare, hvordan social kontrol resulterede i færre selvmord blandt katolikker. Forældre er ofte de primære udøvere af social kontrol, men også søskende, andre familiemedlemmer, omgangskreds, naboer, venner og bekendte kan spille en rolle som udøvere af social kontrol. Social kontrol er ikke almindelig opdragelse og bekymring, men overvågning, tvang, sanktioner og overgreb, som overskrider en persons rettigheder. 12

14 Hvilke rettigheder har unge i Danmark? Børn og unges rettigheder i Danmark er fastlagt af FN s Børnekonvention, Den Europæiske Menneskeretskonvention og dansk lovgivning. FN's børnekonvention blev vedtaget i 1989 og er underskrevet af 193 lande. Børnekonventionen har til formål at sikre grundlæggende rettigheder for børn og unge under 18 år. Ifølge FN's børnekonvention har børn og unge blandt andet ret til: Når unge fylder 18 år, er de myndige og har derfor ret til selv at bestemme: - Hvor de vil bo. - Hvilken uddannelse de ønsker at tage. - I økonomiske og private sager. - Om de vil tilhøre en religion. - Om, og med hvem, de vil gifte sig. - Om de vil have børn eller ej. Privatliv - Herunder retten til brevhemmelighed (Artikel 16) Medbestemmelse Ret til at udtrykke meninger, følelser og tanker, og krav på, at disse respekteres (Artikel 12, 13, 14) Hvile og fritid Ret til at dyrke fritidsinteresser, ret til at deltage i kulturelle og kreative aktiviteter og at deltage i foreningsliv (Artikel 15, 31) Du kan finde FN s Børnekonvention og dens 54 artikler på nettet. 13

15 Ligestilling og ligebehandling I tillæg til de grundlæggende rettigheder sikret af FN s Børnekonvention og dansk lovgivning har vi i Danmark love, der skal sikrer ligestilling og ligebehandling er 100- året for kvinders stemme- og valgret, der markerer starten på et mere ligestillet Danmark. Indførslen af kvinders valg- og stemmeret via en grundlovsændring var resultatet af en mangeårig kamp for ligestilling og demokratiske rettigheder. Indtil 1915 havde kun 15 % af Danmarks befolkning ret til at stemme og stille op til valg. DE 5 F-ER Indtil 1915 var det ikke blot kvinder men alle de 5 F- ere der var udelukket fra politisk deltagelse: fruentimmere, fjolser, forbrydere, fattigfolk og folkehold. I dag står der i ligestillingsloven, lov om ligebehandling og lov mod forskelsbehandling at kvinder og mænd er lige, skal behandles lige, og at ingen må udsætte en anden person for forskelsbehandling på grund af køn, etnisk oprindelse eller seksualitet. Du kan læse mere om 100 året på 14

16 Rådgivning til unge Står du i en situation hvor du godt kunne bruge nogen at tale med, eller mener du at dine rettigheder overskrides kan du tage kontakt til en af de organisationer, som tilbyder telefonisk og online rådgivning. Etnisk Ung tilbyder anonym, professionel rådgivning, konfliktmægling mm. til unge, forældre og fagpersoner. Døgnåben telefon hotline for unge på tlf.: samt anonym brevkasse. Sexlinien er Sex og Samfunds rådgivningstilbud, der tilbyder anonym rådgivning om sex, køn, prævention, følelser, seksualitet, kærlighed, seksuelle rettigheder, krop og sexsygdomme for unge. Telefonrådgivningen er åben på hverdage mellem 15 og 17. Tlf.: Sabaah er en forening for homo-, bi- og transseksuelle med anden etnisk baggrund end dansk. Sabaah arbejder gennem information, rådgivning og fokus på dannelsen af et socialt fællesskab. Telefonrådgivningen er åben på torsdage mellem 18 og 20. Tlf.: RED (Rehabiliteringscenter for etniske unge i Danmark) tilbyder beskyttelse, ophold og behandling for par eller enlige truet af æresrelateret vold eller tvangsægteskaber. Tlf safehouse.dk/ 15

17 CASES Spørgsmål til cases og dilemmaer Til brug for gruppearbejde Hvori består dilemmaet? Kan I forstå de forskellige parter? Hvad ville I gøre i den unges sted? Hvad gør situationen ved den unge og hvad gør den ved forældre, venner og andre personer? Er der talte om social kontrol? Hvilken betydning har sladder for situationen? Er situationen rimelig? Hvilken rolle spiller den unges køn? Hvordan kan den unge få indflydelse på situationen? Hvilke løsninger kunne der være? 16

18 TEMA: Krop, seksualitet og mødom CASES #1 Dilemma: Skal jeg lyve for mine forældre? Jeg er en 17- årig pige, som har en kæreste, som jeg elsker rigtig højt, og jeg tænker på at dyrke sex med ham. Min familie går desværre alt for meget op i, at man skal være jomfru på bryllupsnatten. Jeg er selv meget imod det, for hvorfor skal jeg leve op til de forventninger, når jeg ikke selv bryder mig om dem? For når jeg engang får børn, vil jeg da ikke opdrage dem med noget jeg ikke selv synes er okay. Man er et menneske, om man har haft sex eller ej. Man kan sagtens være et godt menneske, og have haft sex, og være et dårligt menneske som ikke har haft sex. Sex gør os jo hverken til bedre eller værre mennesker. Min mor forstår mig ikke. Hun sagde hun virkelig ikke føler jeg er hendes datter og har skyldfølelse over at jeg tænker på den måde. Hun vil ikke have at hendes lille prinsesse skal anses som en billig pige iblandt andre udlændinge, da rygter er ude på et par minutter, højst to. Hun tror ikke på at drengen ikke kan mærke om man er jomfru eller ej. Det er ikke fordi hun har tænkt sig at planlægge hvem jeg skal giftes med, for sådan er det ikke i min familie. Hun siger bare at alle mænd foretrækker jomfruer og at vi jomfruer er de rene. Hun forstår ikke, at man kan være et godt menneske lige meget om man har dyrket sex eller ej. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg er bange for at få utrolig dårlig samvittighed efter jeg har dyrket sex med ham, fordi jeg vil få ondt af min mor. At hun render rundt og tror hendes datter er jomfru, selvom hun slet ikke er, og at hun har gjort så meget for at give mig et super godt liv, og jeg gir mit sexliv igen. Jeg vil ikke få dårlig samvittighed; det er noget som plager mig utrolig meget. Jeg vil ønske jeg kunne tænke anderledes, men det kan jeg ikke, for sådan her er jeg bare. Jeg vil bare ikke skuffe min familie. Er det ok at holde det hemmeligt for dem, når jeg har været i seng med min fyr? Brev til Etnisk Ungs onlinebrevkasse Spørgsmål til dilemmaet 1. Hvilke normer kan I identificere i casen? 2. Hvilken kønsrolle er pigen her underlagt? 3. Hvad er pigens rettigheder? 17

19 TEMA: Krop, seksualitet og mødom CASES #2 Uddrag fra Mødom på mode Min far kalder os piger for min smukke have, en have fyldt med roser, som har perfekte kronblade. Han er så stolt af os og viser os gerne frem. Rundt om den perfekte have er der et yndigt hvidt stakit af den slags, som findes i Astrid Lindgrens eventyr. Man kan stå bag stakittet og beundre roserne, iagttage dem, så længe man har lyst. Roserne kan selvfølgelig ikke vælge selv, de kan bare stå. Fordelen ved at være rose er, at så længe man er smuk og står pænt, så er man en succes. I stakittet findes en låge, hvorigennem min bror går ud og ind, som det passer ham. O.k., det er ikke min fars version af sin yndlingshistorie om haven. Han elsker at fortælle anekdoter, og den om haven handler om, at en kvinde er som en rose med smukke kronblade, og hvis hun ikke er ærbar i krop og sind, hvis hun har sex før ægteskabet, så vil kronbladene flænses, og rosen vil visne. Et meget sørgeligt syn, især for naboerne. En vissen rose er uden værdi. Jeg har hørt, at det på dansk hedder defloration, når en kvinde mister sin mødom, hun afblomstrer simpelthen. Mødom på mode s , Kristina Aamand Spørgsmål til uddraget 1. Hvilke normer kan I identificere i uddraget? 2. Hvilken kønsrolle er pigen her underlagt? 3. Hvad er stakittet en metafor for? 4. Diskutér begrebet defloration som betydende for at miste sin mødom hvilken værdi tillægges det hermed? 18

20 TEMA: Kærester og ægteskab CASES #3 Case: Et valg mellem to kærligheder Jeg bliver aldrig den helt almindelig pige med kæreste og familie. Jeg har stået i et dilemma, hvor jeg skulle vælge mellem to kærligheder. Min kærlighed til min familie og min kærlighed til min kæreste. Jeg synes ikke, at det er fair nogen i verden skal stilles for det dilemma. Jeg vil fortælle min historie om hvordan jeg ikke blev set eller hørt hverken i folkeskolen eller gymnasiet. Hjælpen kommer først til mig på universitet. En episode fra min barndom er klisteret til mit nethinde, som var det i går det fandt sted. Jeg løj for mine forældre om, hvornår jeg ville få fri fra skole, så jeg kunne være sammen med min veninde Maria. Jeg husker, at der blev taget hårdt fat i mit hår, mens mit hoved blev presset mod gulvtæppet, så min næse blev gnedet af et rug tæppe. Straffen for at lyve var en brækket næse. Min dansk lærer, spurgte hvorfor min næse var blå og hævet. Jeg svarede, at jeg gik ind i en dør. Det virkede ikke til at hun troede på mig, men mere gjorde hun ikke ved sagen. På den ene side ønskede jeg inderligt, at der blev gjort mere ud af det, men på den anden side var jeg bange for, hvad de vil sige derhjemme. Var der blevet taget hånd om mig på det tidspunkt ville jeg den dag i dag måske ikke frygte for mit liv. Måske ville panikken ikke sidde fast i mig? Måske vil jeg være en ganske almindelig pige med nogen søde plejeforældre? Men nej, så heldig var jeg ikke. I stedet kunne jeg forsætte med at blive spyttet i hovedet, få kvæletag, blive slået med en bærbare oplader, og mærke hovedbunden der blødte, når de rev for meget i mit hår. Listen er lang og uendelig. Samtidig med jeg at modtog trusler og nedladende ord som luder var jeg også hende, der skulle gøre rent, vaske op, hjælpe med madlavning, vaske min lillebrødre, putte mine lillebrødre i sengen mv. Her fik jeg tillagt rollen som den ansvarlige voksen. I takt med denne rolle fik jeg en masse begrænsninger. Jeg måtte ikke spille fodbold længere, jeg måtte ikke have drenge venner længere, jeg skulle være hjemme tidligt osv. Al min frihed blev taget i takt med jo ældre jeg blev. Det var en modsætning til mine danske veninder og mine brødre, der fik mere frihed, jo ældre de blev. Jeg fik gode karakter i skolen. Jeg hjalp til derhjemme med alt. Jeg klarede mig på mange punkter bedre end mine søskende. På trods af dette var jeg stadig det sorte får derhjemme. Mine brøde havde frie tøjler, men jeg var bundet som en hund. KUN fordi jeg var en pige. I min fars optik er piger ikke meget værd. Det brænder i mig, når jeg tænker på, at han var sur på min mor, fordi scanningen viste at min mor ventede en pige. Han vil ikke have en eneste pige, kun drenge. Jeg håber, at han den dag i dag er taknemmelig for at have sunde og raske børn. Et er sikkert, det er ikke hans fortjeneste, men min mors. Min mor har været forstående over for mig, men hun kunne ingenting stille op. Hun ventede vel på, at jeg skulle blive gammel nok til at blive gift. Det mente hun, at jeg var, da jeg afsluttede 3.g. Jeg havde fået nok. Lige meget hvad jeg gjorde var det aldrig godt nok. Derfor besluttede jeg som 15 årige at pakke lidt tøj og flygte hjemmefra. Jeg havde en veninde, som påstod, at hun kunne hjælpe mig videre. Hun havde nemlig selv stået i en lignede situation. Hun havde fået tilknyttet en kontaktperson, som hjalp hende igennem hendes situation. Da jeg kontakter hendes kontaktperson bliver jeg afvist. Jeg skal nemlig henvises til ham af en offentlig ansat. Han råder mig til evt. at kontakte min dansk lærer. Samme dag ringer jeg til min dansk lærer. Vi aftaler, at jeg hopper på et tog over til ham. Det var en fejl. Han kunne ikke forstå mine problemer. Han mente, at det blot var teenageproblemer. Ikke nok med det siger han, at han bliver nødt til at ringe til mine forældre så de kan hente mig, da jeg er umyndig. Jeg spæner ud af døren for at hoppe på et tog mod Århus. Jeg skulle aldrig tilbage til min familie. Da jeg er på vej ud af banegården mærker jeg, at der bliver taget hårdt fat i min arm. Så sandt er det min bror! Jeg truer med at hoppe ud foran bilerne, hvis han ikke slipper. Det hjalp ikke og før jeg vidste af det stod min familie klar til at tage mig med hjem. Flugten varede ikke mere end 5 dage. 19

21 Jeg afslutter folkeskolen med et godt gennemsnit og var klar til at læse direkte videre på gymnasiet. I gymnasiet er folk generelt mere ansvarlig, frie og selvstændige. Jeg kunne ikke være en del af fællesskabet, da jeg ikke måtte deltage i nogen sociale aktiviteter. Derfor løj jeg igennem hele 1g om hvorfor jeg ikke kunne deltage. Det var hårdt i længden og jeg beslutter derfor at skrive en mail til min nye dansk lærer. Heri beskriver jeg, hvilke problemer jeg døjer med og har brug for en snakke med. Jeg fortæller hende blandet andet om mit hemmelige forhold til min nuværende kæreste og hvilke konsekvenser det har, hvis min familie får kendskab til forholdet. Vi havde en samtale af 20 min hver 4 uge ca. Det var rart at have en og snakke med, selvom det ikke var lange samtaler. Jeg fortæller hende om mine planer for fremtiden. Hun insisterer på, at jeg snakker med min familie om mine planer. At jeg gerne vil flytte hjemmefra med min hemmelig dansk kæreste og studerer på universitet? Jeg forstod ikke, hvorfor hun rådede mig til at gøre det? Troede hun ikke på konsekvenserne? Jeg drømte videre om mine fremtidsplaner. I mellemtiden får jeg min studenterhue på og klar til at søge en uddannelse. Allerhelst vil jeg have rejste rundt i Australien. Det kan selvfølgelig under ingen omstændigheder komme på tale. Med hensyn til uddannelse faldt valget på Jura. Jeg pendlede i alt 4 timer hver dag for at komme til og fra skole, fordi jeg ikke måtte flytte hjemmefra. Det var hårdt, frustrerende og jeg følte mig hjælpeløs. Ingen af mine tre danske lærere har kunne hjælpe, så nu måtte jeg selv gøre noget. Midt i januar har jeg fået tildelt en lejlighed i den by jeg studerer i. Jeg har ikke andet end en tom lejlighed, dankort og min kæreste. Vi havde ikke engang en seng, kun tæpper. Jeg bor i en ny by, har fået et nyt fornavn og efternavn. Og har fået hemmelig adresse og hemmeligt navn. Så langt så godt. Men jeg begyndte at få en masse henvendelser fra skolen om, at min familie render rundt på universitet. Min bror var til mine forelæsninger i håb om at finde mig der. Men nej, jeg turde ikke engang handle ind. Jeg var bange for, hvad der kunne ske. Skolen henviser mig til en helt fantastisk dame fra politiet, som hjælper mig igennem min svære situation. Hun kan se alvorligheden i situationen og giver mig fra første dag en overfaldsalarm. Jeg var sikker på, at de ikke vil finde mig i lejligheden. Jeg var jo en ny pige med et nyt navn. Og jeg havde en overfaldsalarm, hvis jeg skulle være uheldig. Den utryghed forsvandt, da jeg fik post fra Kommunen, der undskylder, at de kom til at udleverer oplysninger ved en fejl til min mor. Jeg vidste ikke, hvad jeg så skulle gøre. Jeg følte mig nødsaget til at opgive min uddannelse og flytte til Sjælland med det samme. Når systemet en gang har svigtet vil jeg aldrig føle mig helt tryg. På Sjælland skulle jeg starte helt fra bunden. Søge nyt navn, søge en ny lejlighed, søge uddannelse igen, og søge job. Den eneste jeg havde var min kæreste, som flyttede med. Selvom jeg geografisk bor langt væk er jeg bange for, at de pludselig skulle stå i døren. Angsten sidder fast i mig. Angsten for at møde min familie på universitetet er stor. De vil tage alt væk fra mig. Alt det jeg har opbygget sammen med min kæreste. I dag har jeg det godt. Jeg passer mit studie, har fået nogen gode veninder og bor med min fantastisk kæreste. Jeg får psykologisk hjælp til at bearbejde min fortid og angst. I dag udstråler jeg selvstillid, selvstændighed og styrke. Nogen gange virker det som en facade, men jeg ønsker ikke nogen skal ødelægge mig længere. Den dag min kæreste og jeg stifter vores egen familie skal der for vores børns vedkommende være plads til selvstændighed, plads til frihed, plads til kærlighed, plads til at tænke selv, plads til ærlighed og loyalitet. Plads til samvær. Plads til at være sig selv. Brev til Etnisk Ung Spørgsmål til casen 1. Hvilke normer kan I identificere i casen? 2. Hvilken kønsrolle er pigen her underlagt? 3. Hvad kunne pigen eller hendes forældre have gjort anderledes? Opgave: Skriv et brev fra pigen til hendes forældre eller omvendt hvori du fremlægger deres syn på sagen. 20

22 TEMA: Rettigheder, ligestilling og kønsroller #4 Dilemma: Mine venner gør det svært for mig at springe ud CASES Hej, jeg er en dreng på 16 år. Jeg har en masse tanker der kører rundt inde i mit hoved og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Mit problem er, at jeg har fundet ud af at jeg er homoseksuel, men jeg har ikke sagt det til nogen endnu. Jeg går på hhx og spiller fodbold i en klub med en masse af mine venner. Både i skolen og når vi spiller fodbold råber de andre drenge tit ting som bøsserøv og svans, og de taler også om at det er klamt at være bøsse og homoseksuel. Det gør mig ked af det, men alligevel går jeg nogle gange med på det, selvom jeg ikke mener det. Det hele gør det endnu sværere for mig at fortælle mine venner, at jeg er homoseksuel. Jeg har ikke talt med mine forældre om det og ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har meget lyst til at fortælle det til nogen men er også bange for at miste mine venner. Hvad skal jeg gøre? Mange hilsner, Casper Spørgsmål til dilemmaet 1. Hvad ville du gøre, hvis du var i Caspers sted? 2. Hvilke normer og kønsroller er Casper underlagt? 3. Er Casper udsat for social kontrol? Hvorfor/hvorfor ikke? 21

23 TEMA: Rettigheder, ligestilling og kønsroller CASES #5 Case: Studietur til Bruxelles I efteråret skal de studerende i 2.x på studietur til Bruxelles. På studieturen er der planlagt en række arrangementer for de studerende, som blandt andet skal lære om, hvilke opgaver de forskellige instanser i EU varetager. Eleverne i 2.x glæder sig til turen, men en af de studerende i 2.x har ikke fået lov at komme med af sine forældre. Forældrene er bekymrede for, at deres barn tager med på studieturen, fordi de har hørt, at de studerende tager ud og drikker og fester om aftenen. Forældrene, der ikke ønsker, at deres barn skal drikke alkohol, har derfor bestemt, at deres barn ikke må tage med på studieturen. Den studerende er ked af ikke at komme med men kan ikke se nogen chance for at forældrene lader sig overtale. Spørgsmål til casen 1. Er eleven udsat for social kontrol? Hvorfor/hvorfor ikke? 2. Tror du, at eleven er en dreng eller en pige? Hvorfor? 3. Hvilken betydning har elevens køn for situationen? 4. Hvad kan eleven, forældrene og læreren gøre i denne situation? 22

24 CASES TEMA: Uddannelse og fritid #3 Case: Uddannelsesvalg Laura er en 18 årig pige der går på gymnasiet. Begge hendes forældre er akademikere og hendes ældre søskende har også taget længere videregående uddannelser hendes søster arbejder som psykolog og hendes bror er ingeniør. Laura klarer sig fint i skolen og hun ved at familien forventer, at hun får en god uddannelse ligesom sine søskende. Tiden nærmer sig hvor Laura og hendes klassekammerater skal til at søge ind på uddannelser. Mange af Lauras klassekammerater vil gerne læse videre på universitetet, men Laura har slet ikke lyst til at tage en boglig uddannelse. Hun har meget mere lyst til at arbejde med sine hænder og vil gerne være snedker. Laura har nævnt det for sine forældre, som blankt afviser ideen som fjollet. I stedet spørger de om hun har tænkt på farmaci eller tandlæge, som jo også er praktiske fag. Lauras veninder er uforstående og kalder planen åndsvag. I øvrigt er snedker ikke noget for piger, siger de. Laura får det skidt når hun tænker på, at hun snart skal tage en beslutning, og hun ved ikke hvad hun skal gøre. Spørgsmål til casen 1. Er Laura udsat for social kontrol? Hvorfor/hvorfor ikke og af hvem? 2. Hvilken betydning har det for situationen, at Laura er en pige? 3. Hvilke køns- og samfundsnormer er Laura underlagt? 4. Hvad ville du gøre, hvis du var i Lauras sted? 23

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar på et uendeligt antal spørgsmål. Med valg følger nye muligheder,

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

HVEM BESTEMMER? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen

HVEM BESTEMMER? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen HVEM BESTEMMER? Undervisningsmateriale om trivsel og social kontrol målrettet udskolingen INDHOLD Indledning...04 Hvorfor dette undervisningsmateriale?...05 Didaktiske overvejelser...06 Dilemmaer som

Læs mere

FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL

FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL FOREBYGGELSE AF SOCIAL KONTROL TILBUD MÅLRETTET BØRN OG UNGE, FORÆLDRE OG FAGPERSONER Denne pjece er henvendt til fagpersoner, der arbejder med børn, unge og forældre i Københavns Kommune. Pjecen er en

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:

Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Arbejdsark i Du bestemmer

Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 6.-7. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 6. - 7. klasse 16 AT VÆRE DEN FØRSTE I PUBERTETEN Navn: Anne Beskæftigelse: Studerende på Business College Horsens

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Vaniljegud af Nikolaj Højberg

Vaniljegud af Nikolaj Højberg Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne

Læs mere

Said Olfat. operatør på Pressalit

Said Olfat. operatør på Pressalit Said Olfat operatør på Pressalit 71 Said Olfat Said Olfat er 41 år og fra den afghanske by Herat. Drev en vekselervirksomhed, men flygtede fra Talebanstyret i 1998. Gift med Nilofar og far til tre drenge

Læs mere

- et varmt og rart sted

- et varmt og rart sted - et varmt og rart sted KOSTSKOLEN I SØNDERJYLLAND Kostskolen er et dejligt sted, hvor alle mennesker kan være. Lærerne er gode til at lære os nye ting. Man får mange venner her nede og alle er næsten

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Dialog i det multietniske klasserum

Dialog i det multietniske klasserum Anne Wind, Sex & Samfund National konference om seksuel sundhed i Danmark: Seksuel sundhed og trivsel for alle 3-4/11 2015 Program for workshop Præsentation af Dialog i det multietniske klasserum Dilemma

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige,

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Kvinden Med Barnet 1

Kvinden Med Barnet 1 Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere

Læs mere

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN

PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN PERSONLIGE HISTORIER OM AT VÆRE SIG SELV - FOR 8.-10. KLASSETRIN Uge Sex, Temamateriale 8. - 10. klasse 18 AT VÆRE LESBISK OG LIDT TIL Navn: Sarah Alder: 25 Beskæftigelse: Studerer medievidenskab, ansat

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste

SEX-panel. Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste SEX-panel Where the unrevealed is being revealed! Vores debattører for denne gang: Kirsten Berthelsen (19 år) 1. G Straight, har en kæreste Avaruna Mathæussen (17 år) 2. KLM2 Straight, single Kristian

Læs mere

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg 2015 Evaluering af Projekt SOFIE en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg Indhold 1.0 Resume... 3 2.0 Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Om Projekt SOFIE... 7 2.2.1 Projekt SOFIE's organisation...

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks

Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks FORESTILLINGEN OM DEN LYKKELIGE LUDER Skolemateriale til Forestillingen om den Lykkelige Luder af Teater Fluks Kære lærer Tak fordi du har valgt at se Forestillingen om den Lykkelige Luder med dine elever.

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

BØRN OG UNGES TRIVSEL

BØRN OG UNGES TRIVSEL Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida

Læs mere

dit liv. dine muligheder to kulturer

dit liv. dine muligheder to kulturer dit liv. dine muligheder Ung i to kulturer hvad vælger du? Hvad står jeg for? Hvem er jeg? Vil jeg giftes? Og med hvem? At være ung handler bl.a. om at vælge. At vælge til og vælge fra og at finde svar

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk

Læs mere

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive

Læs mere

Baggrunds materiale omkring:

Baggrunds materiale omkring: Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj

Læs mere

Interview med Thomas B

Interview med Thomas B Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som

Læs mere

DILEMMAKORT FORÆLDRE

DILEMMAKORT FORÆLDRE DILEMMAKORT FORÆLDRE Dilemma #1 Din søns hold er ude at spille kamp. Du står på sidelinjen og kigger på sammen med flere af de andre forældre. Caspers far står der også. Du bemærker, at han råber meget

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI

Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Tænk hvis jeg havde FRIHEDEN TIL AT SMUTTE FORBI Det er ikke legende let Jeg kan godt mærke, at det sidder i mig endnu. Chokket altså. Fra de gange jeg er faldet ned på togskinnerne. Det kommer jeg mig

Læs mere

Hvis man for eksempel får ALS

Hvis man for eksempel får ALS Artikel fra Muskelkraft nr. 2, 1993 Hvis man for eksempel får ALS Ser man bort fra det fysiske, tror jeg faktisk, at jeg i dag har det bedre, end hvis jeg ikke havde sygdommen. Det lyder mærkeligt, men

Læs mere

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx

http://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om

Læs mere

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller

Læs mere

Rejsebrev fra Færøerne

Rejsebrev fra Færøerne Rejsebrev fra Færøerne Hygge under aftensmaden. Side 1 af 6 Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Cathrine Dohn Jensen PS12414 1022065@ucn.dk Praktikperiode: 2. el. 3. Praktikperiode nr. 2. Praktik

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.

Læs mere

Viden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv.

Viden om rettigheder. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt og trygt liv. Viden om rettigheder At børn har rettigheder betyder, at de har ret til noget. At der er noget de har lov til, og noget de kan kræve. Alle børn skal have opfyldt deres rettigheder, så de kan få et godt

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie. Vi er en familie -1 Bed Jesus om at hjælpe din familie. Mål: Børn lærer om familiens værdi. De lærer, at familiemedlemmer står sammen, er der for hinanden, elsker hinanden og hjælper hinanden. Børn opmuntres

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere