Papirlære. Skrevet af Freja V. Hansen Media College Aalborg 25/ Side 1.

Transkript

1 Papirlære

2

3 Papirlære Skrevet af Freja V. Hansen Media College Aalborg 25/ Side 1.

4 Indholdsfortegnelse Side 1...Kolofon Side 2...Indholdsfortegnelse Side 3...Papirets oprindelse & historie Side 6...Papirproduktionen i dag Side 14...Papirtyper & Anvendelse Side 19...Papir & miljø Side 25...Kilder Side 2.

5 Papirets oprindelse & historie Før papir blev opfundet, brugte man stentavler, lertavler, pergament & silkeruller. Ægypterne opfandt senere hen papyrus, der er en sivplante, hvor de har taget marven af planten til fremstillingen af papyrus. Navnet papir stammer faktisk fra ordet papyrus. 100 år efter kristi fødsel fandt en kineser ved navn Tsai Lung metoden til at fremstille papir af en morbærtræets bast, Kinagræs eller bambus. 600 år efter lærte de kinesiske krigsfangere araberne, hvordan man fremstillede papir. Araberne brugte istedet linnedklude til fremstillingen. Først herefter blev kendskabet til papirfabrikationen spredt over hele europa. Først i 1500 tallet grundlagde Tycho Brahe en papirmølle på Hveen. Man tager nogle fiberholdige plantedele, findeler dem i enkelte fibre, rører det hele op i vand, formaler det & hælder massen ud på et net, så vandet løber igennem og man til sidst står med det færdige papir. Det er med samme princip det bliver lavet den dag i dag, Side 3.

6 dog med mere inviklede & detaljerede detaljer. Udviklingen i samfundet har haft stor brug af papiret, hvilket det stadig har. Papiret gør det muligt at læse & underskrive kontrakter, lave lønningssedler, lave akitekttegninger, lave regninger, love skal vedtages & ikke mindst biblen som er lavet af papir & uden papir ville historien om vor tro ikke været kommet ud på samme måde, og jeg tror ikke at nær så mange havde taget troen til sig & folk havde måske ikke forstået biblen som den skulle forståes. Derfor gør papiret det muligt, at alle kan læse om troen & historien bag troen. Papiret har også en stor del i vores skolegang, hvilket har gjort det muligt at vi alle i klassen kan læse den samme bog, fordi der netop er papir til at lave mange bøger og ikke kun enkelte. Samtidigt gjorde det, det muligt at vi kunne få lektier med hjem, vi kunne have en kalender & et skoleskema for den sags skyld, som jeg finder vigtigt at have. Jeg må endelig ikke glemme pengene, som er lavet er papir, for de får samfundet til at hænge sammen. Hvis ingen penge vi havde, havde vi ingen mulighed for at betale for husleje, mad & alt andet vigtgt. Side 4.

7 Uden papiret tror jeg vi ville være en beskidt & uhumsk samfund. Ingen kan tørre sig efter toilet besøg, og derfor må man jo gå i bad eller vaske sig efter disse besøg for at være ren. Befolkningen ville heller ikke have de samme indlæringer & erfaringer, som vi har den dag i dag. Det er jo det der gør det muligt at jeg kan lave denne bog. & hvis papiret ikke var opfundet, ville prestrykket heller ikke være opfundet, hvilket også er genialt. Oveni dette ville mange ehverv slet ikke være de samme, & faget som grafisk teknikker ville nok heller ikke have været til. Mediegrafikere ville der ikke være ret mange af, da de ikke kan lave designs til udprintning, men kun til websites. Penge ville vi ikke have, eller vi ville jo have mønter men ikke af samme værdi. Penge er jo del i at vi kan gøre de ting som vi nu engang gør. Køber nyt tv, ny mobil & køber julegaver. Papir er generalt bare super vigtigt i vores samfund, & det vil det altid være. Side 5.

8 Papirproduktion i dag Produktionen af papir er ekstremt dyr, & derfer lukker mange papirfabrikker. Det betyder at de papirfabrikker der er tilbage, bliver lagt under et stort pres, og dem der arbejdede på de lukkede papirfabrikker, står nu uden arbejde. Selve processen i at lave papir er meget lang & kræver mekanisk hjælp. Først bliver træerne fældet & afhængig af hvilke træer man bruger, definerer styrken på papiret. Træet bliver bliver kørt på et renseri for at fjerne alt barken, så man kun har en ren stamme tilbage. Derefter bliver træet lagt ind i en flishugger, & ud kommer der naturligvis flis. Flisene bliver sendt ud til et kogeri, for at gøre det til en smattet træmasse & derefter bliver massen vasket & sendt i gennem til en si, så man ikke får klumper af flis med sig. Herefter bliver massen sendt til blejning, så massen bliver hvid, der bruges dog ikke Chlor, da det skader miljøet. I nogle tilfælde trækker man liginen ud af træet, men det gør papiret dyrer at lave. Når man trækker liginen ud kaldes papiret træfrit, da papiret ikke gulner. Papiret gulner dog hvis man ikke trækker liginen ud. Den hvide masse bliver sendt igennem en si igen og her kaldes det pulp. Side 6.

9 Pulpen indeholder 99% vand & derfor ligger papirfabrikkerne altid tæt på en vandforsyning, så det har nemt ved at få nyt vand. Man renser også det vand som tidligere er brugt, så man kan genbruge det. Pulpen bliver sendt ned til en tørremaskine, hvor massen bliver lagt med et tyndt lag ud på et net, så vandet kan sive igennem. Massen køres igennem mange pres, for at få vandet helt ud af papiret. Tilsidst står du kun med papiret tilbage. Nogle steder er papiret 9 m bredt og bliver derfor lagt op på en kæmpe rulle, så man kan have mange kilometer papir på rullen selvom papiret er 9 m bredt. Rullerne bliver så ekstremt tunge, da papiret bliver rullet op så adskillig mange gange. Derfor bruger man maskiner til at flytte på rullerne, da mennesker ikke ville være i stand til at holde på det. Den helt store rulle biver sendt til skæring, så hver meter af de 9 m bliver til 1 meters ruller istedet. Papiret bliver derved nemmere at arbejde med til udskæring af ark størelser. Når papiret er skåret ud i ark fx A4, A5 eller A3, bliver papiret pakket godt sammen, så de er klar til at blive solgt i butikker. Alle pakkerne med papir bliver sat på paller, og fragtes til landet, hvor papiret er bestilt til. Når papiret kommer er det klar til brug & salg. Side 7.

10 Men dette var kun måden til at lave helt almindeligt papir som vi nu kender hjemmefra. Det papir som i ovenstående proces, er lavet uden flere behandlinger og er derfor ru på siderne. Med denne proces laver man nemlig en effekt på papiret, det kan være coated. Coated giver papirets overflader et helt andet look & får papiret til at være glat & skindende. Ved denne proces gør man nøjagtigt som i første proces, men det der er anderledes her er, at man tager kæmpe rullen inden den bliver skåret ud & lægger i en maskine. Maskinen trækker papiret ud i en hastighed, så det sørger for at der bliver lagt noget på papiret over det hele. Det der bliver lagt ovenpå papiret indeholder fx. kridt & koalin (lermineral) Papiret skal igen tøres og tilsidst er klar til udskæring som i første forløb. & bum nu har du færdig wcoated papir til levering. Normalt når man laver denne slags papir, sørger man for at liginen er taget ud af papiret, da det er en dyrer proces & gør papiret nemmere at arbejde med. Side 8.

11 Side 9. Dette er processen for at lave papir

12 Papiret indeholder: - Vand - Fibre - Lim - Kulør Råstroffer til produktionen: Klude: Tidligere var klude det vigtigste råstof, men da det er svært at skaffe klude uden indhold af syntetiske fibre, bruger man i stedet vat (bomuld) eller affald der lintres fra bomuldsplanten, dvs det der ikke kan bruges til at lave tekstil af. Træ: Gran - Fyr - Birk - Poppel - Eucalyptus Mekaniske træmasse: Træslib der laves ved at slibe træer på en slibesten under en vandpåsprøjtning. Papir der laves med træslib kaldes træholdigt papir & derfor gulner det. Kemisk træmasse: Cellulose kommer frem af det flis & afbarkede træ, som skal koges under tryk i kemikalier. Under processen frigøres cellulose fibrene fra træets andre dele. Det er det der kan bleges hvidt. Side 10.

13 Halvkemisk masse: Kan fremstilles af affaldstræ, som ikke kan bruges til træslib eller til at trække cellulose ud af. Dette koges også i kemikaler, men adskildelsen af fibrene sker mekanisk. Halm: Cellulosen kommer ud fra kogningen, & bruges til blanding med andre råstoffer. Alfagræs: Papir der er fremstillet af alfagræs kaldes featherweight Det er typisk brugt til at lave samlebøger & biblen. Gammelt papir: Er meget vigtigt i europa udgør det 20-25% af de fibermateriler, som bruges til at lave pap, karton & papir. Råstofferne: Alle råstofferne stammer fra planteriget, også selvom at alle planterne er forskellige er de alle i bestand af fibre som består af cellulose. Det er faktisk cellulose der er råstoffet i papiret. Fibrene fra planterne kan bruges hver for sig, men giver en bedre kvalitet hvis man blander dem. Side 11.

14 Fyldstoffer & hjælpestoffer: Sammen med råstofferne skal man bruge en lang række fyldstoffer & hjælpestoffer, for at give det færdige papir de egenskaber man ønsker. Kaolin: Er et pulveragtigt mineral, som også bliver kald procelænsjord. Det gør papiret bedre egnet til tryksager. Kaolin gør det færdige papir mere uigennemsigtigt & sugende overfor trykfarver. Kaolin udfylder mellemrummet mellem fibrene, hvilket gør papirets overflade mere jævn & glansfuld efter glitning, men ved det nedsætter man styrkeegenskaberne i papiret. Lim: Harpikslim der laves af fyrreharpiks bruges for at gøre papiret skrivefast. Ved bogtrykspapir bruger man oftes kun lidt lim, da papiret stadig skal være sugende overfor trykfarver. Alun: Mineral som bruges ved fremstillingen for at binde harpikslimen til fibrene. Kartoffelmel: I mange kvaliteter bruger man stivelse som hjælpestof. Det koges til klister & puttes i for at gøre papiret tættere & mere kraftfuldt. Side 12.

15 Kunstharpiks: Bruges for at gøre papiret vådstærkt. Dvs at papiret efter udblødning i vand, bibeholder noget af den styke der var førhen. Det bruges typisk til produktion af emballagepapir, pengesedler og lign. Side 13.

16 Papirtyper & anvendelse Indenfor papirverdenen er der mange forskellige typer. I Danmark bruger vi typisk A og C formater, men B formater bruges også. Fx. A3,A4,A5,C4 eller C5. Side 14.

17 VIGTIGE FORMAT STØRELSER! A3. (420*297) A4. (210*297) A5. (210*148) SrA3 (225*320) SrA4 (450*320) C formater er sådan noget som kuverter, & størelserne på dem er kordineret således at de er et par cm bredere & længere for at man kan have fx A4 i dem. En kuvert til en A4 har målene C4 (229*324) Der er også andet der spiller ind når man snakker om papir, nemlig udseendet & tykkelsen. Når man skal finde ud af hvor meget dit A4 vejer i gram, skal det måles ud fra en kvm2 af papiret. Fx. vejer avispapir 45g, kopipapir 80g, katon 170g & Pap 400g. Papirkvaliteter: Der produceres mange forskellige slags papirkvaliteter, & alle er lavet efter anvendelsesmåde. Det er derfor svært at tilpasse papir & katonkvaliteter i et bestemt system, & derfor er det kun blevet delt op i 4 hovedgrupper. Side 15.

18 1. Trykpapir (Coated & Uncoated) 2. Skrivepapir 3. Emballagepapir 4. Karton & pap Bogtryk, offset & dybtryk går efter papir til den trykmetode der passer dem. Noget papir er nemlig bedre til at modtage farve end andre slags papirer, og derfor er der lavet papirer der er speciallavet til tryk, dette er delt op i 3 kategorier. 1. Bogtrykpapir 2.offsetpapir 3. Dybtrykpapir. Bogtrykpapir: Er papir der er velegnet til bogtryk, det er derfor blødt & har en høj sugeevne for at kunne lave trykformens detaljer & for at kunne opsuge trykfarven. Trykpapir indeholder 10-25% fyldstof, som giver papiret en uigennemsigtighed & det forbedre trykbarheden, så trykket man ser er mere mættet. Offsetpapir: Er papir der er velegnet til offset, altså hårdt, fast & stærkt limet. Da der bruges meget vand til trykningen, derfor bliver papiret overfladelimet, for at papiret ikke opsuger for meget fugtevand. Side 16.

19 mere kornet giver det et mere levende billede. Dybtrykspapir: Skal være blødt, sugende & have en glat overflade, så det hurtigt kan opsuge den tyndtflydende trykfarve. Fyldstofsindholdet er ret stort & papiret skal være svagt limet. Bestrøget papir: også kaldet Coated papir, bliver i dag lavet så de er velegnede til både bogtryk & offset. basispapiret får lagt en coatmasse, så man får en jævn & ensartet overflade, & gør det derfor muligt at trykke med fint raster. Farven sætter sig hurtigt & hindre derfor at farven skal smitte af. Skrivepapir: Skrivefasthed vil sige at man kan skrive med blæk på papiret, uden at det løber ud. Skrivepapiret er stærkt limet, & det er ofte glittet, så man nemt kan føre en pen hen over det. Fyldstoffer bruges kun meget lidt, da man ikke vil nedsætte styrken på papiret. Karton: Grænsen for hvornår et stykke papir kan kaldes kaarton er når gramvægten overstiger 200g. Der findes også forskellige kartontyper: Side 17.

20 - Enhedskarton der fremstilles som papir, men gramvægten & tykkelsen er større. - Sammengausket er karton der fremstilles i en papirmaskine, hvor det er 2 dele der bliver sammenpresset til én. - Sammengausket kompinationskarton kan være fremstillet af 2-4 forskellige stoftyper. Kartonen laves i en speciel papirmaskine nemlig rundviremaskinen, hvor man kan lave kraftigt karton ved at kombinere et midterlag af én kvalitet & lagene udenom i andre kvaliteter. - Klæbet karton er lavet ved at 2 eller flere baner klæbes sammen, sådan at viresiden vender indad. Fx elfenbenskarton der består af træfri lag & bistolkarton der har træfrit yderlag & træholdigt mellemlag. Når vi snakker papir er der meget der spiller ind, blandt andet om papir er smal bane eller bred bane, den folder som jeg har lavet her er bred bane. For at finde ud af om papiret har smal eller bred bane, kan man tage neglen & køre hen af begge sider af papiret. Hvis papiret krøller på den smalle side af papiret, er det smal bane. Hvis den lange side krøller er det en bred bane. Forskellen på disse er at fibrene vender anderledes i papiret, & Side 18.

21 det kommer fra den måde det er trykt på. Man bruger typisk bred bane til foldere som denne, så papiret ikke flosser når man falser det. Opacitet: Opacitet betyder papirets gennemsigtighed, & jo højere opacitet, jo mindre kan man se igennem papiret. En høj opacitet ligger mellem 95 & 100%, hvor lav opacitet er alt under 95% Man kan nemt finde ud af om papiret har en høj eller lav opacitet. Hvis man ligger et hvidt stykke papir ovenpå et sort stykke papir, & man kan se den sorte farve igennem papiret har man et papir med en lav opacitet. Hvis man så intet kan se, har man et papir med en høj opacitet. Bulk: Bulk er papirets fylde, som er det modsatte af tæthed, så hvis papiret har en høj bulk er det fyldigt & luftigt, & hvis det har en lav bulk er det ikke fyldigt, mere flat & trist. Er bulken over 1 har det en høj opacitet, & hvis bulken er under 1 har det en lav bulk. Man kan udregne bulken således: Bulk = tykkelse i mm * 1000/gramvægt 0,137*1000/130=1,05 Eller tykkelse i my 137/130=1,05 Side 19.

22 Papir & miljø Sådan som det ser ud er det godt for vores mljø, hvis vi genbruger papir istedet for at producere noget nyt hele tiden. Hver gang der laves nyt papir, skal der fældes mere træ til produktionen, hvilket ikke er godt. Ved at man fjerner træerne, mister man samtidig dyreliv i skovene & alt den co2 vi udlukker vil have begrænset mulighed for at blive suget ind af træer & derfor går det direkte ud i atmosfæren & går ud og ødelægger vores ozonlag. Ozon laget beskytter jorden, så der ikke kommer global opvarmning, dette sker hvis det bliver brudt. I forvejen er meget co2 nået derud, & global opvarmning er allerede begyndt ligeså langsomt. Udover dette bliver der lukket flere kemikalier ud i spildevandet & gør det sværre at rense frit så det igen kan genbruges. Jo mindre affald vi genbruger, jo mere affald vil der være. Det affald vil højst sandsynligt blive sendt ud til forbrænding & udlukker endnu mere Co2 & giftige stoffer end hvad der overhovedet var nødvendigt. Vi kan også risikere at vi pludselig ikke har mulighed for at producere papir længere, da vi har haft et kæmpe overforbrug uden at genbruge. Dog er brugen af papir allerede blevet mindsket i Danmark ved at man nu får sin post fra det offentlige digitalt. Side 20.

23 Økonomiske fordele Der er penge at spare ved at satse på øget genbrug. Samfundet sparer ca. 250 kr. per ton papiraffald der genbruges i stedet for at blive smidt ud s almindeligt affald. Hvad sker der med papiret? Al den papir vi sætter til genbrug bruges til at producere enten Virksomhedens pap og papir bliver til nye produkter. nyt papir, eller til andre produkter som på modellen her: Anvendelse af retur papir til fremstilling af nyt papir er fordoblet fra 1991 (25 %) til 2004 (50 % Papir til genbrug Aviser og ugeblade Bølgepap Blandet papir og pap Bedre kvaliteter Nye produkter æggebakker, tapetpapir, aftørringspapir, nyt avispapir, skrivepapir, offsetpapir bølgepapråpapir, massivpap bølgepapråpapir, massivpap, skrivepapir Skrivepapir Andre produkter lavet af returpapir: Køkkenrulle og toiletpapir, konvolutter, bærbakker, hospitalsbakker, papiruld til isolering. Papiret kan genbruges 5-7 gange, men heller ikke mere, da fibrene ikke bliver ved med at kunne holde til det, men samfundet sparer 250 kr pr. ton papiraffald, så det kommer godt ud i den anden ende. Side 21.

24 Svanemærket Nordisk miljømærkning: Trykkerier der bruger de mest almindelige trykmetoder, kan ansøge om svanemærkning. Det er også muligt at få svanemærket sine konvolutter & forædlede papirprodukter. Kravene for svanemærket er at man ikke må bruge meget energi & brugen af miljø & sundhedsskadelige produkter, som kemikalier skal være minimal. Derudover kræver det også at man bruger miljørigtige trykfarver, lakker & lim, med hensyn til når papiret skal genbruges eller sendes på forbrændingen. Det fleste af kravene er lavet som et pointsystem, så nogle trykkerier kan være mere miljørigtige med hensyn til forbruge af energiforbruget i forhold til andre trykkerier. Svanemærket viser, at det man laver er miljørigtigt & ikke skader miljøet, hvilket også giver forbrugerne bedre samvitighed når de bruger eller bestiller produkterne. Side 22.

25 Eu Ecolabel blomsten Ecolabel er en europæisk miljømærkningsordning, som i Danmark bliver kaldt blomsten. blomsten har det samme princip som svanemærket, kravene er bare noget strammere på nogle af punkterne & de kigger på udvindingen af råstoffer over produktionen til brug & bortskaffelse af produkterne Eu kommissionen har grundlagt & står for EU Ecolabel. Når de skal bestemme eller ændre kravene, gør de det i samarbejde med European Union Ecolabelling Board (EUEB) & eksperter inden for miljø området. Side 23.

26 FSC: Forrest Stewardship Council Hvis man har mærket FSC betyder det, at hver gang de fælder et træ til produktion bliver der som krav plantet 2 nye. Dette mærke viser også at dem der fælder træerne gør det på sikkerhedsmæssig & forsvarligt vis. Arbejderne får god løn for jobbet & har gode vilkår. FSC står for: 1. Overholdelse af love 2. Arbejders rettigheder 3. Oprindelige folks rettigheder 4. Forhold til lokalsamfundet 5. Skovens ydelser 6. Miljøværdier & påvirkninger 7. Driftsplaner 8. Overvågning & vurdering 9. Høje bevaringsværdier 10. Implementering & driftsaktiviteten. Der er store krav til brugen af FSC logoet, & hver gang der skal laves tryksager med deres logo af nye medarbejdere, sendes ind til dem & godkendes. Tryksagen med logoet skal kunne godkendes 3 gange i rap, før medarbejderne selv må tage stilling til om det sidder korrekt. Side 24.

27 Kilder - Udleveret materiale - Egne ord - Diasshow Side 25.

28 Resumé Papirets oprindelse & historie 100 år efter kristi fødsel fandt en kineser ved navn Tsai Lung metoden til at fremstille papir af en morbærtræets bast, Kinagræs eller bambus. 600 år efter lærte de kinesiske krigsfangere araberne, hvordan man fremstillede papir. Araberne brugte istedet linnedklude til fremstillingen. Papirproduktionen i dag Produktionen af papir er ekstremt dyr, & derfer lukker mange papirfabrikker. Papirtyper & andvendelse Indenfor papirverdenen er der mange forskellige typer. I Danmark bruger vi typisk A og C formater, men B formater bruges også. Fx. A3,A4,A5,C4 eller C5. Papir & miljø Papiret kan genbruges 5-7 gange, men heller ikke mere, da fibrene ikke bliver ved med at kunne holde det det, men samfundet sparer 250 kr pr. ton papiraffald, så det kommer godt ud i den anden ende.