Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26 Side 26

27 Side 27

28 Side 28

29 Side 29

30 Side 30

31

32 Økonomiske konsekvenser af de 7 mulige scenarier: 1. Bruttobudget til Amagerskolens SFO forældrebetaling Øget tilskud til Katholt for 30 skolebørn a kr Samlet årlig besparelse ved pkt Det forudsættes, at den ekstra tildelte pædagogstilling til Amagerskolens SFO, som er indeholdt i bruttobudgettet på 1,997 mio. kr. ikke genbesættes. 2. Bruttobudget til Amagerskolens SFO forældrebetaling Opnormering af Kirkeskolens SFO med 30 børn ekstra pædagogstilling til centerklassen forældrebetaling Samlet årlig besparelse ved pkt Det forudsættes, at den ekstra tildelte pædagogstilling til Amagerskolens SFO, videreføres til Kirkeskolens SFO. 3. Ingen økonomiske konsekvenser 0 4. Nedsættelse af tilskud til 31 børn a kr Det forudsættes, at tilskuddet også nedsættes for de øvrige private institutioner med skolebørn. Der er p.t. ingen af de 4 øvrige private institutioner, der har over 59 skolebørn. 5. Nedsættelse af tilskud til 90 skolebørn i Katholt a kr Besparelse af søskende- og fripladstilskud til børn i friskolernes SFO Samlet årlig besparelse ved pkt Det forudsættes, at de øvrige 4 private institutioner, der har skolebørn, ændrer den private institution til en SFO under Friskolen. Derved bortfalder kommunens udgift til søskende- og fripladstilskud, men tilskuddet på kr. vil fortsætte uændret. 6. Forslaget om ophør af udbetaling af tilskud til skolebørn i private institutioner er tidligere beregnet til en besparelse på 1,1 mio. kr. Side 32

33 Besparelsen er beregnet ud fra: Forskellen mellem nettotilskuddet til et skolebarn i privat institution og det direkte nettodriftsudgift til et skolebarn i en kommunal skolefritidsordning. Udnyttelse af de nuyværende afsatte ressourcer til opretholdelse af minimumsnormeringen på 59 børn på Amagerskolens Skolefritidsordning Der ydes ikke søskende- og fripladstilskud til skolebørn ved skiolefritidsordninger ved friskoler. 7. Ophør med tilskud til 90 skolebørn i privat institution a kr Bruttobudget til Amagerskolens SFO forældrebetaling Ny SFO i Katholt med 120 skolebørn forældrebetaling Samlet årlig besparelse ved pkt Side 33

34

35 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc Side 35

36 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Opsamling, anvendelse og handling på data og viden Mål og resultatmål Nationalt fastsatte mål og resultatmål Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen Forældretilfredshed Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %-målsætningen % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Kompetencedækning Inklusion Skolebestyrelsernes udtalelse Side 36

37 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en kommunal Børne- og familiepolitik med delpolitik på skoleskoleområdet som er politisk behandlet i Byrådet i marts Implementering af Børne- og familiepolitikkens målsætninger er sat i gang. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende resultatmål. Kvalitetsrapporten indeholder desuden de resultater, der ligger til grund for kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og de opfølgende initiativer, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herudover indeholder kvalitetsrapporten selve vurderingen af niveauet samt en redegørelse for de opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). Kvalitetsrapport 2015 er udarbejdet i det andet skoleår efter indførslen af folkeskolereformen. Den sammenfattende helhedsvurdering tager udgangspunkt i de obligatoriske kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen og i Børne- og familiepolitikken De obligatoriske kvalitetsindikatorer 1 omfatter: 1 De obligatoriske kvalitetsindikatorer indeholder alle relevante oplysninger om folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Alligevel er der grund til at fortolke resultaterne med forsigtighed. For det første giver kvalitetsindikatorerne ikke et fuldt dækkende billede af undervisningskvaliteten og elevernes trivsel. Der fokuseres f.eks. på faglige resultater i dansk og matematik. I folkeskolen undervises dog også i mange andre fag, og folkeskolen har stadig som en af hovedopgaverne at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, jf. folkeskolelovens 1. For det andet knytter der sig et element af vilkårlighed til nogle af kvalitetsindikatorerne. Det gælder ikke mindst til karaktergivningen ved 9. klasseprøverne. Med forholdsvis få elever i 9. klasse på nogle skoler vil det gennemsnitlige karakterniveau i et enkelt år være påvirket af lærers og censors vurdering af, hvad der i det enkelte fag kræves for at opnå en bestemt karakter. For det tredje vil kvalitetsindikatorerne ikke kun afspejle undervisningskvaliteten her og nu men være et resultat af den læring, som eleverne har opnået i hele deres skoletid. Årsagen til gode eller dårlige resultater kan således til dels tilskrives forhold i fortiden. Side 37

38 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 4 Karaktergennemsnit i 9. klasseprøver. Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse. Andele af elever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik. Resultater af nationale test i dansk og matematik. Resultater fra den obligatoriske trivselsmåling. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning. Oplysninger om undervisningskompetence. Oplysninger om andelen af folkeskoleelever, der undervises i den almene undervisning. 2. Sammenfattende helhedsvurdering Selv om skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune endnu ikke har nået resultatmålene i folkeskolereformen, er det administrationens vurdering, at niveauet generelt er tilfredsstillende, og der har været en positiv udvikling fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Skolerne opnår dog meget forskellige resultater. Enkelte skoler og enkelte klasser står på visse områder over for store udfordringer, mens andre skoler og klasser til fulde opfylder målsætningerne. Med udgangspunkt i den Dialog Baserede Aftalestyring (DBA) samarbejder skolerne med administrationen om at vende udviklingen dér, hvor det skønnes nødvendigt. Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har desuden med projekt Kompetenceudvikling i Folkeskolen indgået aftale med Teach Aps ved Jesper Kvist Mølgaard om realisering af en praksisfunderet udviklingsindsats, som omfatter alle kommunens skoler. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem udvikling af eksisterende undervisningspraksis. I efteråret 2015 er der tillige udarbejdet en god praksis undersøgelse i samarbejde med Viden og Strategi. Undersøgelsen fokuserer på skoler, som på forskellige parametre har gjort det bedre end andre. Hensigten er at få afdækket, hvad de gør, for at blive gode og derefter at stille denne viden til rådighed for andre skoler. Resultatmål Ringkøbing-Skjern Kommune mangler stadig en del i at nå folkeskolereformens resultatmål. Udviklingen går dog den rigtige vej. På flere områder ses en positiv udvikling. Det gælder ikke mindst, når resultaterne for 2014/2015 sammenlignes med resultaterne for de to seneste skoleår. Side 38

39 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 5 Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i 2012/2013 til 6,9 i 2014/2015. I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse for hele landet vokset fra 6,7 til 7,0. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag er således kun lidt under landsgennemsnittet, før der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. En tilsvarende udvikling kan konstateres for fagene dansk og matematik. Den positive udvikling viser sig igen, når man ser på andelen af elever med mindst 2 i både dansk og matematik. Andelen er steget fra 82,1 % i 2012/2013 til 90,7 % i 2014/2015 og er i dag på niveau med landsgennemsnittet. Korrigeres for elevernes socioøkonomiske baggrund kan man konstatere, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt klarer sig godt. Eleverne på 7 ud af kommunens 9 overbygningsskoler har i skoleåret 2014/2015 opnået et karaktergennemsnit i de bundne prøvefag for 9. klasse, som er på eller over den socioøkonomiske reference. For en enkel af disse, Kirkeskolen, er forskellen statistisk signifikant. På Amagerskolen opnår eleverne et gennemsnit på 6,4 mod 5,6 i skoleåret 2013/2014. Kun på to skoler, Hvide Sande Skole og Lem Stationsskole opnår eleverne et karaktergennemsnit, som er under den socioøkonomiske reference. Forskellene er dog ikke statistisk signifikante. Ringkøbing-Skjern Kommune er som landets øvrige kommuner - et stykke vej fra at nå målet om, at mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. En stor del af skolerne når ikke dette resultat i dag. Flere skoler er dog tættere på målet i skoleåret 2014/2015 end i skoleåret 2013/2014. For alle elever i hele kommunen udgør andelen af gode læsere i 2014/ % i 2. klasse, 71 % i 4. klasse, 77 % i 6. klasse og i 79 % 8. klasse, hvilket er lidt højere end i det foregående skoleår og lidt højere end på landsplan. Andelen af elever med gode resultater i matematik i skoleåret er steget fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015 fra 67 % til 77 % for 3. klasse og fra 74 % til 81 % for 6. klasse. Andelen af elever med gode resultater i matematik er klart højere end på landsplan. For omkring halvdelen af kommunens skoler er det lykkedes at nå målet om at andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige fra 2013/2014 til 2014/2015. De nationale testresultater viser, at Ringkøbing-Skjern Kommune i forhold til landsgennemsnittet generelt har en lavere andel af de allerdygtigste elever, når man undtager dansk, læsning og matematik i 6. klasse, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune har en højere andel af de allerdygtigste elever. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever stigende. I dansk, læsning tegner der sig ikke et entydigt billede af udviklingen. Side 39

40 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 6 Det er lykkedes flere skoler at nå målet om, at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Der er dog også skoler, hvor andelen af elever med dårlige resultater er steget. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik er lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan. Der tegner sig ikke et klart billede af udviklingen. På nogle årgange/fag er andelen stigende. På andre er den faldende. Trivselsmål De første trivselsmålinger blev gennemført i skoleåret 2014/2015. Om Ringkøbing-Skjern Kommune lever op til målet om, at elevernes trivsel skal øges, er derfor ikke muligt at afklare endnu. Det er imidlertid muligt at sammenligne elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune med trivslen på landsplan, og skolerne kan også sammenlignes indbyrdes. Det overordnede indtryk er, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på mindst samme niveau som eleverne i landet som helhed. Undersøgelsen viser oven i købet, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune i visse henseender trives bedre end eleverne på landsplan. Enkelte skoler klarer sig flot på stort set alle målinger. Det gælder f.eks. Borris Skole og Alkjærskolen. For en del skolers vedkommende er resultaterne forskellige afhængig af, om det handler om social trivsel, faglig trivsel eller andet og afhængig af, om resultaterne vedrører årgang eller årgang. Eventuelle trivselsproblemer i en enkelt klasse eller hos enkelte elever vil på skoler med forholdsvis få elever kunne få stor betydning for det samlede resultat. En enkelt skole, Rindum Kjærgaard, skiller sig klart ud med resultater, der på de fleste områder er klart dårligere. Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andre børn i trivselsproblemer. Det betyder, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne for de øvrige skoler. Overgang til ungdomsuddannelse Med folkeskolereformen følger et mål, om at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføres mindst én ungdomsuddannelse. Dette mål er stort set nået i Ringkøbing- Skjern Kommune. De seneste prognoser viser således, at 94,7 % af en årgang forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. I forhold til landsgennemsnittet forventes en større andel af en årgang i Ringkøbing-Skjern Kommune at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. I Ringkøbing-Skjern Kommune gennemfører en klart større andel end på landsplan desuden en erhvervsfaglig uddannelse. Medregnes efterskoleelever er andelen, som tilmeldes en erhvervsuddannelse dog kun 22 %, og da målet er 25 % i 2020, er der således en mangel på 3 procentpoint. Side 40

41 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 7 Inklusion Målsætningen er, at andelen af elever som er i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af alle elever. Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 placerer sig med 95,3 % lige over landsgennemsnittet på 95,2 % På landsplan er der fra 2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2 %. I Ringkøbing- Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra 2013/2014 til 2014/2015. Udviklingen giver dog ikke anledning til bekymring. Kompetencedækning Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/2015 ligger med 81,6 % samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var på 73,5 % Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landsgennemsnittet til at ligge på landsgennemsnittet Opsamling, anvendelse og handling på data og viden I juni måned 2015 udarbejdede ledelse og medarbejdere fra Dagtilbud og Undervisning i samarbejde med dagtilbuddenes og skolers ledelser en DialogBaseret Aftale (DBA). DBA en udarbejdes i en skabelon, hvor der er fortrykt en del punkter, som bl.a. er hentet fra Børne- og familiepolitikken, der er vedtaget af Byrådet i marts Når punkterne er fortrykte betyder det, at de skal indgå i DBA en. Børne- og Familieudvalget udpegede på et møde senere i marts 2015 følgende 3 elementer fra Børne- og familiepolitikken, som skulle prioriteres højt, og som kom til at indgå i DBA en: Indsatsen for at revitalisere Fælles børne- og ungesyn. Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige arbejde. Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange. Det blev det også besluttet, at følgende temaer fra Direktionens Strategiplan skulle fremgå af den fortrykte DBA: Vi skaber høj kvalitet sammen med den aktive borger. Side 41

42 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 8 Vi skaber vækst sammen med borgere og virksomheder. Det 3. element i arbejdet med DBA en er de mange data, der findes om den enkelte skole. Mange af de samme data fremgår også af denne kvalitetsrapport. Arbejdsprocessen har været, at konsulenter fra Dagtilbud og Undervisning har gennemgået eksisterende data og trukket de områder frem i nogle opmærksomhedspunkter, hvor der er muligheder for forbedringer. Opmærksomhedspunkterne er sendt til skolen forud for mødet, således skolen selv har haft mulighed for at gennemgå materialet og forberede sig til mødet. På mødet om DBA en blev tiltag i forhold til opmærksomhedspunkterne aftalt og indskrevet. På denne måde har Dagtilbud og Undervisning sikret, at skolerne har fået fokus på at arbejde med de områder, som er fremgået af opmærksomhedspunkterne. Når DBA en er udarbejdet laver ledelsen på skolen sammen med personalet de nødvendige handleplaner for at håndtere opmærksomhedspunkterne. Der findes nu individuelle DBA er for samtlige skoler. DBA en, der blev udarbejdet i juni måned 2015, følges op ved et møde i december 2015 og endelig ligger der i processen, at der i efteråret 2016 skal evalueres på de eksisterende DBA er og nye 2½ årige DBA er skal udarbejdes. Hele denne proces sikrer, at der konstant er fokus på skolernes anvendelse af de data, der er tilgængelige. I samarbejde med Dagtilbud og Undervisning udarbejdes planer for, hvorledes kvaliteten på skolerne konstant kan forbedres. Planerne vil fremgå af den til enhver tid gældende DBA, der jævnligt følges op på. 3. Mål og resultatmål 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen (behandles i afsnit 4-6 i kvalitetsrapporten). Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere Side 42

43 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 9 fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse (behandles i afsnit 7-9 i kvalitetsrapporten). Det er en vigtig del af Børne- og familiepolitikken, at leve op til resultatmålene i folkeskolereformen. Indikatoren Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Indikatoren Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Definition af faglige niveauer Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Udveksling af testresultater Testresultater kan udveksles mellem personer, i det omfang der er brug for oplysningerne i de pågældendes arbejde. Videregivelsen af testresultater kan ske, når det er sagligt Side 43

44 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 10 begrundet, og når adgangen til testresultater er nødvendig for udførelsen af en arbejdsopgave Kommunalt fastsatte mål og resultatmål Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når målene med folkeskolereformen, herunder at, mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. elevernes trivsel skal øges. Igangsatte indsatser: Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig for, at målene nås. På baggrund af blandt andet kvalitetsrapporten holdes dialogmøder årligt med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning med henblik på at iværksætte individuelle handlingsplaner som en del af de DialogBaserede Aftaler. Børne- og Familieudvalget ønsker, at der udarbejdes en fælles strategi for, hvorledes skolerne kan indfri folkeskolereformens mål om en mere varieret skoledag, hvor der arbejdes fokuseret med læringsmålstyring og med elevernes læring. Skolelederne har ansvaret for udviklingen af skolens og SFO ens pædagogik og forventes at deltage i systematiske processer med henblik på udvikling af god praksis. Børne- og Familieudvalget har besluttet, at 3 indsatser fra Børne- og familiepolitikken får den højeste prioritet: Indsatsen for at revitalisere Fælles Børne- og ungesyn. Indsatsen for at sikre en fælles retning i dagtilbuddenes og skolernes faglige arbejde. Indsatsen for at sikre helhed og gode overgange. Der er udarbejdet kommissorier for indsatserne og arbejdet er påbegyndt. Side 44

45 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Hvad tester de nationale test? Testen hverken kan eller skal give et komplet billede af elevens kompetencer inden for det givne fag. Det er kun færdigheder, der er egnede til en it-baseret test, som testes. Selvstændig formulering i skrift og tale kan for eksempel ikke evalueres med denne type it-baserede test. Her er andre evalueringsmetoder mere egnede Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk, læsning Andel med gode resultater i dansk, læsning 2. klasse 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 13 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 4. klasse 2014/2015: 7 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 4 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 6. klasse 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 10 ud af 22 skoler. Andel med gode resultater i dansk, læsning 8. klasse 2014/2015: 5 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 4 ud af 22 skoler. Matematik Andel med gode resultater i matematik 3. klasse 2014/2015: 10 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 6 ud af 22 skoler. Side 45

46 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 12 Andel med gode resultater i matematik 6. klasse 2014/2015: 16 ud af 22 skoler er lykkedes med at 80 % har opnået resultater i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. I 2013/2014 var tallet 8 ud af 22 skoler. Der er således en markant fremgang i antal skoler, der lykkes med at mindst 80 % af eleverne får Gode resultater. Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor det kræver en langsigtet indsats at nå målsætningen og på den anden side skoler, der ligger hårfint op ad målsætningen og forventes snarest at nå målsætningen Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk fra 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af allerdygtigste læsere. Dansk fra 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 8 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af allerdygtigste læsere. Matematik 3. kl 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 14 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at øge antallet af de allerdygtigste til matematik Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal falde år for år Resultater fra nationale test i Ringkøbing-Skjern Kommune Dansk, læsning - 2. kl. 2012/2013 til 4. kl. 2014/2015: 6 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere. Dansk, læsning - 4. kl. 2012/2013 til 6. kl. 2014/2015: 11 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige læsere. Matematik 3. kl. 2011/2012 til 6. kl. 2014/2015: 13 ud af 22 skoler er lykkedes med i perioden at nedbringe antallet af dårlige til matematik. De elever der i 2012/2013 gik i 2. klasse er for de flestes vedkommende samme elever, der i 2014/2015 går i 4. klasse ligesom de elever, der i 2011/2012 er for de flestes vedkommende samme elever, der i 2014/2015 går i 6. klasse. Side 46

47 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 13 Der er i materialet stor spredning mellem på den ene side skoler, hvor antallet af dårlige læsere er steget og på den anden side skoler, hvor antallet af dårlige læsere er faldet drastisk. Der er i materialet også eksempler på skoler, hvor antallet af dårlige læsere/dårlige til matematik ikke er faldet, fordi man ikke tidligere år har haft elever i kategorien dårlige læsere/dårlige til matematik. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 5.1. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i Kvalitetsrapporten. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen Hvad er socioøkonomiske reference? Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference? I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Side 47

48 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 14 Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Kommune Skole Skoleår Skoleår Skoleår 2014/ / /2013 Socioøk. Forskel reference Socioøk. Forskel reference Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Socioøk. Forskel reference Amagerskolen 6,4 6,2 0,2 5,6 6,0-0,4 5,0 5,8-0,8* Hvide Sande Skole 6,6 6,7-0,1 7,0 6,6 0,4 6,3 6,3 0,0 Kirkeskolen 7,4 6,7 0,7* 6,4 6,5-0,1 6,2 6,1 0,1 Lem Stationsskole Ringkøbing Skole 6,8 7,1-0,3 7,4 6,6 0,8* 6,2 6,2 0,0 6,9 6,9 0,0 6,9 6,6 0,3 6,4 6,5-0,1 Spjald Skole 6,8 6,7 0,1 6,9 6,7 0,2 6,1 6,4-0,3 Tarm Skole 6,8 6,4 0,4 6,2 6,0 0,2 5,9 6,2-0,3 Tim Skole 7,1 6,7 0,4 7,4 6,7 0,7* 7,4 6,7 0,7* Videbæk Skole 7,0 6,5 0,5 6,0 6,0 0,0 6,3 6,2 0,1 Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse er således steget fra 6,2 i 2012/2013 til 6,9 i 2014/2015. I samme periode er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag for 9. klasse for hele landet steget fra 6,7 til 7,0. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag placerer sig således kun lidt under landsgennemsnittet, før korrektionen for socioøkonomisk baggrund. Det bemærkes, at Amagerskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret 2012/2013 at have været signifikant underpræsterende med 0,8 karakterpoint til i skoleåret 2014/2015 at være overpræsterende med 0,2 karakterpoint. Side 48

49 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 15 Ligeledes bemærkes, at Kirkeskolen har gennemgået en positiv udvikling fra i skoleåret 2012/2013 at have været let overpræsterende med 0,1 karakterpoint til i skoleåret 2014/2015 at være signifikant overpræsterende med 0,7 karakterpoint. 6. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Afsnit 6.1 belyser elevernes trivsel i Ringkøbing-Skjern Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet og i de enkelte skoler. Ringkøbing-Skjern Kommune råder ikke over tilsvarende data for tidligere skoleår. Som følge heraf vil det først være muligt at registrere en udvikling, når trivselsmålingen gentages i skoleåret 2015/2016. Afsnit 6.2 omhandler klagesager til Klagenævnet for specialundervisning. I afsnit 6.3 belyses tilliden til skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune ved hjælp af resultater fra en brugertilfredshedsundersøgelse blandt forældrene i foråret Elevernes trivsel skal øges I afsnit og præsenteres forskellige grafer, som belyser trivslen for elever i henholdsvis klasse og klasse. Der er også grafer, som gør det muligt at sammenligne elevernes trivsel på kommunens forskellige skoler. Der er ingen tvivl om, at skolens medarbejdere og ledelse har stor betydning for, hvor godt elever trives. Forskellene mellem skolerne kan dog også være påvirket af tilfældigheder, da der kan være få elever på de enkelte årgange. Elevernes trivsel afhænger desuden af forhold, som skolen ingen indflydelse har på herunder elevernes sociale baggrund, som kan variere meget fra skole til skole Elever i klasse I figur 1 er trivselsniveauet belyst ved hjælp af 4 indikatorer: Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes Side 49

50 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 16 hjælp og støtte. Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. For alle 4 indikatorer gælder, at 1 er den laveste og 5 er den højeste score. Figur 1 Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr. indikator, Ringkøbing- Skjern, 2014/2015 Figur 1 viser, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune målt på de 4 indikatorer generelt trives godt og på sammen niveau som eleverne i landet som helhed. Indikatoren for social trivsel får den højeste gennemsnitlige score, og indikatoren for støtte og inspiration i undervisningen får den laveste. Figur 2 belyser spredningen i elevernes trivsel, dvs. hvor mange procent af eleverne, der scorer 1-2, 2, 1-3, 3, 1-4, 4 og 1-5 for hver af de 4 indikatorer. Igen er konklusionen at resultaterne fra Ringkøbing-Skjern Kommune i høj grad ligner resultaterne på landsplan. Andelen af elever med forholdsvis høj trivselsscore, dvs. 4, 1-5, er lidt højere i Ringkøbing-Skjern Kommunen end på landsplan. Tilsvarende er andelen med laveste score lidt mindre i kommunen. Side 50

51 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 17 Figur 2 Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator, 2014/2015 Figur 3 Skoleår: Kommune: Ringkøbing-Skjern Institutionstype: alle folkeskoler og specialskoler Kilde: Styrelsen for It og Læring Figur 4 7 viser den gennemsnitlige score på kommunens skoler for hver af de 4 trivselsindikatorer. Der er en vis variation i skolernes gennemsnitlige trivselsscore for hver af de 4 indikatorer. Dog ikke mere end at trivslen må siges at være god på alle skoler. Laveste gennemsnitlige score er således 3,0 på indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen på Rindum Kjærgaard og Fjelstervang Skole. Borris Skole ligger i top på alle 4 indikatorer, men også Alkjærskolen har rigtig fine resultater. De dårligste resultater findes på Rindum Kjærgaard, Kirkeskolen, Amagerskolen, Fjelstervang og Ådum Skole. Forskellene mellem skolerne er dog forholdsvis små. Side 51

52 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 18 Rindum Kjærgaard er en specialskole for blandt andet børn i trivselsproblemer. Det betyder, at skolens resultater ikke umiddelbart kan sammenlignes med resultaterne for de øvrige skoler. Når man sammenligner skolernes resultater, skal man være opmærksom på, at kun ca. halvdelen af skolerne har elever i klasse, og at der er en tendens til, at trivslen blandt elever på de ældste klassetrin er lidt ringere end blandt elever på yngre klassetrin. Alt andet lige må man derfor forvente lidt dårligere resultater af trivselsmålingerne for overbygningsskolerne. Som tidligere nævnt kan der være en sammenhæng mellem trivsel og elevernes sociale baggrund. Det betyder, at en del af variationen mellem skolerne kan skyldes forskelle i elevernes sociale baggrund. Figur 4 Social trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015 Side 52

53 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 19 Figur 5 Faglig trivsel, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015 Side 53

54 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 20 Figur 6 Støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr institution, Ringkøbing- Skjern, 2014/2015 Side 54

55 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 21 Figur 7 Ro og orden, gennemsnit pr institution, Ringkøbing-Skjern, 2014/2015 Elevernes trivsel kan også opgøres efter køn og klassetrin for hver af de 4 indikatorer, men resultaterne er ikke medtaget her. Tendenserne i Ringkøbing-Skjern Kommune er dog også her de samme som på landsplan. Trivslen er således generelt lidt højere på de lavere klassetrin end på de højere, og drengene trives generelt en lille smule bedre end pigerne især på de højere klassetrin Elever i klasse Eleverne i klasse har svaret på i alt 20 spørgsmål inden for de 4 kategorier: Social trivsel, Faglig trivsel, Støtte og inspiration i undervisningen og Ro og orden. De yngste elever har kun fået 3 svarmuligheder (mod 5 for eleverne i klasse). Der er ikke obligatoriske indikatorer for de laveste klassetrin, og Ministeriet for børn, undervis- Side 55

56 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 22 ning og ligestilling har ikke beregnet indikatorer ud fra svarene på spørgsmålene inden for de 4 forskellige kategorier for klasse. Af pladshensyn er der her alene medtaget svarene på det første spørgsmål inden for hver kategori. Social trivsel Figur 8-10, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 8 Hele landet Figur 9 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 10 Side 56

57 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 23 Figur 9 viser, at eleverne i klasse i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt er glade for deres skole og mindst lige så glade for deres skole, som i landet som helhed. Trivslen synes især at være høj i Vorgod-Barde, Tim, Lem og Holmsland skoler, hvorimod eleverne på Rindum Kjærgaard, Bork og Faster skoler synes at være knap så glade for deres skoler. Rindum Kjærgaard er som allerede nævnt en specialskole for blandt andet elever, som er i trivselsproblemer. Derfor er det ikke så overraskende, at en forholdsvis høj andel af eleverne svarer, at de ikke eller kun er lidt glade for deres skole. Det ses også, at pigerne tilsyneladende trives lidt bedre end drengene, og at eleverne i de yngste klasser trives bedst. Dette gælder både for Ringkøbing-Skjern Kommune og for landet som helhed. Faglig Trivsel Figur 11-13, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 11 Side 57

58 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 24 Hele landet Figur 12 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 13 Side 58

59 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 25 Når det gælder den faglige trivsel er der også her - om end i mindre grad - en tendens til, at trivslen er højere i Ringkøbing Skjern Kommune end i landet som helhed. Drengene synes i lidt højere grad end pigerne, at de er gode til at løse deres problemer. Der er ikke den store forskel mellem klassetrinene. En sammenligning mellem skolerne viser en vis spredning. På Vorgod-Barde Skole er der således kun 2 %, som har svaret nej til spørgsmålet: Er du god til at løse dine problemer? I 9 skoler er den tilsvarende andel mellem 6 10 %. Der er dog også 4 skoler med en andel på 20 % eller derover: Rindum Kjærgaard, Videbæk Skole, Bork Skole og Amagerskolen. Igen skiller Rindum Kjærgaard sig ud med en nej-andel på hele 33 %. En anden af disse Bork Skole har dog også en forholdsvis høj andel af elever, som svarer: Ja, for det meste. Støtte og inspiration i undervisningen Figur 14-16, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 14 Side 59

60 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 26 Hele landet Figur 15 Ringkøbing-Skjern Kommune Både i Ringkøbing-Skjern Kommune og i landet som helhed er pigerne lidt gladere for deres lærere end drengene, og de yngste elever er generelt mest glade for deres lærere. Der er kun meget små forskelle mellem niveauet i Ringkøbing-Skjern Kommune og niveauet i landet som helhed. Det overordnede billede er, at eleverne er glade for deres lærere på alle kommunens skoler. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der er 5 skoler, hvor andelen, der svarer nej, er 0 %. Rindum Kjærgaard har igen en høj nej-andel. Der kan imidlertid være grund til at gøre opmærksom på, at en del af kommunens skoler har forholdsvis få elever i klasse. En enkelt elev svarer måske til 2-3 % eller mere! Forskelle mellem skolerne kan derfor i en vis udstrækning bero på tilfældigheder. Figur 16 Side 60

61 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 27 Ro og orden Figur 17-19, svarfordeling på trivselsspørgsmål pr. køn og klassetrin, klassetrin, 2014/2015. Figur 17 Hele landet Figur 18 Side 61

62 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 28 Ringkøbing-Skjern Kommune Figur 19 Der er ikke forskel mellem årgangene i forhold til, om det er svært at høre, hvad læreren siger i timerne. Generelt synes eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune at have let- Side 62

63 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 29 tere ved at høre, hvad der bliver sagt, end eleverne i landet som helhed. Nej-andelen er generelt lidt større hos drengene både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune. På Stauning Skole er det kun 2 % af eleverne, som svarer, at de tit har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. Hee Skole har også en flot placering. På næsten halvdelen af skolerne er der imidlertid 10 % eller flere af eleverne, som svarer, at de tit har svært ved at høre, hvad læreren siger i timerne. 6.2 Klager til Klagenævnet for Specialundervisningen Der har i skoleåret 2014/2015 været indgivet 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning fra Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2013/2014 var der ikke indgivet klager fra Ringkøbing-Skjern Kommune. 6.3 Forældretilfredshed Forældrenes opbakning og tillid til folkeskolen er også af stor betydning. Børne- og Familieudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede derfor, at der skulle gennemføres en forældretilfredshedsundersøgelse i foråret I undersøgelsen blev forældrene spurgt til deres tilfredshed med en række forhold på skolerne herunder tilfredsheden med undervisningskvaliteten, den pædagogiske indsats, skole-hjem samarbejdet, de fysiske faciliteter og skolefritidsordningen. I figur 20 herunder er gengivet svarene på spørgsmålet: På en skala fra 0 til 10 hvor tilfreds eller utilfreds er du samlet set med dit barns skole? (0 angiver MEGET utilfreds og 10 angiver MEGET tilfreds. Svarene er efterfølgende omkodet til at gå fra 1 til 5.) Figur 20 Side 63

64 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 30 Alkjærskolen Amagerskolen Bork Skole Borris Skole Faster Skole Fjelstervang Skole Hee Skole Holmsland Skole Hvide Sande Skole Højmark Skole Kirkeskolen Lem Stationsskole Nr. Virum-Troldhede Skole Rindum Kjærgaard Ringkøbing Skole Rækker Mølle Skole Skjernåskolen Spjald Skole Stauning Skole Tarm Skole Tim Skole Videbæk Skole Vorgod-Barde Skole Ådum Skole Gennemsnit Samlet forældretilfredshed 4,14 3,51 3,45 4,49 4,09 4,15 4,46 4,52 3,85 3,88 3,65 3,70 4,37 4,32 3,69 4,25 4,04 3,88 4,43 3,64 4,05 3,50 4,22 4,03 4,01 0,00 0,50 1,00 1,50 2,00 2,50 3,00 3,50 4,00 4,50 5,00 Blandt forældrene til børn i kommunens folkeskoler, er der generelt stor tilfredshed med skolerne. På en skala der går fra 1 til 5 er gennemsnittet på 4,01. Alle skoler ligger over middel, hvilket kan fortolkes således, at der er en betydelig større tilfredshed end utilfredshed gældende for alle skoler. Der er forbedringspunkter for alle skoler. Der er en variation på 1,07 (3,45 4,52) mellem den højest og lavest rangerende skole, hvilket antyder, at nogle skoler er mere udfordret end andre. Forældretilfredsheden er typisk højst på små eller mellemstore skoler. Holmsland Skole har den højeste score (4,52) i forældrenes tilfredshed. Bork Skole udgør en undtagelse fra den generelle tendens, ifølge hvilken forældretilfredsheden er højst på de små skoler. På de store skoler med mere end 400 elever er forældretilfredsheden generelt lavere. I fordelingen af tilfredshed på klassetrin, ses at jo ældre eleverne bliver, desto dårligere bliver skolen oftest vurderet. Forældrenes tilfredshed med skolen indgår som et vigtigt element i den Dialog Baseret Aftalestyring, dvs. i dialogen mellem skolernes ledelse og ledelsen af Dagtilbud og Undervisning. Side 64

65 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen 7.1 Karaktergennemsnit i 9. klasses prøver Bundne prøvefag Karaktergennemsnittet i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,2 i 2012/2013 via 6,6 i 2013/2014 til 6,9 i 2014/2015. Karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 2014/2015 ligger således atter minimalt under landsgennemsnittet, inden der er korrigeret for socioøkonomisk baggrund. I modsætning til tidligere ses en minimal spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,8 til 7,1 i 2014/2015 mod 5,6 til 7,4 2013/2014. Figur 21 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. kl. Ringkøbing-Skjern Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Dansk Karaktergennemsnittet i dansk, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,1 i 2012/2013 via 6,5 i 2013/2014 til 6,7 i 2014/2015. Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,0 til 7,0 i 2014/2015 mod 6,0 til 6,9 2013/ af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 22 Side 65

66 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 32 Dansk i 9. kl., Ringkøbing-Skjern: Figur 23 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i dansk. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Matematik Karaktergennemsnittet i matematik, 9. kl. Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 6,3 i 2012/2013 via 6,4 i 2013/2014 til 7,2 i 2014/2015. Der ses en spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 6,1 til 8,0 i 2014/2015 mod 4,5 til 7,9 2013/ af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 24 Side 66

67 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 33 Figur 25 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 1 prøve i matematik. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 8. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren Andel af elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasse årgangen fra et givet skoleår, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Side 67

68 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 34 Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne, der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. Blandt Undervisningsministeriets målsætninger er, at alle elever ved afgangsprøven i 9. klasse i fagene dansk og matematik mindst skal opnå karakteren 2 som gennemsnit. Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, Ringkøbing- Skjern Antal elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Ringkøbing-Skjern har udviklet sig positivt fra 82,1 i 2012/2013 via 89,6 i 2013/2014 til 90,7 i 2014/2015. Der ses en mindre spredning blandt skolerne spændende fra et gennemsnit på 84,6 % til 100 % i 2014/2015 mod 81,3 % til 100 % forrige år. 6 af 9 skoler ligger på eller over landsgennemsnittet. Figur 26 Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, Ringkøbing-Skjern i skoleåret 2014/2015 Side 68

69 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 35 Figur 27 Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Elever som har været tilmeldt eksamen og af forskellige årsager ikke har aflagt alle prøver, tæller som ikke at have opnået kriteriet for et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. 9. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 %- målsætningen % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Hvorvidt 95 % af en ungdomsårsgang får en ungdomsuddannelse beregnes via undervisningsministeriets profilmodel. Denne er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig over de følgende 25 år. Dette foretaget på baggrund af analyse af bl.a. uddannelsessystem og uddannelsesadfærd. 94,7 % af 2014 årgangen i Ringkøbing-Skjern Kommune får ifølge profilmodellen en ungdomsuddannelse. Side 69

70 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 36 Landsdækkende er der et spænd fra 88 % til 96 %. Ringkøbing-Skjern Kommune placerer sig i en gruppe på 16 kommuner, som Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling placerer i kategorien %. Der afrundes i ministeriet til hele procenttal. Følgende data understøtter vejen til dette resultat. Figur 28 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern 42,3 % af de elever, som forlod 9. klasse i 2014, er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stigning på 1,2 pct.points fra forrige år, men et fald fra 42,9 % for Der er en stor tradition i Ringkøbing-Skjern Kommune, for at tage på efterskole efter afslutningen på 9. klasse. Ydermere er 10 eren blevet etableret, som det nye kommunale tilbud for 10. klasse. Det er ikke nødvendigvis negativt, at en ung ikke tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Forberedende aktiviteter, som eksempelvis 10. klasse, er klargørende modningsmæssigt og fagligt i bestræbelserne på at blive klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvorvidt den enkelte elev har behov for forberedende aktiviteter, planlægges i grundskolen. Uddannelsesparathedsvurderingen foretages af Ungdommens Uddannelsesvejledning i samarbejde med grundskolens lærere. Antallet af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er højere end landsgennemsnittet i Figur 29 Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 måneder efter, at de unge forlader grundskolen. Ringkøbing-Skjern Side 70

71 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 37 Andelen af elever, som er fastholdt i en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afsluttet grundskole er steget fra 94,3 % til 95,1 %. Landsgennemsnittet i 2012/2013 er på 94,0 %. Med den nye erhvervsskolereform kan man kun begynde på en erhvervsuddannelse 3 gange. Dette for at mindske afbrud. Af samme årsag er afklaringen en stadig væsentlig del af vejledningsopgaven i grundskolen. Ungdommens Uddannelsesvejledning har en mentor til at hjælpe frafaldstruede unge. Desuden samarbejdes med mentorer på uddannelsesinstitutioner omkring denne gruppe af unge. Ydermere deltager UU i overleveringer til og fra ungdomsuddannelser. Der er en tendens til, at det i højere grad er kvinder end mænd, som laver afbrud. 96,7 % af drengene er fastholdt efter 9 måneder hos kvinderne er det 93,3 %. Figur 30 Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Side 71

72 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 38 89,3 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2013, er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutningen på 9. klasse. Det er en stor stigning fra 84,8 % året før, og en stigning på 1,6 % procentpoint fra De resterende 11 % af unge kan være på forskellige uddannelsesforberedende aktiviteter såsom arbejde, VUC, højskole, produktionsskole, udenlandsophold mv. Nedenfor ses andel af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder fordelt på afgangsskoler. Figur 31 Procenttallene svinger fra 79,3 % til 100 %. Ungdommens Uddannelsesvejledning varetager vejledningen til Særlig tilrettelagt Undervisning (STU)-uddannelsen. Blandt andet fra Skjernåskolen. Det skal medtages, at der på Spjald Skole, Ringkøbing Skole og Amagerskolen findes specialcentre, hvor en stor del af kommunens specialelever samles. Denne gruppe af unge har ofte brug for en længere startbane i bestræbelserne på at kunne påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter eksempelvis 10. klasse. Andelen af specialelever ud af den samlede mængde elever på skolen, varierer selvfølgelig afhængig af skolens størrelse. At de tre skoler løfter denne opgave, skal tages in mente i aflæsningen af grafen. I samme forbindelse skal det bemærkes, at Kirkeskolen løfter opgaven med modtageklasser i udskolingen. Side 72

73 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 39 Andelen af elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Figur 32 Antallet af unge, som har fuldført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9. klasse er over landsgennemsnittet. Målsætningen om 80 % på dette parameter er et delmål på vejen mod at 95 % har gennemført en ungdomsuddannelse 25 år efter afslutningen på 9. klasse. Dette er faktuelle tal, og ikke en fremskrivning. Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejder målrettet med unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Dette igennem opsøgende arbejde og blandt andet tæt samarbejde med Jobcentrets ungerådgivning. Herunder etableringen af Unge på Broen, som søger at gøre ikke-uddannelsesparate unge under 30 år klar til uddannelse. Andelen af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, Ringkøbing-Skjern Figur 33 Det forventes at 81,8 % af de unge, som forlod 9. klasse i 2014, har en ungdomsuddannelser 6 år senere. Det er et lille fald på 0,1% point i forhold til 2013, og et fald på 1,7 % Side 73

74 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 40 point i forhold til Fremskrivningen er beregnet på baggrund af føromtalte profilmodel. Som tidligere nævnt er målsætningen om 80 % på dette parameter, et delmål på vejen mod 95 %, 25 år efter afslutningen på 9. klasse. 23 kommuner opfylder med årgangen denne målsætning. Ringkøbing-Skjern Kommune er én af de kommuner. Ungdommens Uddannelsesvejledning er opmærksom på faldet fra 2012 til Der etableres blandt andet Team Tværs samarbejde, som inkluderer forskellige fagområder, til at yde en helhedsorienteret indsats vedrørende mere udsatte unge. Ydermere varetager Ungdommens Uddannelsesvejledning vejledningsopgaven på kommunens specialcentre og skoler. Herunder blandt andet et tæt samarbejde med vejlederne inden for Erhvervs Grunduddannelser (EGU) og STU, hvor der laves meget gode forløb for unge, som ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse % af alle unge skal tilmeldes en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i I sammenhæng med erhvervsskolereformen fra august 2015, er ovenstående målsætning udstukket. Det faglige niveau på uddannelsen skal hæves, og man kan nu kun påbegynde en erhvervsuddannelse 3 gange. Reformen er blandt andet et forsøg på at vende udviklingen af søgningen til ungdomsuddannelserne, som udvikler sig væk fra erhvervsuddannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en landsdækkende tendens. Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg, Ringkøbing-Skjern Figur 34 Side 74

75 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 41 Fordelingen på søgningen til ungdomsuddannelserne udvikler sig væk fra erhvervsuddannelserne, imod de gymnasiale uddannelser. Denne udvikling er en landsdækkende tendens, som er eskaleret siden gymnasiereformen i Målsætningen er, at 25 % af de unge, som forlader grundskolen i 2020 skal tilmeldes en erhvervsuddannelse. I 2025 skal tilmeldingen være 30 %. I 2014/2015 var tilmeldingen på 27 %, hvilket er meget flot, og et godt stykke over landsgennemsnittet. Dog er det ikke det retvisende billede i forhold til 25 %-målsætningen. Målsætningen omfatter de unge, som har bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune, og ovenstående graf er udelukkende udviklet på baggrund af de kommunale skoler. Det vil sige, at efterskoleeleverne, som udgør en stor del, ikke er medtaget. Tages efterskoleeleverne med i beregningen, er det senest 22 %, som tilmeldes en erhvervsuddannelse. Det er stadig et flot tal, sammenlignet med de 18,5 % på landsplan. Målsætning er dog stadig ikke indfriet. Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling skønnede at søgningen til erhvervsuddannelserne ville falde med ca % i 2014/2015, og skønner det vil falde yderligere i 2015/2016. Det forventes derimod at denne udvikling vil vende i takt med indførelsen og implementeringen af erhvervsskolereformen. I Ungdommens Uddannelsesvejledning arbejdes der målrettet med at udfordre eleverne på uddannelsesvalget, så flere får øjnene op for erhvervsuddannelsernes muligheder. Som følge heraf er opfyldelsen af denne målsætning en del af DBA en inden for Ungdommens Uddannelsesvejledning. Der samarbejdes med grundskolen og Uddannelses- Side 75

76 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 42 center Ringkøbing-Skjern om forskellige vejledningsaktiviteter og tiltag, som kan styrke anerkendelsen og anseelsen ved erhvervsuddannelserne. 10. Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Fokuspunkter fastsat af undervisningsministeren samt de tilhørende indikatorer for kommunens skolevæsen Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil skoleåret 2021/2022. Formål Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om kommunen overholder målet om fuld kompetencedækning som beskrevet i aftalen af folkeskolereformen. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren for eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Side 76

77 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 43 Skolernes resultater for kompetencedækning for skoleåret 2014/15 ligger med 81,6 % samlet set højere end i skoleåret 2013/2014, hvor den samlede kompetencedækning var på 73,5 %. Således har skolernes samlede resultat rykket sig fra at være under landgennemsnittet til at ligge på landsgennemsnittet. I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag ligger skolernes samlede resultat bedre i 2014/2015 end i 2013/2014. Således placerer skolerne sig i 2014/2015 med 13 af 16 fag tæt på landsgennemsnittet, på landsgennemsnittet eller over landsgennemsnittet. I skoleåret 2013/2014 gjaldt dette for 9 af 17 fag. De tre fag, der placerer sig markant under landsgennemsnittet, er samfundsfag, geografi og biologi. Eftervidereuddannelsesudvalget i Dagtilbud og Undervisning tager højde herfor i deres planlægning af, hvilke undervisningsfag der fremadrettet udbydes. I forhold til undervisningstimer med kompetencedækning pr. skole er der ligeledes sket en forbedring sammenlignet med det foregående skoleår. Forbedringen skyldes dels uddannelse men derudover også det forhold, at skolerne ved dette års indberetning har taget udgangspunkt i samme vurderingsmodel udsendt af KL, Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Danmarks Lærerforening. Der er få skoler, der ligger væsentligt under såvel kommune- som landsgennemsnit. Dette forhold har været en del af dialogen i forbindelse med DBA og der vil fra administrationens side blive fulgt op herpå ved næste indberetning af skolernes kompetencedækning. Figur 35 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Ringkøbing- Skjern over 3 skoleår Skoleår: 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015 Side 77

78 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 44 Figur 36 Fordeling af undervisningskompetencer på fag Skoleår: 2014/2015 Side 78

79 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 45 Figur 37 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole, Ringkøbing-Skjern Skoleår: 2014/2015 Side 79

80 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 46 Fag: Dansk, Engelsk, Tysk (tilbudsfag), Fransk (tilbudsfag), Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Idræt, Musik, Billedkunst, Håndarbejde, Håndværk og design, Sløjd, Madkundskab, Matematik, Fysik/kemi, Geografi, Biologi, Natur/teknik Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 80

81 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 47 Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger fra deres administrative systemer til Styrelsen for It og Læring. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Kompetencedækning i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune er der indgået partnerskabsaftale med VIA University College omkring særlige tilrettelagte forløb i undervisningsfag. Der er i skoleåret 2014/2015 gennemført moduler i kristendom, engelsk, dansk klasse og matematik klasse. I indeværende skoleår gennemføres moduler i natur/teknologi. Eftervidereuddannelsesudvalget har udarbejdet en plan, så de øvrige fag over en årrække vil blive tilbudt som forløb. I kommende skoleår 2016/2017 udbydes ikke uddannelse i undervisningsfag i Ringkøbing-Skjern Kommune. I stedet fokuseres der i dette skoleår på at opfylde andre elementer af folkeskolereformen. Side 81

82 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 48 Således deltager alle kommunens skoler både i Krop & Kompetencer 2, et projekt støttet af A.P. Møller Mærsk Fonden og et projekt TEACH - Kompetenceudvikling i Folkeskolen 3. Desuden har Ringkøbing-Skjern Kommune indgået en samarbejdsaftale med omegnskommunerne Holstebro, Skive, Lemvig, Struer, Herning og Varde, med hvilken det bliver muligt at deltage på uddannelse i undervisningsfag på tværs af kommunerne. Således vil der også i 2016/2017 være mulighed for at deltage på uddannelse i undervisningsfag blot i andre kommuner Inklusion Indikatoren Inklusionsgrad beskriver, hvor stor en andel af eleverne der er inkluderet i den almindelige undervisning. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten indtil 2019/2020. Formål Indikatorerne følger op på, om folkeskolen er indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet. Mere konkret anvendes indikatoren vedrørende inklusionsgrad til at følge op på målsætningen om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 % af eleverne. Skolernes resultater for inklusionsgraden for skoleåret 2014/2015 placerer sig med 95,3 % lige over landsgennemsnittet på 95,2 % På landsplan er der fra 2013/2014 til 2014/2015 tale om en lille stigning fra 95 % til 95,2 % I Ringkøbing-Skjern Kommune er der tale om et lille fald fra 95,4 % til 95,3 % fra 2013/2014 til 2014/ Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Krop & Kompetencer indgået aftale med VIA University College, Skolen i Bevægelse, DGI og DIF. Hovedformålet med indsatsen er et kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse i fagene, hvor ledere, lærere, pædagoger, elever og foreninger i lokalområdet gennem et fælles forløb kan fremme og kvalitetssikre idræt og bevægelse i folkeskolen. 3 Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune har med projekt Kompetenceudvikling i Folkeskolen indgået aftale med Teach Aps v. Jesper Kvist Mølgaard om realisering af en praksisfunderet og skoleomfattende udviklingsindsats. Hovedformålet med indsatsen er at styrke alle elevers læringsudbytte gennem udvikling af eksisterende undervisningspraksis. Indsatsen er således direkte forankret til Folkeskolereformens overordnede målsætninger og rettes mod udvikling af de professionelle i og omkring Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede skolesystem med fokus på fornyelse af eksisterende praksis. Side 82

83 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 49 Inklusionsgrad Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, hele landet Figur 38 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Ringkøbing-Skjern (bopælskommune) Figur 39 Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Om data Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. De øvrige indikatorer opgøres i forhold til institutionens beliggenhedskommune. Side 83

84 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 50 De kommunale skoler omfatter folkeskoler, specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingstilbud. Private skoler omfatter friskoler og private grundskoler samt efterskoler. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det ene register, der omfatter hele uddannelsessystemet, opdateres hvert år - også bagud i tid. Det andet register, der indeholder særlige oplysninger vedrørende grundskoleområdet fx klassetype, specialundervisning og dansk som andetsprog, opdateres ikke. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. Inklusion i Ringkøbing-Skjern Kommune I Ringkøbing-Skjern Kommune er der i 2012 på baggrund af en statusanalyse 4 indgået et forpligtende arbejde med Inklusionsudvikling under Ministeriet for Børn og undervisning i dag Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Inklusionsafdelingen. Som samarbejdskommune har Ringkøbing-Skjern Kommune forpligtet sig til, i samarbejde med Inklusionsudvikling at styrke samspillet og samarbejdet mellem ledelse, medarbejdere og ressourcepersoner, så det understøtter en refleksiv inkluderende praksis, hvor alle både centralt og decentralt har ejerskab og agerer professionelt med henblik på, at alle børn deltager aktivt i børnefællesskaber. Som en del af dette arbejde, blev der opsat indsatser med fokus på: 4 Statusanalysen er udarbejdet og udført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for rådgivnings-teamet for inklusion under Ministeriet for Børn og Undervisning. Statusanalysen tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse på skole- og fritidsområdet gennemført i august personer besvarede spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 30 % for skole - fritidsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Svarprocenten bygger på det samlede antal svar, der er modtaget for området, i afrapporteringen indgår dog ikke kategorier med under 20 % svar. Statusanalysen er et internt redskab til Ringkøbing-Skjern Kommune, der giver en status på inklusionsindsatsen og pejlemærker for, hvilke områder, der skal prioriteres i det videre arbejde. Statusanalysen kan blandt andet vise, i hvilket omfang der er fælles retning og forståelse af inklusionsindsatsen, og om lærere og pædagoger føler, at de er klædt godt nok på og har adgang til viden, og om rammerne er hensigtsmæssige. Side 84

85 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 51 Ressourcepersonernes opgaver såvel decentrale som centrale, og på tværs af skoler. Fælles kompetenceudvikling. De enkelte skolers systematiske arbejde med udvikling af det enkelte individs potentiale; inklusion. På baggrund af disse fokuspunkter er der truffet beslutning om at etablere kommunalt faglige netværk; den såkaldte Netværksstruktur, der omfatter kommunale dagtilbud, selvejende institutioner og folkeskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune. Målet med netværksorganiseringen er, at der på længere sigt bliver skabt en virkelighed, hvor alle medarbejdere, ledere og ressourcepersoner/vejledere ved benyttelse af refleksion, samarbejde og videndeling i en tværprofessionel praksis understøtter, at alle børn bliver så dygtige, de kan. Således skal netværksstrukturen understøtte folkeskolereformens overordnede mål. I henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes Fælles børne- og ungesyn er udgangspunktet den systemiske, anerkendende og narrative tilgang, hvor den forebyggende og tidlige indsats vægtes. Dialogen med forældrene er helt afgørende, når der skal ske udvikling og læring. Læring ses som en proces, hvor barnet og den unge aktivt konstruerer sin viden i et samspil med andre. I efteråret 2015 er foretaget en Statusanalyse på samme vis som i Når resultaterne fra 2015 foreligger sammenlignes de med resultaterne fra På baggrund af disse resultater udarbejdes der en forankringsplan for at sikre, at tiltag med en positiv virkning på inklusion i praksis fastholdes. Desuden har Ringkøbing-Skjern Kommune nedsat Eftervidereuddannelsesudvalget bestående af to repræsentanter fra Administrationen ved Dagtilbud og Undervisning, tre repræsentanter fra skolerne, tre repræsentanter fra dagtilbuddene og tre repræsentanter fra de faglige organisationer DLF, BUPL og FOA. Udvalgte skoler i Ringkøbing-Skjern Kommune har ligeså deltaget i forsknings- og udviklingsprojektet Feedback som didaktisk metode v. Preben Olund Kirkegaard, UCN. Herigennem arbejdede de udvalgte skoler med udfordringen at skabe praksisnær viden om, hvordan anvendelsen af løbende feedbackkommunikation kan øge elevernes læringsudbytte i undervisningen. 5 5 Forsknings- og udviklingsprojektet tager afsæt i den newzealandske professor John A. C. Hatties forskning herunder en feedbackmodel (Hattie 2009) om effektiv feedback gennem tre forskellige feedbackniveauer. Side 85

86 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 52 Fokus, i det nu afsluttede projekt, er på videndeling med alle kommunens skoler og dagtilbud med afsæt i en udarbejdet plakat til formålet. Formålet hermed er at styrke et fælles læringssprog i arbejdet med at styrke alle elevers faglige progression. Side 86

87 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e Skolebestyrelsernes udtalelse Alkjærskolen Alkjærskolens skolebestyrelse vurderer, at rapportens resultater for Alkjærskolens vedkommende generelt er tilfredsstilende, men skolebestyrelsen er også af den opfattelse, at rapportens resultater og konklusioner rejser nogle spørgsmål eksempelvis i forhold til forældre, der har børn på mere end én skole, som det kan være interessant at analysere nærmere på: Er der f.eks. markante forskelle i forældres tilfredsopfattelse afhængigt af hvilken skole, deres barn går på? og i givet fald inden for hvilke områder? Analysen af svarene på disse spørgsmål vil alt andet lige give den enkelte skole et indtryk af hvilke tiltag, skolen med fordel kan igangsætte for at højne tilfredshedsgraden blandt forældrene. Tilsvarende vil det også være interessant, når trivselsundersøgelserne blandt eleverne er gennemført i en årrække, at undersøge og analysere på, om den enkelte elevs trivselsoplevelse ændrer sig markant i forbindelse med skoleskift? og igen inden for hvilke områder? Analysen af svarene på disse spørgsmål vil alt andet lige give den enkelte skole et tydeligere indtryk af, om der er forhold den enkelte skole bør ændre for at fremme elevtrivslen. Ligeledes kan der også være spørgsmål i forhold til resultaterne af elevernes faglige udbytte, som de afspejler sig i nationale test og senere karakterer, der bør analyseres på, ikke mindst for de elever, der har et tvungent skoleskifte, f.eks. ved overgangen fra en skole med udelukkende elever på klassetrin til den skole, hvor elevernes obligatoriske folkeskoleforløb afsluttes. Alkjærskolens skolebestyrelse håber, at de kommende års kvalitetsrapporter tager disse forhold i betragtning. Svarene vil givet også være konstruktive at anvende i dialogen om at optimere elevernes overgange fra skoler med udelukkende elever på klassetrin til skoler, hvor elevernes obligatoriske folkeskoleforløb afsluttes. Med venlig hilsen Ole Graversen, Skoleinspektør, Alkjærskolen Amagerskolen Bestyrelsen anerkender og roser det arbejde, som skolen og lærerne har lagt for dagen gennem de senere år og håber på en fortsat progression bl.a. i forhold til det faglige niveau. Bestyrelsen anerkender desuden, at man fra centralt hold har forholdt sig til tallene og kommenteret med uddybende forklaringer. Side 87

88 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 54 Bork Skole Borris Skole Skolebestyrelsen har intet at bemærke. Skolebestyrelsen på Borris Skole har gennemgået og drøftet Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Det er glædeligt at se, at mange skoler i kommunen har forbedret sig på flere af de fastsatte mål i forhold til sidste års kvalitetsrapport, og der generelt er en positiv udvikling. Ligeledes glæder vi os over, at resultaterne viser en god kvalitet på mange områder på Borris Skole. På vegne af skolebestyrelsen Ole Ehmsen Kronborg, Skoleleder Majbritt Lomholt Nielsen, Skolebestyrelsesformand Faster Skole Fællesbestyrelsen for Fasters børn (herunder Faster skole) har gennemgået kvalitetsrapporten, og taget den til efterretning. Vi synes, det er glædeligt, at det nu mere er et kvalitetsværktøj fremfor, som tidligere, et statistisk-opslagsværk. Vi undrer os dog over nogle af konklusionerne undervejs. Ikke ift. det faktuelle i konklusionerne, men mere vinklerne på konklusionerne. Med venlig hilsen Merete P. Bilberg, Formand Fasters Børn Fjelstervang Skole Hee Skole Fællesbestyrelsen har drøftet Kvalitetsrapporten 2015 og kan i år konstatere, at den enkelte skole genkendes i rapporten. Bestyrelsen bakker op om skolens indsatsområder, som er indarbejdet i skolens DBA. Det er med tilfredshed at vi, efter at have gennemgået kvalitets rapporten 2015, kan se at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt set klarer sig godt og på rigtig mange områder - også bedre end landsgennemsnittet. Vi fæstner os dog samtidig ved det faktum at kommunens små skoler, tydeligvis klarer sig bedst! Det er i den forbindelse også med stor glæde og stolthed vi, som Skolebestyrelse for Hee Skole, konstaterer, at netop Hee Skole ved stort set samtlige af rapportens parametre ligger helt i top. Det vidner om den høje kvalitet, tryghed og ikke mindst høje faglighed, som kendetegner Hee Skole. Kvaliteter, som vi i høj grad tilskriver skolens yderst kompetente medarbejdere. Følgende dele af rapporten finder vi specielt interessante at bemærke: Støtte og Inspiration i undervisningen Vi har, som sagt, utrolig dygtige og engagerede Lærer på Hee Skole, dette udmønter sig i en undervisning af højeste kvalitet, som motiverer og inspirerer skolens elever. Ro og orden Udover lærerkvaliteten og det forholdsvis få antal elever i hver klasse, som på naturlig vis fordrer den gode ro og orden, så er der desuden blevet gjort en aktiv indsats og investeret i skolens undervisningsmiljø. Dette er bl.a. sket for at imødekomme særlige behov hos en elev med et høre-handicap. Investeringerne, har betydet forbedret akustik samt lyse og indbydende undervisningslokaler, hvilket bidrager til et behageligt og støjsvagt undervisningsmiljø til glæde for alle skolens elever og lærer. Samlet forældretilfredshed Sidst men ikke mindst må vi ikke glemme forældrene glade og tilfredse forældre findes nemlig kun i kraft af ligeså glade og tilfredse Side 88

89 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 55 børn! Og glade forældre, det har vi på Hee Skole, det viser rapporten os med størst tydelighed! Faktisk ligger Hee Skoles scorer på dette parameter blandt de allerhøjeste i kommunen, og det kan vi som skolebestyrelse naturligvis kun være tilfredse med, og ved samme lejlighed endnu engang krediterer skolens dygtige og engagerede medarbejdere. På ét punkt, har Hee Skoles forældre imidlertid givet dumpekarakter det drejer sig om de trafikale sikkerhedsforhold omkring skolen! Det bliver desværre nok svært for Hee Skole, på egen hånd, at få ændret disse forhold inden næste kvalitetsrapport Vi vil derfor atter og på det kraftigste opfordrer til at Myndighederne får sikret vores skolevej nu, så forældrene i og omkring Hee trygt kan sende deres børn af sted til skole både til fods og på cykel!! Vi tror på, at hvis det ikke havde været for punktet omkring trafiksikkerheden, så ville Hee Skoles forældre-tilfredshed have lagt som nummer 1 i hele Ringkøbing-Skjern Kommune! Til trods for tilfredsheden omkring Hee Skoles gode resultater, er vi dog opmærksomme på, at kvalitetsrapporten blot tegner et øjebliksbillede, og at statistiske forskydninger samt andre forhold let får stor, men ikke nødvendig retvisende indflydelse, på rapportens samlede resultat. Vi stiller os derfor noget undrende omkring formålet med kvalitetsrapporten i hele taget? Lad os derfor også slutteligt understrege, at kvalitetsrapport eller ej, så vil det for Skolebestyrelsen på Hee Skole, fortsat være vort væsentligste fokus, at tilse at Hee Skole tilstræber en undervisning, som tilgodeser og sikrer den enkelte elevs faglige samt sociale trivsel og udvikling. Skolebestyrelsen, Hee Skole Holmsland Skole Hvide Sande Skole Ingen bemærkninger modtaget ved deadline. Vi har læst rapporten og samlet set er den en god rapport som vi bruger aktivt. Med venlig hilsen Jeannette Andersen, formand for Skolebestyrelsen, Hvide Sande Skole Højmark Skole Det er med glæde, vi ser en positiv udvikling i kvaliteten af RKSK s undervisnings- og dagtilbud. Især glæder det os at læse, hvorledes de små og mindre skoler igen i 2015 viser bedre tendenser i elevernes trivsel, faglighed og motivation for undervisningen end de lidt større skoler. Vi er jo af den overbevisning af, man på en mindre enhed kan give en mere nærværende og nutidig undervisning, idet elevtallet pr. klasse er lavere, og støtten til skolen er større i lokal samfundet. Man kan dog frygte større varians i tallene for 2016, som et udtryk for meget vikar dækning og en for høj arbejdsmængde blandt skolernes lærer, som resultat af at RKSK oven i folkeskole reformen krav om linjefagskompetence, og dermed mange lærer på efteruddannelse, også har startet flere forskellige projekter uden helt at lade økonomiske ressourcer følge med til vikardækning. Vi opfordre derfor forvaltning til at give lærere, pædagoger og ledelsen arbejdsro til at implementere de igangværende projekter og den nye skolereform. Vi ser Kvalitetsrapporten som et fint værktøj for at danne et overblik, det var dog ønskeligt rapporten for 2015 var ensrettet i forhold til rapporten for 2014, hvorved sammenligning nemmere ville kunne laves. Side 89

90 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 56 MVH Thomas Vanting, Formand f. Forældrebestyrelsen, Højmark Børneverden/Højmark Skole mv. Kirkeskolen Lem Stationsskole Vores skole ligger flot og er rigtig godt på vej. Derfor fortsat fokus på trivsel, faglighed og bevægelse. Udtalelse fra Bestyrelsen ved Lem Stationsskole vedr. Kvalitetsrapporten. I kapitel 3.2 står der: "Børne- og Familieudvalget følger udviklingen og holder skolernes ledelse ansvarlig for, at målene nås. Pa baggrund af kvalitetsrapporterne holdes dialogmøder mindst hvert andet år om målene og resultaterne med ledelsen for Dagtilbud og Undervisning. " Nr. Vium - Troldhede Skole Bestyrelsen mener, at der skal være lige dele ansvar for at nå de mål som sættes ved at tilføje: Børne- og Familieudvalget skal holdes ansvarlig for at resurserne er tilstede for at nå målene (uddannelse, økonomi, osv.) Skoler, lærere og ledelse ved hvad det kræver at komme i mål med rapporten. Vi synes, det er vigtigt at bemærke, at det er hele skolegruppen der ikke bare skal løfte, men hele tiden skal alle blive dygtigere. Venlig hilsen Skolebestyrelsen på Lem Stationsskole Skolebestyrelsen ved Nr. Vium-Troldhede Skole har nu vendt kvalitetsrapporten fra 2015, og har følgende bemærkning til den: Kvalitetsrapporten for 2015 er taget til efterretning. Ringkøbing Skole Bestyrelsen ved Ringkøbing skole har på et ordinært møde den 25. januar behandlet det fremsendte materiale. Bestyrelsen ønsker at udtale følgende: Materialet synes fint gennemarbejdet, med hovedvægten lagt på en gennemgang af, hvordan skolerne i vores kommune klarer sig ud fra de kvalitetsindikatorer, som er nævnt i bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsoplysninger i folkeskolen. Dog undrer vi os over, at note 1 på side 3 tager så store forbehold for de opnåede resultater, som den gør: Hvis resultaterne virkelig har så ringe en validitet, som det antydes, må man nødvendigvis spørge sig selv, om man kan læse noget som helst ud af dem. Vi bemærker, at resultater opnået af elever fra specialcentrene tæller med i resultaterne for de skoler, som huser specialcentrene. Dette kan give et misvisende billede af, hvordan elever fra normalområdet klarer sig på de pågældende skoler. Vi savner her en særlig kvalitetsrapport for det specialiserede område, separeret fra normalområdet, og man vil som nytænkning kunne spørge, om succeskriterierne for disse specialcentre virkelig skal være de samme som for kommunens øvrige skoler. Udtalelsen fremsendes hermed. Med venlig hilsen Thomas Faaborg, Formand for skolebestyrelsen Ringkøbing Skole Side 90

91 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 57 Rækker Mølle Skolen Vi kan som skolebestyrelse for Rk. Mølle Skole, umiddelbart være tilfreds med mange af de punkter der er blevet målt på i forbindelse med tilblivelsen med denne rapport. Dog vil vi forholde os skeptiske til mange af resultaterne, da vi mener at de er fremkommet på et forholdsvis lavt statistisk materiale. Derfor tror vi, at der kan være store variationer fra år til år på resultaterne, hvilket gør det svært at sige noget om skolens reelle udvikling. Derudover kan vi være bekymret for, om især de mindre elever, kan svare på spørgsmål der kan betragtes som målbare, da de er meget letpåvirkelige i forhold til umiddelbare indtryk. Med venlig hilsen Jon S. Hansen, Skolebestyrelsesmedlem for Rk. Mølle Skole Spjald Skole Kvalitetsrapport omhandlende skoleåret 2014/2015 Skolebestyrelsen har følgende bemærkninger til rapporten: Under punkt 8 figur 27 fremgår det, at andelen af skolens drenge, der har opnået mindst 2 i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver er 75%. Dette er ikke korrekt, idet det faktuelle procenttal er 100%. Alle drenge, som har været til afgangsprøve i dansk og matematik har scoret 2 eller derover. Fejlen er sket, idet to elever har været tilmeldt eksamen, men af forskellige årsager ikke har gennemført alle prøver. De opfylder hermed ikke kriteriet om et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Kriteriet er kun opnået såfremt alle tilmeldte opnår et samlet gennemsnit i alle prøver i både dansk og matematik på mindst 2, såfremt én prøve ikke er gennemført registreres kriteriet som ikke opfyldt. Gennemsnitstallet trækker således det fælles gennemsnit ned i en lille årgang af drenge. Den pågældende specialelev har scoret både 4 og 7, hvilket vi betegner, som varende en succes. Dette eksempel henleder os på et ønske, som også er et kommunalt ønske fra ledelserne på specialcentre og specialskoler drøftet d. 25. januar Tallene i kvalitetsrapporten kan være misvisende ift. Special- og almenområdet, også selvom der er mulighed for at skrive noter. Der ønskes frem over udarbejdelse af 2 rapporter fordelt på almen delen og specialområdet. Der er andre parametre/succeskriterier, der gør sig gældende ift. specialskoleeleverne. Pt. kan man eksempelvis ikke i kvalitetsrapporten se, i hvor høj grad specialcentrene generelt formår at føre eleverne igennem afgangsprøverne. Skolernes lokale indsatsområder, som fremgår af de udarbejdede DBAer udspringer i høj grad af resultaterne i kvalitetsrapporten både i Specialcenter Øst og Spjald Skole almen. Vi har derfor et stort ønske om fremover at få et mere retvisende og sammenlignelig datagrundlag at arbejde ud fra. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Spjald Skole Hulda Bladt Hansen, Formand Helle Lundsgaard, Skoleleder Stauning Skole Fællesbestyrelsen for Stauning Skole, SFO og børnehave har drøftet rapporten på bestyrelsesmøde den 18/ Bestyrelsen har ingen kommentarer til rapporten. På bestyrelsens vegne Side 91

92 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 58 Anne-Mette Andersen Tarm Skole Skolebestyrelsen ved Tarm Skole foreslår, at der sker differentieret tildeling af økonomiske midler til skolerne i forhold til socioøkonomiske forudsætninger inklusionsopgavernes omfang Desuden kan skolebestyrelsen stille spørgsmålstegn ved, om skolerne har svaret ud fra de samme præmisser med hensyn til eksempelvis omfang af lærere, der har undervisningsfag i de fag, de underviser i. Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Tarm Skole Mogens Krejbjerg Madsen, skolebestyrelsesformand Tim Skole I skolebestyrelsen for Tim skole kunne vi godt tænke os at; der i rapportens afsnit 6.3 blev ændret i vurderingens angivelse af forældretilfredshed så den blev delt op i 2, én gruppe hvor man kunne sammenligne alle skolerne, altså klasse, og én gruppe hvor man kunne sammenligne skolernes klasse. man kunne se resultaterne fra 9. kl i de seneste 3 år puljet for de enkelte overbygningsskolerne. Herved vil man måske kunne opnå en bedre sammenlignelighed, da man mindsker år-til-år variationer i karaktergennemsnittene. der kunne aflæses noget om økonomien omkring skolerne. Hvad er udgiften pr. elev i kommunen? Er udgifterne til folkeskolen faldet eller steget de seneste år? Hvordan ligger kommunen i forhold til landsgennemsnittet? Inklusionspengene etc. blev medtaget noget omkring kommunens/skolernes vejledere har alle skoler vejledere og hvilke mål har man for at uddanne vejledere i nye fag? der beskrives noget om tidlig indsats. Er der eksempelvist konkluderet noget på baggrund af testene i 0. klasse? der beskrives noget omkring inklusionstiltag og effekten af tiltagene der beskrives noget omkring kompetencedækning er der konkluderet noget, som kan få betydning for den måde, man vil rekruttere lærere på i kommunen Videbæk Skole Kvalitetsrapporten høringssvar. Vi har læst og gennemgået rapporten, men vi ser ikke grund til at bruge meget tid på den. Den giver ikke for os et brugbart billede. Det er ikke alt, det kan tælles, der tæller, og ikke alt, der tæller, der kan tælles. Sekretær i skolebestyrelsen på Videbæk skole Karina Degryr, Skoleleder Vorgod-Barde Skolebestyrelsen glæder sig over, at resultaterne i Kvalitetsrapporten Side 92

93 K v a l i t e t s r a p p o r t S i d e 59 Skole 2015 afspejler den hverdag, lærerne kender fra skolen. Det er godt at se, at skolen klarer sig godt, at både faglig og social trivsel er på et højt niveau, set i lyset af den forandring folkeskolereformen har medført for elever, forældre og personale. Ådum Skole Ådum mangler i statistikke om faglærerfordeling (figur 37). Med hensyn til resultatet omkring trivselsundersøgelsen blandt børnene tager Skolebestyrelsen resultatet ad notam og følger udviklingen. Skolebestyrelsen igangsætter ingen øjeblikkelige handlinger da billedet ikke afspejles i forældrenes besvarelser. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Ådum Skole Side 93

94

95 Renovering af Tømrervej Skjern Rum nr. Opgave M² Total 10 Optage gammel gulv 94,3 4000,00 Nyt linoleum gulv 94, ,00 Male vægge ,00 Nye loftlamper ca 15 stk 11500,00 11 Optage gammel gulv ,00 Nyt linoleum gulv ,00 Male vægge ,00 Nye terrasse dør 35000,00 12 Etablering af brændeovn 10000,00 16 Nyt epoxy gulv ,00 Lofter Males ,00 Ny lydvæg mellem 16 og 16A ,00 16A Nyt linoleum gulv ,00 Optage gammel gulv ,00 Revne i gulv rep. 5000,00 Lofter Males ,00 Skydedør fra skrovbrynet opsættes 15000,00 17 Nyt linoleum gulv 7,5 3500,00 Optage gammel gulv 7,5 300,00 Lofter Males 7,5 1500,00 18 Nyt linoleum gulv ,00 Optage gammel gulv ,00 Lofter Males ,00 Ny lyddør 10000,00 Lille rum nedtages 10000,00 32 Optage gammel gulv ,00 Nyt linoleum gulv ,00 Lofter Males ,00 Skydedør med glas 9000,00 Ny væg mellem rum nr 32 og 35 med skydedør ,00 33 Optage gammel gulv 10,5 500,00 Nyt linoleum gulv 10,5 5000,00 Lofter Males 10,5 2000,00 34 Optage gammel gulv 9 500,00 Nyt linoleum gulv ,00 Lofter Males ,00 Vægge males ,00 35 Optage gammel gulv ,00 Nyt linoleum gulv ,00 Lofter Males ,00 Vægge males ,00 Øvrig arbejde: Diverse udluftning, naturgas, kraft føring i loft nedtages 70000,00 To stk vaskemaskiner monteres 2000,00 Nøgle system til 20 stk døre 14000,00 Maling af restenrende lofter ,00 Maling af restenrende vægge ,00 Varmestyring 50000,00 50 stk loft lamper rum nr. 16, 16A, 17 og ,00 10 stk. skabe flyttes fra skovbrynet 10000,00 2 stk vaske flyttes fra Skovbrynet og monteres 2000,00 Internet opkobling rum nr 32 eller ,00 Udenoms arealer: Belægningssten ,00 Brøndring 2000,00 Fjerne bede 10000,00 Til uforudsete udgifter , ,00 Side 95

96

97 Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon Direktionen E-post Ved Fjorden 6 Hjemmeside Ringkøbing Sendes til kommunen Udfyldes af kommunen Modtaget dato Journalnummer Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden Ringkøbing Ansøgning til vækstpulje til projekter, der understøtter vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler projektansøgninger løbende. Det udfyldte ansøgningsskema sendes per mail til viden.strategi@rksk.dk Bagerst er en vejledning til at udfylde ansøgningsskemaet. 1. Ansøgers navn og adresse Firma/institution/forening (evt. webadresse) Foreningen FOLKESKIBET CVR/SE-nummer Adresse Postnummer og postdistrikt Mailadresse clskov@gmail.com Telefonnummer Telefon: Kontaktperson Navn Gunnar Madsen/Carsten Ege Møller Mailadresse byro.b.dk@gmail.com eller carsten@cant.dk Telefonnummer Projektets titel Folkeskibet Økonomi Ansøgt tilskud eksklusiv moms Beskriv eller vedlæg projektets samlede økonomi og finansiering. Samt specificeret projektbudget med forslag til finansiering af de enkelte aktiviteter Ringkøbing-Skjern Kommune Side 18 Side 97

98 Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon Direktionen E-post Ved Fjorden 6 Hjemmeside Ringkøbing BUDGET vedlagt Ringkøbing-Skjern Kommune Side 28 Side 98

99 Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon Direktionen E-post Ved Fjorden 6 Hjemmeside Ringkøbing 5. Projektets idé og formål Beskriv hvad projektet handler om, og hvordan det understøtter vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern kommune Folkeskibet 2015 satte i den grad Ringkøbing-Skjern Kommune på landkortet. Og nu vil den nyetablerede forening FOLKESKIBET forsøge at gentage successen. I 2015 lavede Folkeskibet events i Aalborg, i København og på Bornholm, nogle var store succeser, og specielt på Bornholm lykkedes det at ramme noget tilskuerne kunne lide. Foreningen FOLKESKIBET ønsker at gentage successen, samt at drage fuld udbytte af de erfaringer man fik med Folkeskibet Derfor vil foreningen FOLKESKIBET nu i samarbejde med skipper på Maja, sætte et togt sammen der i højere grad fokuserer på Bornholm, men også som en nyskabelse starter i Århus. Her kunne man med fordel afholde eksilistfester - ligesom dem man har afholdt i forbindelse med Ligakampe i håndbold. Starten i Århus forudsætter dog at at de eventblokke der er til salg i Århus, kan sælges, ellers vil togtet starte i København. Formålet med togtet er at lave lobbyvirksomhed over for nationale beslutningstagere, sætte vores egen Ringkøbing-Skjern-dagsorden, der kan handle om uddannelse, infrastruktur, turisme eller andet vores interessenter er interesseret i at få promoveret. Herudover at brande vores område som et sted, hvor anderledes skæve projekter ikke alene fødes, men også bliver til virkelighed gennem handlekraft og virkelyst. Det lykkedes i 2015 at tage første spadestik til et netværk om Folkeskibet, der i høj grad styrker sammenhængskraften på tværs i kommunen, hvilket Ringkøbing-Skjern Kommune allerede nu har gavn af. Ambitionen bag foreningen FOLKESKIBET er at man ikke nøjes med at lave Folkeskibet sammen, men at lave aktiviteter i løbet af året, der går på tværs af kommunen. Det kunne være tværgående events/møder/ foredrag, sådan at togtet ikke står alene. For at styrke den lokale netværksdannelse vil blive reserveret et antal køjepladser til lokale ildsjæle, der ikke har blokke på skibet. Folkeskibet 2016 vil udnytte de mange erfaringer togtet i 2015 kastede af sig, og derved vil man i højere grad kunne målrette kommunikationen, og der vil efter al sandsynlighed heller ikke ligge et folketingsvalg oveni Folkemødet 2016, hvilket vil styrke lobbyaktiviteterne. Folkeskibet styrker sammenhængskraften mellem de interessenter der deltager, og brander Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune Side 38 Side 99

100 Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon Direktionen E-post Ved Fjorden 6 Hjemmeside Ringkøbing 6. Resultater Hvilke resultater skal projektet opnå? Projektet skal brande Ringkøbing-Skjern Kommune som en energisk og aktiv kommune. Projektet som helhed og Skonnerten Maja i særdeleshed giver mulighed for rigtigt gode tv-billeder, og derfor vil Foreningen FOLKESKIBET arbejde hårdt på at komme i regionale og nationale medier. Når Folkeskibet er på Bornholm vil de forskellige interessenter, gennem events og debatter påvirke meningsdannere, til at dagsordensætte lokale problemstillinger. Hvornår kan der foreligge resultater? Umiddelbart efter Folkemødet vil man gennem Infomedia få et klart billede af mediedækningen af Folkeskibet De længerevarende effekter af lobbyismeaktiviteterne kan være svære at måle, samt at sætte en deadline på hvornår resultaterne foreligger. 7. Projektets organisering Hvordan er projektet organiseret? Eksempelvis hvilke samarbejdspartnere, der er tilknyttet projektet? Projektet er organiseret under den nystartede forening FOLKESKIBET, der er en sammenslutning af interessenter, institutioner og ildsjæle i Ringkøbing-Skjern Kommune. (Se vedlagte vedtægter) Foreningen vil hyre en projektleder til at stå for arbejdet med projektet. Ringkøbing-Skjern Kommune Side 48 Side 100

101 Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon Direktionen E-post Ved Fjorden 6 Hjemmeside Ringkøbing 8. Aktiviteter og tidsplan Giv en kort beskrivelse af de aktiviteter, der skal gennemføres, for at projektet når sine resultater og opfylder sine mål Vedlæg en tidsplan for projektets forskellige faser og aktiviteter Skonnerten MAja skal sejle fra Århus/København til Allinge og retur til København. På Folkemødet skal der afholdes aktivitetsblokke, der sætter fokus på emner af særlig interesse for borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Tidsplanen er fra d. 14. juni til d. 21. juni Markedsføring Hvordan fortælles den gode historie fra projektet? Både lokalt, regionalt og nationalt Foreningen har et godt samarbejde med Dagbladet Ringkøbing-Skjern, som forventes at dække togtet. Samtidig vil det blive forsøgt at få et nationalt medie til at rapportere dagligt fra Folkeskibet, ligesom opholdet i KBH vil blive forsøgt brugt til et for-folkemødeindslag. På Folkemødet vil Folkeskibet være aktivt på de sociale medier. 10. Evaluering Beskriv hvordan projektets succes og effekt skal evalueres Projektets succes og effekt skal evalueres på et møde efter hjemkomsten. Fokus vil være på 3 punkter: 1) Omtale i medier 2) Dagsordensættelse/kontakt til nøglepersoner indenfor specifikke emner 3) Netværksdannelse mellem lokale aktører Ringkøbing-Skjern Kommune Side 58 Side 101

102 Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon Direktionen E-post Ved Fjorden 6 Hjemmeside Ringkøbing 11. Underskrift Dato 16/ Underskrift Ringkøbing-Skjern Kommune Side 68 Side 102

103 Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon Direktionen E-post Ved Fjorden 6 Hjemmeside Ringkøbing Vejledning til ansøgningsskemaet 1. Ansøgers navn og adresse Ansøgers data oplyses. Ringkøbing-Skjern Kommune registrerer ansøgers oplysninger. Ved underskrift erklærer ansøger sig indforstået med, at navn, projekttitel, projektidé og tilskudsbeløb offentliggøres, hvis projektet støttes med midler. Projektforslag, der ikke støttes med midler, offentliggøres ligeledes. Der vil ikke blive offentliggjort forretningshemmeligheder, jævnfør Offentlighedsloven. 2. Kontaktperson Det oplyses, hvem der er projektets kontaktperson samt kontaktoplysninger. 3. Projektets titel Projektets titel oplyses. 4. Økonomi Oplys ansøgt tilskud eksklusiv moms. Beskriv eller vedlæg projektets samlede økonomi og finansiering samt specificeret projektbudget med forslag til finansiering af de enkelte aktiviteter. Evt. egenfinansiering skal fremgå. Hvis der søges om midler over en årrække mellem , skal det fremgå af budgettet. Til ansøgninger om projektmidler af en vis økonomisk størrelse kan det blive nødvendigt med rekvirering af en konkret forretningsplan. 5. Projektets ide og formål Det beskrives, hvad projektet handler om og hvordan det understøtter visionen om Naturens Rige samt vækst og udvikling i Ringkøbing-Skjern kommune. Projektet skal opfylde kriterierne for uddeling af midler fra vækstpuljen. Og det skal fremgå hvilke af de 9 temaer, som projektet retter sig imod. 6. Resultater Beskriv hvilke resultater projektet skal opnå og hvordan projektet bidrager til understøttelse af byrådets vision og kriterierne for uddeling af midler fra vækstpuljen. Skriv, hvornår der forventes at kunne foreligge resultater. 7. Projektets organisering Beskriv projektets organisering. Det skal bl.a. fremgå hvilke samarbejdspartnere, der er tilknyttet projektet. 8. Aktiviteter Beskriv kort, hvilke aktiviteter, der skal gennemføres for, at projektet når sine resultater. Vedlæg oplysninger om projektets start- og sluttidspunkt. Beskriv projektets tidsplan hvilke faser (skriv titel) og hvilke aktiviteter, der er planlagt i de forskellige faser. 9. Markedsføring Beskriv hvordan den gode historie fra projektet markedsføres. Både lokalt, regionalt og nationalt. I forhold til markedsføringen skal projektejerne skal være indstillet på, at projektindhold og resultatet skal offentliggøres og kommunikeres videre, så andre kan nyde gavn af projektet. 10. Evaluering Beskriv hvordan projektets succes skal vurderes og hvordan slutproduktet evalueres. Punktet hænger sammen med skemaets punkt 6, om hvilke resultater projektet skal opnå. Ringkøbing-Skjern Kommune Side 78 Side 103

104 Ringkøbing-Skjern Kommune Telefon Direktionen E-post Ved Fjorden 6 Hjemmeside Ringkøbing Der skal ske en afrapportering af projektet til Økonomi- og Erhvervsudvalget. Omfanget af økonomisk afrapportering beror på en individuel vurdering af de modtagne ansøgninger. Ringkøbing-Skjern Kommune Side 88 Side 104

105

106 Budget Maja overslag Indtægter: Start Århus Start Kbh. Bemærkning Køb af blokke kr pr blok , ,00 #1 Tilskud RKSK Kommune , ,00 Overnatning på FM - pris ons-søn 5000kr , ,00 #1 r I alt , ,00 Udgifter: Leje skib , ,00 Lønninger mv ,00 Mad- og drikkevarer projektleder Havneplads mv Eltilslutning Bornholm Div. Tøj Markedsføring / annoncering Bannere mv Pladsleje på selve kajen Evalueringsmøde Uforudsete udgifter ,00 alt , ,00 Resultat 1.367, ,00 #1 Foreningen har indtil videre fået positive forhåndstilkendegivelser fra følgende foreninger/institutioner: Ringkøbing Fjord Turisme, DGI Vestjylland, Hvide Sande Havn, FIA til køb af blokke/overnatning til en samlet værdi af kr. Side 106

107 Bemærkning ninger/institutioner: Side 107

108

109 Forslag til standardvedtægter for foreningen FOLKESKIBET (ver. 02) 1. Navn og hjemsted 1.1. Foreningens navn er FOLKESKIBET Foreningens hjemsted er: Ringkøbing-Skjern kommune (efterfølgende kaldet RISK ) 2. Formål, mål og værdier 2.1. FOLKESKIBETS formål er: At sende et skib til det årlige Folkemøde på Bornholm, lastet med alt det bedste vi har, kan og vil i vores lokalområde. Undervejs på togtet vil vi vise og fortælle alle de gode historier om vores muligheder, idérigdom kompetencer, styrker og stædighed. De gode historier kan eksempelvis omhandle (men er ikke begrænset til ) virksomheder, foreninger, organisationer, bosætningsinitiativer turisme og kommunal forvaltning FOLKESKIBETS mål er: a) FOLKESKIBET benyttes som en fælles, mobil og meget synlig markedsføringsplatform, der er tilgængelig for alle interesserede aktører i RISK; offentlige såvel som private. b) FOLKESKIBET skaber intern sammenhængskraft i RISK, fordi deltagerne på togtet lærer hinanden at kende og efter turen bruger hinanden på kryds og tværs til at udvikle nye idéer, skabe bedre og hurtigere beslutninger - og dermed i sidste ende skaber øget vækst i vores lokalområde. c) Mellem de årlige togter til Folkemødet samles FOLKESKIBETS medlemmer mindst én gang til frivilligt, socialt samvær FOLKESKIBETS værdier er: Humor, Synlighed, Kvalitet og Kreativitet. 3. Medlemskredsen 3.1. Som medlem af foreningen optages enhver, som har lyst og vilje til at støtte og/eller arbejde for foreningens formål. Side 109

110 3.2 Indmeldelse sker ved at udfylde foreningens indmeldelsesblanket. Medlemskabet er først gyldigt, når det nye medlem har betalt kontingent Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til kassereren med virkning fra udgangen af indeværende regnskabsår Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent, som opkræves umiddelbart efter generalforsamling og gælder for det det kommende regnskabsår. 4. Generalforsamlingen 4.1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt i februar måned og skal indkaldes med mindst tre ugers varsel. Indkaldelse sker elektronisk via til medlemmerne samt på foreningens offentlige hjemmeside Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest samme dag har betalt forfaldent kontingent Der kan ikke stemmes ved fuldmagt Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde flg. punkter: 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent 3. Formandens beretning 4. Regnskabsaflæggelse 5. Behandling af indkomne forslag 6. Fastsættelse af kontingent 7. Godkendelse af budget for det kommende år 8. Valg af formand 9. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer 11. Valg af 2 revisorer 12. Eventuelt 4.6. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 2 uger før generalforsamlingen Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal og ved håndsoprækning. Skriftlig afstemning anvendes, hvis det begæres af blot én mødedeltager. Side 110

111 Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Hvert medlem kan maksimalt afgive det antal stemmer, der svarer til antallet af personer, der skal vælges det pågældende år. 5. Ekstraordinær generalforsamling 5.1. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, hvis mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det til formanden eller næstformanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er afleveret til formandens/næstformanden Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger. 6. Foreningens daglige ledelse 6.1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der ud over formanden består af 4 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at der i lige kalenderår vælges 2 personer og i ulige år vælges 3 personer. Genvalg er muligt Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger Senest 14 dage efter nyvalg til bestyrelsen afholdes konstituerende bestyrelsesmøde, hvor bestyrelsen udpeger: næstformand, kasserer og sekretær. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og har mulighed for at nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver Formanden indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller når mindst to medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sidstnævnte tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er afleveret til formanden. 7. Økonomi, regnskab og revision 7.1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret Bestyrelsen er ansvarlig overfor generalforsamlingen for budget samt regnskab Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister. Side 111

112 7.4. Regnskabet revideres forud for næste generalforsamling af de på generalforsamlingen valgte revisorer. 8. Tegningsregler og hæftelse 8.1. Foreningen tegnes udadtil af formanden eller i dennes fravær af næstformanden. Ved eventuel optagelse af lån tegnes foreningen af den samlede bestyrelse. 8.2 Kassereren står for varetagelse af foreningens formue, herunder indkassering af kontingent samt betaling af regninger. Kassereren råder over foreningens konti, herunder betalingskort og netbank til foreningens konti og er bemyndiget til at indgå aftale herom Der påhviler ikke foreningens formand, bestyrelse eller medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen. 9. Vedtægtsændringer 9.1. Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på. 10. Foreningens opløsning Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling. 11. Gyldighed Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 2016 og senest ændret på den ordinære/ekstraordinære generalforsamling den. Dirigentens underskrift. Nærværende udkast er udarbejdet i februar 2016 af Carsten Skov Side 112

113

114 Bilag D. Evaluering af kommunens investering i Folkemødet Viden & Strategi, februar Side 114

115 Økonomi Den danske Design og Håndværksefterskole i Skjern, ansøgte i december 2015 Økonomi- og Erhvervsudvalget om økonomisk tilskud til Folkeskibet Majas togt til Folkemødet på Bornholm juni Udvalget besluttede at bevilge kroner til togtet under forudsætning af, at der blev iværksat en dialog om, hvilke modydelser kommunen ville få for dette beløb. Resultatet af denne dialog blev, at kommunen fik rådighed over 5 sessioner á 90 minutter samt et antal køjepladser på skibet. Kommunens tilskud på kroner udgjorde knapt 40 % af de samlede udgifter på ca kroner. Det resterende beløb blev finansieret via sponsorater/køb af sessioner og køjeplader fra bl.a. Handelsrådet, Design og Håndværkerskolen, Ringkøbing-Skjern Dagblad, DGI, Ringkøbing Fjord Turisme, Hvide Sande Havn og enkelte private borgere. Det samlede projekt gave et mindre overskud på ca kroner. Kommunen anvendte ydermere ca kroner til afholdelse af kommunens egne 5 events på skibet, som blev afholdt og arrangeret ved Den grønne sofa v. Carsten Ege Møller og Alt i alt har kommunen således købet ydelser for kroner i forbindelse med togtet i Formål Kommunens formål med deltagelse var (1) generel branding af kommunen, (2) at sætte fokus på nogle vigtige dagsordener for kommune og (3) at styrke den indre sammenhængskraft i kommunen. Neden for vurderes projektet i forhold til de tre hovedformål: 1. Generel branding af kommunen Der blev gennemført events med fokus på især lokale fødevarer og naturturisme i kommunen samt fremvist de fire film fra Naturens Rige i såvel Aalborg som København. Begge steder var godt besøgt og i forbindelse med besøgene i de to byer blev der lagt information på Gratis oplevelser i København, Visit CPH og Aalborgs turistinformationer samt handelstandsforeninger, Kultunaut, Politikens I byen og AUK. Der blev endvidere sendt plakater og flyers ud som fil til alle deltagere, samt til Københavns Hovedbibliotek og Diamanten i Kbh., samt ophængt på plakater på Musikkonservatoriet, Rådhuset og DRs kantine. Herudover gav togtet omtale i følgende medier: Nationale medier: Stor artikel i Jyllandspostens erhvervsside op til Folkemødet Artikler i adskillige sjællandske regionale og lokale aviser eks. Frederiksborg Dagblad Artikel på DR nyhedernes web side Artikel i Frivagten Det maritime Danmark Indslag i DR1 Vores Vejr TV avisen prime time Indslag i TV Lorry Desuden daglig NetRadio fra Folkeskibet med Politiko Lokale/regionale: Artikler i RKSK Dagblad Side 115

116 Indslag i Radio Max (Mortens Videoreportager) Indslag i Radio Klitholm Artikel i Jyske Vestkysten Artikel i Ugeavisen Vesterhavsposten Omtale i DR midtvest 2 Indslag på TVmidtvest Sociale medier: Der blev dagligt lagt film fra togtet ud på Facebook og kommunens hjemmeside Et stort antal hits på kommunens Facebook side og mange positive kommentarer (se neden for) 2. Fokus på vigtige dagsordener I forbindelse med de 5 events blev der sat fokus på følgende emner: 1) 5 faktorer, der skubber udkanten mod kanten (uddannelse, planloven, bredbånd og mobildækning, naturbeskyttelse og Ringkøbing K, Regelhysteri med dabs og fødevarer som eksempel, udkantsmyter) 2) Natur versus turisme 3) Fødevarebattle med Bornholm 4) Dræb udkantsmyten 5) Energi/vækst i Vest Der var ca tilskuere pr. event. 3. Styrkelse af den interne sammenhængskraft i kommunen Projektet modtog god lokal presse. Ringkøbing-Skjern Dagblad var således deltager i projektet. Ydermere, producerede tidligere journalist, Morten Bergholdt (tidligere DR) en film fra hvert af togtets dage, som blev lagt på såvel Facebook som kommunens hjemmeside. Kommunens kommunikationsafdeling har vurderet effekten på de sociale medier som følger: Der er i alt lavet 8 opslag, der har opnået en rækkevidde på godt I disse kan personer gå igen fra opslag til opslag. Det er en pæn eksponering. Herunder har der været reaktioner, kommentarer og delinger fra brugerne af, hvilket også er et meget pænt niveau i forhold til vores normale eksponering. Der er ingen tvivl om, at turen har fået opmærksomhed. Dem der følger os på de sociale medier er i høj grad vores egne borgere, hvorfor det også er her den største eksponering via vores sociale medier har fundet sted. Konklusion Det er Viden & Strategis vurdering, at: a) kommunen har fået den forventede omtale både nationalt, regionalt og lokalt. b) der blev rejst relevante emner for RKSK i såvel Aalborg, København som Allinge, og at tilskuertallene i Allinge var acceptable. c) at projektet blev meget positivt modtaget lokalt og fulgt af mange på de sociale medier. Det er Viden & strategis opfattelse, at projektet har medvirket til at øge stoltheden over at bo i kommunen og dermed i sidste ende også sammenhængskraften. Side 116

117

118 Oversigt disponering vækstpulje (ansøgningspulje) på 68 mio. kr (alle beløb i kr.) I alt Beslutning: Årlig vækstpulje Disponeret: Renovering Carreer Campus Byrådet 14. april 2015, pkt. 2 * samme - lån vækstpuljen Byrådet 14. april 2015, pkt. 2 Markedsføring RKSKøst Byrådet 14. april 2015, pkt. 4 * Udnyttelse potentiale å- og lystfiskerturisme ØEU 4. maj 2015, pkt. 5 Smedenes Hus Udviklingsselskab ApS Afslået, ØEU 23. juni 2015, pkt. 9 Lystbækgaard (fårehyrde og leje får) Afslået, ØEU 4. maj 2015, pkt. 10 Naturpleje i Ringkøbing Fjord Afslået, ØEU 23. juni 2015, pkt. 14 Anker Fjord Hospice, ph.d. - projekt ØEU 4. august 2015, pkt. 10 WaterZ ØEU 8. september 2015, pkt. 8 Brandingstrategi for Borris 0 0 Afslået ØEU 8. september 2015, pkt. 10 Kernen - Ølstrups nye samlingssted (anlægstilskud) ØEU 8. september 2015, pkt. 13 Business Region Herning - Holstebro ØEU 3. november 2015, pkt. 14 * RKSK Pendler Huset ØEU 8. december 2015, pkt. 18 * Fødevarepark Skjern Enge ØEU 8. december 2015, pkt. 23 Kunst i Slusen - ART Hvide Sande Afslået ØEU 26. januar 2016, pkt. 4 Ringkøbing Skate 0 Udsat ØEU 26. januar 2016, pkt. 5 Fremtidens Bevægelseshus i Hee ØEU 26. januar 2016, pkt. 6 FiskeriLAG ØEU 23. januar 2016, pkt. 6 0 Rest - ikke disponeret * Bemærkning: Lån 600 tkr. til Campus tilbagebetales med 200 tkr. årligt * Bemærkning "Udnyttelse potentiale å- og lystfiskerturisme": ØEU er positiv over for pojektet og borgmesteren bemyndiges til at optage forhandling med ansøgerne og Herning kommune om indhold, partnerr og økonomi inden endelig behandling i ØEU. Foreløbig indregnet 3 mio. kr. i oversigten. ØEU bevilgede 8. september 2015, pkt. 14, at 1 mio. kr. af de 3 mio. kr. kan udbetales til projektet. * Bemærkning "Tilskud "Kernen", Ølstrup": Det er en forudsætning, at den samlede anlægssum som minimum udgør 17,4 mio. kr. * Bemærkning "RKSK Pendler Huset": Der er tale om et lån på max kr., som indfries ved salg af ejendommen. Side

119 * Bemærkning "Fødevarepark Skjern Enge": Der er tale om kommunal deltagelse i en 5-årig lejekontrakt med årlig leje i størrelsesordenen kr. Side

120

121 Side 121

122

123 ! " # &'()*(*+(,(-./.-0 % $ 12322(2)4./53)-(67.'*+8--(59.'(.:*(;7/)<! " BCD? E F A D = > GF H I D> $! # B E J F = D? G K L M H I NN O,/52*+(*P7,()*(,:4,)/-2< H? B E! # B F J E L J = > M # B # #E Q F A L JR Q F F S(,/.'2T-2(,:4,)/-2< > Q B KE U # VAA # K DNN M W NN XYY DN Z9,*[() U A C F Q J K V A NN ] C# ^ # $$ \ _`Y V A # ^XX Side 123

124

125 #$%&'(&)*+,$%-$+&./,0%,($112%* $:;'%<,=0::*-$%<*%>?0::*,('<*-$%<*% DEFGHIJIHKLMNOPNPOLQ RFSTJIUIHKPVNOPNPOLQ! " WXY fghijklghimnjopqh Z[\]^_`[\]ab^cde\ d []ˆe^ ^ ^ yyz{ {z} Š Œˆ `Š ^ ~~ ƒ rghhstjjpiuuqvwuvxph Ž œ Ž Ž ŽŸŽ Ž Ž Ž Ž š œš Ž ž žÿ Ž Ž ŽŽ ŸŽ ª Ž Ž Ž Ž Žš Ž ŽŽ žžžž ŽŸŽ Ž Ž Ž Ž ŽŽ Ž Ž Ž œ Ÿ Ž Ž œ Ž žžž Ž Ž Ÿ ŽŽ Ž Ž ŽŸ Ž œ ŽŽ Ž Ÿ Ž œž Ž Ž Ž Ž ŽŸ Ž Ÿ Ž Ž Ž Ž Kommunenummer Navn Telefon -adresse Kommunenavn Tilsynskommune (kun ved støtteart 91) Landsbyggefonden (ved støtteart 91) / Byggeskadefonden (ved støtteart 92) Navn Telefon 91 Renoveringsordning 92 Driftsstøtte 1 & 3 90 Trækningsretten Øvrige (frivillige arbejder) LBF s afdelingsnummer r p ghif gwuvxph «º»ºÇ º «±²³³ µ ¹¹ ÈÀ½Á Âà Ä ¼½¾ À½Á Âà ÄÂÅ Æ ÑÇÌÒ ÉÄÊ Ë Äµ Ì ÓÔÕÖ ÕÖÖ Í Î` ^ ÏÐ ÉÆ Ä»ѺÒÒÒ«ÒÙÇÑ Œ[ ˆ` [ ÎØd Î ^ Telefonnummer ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO Bygherrekategori (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) Kommune (2) Selvejende institution (4) Friplejeboligleverandør (10) Bygherres boligorganisation og afdeling Afdelingsnavn Boligorganisationsnummer i LBF CVR-nummer Navn Adresse Postnummer og -distrikt -adresse EAN-nummer Kontaktperson Navn Telefon -adresse Region (3) Almen ungdomsboliginstitution (12) ÞßFIL Side 125

126 Ò 3á 656á á 59 «º»ºÇ º âãâ Administrationsorganisation ñòóôõöò ôöøù ÈÀ½Á Âà Ä WûüY úàäâ ÀÆÄ Ù ý^œ Î Byggeforretningsførers navneoplysninger Forretningsførertype (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) äèéðæéðæ Anden forretningsfører (2) ÑÇÌÒ Ñ«Ù»»ÒÒÉÆ ÄÂ!"#$%&#'"( Kreditinstitutter Boligorganisationsnummer i LBF CVR-nummer Boligorganisationsnavn i LBF Adresse Postnummer og -distrikt CVR-nummer Navn Adresse Postnummer og -distrikt Telefonnummer -adresse Realkredit Danmark BRFkredit Nykredit LR Realkredit KommuneKredit DLR Kredit Nordea Kredit Andre kreditinstitutter (hvis navnet er angivet, er kreditinstituttet valgt) Kontaktperson Navn Telefon -adresse Kontaktperson Navn Telefon -adresse Etapeoplysninger Etapenummer 1. etapes ident ¼½¾ À½Á Âà ÄÂÅ Æ ¹¹ äåæççèéêëìèíîïðæé zþ ÿ ¼½¾ À½Á Âà ÄÂÅ Æ äåæççèéêëìèíîïðæé ÿ ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO à ÞßFIP Side 126

127 Byggeperiode Påbegyndelsesdato *+,*-,.*+- /01/213/04 Forventet Ny forventet Faktisk Afleveringsdato Udbudsformer (maks. 3 krydser) Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise Offentligt udbud (1) (4) (7) Begrænset udbud (2) (5) (8) Underhåndsudbud (3) (6) (9) ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO ) ÞßFIV Side 127

128 Ò Ò Ò Ò Ò Boligoplysninger før renovering Antal byggeafsnit i drift Tæt/lav «Ù Ò «Ù Ò Etage Blandet I alt Antal Ò m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger ÒÒ ÒÒ ÒÒ ÒÒ ÒÒ ÒÒ Ældreboliger Andet Ò Ò Ò «Ù Ò Ò Ò «Ù Ò Enkeltværelser Ò Ò I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Tæt/lav Etage Blandet I alt Boligoplysninger efter renovering «ºÑ««ºÑ«Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ò Ò «Ò ºÑ«Ò Ò Ò «Ò ºÑ«Ò Ældreboliger Andet Enkeltværelser Ò Ò I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO 5 ÞßFIÜ Side 128

129 3á < = Ž Ž>? :; = Ž Ž@<A@B Boligafsnitsidentifikation CDEF ICF ŸJ Ž šk ŸJ Ž š GgvplHj LMFNL FNmFNmNDMO Tæt/lav 03 P0/ 03 P0/ Etage Blandet I alt / / / / 03 P0/ / / 03 P0/ / / / / Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Byggeafsnitsnummer Byggeafsnitsnavn Beliggenhed Postnummer og -distrikt Beliggenhedskommune Matrikelbetegnelse Ejendomsnummer Overtagelsesdato Boligoplysninger før renovering Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser I alt Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO 6 ÞßFIQ Side 129

130 Ò 3á 656á á 59 Ò Ò «ºÑ«Y Y Tæt/lav Etage Blandet I alt Antal boliger / boenheder Ç» (m²)»«* * * * Ò / Ò/ Antal boliger / boenheder Areal (m²) * * * * Ò / Ò/ Antal boliger / boenheder (m²) Ò Ò Ò Ò * * Y Y Antal boliger / boenheder (m²) * * Ò Ò Ò Ò Ò «ºÑ«Ò Ò «ºÑ«R I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝOÒ Ò (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) ÞßFIQ Boligoplysninger efter renovering Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Antal m² Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Boligstørrelser Antal m² Antal m² Antal m² 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Boligstørrelser 1-rumsboliger med bad/toilet og køkken 1-rumsboliger med bad/toilet, uden køkken 2-rumsboliger Boligstørrelser 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Boligstørrelser 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Side 130

131 3á Grundudgifter Grundudgifter i alt Håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele 1 Tag 2 Ydervægge 3 Døre og vinduer 4 Altaner og altangange 5 Etageadskillelser 6 Fundament og kælder 7 Vådrum 8 Afløb i jord og bygninger 9 Tekniske anlæg 10 Øvrige bygningsdele 11 Arealudvidelse Sum(a) Andre håndværkerudgifter (b) Udgifter til byggeplads Bygherreleverance Særlige vinterforanstaltninger Støtteart 91: Der kan ikke budgetteres med reguleringer og uforudseelige udgifter Mindre reguleringer og uforudseelige udgifter Håndværkerudgifter i alt (a + b) Skema A Skema A Ò Ò Ò Skema B Skema C Skema B Skema C» Å «Ç ÇÙÌÅÌÑ«Ò «Çź Ì «Ñ«ÅÇÒÒ ÙÅÇÒ «ÅÒѫź«Ì ÇÅ«ºÌÅ º ÇÅ»º ÅÇ Ì ÇÅÑÒºÅÇ» ÑÅ ÌÙźÙÙ Ò ºÅǺÇÅ«ÙÙÒ Ò Ñź ÒÅ ÙÌ Ò ºÅÙÑÇÅÒ ÒÒ Ò «Ñ Å º» ÌѺÅÑÑ«Ò Skema A Skema B Skema C ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO S ÞßFIÚ Side 131

132 Omkostninger Teknisk rådgivning Byggesagshonorar Bestyrelsesudgifter Genhusningsudgifter Byggeadministration Stiftelsesprovision Byggelånsrenter Øvrige Omkostninger finansielle i alt udgifter Gebyrer Bidrag til Byggeskadefonden Byggetilladelse Gebyrer i alt og andre gebyrer Driftsresultat i byggeperioden Driftsudgifter i byggeperioden - Driftsresultat Lejeindtægter i i byggeperioden Regulering (kun ved støtteart 91) 3á 656á á 5Tá Regulering (indberettes i særlige tilfælde af Landsbyggefonden) Samlet Byggeudgift byggeudgift omfattet af Byggeskadefonden Ç» Å «º ÒÅÑÌ«Ò Skema A Skema B Skema C «ººÅÒÙº Ç«ÒÅÒÒÒ «ºÙÅ»»ÙÅÒ»Ò Ç«ÒÅÒÒÒ ÒÅ Ì» ««ÒÅÌÑÙ Ò «ÌÙÅ»«Ò ÅÑ Å ÌÙ Ì «Åºº««ÅÒÑ Å ÙÑ ÇÇÌÅ ÇÙ Ò Skema ÑÅÑÇ ºÑÅÑÇ «ÒÅÒÒÒ «ÒÅ Ç ÇźѺ A Skema B Skema C Å ÇÌ Ò Skema A Ò Skema B Ò Skema C Ò Ò Ò Ò Skema A Skema B Skema C Skema A Skema B Skema C ºÅѺÇÅ» Ñ «ÅÒÑ ÅÌºÒ Ò ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO 8 ÞßFIM Side 132

133 3á 656á 6 á 5 9 Landsbyggefondens fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 91) Opretning Miljø Ombygning/sammenlægning Tilgængelighed Infrastruktur Sum Fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 92) BudgettalÒ Ò Ò Ò Skema A Skema B Skema C ÌÅÙ»ÅÙѺ»Å «ÇÅ Ùº ÌÒÇÅǺº ÌÅÙ»ÅÙѺ»Å «ÇÅ Ùº ÌÒÇÅǺº ÇÅÒÑÇÅÌÌÙ ÑÅ ÑºÅ Ñ Ì ÑÅÙÙ ºÅѺÇÅ» Ñ Ò ºÅѺÇÅ» ÑÒ «ÅÒÑ Å̺ÒÒ Ò Budgettal Skema A Skema B Skema C Forbedring/fornyelse Vedligeholdelse Sum Anskaffelsessum (kun ved støtteart 91) Egen V Ž œ finansiering Ž Ž Ž ŽŽŽ œ Ž Ž ŽŽª Samlet Infrastruktur anskaffelsessum i henhold til Landsbyggefondens regulativ Bemærkninger til fordeling af udgifter Skema A Ò Ò Ò Skema B Skema C ºÅѺÇÅ» ÑÒ «ÅÒÑ Å̺ÒÒ Ò ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO U ÞßFIÛ Side 133

134 Valg Udfyldes af totaløkonomisk af Landsbyggefonden: løsning Ved skema B skal der vedlægges totaløkonomisk vurdering for: Udfyldes af boligorganisationen: Anlægsinvestering Anlægsinvesteringerne skal angives inklusive alle omkostninger jf. totaløkonomimodellen Årsomkostning Jævnfør totaløkonomimodellen Er der i totaløkonomimodellen korrigeret for (*): Levetid/driftsinterval (kryds af hvis ja) Vinduer Tag Facader Y Y Y Vedligeholdelsesprocent (kryds af hvis ja) Mest totaløkonomisk løsning valgt (kryds af hvis ja) Årsag til korrektioner (*) eller valg af anden løsning end den mest totaløkonomiske ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO ÞßFILO Side 134

135 Godkendelse af skema Frist for modtagelse Fristforlængelse for modtagelse Bygherre klar til indberetning Bygherres godkendelse Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse af ændring Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse af ændring Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse af ændring Revisors underskrift YWaYÐaXYÏû Skema A XÏaYÐaXYÏü YÐaYWaXYÏû YÐaÏYaXYÏü YÐaYXaXYÏX YWaÏÏaXYÏü Skema B Skema C Begrundelse for afvisningen ÚQOÛLOÚNLLNPOLVPÜONÝO W ÞßFILL Side 135

136

137 q #$%&'(&)*+,$%-$+&./,0%,($112%* $:;'%<,=0::*-$%<*%>?0::*,('<*-$%<*% DEFGHIJIHKLMNOPNPOLQ RFSTJIUIHKPVNOPNPOLQ! " WXY Z[\]^_`[\]ab^cde\ rrstuvwu fghijklmniompoml ƒ ˆ ŠŠ Š Œ Š ŽŒŠ Š Š Ž ˆ ƒ Ž ˆ ƒ Ž xcyz`{ }~^ š ƒ œ š Š š ˆ Š Š ˆ š Š Žƒ ˆ Œ Š Š Š ˆ Žƒ Š ƒ Š Š ƒ Š ˆ Kommunenummer Navn Telefon -adresse Kommunenavn Tilsynskommune (kun ved støtteart 91) Landsbyggefonden (ved støtteart 91) / Byggeskadefonden (ved støtteart 92) Navn Telefon 91 Renoveringsordning 92 Driftsstøtte 1 & 3 90 Trækningsretten Øvrige (frivillige arbejder) žÿž žÿž ª««½µ² ¹ žÿž¼ ž ƼÁ Ây{Ã`y^{ÄÅ ¾¹ À ¹ Á yìcz^í`d\ìî\}~^ ÇÈÉÊËÉÊʾ» ¹ ŸÆž Ï¼Æ Telefonnummer Bygherrekategori (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) Kommune (2) Region (3) Selvejende institution (4) Friplejeboligleverandør (10) Almen ±²³ µ² ¹ º» jm kl ik g oml suv wwv ungdomsboliginstitution (12) Bygherres boligorganisation og afdeling Kontaktperson LBF s afdelingsnummer Navn Afdelingsnavn Telefon Boligorganisationsnummer i LBF -adresse CVR-nummer Navn Adresse Postnummer og -distrikt -adresse EAN-nummer ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ÑÒFIL Side 137

138 Õ Y Ö Administrationsorganisation Boligorganisationsnummer i LBF CVR-nummer Boligorganisationsnavn i LBF Adresse Postnummer og -distrikt Byggeforretningsførers navneoplysninger éêëêìíîê Forretningsførertype (kun ét kryds) ïðñòóôõö ô Almen boligorganisation (1) ÛÜãÙÜãøÙùæú Anden forretningsfører (2) ƼÁÆ ÏŸŸ¾» ¹ CVR-nummer Navn Adresse Postnummer og -distrikt Telefonnummer -adresse 3Ô 656Ô Ô 59 Kontaktperson Navn Telefon -adresse Kontaktperson Navn Telefon -adresse ûüýþÿ ûý äåæçèèæç ±²³ µ² ¹ º» ØÙÚÚÛÜÝÞßÛàáâãÙÜ Kreditinstitutter Realkredit Danmark BRFkredit Nykredit Etapeoplysninger Etapenummer 1. etapes ident LR Realkredit KommuneKredit DLR Kredit Nordea Kredit Andre kreditinstitutter (hvis navnet er angivet, er kreditinstituttet valgt) ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO Ó ÑÒFIP Side 138

139 Byggeperiode Påbegyndelsesdato Forventet Ny forventet Faktisk Afleveringsdato Udbudsformer (maks. 3 krydser) Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise Offentligt udbud (1) (4) (7) Begrænset udbud (2) (5) (8) Underhåndsudbud (3) (6) (9) ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ÑÒFIV Side 139

140 Boligoplysninger før renovering Antal byggeafsnit i drift Tæt/lav Ï Ï Etage Blandet I alt Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Ï Ï Enkeltværelser I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Tæt/lav Etage Blandet I alt Boligoplysninger efter renovering žæ žæ Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger žæ žæ Ældreboliger Andet Enkeltværelser I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ÑÒFI Side 140

141 3Ô "#"$! Boligafsnitsidentifikation %&'( -%(. Œ/. Œ )k m*+, 01(20 (23(232&14 Tæt/lav Etage Blandet I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) Byggeafsnitsnummer Byggeafsnitsnavn Beliggenhed Postnummer og -distrikt Beliggenhedskommune Matrikelbetegnelse Ejendomsnummer Overtagelsesdato Boligoplysninger før renovering Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser I alt Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Antal m² Antal m² Antal m² Antal m² ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ÑÒFI5 Side 141

142 3Ô 656Ô Ô 59 žæ Y Y Tæt/lav Etage Blandet I alt Antal boliger / boenheder ¼Ÿ (m²) Ÿ Antal boliger / boenheder Areal (m²) Antal boliger / boenheder (m²) Y Y Antal boliger / boenheder (m²) žæ žæ 6 I alt Familieboliger (m²) Ungdomsboliger ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO (m²) Ældreboliger (m²) Andet (m²) ÑÒFIQ Boligoplysninger efter renovering Familieboliger (lejl.) Ungdomsboliger Ældreboliger Andet Enkeltværelser Heraf fælles boligareal Areal til fælleslokaler Antal m² Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt Etage Blandet Boligstørrelser Antal m² Antal m² Antal m² 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Boligstørrelser 1-rumsboliger med bad/toilet og køkken 1-rumsboliger med bad/toilet, uden køkken 2-rumsboliger Boligstørrelser 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Boligstørrelser 1 rum pr. bolig / boenhed Areal 2 rum pr. bolig / boenhed 3 rum pr. bolig / boenhed 4 rum pr. bolig / boenhed Side 142

143 3Ô Grundudgifter Grundudgifter i alt Håndværkerudgifter fordelt på bygningsdele 1 Tag 2 Ydervægge 3 Døre og vinduer 4 Altaner og altangange 5 Etageadskillelser 6 Fundament og kælder 7 Vådrum 8 Afløb i jord og bygninger 9 Tekniske anlæg 10 Øvrige bygningsdele 11 Arealudvidelse Sum(a) Andre håndværkerudgifter (b) Udgifter til byggeplads Bygherreleverance Særlige vinterforanstaltninger Støtteart 91: Der kan ikke budgetteres med reguleringer og uforudseelige udgifter Mindre reguleringer og uforudseelige udgifter Håndværkerudgifter i alt (a + b) Skema A Skema A Skema B Skema C Skema B Skema C ºÁ¼ º Æ ºÏÆŸ ¼ÁºÆ ž ºÆÁ º¼ÆºÏ Æ ºÏ º¼ Áº ¼Ï Ƽº¼ Ÿ ºŸ ŸÆºž ÏƺŸ ¼ºÁÏ º žá ÁºÆ ÁºÁ Ÿº Ÿº¼ Áºž ÁºÏÁÁ Ÿº º¼ÆÏ ŸºŸÁ º Ï Skema A Skema B Skema C ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO 7 ÑÒFIÐ Side 143

144 Omkostninger Teknisk rådgivning Byggesagshonorar Bestyrelsesudgifter Genhusningsudgifter Byggeadministration Stiftelsesprovision Byggelånsrenter Øvrige Omkostninger finansielle i alt udgifter Gebyrer Bidrag til Byggeskadefonden Byggetilladelse Gebyrer i alt og andre gebyrer Driftsresultat i byggeperioden Driftsudgifter i byggeperioden - Driftsresultat Lejeindtægter i i byggeperioden Regulering (kun ved støtteart 91) 3Ô 656Ô Ô 58Ô Regulering (indberettes i særlige tilfælde af Landsbyggefonden) Samlet Byggeudgift byggeudgift omfattet af Byggeskadefonden º Ÿž Á Áº Ï Skema A Skema B Skema C ϼºÁŸÏ ŸÆºÏ Ÿ ƺ Ÿ Á¼ºÁ Áºž º Ÿ ¼¼ºŸ Ÿ ºÆÁ¼ ÏÆ º¼ÏŸ Á¼ºÏ ž ¼ º¼¼ Skema ŸžºžÆ¼ ÁºžÁ º ¼ º Á A Skema B Skema C ¼º Ï Skema A Skema B Skema C Skema A Skema B Skema C Skema A Skema B Skema C ¼º ϺÁ º ƺ ¼Ÿ ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO 8 ÑÒFI9 Side 144

145 3Ô 656Ô 6 Ô 5 9 Landsbyggefondens fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 91) Budgettal Skema A Skema B Skema C Opretning Miljø Ombygning/sammenlægning Tilgængelighed Infrastruktur Sum Fordeling af samlede udgifter på støttekategorier (kun ved støtteart 92) Forbedring/fornyelse Vedligeholdelse Sum Anskaffelsessum (kun ved støtteart 91) Egen finansiering Budgettal Samlet Infrastruktur anskaffelsessum i henhold til Landsbyggefondens regulativ ¼º ϺÁ º ƺ ¼Ÿ Skema ¼º ϺÁ A Skema º ƺ B ¼Ÿ Skema C Skema A Skema B Skema C Bemærkninger til fordeling af udgifter ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO : ÑÒFIM Side 145

146 Valg Udfyldes af totaløkonomisk af Landsbyggefonden: løsning Vinduer Tag Facader Ved skema B skal der vedlægges totaløkonomisk vurdering for: Udfyldes af boligorganisationen: Anlægsinvestering Anlægsinvesteringerne skal angives inklusive alle omkostninger jf. totaløkonomimodellen Årsomkostning Jævnfør totaløkonomimodellen Er der i totaløkonomimodellen korrigeret for (*): Levetid/driftsinterval (kryds af hvis ja) Vedligeholdelsesprocent (kryds af hvis ja) Mest totaløkonomisk løsning valgt (kryds af hvis ja) Årsag til korrektioner (*) eller valg af anden løsning end den mest totaløkonomiske ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ÑÒFILO Side 146

147 Godkendelse af skema Frist for modtagelse Fristforlængelse for modtagelse Bygherre klar til indberetning Bygherres godkendelse Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse Støtteart 91: Kommunalbestyrelsens godkendelse af ændring Støtteart 91: Landsbyggefondens godkendelse af ændring Støtteart 92: Byggeskadefondens godkendelse af ændring Revisors underskrift <YaYXa<YÄW Skema A <ÄaYÅa<YÄ= Y=aY<a<YÄX YÅaY<a<YÄX <YaY>a<YÄ= Ä>aY<a<YÄX Skema B Skema C Begrundelse for afvisningen ÐQOMPPONOMNPOLVLOQOO ; ÑÒFILL Side 147

148

149 Print overblik Side 1 af Side 149

150 Print overblik Side 2 af Side 150 Ringkøbing-Skjern Kommune Økonomi- og Erhvervsudvalget Vækstpuljeansøgning: "Fremme af lystfiskeri og turisme ved Skjern Å-systemet Sagsfremstilling Fra Danmarks Center for Vildlaks er indkommet ansøgning om tildeling af midler til "Fremme af lystfiskeri og turisme ved Skjern Å-systemet" fra "Vækstpuljen til projektet, der understøtter bosætning, vækst og erhvervsudvikling". Der ansøges om midler fra Ringkøbing-Skjern Kommune på 2 mio. kr., og med henblik på at søge en lignende finansiering i Herning kommune. Det ansøgte beløb skal anvendes til et 4-årigt projekt, hvorfor der ansøges om kr. årligt i fire år. Det overordnede formål med lakseprojektet er at fremme lystfiskeriturisme ved Skjern Å. Den bagvedliggende antagelse er, at det i dag er for svært at blive opmærksom på lystfiskermulighederne og mulighederne for lystfiskerferie ved Skjern Å. I projektet tænkes ansat en lystfiskerkoordinator, som har fire overordnede opgaver i projektperioden: 1) Opbygge og udvikle et samarbejde mellem alle aktører, der beskæftiger sig med lystfiskeriet ved Skjern Å- systemet. Et samarbejder, der vil bygge på den nyeste viden og sikre korrekt og opdateret information mellem parterne. 2) Markedsføre lystfiskeriet langs Skjern Å i ind- og udland. 3) Gøre fiskeriet tilgængeligt og interessant for en bredere vifte af lystfiskere og naturturister (bl.a. gennem et website og en bookingsportal) 4) Skabe mulighed for større investeringer i formidlingsmæssige hotspots som f.eks. undervandsvinduer (kik-kasser) og/eller undervandskameraer ved slusen i Hvide Sande. Projektet har tidligere været på dagsordenen hos Økonomi- og Erhvervsudvalget den 4. maj 2015 i en mindre færdig form. Beslutningen ved sidste møde blev, at borgmesteren bemyndigedes til at optage forhandling med ansøgerne og Herning Kommune om projektindhold, -partnere og -økonomi, inden sagen behandles endelig i Økonomi- og Erhvervsudvalget. Siden behandlingen på udvalgsmødet i maj er ansøgningen blevet delt i to mere konkretiserede projekter - dels dette markedsføringsprojekt og dels et forskningsprojekt, som fremgår af et særskilt punkt på udvalgets dagsorden til dette møde. Der forventes at være stor synergi mellem dette projekt og forsknings- og formidlingsprojektet, der skal skabe bedre betingelser for laksebestanden og også være med til at øge interessen for bæredygtigt lystfiskeri ved åen. Derudover har der været kontakt til Herning Kommune, som har meldt positivt tilbage i forhold til en samarbejde på området - se bilag 2 til denne dagsorden. Der foreligger dog endnu ikke et endeligt tilsagn fra Herning Kommune om dette konkrete samarbejdsprojekt, men et tilsagn om at ville samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune om at fremme lystfiskeriturismen i området. Vurdering i forhold til opstillede kriterier for uddeling af midler fra Vækstpuljen: Kriterium 1: Målet med indsatsen skal være at skabe vækst og undersøtte byrådets strategiske bestræbelser på at øge antallet af arbejdspladser og indbyggere: Projektet vil føre til ansættelse af en lystfiskerkoordinator hos Danmarks Center for Vildlaks. Derudover er hensigten at øge betingelserne for lystfiskerturisme betragteligt og derigennem skabe vækst for ejere af overnatningsfaciliteter i området, lodsejere, grejbutikker og andre butikker og turismeoperatører i området. Kriterium 2: Midler fra vækstpuljen skal understøtte byrådets vision, som udgangspunkt tildeles indsatser, der understøtter følgende temaer: De fire styrkepositioner: Det ansøgte projekt retter sig mod udviklingen af et nicheområde af den eksisterende turisme i kommunen. Naturen som ressource: Projektet har til hensigt at styrke naturværdierne i kommunen. Kriterium 3: Indsatsen skal om udgangspunkt baseres på en forpligtende fællesfinansiering mellem flere parter (økonomisk og/eller ressourcemæssig gearing): Det er tanken, at projektet skal gennemføres i samfinansiering med Herning Kommune. Der er ikke anført private virksomheder eller foreninger i området som samfinansierende parter.

151 Print overblik Side 3 af Side 151 Kriterium 4: Ved uddeling af midler fra vækstpuljen vil indsatser blive vægtet højt, hvis indsatsen er nyskabende, understøtter sammenhængskraften i kommunen, bygger på et stærkt privat engagement og understøtter udvikling af eksisterende faciliteter, organisationer mv.: Indsatsen vil være nyskabende i forhold til lystfiskeri ved Skjern Å. Det fremgår ikke af ansøgningen, at projektet bygger på et stærkt privat engagement, men det anføres, at projektet kan styrke stoltheden bredt i befolkningen (herunder måske sammenhængskraften). Projektet vil derudover understøtte en længerevarende kommunal satsning på at understøtte turismepotentialerne i Skjern Å området og er i samklang med kommunens nye turismepolitik, som blandt andet har fokus på turismeudvikling ved Skjern Å, som betragtes som en af fire turismemæssige mikrodestinationer i kommunen. På baggrund af projektets relation til det øvrige turisme-arbejde i kommunen har forslaget været i høring hos Ringkøbing Fjord Turisme. Hørringssvar herfra er vedhæftet som bilag 3. I ansøgningen fra Dansk Center for Vildlaks gøres opmærksom på, at der ønskes et samarbejde med bl.a. turistorganisationer i forbindelse med projektet, samt at man på sigt agter at indlede et samarbejde med andre vestjyske lystfiskerdestinationer med henblik på at højne brandingsmuligheder og øge markedsføringskanalerne. Lovgrundlag og juridisk vurdering Der er tale om en støtte til en aktivitet, som er omfattet af den kommunale interesse. Støtten vil være omfattet af kommunalfuldmagten, og det vil således være lovligt at støtte aktiviteten. Økonomi I projektet søges midler på 2 mio. kr. af den samlede vækstpulje for 2015, der er på 15,2 mio. kr. Vækstpuljeansøgningen (se bilag 1) indeholder en lille budget, der viser, at de 2 mio. kr. tænkes anvendt på løn til en lystfiskerkoordinator, samt yderligere knap en halv million til bil, rejseaktivitet, materialer og kontorhold. De resterende midler tænkes især anvendt til forundersøgelser og pilotprojekter. En oversigt over nuværende anvendte og reserverede vækstpuljemidler fremgår af bilag 4. Effektvurdering I ansøgningen anføres, at laksefiskeriet ved Skjern Å pt. genererer et årligt lokaløkonomisk forbrug på 14,6 mio. kr., og at der ved en fordobling af bestanden af laks i sammenhæng med øget markedsføring (de to projekter i forening) er basis for en fordobling af den lokale værditilvækst (Kilde: DTU-Aqua: Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet i Skjern Å). Succes med indfrielsen af målsætningerne bag projektet vil dermed kunne have væsentlig betydning for den turismemæssige udvikling og herunder udviklingen i antal arbejdspladser i Skjern Å området. Indstilling Administrationen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget drøfter ansøgningen og træffer beslutning om tilsagn eller afslag. Bilag Bilag 2: Opbakning fra Herning kommune Bilag 3: Kommentarer fra turistdirektør fra Ringkøbing Fjord Turisme Bilag 3: Økonomioversigt ultimo juni 2015 Bilag 1: Ansøgningen "Fremme af lystfiskeri og turisme ved Skjern Å-systemet"

152

153 Concept note Free Range Salmon DTU Aqua conducts research, provides advice and contributes to innovation in sustainable exploitation and management of aquatic resources. We are official government advisor both for freshwater and marine fish and fisheries. We have extensive experience in population ecology of diadromous fish with particular focus on migrations and relevant natural and anthropogenic drivers. Our present role makes us world leading in rehabilitation and management of anadromous fish populations including salmon as well as experts in various methods relating to migration ecology. On salmon, we have specific experience in methods such as Pop up satellite (PSAT) telemetry, acoustic telemetry and radio telemetry as well as data storage tags (DST). We run a dedicated and very well visited internet site aiming specifically at providing outreach, knowledge and advice to people interested fish ecology and management (Fiskepleje.dk). We find the concept of Free Range Salmon very interesting and relevant. The coupling between research and ecosystem services is highly relevant, especially because research will be related to experience economy via analysis of the tourism potential and sustainable use of the ecosystem. We hope to be able to participate and see ourselves providing strong input into research areas (1) and dissemination (4). In the particular context of this project, we suggest the following list of potential project that will add significantly to this knowledge, of course depending on the particular focus in the project. The suggested methods have proven superior in elucidating size and causes of mortality of migrating salmonids. 1. Investigating behaviour and mortality of smolt migrating from River Varde. River Varde is a restored river system with direct access to the sea without any sluices or estuary passage necessary. 2. Investigating behaviour and mortality of smolt migrating from River Storaa. Here the smolts have to pass an estuary and sluice before exiting into the North Sea. The survival of both smolts and adult are unknown and will provide direct comparison to already ongoing studies in River Skjern. 3. Investigating ocean behavior and survival of adult Atlantic salmon. We have successfully developed a concept for tagging kelts with both PSAT and DST tags and used this for tagging adult salmon in River Skjern. 4. Investigating Ocean Behaviour of post smolt Atlantic salmon with miniature DST tags. Such newly developed tags can provide novel insight in the migration of smolts after they leave the coast. Furthermore, we propose that these projects can be directly transferred to any salmon population which the project wishes to investigate and we have the necessary knowhow to help partners getting started. Much of our current research on salmonids is driven by national funds which are readily available as match funding for Interreg projects. We have also previously been involved in several Interreg projects including Livings North Sea (LNS) addressing similar issues and are familiar with the specific requirements of Interreg projects. Kim Aarestrup and Niels Jepsen, DTU Aqua Side 153

154

155 Bemærkninger til Free Range Salmon projektet. Danmarks Center for Vildlaks indgår gerne i et samarbejde omkring udvikling og synliggørelse af laksefiskeriet i Skjern Å systemet, eventuelt også i nogle af de omkringliggende vandløb, eksempelvis Varde Å. Det er nødvendigt, at dette samarbejde sker i tæt samarbejde og forståelse med de lokale foreninger og lodsejere, som har fiskerettighederne. Med det store kendskab til disse strukturer ser vi os selv kompetente til opgaven. Der er store muligheder for at skabe nye fiskemuligheder, ligesom en præsentation og synliggørelse af nuværende muligheder, vil kunne lette tilgangen for turister. Laksefiskere er generelt meget didikeret til deres hobby og følger gerne med i udvikling af såvel miljø, som bestanden af laks. Derfor er det vigtigt at der skabes let tilgængelighed til information omkring de seneste undersøgelser. Dette falder godt i tråd med Innovations projektet, hvor denne del også er medtaget. Rapporten Den lokaløkonomiske værdi af laksefiskeriet har allerede fastslået, at laksefiskeriet bibringer området en væsentlig økonomi og at denne værdi kan øges betragteligt såfremt det lykkedes at få laksebestanden op på et endnu højere niveau. Samtidigt er laksen et brand for området og har altid været en del af Skjern Å s DNA. Det er imidlertid vigtigt og en forudsætning, at fiskeriet udvikles på bæredygtigt grundlag der tager hensyn til bestandene og de lokale lystfiskere. Det er således nødvendigt at beskrive de reelle muligheder, som er gode, men samtidigt gøre det klart, at laksefiskeriet nok er godt, men ikke endnu ikke verden bedste. Der skal udvikles et tæt samarbejde med de aktører som allerede er på banen med udleje af overnatningsmuligheder og forhandling af grej. Det er vigtigt at disse er godt informeret om udviklingen, nye muligheder og forudsætninger for fiskeriet. DCV overvejer i samarbejde med Naturstyrelsen at skabe et informationscenter omkring lystfiskeri og naturoplevelser i området omkring Skjern Å systemet. Det kan ske ved at udnytte de eksisterende bygninger ved Skjern Å Naturcenter. Samtidigt er det et håb at det kan være en forløber for et større formidlingscenter til styrkelse fiskeriet. DCV - Søren Side 155

156

157 Oversigt disponering vækstpulje Turisme (alle beløb i kr.) I alt Beslutning: Årlig vækstpulje Disponeret: Stiftelse af Partnerskab for Vestkystturisme ØEU 23. juni 2015, pkt. 21 Demonstrationsprojekt kystbyudvikling (phd-projekt) ØEU 8. september 2015, pkt. 12 Events som drivkraft for bosætning, udvikling, turisme ØEU 8. september 2015, pkt. 15 "Strandingen" i Søndervig ØEU 11. november 2015, pkt. 10 Rest - ikke disponeret Bemærkninger: * Events som drivkraft for bosætning, udvikling og turisme (ENINN) er imødekommet principielt, men det forventes, at beløbet erstattes af en godkendelse fra EU om indregning af de bevilgede projektledermidler til WaterZ, jf. pkt. 8 på ØEU s dagsorden 8. september Side 157

158

159 Handlingsplan Driftsopgaver der skal konkurrenceudsættes Her er der tale om driftsopgaver, hvor det er besluttet, at driftsområderne skal konkurrenceudsættes inden for den aktuelle valgperiode. Det betyder, at der ikke skal foretages yderligere analyse. Fag- eller stabsområde LBK Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for konkurrenceudsættelse Tømning/slamsugning af rendestensbrønde På de offentlige veje er der i alt ca rendestensbrønde, og ca. halvdelen heraf skal renses hvert år. Derudover er der et stort antal rørunderføringer mv., som også skal renses hvert år. Kommunens egen slamsuger er ved at være nedslidt, og den vil derfor fremover kun blive anvendt til at rense og registrere underføringer mv. Der er derfor lavet en aftale med et privat firma om slamsugning af rendestensbrønde for resten af 2014, og det foreslås, at der forberedes et udbud til gennemførelse i løbet af 2014, som skal være gældende fra Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. 2014/2015 Fagområdets kommentar: Slamsuger blev udfaset og solgt i august Der blev gennemført et udbud fra august til oktober 2015, og der er skrevet kontrakt som løber fra 1. januar 2016 til 31. december Ad hoc opgaver og spuling af underføringer udføres af flere lokale entreprenør på medgået tid. LBK Automatiske døre Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi Kommentar fra Viden & Strategi: Ringkøbing-Skjern Kommune har i Indkøbssamarbejdet med Varde, Billund og Vejen undersøgt området for evt. at gå i udbud. Der er ikke et lovkrav om, at alle automatiske døre skal efterses det er kun, hvor der er flugtveje. Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede forbrug på service af automatiske døre var i 2014 på ca kr. Med baggrund i de lave omkostninger anbefales det, at emnet udgår af handlingsplanen. Side 159

160 Fag- eller stabsområde LBK Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for konkurrenceudsættelse Elevatorer og trappelifte Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Landinspektør Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Afprøvning i udvalgte grønne områder Det foreslås, at der gennemføres forsøg med udbud af begrænsede geografiske grønne områder, f.eks. boldbaner i kommunens vestlige del Kommentar fra Viden & Strategi: SKI (Statens og Kommunernes Indkøbsservice) udarbejdede for Kommunernes Landsforening en forpligtigende aftale på elevatorservice og trappelifte i efteråret 2014, som Ringkøbing- Skjern Kommune tilsluttede sig. Aftalen trådte i kraft Alle aftaleenheder, der ikke p.t. har en aftale med et andet firma, er på aftalen, og de resterende vil løbende overgå til firmaet Kommentar fra Viden & Strategi: Udskydes da der ikke er plads i udbudsplanen for /2016 Fagområdets kommentar: Der er i 2015 gennemført underhåndsbud på vedligehold af 6 boldbaner: Fjelstervang, Troldhede, Lyne, Grønbjerg, Thorsted og Stadil. Kun en af de private leverandører der blev spurgt, havde interesse i opgaven og bød på Fjelstervang og Troldhede. Priserne var højere end kommunens eget bud, så kommunen varetager fortsat selv opgaven. Side 160

161 Driftsopgaver, som skal analyseres nærmere I den efterfølgende tabel ses de driftsopgaver, der kræver en nærmere analyse, forinden den endelige beslutning om eventuelt konkurrenceudsættelse kan træffes. Disse analyser vil blive foretaget i den aktuelle valgperiode (år ), således at der inden for valgperioden kan træffes en afgørelse om, hvorvidt opgaverne skal konkurrenceudsættes. Med hensyn til de driftsområder, der skal analyseres nærmere, skal der skelnes mellem en foranalyse og en dybdegående analyse. Det skal nævnes, at tidspunkterne angiver, hvornår foranalysen påbegyndes. Det skal nævnes, at Land, By og Kultur har gennemført en omfattende registrering af pris og mængde inden for blandt andet de grønne områder med henblik på, løbende at være i stand til at vurdere om disse skal konkurrenceudsættes eller løses af fagområdet selv. Fag- eller stabsområde LBK Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse Græsslåning af vejrabatter I første omgang er der behov for at gennemføre en nylig igangsat strukturering på området, - herunder en registrering, optimering og harmonisering af arbejdet Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Vinterruter Der arbejdes med en omlægning af vinterberedskabet, som forventes at nødvendiggøre udbud af flere af kommunens stiruter til vinterbekæmpelse gældende fra vinter , evt. som et forsøg i første omgang. Der er behov for yderligere vurdering af omfanget, således at der skabes en ny, og mindre vejrfølsom balance i forhold til mandskab og maskiner Analysen er igangsat. Fagområdets kommentar: Der er i 2015 foretaget en stor opgave med registrering og kortlægning af kommunens forpligtelser. Dette arbejde fortsætter i Denne kortlægning er nødvendig for at kunne lave en analyse på området. Analysearbejdet vil fortsætte i Side 161

162 Fag- eller stabsområde LBK Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse Fejning langs kantsten den store fejebil Der er for nyligt igangsat en ny fejeplan for hele kommunen, således at der er blevet mere effektivitet i den store fejebil. Der er udarbejdet fejeruter, og der er fastlagt planer for, hvornår og hvor meget der skal fejes i hele kommunen. For at fuldende planen mangler der stadig en registrering af kantsten omkring heller mv., men dette arbejde er også igangsat. LBK Personlifte Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Ventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Varmestyring Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK ABA (Automatisk BrandalameringsAnlæg) Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. Analyse er igangsat. Fagområdets kommentar: 2015 var det første år hvor det er muligt at få de helt eksakte data for at gennemføre denne Benchmarking på opgaven. Der mangler stadig noget registrering af kantsten omkring heller for at fuldende data. Det forventes at Benchmarkingen på opgaven er færdig i Fagområdets kommentar: Analysen afventer konstruktionen af RKSK ejendomme 2015 Fagområdets kommentar: Analysen afventer konstruktionen af RKSK ejendomme Analysen er igangsat. Kommentar fra Viden & Strategi: Som følge af budgetkonferencen 2013 er indkøb og installation af ABA på 13 folkeskoler foretaget i 2014, 2015 og Tilbuddet indeholder 3 års serviceaftaler fra det sidste anlæg er sat op. Analysen af servicen på de resterende ABAanlæg kan med fordel foretages i sammenhæng med ABDL, nødbelysning og varslingsanlæg som foretages i Side 162

163 Fag- eller stabsområde Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse LBK Brandventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK ABDL, nødbelysning og varslingsanlæg Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Brandmateriel Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi Fagområdets kommentar: Grundet konstruktionen af RKSK ejendomme i 2016 har fagområdet først i 2017 ressourcer til at medvirke i udarbejdelse af foranalysen Fagområdets kommentar: Grundet konstruktionen af RKSK ejendomme i 2016 har fagområdet først i 2017 ressourcer til at medvirke i udarbejdelse af foranalysen Kommentar fra Viden & Strategi: Ringkøbing-Skjern Kommune indgik i sommeren 2013 i Indkøbssamarbejdet med Varde, Billund og Vejen Kommune. Her var udbud af brandmateriale en del af Indkøbssamarbejdets udbudsplan. Ringkøbing- Skjern Kommune valgte at deltage i dette udbud i Indkøbssamarbejdet. Aftalen blev indgået det vil sige inden nærværende handlingsplan blev vedtaget. Alle aftaleenheder, der ikke p.t. har en aftale med et andet firma, er på aftalen, og resterende vil løbende overgå til firmaet. Side 163

164 Fag- eller stabsområde Dagtilbud og Undervisning Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse Daginstitutioner Der er i Dagtilbudsloven mulighed for at En analyse bør gennemføres udlicitere driften af daginstitutioner. i løbet af Dagtilbudsloven: En eventuel konkurrenceudsættelse 14. vil først Stk. 4. Daginstitutioner kan efter aftale kunne gennemføres med kommunalbestyrelsen drives af private efter analyse og politisk leverandører som udliciteret daginstitution. behandling. Derefter Reglerne i denne lov om udliciterede daginstitutioner skal gennemføres en finder anvendelse for daginstitu- licitation. tioner, som nævnt i 1. punktum. Først realistisk fra ultimo Dagtilbud og Undervisning Dagtilbud og Undervisning/Land, By og Kultur Frokost/ spiseordninger Kørsel Nogle skoler og daginstitutioner har i dag frokost/spiseordninger. Det er frivilligt om en skole eller en daginstitution ønsker at etablere frokost/spiseordninger. Mange steder er der allerede aftaler med private leverandører om at stå for ordninger. Der vil derfor i første omgang ikke være mange institutioner, hvor frokost/spiseordninger kan konkurrenceudsættes. Der vil derfor lige så meget være tale om nye tilbud der etableres i fremtiden. Organisering af al kørsel i kommunen styres i dag i forskellige fagområder. Team Udbud tager sig af udliciteringen af selve kørselsopgaven. Det foreslås derfor at alle ovenstående opgaver udliciteres i et kørselskontor. Kommentar fra Viden & Strategi: KL har foretaget en indledende analyse af området. Denne foranalyse er pt. ved at blive yderligere kvalificeret. Resultatet foreligges Økonomi- og Erhvervsudvalget sommeren Der skal analyseres på det nuværende omfang af eksisterende ordninger. Derefter skal bestyrelser spørges til planer på området. Start august Kommentar fra Viden & Strategi: Analysen er gennemført og foreligges Økonomi- og Erhvervsudvalget sommeren Bemærkning fra Viden & Strategi: Analysen er påbegyndt på foranledning af direktionen. Forventes afsluttes februar Kommentar fra Viden & Strategi: Analysen blev gennemført i efteråret 2014, og beslutningen var igennem fagudvalg, ØEU samt byrådet den 17. marts Side 164

165

166 Revideret handlingsplan Driftsopgaver der skal konkurrenceudsættes Her er der tale om driftsopgaver, hvor det er besluttet, at driftsområderne skal konkurrenceudsættes inden for den aktuelle valgperiode. Det betyder, at der ikke skal foretages yderligere analyse. Fag- eller stabsområde Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for konkurrenceudsættelse LBK Landinspektør Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi Side 166

167 Driftsopgaver, som skal analyseres nærmere I den efterfølgende tabel ses de driftsopgaver, der kræver en nærmere analyse, forinden den endelige beslutning om eventuelt konkurrenceudsættelse kan træffes. Disse analyser vil blive foretaget i den aktuelle valgperiode (år ), således at der inden for valgperioden kan træffes en afgørelse om, hvorvidt opgaverne skal konkurrenceudsættes. Med hensyn til de driftsområder, der skal analyseres nærmere, skal der skelnes mellem en foranalyse og en dybdegående analyse. Det skal nævnes, at tidspunkterne angiver, hvornår foranalysen påbegyndes. Fag- eller stabsområde LBK Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse Græsslåning af vejrabatter I første omgang er der behov for at gennemføre en nylig igangsat strukturering på området, - herunder en registrering, optimering og harmonisering af arbejdet Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Vinterruter Der arbejdes med en omlægning af vinterberedskabet, som forventes at nødvendiggøre udbud af flere af kommunens stiruter til vinterbekæmpelse gældende fra vinter , evt. som et forsøg i første omgang. Der er behov for yderligere vurdering af omfanget, således at der skabes en ny, og mindre vejrfølsom balance i forhold til mandskab og maskiner LBK Fejning langs kantsten Der er for nyligt igangsat en ny fejeplan for den store fejebil hele kommunen, således at der er blevet mere effektivitet i den store fejebil. Der er udarbejdet fejeruter, og der er fastlagt planer for, hvornår og hvor meget der skal fejes i hele kommunen. For at fuldende planen mangler der stadig en registrering af kantsten omkring heller mv., men dette arbejde er også igangsat. Sundhed og Personlifte Driftsområdet er overført fra den tidligere Omsorg udbudsstrategi. LBK Ventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Varmestyring Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK Brandventilation Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi. LBK ABA, ABDL, nødbelysning og varslingsanlæg Driftsområdet er overført fra den tidligere udbudsstrategi Side 167

168 Fag- eller stabsområde Dagtilbud og Undervisning Område Beskrivelse af opgaven Tidspunkt for foranalyse Daginstitutioner Der er i Dagtilbudsloven mulighed for at udlicitere driften af daginstitutioner. Dagtilbudsloven: 14. Stk. 4. Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciteret daginstitution. Reglerne i denne lov om udliciterede daginstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner, som nævnt i 1. punktum Side 168

169

170 RESULTATKONTRAKT MELLEM KOMMUNERNE HERNING, HOLSTEBRO, IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN, STRUER 2016 OG AARHUS UNIVERSITET, AU HERNING (AUHE) OM INNOVATION OG ERHVERVSUDVIKLING I MIDT- OG VESTJYLLAND Side 170

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2015/2016 og 2016/2017. Dagtilbud og Undervisning.

Kvalitetsrapport 2017 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2015/2016 og 2016/2017. Dagtilbud og Undervisning. Kvalitetsrapport 2017 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2015/2016 og 2016/2017 Dagtilbud og Undervisning edoc 16-008675 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 7 S i d e 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014

Kvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune

Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Version til offentliggørelse

Version til offentliggørelse Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende Indhold 2 Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for folkeskoleområdet, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning med henblik på at følge elevernes læringsprogression

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015

Skolernes Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 Side 1 af 48 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 6 3. Mål og resultatmål... 7 3.1Nationalt fastsatte

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Gadehaveskolen Høje-Taastrup Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 2.1 Skolelederens/skoleledelsens vurdering af kvaliteten

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Søndervangskolen Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Søndervangskolen Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

SKOLEPOLITIK 2014-2018

SKOLEPOLITIK 2014-2018 SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole

Kvalitetsrapport 2013/2014. Skolerapport Eggeslevmagle skole Kvalitetsrapport 2013/2014 Skolerapport Eggeslevmagle skole 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Kort præsentation af skolen... 3 2. Mål og resultatmål... 5 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Hadsten Skole. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Hadsten Skole Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune

Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 1 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Kvalitetsrapport 2014 Jammerbugt Kommune 2 Kvalitetsrapport 2014, Jammerbugt Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst]

SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge. Kvalitetsrapport. For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014. [Skriv tekst] SVENDBORG KOMMUNE Børn og Unge Kvalitetsrapport For Svendborg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 [Skriv tekst] 4 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning...

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune

Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 1: Kvalitet i dagtilbud og skoler Billeder: Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten for 2014 består ligesom sidste år af 3 bind: Bind 1 samler alle data

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune

Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune Folkeskolens kvalitetsrapport 2013/2014 Holstebro Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Holstebro Kommunes samlede skolevæsen... 4 3. Holstebro Kommunes Skolepolitik... 5 3.1 Samarbejde og

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014-2015

Kvalitetsrapport 2014-2015 Kvalitetsrapport 2014-2015 Styring og Koordinering Skole, Kultur og fritid 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Anbefalinger i denne kvalitetsrapport... 5 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Hadsten Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Hadsten Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 7 3.2 Elevernes

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag sendt til behandling i børne- og uddannelsesudvalget 9. marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune

KVALITETSRAPPORT 2015. Ulstrup Skole Favrskov Kommune KVALITETSRAPPORT 2015 Ulstrup Skole Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 7 3.1 Bliver alle elever så dygtige, som de kan? 8 3.2 Elevernes

Læs mere

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik Obligatorisk indikator i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor

Læs mere