Det Økologiske Råds positionspapirer vedrørende investorbeskyttelsesregler i EU-s handels- og investeringsaftaler med USA og Canada

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Økologiske Råds positionspapirer vedrørende investorbeskyttelsesregler i EU-s handels- og investeringsaftaler med USA og Canada"

Transkript

1 Det Økologiske Råds positionspapirer vedrørende investorbeskyttelsesregler i EU-s handels- og investeringsaftaler med USA og Canada Skrevet af Tobias Johan Sørensen, Det Økologiske Råds repræsentant i TTIP-netværket Sammendrag EU forhandler i øjeblikket en handels- og investeringsaftale med USA, Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). EU-Kommissionen annoncerede i september 2014 konklusionen på en lignende aftale med Canada i the Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA). CETA inkluderer en investor-stat tvistbilæggelsesmekanisme (ISDS), som vil give canadiske virksomheder mulighed for at sagsøge EU og EU medlemsstater, hvis der f.eks. sker brud på deres legitime forventninger. Ligeledes forhandler EU og USA om også at inkludere en ISDS-mekanisme, der vil udvide denne rettighed til amerikanske virksomheder og investorer. Virksomheder og investorer fra EU vil ligeledes få mulighed for at sagsøge den amerikanske og canadiske stat, hvis de mener regulering underminerer deres rettigheder. Disse retssager foregår ved voldgiftstribunaler, hvor 3 private advokater dømmer, hvorvidt demokratiske beslutninger er legitime. Inkluderes ISDS i CETA og TTIP vil størstedelen af verdens investeringer være dækket af en ISDS mekanisme. ISDS har bl.a. udfordret og undermineret en række miljø- og sundhedsfremmende tiltag de seneste årtier. Og bliver i stigende grad benyttet af udenlandske virksomheder til at presse stater. Mekanismen har en kølende effekt på lovgivere, der med trusler om sagsanlæg med enorme sagsomkostninger og kompensationskrav, holder lovforslag tilbage, der ellers skulle varetage offentlighedens interesse. Det hilses velkomment, at EU-Kommissionen tager systemet til genovervejelse. Men ISDS kan imidlertid næppe reformeres i sådan en grad, at der ikke vil være risici forbundet med det. For at beskytte staters rettigheder til at regulere i henhold til miljø-, sikkerhed- og sundhedshensyn, anbefales det at ISDS ekskluderes fra TTIP og CETA. Eksisterende aftaler der inkluderer ISDS, skal ligeledes reformeres. Danmark og EU skal arbejde for et alternativt system i et internationalt forum. I forhold til investorbeskyttelseslovgivning i TTIP og CETA, mener Det Økologiske Råd at: 1. ISDS undergraver god lovgivning i miljøets og menneskers interesse. ISDS er gentagne gange blevet brugt til at udfordre og tilbagerulle lovgivning, der tilsigter at beskytte miljø og mennesker. Dette var f.eks. tilfældet da Vattenfall sagsøgte den tyske stat, efter indførelse af strengere vandmiljølovgivning ved et af deres kulkraftværker. Det er dertil 1

2 velkendt, at udenlandske investorer benytter ISDS som en trussel, hvis der planlægges regulering, som går imod investorernes interesser. F.eks. er den canadiske stat blevet sagsøgt af virksomheden Lone Pine efter indførelsen af et moratorium mod fracking, mens man undersøger de mulige risici ved metoden. Det er velkendt, at sådanne sager og trusler mod stater giver en køleeffekt, der indskrænker folkevalgtes muligheder for at regulere i offentlighedens interesse. 2. ISDS er uberettiget i aftalerne med Canada og USA. Der er ingen reel handelsmæssig begrundelse for at inkludere ISDS og ingen dokumentation for, at en sådan ordning vil øge investeringsvillighed. Både i EU, USA og Canada er der velfungerende juridiske systemer, der kan varetage tilfælde, hvor udenlandske virksomheder føler sig diskrimineret. ISDS er opfundet for at skabe sikkerhed omkring investeringer i lande med partiske og inhabile juridiske systemer. Derfor vil en ISDS mekanisme mellem EU-USA og EU-Canada blot være en favorisering af udenlandske investorer. 3. Investorbeskyttelsesordningen i CETA øger staters risiko for at blive sagsøgt markant. Investorers legitime forventninger beskyttes under klausulen om retfærdig og lige behandling. Denne beskyttelse kan tolkes som at virksomheder har ret til et stabilt reguleringsmiljø. Også selvom ny viden kommer frem, der kræver handling for at beskytte offentlighedens interesse. Klausulen om retfærdig og lige behandling er den mest benyttede klausul til at sagsøge stater. Teksten i CETA kan umiddelbart tolkes mere vidtgående end tidligere udgaver, som fx investorbeskyttelseskapitel i den Nordamerikanske frihandelsaftale (NAFTA). Derfor øges risikoen for søgsmål markant. Staters ret til at regulere og foretage ikke-diskriminerende tiltag tillades i CETA teksten. Fortalere argumenterer for, at det eksplicit fremgår, at man må regulere til fordel for sundhed, sikkerhed og miljø. Men når man nærlæser teksten, fremgår det derimod tydeligt, at dette er et fortolkningsspørgsmål. Tiltag tillades kun i det omfang at de ikke fremstår særligt overdrevent. Definitioner og fortolkningsspørgsmål efterlades til de 3 private voldgiftsmænd i voldgiftspanelerne. 4. CETA giver amerikanske virksomheder mulighed for at sagsøge EU. Hvis CETA træder i kraft med ISDS, øger det risikoen for at amerikanske virksomheder gennem datterselskaber i Canada, kan sagsøge EU og EU-medlemslande. Så selvom ISDS ikke inkluderes i TTIP, vil amerikanske virksomheder med datterselskaber i Canada alligevel kunne udfordre EUlovgivning. Derfor er det afgørende at ISDS også ekskluderes fra CETA, selvom al opmærksomhed og kritik har været rettet mod TTIP. 2

3 5. Store interessekonflikter blandt dommere. ISDS dømmes af voldgiftspaneler bestående af 3 private advokater. Teksten i CETA stiller krav til disse voldgiftsmænd om øget gennemsigtighed i tilhørsforhold. Men der er ikke forbud mod, at en advokat arbejder som rådgiver for en virksomhed i én sag, og dommer for den samme virksomhed i en anden sag. Dette udstiller en voldsom interessekonflikt blandt de meget få voldgiftsdommere, som benyttes til sagerne. 6. Virksomheder fra EU, USA og Canada er de hyppigste brugere af ISDS til at sagsøge stater. Virksomheder fra EU står for 53 % af de førte sager frem til 2013 (299 ud af 568), som offentligheden kender til. Amerikanske virksomheder har ligeledes indgivet 22 % af sagerne (127) og canadiske virksomheder 5,6 % (32). ISDS i TTIP og CETA vil derfor give de mest hyppige brugere af systemet udvidet mulighed for at udfordre lovgivning de anser som illegitim. Dette udgør et problem, da det bl.a. kan undergrave miljøtiltag og demokratiske beslutninger i offentlighedens interesse. Herunder den verserende sag hvor Eli Lilly har sagsøgt Canadag efter indførelsen af et midlertidig forbud mod skifergas udvinding eller fracking. Endnu flere virksomheder vil kunne presse stater med dette redskab, hvis ISDS inkluderes, og vil med overvejende sandsynlighed skabe en kraftig stigning i antallet af ISDS-sager. 7. ISDS kan ikke reformeres. CETA-tekstens udgave af ISDS vidner om en mangelfuld adressering af de grundlæggende problemer, til trods for at fortalerne og EU- Kommissionen har argumenteret for det modsatte. De overfladiske ændringer dæmper ikke kritikken af systemet. Reformen af ISDS er en forhandlingsproces med meget stærke interesser, der vil bevare de egenskaber og den magt, som ISDS har givet dem til at udfordre lovgivere. Baseret på erfaringen og debatten, er det svært at se, hvordan ISDS kan reformeres i sådan en grad, af man vil fjerne risici for køle-effekter og muligheden for at forhindre legitim regulering i offentlighedens interesse. Hvis ISDS inkluderes i TTIP og CETA, låser vi os i stedet fast i et skævvredet system, der favoriserer udenlandske investorer. ISDS er et udenom-juridisk system, hvor udenlandske virksomheder har fået magt til at udfordre demokratiske beslutninger. Systemet er så grundlæggende fejlbehæftet, at vi skal forlade det. Det Økologiske Råd mener derfor, at Danmark skal arbejde for at: 1. Ekskludere ISDS fra TTIP og CETA. Vi bør ikke forhandle om et ISDS -system i disse aftaler. ISDS kan næppe reformeres. Forhandlinger om en reform af ISDS bidrager til at legitimere inklusionen af et grundlæggende skævvredet system. Det er sandsynligt, at der kan laves kosmetiske forbedringer af ISDS, men grundlæggende er vi i en forhandling og konsultationsproces, hvor en endelig tekst også vil afspejle de interesser der er stærke 3

4 tilhængere. Ved at arbejde på en reform af ISDS risikerer man at legitimere en ISDSmekanisme, som blot er lidt mindre skadelig end værste udgave. 2. Udvikle et alternativ til ISDS i handels- og investeringsaftaler, såsom en international traktat med en retslig institution der er konsistent, gennemsigtig og uafhængig, som stater kan tiltræde. En stat-stat tvistbilæggelsesmekanisme er dog tilstrækkeligt i aftaler som TTIP/CETA 3. Alle investerings- og handelsaftaler reformeres/genforhandles. Alle eksisterende aftaler med ISDS skal reformeres, da disse også udgør en risiko for demokratisk lovgivning der tager hensyn til miljø og mennesker. Udvikling af et alternativ sker bedst i et multilateralt forum. Derfor skal EU-Kommissionen reformagenda hilses velkommen. Men den skal ekskludere ISDS og arbejde for en international løsning. Risici ved investorbeskyttelse i TTIP og CETA Baggrund EU forhandler i øjeblikket en handels- og investeringsaftale med USA, kendt som Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP). EU-Kommissionen annoncerede i september 2014, konklusionen på en lignende aftale med Canada, kendt som Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA). CETA er endnu ikke ratificeret og godkendt. Formålet med begge aftaler er at gøre det nemmere at investere og handle mellem EU og USA/Canada, og sætte fælles standarder for resten af verden. Dette skal bl.a. ske ved at harmonisere regler og standarder på begge sider af Atlanten. Forhandlingerne berører derfor stort set alle områder, der kan reguleres, herunder kemikalier, fødevarer, sundhed, miljøstandarder, tjenesteydelser og den finansielle sektor. Derfor er det essentielt at monitorere og vurdere alle aspekter af aftalerne. En central og omdiskuteret del af forhandlingerne er et kapitel om investorbeskyttelse. EU-Kommissionen som forhandler aftalerne, har mandat til at inkludere en såkaldt investor-stat tvistbilæggelsesmekanisme, kendt som ISDS. Mekanismen giver udenlandske investorer mulighed for at sagsøge stater ved et såkaldt voldgiftstribunal, hvis de mener, at der f.eks. er sket brud på deres rettigheder eller legitime forventninger. Herigennem kan de sagsøge stater og kræve kompensationer for tab af fremtidig fortjeneste. ISDS har ført til mange kontroversielle sager gennem tiden, hvor stater er blevet tvunget til at kompensere udenlandske virksomheder med enorme beløb. Det har i en række tilfælde ført til tilbagerulning og blokering af f.eks. miljøbeskyttelseslovgivning. En guldstandard for ISDS? 4

5 I kapitlet om investeringsbeskyttelses i CETA, herefter teksten, har man inkluderet en ISDSmekanisme 1. Denne ISDS-mekanisme er allerede et kompromis efter mange års forhandling, og man har man forsøgt at lave forbedringer i forhold til tidligere versioner. EU-Kommissionen har hidtil argumenteret for, at man har fundet den rette balance i teksten mellem beskyttelse af investorer og staters rettigheder til at regulere. Kommissionen mener, at man har præciseret alle de problematiske formuleringer, så brede fortolkninger af klausulerne undgås. På den måde havde man udviklet en nyt og forbedret ISDS, uden risiko for legitim regulering 2. Dette er dog blevet anfægtet fra mange kanter og på baggrund af stor modstand mod ISDS fra medlemsstater og befolkninger, valgte Kommissionen at foretage offentlig høring på kapitlet i Dette skulle føre til en række anbefalinger for at forbedre ISDS. Kommissionen fremlagde konklusionerne i januar 2015 og offentliggjorde, at man vil gennemføre en ny høringsproces med alle interessenter i løbet af første kvartal af Høringen afdækkede store bekymringer på flere punkter. Herunder vedrørende staters rettigheder til at regulere, sammensætningen af voldgiftstribunaler, relationen mellem nationale domstole og ISDS, samt muligheden for en appelmekanisme. Disse er også blandt DØR s hovedbekymringer ved ISDS og skal under alle omstændigheder adresseres. Følgende sektion bygger på analyser fra en række af de førende eksperter inden for investorbeskyttelse og vil uddybe en række af problemerne ved den nuværende ISDS tekst 3. Retfærdig og lige behandling Artikel X.9 definerer indholdet af Retfærdig og lige behandling. Denne klausul er den mest benyttede til at sagsøge stater under. 74 % af de sager, som amerikanske virksomheder har vundet mod stater, drejer sig om brud på denne klausul. Kommissionen skriver, at teksten indeholder en præcis definition af retfærdig og lige behandling, som vil modvirke brede fortolkninger og give klare retningslinjer til tribunaler 4. Men i realiteten er teksten endnu mere problematisk end tidligere. Legitime forventninger indgår som en del af klausulen om retfærdig og lige behandling. Kommissionen skriver, at et brud på legitime forventninger er begrænset til situationer, hvor investeringen kun fandt sted på grund af et løfte fra staten. Dette er ikke underbygget i artikel 9. Formuleringen er langt mindre klar og mere åben for fortolkning. Således kan man forestille sig, at hvis en stat fjerner en given rammebetingelse eller laver en ny lov, kan det ændre de legitime forventninger som spillede ind på en beslutning om at investere i et givent land. På denne baggrund kan en udenlandsk virksomhed sagsøge staten for brud på klausulen om retfærdig og lige behandling. Ekspropriation 5

6 Artikel X.11 og det tilknyttede Annex X.11 definerer, hvornår der er tale om ekspropriation og indirekte ekspropriation a. Teksten tillader direkte og indirekte ekspropriation, såfremt det er ikkediskriminerende og tilsigter at beskytte offentlige velfærdsforanstaltninger, såsom sundhed, sikkerhed og miljø. Men dette skal kunne bevises og den verserende sag, hvor Philip Morris har sagsøgt Australien for at indføre regler for plain-packaging, illustrerer hvordan dette er et definitionsspørgsmål. Den Australske stat hævder, at tiltaget er lovligt, da det omhandler sundhed, men Philip Morris mener ikke, at loven har noget med sundhed at gøre, da det ikke kan dokumenteres at reglen medfører et fald i forbruget af cigaretter. Derfor anklager de lovgivningen for både at være diskriminerende under retfærdig og lige behandling klausulen og for at udgøre en ekspropriation 5. Spørgsmål som disse efterlades til voldgiftspanelet at vurdere. I annekset til Kapitel X, artikel 11, er der en uddybning af, hvilke foranstaltninger stater må tage i offentlighedens interesse. Her indgår der i bestemmelserne, at offentlige velfærdsforanstaltninger under sjældne omstændigheder kan udgøre indirekte ekspropriation, såfremt de fremstår særligt overdrevne. Dette er én blandt mange problematiske formuleringer, der efterlades til fortolkning hos voldgiftsmændene fra sag til sag. Definition af investering og investor Kapitel 10, artikel X.3 definerer en investering - med en åben og ikke-endelig lister over, hvad der regnes for en investering. Det gælder alle former for aktiver, herunder obligationer, aktier og gæld. Denne definition er meget bred og sætter nærmest ingen grænser for, hvilke investeringer der er dækket. Samme artikel definerer også en investor - som en Part, en fysisk person eller en virksomhed fra en af Parterne, som investerer, har investeret eller har en investering i den anden parts område. En virksomhed skal have enten betydelig forretningsaktiviteter i den anden Parts område eller være direkte eller indirekte ejet eller kontrolleret af en fysisk person eller virksomhed med betydelige forretningsaktiviteter hos Parten. Artiklen adresserer de såkaldte mailbox problemer, hvor en investor opretter en virksomhed med en postadresse i et givent land, for at kunne sagsøge en stat. Men det vil være op til voldgiftstribunalet at vurdere, hvad der udgør er betydelige forretningsaktiviteter. Selskaber fra andre lande med f.eks. datterselskaber hos en Part i aftalen, vil dog være dækket af denne ISDS. Definitionerne af både investorer og investeringer er meget brede og vil ikke sætte begrænsninger på virksomheders muligheder for at udfordre tiltag. Definition af tiltag a Ekspropriation er når en investering direkte nationaliseres og indirekte ekspropriation er når en stats tiltag, eller række af tiltag, har en sådan effekt, at det svarer til en fratagelse af en investors ejendom 6

7 I Kapitel 10, artikel X.3, definerer også tiltag (engelsk measure ). Et tiltag defineres som en lov, regulering, regel, procedure, beslutning, administrativt tiltag, krav, praksis eller anden form for tiltag af en Part. Alt som en medlemsstat eller EU gør, kan derfor i princippet udfordres af en investor. Dette er en meget bred definition. Interessekonflikter Voldgiftsmændene, som er private advokater, har længe været kendt for deres interessekonflikter. Der er et meget begrænset antal voldgiftsmænd, der varetager en stor del af sagerne. Et uddrag af sager under Verdensbankens forum for tvistbilæggelse, Center for Settlement of Investment Disputes (ICSID), viste, at kun 12 voldgiftsmænd dømte 60 % af sagerne 6. Disse få individer kan ligeledes både være en del af et voldgiftspanelet i én ISDS sag, hvor en given virksomhed sagsøger en stat, og i en anden sag, agerer rådgiver for samme virksomhed. Heri ligger en stor risiko for interessekonflikter. Man har i seneste reformforsøg, forsøgt at komme dette i møde ved at inkludere en række krav til upartiskhed hos voldgiftsmændene. Herunder skal de leve op til kravene under IBAGCIA b eller andre retningslinjer vedtaget af komiteen for service og investeringer under CETA. Hertil kræves, at det skal være oplyst, hvis en voldgiftsmand har ageret rådgiver for én af parterne i en given sag, inden for de seneste tre år. Dette er mere end tidligere påkrævet, men forhindrer ikke en advokat i at fungere som voldgiftsmand for én virksomhed som han/hun tidligere har ageret rådgiver for. Begge parter udnævner hver én af de tre voldgiftsmænd og én i fællesskab. Gennemsigtighed Teksten vil give mere åbenhed i sager end hidtil. Men parterne i en sag kan stadig vælge at holde dokumenter væk fra offentligheden, hvis de vurderer, at der er tale om fortrolig dokumentation. Teksten åbner op for en mere åben proces, hvor eksempelvis ngo er og andre kan byde ind. Men en voldgiftsret har stadig diskretion til at vælge at ekskludere offentligheden fra høringer, hvis det skønnes nødvendigt. Dette kan i praksis risikere at underminere en mere åben proces. Nationale domstole og appelmuligheder Teksten kræver ikke udtømning af nationale retsmidler inden man må indgive en klage under ISDS systemet. Den kræver kun, at parterne søger at finde en løsning via konsultation, inden en investor har ret til at bringe en sag for en voldgift. Teksten inkluderer intet appelsystem. En afgørelse ved en voldgift er i princippet endelig. Kun under sjældne omstændigheder, hvor nye oplysninger af betydelig karakter kommer frem, kan en kendelse annulleres eller revideres. Teksten gør dog klart, at et fremtidigt appelsystem er forventeligt. Et sådan system vil være en forbedring og kunne bidrage til at skabe konsistens i b International Bar Association Guidelines on Conflicts of Interest in International Arbitration 7

8 retspraksis. Det vil dog ikke ændre ved de grundlæggende problemer ved ISDS, som skitseret oven for. Der er ligeledes helt ubekendt, hvordan en eventuel appeldomstol vil tillade fortolkninger af de forskellige klausuler, som binder stater under ISDS. Derfor kan spekulationer om en fremtidig appelmekanisme ikke legitimere teksten. Bindende fortolkninger Reglerne i investorbeskyttelseskapitlet bliver fortolket af voldgiftsmændene. Artikel X.27 lægger dog også op til, at EU og Canada kan vedtage bindende fortolkninger, der træder i kraft øjeblikkeligt, hvis de har seriøse bekymringer over for voldgiftdomstolens fortolkning af en given klausul. Således argumenteres der for, at der ikke er risiko for, at voldgiftsmændene foretager vidtgående fortolkninger, der går imod offentlighedens interesser. Vi kender en lignede klausul fra NAFTA, der i sin tyve år kun er blevet benyttet to gange. Dette på trods af en lange række ISDSsager. I praksis er det meget svært at lave bindende fortolkninger, da der skal være enighed blandt parterne. Selvom bindende fortolkning ifølge teksten kan indgås fra en bestemt dato, er der stor risiko for, at sådanne spørgsmål tager tid af afgøre og man risikerer at en ISDS-sag allerede er afsluttet inden. Er ISDS nødvendig i TTIP/CETA? Isoleret set er der ingen grund til at inkludere ISDS i TTIP og CETA. Både i EU, USA og Canada er der velfungerende juridiske systemer. Utilstrækkelige og partiske juridiske systemer har historisk set været grunden til, at man udviklede ISDS og var fortsat hovedargumentet for inklusionen af ISDS, som skulle give sikkerhed for investorer og øge landes mulighed for at tiltrække investeringer. Men i EU, USA og Canada er der ikke belæg for, at inklusion af ISDS vil øge investeringer på tværs af Atlanten 7. Tværtimod vil en inklusion i TTIP og CETA udspænde ISDS fra at dække omtrent % af verdens investeringsflow til at dække majoriteten. Den vil utvivlsomt øge antallet af sager, hvor udenlandske investorer sagsøger stater. Et andet ofte benyttet argument for ISDS i de to frihandelsaftaler er, at den vil skabe præcedens i aftaler med en række andre lande med mere tvivlsomme juridiske systemer. EU forhandler frihandelsaftaler med bl.a. Singapore, Kina og Sydkorea og en række bilaterale investeringsaftaler skal fornyes inden for de næste par år. Derfor siger fortalere, at en reformeret ISDS vil sikre bedre og mere retfærdig investorbeskyttelse i disse aftaler. Det er rigtigt at andre aftaler med ISDS skal fornys, men det legitimerer ikke en inklusion af ISDS mellem EU-USA og EU-Canada. ISDS kan godt reformeres i andre aftaler uafhængigt af TTIP og CETA. Ydermere, som ovenstående viser, er det meget svært at se, hvordan ISDS kan reformeres i sådan en grad, at den ikke kolliderer med staters muligheder for at regulere i offentlighedens og miljøets interesse. Fortalere argumenterer også for, at hvis EU/USA ikke inkluderer ISDS i TTIP, vil Kina heller ikke have en sådan mekanisme i en aftale med EU. Men Kina inkluderer ISDS i andre aftaler og er 8

9 blandt tilhængerne. Hertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt en ISDS-mekanisme med Kina er en hensigtsmæssig løsning. Brasilien og Indien nævnes også som lande, hvor præcedens kan have en stor effekt. Men Indien har længe indtaget en meget kritisk position over ISDS, og det er tvivlsomt, om de vil acceptere ISDS under alle omstændigheder, da de bl.a. følger Sydafrika i en fornyet kritik af ISDS-systemet efter en række problematiske sager. Brasilien har aldrig accepteret ISDS i en bilateral aftale og har ikke problemer med at tiltrække investeringer. Det er derfor meget usandsynligt, at de vil acceptere vores form for investorbeskyttelse. Desuden skal enhver ny bilateral investeringsaftale forhandles, inklusiv et kapitel om ISDS. Så selv hvis EU udviklede det teoretisk perfekte ISDS-system, uden risiko for køle-effekter eller for udfordring af regulering i offentlighedens interesse, ville dette system ikke nødvendigvis blive inkluderet i andre aftaler. Det Økologiske Råd finder, at en evt. ISDS kun skal anvendes, hvor den er nødvendig. Det kan være i forhold til lande, hvor der kan være fare for nationalisering uden lovformelig erstatning. En sådan snæver ISDS rettet mod ekspropriation kunne således også indgå i TTIP og CETA aht. præcedens ift. andre senere aftaler selv om nationaliseringer ikke er direkte relevante i EU, USA eller Canada. Utilstrækkelige reformer Det skal understreges, at en reformering af ISDS er en forhandlingsproces, hvor både fortalere og modstandere bliver konsulteret, og fronterne er trukket meget skarpt op. Dette kan bedst eksemplificeres ved et høringssvar fra en nyetableret lobbyorganisation, der repræsenterer en række advokatfirmaer og virksomheder med stærke interesser i voldgiftssystemet. Organisationen mener, at kritikken er overdreven og forkert. Ligeledes er deres høringssvar lodret imod de få forbedringer, der allerede er implementeret i CETA-teksten, såsom muligheden for en appelmekanisme, retningslinjer for voldgiftsmænd og klarere definitioner af klausulerne 8. Da Kommissionen udarbejde teksten til CETA, var der også en proces, hvor man lyttede til kritikere og fortalere. Kritikere har påpeget, at man kun inkluderede en meget lille del af forslagene til forbedring. 9 Kommissionen tager altså alle input til overvejelse og med det intense lobbyarbejde, der foregår omkring TTIP/CETA forhandlingerne, er det umuligt at forestille sig en acceptable ISDS mekanisme. Behov for nye veje for investeringsbeskyttelse Den nytiltrådte Handelskommissær Cecilia Malmström har lanceret, hvad hun kalder en frisk start på forhandlingerne, herunder om ISDS. En frisk start på forhandlingerne om investeringsbeskyttelse, burde give afkald på et ISDS system og kigge mod andre midler til at løse konflikter mellem investorer og stater. 9

10 Australien har i deres handels- og investeringsaftale med USA ikke inkluderet en ISDS mekanisme. Dette eksempel kan EU følge. Det har ikke haft konsekvenser for Australiens evne til at titrække investeringer. I aftalen har virksomheder beskyttelse i de nationale juridiske systemer på linje med nationale virksomheder. Derudover har de inkluderet en stat-stat tvistbilæggelsesmekanisme, som man kender fra WTO. Derudover kan udenlandske virksomheder, der tegner kontrakter med staten i forbindelse med større investeringer også indskrive muligheder for tvistbilæggelser i tilfælde af kontraktbud, som det kendes fra den traditionelle ISDS mekanisme. Dertil kan man arbejde på et multilateral system, hvor lande i fællesskab opstiller rammerne for en traktat, der med konsistens, gennemsigtighed og legitimitet, kan hjælpe stater og virksomheder til at løse tvister i særlige tilfælde. Konklusioner og anbefalinger 1. ISDS risikerer at begrænse staters muligheder for at inkludere i offentlighedens interesse, herunder lovgivning for at beskytte miljø, sikkerhed og sundhed. Der er risiko for en køle-effekt, hvor stater eller EU undlader at indføre lovgivning, fordi udenlandske investorer søger at afpresse dem med trusler om voldgiftssager. 2. Særlig problematisk er paragrafferne om retfærdig og lige behandling, ekspropriation, og de alt-omfattende definitioner af investor, investering og tiltag. 3. Interessekonflikterne blandt voldgiftsdommere er så betydeligt, at den alene undergraver al legitimitet ved voldgiftspanelerne. 4. Voldgiftspanelerne er grundlæggende udemokratiske systemer, og der er behov for at nytænke investeringsbeskyttelse i et internationalt og inkluderende forum. 5. Reformprocessen er en forhandling. Der er ingen indikationer på, at ordlyden i ISDS vil være så præcis og begrænsende, at der ingen risiko er forbundet med en inkludering af ISDS i TTIP og CETA. 6. ISDS kan næppe reformeres og bør udelades i de to handels- og investeringsaftaler som forhandles med USA og Canada, jfr. dog pkt Ved at støtte op om reformprocessen, kan man risikere at være med til en legitimering af en reformeret ISDS, der blot er den næst-værste løsning. 8. I stedet for at arbejde på en reform af ISDS, kan man arbejde for et internationalt investeringsforum, som stater og virksomheder kan vælge at indskrive i deres investeringsaftaler. Alternativt kan mekanismen indskrænkes til kun at omfatte nationaliseringer (direkte ekspropriation). Dette ville i så fald minimere risici for voldgiftsager under TTIP/CETA, imod regulering i offentlighedens interesse, herunder 10

11 miljølovgivning. En sådan snæver ISDS rettet mod ekspropriation kunne således også indgå i TTIP og CETA aht. præcedens ift. andre senere aftaler. Baggrundsmateriale Hvad er ISDS? Historisk ISDS beskyttelse er ikke et nyt fænomen, men kan spores tilbage til den første bilaterale investeringsaftale (BIT) mellem Tyskland og Pakistan i Tidligere blev stridigheder mellem en udenlandsk investor og en stat løst via dialog eller nationale domstole, hvis de altså overhovedet blev afgjort. Alternativt fungerede hård magt og militære trusler også som et virkemiddel for at få en part til at rette ind. Man inkluderede investor beskyttelse, da der ikke eksisterede international sædvane på dette område. Dette kunne mindske usikkerheden i en tid, hvor det at investere i udlandet ikke var særligt udbredt. Siden 1959 er investorbeskyttelse blevet betydeligt mere raffineret og omfattende. Samtidig er summen og antallet er internationale investeringer steget drastisk. I dag er der over 3000 bilaterale investeringsaftaler hvoraf godt 93 % af dem inkluderer en ISDS mekanisme, der tillader en privat håndhævelse af de forpligtelser en stat har indgået i en bilateral investeringsaftale 10. Dette afspejles i en stigning af ISDS retssager, fra kun ganske få om året i 1990 erne til 57 sager alene i og 42 i Samlet var der 608 kendte sager ved udgangen af Tallet er givetvis større, men der er ikke krav om, at alle sager skal offentliggøres. 60 ISDS-SAGER Figur 1: Kendte ISDS-sager fra Kilde: UNCTAD

12 Af de sager som offentligheden kender til, er 60% mod udviklingslande, 40% mod udviklede lande. Over 80 % af virksomhederne der sagsøger stater har hjemland i EU, Canada eller USA 13. Sagerne er blevet ført på baggrund af en række aftaler, der inkluderer ISDS, herunder især Energi Charter Traktaten c, NAFTA og intra-eu BITs 14. En gennemsnitlig retssag koster ca. 8 mio. amerikanske dollars (USD) for hver part i sagen, men kan overstige 30 mio. USD uden at taberen nødvendigvis betaler. Statens omkostninger til en retssag skal desuden dækkes af offentlige midler 15 ISDS mekanismen indgår allerede i en række traktater mellem flere af de nye EU lande og USA d. EU som helhed har endnu ikke indgået en bilateral investerings aftale med et andet land, der inkluderer ISDS mekanismen e. De fleste ISDS-sager mod europæiske stater, eller af europæiske virksomheder, føres under allerede eksisterende bilaterale investeringsaftaler eller Energi Charter Traktaten, der også inkluder en ISDS mekanisme. Praksis En udenlandsk virksomhed kan sagsøge et værtsland ved en voldgift, hvis den mener, at der er sket brud på de forpligtelser, som staten er pålagt i en investeringsaftale med hjemlandet for virksomheden. ICSID er det mest benyttede forum til voldgiftssager. Til at afgøre sagen udpeges 3 voldgiftsdommere af parterne i fællesskab. I tilfælde af de ikke kan blive enige, udpeges de af ICSID eller det forum, hvor sagen føres. Dommerne vælges ud fra en lille gruppe specialiserede private advokater, som hver for sig dømmer i en lang række af voldgiftssagerne. Flere af disse advokater kan også agere som rådgivere for virksomhederne i de sager, hvor de ikke selv er dommere 16. Der er som oftest ikke krav om, at en sag offentliggøres. En stor del af sagerne får offentligheden aldrig indsigt i. Dette er kun, hvis parterne beslutter det. Gennemsigtigheden er således meget lav. En ISDS afgørelse er endelig, der er ikke nogen appelmekanisme. Der er meget begrænsede muligheder for at genåbne en sag eller ophæve en kendelse. Dette er problematisk, da sagerne oftest er lukkede og fortolkningerne af virksomheders rettigheder varierer fra sag til sag. Uden en appelmekanisme, der kan skabe konsistens og revision af tvister er der højere risiko for partiskhed til fordele for investorer, idet advokaterne ofte er både dommere og rådgivere for virksomheder. Manger af ISDS-sagerne er problematiske, da virksomheder udfordrer regulering foretaget af stater i offentlighedens interesse, herunder for at beskytte miljøet, fremme folkesundheden eller c Energi Charter Traktaten, som alle EU lande er en del af, er en juridisk bindende international traktat som trådte I kraft I Den dækker aspekter af kommercielle energiaktiviteter, herunder handel, transit, investeringer og energieffektiviseringer activities such as trade, transit, investments, and energy efficiency d Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Polen og Rumænien e I 2009, Som følge af Lissabon Traktaten, fik EU bemyndigelse til at forhandle investerings politik, herunder handels- og investeringsaftaler, der inkluderer ISDS. 12

13 skabe mere lighed 17. Det juridiske sprog og fortolkningen af ISDS mekanismer i handels- og investeringsaftaler har tradition for at være inkonsistent og har ofte modarbejdet staters muligheder for at regulere 18. Særligt problematisk er kravet om fair og lige behandling for investorer, forbuddet mod indirekte ekspropriation og paraply klausulen f. Disse har ledt til en lang række sager, hvor bl.a. miljølovgivning er blevet udfordret. I det følgende vil vi kort gennemgå nogen af de problematiske sager, som ISDS mekanismen har muliggjort. CASES: ISDS undergraver miljølovgivning Vattenfall vs. Tyskland (I) I 2009 indgav Vattenfall en sag mod tyske regering under Energi Charter Traktaten til ICSID. Sagen omhandlede et vandkvalitetsdirektiv, som satte højere krav til kvaliteten af vandet, udstedt af Hamborgs Miljø Agentur. Dette gjorde ifølge Vattenfall deres nye kulkræftværk ved Elbefloden urentabelt. Derfor sagsøgte Vattenfall den tyske stat for 1,4 mia. Euro eks. Sagsomkostninger og renter. Sagen blev afsluttet i 2011, hvor den tyske stat indvilligede i at sænke miljøkravene 19. Vattenfall vs. Tyskland (II) Som følge af Fukushima ulykken i Japan besluttede Tyskland at udfase sine 22 atomkraftværker frem mod Dette inkluderede øjeblikkelig lukning af 7 værker, herunder et i Krümmel og et i Brunsbüttel, som Vattenfall driver. Dette medførte at Vattenfall igen sagsøgte den tyske stat efter Energi Charter Traktaten for 3,7 mia. Euro. Sagens udfald er endnu ikke afgjort 20. Lone Pine vs. Canada Den amerikanske virksomhed Lone Pine Ressources Inc. har sagsøgt den Canadiske regering for 191 mio. Euro, under NAFTA, hvor ISDS mekanismen også indgår. Årsagen var, at den Canadiske provins Quebec havde sat et midlertidigt forbud imod fracking (skifergas-udvinding), imens man undersøgte de miljømæssige konsekvenser ved metoden omkring St. Lawrence floden. Sagen er ikke afgjort endnu. 21 Ethyl Corp vs. Canada Canada blev under NAFTA sagsøgt af Ethyl Corporation efter at have indført et import- og transport forbud mod det giftige tilsætningsstof MMT I benzin i Ethyl krævede en erstatning på 251 mio. amerikanske dollars. Kemikaliet er vurderet til at have en lang række f Paraply klausulen binder forpligtelser et land har givet til én investor til alle investorer 13

14 helbredsmæssige konsekvenser, men Canada valgte som konsekvens af retssagen at betale 19 mio. amerikanske dollars, tilbagerulle forbuddet og komme med en offentlig erklæring om, at det ikke var giftigt eller havde nogen sundhedsmæssige konsekvenser. Ifølge the Environmental Defence Fund var Canada det eneste land i 1997, som benyttede MMT. 22 Occidental Petroleum Corporation vs. Ecuador I 2012 blev Ecuador dømt til at skulle betale et samlet beløb på 2,3 mia. dollars efter et ICSID tribunal vurderede at der var sket et brud på forpligtelserne under investeringsaftalen mellem USA og Ecuador. Dette er det højeste beløb til dato, som offentligheden kender til. Virksomheden havde forbrudt sig mod Ecuadoriansk lov og efter folkeligt pres besluttede regeringen at fratage deres olielicens. Dette brød med investeringslovgivningen under deres bilaterale aftale med USA. Erstatningsbeløbet dækker både tabte investeringer og fremtidig profit. Sagen er afgjort. 23 Ovennævnte sager er bare en række eksempler på, hvordan ISDS er blevet (mis)brugt til at presse lovgivere og sætte spørgsmålstegn ved regulering i offentlighedens interesse 24. Der findes også veldokumenterede sager, hvor virksomheder er blevet diskrimineret imod, eksproprieret uden tilstrækkelig kompensation af protektionistiske årsager. Men dette legitimerer ikke et system, der bliver udnyttet til at udfordre legitime demokratiske beslutninger. 1 EU-Kommissionen (2014): Consolidated CETA Text, 26. september 2014, link: 2 EU-Kommissionen (2013): faktapapir på ISDS I CETA : 3 Meyer-Ohlendorf, Dr. Nils (2014): Comments on Investment Protection under CETA: Good or bad; new or old?, Ecologic Institute, 15. december 2014, Berlin, Germany, Bernasconi-Osterwalder, Nathalie og Mann, Howard (2014): A Response to the European Commission s December 2013 Investments Provisions in the EU-Canada Free Trade Agreement (CETA), The International Institute for Sustainable Development, februar 2014 Van Harten, Gus (2014): Why arbitrators not judges?, Osgoode Hall Law School of York University, 3. July Link: For yderligere kritik se også Muchlinski, Peter; Watt, Horatia Muir; Van Harten, Gus og Schepel, Harm (2014): Statement of Concern about Planned Provisions on Investment Protection and Investor-State Dispute Settlement (ISDS) in the Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP), Submission to EU consultation on ISDS, marts 2014, Kent Law School. Link: 4 Se note 1 5 Australian Government (2015): Tobacco plain Packaging-investor-state arbitration, 14

15 6 Gaukrodger, D. and K. Gordon (2012), Investor-State Dispute Settlement: A Scoping Paper for the Investment Policy Community, OECD Working Papers on International Investment, 2012/03, OECD Publishing, link: 7 Skovgaard Poulsen, Lauge, Jonathan Bonnitcha og Jason Yackee (2015): Transatlantic Investment Treaty Protection, Marts 2015, link: Se også Skovgaard Poulsen, Lauge, Jonathan Bonnitcha og Jason Webb Yackee (2013): Cost and Benefits of an EU-US Investment Protection Treaty, april 2013, London School of Economics 8 European Federation for Investment Law and Arbitration (2014): TTIP consultation submission, juli 2014, link: 9 Vincenti, Daniela (2014), Interview med Gus Van Harten: Analyst: ISDS model Australia, not Canada EurActiv, 16 December 2014, 10 Se note 5 11 UNCTAD (2014): Recent development in Investor-State Dispute Settlement (ISDS), april 2014, link: 12 UNCTAD (2015): Recent trends in IIAs and ISDS, February 2014, link: 13 Ibid 14 Ibid 15 Gerstetter, Christiane og Meyer-Ohlendorf, Nils (2013): Investor-state dispute settlement under TTIP a risk for environmental regulation?, Ecologic Institute, Berlin, 31. december Se note 2 og 5 17 UNCTAD (2013): Reform of Investor-State Dispute Settlement: In search of a Roadmap juni 2013, link: 18 Se note 3 19 Bernasconi-Osterwalder, Nathalie og Hoffmann, Rhea Tamara, (2012): The German Nuclear Phase-Out Put to Test in International Investment Arbitration?, The International Institute for Sustainable Development, juni, ibid 21 Se note 10 og Corporate Europe Observatory, 2013: The right to say no: EU-Canda trade agreement threatens fracking bans, maj 2013, link: 22 US Department of State (1999): Ethyl Corp. v. Government of Cananda, link: Sforza, Michelle and Vallianatos, Mark (1997): NAFTA and Environmental Laws: Ethyl Corp. v. Government of Canada, Global Policy Forum, April 1997, URL: https://www.globalpolicy.org/component/content/article/212/45381.html 23 Cheng, Tai-Heng og Bento, Lucas (2012): ICSID s largest Award in history: An overview of Occidental Petroleum Corporation v the Republic of Ecuador, Kluwer Arbitration Blog, 2012, link: 24 Se også Bernasconi-Osterwalder, Nathalie og Johnson, Lise (2010), The International Institute for Sustainable Development, link: 15

miljø og offentlige tjenesteydelser

miljø og offentlige tjenesteydelser 1 EU/Canada handelsaftale udsalg udsalg af demokrati, af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige tjenesteydelser,

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA

LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU og USA Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0136 Bilag 10 Offentligt Sagsnr. 13-1204 Vores ref. TSJ/PWA/lph Den 2. september 2014 LO s holdning til de igangværende forhandlinger om frihandelsaftalen (TTIP) mellem EU

Læs mere

at vi skal arbejde målrettet for at Danmark bliver en del af TTIP, da den fremmer handel på tværs af verdens to største handelszoner.

at vi skal arbejde målrettet for at Danmark bliver en del af TTIP, da den fremmer handel på tværs af verdens to største handelszoner. TTIP-aftalen Indledning The Transatlantic Trade Investment Partnership forkortet, TTIP, er en handelsaftale mellem USA og EU, der har til formål at fjerne så mange hindringer for handel imellem de to områder,

Læs mere

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi

Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi Udpegning af voldgiftsdommere i Voldgiftsinstituttets regi påkalder sig betydelig og berettiget interesse. Instituttet oplever, at der blandt

Læs mere

Offentlig høring om vilkårene for beskyttelse af investeringer og ISDS i TTIP

Offentlig høring om vilkårene for beskyttelse af investeringer og ISDS i TTIP Offentlig høring om vilkårene for beskyttelse af investeringer og ISDS i TTIP 1. OPLYSNINGER OM RESPONDENTEN 1.1. Respondenttype -ét svar Jeg svarer på høringen på vegne af en virksomhed/organisation Dine

Læs mere

EU/Canada handelsaftale udsalg af demokrati,

EU/Canada handelsaftale udsalg af demokrati, 1 EU/Canada handelsaftale udsalg af demokrati, EU/Canada handelsaftale udsalg af demokrati, miljø og miljø og offentlige tjenesteydelser offentlige tjenesteydelser CETA vil føre til liberalisering af offentlige

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik

Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold. - et overblik Afgørelse af tvister i internationale kontraktforhold - et overblik Indhold Værnetings- og voldgiftsaftaler Forskelle Fordele og ulemper Voldgiftsaftaler Voldgiftsinstitutter eller voldgiftslov (ad hoc

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 473 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 473 Offentligt European Commission DG Justice / D1 LX 46-1/101 'Consultation gender balance' B-1049 Brussels BELGIUM JUST-GENDERBALANCE-CONSULTATION@ec.europa.eu

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Grønbog

Læs mere

(1) Hvor effektivt et redskab er selv-regulering til at løse den kønsmæssige ubalance i virksomhedsbestyrelser i EU?

(1) Hvor effektivt et redskab er selv-regulering til at løse den kønsmæssige ubalance i virksomhedsbestyrelser i EU? Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del Bilag 453 Offentligt European Commission DG Justice / D1 LX 46-1/101 'Consultation gender balance' B-1049 Brussels BELGIUM JUST-GENDERBALANCE-CONSULTATION@ec.europa.eu

Læs mere

*** Baggrundsdokument

*** Baggrundsdokument 1 Offentlig høring om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet ("direktivet om den skriftlige erklæring") *** Baggrundsdokument

Læs mere

EU-Handelsunion med USA bliver et ræs mod bunden

EU-Handelsunion med USA bliver et ræs mod bunden En artikel fra KRITISK DEBAT EU-Handelsunion med USA bliver et ræs mod bunden Skrevet af: Rina Ronja Kari Offentliggjort: 15. december 2013 Et attentat mod demokratiet eller slet og ret et forbud mod at

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. 30. marts 2004 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 30. marts 2004 ARBEJDSDOKUMENT om registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemiske stoffer (REACH), om oprettelse

Læs mere

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger:

Dansk Erhverv har modtaget ovenstående forslag i høring og har følgende bemærkninger: Erhvervs- og Vækstministeriet samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Sendt pr. mail til: lva@kfst.dk; tma@kfst.dk; lhm@evm.dk; intsekr@evm.dk 21. december 2011 Høring over EU-kommissionens forslag til

Læs mere

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 *

DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * BOURGARD DOMSTOLENS KENDELSE (Tredje Afdeling) 30. april 2004 * I sag C-172/02, angående en anmodning, som Cour de cassation (Belgien) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for

Læs mere

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk)

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) 18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) Høring vedr. forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., forslag til lov om kapitalmarkeder

Læs mere

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008

Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 Tysk kritik af EF-Domstolen for aktivisme To fremtrædende tyske jurister, Roman Herzog og Lüder Gerken

Læs mere

Tvistløsning i internationalt regi

Tvistløsning i internationalt regi Tvistløsning i internationalt regi København, den 26. maj 2016 2 Tvistløsningsmuligheder Retssagsførelse ved de almindelige domstole Voldgift Mediation 1 3 Forskellige typer af voldgift Ad hoc (baseret

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser

Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser Forslag til Lov om udbyttedeling ved anvendelse af genetiske resurser 1. Formålet med denne lov er at sikre, at der sker en deling af udbyttet ved anvendelse af genetiske resurser med de, der leverer de

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 257 Offentligt G R UND- OG NÆ RHEDS NOT AT Den 7. februar 2013 Departementet: Ref. Stkj/svfri Sagsnummer: KOMMISSIONENS HENSTILLING om minimumsprincipper for efterforskning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 15. april 2015 Status på forhandlinger om en

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts

Læs mere

HANDELSAFTALE MED JAPAN ER GODT NYT FOR DANMARK

HANDELSAFTALE MED JAPAN ER GODT NYT FOR DANMARK HANDELSAFTALE MED JAPAN ER GODT NYT FOR DANMARK Kontakt: Projektkoordinator, Stefan Jørgensen +45 33 13 07 30 stj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA

Læs mere

Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse og tilhørende rapport om anvendelsen af UCP-direktivet

Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse og tilhørende rapport om anvendelsen af UCP-direktivet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att. Susanne Aamann Mail: saa@kfst.dk cc. cmd@evm.dk intsekr@evm.dk 2. april 2013 Dansk Erhvervs svar på høring om Kommissionens meddelelse

Læs mere

Sagsanlæg, forlig og milliarderstatninger fylder op på handelsaftalens bagside - UgebrevetA4.dk

Sagsanlæg, forlig og milliarderstatninger fylder op på handelsaftalens bagside - UgebrevetA4.dk FRIHANDEL Sagsanlæg, forlig og milliarderstatninger fylder op på handelsaftalens bagside Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 21. marts 2017 Del: Nu får canadiske virksomheder lov til at

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

10 emner med spørgsmål til handels- og udviklingsminister Mogens Jensen om de miljø- og klimamæssige konsekvenser af TTIP-traktaten

10 emner med spørgsmål til handels- og udviklingsminister Mogens Jensen om de miljø- og klimamæssige konsekvenser af TTIP-traktaten 10 emner med spørgsmål til handels- og udviklingsminister Mogens Jensen om de miljø- og klimamæssige konsekvenser af TTIP-traktaten Vi er en gruppe, som netop har afholdt et seminar om handelstraktaten,

Læs mere

KL s holdning til Europa-Kommissionens generelle forordning om databeskyttelse

KL s holdning til Europa-Kommissionens generelle forordning om databeskyttelse Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0011 Bilag 5 Offentligt KL s holdning til Europa-Kommissionens generelle forordning om databeskyttelse Baggrund Europa-Kommissionen fremlagde den 25. januar 2012 forslag

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

Høringssvar fra. Bekendtgørelse om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere mv.

Høringssvar fra. Bekendtgørelse om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere mv. Høringssvar fra Bekendtgørelse om anmeldelse af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere mv. Indhold Indledende kommentarer... 1 Gebyrpriser baseret på fejlfortolket WHO rapport... 2 Proceduren

Læs mere

Rapport om anmodninger om oplysninger

Rapport om anmodninger om oplysninger Rapport om anmodninger om fra offentlige myndigheder i perioden. juli til. december Hos Apple lægger vi stor vægt på at beskytte dine, og vi gør meget ud af at opretholde de højest mulige sikkerhedsstandarder

Læs mere

Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP)

Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP) 13. marts 2015 Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP) Verdens vigtigste handelsrelation USA er Danmarks vigtigste marked uden for EU TTIP igangsat i 2013 1. Baggrund EU og USA's handelsrelationer er

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Stop frihandelsaftalen med USA!

Stop frihandelsaftalen med USA! Stop frihandelsaftalen med USA! TTIP er en trussel mod vores demokrati, sundhed, velfærd og faglige rettigheder I øjeblikket forhandler EU og USA en frihandelsaftale, kaldet Transatlantic Trade and Investment

Læs mere

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder

En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder P7_TA(2012)0118 En corporate governance-ramme for europæiske virksomheder Europa-Parlamentets beslutning af 29. marts 2012 om en corporate governance-ramme for europæiske virksomheder (2011/2181(INI))

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 18.12.2014 2014/2228(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Udvalget om

Læs mere

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v.

Høringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Høringssvar fra Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Indhold Indledende kommentarer... 1 Problematisk definition af e-cigaretter... 2 Høje gebyrer vil ødelægge branchen... 3 Forbud

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 2. juni 2008 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 2. juni 2008 hedder det: Kendelse af 27. marts 2009 (J.nr. 2008-0017069) Ikke meddelt dispensation til at intern revisionschef må udføre revisionsopgaver uden for den finansielle koncern. Lov om finansiel virksomhed 199, stk.

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED.

DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED. DETTE DOKUMENT ER VIGTIGT OG KRÆVER DERES ØJEBLIKKELIGE OPMÆRKSOMHED. Hvis De er i tvivl om, hvad De bør gøre, bør De omgående kontakte Deres børsmægler, bankrådgiver, advokat, revisor, formidler eller

Læs mere

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse

Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse Brug af videolink i retsmøder RM 3/2014 Indholdsfortegnelse 1. Overblik 2. Politiets efterforskning og sagsbehandling 3. Forberedelse 3.1. Sigtedes deltagelse i retsmøder via videolink 3.1.1. Grundlovsforhør

Læs mere

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget.

Vedtægter. Stk. 2. En forbruger, der er sikret eller begunstiget i henhold til en tegnet forsikring, anses også for klageberettiget. Vedtægter 1 "Ankenævnet for Forsikring" er oprettet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension med henblik på at behandle klager fra forbrugere vedrørende forsikrings- og pensionsforhold. 2 Nævnets kompetence

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2009 (OR. en) 6553/09 ANTIDUMPING 7 COMER 23 CHINE 7

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2009 (OR. en) 6553/09 ANTIDUMPING 7 COMER 23 CHINE 7 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2009 (OR. en) 6553/09 ANTIDUMPING 7 COMER 23 CHINE 7 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING om afslutning af den delvise interimsundersøgelse

Læs mere

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for

DI Topmødet 2011 Analyse. Business. Open. for pen for Bus DI Topmødet 2011 Analyse Frihandel tilbage på EU s agenda Open for Business Frihandel tilbage på EU's agenda Frihandel må prioriteres langt højere som et middel til at få Europa tilbage på

Læs mere

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser

Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser 1 af 8 08-08-2012 15:34 Fortegnelse over individuelle risikoforøgelser Journal nr.2:8032-718/fødevarer/finans, che Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension (F&P) har den 30. juni 1998

Læs mere

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger 18. december 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger Finanstilsynet sendte den 16. november 2015 tre lovforslag i høring. Lovforslagene

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 20.6.2013 B7-****/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2 om forhandlinger mellem EU og

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

Læs mere

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på:

Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: Rådgiveransvar Den danske regering fastslog i sit regeringsgrundlag fra 2011, at der skulle ses nærmere på: mulighederne for at søge erstatning i de tilfælde, hvor mangelfuld rådgivning om finansielle

Læs mere

EU s nye handelspolitiske strategi: TTIP og muligt kursskifte væk fra WTO?

EU s nye handelspolitiske strategi: TTIP og muligt kursskifte væk fra WTO? EU s nye handelspolitiske strategi: TTIP og muligt kursskifte væk fra WTO? Jens ladefoged Mortensen, Lektor, Statskundskab, Københavns Universitet Dias 1 Den nye EU strategi Today's decision sends an important

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser

Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser December 2013 Kvinder vinder fodfæste i de store selskabers bestyrelser Af Richard B. Larsen, chefkonsulent, rbl@di.dk og Natasha Thaysen, stud.oecon.agro., nrth@di.dk Bestyrelserne i de store danske selskaber

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 340 Offentligt J.nr. MST-001-03262 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BT stillet af Per Clausen Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Fokus Forslag til forordning om benchmarks

Fokus Forslag til forordning om benchmarks Kapitalmarked og finansielle virksomheder 31. oktober 2013 Fokus Forslag til forordning om benchmarks I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på Kommissionens forslag (klik på link) til forordning vedrørende

Læs mere

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov 8. januar 2015 ANBR DI-2014-08011 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jakobsens Vej 35 2500 Valby Att. Signe Schmidt Brevet er sendt pr. e-mail til rzn@kfst.dk DI s høringssvar til udkast til forslag

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DuPont forlænger perioden for købstilbuddet på Danisco for at imødekomme igangværende lovgivningsmæssige undersøgelser

DuPont forlænger perioden for købstilbuddet på Danisco for at imødekomme igangværende lovgivningsmæssige undersøgelser OVERSÆTTELSE: Dette er en oversættelse af DuPonts selskabsmeddelelse offentliggjort den 30. marts 2011. I tilfælde af uoverensstemmelser mellem den engelske version og denne oversættelse skal den engelske

Læs mere

Vilkårene gælder for tredjeparter, som ønsker at indhente stam- og måledata via den kundestyrede adgang til data i DataHub.

Vilkårene gælder for tredjeparter, som ønsker at indhente stam- og måledata via den kundestyrede adgang til data i DataHub. 15. marts 2016 USS/ACH Vilkår for adgang til og brug af DataHub Tredjepart Vilkårene gælder for tredjeparter, som ønsker at indhente stam- og måledata via den kundestyrede adgang til data i DataHub. 1.

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

partistøtte dateret 25. marts 2015. Vi har fokuseret på de at klassificere bidrag fra kendte donorer som "anonyme").

partistøtte dateret 25. marts 2015. Vi har fokuseret på de at klassificere bidrag fra kendte donorer som anonyme). Justitsministeriet Lovkvalitetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K lovkvalitetskontoret@jm.dk København, den 29. april 2015 Høringssvar - Betænkning 1550 fra udvalget om partistøtte 1. Indledning

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0741 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 30.11.2006 KOM(2006) 741 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET i henhold til artikel 19,

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

23.3.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 77/25

23.3.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 77/25 23.3.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 77/25 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 284/2011 af 22. marts 2011 om fastsættelse af særlige betingelser og nærmere procedurer for import af plastkøkkenredskaber

Læs mere

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. december 2015 Sag 124/2015 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Eigil Lego Andersen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

evaluering af kvaliteten af jeres aftale

evaluering af kvaliteten af jeres aftale evaluering af kvaliteten af jeres aftale formålet med øvelsen At analysere og evaluere kvaliteten af ESU-aftalen for gruppen ved at sammenligne den med en anden aftale og de juridiske rammer for direktivet

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere