Analyse af overgangen til videregående uddannelse på det merkantile område

Transkript

1 Analyse af overgangen til videregående uddannelse på det merkantile område Teknologisk Institut/Analyse og Erhvervsfremme Februar 2012

2 Forord Undersøgelsen er gennemført under Den Centrale Analyse- og Prognosevirksomhed for Erhvervsuddannelserne, som er iværksat af Ministeriet for Børn og Undervisning og finansieret af midler fra globaliseringspuljen. Til projektet har været tilknyttet en følgegruppe bestående af uddannelseskonsulent Birgitte Winge (Dansk Industri), faglig sekretær Jørgen Dan Pedersen (HK Danmark), faglig Sekretær Martin Grønbæk Jensen (HK Danmark) og uddannelseskonsulent Anne Mette Christiansen (Uddannelsesnævnet for Handel- og Kontorområdet). Rapporten er forfattet af: Signe Dalgas Kofoed, Teknologisk Institut (Projektleder/Kontaktperson) Clara Emilie Ellegaard, Teknologisk Institut Tine Andersen, Teknologisk Institut 2

3 Oversigt over anvendte forkortelser Cand. Merc. EUD HD HF HG HGS HHX HR HTX KVU STX GVU VVU Kandidatgrad i erhvervsøkonomi Erhvervsuddannelse Erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Højere Forberedelseseksamen Handelsskolernes grunduddannelse HG for studenter (En erhvervsuddannelse tager normalt fire år, men HF'ere, STX ere og HTX'ere kan tage et kortere skoleforløb på 12 uger, som hedder HGS. Derefter er der en praktikdel på to år i en virksomhed) Højere Handelseksamen Human Resources (personaleadministration-/udvikling) Højere Teknisk Eksamen Kort videregående uddannelse Studentereksamen Grunduddannelse for voksne Videregående voksenuddannelse 3

4 Indhold FORORD... 2 OVERSIGT OVER ANVENDTE FORKORTELSER RESUME UNDERSØGELSENS FORMÅL, BAGGRUND OG METODE FORMÅL BAGGRUND METODE OG DATAGRUNDLAG KORTLÆGNING AF MULIGHEDER HVOR KOMMER DE FRA: DE ERHVERVSFAGLIGE UDDANNELSER INDEN FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE VIDEREUDDANNELSESMULIGHEDER HVAD BETYDER UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND FOR OPTAGELSE PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER SAMMENFATNING KONTORUDDANNEDES FORUDSÆTNINGER FOR OG ØNSKER TIL VIDEREUDDANNELSE HVAD VISER REGISTERDATA? SAMMENFATNING HVAD SIGER DE KONTORUDDANNEDE SELV? BESKRIVELSE AF RESPONDENTERNE HVEM LÆSER VIDERE OG HVILKE VIDEREUDDANNELSESMULIGHEDER BENYTTES? VIRKSOMHEDERNES EGEN UDDANNELSE AF MEDARBEJDERE DE KONTORUDDANNEDES OVERVEJELSER OM EFTERUDDANNELSE OG/ELLER VIDEREGÅENDE UDDANNELSESMULIGHEDER VIDEN OM VIDEREUDDANNELSESMULIGHEDER SAMMENFATNING VIRKSOMHEDSCASESTUDIER VIRKSOMHEDERNES KRAV TIL KONTORMEDARBEJDERE MEDARBEJDERNES JOBFUNKTIONER OG FORMELLE KVALIFIKATIONER HERUNDER EFTERUDDANNELSE SAMMENFATNING ANALYSE AF BARRIERER FOR VIDEREUDDANNELSE SAMT ANBEFALINGER FORSKELLIGE TYPER AF BARRIERER PERSONLIG MOTIVATION GRUNDLÆGGENDE KOMPETENCER VIDEN OM UDDANNELSESMULIGHEDER FORMELLE KVALIFIKATIONER OG ADGANGSKRAV PRIVATØKONOMISKE MULIGHEDER VIRKSOMHEDENS ACCEPT OG STØTTE ANDRE BARRIERER KONKLUSION MANGE VIDEREUDDANNELSESMULIGHEDER PÅ PAPIRET HVORFOR BENYTTER SÅ FÅ KONTORUDDANNEDE VIDEREGÅENDE UDDANNELSESMULIGHEDER LITTERATURLISTE BILAG 1: OVERBLIK OVER RELEVANTE VIDEREUDDANNELSESMULIGHEDER

5 BILAG 2: SPØRGERAMME ANVENDT TIL SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BILAG 3: INTERVIEWGUIDE STUDIEVEJLEDERE BILAG 4: INTERVIEWGUIDE VIRKSOMHEDER BILAG 5: OVERSIGT OVER INTERVIEWEDE STUDIEVEJLEDERE BILAG 6: OVERSIGT OVER INTERVIEWEDE VIRKSOMHEDER

6 1. Resume Hvilke muligheder og barrierer findes der for, at flere unge kontoruddannede påbegynder en videregående uddannelse? Dette projekt analyserer de kontoruddannedes videreuddannelsesmuligheder og -valg for at bringe ny viden om, hvilke forhold der har betydning for beslutningen om at læse videre. Undersøgelsen ser nærmere på, hvem der gør brug af mulighederne og med hvilket formål. Undersøgelsen bygger på litteraturstudier, en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt 64 kontoruddannede med økonomi eller administration som speciale, interview med 3 studievejledere på videregående uddannelsesinstitutioner samt 8 virksomhedscasestudier, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager er interviewet. Analysens resultater peger på, at der er mange videreuddannelsesmuligheder på papiret, men at der er få kontoruddannede, der benytter sig af dem. En vigtig forklaring skal findes i måden at opgøre videreuddannelsesfrekvenser på. Registerdata medtager ikke personer, der er i gang med en videregående uddannelse på deltid/læser enkeltfag. Det vil sige, at nogle af de mest populære videreuddannelsesmuligheder blandt kontoruddannede, som f.eks. Handelshøjskolernes erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD/HD-enkeltfag), ikke tæller med i videreuddannelsesstatistikken. Analysen viser, at flere virksomheder efterspørger kontoruddannede med gymnasial baggrund, og at virksomhederne ofte selv ønsker at kompetenceudvikle administrative medarbejdere. De kontoruddannede varetager i vid udstrækning funktioner på et højere kompetenceniveau, end uddannelsen giver. Samtidig viser analysen også, at de kontoruddannede mangler overblik og viden om videregående uddannelser, og at høje adgangskrav til videregående uddannelser (især for kontoruddannede med HG baggrund) kan udgøre en barriere. I undersøgelsen anbefales det: At Det Faglige Udvalg italesætter videregående uddannelse som en attraktiv mulighed for de kontoruddannede ved at rejse en diskussion om de holdninger til uddannelse, som viderebringes i uddannelsesforløbet. At udbydere af videregående uddannelser på det merkantile område tydeliggør vejledningsmateriale til og vejledningsindsats overfor kontoruddannede. At Det Faglige Udvalg overvejer at indbygge (eller tilbyde som valgfag på alle specialer) de C-niveaufag, som er adgangskrav på de korte videregående uddannelser og professionsbacheloruddannelserne (engelsk, matematik og virksomhedsøkonomi/erhvervsøkonomi). At Ministeriet for Børn og Undervisning gennemgår oplysningerne i med henblik på, at brugere af hjemmesiden lettere kan få indsigt i hvilke konkrete adgangsbetingelser og kvalifikationskrav, der er knyttet til de enkelte uddannelser. At Ministeriet for Børn og Undervisning overvejer, hvordan man kan medvirke til at øge virksomhedernes og medarbejdernes kendskab til muligheder for finansiering af medarbejderes videregående uddannelse. At Det Faglige Udvalg sammen med Ministeriet for Børn og Undervisning overvejer, hvorledes man kan bidrage til at øge virksomhedernes kendskab til de efteruddannelsesmuligheder, som Videregående Voksenuddannelse (VVU) tilbyder de kontoruddannede. 6

7 2. Undersøgelsens formål, baggrund og metode 2.1. Formål Denne rapport præsenterer resultaterne af projektet Analyse af overgangen til videregående uddannelse på det merkantile område finansieret af Ministeriet for Børn og Undervisnings centrale prognose- og analysevirksomhed for erhvervsuddannelser. I projektet undersøges det, hvordan man kan styrke overgangen til videregående uddannelse på det merkantile erhvervsuddannelsesområde (tema 2). Projektet er gennemført i samarbejde med Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser således, at analysens resultater kan danne grundlag for udviklingen af et sammenhængende uddannelsessystem. Selve projektgennemførelsen og den foreliggende rapport er Teknologisk Instituts ansvar. I projektet analyseres de kontoruddannedes videreuddannelsesmuligheder og -valg for at bringe ny viden om, hvilke faktorer der har betydning for kontoruddannedes beslutning om at læse videre. Formålet er blandt andet at undersøge, hvilke muligheder og barrierer der findes for at understøtte, at personer med en erhvervsfaglig kontoruddannelse påbegynder en videregående uddannelse. Undersøgelsen ser nærmere på, hvilke videreuddannelsesmuligheder der benyttes, hvem der gør brug af mulighederne og med hvilket formål. I undersøgelsen indgår tre centrale begreber: Kompetenceudvikling, efteruddannelse og videreuddannelse. Figuren nedenfor illustrerer sammenhængen mellem de tre begreber Videreuddannelse Efteruddannelse Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling dækker over udvikling af ny viden, færdigheder og/ eller holdninger. Kompetenceudvikling kan ske gennem uddannelse, men også gennem sidemandsoplæring, deltagelse i netværk og andre typer af aktiviteter. Efteruddannelse omfatter alle former for uddannelse og kurser, som man deltager i som led i sit arbejde. Efteruddannelse resulterer ikke nødvendigvis i en kvalifikation. Videreuddannelse omfatter kun formel uddannelse, som fører til en kvalifikation. Videreuddannelse kan være et led i efteruddannelse, men kan også omfatte uddannelse, som 7

8 påbegyndes umiddelbart efter den første uddannelse, eller som rækker ud over den pågældendes nuværende arbejde Dette projekt fokuserer på videreuddannelse, altså formelle uddannelsesaktiviteter, som resulterer i en kvalifikation. Undersøgelsen tager udgangspunkt i følgende arbejdsspørgsmål: Ca. 40 % af de elever, der påbegynder et hovedforløb inden for kontoruddannelserne, har en gymnasial baggrund, men uanset om de har et merkantilt grundforløb eller en gymnasial baggrund vælger de færreste af dem at læse videre efter endt erhvervsuddannelse. Hvad skyldes det? Hvilke forudsætninger for og ønsker til uddannelse og beskæftigelse har elever efter endt kontoruddannelse? Hvilke forskelle og ligheder er der på de jobfunktioner, som personer med en kort videregående uddannelse og personer med en merkantil erhvervsuddannelse varetager? Er der på baggrund af analysens resultater umiddelbart belæg for at ændre på eller at justere den eksisterende uddannelse for eksempel i form af nye specialer, trin eller valgfag? 2.2. Baggrund De seneste beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvenser viste (efteråret 2010), at overgangsfrekvensen for årgangen var mellem 0,06 og 0,08 for de merkantile uddannelser. 1 De lave videreuddannelsesfrekvenser for kontoruddannede antyder, at få går denne vej, men spørgsmålet er, om eksisterende statistik (registerdata) giver et dækkende billede af kontoruddannedes kompetenceudvikling. Det vides f.eks., at grupper af kontoruddannede har benyttet åben uddannelse, når der har været behov for kompetenceudvikling. Det er derfor relevant både at få afdækket, i hvilket omfang kontoruddannede faktisk videreuddanner sig efter endt erhvervsuddannelse, og i givet fald, hvilke karriereveje de følger. Det er også relevant at undersøge, hvorvidt den erhvervsuddannede kan finde videre- og efteruddannelsestilbud, som opleves som relevante, som bygger videre på den erhvervsuddannedes kompetenceniveau og som modsvarer arbejdsmarkedets behov for kompetencer. En væsentlig komponent i de senere års reformtiltag inden for erhvervsuddannelserne har været at øge erhvervsuddannelsernes samlede attraktivitet for elever med vidt forskellige forudsætninger - herunder også for målgrupper, som ønsker at forsætte i en videregående uddannelse efter afsluttet erhvervsuddannelse. Projektet er direkte indlejret i disse uddannelsespolitiske målsætninger, og projektet vil derfor også kunne bibringe væsentlig ny viden om, hvilke faktorer har betydning for at erhvervsuddannelserne også opleves som et relevant springbræt til en videregående uddannelse. På trods af velfærdsaftalens målsætning om at øge attraktiviteten for alle målgrupper i forbindelse med 95 % målsætningen, har erhvervsskolerne i praksis haft størst fokus på at få de sidste med. 2 Skolerne har prioriteret tiltag over for elever med manglende læse- og regneforudsætninger, unge med anden etnisk baggrund med behov for ekstra støtte, unge med svag voksenkontakt, de, der skal have ekstraundervisning i at læse/skrive og matematikundervisning, unge med sociale eller psykiske problemer m.fl. Ved at sætte fokus på erhvervsuddannelsernes attraktivitet for den elevgruppe, der 1 Til sammenligning er videreuddannelsesfrekvenserne for andre uddannelser: Pædagogiske assistenter 0,35, beklædningshåndværkeruddannelsen 0,24, receptionistuddannelse 0,19, faglært landmand 0,18 og laboratorietandtekniker 0,16. 2 Teknologisk Institut (2009): Effektevaluering af Velfærdsaftalen på erhvervsuddannelsernes attraktivitet og rummelighed. 8

9 har gode forudsætninger for at fortsætte i en videregående uddannelse, øger man dels kvaliteten i læringsmiljøet i løbet af erhvervsuddannelserne for alle elever, samtidig med at man fremmer uddannelsernes image blandt arbejdsgivere. 3 Flere analyser 4 har gennem de senere år påpeget, at der vil blive behov for færre merkantilt erhvervsfagligt uddannede, mens der fortsat vil blive behov for flere med en videregående uddannelse. Der vil komme til at mangle merkantilt, økonomisk og juridisk uddannede i 2030 på primært det videregående niveau. Færre vil i de kommende år benytte videre- og efteruddannelsessystemet til at opnå videregående kompetencer til fordel for fuldtidsstudier, hvilket vil øge problemet med at sikre tilstrækkelig arbejdskraft inden for det merkantile område med tilstrækkelige kompetencer. 5 Samtidig har regeringen sat som målsætning, at 50 % af en ungdomsårgang i 2015 skal tage en videregående uddannelse, mens den seneste offentliggjorte videreuddannelsesfrekvens for kontoruddannede var på 0,07. Det er derfor yderst relevant at undersøge, hvordan man kan øge de erhvervsfagligt uddannedes kompetenceniveau og imødekomme efterspørgslen efter kompetencer på det merkantile arbejdsmarked Metode og datagrundlag Analysen er baseret på en kombination af studier af eksisterende analyser og registerdata, spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af færdiguddannede kontoransatte med økonomi og administration som speciale samt interview med studievejledere og virksomheder og administrative medarbejdere. Hovedformålet med spørgeskemaundersøgelsen er at give et billede af nogle af de overvejelser og tendenser, der knytter sig til unge kontoruddannedes valg af videregående uddannelse samt de barrierer, der er forbundet hermed. Hensigten har altså ikke været at foretage en statistisk kortlægning af kontoruddannedes videreuddannelsesvalg. Metoden har en web-baseret spørgeskemaundersøgelse i en stratificeret stikprøve blandt færdiguddannede kontoruddannede i år I fortolkningen af resultater tages der højde for, at det kun er et begrænset udsnit af den samlede population, der deltager i undersøgelsen og at det påvirker generaliserbarheden i de konklusioner, der udledes. Kortlægning af videreuddannelsesmuligheder Andelen af kontoruddannede, der påbegynder en videregående uddannelse efter endt erhvervsuddannelse er, som det fremgår af indledningen, relativt lav. For at afdække, om der eksisterer relevante videreuddannelsesmuligheder for kontoruddannede efter endt erhvervsuddannelse, blev der indledningsvist foretaget en kortlægning af videreuddannelsesmuligheder. I lyset af de mange videreuddannelsesmuligheder (formelle og uformelle), der eksisterer i Danmark, blev undersøgelsen afgrænset til at omfatte videreuddannelser, som er kompetencegivende i det formelle uddannelsessystem. Det drejer sig om erhvervsakademiuddannelserne også kendt som de Korte Videregående Uddannelser 3 Se OECD- CERI (2009): Systemic innovation processes in VET- working out Change. 4 LO (2010): Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job, udarbejdet af AE Rådet og New Insight (2008): Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet I relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration og LO (2006): Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser? Udarbejdet af Institut for uddannelsesforskning, RUC og Kubix (2001): Praktikpladssituationen på industriområdet set ud fra et virksomhedsperspektiv, analyse af udvalgte uddannelsesområder. 5 Forum for Business Education (2009): Merkantile, økonomiske og juridiske uddannelser. Uddannelser arbejdsmarked og fremskrivninger, Baggrundsrapport. 9

10 (KVU) 6, de Videregående voksenuddannelser (VVU) samt de erhvervsøkonomiske professionsbacheloruddannelser. Centrale kilder var uddannelsesguiden samt litteratur om overgangen til videreuddannelse. Data fra AER s beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvenser samt data fra Ministeriet for Børn og Undervisning blev også anvendt. Spørgeskemaundersøgelse blandt færdiguddannede kontoruddannede Med udgangspunkt i kortlægningen blev der udarbejdet en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt kontoruddannede, der er færdiguddannet inden for de sidste fire år. Valget af nyuddannede respondenter er baseret på tre overvejelser: For det første er projektets formål at undersøge overgangen til videregående uddannelse for unge kontoruddannede, hvilket i udgangspunktet udelukker personer, der har længerevarende erhvervserfaring og har været på arbejdsmarkedet i adskillige år For det andet har nyuddannede alt andet lige forholdsvist lettere ved at sondre mellem hvilke kompetencer, de har tilegnet sig gennem henholdsvis deres kontoruddannelse og deres ansættelse efter endt uddannelse For det tredje er det interessant at undersøge, i hvilket omfang de kontoruddannede har oplevet at der oplyses og vejledes om videregående uddannelse på uddannelsesinstitutionerne Spørgsmålene i spørgeskemaet var inddelt i følgende grupper: Personlige baggrundsoplysninger (køn, alder, geografi m.v.) For dem der er i job, spørgsmål til selve ansættelsesstedet herunder branche, stilling, opgavevaretagelse m.v.) Uddannelsesmæssig baggrund (gymnasial baggrund, erhvervsbaggrund og erhvervserfaring) Deltagelse i efteruddannelse og/eller videregående uddannelse Ønske til videregående uddannelse Viden om videregående uddannelsesmuligheder Spørgeskemaet indeholdt både spørgsmål med faste svarkategorier og åbne spørgsmål, hvor svarpersonen kunne afgive kommentarer/vurderinger. Oversigt over spørgeramme anvendt til spørgeskemaundersøgelsen fremgår af Bilag 2. Spørgeskemaet blev forud for udsendelsen godkendt af Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser. Spørgeskemaet blev elektronisk udsendt af Uddannelsesnævnet 7 medio oktober 2011 til 126 færdiguddannede personer med økonomi eller administration som speciale. Respondenterne blev udvalgt gennem en stratificeret stikprøve, så sammensætningen af specialer afspejler den årlige fordeling af specialer i den samlede population af kontoruddannede. (47 kontoruddannede havde økonomi som speciale, mens 79 havde administration som speciale). Et stort antal s med invitation til deltagelse i undersøgelsen blev returneret umiddelbart herefter, hvilket kan skyldes, at flere personer har udskiftet deres adresse siden de blev færdiguddannede eller vanskeligheder med levering på grund af virksomhedernes spamfiltre. Rykkerskrivelse blev udsendt ultimo oktober måned, og yderli- 6 I 2008 blev KVU-loven ændret og fik navnet Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Da betegnelsen KVU fortsat anvendes på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder samt i udbudsmaterialet i den Centrale Analyse og Prognose pulje, har vi valgt at bibeholde denne betegnelse i rapporten. For yderligere oplysninger henvises til Lov om Erhvervsakademiuddannelser 7 Udvælgelsen samt fordelingen af specialer blev foretaget af Teknologisk Institut, mens selve udsendelsen blev foretaget af Uddannelsesnævnet, da videreformidling af personlige mailadresser ville kræve godkendelse fra datatilsynet. 10

11 gere 40 kontoruddannede blev inviteret til at deltage i undersøgelsen (14 kontoruddannede havde økonomi som speciale, mens 26 havde administration som speciale). Der blev efterfølgende fremsendt endnu en rykkerskrivelse samt en påmindelse om, at spørgeskemaet skulle besvares fuldstændigt for at tælle med i undersøgelsen. Spørgeskemaet blev således udsendt til i alt 166 respondenter. I alt blev der indsamlet 78 besvarelser, hvoraf 14 var ufuldstændige. 8 Det giver en samlet svarprocent på lige knap 40 procent. Det anses for at være tilfredsstillende i lyset af at de kontoruddannede blev inviteret via den adresse, som de opgav under deres elevtid, og en stor del således må antages ikke at have modtaget invitationen. Interview med studievejledere På baggrund af resultaterne fra kortlægningen af videreuddannelsesmuligheder samt resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt kontoruddannede blev de hyppigst benyttede videreuddannelsesmuligheder identificeret. Med udgangspunkt heri blev der gennemført kvalitative interview med studievejledere fra Copenhagen Business School, University College Nordjylland og Erhvervsakademiet Lillebælt. Formålet med interviewene var at få uddannelsesinstitutionernes vinkel på, hvad uddannelsesmæssig baggrund betyder for optagelse på videregående uddannelse (med specifikt fokus på kontoruddannede), hvordan kontoruddannedes kompetencer er sammenlignet med andre studerende, og hvordan der informeres om de videregående uddannelser. Interviewene blev gennemført på baggrund af en semistruktureret interviewguide og temaerne var som følger: Kendskab til kontoruddannede Kontoruddannedes kompetencer og forudsætninger Uddannelsesindhold og karakteren af studevejledning til studerende med merkantil baggrund Information om uddannelsen. I interviewene med studievejlederne blev det hurtigt tydeligt, at det var vanskeligt for studievejlederne at afgrænse de merkantilt uddannede fra andre studerende, og der var således flere spørgsmål, som de ikke var i stand til at besvare. Det kan sandsynligvis skyldes to forhold. For det første, at det er så få, der videreuddanner sig, at det kan være svært at identificere gruppen. For det andet, at studievejlederen ikke kender eller spørger ind til den enkeltes uddannelsesbaggrund, da det ikke synes relevant for diskussioner og samtaler om den igangværende uddannelse. Interview med virksomheder og administrative medarbejdere For at finde ud af, hvilke krav virksomhederne stiller til nyuddannede kontormedarbejdere, hvilke formelle kvalifikationer de har, og hvorvidt virksomhederne selv ønsker at kompetenceudvikle medarbejderne, blev der gennemført otte dybdegående casestudier, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager(e) blev interviewet. 8 De ufuldstændige besvarelser er ikke medtaget i analysen. 11

12 Virksomhederne blev udvalgt på baggrund af særlige brancheopdelte opgørelser 9, anbefalinger fra Dansk Industri, Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser samt projektteamets kendskab til virksomheder. 27 virksomheder blev kontaktet pr. og efterfølgende telefonisk, hvoraf 8 indvilligede i, at både arbejdsgiver og ansat ville deltage i undersøgelsen. Der blev i udvælgelsen af virksomheder og i interviewene med medarbejdere lagt vægt på, at der skulle være tale om relativt nyuddannede kontoransatte uden flere års erhvervserfaring. I interviewene med både arbejdsgivere og arbejdstagere blev der anvendt en semistruktureret interviewguide. En samlet oversigt over de anvendte spørgsmål fremgår af Bilag 3. Følgende temaer blev undersøgt: Rekruttering af administrativt personale Kompetencer og krav Efteruddannelse/videregående uddannelse Konkurrerende faggrupper To ud af de i alt otte virksomheder ønskede anonymitet i undersøgelsen, hvilket efter længere overvejelser blev besluttet at imødekomme. Det vurderes, at det ikke har betydning for anvendelsen af data. Rapportens struktur De centrale analyseresultater fremstilles i nærværende rapport i følgende rækkefølge: a) Kortlægning af muligheder: - Her beskrives relevante videreuddannelsesmuligheder på baggrund af desk study og interview med studievejledere. b) Kontoruddannedes forudsætninger for og ønsker til videreuddannelse: - Her afdækkes, hvilke videreuddannelsesmuligheder der benyttes, og hvad der kendetegner de erhvervsuddannede, som benytter dem, sammenlignet med de, der ikke benytter dem på baggrund af spørgeskemaundersøgelse blandt færdiguddannede. c) Virksomhedscasestudier: - Her undersøges, hvilke krav virksomheder stiller til administrative kontormedarbejdere, medarbejdernes jobfunktioner og kvalifikationer på baggrund af kvalitative interview med arbejdsgiver og arbejdstager. d) Analyse af barriere for videreuddannelse samt anbefalinger: - Her redegøres for undersøgelsens samlede bidrag til vores viden om de barrierer, der er i forhold til, at flere unge med en kontoruddannelse vil påbegynde en videregående uddannelse. Kapitlet indeholder desuden en række anbefalinger til fremtidig handling. e) Konklusion: - Afsluttende præsenteres analysens resultater. 9 Uddannelsesnævnet opgør medio hver måned de indgåede uddannelsesaftaler brancheopdelt for kontoruddannelse med specialer. Disse opgørelser har bidraget til at danne grundlag for udvælgelsen af brancher, som det har været særligt relevant at se nærmere på. 12

13 3. Kortlægning af muligheder Dette afsnit kortlægger de videreuddannelsesmuligheder, der findes for kontoruddannede efter endt erhvervsuddannelse. Kortlægningen er afgrænset til KVU, VVU og erhvervsøkonomisk professionsbachelorniveau. Kortlægningen fokuserer på forskelle/ligheder mellem elever med en gymnasial baggrund, der afslutter en erhvervsuddannelse inden for kontoruddannelserne og de elever, der gennemfører hovedforløbet på baggrund af et merkantilt grundforløb, og hvad det betyder i forhold til deres videreuddannelsesmuligheder Hvor kommer de fra: De erhvervsfaglige uddannelser inden for det administrative område Administrative jobfunktioner dækkes i dag af kontoruddannelsen med specialer (pt. indeholder uddannelsen otte specialer og to trin). Uddannelsen retter sig imod både det offentlige og det private område og både brede almene administrative jobfunktioner og dybt specialiserede jobprofiler som f.eks. shippingassistent og revisorassistent. Alle specialer er baseret på et grundforløb på op til 2 år og et hovedforløb på 2 år, men der er fastsat differentierede adgangskrav for de enkelte specialer ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Som nævnt tidligere, har vi afgrænset undersøgelsen til kun at se på den private sektor Videreuddannelsesmuligheder Videreuddannelsesmulighederne for kontoruddannede er talrige både i forhold til indhold og niveau, og flere fag/kompetencer går igen på de forskellige uddannelser. Det er imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at uddannelserne har forskellig form og fokus alt afhængig af adgangskravene, således at kompetencerne opnås på forskelligt niveau. Bilag 1 giver et overblik over de formelle videreuddannelsesmuligheder med hensyn til uddannelsens længde, kvalifikationsniveau, adgangskrav, indhold samt hvilke kompetencer, der lægges vægt på i gennemførelsen. 10 Alle uddannelserne bygger således videre på enten en gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse, ofte med specifikke formelle adgangskrav i forhold til engelsk og matematik/erhvervs- og virksomhedsøkonomi. Desuden er det et krav på VVU, at man har 2 års relevant erhvervserfaring. KVU og VVU er begge indplaceret på niveau 5 i den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring, mens Professionsbacheloruddannelsen og HD er indplaceret på niveau 6. De to sidstnævnte er således et niveau højere end de to førstnævnte. KVU- og Professionsbacheloruddannelserne er alle fuldtidsstudier, sædvanligvis af 2 henholdsvis 3-4 års varighed. På enkelte af KVU-uddannelserne udbydes nogle af fagene dog også som enkeltfag. 11 Begge typer af uddannelser indeholder teoretisk undervisning på uddannelsesstedet og praktik enten i Danmark eller i udlandet (henholdsvis mindst 3 og 6 mdr.). Med denne praktiske del adskiller KVU- 10 Det er vigtigt at pointere, at Bilag 1 tilvejebringer et overblik og ikke en oversigt over relevante videreuddannelsesmuligheder. Bilaget er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Uddannelsesnævnet, Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser, resultater fra spørgeskemaundersøgelse gennemført i efteråret 2011 blandt kontoruddannede, uddannelsesguiden samt litteratur om overgangen til videreuddannelse. 11 Danske Erhvervsskoler: 13

14 og Professionsbacheloruddannelserne sig fra VVU og HD, som udelukkende har teoretisk undervisning (dog er relevant erhvervserfaring et krav på VVU). Desuden er VVU bygget op som moduler, som giver en fleksibilitet, der muliggør et deltidsforløb på op til 3 år. 12 HD-uddannelsen er ligeledes et deltidsstudium, der giver de studerende en grundlæggende teoretisk indføring i de centrale områder inden for erhvervs- og samfundsøkonomi. HD 1. del er et selvstændigt alment grundforløb på to år, der dels giver faglig bredde, dels danner et fælles grundlag for det 2-årige specialestudie på HD 2. del. Det er primært HD 1.del, som benyttes af kontoruddannede. På de administrativt orienterede uddannelser er der et stærkt fokus på økonomiske kompetencer inden for forskellige områder, herunder finansiering, markedsføring og virksomhedsdrift. VVU har dog et lidt bredere udvalg af emner indeholdende f.eks. ledelse, HR og kommunikation Hvad betyder uddannelsesmæssig baggrund for optagelse på videregående uddannelser Der er en række forskellige formelle adgangskrav og betingelser, som skal opfyldes for at kunne videreuddanne sig. Mens merkantilt nyuddannede med gymnasial baggrund har mulighed for at starte direkte på langt de fleste videregående uddannelser, forholder det sig anderledes for merkantilt nyuddannede med HG-baggrund. Flere af de kortere videregående uddannelser har specifikke adgangskrav som f.eks. engelsk på C- niveau eller matematik på B-niveau. Disse krav opfylder kontoruddannede med HG-baggrund kun, hvis de har tilvalgt højere niveauer end de, som er obligatoriske i uddannelsen. Formuleringen relevant erhvervsuddannelse eller kontoruddannelse med specialer som adgangsgivende eksamen til videregående uddannelser kan give merkantilt nyuddannede med en HG-baggrund en falsk forventning om at kunne blive optaget direkte efter endt uddannelse på f.eks. finansøkonom (KVU). 13 En studievejleder på finansøkonomsuddannelsen udtaler, at hun ofte må skuffe mange af de merkantilt uddannede med HG-baggrund. Hun har ikke tal på antallet af gange, men det sker hyppigt. For at blive optaget på HD uden en gymnasial baggrund kræves der ligeledes en del erfaring/kvalifikationer, gerne med regnskab/økonomi, strategi og udvikling. Desuden skal redskaber såsom engelsk, dansk og matematik være på et højt niveau. En studievejleder på HD-uddannelsen fortæller, at hun ofte anbefaler ansøgere at tage Hf-enkeltfag i engelsk, inden de søger optagelse med en EUD/HG-baggrund. På akademiuddannelserne (VVU) har nyuddannede kontorudannede med HG-baggrund mulighed for at blive optaget, hvis de opfylder det formelle adgangskrav om to års relevant erhvervserfaring. 14 Her påpeger en studievejleder på VVU-uddannelsen Økonomi- og ressourcestyring dog andre problemstillinger i forbindelse med HG ernes muligheder. Ifølge ham er niveauforskellen mellem en kontoruddannelse med HG-baggrund og en akademiuddannelse for stor. Akademiuddannelser er for stor en udfordring for de kontoruddannede med HG- baggrund, da de oftest ikke har de basale færdigheder i orden inden for dansk, matematik eller engelsk derimod har de kontoruddannede med gymnasial baggrund de rette forudsætninger for at læse en VVU (Interview studievejleder økonomi og ressourcestyring, Erhvervsakademiet Lillebælt). 12 Danske Erhvervsskoler: 13 De specifikke adgangskrav på finansøkonom uddannelsen er matematik B eller virksomhedsøkonomi B samt engelsk C. Alle fag skal være bestået. Se evt. Bilag Undtaget er dog akademiuddannelsen i HR, som kræver engelsk på c- niveau/studiekompetencer svarende til engelsk på c - niveau. 14

15 Ifølge studievejledere på både University College Nordjylland og Erhvervsakademiet Lillebælt kan der være enkelte af de mere bløde fag, såsom ledelsesfagene, hvor deltagere med en HG-baggrund er bedre egnet end studenterne, fordi de kan trække på egne erfaringer. Samlet set er det dog en udfordring i forhold til videregående uddannelse ikke at have en gymnasial baggrund Sammenfatning Den uddannelsesmæssige baggrund for optagelse på en videregående uddannelse er af stor betydning, især hvis der er tale om fuldtidsuddannelser såsom KVU og professionsbacheloruddannelser, der alle kræver specifikke fag på et højere kompetenceniveau end en kontoruddannelse med HG umiddelbart giver. Selv på de uddannelser (VVU), hvor både kontoruddannede med gymnasial baggrund og HG baggrund efter to års erhvervsansættelse kan optages direkte, fortæller studievejlederne, at det kan være en god ide for kontoruddannede med HG at supplere med ekstra fag forud for uddannelsesstart. Det skal understreges, at det ikke er en formel adgangsbetingelse. Det er uden for rammerne af denne rapport at se nærmere på, hvorvidt det er udbredt vejledningspraksis. I Kapitel 7 vil udfordringerne (barriererne) blive yderligere behandlet. 15

16 4. Kontoruddannedes forudsætninger for og ønsker til videreuddannelse Dette kapitel undersøger, hvilke videreuddannelsesmuligheder der benyttes af personer med en merkantil erhvervsuddannelse (kontoruddannelse med speciale). Vi ser også på, hvad der kendetegner de erhvervsuddannede, som benytter videreuddannelsesmulighederne, sammenlignet med de, der ikke videreuddanner sig. Endelig undersøger vi, hvad der kan ligge til grund for, at nogle kontoruddannede vælger at videreuddanne sig, mens andre fravælger det. Metoden til indkredsning af de nyuddannedes forudsætninger og ønsker til videreuddannelse er beskæftigelses- og videreuddannelsesfrekvenser fra AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion), status på elevaftaler samt statistik fra Ministeriet for Børn og Undervisnings databank. Da det tilgængelige statistiske materiale på området ikke er tilstrækkeligt til at belyse kontoruddannedes forudsætninger for og ønsker til videreuddannelse, har vi i efteråret 2011 gennemført en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt personer, der netop har afsluttet en kontoruddannelse med økonomi eller administration som speciale (år ). Undersøgelsen fokuserer på de kontoruddannedes baggrund/adgangsforudsætninger, deres ønsker til videreuddannelse samt deres viden om eksisterede muligheder. Herudover ses der nærmere på hvilke videreuddannelsesmuligheder, de rent faktisk benytter. Resultaterne er valideret undervejs i projektet i samarbejde med Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser Hvad viser registerdata? I perioden har videreuddannelsesfrekvensen for kontoruddannede med specialer ifølge AER ligget på 0,07 med et mindre fald i 2008 til 0,06. Det vil sige, at ud af 100 kontoruddannede var der i 2008 i gennemsnit 6, som videreuddannede sig. 15 Mænd er mere tilbøjelige til at videreuddanne sig end kvinder, og personer over 25 år er mere tilbøjelige til at videreuddanne sig end dem under 25. Ser vi på specialerne, er det flest personer med specialet administration, der påbegynder en videregående uddannelse. Der er dog en række usikkerheder forbundet med AER s opgørelse, som gør det svært at danne sig et dækkende overblik over videreuddannelsesmønstret. Videreuddannelsesfrekvensen er ikke en præcis måling af omfanget af kontoruddannedes videreuddannelse, men er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse, da frekvensen beregnes ud fra, hvorvidt en person var under uddannelse pr. 1. oktober et givent år. Hvis dette ikke er tilfældet, tæller det som om personen slet ikke har været under uddannelse i det pågældende år, desuagtet at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Desuden omfatter videreuddannelsesfrekvensen kun fuldtidsuddannelser, hvilket ikke nødvendigvis giver et retvisende billede, da kontoruddannede i beskæftigelse oftest vælger at videreuddanne sig på deltid. 16 Endelig omfatter statistikken kun uddannelse, som udløser lønrefusion dvs. obligatoriske skoleophold. 15 AER opgør hvert år for Ministeriet for Børn og Undervisning de erhvervsuddannedes videreuddannelsesfrekvens. Uddannelsesoplysningerne stammer fra AER s register og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. 16 EUD Statistik fra Uddannelsesnævnets hjemmeside: 16

17 Uddannelsesaftalernes fordeling på specialer Hvert år udarbejder Uddannelsesnævnet en status på uddannelsesaftaler og deres fordeling på specialer. 17 I 2008 blev der indgået flest uddannelsesaftaler for kontoruddannede med administration som speciale, nemlig 30 % af de aftaler, som blev indgået, mens kun 11,5 % af aftalerne havde økonomi som speciale, jvf. nedenstående figur. Figur 4-1: Uddannelsesaftalers fordeling på specialer inden for kontoruddannede 2008 Kundekontaktcenter Kontorservice Generel Kontor Advokatsekretær Rejseliv Lægesekretær Økonomi Revision Spedition og shipping Offentlig Administration Administration 0,2 0,3 0,8 1,7 2,1 9,3 11,4 12,1 14,1 18,7 29,3 Kilde: EUD Statistik fra Uddannelsesnævnets hjemmeside Ministeriet for Børn og Undervisnings databank En anden måde at undersøge kontoruddannedes videreuddannelsesmønstre er ved at se på den enkelte elevs overgang til uddannelse (EOU). Det faktiske elevtal kan sige noget om overgange mellem uddannelser, f.eks. hvor mange, der fuldfører en erhvervsuddannelse og fortsætter på videregående uddannelse. Blandt de kontoruddannede, der har gennemført hovedforløb, er der kun 4,1 %, der læser videre. 18 Det ses, at de overvejende vælger mellemlange videregående uddannelser som professionsbachelorer og universitetsbachelorer typisk inden for humaniora og samfundsvidenskab. Noget kunne tyde på, at de, der læser videre, vælger at uddanne sig inden for helt andre uddannelsesretninger end kontoruddannelsens administration og økonomi. Det er ikke muligt at se, om de, der læser videre, har en kontoruddannelse med HG-baggrund eller en gymnasial baggrund som STX eller HHX Opgørelsen viser, hvor mange aftaler der cirka to år efter uddannelsesstart har ført til, at eleven er udlært, at ansættelsesforholdet er ophævet eller stadig er aktiv. Opgørelsen omfatter foruden kontoruddannelser med specialer også detailhandelsuddannelsen, handelsuddannelsen samt tandklinikassistentuddannelsen. For kontoruddannede med specialer er der i alt indgået uddannelsesaftaler i 2008, heraf har næsten 70 % af de indgåede elevaftaler medført en udlært elev, dog kan der være op til 10 % flere udlærte, idet status er "uoplyst" for 12 % af alle aftalerne, mens 16 % af aftalerne er blevet ophævet. Dette stemmer godt overens med AER s seneste opgørelse på frafald, som viser, at der var et frafald på 9 % inden for kontoruddannelsen i perioden , og at halvdelen skete inden for prøvetiden. Uddannelsesnævnets opgørelse er baseret på alle aftaler registreret i EASY P i 2008, og status er opgjort medio februar Det samlede antal uddannelsesaftaler vil ikke svare nøjagtigt til de officielle praktikpladsstatistikker, da samme elev kan tælle med flere gange, hvis eleven har indgået flere aftaler i løbet af Den online EOU specifikke dokumentation for 2010 for kontoruddannede er mangelfuld, hvorfor 2009 tal anvendes. 19 Der var i %, som ikke fortsatte på merkantile hovedforløb efter grundforløbet. Det er uden for rammerne af denne opgave at redegøre for, hvilke årsager, der kan forklare det store frafald, da fokus her er på de, der har gennemført hovedforløbet. Der er gennem- 17

18 Tabel 4.2: Overgang til uddannelse 6 måneder efter fuldført merkantilt hovedforløb på kontoruddannelse fordelt på til-uddannelse Total Uoplyst/ukendt 20 96,40% 96,00% 96,10% 96,80% 95,90% 98,90% 96,20% Gymnasiale uddannelser 0,10% Erhvervsfaglige uddannelser 0,60% 0,50% 0,60% 0,40% 0,30% 0,50% Korte videregående uddannelser 0,90% 0,80% 1,00% 0,60% 0,90% 0,90% Mellemlange videregående uddannelser 2,00% 2,50% 2,10% 1,70% 2,50% 2,10% Lange videregående uddannelser 0,20% 0,40% 0,30% 0,10% Total 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% 100,00% Kilde: Udtræk fra Ministeriet for Børn og Undervisnings databank Databanken kan altså benyttes til at give et overblik over det samlede antal kontoruddannede, der efter endt uddannelse vælger at læse videre. Der er dog en lang række udfordringer ved at benytte databanken. For det første er det ikke muligt at se de absolutte tal eller procentsatser for de, der læser på deltid og/eller enkeltfag. De indgår ikke i statistikken. Deltids- og HD-studier indgår i Voksen- og Efteruddannelsesstatistikken (VEU), men det er ikke muligt at krydse denne statistik med overgang til videregående uddannelse. For det andet er det ikke muligt at se uddannelsesbaggrunden for de, der læser videre, hvis uddannelsen er en del af en samlet uddannelse f.eks. om de har en HG. For det tredje er overgangene til videregående uddannelse de seneste år ikke fuldt sammenlignelige med de foregående år, idet visse overgange sker i registermæssig fremtid. Årsagen er det korte tidsrum mellem elevernes afslutning af uddannelse (fra-uddannelse), som oftest vil ligge i starten af sommeren (juni) og påbegyndelse af ny uddannelse (til-uddannelse). Hvis elevens afslutning ligger for tæt på afslutningen af tællingsåret (30. september), er der risiko for, at elevens videre adfærd ikke er registreret (før næste registerår), hvorfor eleven vil indgå i kategorien uoplyst/ukendt Sammenfatning Som det er vist i de foregående afsnit, giver de nuværende metoder til at opgøre videreuddannelsesfrekvenser på ikke et fyldestgørende billede af kontoruddannedes videreuddannelsesaktiviteter. Det skyldes for det første, at kontoransattes videreuddannelse gennem deltidsstudier ikke fremgår af registerdata. For det andet at enkeltfag, som ofte benyttes, heller ikke fremgår af registerdata. Herudover giver de nuværende registerdata ikke mulighed for at se baggrund på de personer, der vælger at påbegynde en videregående uddannelse. Eksempelvis kan fordelingen mellem kontoruddannede med gymnasial og HG-baggrund ikke udledes. ført en række undersøgelser, hvis fokus særligt har været frafald fra erhvervsuddannelserne (se f.eks. Olsen 2008; New Insight 2009; Danmarks Evalueringsinstitut 2009). Disse undersøgelser kaster på forskellig vis lys over frafaldsårsager på grundforløbet eller i overgangen til hovedforløbet. Årsagerne spænder fra socioøkonomisk baggrund til mangel på praktikpladser, oplevelsen af for få fordringer og for lavt fagligt niveau osv 20 Uoplyst/ukendt omfatter de, som efter 6 måneder ikke er overgået til anden uddannelse. 21 Datakilde: INTE (Danmarks Statistik) 18

19 5. Hvad siger de kontoruddannede selv? Dette afsnit analyserer resultaterne af den elektroniske spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i efteråret Spørgeskemaet blev udsendt til i alt 166 respondenter, hvoraf 78 udfyldte spørgeskemaet. Heraf var 14 besvarelser ufuldstændige. Disse indgår ikke i analysen. Det er væsentligt at være opmærksom på, at der blandt respondenterne er en overvægt af personer, der arbejder og ikke er i gang med uddannelse, mens der kun er få, der arbejder samtidig med at de læser, og endnu færre, der læser på fuld tid. Dermed afspejler stikprøven i vid udstrækning den samlede population af kontoruddannede, hvor det kun er ganske få, der videreuddanner sig (6 ud af 100 kontoruddannede videreuddannede sig i 2008). Der er i analysen gjort eksplicit opmærksom på, hvis der er et lille antal respondenter i kategorien Beskrivelse af respondenterne De kontoruddannedes socioøkonomiske baggrund Af de 64 besvarelser kom 56 fra kvinder. Langt størstedelen af respondenterne er født i Danmark (59 personer). Desuden er halvdelen af respondenterne under 26 år, jf. nedenstående figur: Figur 5-1: Respondenternes aldersfordeling år år år år år 14 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse 2011(64 respondenter) 29 personer har taget deres adgangsgivende eksamen i Jylland, mens resten fordeler sig ligeligt i resten af landet. Det sted hvor respondenterne har taget deres adgangsgivende eksamen, svarer i vid udstrækning til deres nuværende bopælssted. Det vil sige, at flertallet er blevet boende i det område, hvorfra de er færdiguddannede jf. nedenstående figur. 22 Kategorierne er; 1) ansat i offentlig virksomhed, 2) ansat i offentlig virksomhed og i gang med efteruddannelse/en videregående uddannelse, 3) ansat i privat virksomhed, 4) ansat i privat virksomhed og i gang med efteruddannelse/en videregående uddannelse, 5) i gang med en videregående uddannelse på fuld tid, 6) uden arbejde og ikke under uddannelse. 19

20 Figur 5-2: Respondenternes geografiske fordeling 10 Jylland Storkøbenhavn 28 Fyn 14 Øvrige Sjælland, Lolland Falster og Bornholm 12 Kilde: Spørgeskemaundersøgelse 2011(64 respondenter) De kontoruddannedes uddannelsesmæssige baggrund Den største svarprocent findes blandt de, der netop har færdiggjort deres uddannelse på det merkantile område, da 2/3 blev færdiguddannet i årerne Dette kan skyldes, at de, som er blevet færdige tidligere, har fået ny mailadresse. Respondenterne fordeler sig ligeligt mellem kontoruddannede med økonomi som speciale og kontoruddannede med administration som speciale. Undersøgelsen afviger derfor en smule i forhold til fordelingen på specialer, da der på landsplan er en klar overvægt af personer med administration som speciale. Således blev der i 2010 færdiguddannet kontoruddannede, hvoraf 29 % havde administration som speciale, mens kun 9 % havde økonomi som speciale. 28 af respondenterne er kontoruddannede med HG-baggrund, mens 32 har en kontoruddannelse med gymnasial baggrund, primært i form af en HHX eller HGS 23, men gruppen indeholder også respondenter med en STX baggrund, jf. nedenstående figur. 23 En erhvervsuddannelse tager normalt fire år, men STX ere, HF'ere og HTX'ere kan tage et kortere skoleforløb på 12 uger, som hedder HGS. Derefter er der en praktikdel på to år i en virksomhed 20

21 Figur 5-3: Respondenternes uddannelsesmæssige baggrund HG (Handelsskolens Grundforløb) 44% HHX (Højere Handelseksamen) HGS (Handelsskolens grundforløb for studenter) 20% 19% STX (Alment Gymansium) 11% Ny mesterlære Andet Erhvervserfaring HTX (Højere Teknisk Eksamen) 3% 2% 2% 0% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse 2011(64 respondenter) 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Kontoruddannedes nuværende beskæftigelse Halvdelen af undersøgelsens respondenter er ansat i en privat virksomhed. Den anden halvdel fordeler sig relativt ligeligt mellem enten at være offentligt ansat, fuldtidsstuderende eller uden arbejde og ikke i gang med en uddannelse. Undersøgelsen viser, at de kontoruddannedes baggrund (HG, STX HTX m.v.) ingen tydelig sammenhæng har med, hvorvidt de er ansat i en privat eller offentlig virksomhed. De mest gængse stillingsbetegnelser blandt de kontoruddannede, som har deltaget i undersøgelsen, er kontorassistent, økonomiassistent og bogholder. Langt størstedelen arbejder i virksomheder med mere end 25 ansatte. Den kendsgerning, at flertallet af beskæftigede i undersøgelsen er ansat hos større virksomheder, kan ikke afvises at have indflydelse på, hvilke efteruddannelsesmuligheder eller videregående uddannelsesmuligheder, der benyttes og omfanget heraf. Ofte har større virksomheder flere ressourcer til rådighed og kan have lettere ved at erstatte en medarbejder, hvis uddannelsen finder sted i arbejdstiden Hvem læser videre og hvilke videreuddannelsesmuligheder benyttes? Dette afsnit ser nærmere på, hvad der kendetegner de kontoruddannede, som vælger at læse videre. Det er et begrænset antal personer i undersøgelsen (15 personer i alt). Undersøgelsen viser, at det er privatansatte, som vælger at læse videre, og at ingen af de personer, som arbejder inden for den offentlige sektor, samtidig er i gang med efteruddannelse og/eller videregående uddannelse. Der er desuden også kun en mindre del af undersøgelsens respondenter, som er i gang med videregående uddannelse på fuld tid. 24 Lignende konklusioner findes i analyser udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut 2011 Virksomhedernes brug og vurdering af AMU, Danmarks Evalueringsinstitut 2008 Nyt AMU med fokus på kompetencer og fleksibilitet samt Finansministeriet 2006 Livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet rapport fra Trepartsudvalget Bind 1: Den fremtidige voksen- og efteruddannelsesindsats 21

22 Det er typisk personer med gymnasial baggrund, som læser videre (HHX, HTX, STX) samtidig med, at de arbejder i en privat virksomhed. Det er derudover også primært den gruppe, som læser videre på fuld tid. Undersøgelsen viser, at videreuddannelsesfrekvensen for respondenterne, som samtidig er i beskæftigelse, ikke er specialeafhængig. Det er primært de yngre kontoruddannede, der læser videre, især på fuld tid. 25 De privatansatte, som læser videre arbejder i store virksomheder, som betaler for deres uddannelser, og de forventer ikke umiddelbart at skifte job efter endt videreuddannelse. Videreuddannelsen handler i højere grad om at styrke kompetencer og muligheder på sigt, f.eks. hvis vedkommende gerne vil avancere og fremme sine karrieremuligheder. At respondenterne ikke forventer at skifte job efter endt uddannelse kan også skyldes, at man i højere grad føler sig forpligtet overfor sin arbejdsgiver, da de dækker uddannelsesomkostninger. De videreuddannelsesmuligheder, som benyttes blandt respondenterne, er: Akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring Finansøkonom Markedsføringsøkonom Fuld HD Enkeltfag HD Hvor de fleste, der er i ansættelse, læser fag eller gennemfører uddannelser inden for det administrative område forholder det sig imidlertid anderledes blandt de respondenter, der læser på fuld tid. De respondenter der i undersøgelsen læser på fuld tid, er alle i gang med en professionsbachelor. Halvdelen af dem er i færd med at skifte branche primært til social- og sundhedsområdet. De vælger således at uddanne sig inden for helt andre uddannelsesretninger end kontoruddannelsens administration og økonomi. Dette skift kan også identificeres i den generelle statistisk fra databanken, som viser, at de som læser videre, overvejende vælger netop mellemlange videregående uddannelser som professionsbachelorer og universitetsbachelorer typisk indenfor humaniora og samfundsvidenskab. Denne bevæggrund afspejles også i baggrunden for at vælge at videreuddanne sig blandt alle de respondenter, der er i gang med videreuddannelse, Lidt under halvdelen af de respondenter, der arbejder og læser samtidig begrunder efteruddannelse og/ eller videregående uddannelse med, at de gerne vil videre med deres karriere, mens ca. 1/4 del fortæller, at de gerne vil dygtiggøre sig. Den resterende fjerdedel ønsker at skifte branche. Det er interessant, at der ikke er nogen respondenter, der har begrundet efteruddannelse og/eller videregående uddannelse ved at vælge svarkategorierne, det er nødvendigt for at kunne arbejde i branchen, eller arbejdsgiver kræver det. Det peger på, at beslutningen om at efteruddanne sig i første række tages af de kontoruddannede selv uden skelen til virksomhedens behov. De kontoruddannede, som videreuddanner sig, udtrykker, at de er glade for at studere, og at den valgte uddannelse lever op til deres forventninger. Desuden antyder resultaterne, at deres kompetencer har været tilstrækkelige ved studiestart, da de fleste (12 ud af 15) angiver, at de ikke har haft vanskeligheder ved at følge med i undervisningen. Der er ingen af de 15, som har overvejet at afbryde uddannelsen. Dette antyder, at når de kontoruddannede påbegynder en videreuddannelse, er det velovervejet. 25 Der er tale om meget få respondenter, hvorfor der ikke kan foretages generaliseringer på baggrund heraf. 22

23 5.3. Virksomhedernes egen uddannelse af medarbejdere Videreuddannelse foregår også internt i virksomheden, og undersøgelsen viser, at kun ganske få (5 personer) har deltaget i efteruddannelseskurser eller forløb på deres arbejdsplads inden for de sidste to år, og at de kurser, de deltager på, er af kortere varighed, nemlig 1-2 dage primært inden for it eller introduktion til den pågældende virksomhed. Det er grundliggende virksomhederne selv, som afholder disse kurser. Dette kan derfor ikke anses som værende decideret videreuddannelse for at kunne varetage en konkret arbejdsopgave inden for det merkantile felt. Dette yderst begrænsende antal af respondenter, som udtrykker, at de har været på interne kurser, kan have flere forklaringer. Enten sender virksomhederne simpelthen ikke deres medarbejdere på interne kurser, ellers kan det være valget af ordet efteruddannelse, der hindrer respondenterne i at tænke på andre videreuddannelsestilbud, som de har modtaget på arbejdspladsen De kontoruddannedes overvejelser om efteruddannelse og/eller videregående uddannelsesmuligheder Undersøgelsen viser, at 21 ud af de 49 respondenter, som ikke er under uddannelse på nuværende tidpunkt, gør sig overvejelser i forhold til at videreuddanne sig. 12 personer har en konkret uddannelse i sigte. Disse respondenter er desuden yderst åbne i forhold til at tage en efteruddannelse og/eller videregående uddannelse på et senere tidspunkt, og det er blot en mindre andel, som mener, at de har tilstrækkelige kompetencer for fremtiden eller har brugt nok tid på skolebænken. Det bliver dog tilsyneladende ved overvejelserne om videreuddannelse, når vi sammenholder med videreuddannelsesfrekvensen for kontoruddannede generelt, der, som tidligere nævnt, ligger på 0, Det er hverken udbuddet af uddannelsesmuligheder eller at de har brugt tilstrækkeligt med tid på uddannelse, som afholder de kontoruddannede fra at videreuddannede sig, da kun henholdsvis en person påpeger, at der mangler relevante efteruddannelse og/eller videregående uddannelsesmuligheder, og fire at de har fået nok af uddannelse. Derimod kan undervisningsafgiften anses som værende en barriere, idet syv udtrykker, at de ikke har råd til at videreuddanne sig på nuværende tidspunkt. Nedenstående Figur 5.7. viser respondenternes overvejelser omkring videreuddannelse: 26 Det er væsentligt at gøre opmærksom på, at de respondenter, der deltager i undersøgelsen, er færdiguddannede inden for de sidste fire år. Det kan ikke udelukkes, at det påvirker undersøgelsens resultater og måske kan bidrage til at forklare den store andel, der overvejer videregående uddannelse. Flere af de videregående uddannelser kræver, som nævnt i Kapitel 3, forudgående erhvervserfaring. 23

24 Figur 5-4: Overvejelser omkring videreuddannelse kontoruddannede (for personer der ikke er under efteruddannelse og/eller videregående uddannelse) 7 9 Ja, men jeg har ikke bestemt mig for en uddannelse endnu Ja, jeg overvejer en konkret uddannelse Nej, jeg er godt tilfreds med mit job og mine kompetencer lige nu Nej, ikke på nuværende tidspunkt, men måske senere Nej, Jeg har allerede de kompetencer, der er brug for i mit nuværende job Nej, Jeg synes ikke der er nogle relevante efter-/videreuddannelsesmuligheder Nej, Jeg har brugt nok tid på skolebænken Nej, Jeg har ikke råd til at efter-/videreuddanne mig Kilde: Spørgeskemaundersøgelse 2011(49 respondenter) Af figur 5.8.fremgår sammenhængen mellem overvejelser omkring efteruddannelse og/eller videregående uddannelse og uddannelsesmæssig baggrund. Det er flere kontoruddannede med HGbaggrund, der påpeger økonomiske forhold som værende en barriere for videreuddannelse. Således nævner fem personer dette sammenlignet med to med gymnasial baggrund. Der er en (svag) tendens til, at respondenter med gymnasial baggrund i højere grad gør sig overvejelser omkring efteruddannelse og/eller videregående uddannelse både på nuværende eller et senere tidspunkt. Elleve har svaret at de overvejer en uddannelse, men ikke har bestemt sig for en eller at de ikke overvejer det nu måske senere, mens tallet er otte for kontoruddannede med HG-baggrund. Såfremt man ser på de konkrete planer for efteruddannelse og/eller videregående uddannelse er der en ligelig fordeling mellem kontoruddannede med en gymnasial baggrund og HG-baggrund. Det tyder altså på, at flest med en gymnasial baggrund overvejer videreuddannelse, men når der er tale om konkrete uddannelser, er fordelingen jævn. Det er væsentligt at være opmærksom på, at svarene udelukkende gælder de respondenter, der ikke er under uddannelse. Det vil sige, at svarene ikke kan fortælle noget om, hvorvidt overvejelserne reelt realiseres. Samtidig er der tale om et begrænset antal respondenter i kategorien. 24

25 Figur 5-5: Overvejelser om efteruddannelse og/eller videregående uddannelse fordelt på baggrund 27 Nej, Jeg har ikke råd til at efter- /videreuddanne mig 2 5 Nej, Jeg har brugt nok tid på skolebænken 2 3 Nej, Jeg synes ikke der er nogle relevante efter- /videreuddannelsesmuligheder 0 1 Nej, Jeg har allerede de kompetencer, der er brug for i mit nuværende job 0 2 Kontoruddannelse med gymnasial baggrund (HHX og HGS herunder STX, HTX og HF) 23 respondenter Nej, ikke på nuværende tidspunkt, men måske senere 4 6 Kontoruddannelse med HG baggrund (Handelsskolens Grundforløb) 24 respondenter Nej, jeg er godt tilfreds med mit job og mine kompetencer lige nu 1 1 Ja, jeg overvejer en konkret uddannelse 6 6 Ja, men jeg har ikke bestemt mig for en uddannelse endnu Kilde: Spørgeskemaundersøgelse 2011 (47 respondenter) 27 Datasættet omfattede i alt 49 respondenter, men da der kun var 1 respondent i kategorien Ny Mesterlære (som fandt at videreuddannelse ikke var relevant på nuværende tidspunkt men måske senere) og 1 respondent med Erhvervserfaring (som er godt tilfreds med sit job og sine kompetencer) er disse ikke medtaget i figuren. 25

26 5.5. Viden om videreuddannelsesmuligheder Der mangler tydeligvis viden om de forskellige videreuddannelsesmuligheder blandt de 49 respondenter, som hverken er i gang med videreuddannelse på del- eller fuldtid. Næsten en tredjedel udtrykker ligefrem, at de ikke kender noget til de forskellige videreuddannelsesmuligheder. Figur 5-6: Generel viden om videreuddannelsesmuligheder blandt de personer der ikke er under efteruddannelse og/eller videregående uddannelse) 8 14 Jeg har et godt overblik over de forskellige videreuddannelsesmuligheder Jeg kender kun lidt til de forskellige videreuddannelsesmuligheder 27 Jeg kender ikke noget til de forskellige videreuddannelsesmuligheder Kilde: Spørgeskemaundersøgelse 2011 (49 respondenter) Der er svag tendens til, at de, der har den største viden om videreuddannelsesmuligheder, er kontoruddannede med gymnasial baggrund (HHX, HTX og STX). Næsten halvdelen af dem med HGbaggrund, som ikke er i gang med videreuddannelse, udtrykker, at de ikke har kendskab til de forskellige videreuddannelsesmuligheder, som findes for kontoruddannede med speciale i administration eller økonomi. Når vi ser på kendskab til eksistensen af konkrete uddannelser, har langt størstedelen, i modsætning til ovenstående, hørt om de forskellige uddannelsesmuligheder og tilkendegiver, at de ved hvordan, de kan finde information om uddannelserne. Det kan således konkluderes, at de kontoruddannede har hørt om uddannelsesmulighederne, men at de ikke har et indgående kendskab til dem. De, som ikke er i uddannelse, er interesserede i stort set de samme uddannelser, som følges af de, der er i uddannelse. Flest er således interesserede i HD-enkeltfag og uddannelsen til finansøkonom. De kontoruddannede har dog ikke gjort noget aktivt i forhold til at søge information eller søge om optagelse på uddannelserne, og det er kun under fem af respondenterne, som vil søge ind ved førstkommende ansøgningsfrist. Markedsføringsøkonom og serviceøkonom har også interesse blandt de kontoruddannede. Der er desuden kun ganske få, som ikke har kendskab til disse fire uddannelsesmuligheder. Respondenterne har ikke oplevet, at de ikke havde de fornødne kompetencer og kvalifikationer til at blive optaget på en konkret uddannelse, hvilket ikke stemmer helt overens med de interviewede stu- 26

27 dievejlederes udsagn om videreuddannelsesmuligheder for kontoruddannede med HG-baggrund som nævnt ovenfor. Studievejlederne udtrykker nemlig, at det oftest kan være svært for en kontoruddannet med HG-baggrund at blive optaget på f.eks. finansøkonom på trods af sin erhvervserfaring. De kontoruddannedes egen opfattelse af dette kan skyldes, at de ikke har forsøgt endnu, og derfor reelt ikke er klar over, hvorvidt deres EUD og erhvervsfaring vil være adgangsgivende. Figur 5-7: Kendskab til og interesse for bestemte uddannelser blandt de, der ikke er under efter/videregående uddannelse) Gnsn. HD enkeltfag Fuld HD Professionsbachelor Serviceøkonom Markedsføringsøkonom Logistikøkonom Handelsøkonom Finansøkonomi Administrationsøkonom Økonomi- og ressourcestyring (VVU) Ledelse (VVU) Kommunikation og formidling (VVU) International handel og HR (VVU) Finansiel rådgivning (VVU) Ikke interesseret i denne uddannelse Ikke hørt om denne uddannelse Interesseret, men har ikke gjort noget aktivt Søgt information om uddannelsen, men kan ikke finde noget Søgt information om uddannelsen, men jeg kan ikke komme ind 0% 20% 40% 60% 80% 100% Søgt information om uddannelsen, og påtænker at søge inden førstkommende ansøgningsfrist (søger om optagelse på enkeltmoduler i uddannelsen) Søgt information om uddannelse, og påtænker at søge inden førstkommende ansøgningsfrist (søger om optagelse på fuld uddannelse) Kilde: Spørgeskemaundersøgelse 2011(49 respondenter) 5.6. Sammenfatning Opsamlende viser spørgeskemaundersøgelsen, at der kun er ganske få, der læser videre, og at det primært er privatansatte fra større virksomheder, der er i gang med en videregående uddannelse. Det er ikke specialeafhængigt, hvorvidt man læser videre eller ej. De benyttede uddannelsesmuligheder inden for det merkantile område er ifølge undersøgelsen Akademiuddannelsen i økonomi- og ressourcestyring, Finansøkonom, Markedsføringsøkonom, Fuld HD og Enkeltfag HD. Endelig er der en 27

28 lille andel, der uddanner sig ud af det administrative område for helt at skrifte branche, og det er primært dem, som læser på fuldtid. Der er en svag tendens til, at de kontoruddannede med gymnasial baggrund (HHX, HTX, STX) både er dem, der i højere grad læser videre, har størst viden om videreuddannelsesmulighederne og gør sig flest overvejelser omkring at læse videre. Der er dog også en del kontoruddannede med HGbaggrund, der gør sig overvejelser, og blandt denne gruppe nævnes økonomien oftest som barriere. Generelt, udtrykker de kontoruddannede, at de kun kender lidt til videreuddannelsesmulighederne, men når man nævner de forskellige muligheder, kendes de fleste dog godt af respondenterne. Det tyder på, at de kontoruddannede ikke har et indgående kendskab til videregående uddannelsesmuligheder, men kun kender uddannelserne af navn. 28

29 6. Virksomhedscasestudier Dette kapitel belyser dels virksomhedernes krav til nyuddannede kontormedarbejdere, dels nogle af de typiske jobfunktioner, som de varetager, dels medarbejderenes formelle kvalifikationer, herunder efteruddannelsesaktiviteter. Dernæst ser kapitlet nærmere på forskelle og ligheder i jobfunktioner, som forskellige faggrupper på det administrative område varetager. Kapitlet bygger på kvalitative casestudier i otte virksomheder fordelt på forskellige typer af brancher (transport, nærings- og nydelsesmiddel, bygge og anlæg, kemi og medicin samt en gros) 28. Der er gennemført dybdegående kvalitative interview med virksomhedernes rekrutteringsansvarlige 29 og medarbejdere, der udfører administrative og økonomiske funktioner. Der er i udvælgelsen af virksomheder og i interviewene med medarbejdere lagt vægt på, at der skal være tale om nyuddannede kontoransatte uden flere års erhvervserfaring Virksomhedernes krav til kontormedarbejdere Flere af de virksomheder, vi har talt med, foretrækker at rekruttere kontoruddannede medarbejdere blandt deres (færdiguddannede) elever. Virksomheden Metro Cash and Carry, som er Danmarks største engrosvarehus, har aktuelt knap 50 elever, hvoraf en tredjedel forventes at blive fastansat efterfølgende. Det afhænger af en lang række forskellige faktorer, hvorvidt der tilbydes fastansættelse til elever efter endt uddannelse. Det afhænger blandt andet af, hvordan eleven har klaret sig i sin elevtid, om de har potentiale, om de passer ind i virksomhedskulturen, og hvorvidt der er en stilling ledig. To af virksomhederne har ikke aktuelt elever og rekrutterer personale på traditionel vis gennem annoncer på Internettet, opslag på relevante skoler og i aviser. Flere virksomheder ønsker kontormedarbejdere med gymnasial baggrund Virksomhederne stiller store krav til nyuddannede kontormedarbejdere, men der er stor forskel på hvilke krav. For nogle virksomheder er det tilstrækkeligt, at medarbejderen har gennemført en kontoruddannelse, mens det hos andre virksomheder tillige er et krav, at vedkommende har en gymnasial baggrund i form af f.eks. STX eller HHX. Seks ud af de otte case virksomheder udtrykker krav om gymnasial baggrund. Der kan ikke udledes nogen sammenhæng mellem type af branche og krav om gymnasial baggrund. Derimod ses der en sammenhæng i forhold til type af speciale. Det kræves oftere af kontoruddannede med økonomi som speciale, at de har en gymnasial baggrund sammenlignet med kontoruddannede med administration som speciale. Det skyldes, ifølge virksomhederne, at medarbejdere med en gymnasial baggrund har en større faglig ballast i forhold til sprogkundskaber og talbehandling. Vi føler ikke, at HG erne kan nok i forhold til talforståelse (interview med Sanistål). 28 Virksomhedscasene er af ressourcemæssige hensyn afgrænset til den private sektor. Kontoruddannelsen dækker inden for den private sektor meget forskellige administrative profiler lige fra højt specialiserede funktioner som f.eks. revisorassistent med klare karriereforløb til administrative medarbejdere med brede almene administrative funktioner uden klart afgrænsede jobfunktioner og karriereforløb, hvor det i stedet er bredere almene og personlige kompetencer, der vægtes, typisk kombineret med it- kompetencer. Begrundelsen for valget af den private sektor er også, at den merkantilt uddannede arbejdskraft har potentielle forudsætninger for at spille en helt central rolle i serviceinnovation, som har en stigende betydning for vækst og udvikling i Danmark. 29 I flere tilfælde har den rekrutteringsansvarlige også været leder af det administrative kontor. 29

30 Eksempel på virksomhed der målrettet rekrutterer kontormedarbejdere med gymnasial baggrund Danisco er blandt verdens førende producenter af ingredienser til industrien både i form af fødevareingredienser og industrielle ingredienser. Danisco operer i 40 lande og havde ved udgangen af regnskabsåret 2008/09 (april 2009) ca medarbejdere og en årlig omsætning på omkring 13 mia. kr. Danisco blev i 2011 opkøbt af den amerikanske kemikaliekoncern Dupont. Danisco ansætter flest medarbejdere, der har en kontoruddannelse med økonomi som speciale. I afdelingen i Grindsted er der ti ansatte med økonomi som speciale og fem medarbejdere med administration som speciale. Danisco synes, at der er stor forskel på de kompetencer, som merkantilt uddannede med en gymnasial baggrund (STX, HTX, HHX) og handelsskolernes grunduddannelse (HG) har. Danisco søger målrettet efter medarbejdere med en gymnasial baggrund, hvis de skal ansætte en kontoruddannet medarbejder med økonomi som speciale, da de efter virksomhedens opfattelse er dygtigere til at arbejde med databaser, regneark og talformidling end de, der gennemfører en kontoruddannelse med HG baggrund. For kontormedarbejdere med administration som speciale er det ikke et krav. Her ansættes medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund. For andre virksomheder betyder baggrund mindre. Eksempel på virksomhed hvor der ikke er krav om gymnasial baggrund Frode Laursen er et dansk logistik- og godstransportfirma. Frode Laursen leverer logistikløsninger til dagligvaremarkedet og byggebranchen, hvor de blandt andet varetager opbevaring af varer og materialer samt butiksdistribution. I 2010 beskæftigede firmaet medarbejdere. Sammen med søsterselskaberne og det delvist ejede oliedistributionsselskab Skanol A/S havde virksomheden en årlig omsætning i 2010 på 1.4 milliarder kroner. Virksomheden rekrutterer kontormedarbejdere bredt, og det er ikke afgørende, hvorvidt ansøgere er i besiddelse af en kontoruddannelse med HG, HHX eller HGS (HF, STX, HTX). Det er det generelle indtryk, der tæller. De nyuddannede kontormedarbejdere, som ansættes er de rigtig gode, dem som virkelig har noget talent. Hos Frode Laursen betyder det at være i besiddelse af en mental skarphed, hvor man har forståelse for virksomhedens forretningsmodel, og hvor man af eget initiativ bidrager til at udvikle den. En ud af de otte case virksomheder en logistikvirksomhed i Nordjylland rekrutterer kun kontoruddannede medarbejdere med HG-baggrund. Virksomheden antager, at hvis man først har valgt den gymnasiale vej, har man som udgangspunkt været på vej i en anden og mere boglig retning og ofte ikke forestillet sig at blive kontorelev efterfølgende. Virksomhederne efterlyser større talforståelse og bedre sprogkompetencer Flere virksomheder i undersøgelsen giver udtryk for, at de færdigheder og kompetencer, som en nyuddannet kontormedarbejder er i besiddelse af, er på for lavt et niveau. Det gør sig især gældende inden for økonomi. De mangler færdigheder inden for projektforståelse, anvendelse af budgettal i praksis og formidling af økonomiske nøgletal til forskellige modtagergrupper. En virksomhed afviser helt at ansætte nyuddannede uden erhvervserfaring, medmindre de er oplært internt i virksomheden. Virksomhederne efterlyser altså næsten enstemmigt en større talforståelse hos medarbejdere med 30

31 økonomi som speciale, men som det ses varierer det, hvorvidt ønsket udmøntes i krav om gymnasial baggrund. Flere virksomheder efterlyser desuden på tværs af specialer bedre fremmedsprogkompetencer især engelsk. Adskillige rekrutteringsansvarlige peger på, at engelsk med fordel kunne være en mere integreret del af uddannelsen. Virksomhederne har meget høje forventninger til sprogkompetencer. Eksempel på virksomhed hvor et højt niveau i engelsk er et krav Aalborg Portland Nordic Cement and RMC er som en del af Aalborg Portland Group Danmarks eneste cementproducent med produktion på fabrikken i Danmark. Virksomheden eksporterer til 70 forskellige lande verden over. Aalborg Portland Group har, udover produktion i Danmark, også produktionssteder i Egypten, Malaysia, Kina og USA. Deres produktportefølje består af grå og hvid cement samt færdigblandet beton, hvoraf det meste bliver fremstillet i Danmark og Skandinavien. Aalborg Portland havde i 2010 en nettoomsætning på millioner kroner. Virksomheden beskæftiger cirka 1600 medarbejdere på verdensplan. Ca. en tredjedel heraf er ansat i Danmark. Hos Aalborg Portland er det et altafgørende parameter, at kontoruddannede behersker engelsk både i skrift og tale, da det er koncernsprog i virksomheden. Samtidig er det vigtigt at kunne forstå norsk. Virksomheden har flest kontormedarbejdere med økonomi som speciale. De rekrutteres primært gennem ansættelse af virksomhedens færdiguddannede elever. Generiske arbejdstager-kompetencer tillægges stor vægt Det blev i virksomhedsinterviewene fremført, at generiske kompetencer, som f.eks. evnen til at planlægge og prioritere opgaver, at være i stand til at begå sig på en arbejdsplads og til at kunne arbejde effektivt, bliver vægtet højt uanset faglig baggrund på det administrative område. Det samme gælder krav til effektivitet og planlægning. Det afspejles også i annonceopslag, hvor der bliver lagt vægt på omstillingsparathed, innovative evner og ansvarlighed. De generiske kompetencer er de vigtigste En større logistikvirksomhed i Nordjylland (som ønsker anonymitet i undersøgelsen) tillægger ikke de kontoruddannedes baggrund (HG, HHX eller HGS (STX, HF, HTX)) væsentlig betydning. Der lægges vægt på kontormedarbejderes sociale og innovative kompetencer, dvs. hvorvidt vedkommende kan begå sig alle steder i koncernen, og om vedkommende kan generere og prioritere nye typer af ideer og input. Virksomheden stiller krav om, at man er i stand til at kommunikere med mange forskellige typer mennesker, at man evner at samarbejde effektivt i team, at man er nysgerrig og har gåpåmod, og at man har en generel forståelse for, hvordan en virksomhed fungerer og kender vigtigheden af, at man overholder deadlines. Sammenfattende synes virksomhedernes krav til nyuddannede medarbejdere at være meget høje. Der stilles både krav om generiske, sproglige og i særdeleshed økonomiske kompetencer. Næste afsnit viser, at det i nogle tilfælde kan hænge sammen med, at de funktioner, som kontoruddannede skal varetage, er på et højere kompetenceniveau, end uddannelsen giver. 31

32 6.2. Medarbejdernes jobfunktioner og formelle kvalifikationer herunder efteruddannelse De fleste af de medarbejdere, der er interviewet, er kontoruddannede. 30 Flere af dem har været elev hos deres nuværende arbejdsgiver. Der er en ligelig fordeling mellem respondenter med økonomi som speciale og administration som speciale. Jobfunktioner Arbejdsmarkedet for kontor med specialer favner meget bredt, idet det omfatter mange forskellige brancher og sektorer (både offentlig og privat) samt mere generelle jobfunktioner og specialistfunktioner. Det kan derfor ikke undre, at der også er stor forskel på, hvilke jobfunktioner, de enkelte interviewede medarbejdere besidder alt afhængig af specialisering, erfaring samt virksomhedens og afdelingens størrelse. Der er dog en tendens til, at medarbejderne i mindre virksomheder skal have kvalifikationer på tværs af økonomi og administration således, at de både kan udføre forefaldende kontorarbejde og samtidig varetager personale- og lønadministration. 31 I de større virksomheder har den udbredte projektorganisering medført, at flere fungerer som koordinatorer og tovholdere på opgaver. De medarbejdere, vi har talt med, udfører en bred vifte af opgave. Nogle beskæftiger sig med økonomi og er ansat som lønbogholdere, kreditorbogholdere eller som controllere. Andre er beskæftiget med planlægning, administration og personale, uddannelse eller internt salg. Nedenfor gengives eksempler fra interviewene for forskellige typer af jobfunktioner. HR Assistent Anette er HR Assistent. Hun blev færdiguddannet i 2006 med speciale i administration. Hun varetager personaleadministration og kompetenceudvikling i virksomheden. I sit daglige virke har hun behov for kendskab til personalejura, generel administration, projektledelse og LEAN. Annette har selv videreuddannet sig i form af en HR konsulentuddannelse, hvor hun lærte om HR, rekruttering, jura, afskedigelser og strategiarbejde, og ser i den forbindelse personer med en kandidatgrad i erhvervsøkonomi (cand.merc.) som sine største konkurrenter. Desuden har hun deltaget på kurser inden for personlig udvikling. Annette mener ikke, at hun umiddelbart har haft brug for kompetencer, der har manglet i hendes kontoruddannelse, men nævner blot, at det indhold, som blev gennemgået på uddannelsen, var meget generelt i forhold til, hvordan tingene egentlig forholder sig ude i virksomheden. HR konsulent Anne er nyuddannet med speciale i administration og en gymnasial baggrund (STX). Hun varetager alt der vedrører personale i det daglige, nemlig løn, kontrakter og advarsler [ved pligtforsømmelser]. Hun har ikke følt, at hun manglede kompetencer efter endt uddannelse, men blev opfordret af sin chef til at læse videre. Hun valgte en merkonomuddannelse i ledelse, da hun har ambitioner om at blive leder i fremtiden. Hun havde hørt om uddannelsen gennem en kollega. Kontorassistent i salgsafdeling Nyuddannede Lene med speciale i administration og HHX baggrund er kontorassistent i en salgsafdeling, hvor hun varetager udfærdigelse af tilbud, markedsføring og kontakt til kunder. Hun er desuden ansvarlig for virksomhedens webportal. Hun har ikke deltaget i nogen form for efteruddannelse og/eller videregående uddannelse. 30 I tre virksomheder, hvor der også var ufaglærte ansat til at varetage administrative funktioner, blev der fortaget interview med både de faglærte og ufaglærte medarbejdere. 31 Se evt. også Teknologisk Institut (2009): Administrative kvalifikationskrav i logistik og planlægning af transport. 32

33 Uddannelsesansvarlig Susanne er uddannelsesansvarlig. Hendes daglige arbejdsopgaver er elevuddannelse, rekruttering af nye elever, koordinerende opgaver med hensyn til ekstern uddannelse på internat, planlægning af fremtidig intern uddannelse, planlægning af uddannelse, som søges via kompetencefonde, diverse ad hoc opgaver som f.eks. nyhedsbreve samt koordinering af opgaver for 44 butikker. Susanne tilegner sig ny viden ved at deltage på relevante kurser som f.eks. præsentationsteknik og power point. Hun har ikke haft en mentor tilknyttet under sin ansættelse. Hun vurderer, at de nærmeste konkurrenter til samme type stilling som hendes er personer på kandidat- eller bachelorniveau. Controller Pia arbejder i finance afdelingen i en større virksomhed. Hun er kontoruddannet med økonomi som speciale. Hun har været på flere typer efteruddannelseskurser siden hun blev færdig som kontorelev for fire år siden blandt andet inden for kundeforståelse, samarbejde og økonomi. Hendes vigtigste opgaver er kreditering, regnskab, bogføring og lønkørsel samt vedligehold af kundestamdata. Assistent i eksportafdeling Bettina afsluttede i 2009 sin kontoruddannelse med administration som speciale og blev efterfølgende fastansat i samme virksomhed, som hun blev færdiguddannet elev. Betinna har en HGS. Hendes arbejdsopgaver er blandt andet booking af gods og udarbejdelse af tolddokumentation samt ordreopfølgning, afregning og diverse certificeringer vedrørende specielle kundeaftaler. Derudover har diverse opgaver fra hendes elevtid rundt i virksomheden hængt ved, bl.a. bestilling af rejser og hoteller. Hun tilegner sig ny viden gennem samtale med mere erfarne kolleger og ved information fra sin nærmeste leder, når denne f.eks. har deltaget i informationsmøder med SKAT og lignende. I forbindelse med en tildeling af mere ansvar og funktionen som tovholder på en større kundeaftale, udtrykker Bettina, at hun har manglet større kompetencer inden for speditørfeltet, end hun tilegnede sig som kontorelev. Hun siger dog, at det ikke har været en decideret mangel i hendes uddannelse, men at det havde været nyttigt med et dybere kendskab til nogle ting. En stor del har hun dog efterfølgende tilegnet sig (overfladisk kendskab til) gennem kolleger. Planlægger Marianne blev færdiguddannet i 2001 og fik efterfølgende tilbudt et barselsvikariat hos samme virksomhed. Efter barselsvikariatet blev hun fastansat som planlægger. Mariannes primære jobfunktioner er optimering og konsekvensberegning inden for materielplanlægning, løbende kommunikation med interne interessenter samt koordinering af diverse interne virksomhedsaktiviteter. Marianne har deltaget i en række forskellige efteruddannelseskurser blandt andet i konflikthåndtering og samarbejde, værdier og organisationer samt salg. Bogholder Vibeke blev efter endt elevtid i 2008 tilbudt fastansættelse hos samme virksomhed, hvor hun blev udlært. Hun varetager booking og opfølgning af forsendelser, kontrol af fakturaer, reklamationsbehandling, ordrebehandling af ordrer til datterselskaber, prisforespørgsler. Hun havde en oplæringsansvarlig tilknyttet under sin elevtid. Hun føler sig godt rustet med sin uddannelse til at varetage de funktioner, hun skal påtage sig i virksomheden. Hun har ikke siden sin elevtid deltaget i efteruddannelse og/eller videregående uddannelse og har ikke oplevet det som et krav. Hun har flere gange overvejet at gå i gang med en videregående uddannelse, men finder det vanskeligt, da de fleste videregående uddannelser kræver, at hun læser supplerende HF fag. Dette er ikke foreneligt med hendes nuværende familiesituation med mindre børn. 33

34 Efteruddannelse og/eller videregående uddannelse Som det ses af ovenstående, findes der mange forskellige typer jobfunktioner for kontoruddannede med specialer. De færreste virksomheder har en fast praksis for kurser eller efter, -/videregående uddannelse, som tilbydes kontoruddannede medarbejdere. I første omgang oplæres de nyansatte kontormedarbejdere gennem sidemandsoplæring, men de opfordres forholdsvist tidligt i forløbet til individuel videreuddannelse, hvis de kan rumme det ved siden af deres job. De virksomheder, vi har talt med, dækker studieafgifter og bøger. Samtlige af de interviewede virksomheder nævner HDenkeltfag som værende de mest populære efteruddannelsestiltag blandt deres kontoruddannede medarbejdere. Af andre uddannelser nævnes: Akademiuddannelser inden for ledelse Opgradering på it-kurser (f.eks. Excel) Ledelse og samarbejdskurser Præsentationsteknik HD-enkeltfag typisk inden for økonomi Hos virksomheden Metro Cash and Carry er det omkring 10 %, der læser videre, primært på merkonomuddannelserne. Det tilbydes til ansatte, hvor Metro ser et potentiale. Samtlige case virksomheder tilbyder efteruddannelse og/eller videregående uddannelse, men det varierer meget alt afhængig af medarbejderens interesse og virksomhedens ressourcemæssige situation, i hvilket omfang det benyttes. Kurser til alle nyansatte Frode Laursen har en fast praksis for kurser som tilbydes nyansatte umiddelbart efter ansættelsestidspunktet, som gælder samtlige medarbejdergrupper. Disse kurser omhandler Ny i Frode Laursen, hvor f.eks. værdier gennemgås, Kundeservice og Forebyggelse af stress. Sidstnævnte tilbydes alle administrative medarbejdere. Desuden udbydes sprogkurser i tysk og svensk for medarbejdere, hvor dette er relevant, herunder også kontoruddannede. Virksomheden giver derudover medarbejderne mulighed for en række selvvalgte kurser og anvender desuden kompetenceudviklingsfonden, sidstnævnte primært blandt de timelønnede, samt AMU-kurser og handelsskolekurser. De kontoruddannede bliver alle opfordret til at videreuddanne sig, hvilket er en integreret del of medarbejderudviklingssamtalen (MUS). Det er dog ikke alle, som vælger det. Frode Laursen har ordninger i form af dækning af studieafgift og bøger, som tilgodeser medarbejdere, som gerne vil læse merkonom, diplomuddannelser eller HD, hvilket er det højeste kvalifikationsniveau, som de støtter. For nogle medarbejdere er denne videreuddannelse en konkret kvalificering for at kunne varetage specifikke opgaver, for andre har videreuddannelsen måske ikke så meget at gøre med selve jobbet. Her handler det mere om fastholdelse af den enkelte medarbejder. Flere forskellige faggrupper udfører administrative funktioner I de otte virksomhedscases er det tydeligt, at kvalifikationskravene er stigende. Langt den overvejende del af de kontoruddannede medarbejdere varetager arbejdsfunktioner på et højere kompetenceniveau, end uddannelsen formelt giver. Der er således en del ligheder i de funktioner og opgaver, som kontoruddannede med en erhvervsuddannelse (EUD) og personer med en KVU, som f.eks. markedsføringsøkonomer, varetager. Flere medarbejdere fortæller desuden, at der på det administrative om- 34

35 råde i stigende grad ansættes personer med en længerevarende uddannelse inden for især finansiering. 32 Samtidig beretter flere af de interviewede medarbejdere om, at der også er en gruppe ufaglærte beskæftiget inden for det administrative område. De varetager typisk opgaver i forbindelse med indtastning, kundebetjening og bogholderi. Det er ofte medarbejdere, der har været i virksomheden gennem en længere årrække, og som via sidemandsoplæring og efteruddannelse har kvalificeret sig til at varetage disse funktioner. Det er altså flere typer af faggrupper, der udfører administrative funktioner. Det er ikke på baggrund af det begrænsede antal cases muligt at sige noget om, hvorvidt der er tale om en generel udvikling, men der synes i casene at være en tendens til, at arbejdet på det administrative område ændrer sig. Arbejdet med ledelse og administration bliver fagligt tungere og kravene til medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer øges. Samtidig er der nogle forefaldende ad hoc administrative opgaver, som i nogen udstrækning bliver udført af ufaglærte med lang erhvervserfaring. Erfaringer med forskellige faggrupper til administrative funktioner Blandt de otte case virksomheder er der blandede erfaringer med ansættelse af andre faggrupper til administrative funktioner. Fem af de otte case virksomheder har andre faggrupper end kontoruddannede ansat til at varetage administrative funktioner. Revisorassistenter & markedsføringsøkonomer Metro Cash and Carry har ansat revisorassistenter som kontorfunktionærer. Virksomheden foretrækker at rekruttere kontorfunktionærer blandt egne kontoruddannede elever, man da ansættelsesbehovet opstod, var der ikke et internt elevrekrutteringsgrundlag. I hovedkvarteret har virksomheden markedsføringsøkonomer ansat. De udfører samme type af opgaver som de kontoruddannede medarbejdere. Der er ingen forskel, andre eller højere krav til medarbejdere med en KVU i forhold til en merkantil erhvervsuddannelse. Den samme tendens gør sig gældende hos en større logistikvirksomhed i Nordjylland, der har en markedsføringsøkonom ansat i deres bookingafdeling. Stillingen kunne varetages af en kontoruddannet, og der bliver ikke stillet højere krav til vedkommende. Medarbejdere med KVU-uddannelse bliver ansat på lige fod med kontoruddannede, men i praksis kan det udvikle sig til, at de får andre typer opgaver. Finansøkonomer Danisco har overvejet og har også erfaringer med at ansætte andre personalegrupper til administrative økonomifunktioner som f.eks. finansøkonomer til controller stillinger. Tidligere blev disse funktioner i nogen udstrækning varetaget af kontoruddannede med økonomi som speciale. Ofte er der en hel række fællestræk i de funktioner, som en kontoruddannet med EUD og en KVU kan varetage, men vurderingen er, at ved at ansætte en KVU, minimeres oplæringsomkostningerne. Såfremt der er tale om en fuld controller stilling ansættes medarbejdere, der har gennemført en HD. 32 Se evt. også Teknologisk Institut (2010): Gennemgang af kompetencemål i erhvervsuddannelserne, Hovedrapport: Vurderinger og konklusioner, 2010 & New Insight (2008): Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet I relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration 35

36 Akademikere I takt med at Frode Lauersen er vokset og blevet mere international, har virksomheden ansat flere akademikere i administrative funktioner. Frode Lauersen søger i øjeblikket en akademisk business controller, og en lagerchef vil også skulle have en akademisk baggrund. Frode Laursen begrunder de stigende kompetencekrav med organisatoriske forandringer internt i virksomheden. Der er i dag simpelthen større krav til dele af de administrative funktioner i virksomheden, som kontoruddannede ikke kan honorere. Aalborg Portland har også akademikere ansat til at varetage administrative og økonomiske specialistfunktioner, dog ikke i funktioner, som tidligere blev varetaget af kontoruddannede. Det er helt nye jobfunktioner i takt med, at virksomhedsprocesserne ændrer sig. Før var de administrative og økonomiske processer mere langsommelige. Nu er der mere it til at understøtte processerne og det kræver andre medarbejdere med en akademisk profil, som har proces- og projektledererfaring. Aalborg Portland kunne godt forestille sig, at videreuddanne en kontoruddannet til også at kunne varetage disse opgaver, hvis vedkommende har talent for det, men det er ikke noget som umiddelbart indgår i virksomhedens HR-strategi. Der tegner sig altså et noget broget billede selv blandt de få casevirksomheder, som nærværende undersøgelse omfatter. Der synes at være en øget tendens til, at der især inden for finansiering sker en udskiftning med personer med længerevarende uddannelse 33, mens de mere basale funktioner i nogle tilfælde varetages af ufaglærte. Det er ofte medarbejdere, der har været i virksomheden gennem en længere årrække, og som via sidemandsoplæring og efteruddannelse har kvalificeret sig til at varetage disse funktioner Sammenfatning Virksomhederne stiller store krav til de medarbejdere, der skal udføre administrative funktioner. Flere virksomheder har akademikere og KVU ere ansat, og fem ud af otte virksomheder i undersøgelsen kræver kontoruddannede medarbejdere med gymnasial baggrund. Ofte skyldes det, at de kontoruddannede ansættes til at varetage udviklingsopgaver, projektarbejde og i nogen udstrækning fremadrettede opgaver som oplæg og markedsføring. Indholdet i opgaverne er ofte på et højere kompetenceniveau end kontoruddannelsen umiddelbart giver. Der har i undersøgelsen vist sig at være en del ligheder mellem de jobfunktioner, som en person med en KVU og en person med en merkantil EUD varetager. Det varierer dog fra virksomhed til virksomhed, hvor bevidste man er om forskellen, og i hvilken grad man udnytter den. Syv ud af de otte virksomheder efterlyser større økonomisk talforståelse, talbehandling, og formidling for kontoruddannede med økonomi som speciale. For begge typer af specialer bliver der peget på en udbygning af sproglige kompetencer (med hovedvægt på engelsk). 33 Se evt. også Teknologisk Institut (2010): Gennemgang af kompetencemål i erhvervsuddannelserne, Hovedrapport: Vurderinger og konklusioner og New Insight (2008): Analyse af virksomhedernes uddannelseskapacitet I relation til kontoruddannelserne, med fokus på specialet administration og LO (2006): Hvorfor oprettes der ikke praktikpladser?, udarbejdet af Institut for uddannelsesforskning, RUC og Kubix (2001): Praktikpladssituationen på industriområdet set ud fra et virksomhedsperspektiv, analyse af udvalgte uddannelsesområder. 36

37 7. Analyse af barrierer for videreuddannelse samt anbefalinger I dette afsnit ser vi på undersøgelsens bidrag til vores viden om de barrierer, der er i forhold til, at flere unge med en kontoruddannelse vil påbegynde en videregående uddannelse, og på, om disse barrierer er for KVU, professionsbacheloruddannelser og/eller VVU. Analysen af barrierer for videreuddannelse har til hensigt at give Det Faglige Udvalg for Kontoruddannelser mulighed for at vurdere, om der er basis for udvikling af nye uddannelser eller justering af niveauer eller kompetencemål med særlig fokus på, hvad der kunne konstituere kerneelementerne i uddannelsen Forskellige typer af barrierer Før at en person, som har færdiggjort en erhvervsrettet uddannelse, beslutter at påbegynde en videregående uddannelse, er der en lang række faktorer, der skal være til stede samtidig. Dette er illustreret i figuren nedenfor: Figur 7-1: Faktorer, der kan påvirke beslutninger om videreuddannelse Personlig motivation Virksomhedens accept Viden om uddannelsesmuligheder Beslutning om videreuddannelse Privatøkonomiske muligheder Formelle kvalifikationer Grundlæggende kompetencer 7.2. Personlig motivation Den personlige motivation spiller en afgørende rolle for beslutningen om videreuddannelse. Motivationen kan være begrundet i individuelle træk og behov (herunder ønsker om at dygtiggøre sig, karriereambitioner eller ønsker om at skifte branche). Den kan også være udefrakommende og afledt af ændringer i teknologi eller arbejdsorganisation. Manglende motivation er en grundlæggende barriere for videreuddannelse. Det siger undersøgelsen om personlig motivation Vi har ikke spurgt direkte ind til motivationen, men en del af vore interviewspørgsmål til de kontoruddannede berører motivation indirekte. Først og fremmest har over 40 % af de, som ikke er i uddannelse, svaret, at de overvejer videreuddannelse, og de giver dermed udtryk for positiv motivation. 37

38 Herudover er der mere end en femtedel, som åbner en motivationsmæssig kattelem ved at svare, at de måske overvejer videreuddannelse, men senere. Blandt de resterende knap 35 %, som altså slet ikke overvejer uddannelse, syntes knap ¼, at de har tilbragt nok tid på skolebænken. De har altså en negativ motivation i forhold til selve det at uddanne sig. En tredjedel føler sig kompetente i forhold til jobbet (og halvdelen af dem forventer ingen ændringer i jobbet) og er dermed ikke umiddelbart motiverede for videreuddannelse. Positiv motivation for uddannelse ser ud til at afhænge af uddannelsesbaggrund. Blandt de, som overvejer videreuddannelse, finder vi ingen med ny mesterlære eller erhvervserfaring som baggrund, og andelen, som mere eller mindre konkret overvejer videreuddannelse, er større blandt personer med en gymnasial baggrund end blandt kontoruddannede personer med en HG-baggrund. De negativt motiverede (nok tid på skolebænken) fordeler sig på flere uddannelsestyper. Derimod ser det ud til, at den mangel på motivation, som begrunder sig i en overbevisning om, at man allerede er kompetent, og at jobbet ikke vil ændre sig, hænger nøje sammen med de kontoruddannedes baggrund. Det er således kun kontoruddannede med HG- baggrund, der svarer, at de allerede har de nødvendige kompetencer (der er dog kun tale om 2 personer). Endnu mere udtalt bliver det, når vi ser på dem, der er godt tilfredse med deres nuværende job og kompetencer her svarer alle med erhvervserfaring som eneste baggrund bekræftende. Hvordan kan de kontoruddannedes motivation for videreuddannelse øges Undersøgelsens resultater antyder, at de gymnasiale uddannelser i højere grad end de grundlæggende erhvervsuddannelser formår at viderebringe et fokus på og en interesse i livslang læring til eleverne og at understøtte de grundlæggende læringskompetencer. Imidlertid skal man huske, at begge uddannelsesretninger bygger videre på allerede eksisterende motiver og kompetencer hos eleverne, og at det er velkendt, at valget af en erhvervsskoleuddannelse fremfor en gymnasial uddannelse ofte bunder i skoletræthed eller, med andre ord, en mangel på interesse for (boglig) uddannelse. Sådanne holdninger kan ikke ændres ved at ændre uddannelsesplaner, men vil kræve en betragtelig pædagogisk indsats. Her spiller lærerne en altafgørende rolle, idet de kan fungere som rollemodeller for unge fra uddannelsesfremmede baggrunde, og som dem, der er nærmest til at italesætte uddannelse som nødvendig og positiv. Men også de praktikansvarlige i virksomhederne har et ansvar for at påvirke elevernes holdning og italesætte videreuddannelse som en attraktiv mulighed. Endelig kan Det Faglige Udvalg i samarbejde med vejledere og lokale uddannelsesudvalg medvirke til at rejse en diskussion om de holdninger til uddannelse, som viderebringes i uddannelsesforløbet Grundlæggende kompetencer At tage beslutning om at påbegynde videreuddannelse stiller krav til, at personen har grundlæggende læringskompetencer, herunder læse- og skrivefærdigheder, problemløsningsfærdigheder, samt evne til at planlægge og overskue sin tid. Det siger undersøgelsen om grundlæggende kompetencer For kontoruddannede udgør de helt basale læse- og skrivekompetencer næppe den store barriere for at påbegynde en videregående uddannelse. Der er dog som nævnt forskel på videreuddannelsesfrekvensen hos de kontoruddannede med en gymnasial baggrund og de, der har indledt uddannelsen 38

39 med HG. Det kan enten antyde, at de gymnasiale uddannelser som nævnt ovenfor motiverer eleverne for videreuddannelse i højere grad end erhvervsuddannelserne, og at de grundlæggende kompetencer herunder læringskompetencer hos de gymnasialt uddannede er mere solide end hos kontoruddannede med en erhvervsuddannelse eller (mest sandsynligt) en kombination heraf. De gymnasialt uddannede har brugt et år mere på deres uddannelse end de, der starter med en HG. De har dermed haft betydelig flere timer til at træne f.eks. grundlæggende sproglige og matematiske færdigheder. Til gengæld må man forvente, at deres indsigt i virksomhedsnære problemstillinger er mindre end HG ernes. Det har ikke været muligt inden for rammerne af denne undersøgelse at fastslå betydningen af forskelle i de grundlæggende kompetencer. Det er dog en indikation, at virksomhederne i seks ud af de otte virksomhedscases i vores undersøgelse oplever, at deres ansatte med en gymnasial baggrund har kompetencer på et højere niveau, end det er tilfældet for de kontoruddannede med en HGbaggrund. Dette gør sig især gældende for ansatte med et økonomisk speciale. Hvordan kan de kontoruddannedes grundlæggende kompetencer forbedres Hvis Det Faglige Udvalg ønsker at løfte videreuddannelsesfrekvenserne for kontoruddannede, anbefaler vi, at der udarbejdes en strategi, der tager behørigt hensyn til de kontoruddannedes forskellige baggrunde. Undersøgelsen peger klart på, at behovet for et løft i grundlæggende kompetencer, herunder læringskompetencer, er størst hos kontoruddannede med en HG-baggrund. Samtidig må det dog konstateres, at de kontoruddannede med denne baggrund kan være mindre motiverede for videreuddannelse, og at der er flere skoletrætte iblandt dem. En indsats for at forbedre de grundlæggende kompetencer vil derfor risikere at falde på stengrund, hvis der ikke samtidige iværksættes fokuserede vejledningsaktiviteter. Derfor kan det anbefales, at valgfagskataloget gennemgås med henblik på at øge tilbuddet om højere niveauer i fag som matematik, økonomi og fremmedsprog, samtidig med at man øger fokus på læringsaktiviteter, som kan træne elevernes studiekompetence og italesætte videregående uddannelse som en attraktiv mulighed for kontoruddannede Viden om uddannelsesmuligheder At tage beslutning om at videreuddanne sig forudsætter, at man har viden om uddannelsesudbuddet. Det er dog ikke ensbetydende med, at man skal kunne hele uddannelseskataloget udenad, men der er et nødvendigt minimum af viden, som skal være til stede, før man kan tage beslutning om videreuddannelse: Overordnet viden om muligheder: Man skal vide, at det er muligt at videreuddanne sig Kendskab til konkrete muligheder: Man skal kende til eksistensen af mindst én relevant uddannelse Viden om kilder til operationel viden: Man skal vide, hvordan man kan skaffe sig yderligere information om den pågældende uddannelse, herunder adgangskrav, studiestart, SUmuligheder m.v. Det siger undersøgelsen om de kontoruddannedes viden om videreuddannelsesmuligheder De kontoruddannede har i undersøgelsen erklæret sig enige i, at der forefindes et relevant udbud af uddannelsesmuligheder. Men samtidig siger 14, dvs. ca. en femtedel af alle de adspurgte, at de ikke kender noget til de forskellige uddannelsesmuligheder, så opfattelsen af, at der findes et relevant udbud, udtrykker snarere tro end viden. Blandt de, som ikke er i uddannelse, er det manglende kend- 39

40 skab endnu større: Over 80 % af de 49, som ikke deltagere i videreuddannelse, kender intet (14) eller kun lidt (27) til mulighederne, mens kun 8 af de 49 føler, at de har tilstrækkeligt oveblik. Undersøgelsen har rettet sig imod færdiguddannede, og fokus har været på de kontoruddannedes aktuelle viden snarere end på kilderne til viden. Det, at så mange tilkendegiver, at de har et begrænset kendskab til videreuddannelsesmulighederne, tyder imidlertid på, at der kunne sættes ind med en bredere vejledningsindsats om udbuddet af relevante videregående uddannelser. Dette bekræftes af, at både de tre interviewede studievejledere og flere af de kontoruddannede, som blev interviewet i virksomhederne, har udtrykt, at information om videreuddannelsesmulighederne i deres studietid har været mangelfuld. Når vi ser på kendskabet til konkrete uddannelser, var der for de fleste uddannelsers vedkommende omkring 10 %, som ikke havde hørt om den pågældende uddannelse. Det er åbenbart, at utilstrækkeligt kendskab til uddannelsesmulighederne kan være en væsentlig barriere for de kontoruddannedes deltagelse i videregående uddannelse. Eksempel på en skoles synliggørelse af videreuddannelsesmuligheder På Niels Brocks hjemmeside findes der under omtalen af hver af de fire HG-linjer, som skolen tilbyder, et punkt, hvor videreuddannelsesmuligheder beskrives. Hvordan kan Det Faglige Udvalg arbejde med at øge viden om uddannelsesmuligheder Ud over manglende motivation er manglende kendskab til mulighederne en meget vigtig barriere for, at flere kontoruddannede deltager i videreuddannelse. Undersøgelsen belyser ikke, om de kontoruddannede mangler viden i højere grad end andre grupper med en erhvervsuddannelse. Hvis Det Faglige Udvalg ønsker at medvirke til at øge de kontoruddannedes viden eller evne til at opsøge og benytte vejledningsmuligheder, må udvalget gå i dialog med udbydere af videregående uddannelser og vejledere (f.eks. de syv regionale studievalgscentre og de tretten VEU centre) med henblik på at intensivere vejledningen på kontoruddannelserne. 40