REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr.

Transkript

1 REVIDERET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I POLITIVIRKSOMHED VED AALBORG UNIVERSITET 2013 Med ændringer 2014 og 2015 J. nr I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for masteruddannelsen i politivirksomhed. 1 Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i politivirksomhed er tilrettelagt i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne samt bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises i øvrigt til karakterbekendtgørelsen. 2 Fakultetstilhørsforhold Masteruddannelsen i politivirksomhed hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 3 Studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen i politivirksomhed hører under Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag. Ved eksterne eksaminer bruges censorkorpset for Forvaltningsuddannelserne og Globale Studies, RUC, og Politik & Administration og Samfundsfag samt Internationale Studier, AAU. 4 Uddannelsens formål Masteruddannelsen i politivirksomhed tilbyder studerende med et relevant adgangsgrundlag og relevant praktisk erhvervserfaring en forskningsbaseret videregående uddannelse. Masteruddannelsen skal gøre de studerende i stand til at tænke kritisk, analytisk og udviklingsorienteret med henblik på at styrke kvaliteten af det politimæssige arbejde. Med den opnåede viden vil de studerende have forudsætningerne for at være innovative og problemløsende, kunne skabe partnerskaber med det omgivende samfund samt gennem styrkede kommunikative færdigheder at kunne formidle resultater til offentligheden. 5 Uddannelsens kompetenceprofil Den generelle kompetenceprofil fremgår af nedenstående skema. 1

2 FÆRDIGHEDER VIDEN MASTERNIVEAU FOR POLITIVIRKSOMHED Skal inden for området politivirksomhed i et samfundsvidenskabeligt perspektiv have opnået viden og forståelse, baseret på højeste internationale forskning, om retsstatslige, velfærdsstatslige grundprincipper, værdier, organisationsformer og centrale politifaglige arbejdsområder i et moderne samfund. Den studerende skal have opnået viden om: - metoder til at analysere samfundsproblemer med henblik på, hvad de implicerer og mulige løsningsmuligheder - problemorienterede arbejdsformer - forskellige typer af undersøgelsesdesign og metoder, herunder centrale forskelle og ligheder mellem forskellige videnskabsteoretiske og metodologiske positioner. Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over relevant viden inden for området politivirksomhed. Skal kunne anvende de videnskabelige metoder og redskaber, som knytter sig til fagområdet politivirksomhed samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for området, herunder: - kunne identificere og analysere behov for politimæssige opgaveløsninger - begrunde rationalerne bag politimæssige indsatser og reflektere over legitimiteten i indsatsen - anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybdegående forståelse af et fænomen - indsamle og analysere empiri på et politifagligt arbejdsområde samt - udarbejde et projekt på videnskabeligt niveau. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller, herunder kunne gøre rede for muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af undersøgelsesdesign og -metoder i relation til en given problemstillings karakter, redegøre for forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsmetoder, deres respektive styrker og svagheder, samt vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af deres valg og brug af metode. 2

3 KOMPETENCER Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller inden for området politivirksomhed og ikke-specialister, herunder også kunne ræsonnere analytisk under anvendelse af forskellige paradigmer. Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller. Uddannelsen bidrager hertil ved at lære den studerende at foretage selvstændige analyser af politimæssig opgaveløsning og indsats ved hjælp af både empirisk og teoretisk politifaglig viden, at anvende videnskabsteoretiske og metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling samt at arbejde med sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse. Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt udviklingsorienteret samarbejde og påtage sig professionelt ansvar, herunder kunne vurdere og imødekomme forskellige ønsker og krav fra borgere til den politimæssige indsats. Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling, og herunder kunne gennemføre projektskrivning på højeste niveau omkring et selvvalgt emne inden for uddannelsens kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. 6 Varighed, struktur mv. Masteruddannelsen i politivirksomhed er normeret til et årsværk, svarende til 60 ECTS-point. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter at være påbegyndt. Stk. 3. Uddannelsen er overordnet set opdelt i tre semestre på 15 ECTS og et masterprojekt på 15 ECTS. Stk. 4. Gennemført uddannelse giver ret til betegnelsen Master i politivirksomhed. På engelsk anvendes betegnelsen Master of Policing. 7 Adgangsbetingelser og forudsætninger Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst: 1) en bacheloruddannelse i politik og administration, statskundskab, jura eller sociologi 2) en professionsbacheloruddannelse til politibetjent, lærer, pædagog eller sygeplejerske 3) en diplomuddannelse i kriminologi eller 4) en relevant udenlandsk uddannelse på tilsvarende niveau. 3

4 Stk. 2. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring vil typisk være arbejde, som relaterer sig til masteruddannelsens fagområder, fx inden for politiets funktionsområde, inden for kriminalforsorgen eller arbejde med kriminalitetsbekæmpende eller kriminalitetsforebyggende aktiviteter i den sociale, pædagogiske eller sundhedsfaglige sektor. Stk. 3. Faglitteratur kan være på engelsk, hvorfor læsning og forståelse af engelsk på akademisk niveau forudsættes. Stk. 4. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret helhedsvurdering skønnes at have de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb. Universitetet kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver. 8 Generelle prøvebestemmelser Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives karakter efter 7-trinsskalaen. Stk. 2. Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern eller ekstern censor. Stk. 3. Projekter kan udarbejdes i fællesskab af op til fem studerende. Som hovedregel udprøves et projekt udarbejdet af en gruppe som en gruppeeksamen. Dekanen kan undtagelsesvis, hvis der foreligger særlige omstændigheder bestemme at studerende, der har afleveret en projektrapport udarbejdet i en gruppe, kan deltage i en individuel prøve. I sådanne særlige tilfælde skal Mastersekretariatet have modtaget ansøgning senest 14 dage før projektaflevering. Den studerende skal så vidt muligt arbejde i gruppe. Ved gruppeprøver skal den enkelte studerende bedømmes individuelt. Det er op til eksaminator og censor at sikre, at eksaminationen tilrettelægges således, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Der må ikke gives en særskilt karakter for det skriftlige arbejde, men projektet indgår i den endelige bedømmelse. Stk. 4. I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Stk. 5. Alle opgaver skal skrives på enten dansk, svensk eller norsk. Masterafhandlingen skal ligeledes skrives på dansk, norsk eller svensk. Der kan søges dispensation til at skrive 4

5 afhandlingen på engelsk. Masterafhandlingen skal indeholde et resume på engelsk. Hvis masterafhandlingen er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk, svensk eller norsk efter studiets godkendelse. Resumeet skal være på mindst én og højest på to sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af masterafhandlingen. Stk. 6. Masterafhandlingen skal være på sider, hvis afhandlingen er skrevet af én studerende. Ved to studerende skal omfanget være sider, og ved tre eller flere studerende være sider. Resumeet indgår ikke i de for projektet fastsatte minimums- og maksimumsidetal pr. studerende. Stk. 7. Det er en betingelse for at blive indstillet til prøven i masterprojektet, at samtlige forudgående prøver inkl. prøver i valgfag i det foreskrevne omfang er bestået. Stk. 8. De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusiv ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point. Stk. 9. For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7- trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet. Der afvikles kun eksaminer med karakter, og gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal. 9 Regler om moduler, fagelementer og valgfag Masteruddannelsen er et afrundet forløb, der udbygger den viden, de færdigheder og de kompetencer, som den studerende i forvejen har. 1. semester Modul 1: Politiet set i et samfundsmæssigt perspektiv (K) Masteruddannelsen i politivirksomhed består af fire semestre. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Undervisnings- ECTS 10 ECTS Eksamens- ECTS 10 ECTS Modul 2: Videnskabsteori og metode (K) 2. semester Modul 3: Politiets strategier og udfordringer og metoder til at analysere disse (K) 5 ECTS 5 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 5

6 3. semester Valgmoduler (V) Ét 5 og ét 10 ECTS per modul Ét 5 og ét 10 ECTS per modul 4. semester Masterafhandlingen 15 ECTS 15 ECTS K= konstituerende V= valgmoduler Uddannelsen afvikles gennem udarbejdelse af projekter og deltagelse i seminaraktivitet. Seminaraktiviteten understøttes af brugen af cases, øvelser og opgaver, hvilket nedenfor samlet set kaldes øvelser. Eksamen foregår som projekteksamen, men der vil også blive afviklet skriftlige prøver. 1. Semester Modul 1: Politiet set i et samfundsmæssigt perspektiv (10 ECTS) Indhold: Den studerende gives en overordnet indføring i centrale dele af det moderne samfunds centrale kendetegn som retsstat, demokrati og velfærdsstat. Politiet behandles i den sammenhæng som organisation, institution og profession. Derudover sættes politiet ind i en bredere samfundsmæssig sammenhæng ved på den ene side at præsentere generelle perspektiver på typer af sociale relationer som tillid, social og kulturel kapital samt fænomenet magt, og på den anden side mulige sammenhænge mellem social orden og afvigere, herunder relationer mellem social orden, kriminalitet og straf. Viden: - om retsstatslige og velfærdsstatslige grundprincipper, værdier og organisationsformer - om teorier om moderne samfunds evner til at reducere usikkerheden i befolkningen - om modernisering af den offentlige sektor (new public management, struktur- og politireformer) - om metoder til at opnå viden om samfundsproblemer, hvad de implicerer og muligheder for problemløsning. - i at kunne identificere og analysere behov for politimæssige opgaveløsninger, især i forhold til brud på den sociale orden - i at kunne begrunde rationaler bag politimæssige indsatser og reflektere over legitimiteten i indsatsen - i at forstå og problematisere behov for modernisering og omstrukturering af den offentlige sektor - i at kunne ræsonnere analytisk under anvendelse af forskellige paradigmer. 6

7 Kompetencer: - til at foretage selvstændige analyser af politimæssig opgaveløsning og indsats - til at kunne vurdere og imødekomme forskellige ønsker og krav fra borgere til politimæssig indsats herunder udfordringer med at forene kravet om effektivisering med kravet om nærhed - til at gennemføre projektskrivning om et selvvalgt emne inden for studiets kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Undervisnings- og arbejdsformer: Seminaraktivitet, øvelser og udarbejdelse af projekt. Modul 2: Videnskabsteori og metode (5 ECTS) Indhold: Seminaret gennemgår samfundsvidenskabelige metoder, metodologiske grundpositioner og de dertil hørende videnskabsteoretiske antagelser, grundbegreber og forståelser. Seminaret behandler designtyper, forklaringstyper, indhold i og forskel på kvalitative og kvantitative metoder, værdier samt diskussion af tabelfortolkning og anvendelse af databaser. Undervisningen afvikles som særskilte seminarer, og de relevante metoder afprøves gennem projektarbejdet. Viden: - om centrale forskelle og ligheder mellem forskellige videnskabsteoretiske og metodologiske positioner - om forskellige typer af undersøgelsesdesign og -metoder. - i at gøre rede for muligheder og begrænsninger ved forskellige typer af undersøgelsesdesign og metoder i relation til en given problemstillings karakter, herunder kunne redegøre for forskelle på kvantitative og kvalitative forskningsmetoder og deres respektive styrker og svagheder - i at vurdere kvaliteten og troværdigheden af andres undersøgelser på baggrund af deres valg og brug af metode. Kompetencer: - til at anvende videnskabsteoretiske og metodiske tilgange i praksis på en selvvalgt problemstilling - til at arbejde med sammenhængen mellem problemstilling, teori, design, metode og analyse. Undervisnings- og arbejdsformer: Seminaraktivitet, øvelser og udarbejdelse af projekt. 7

8 2. Semester Modul 3: Politiets strategier og udfordringer og metoder til at analysere disse (15 ECTS) Indhold: På 2. semester knyttes de centrale spørgsmål fra 1. semester, herunder også de metodiske, til politiets arbejdsudøvelse. Dette gøres ved hjælp af henholdsvis en strategiskanalytisk, en organisationssociologisk og en arbejdsmetodisk optik, der vil blive lagt ned over de politifaglige arbejdsområder. Viden: - om centrale politiopgaver, som viden om boligsociale problematikker, konflikthåndtering, risikoanalyser, økonomiske kriminalitet og IT-kriminalitet, forebyggelse, samt betydningen af forskellige organisationskulturer og identiteter i politiet - om mere overordnede empiriske, metodiske og teoretiske forhold - i at anvende forskellige kilder til at indkredse og opnå en dybdegående forståelse af et fænomen - at indsamle og analysere empiri på et politifagligt arbejdsområde for at give grundlag for en kundskabsbaseret, politifaglig indsats. Kompetencer: - til at håndtere og analysere et fænomen ved hjælp af både politifaglig viden og mere generel metodisk og teoretisk viden - til selvstændigt at kunne gennemføre en kundskabsbaseret analyse på et politifagligt område, også på andre områder end de, der er blevet specifikt behandlet i løbet af kurset - til at kunne gennemføre projektskrivning om et selvvalgt emne inden for semestrets kerneområde gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Undervisnings- og arbejdsformer: Seminaraktivitet, øvelser og udarbejdelse af projekt. 3. Semester: Valgfagsmoduler Det tredje semester består af en række valgfagsmoduler (se bilag), som den enkelte studerende frit kan sammensætte til 15 ECTS bestående af henh. ét 5 og ét 10 ECTS valgfag. Om muligt vil studiet efterkomme ønsker fra de studerende om valgfag. 10 ECTS valgfag udprøves gennem et projekt. 5 ECTS valgfag udprøves gennem en skriftlig eksamen 4. Semester: Masterafhandlingen (15 ECTS) 8

9 Indhold: Med udgangspunkt i et eller flere kernefagområder udarbejdes en masterafhandling på højeste niveau med udgangspunkt i det politifaglige områder, der er afstukket på de første tre semestre. Viden: - om et eller få udvalgte fagelementer i dybden - bredere indsigt i det politifaglige genstandsfelt, hvad angår såvel teorier og metoder som disses indbyrdes sammenhæng. - i selvstændigt, systematisk og kritisk at identificere, formulere og analysere den aktuelle politimæssigt faglige relevante problemstilling under anvendelse af relevante teorier, metoder og teknikker - i på relevant måde at relatere problemstillingen til det politimæssige fagområde herunder redegøre for de valg, der er truffet i afgrænsningen af problemstillingen - i at sætte projektets emne ind i en historisk kontekst - i at opstille en løsningsmodel i forlængelse af de gennemførte analyser. Kompetencer: - til selvstændigt at træffe og begrunde valg af videnskabelige og teoretiske metoder - til selvstændigt og kritisk at vurdere såvel de valgte teorier og metoder som projektets analyser, resultater og konklusioner - til at formidle relevante faglige og professionelle aspekter af projektarbejdet på en klar og systematisk måde - til at gennemføre projektskrivning på højeste niveau om et selvvalgt emne inden for studiets kerneområder gennem anvendelse af relevante teorier og metoder. Karakterskala Opfylder den studerende ovenstående læringsmål, gives karakteren 12. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets/fagelementets mål. 10 Oversigt over prøver i obligatoriske moduler 9

10 Nr. Navn 1 Integreret mundtlig eksamen i et projekt om Politiet set i Intern 7-trins-skala et samfundsmæssigt perspektiv og i Videnskabsteori og metode (modul 2) 15 ECTS 2 Integreret mundtlig eksamen i et projekt om Politiets Ekstern 7-trins-skala strategier og udfordringer 15 ECTS 3 Mundtlig eksamen i masterprojekt 15 ECTS Ekstern 7-trins-skala 11 Prøver i valgfag Valgfag vil blive udprøvet gennem en intern skriftlig eller mundtlig eksamen. 12 Omprøve For regler om syge- og omprøve, se: 13 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre masteruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. 14 Dispensation Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. 15 Uddybende information Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. 16 Ikrafttrædelse Studieordningen er indstillet af Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. januar 2013 og gælder for alle studerende, der påbegynder masteruddannelsen på denne dato eller senere. 17 Ændringer til studieordningen Studieordningen er pr. 1. september 2014 ændret for så vidt angår: Elementet: Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over relevant viden inden for området politivirksomhed i kompetenceprofilen er flyttet fra viden til færdigheder. 10

11 Bekendtgørelseshenvisninger idet der i 2014 er kommet ny bekendtgørelse af universitetsloven og eksamensbekendtgørelse. Studieordningen er pr. 1. maj 2015 ændret for så vidt angår: Udprøvningen på 3. semester, hvor 10 ECTS valgfag udprøves gennem et projekt. 5 ECTS valgfag udprøves gennem en skriftlig eksamen Valgfagsbeskrivelser for udbuddet på 3. semester fra efteråret

12 Bilag: Valgfag Valgfagsmodul: Kriminologi og forebyggelse (10 ECTS) Indhold: Videregående kriminologi specifikt rettet mod brugen af kriminologisk viden i kriminalpræventivt arbejde. Viden: om de væsentligste kriminologiske videnskabelige traditioner og teoridannelser, herunder sociologiske, økonomiske, psykologiske og biologiske tilgange samt Rational Choice og Routine Activity Theory. om de overordnede træk ved kriminalitetsbilledet og udvikling i Danmark og Europa. om viktimologi, gerningspersonsprofilering og risikofaktorer, herunder også væsentlige forskelle mellem kriminalitetstyper. om straffesystemers betydning for kriminalitetsniveau, rehabilitering og forebyggelse. i at reflektere over de implikationer, som de væsentligste kriminologiske teoridannelser har for politiets kriminalpræventive arbejde, såvel på det generelle samfundsplan som på det specifikke individplan, herunder risikofokuserede og situationelle tilgange til forebyggelse. i kritisk at sammenkæde kriminalitetens karakter, udvikling og udbredelse med generelle forandringer i samfundet, herunder økonomiske, sociale og retspolitiske udviklingstendenser. Kompetencer: til selvstændigt at kunne gennemføre en videnskabelig analyse af et specifikt kriminalitetsproblem med henblik på at planlægge, organisere og gennemføre præventive indsatser. til i et kritisk perspektiv at kunne evaluere gennemførte kriminalpræventive indsatser. Undervisnings- og arbejdsformer: Seminaraktivitet, øvelser og mulighed for udarbejdelse af projekt. Valgfagsmodul: Efterretningsbaseret politiarbejde (10 ECTS) Indhold: Om efterretningsbaseret politiarbejde (Intelligence-led policing), herunder udenlandske og danske erfaringer hermed, de mest almindelige analysemodeller og -redskaber, samt erkendelsesteoretiske og metodiske aspekter af efterretningsbrug og -indsamling mere generelt. 12

13 Viden: om de væsentligste udenlandsker erfaringer med Intelligence-led policing såsom den britiske National Intelligence Model. om efterretningsbaseret politiarbejde i Dansk Politi på såvel nationalt plan som kredsniveau. i at forstå og reflektere over forskellene mellem det operative, taktiske og strategiske niveau og vurdere relevansen af forskellige analyseprodukter for de tre niveauer. i at kunne benytte grundlæggende analyseprodukter til at opstille hypoteser og søge forklaringer på de observerede kriminalitetsmønstre. i at reflektere over de organisatoriske udfordringer i at implementere efterretnings- og analysebaserede arbejdsmetoder i en politiorganisation. i at reflektere over de erkendelsesteoretiske aspekter af specifikke eksempler på brug af efterretninger i politisammenhæng. Kompetencer: til selvstændigt at kunne gennemføre operative og strategiske analyser med brug af udbredte analytiske værktøjer som fx hot-spot analyse. Undervisnings- og arbejdsformer: Seminaraktivitet, øvelser og mulighed for udarbejdelse af projekt. Valgfagsmodul: Politiet og lokalsamfundet (10 ECTS) Indhold: Om de særlige betingelser, udfordringer og muligheder for politiarbejdet, som knytter sig til lokalsamfundet, herunder lokalsamfund, der er af den ene eller den anden grund har særlig udfordringer fx i kraft af stor koncentration af socialt dårligt stillede borgere. Viden: om principperne bag problemorienteret politiarbejde, herunder kendskab til SARAmodellen. om relevante teoretiske, empiriske og praksisrelaterede perspektiver på borgernes tryghed, herunder forholdet mellem subjektiv og objektiv tryghed. om teoretiske og empiriske tilgange til at borgernes tillid til politiet og om de metodiske vanskeligheder, der knytter sig hertil. i at kunne reflektere over betydning af økonomisk og social kapital for de særlige dynamikker, der optræder i særligt udsatte boligområder. 13

14 i at anvende forskellige analytiske tilgange til kritisk at reflektere over politiets tryghedsskabende indsatser. i at reflektere over betydningen af politiets legitimitet. i at vurdere mulighederne for tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde samt sikkerheds- og tryghedsskabende indsatser i samarbejde med civilsamfundet til løsning af identificerede politirelevante problemer. Kompetencer: til selvstændigt at anvende videnskabelig analyse til at planlægge, organisere, gennemgøre og evaluere problemorienterede politiindsatser. Undervisnings- og arbejdsformer: Seminaraktivitet, øvelser og udarbejdelse af projekt. Valgmodul: Læring og forandring (5 ECTS) Indhold: Valgfaget i forandring og læring i organisationer introducerer de studerende for grundlæggende teoretiske og analytiske perspektiver på og viden om organisationer, herunder forandring og læring i organisationer. Viden: om uddannelsesteorier, herunder teorier og begreber om læring, organisatorisk læring og evaluering set i relation til en bestemt kontekst for læring og forandring om forskellige aktører og roller i læringsbaserede innovations- og forandringsprocesser. i at analysere lærings- og forandringsforløb i bestemte kontekster. Kompetencer: til selvstændigt, systematisk og kritisk at kunne formulere og analysere videnskabelige problemstillinger i relation til læring og forandring på forskellige niveauer til at støtte lære- og forandringsprocesser i en bestemt kontekst til kritisk at kunne reflektere over egne roller og handlemuligheder i lærings- og forandringsforløb. Undervisnings- og arbejdsformer: Seminaraktivitet, øvelser og skriftlig eksamen. 14