Indstilling. Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af en højere førtidspension. 1. Resume

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 9. maj 2008 Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af en højere førtidspension. Århus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Beskæftigelsesankenævnet har gennemført en praksisundersøgelse på førtidspensionsområdet. Fokus i undersøgelsen er, om afgørelser om forhøjelse af førtidspension, efter reglerne før 1. januar 2003, er i overensstemmelse med regler og praksis. Beskæftigelsesankenævnet har undersøgt i alt 80 sager fra kommunerne Horsens, Skanderborg, Syddjurs, Odder, Favrskov, Samsø og Århus. Jægergården 8000 Århus C Sagsnummer M1/2007/01461 Sagsbehandler Hans Pedersen Telefon Direkte telefon Telefax E-post E-post direkte hp@ama.aarhus.dk Beskæftigelsesankenævnet konkluderer samlet, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer sig, at beslutningsgrundlaget er i orden. Århus Kommune har bidraget med 14 sager. Konklusionen for disse sager er den samme som for kommunerne generelt. Beskæftigelsesankenævnet konkluderer også, at det ikke kan udelukkes, at de pågældende personer faktisk opfylder betingelserne for tilkendelse af en højere førtidspension. Beskæftigelsesankenævnet har ikke anvendt lægekonsulent ved nævnets undersøgelse og anfører, at havde der medvirket lægekonsulenter i undersøgelsen, kunne det have ført til en ændret vurdering af behovet for flere lægelige oplysninger. Beskæftigelsesankenævnets rapport efterlader Århus Kommune i en uafklaret situation. På den ene side leverer rapporten kritik af kommunens administration. På den anden side har Ankenævnet ikke anvendt lægefaglig bistand i forbindelse med bedømmelse af sagerne. Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af en højere førtidspension.

2 I Beskæftigelsesforvaltningen er samtlige sager efterfølgende gennemgået i fællesskab af en sociallæge og en faglig konsulent indenfor for førtidspension. Herfra er indstillingen, at sagerne generelt anses for veldokumenteret, at beslutningsgrundlaget er i orden, samt at der ikke er truffet afgørelse om forhøjelse af førtidspension uden relevant og nødvendig dokumentation. På et efterfølgende møde med Nævnet, er det oplyst, at der i Nævnet generelt ikke afsættes ressourcer til brug af lægelig bistand ved praksisundersøgelser. Det er juridiske sagsbehandlere, der vurderer de lægelige oplysninger. Undersøgelsesmetoden og undersøgelsens resultater giver anledning til, at der sker en præcisering af betydningen af skriftelighed i administrationsgrundlaget for sagsbehandlingen. Praksisundersøgelsen er vedhæftet indstillingen i elektronisk udgave. 2. Beslutningspunkter At 1) Byrådet tager Beskæftigelsesankenævnets undersøgelse om Kommunernes tilkendelse af en højere pension til efterretning. 3. Baggrund Ifølge 79a i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunalbestyrelsen på et møde behandle Beskæftigelsesankenævnets undersøgelser af kommunernes praksis. Formålet med en praksisundersøgelse er at give kommunerne råd og vejledning og dermed sikre ensartet behandling af sagerne. Om det samlede resultat af undersøgelsen Fokus i undersøgelsen har været, om reglerne for tilkendelse af en højere førtidspension er overholdt. Beskæftigelsesankenævnet har foretaget en gennemgang af de indkaldte sager - og har ved vurderingen af sagerne anvendt et måleskema med henblik på, at få belyst om lovgivning og praksis er overholdt. Selvom Nævnet har haft formodning om, at ikke alle akter var medsendt i sager, og der kunne være akter af ældre dato, har Nævnet ikke efterfølgende ønsket at se yderligere akter i disse sager. Sagerne er alene vurderet ud fra det foreliggende materiale. Det kan betyde, at Nævnet kan have vurderet sager på et ufuldstændigt Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af en højere førtidspension. Side 2 af 7

3 grundlag. Nævnet har ej heller anvendt lægekonsulenter i undersøgelsen til vurdering af borgerens situation ud fra sagens akter. Beskæftigelsesankenævnets konklusion i undersøgelsen for de 7 kommuner samlet er, at oplysningsgrundlaget i langt de fleste sager ikke er tilstrækkeligt. Nævnet er enig i den kommunale afgørelse i 7 af de 80 sager. Nævnet finder, at i 4 sager er oplysningsgrundlaget i orden, og afgørelserne er ikke i overensstemmelse med regler og praksis. Nævnet finder, at der i 69 sager ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan træffe afgørelse om tilkendelse af forhøjelse af førtidspension. Nævnet skriver, at der mangler aktuelle lægelige oplysninger om helbredstilstanden, præcise oplysninger om arbejdsprøvning og det aktuelle funktionsniveau. Nævnet skriver også, at det ikke kan udelukkes, at de pågældende personer er berettiget til den bevilgede førtidspension, men at det ikke med sikkerhed kan fastslås på grund af manglende oplysninger. 4 af de deltagende kommuner er kommet med indsigelser til undersøgelsen i høringsfasen, - Horsens, Odder, Favrskov og Århus. De 4 kommuner påpeger alle, at det forhold, at der ikke har medvirket lægekonsulent i Nævnets undersøgelse, påvirker undersøgelsens resultat. I rapporten kommenterer Beskæftigelsesankenævnet nogle af indsigelserne fra kommunerne. Omkring den manglende medvirken af lægekonsulent i undersøgelsen skriver Nævnet. Der har i flere sager været tvivl om, hvorvidt lidelsen var så svær, at der trods mulighed for bedring/behandling ikke var udsigt til en afgørende bedring af funktionsevnen og dermed mulighed for udnyttelse af resterhvervsevnen. Nævnet vil derfor ikke udelukke, at vurderingen af sagerne ville have været anderledes, hvis der havde indgået en lægefaglig vurdering og dermed også vurderingen af behov for arbejdsprøvning og funktionsbeskrivelse. Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af en højere førtidspension. Side 3 af 7

4 Om resultatet af undersøgelsen i Århus Kommune I Århus Kommune har der i 2007 været behandlet 239 ansøgninger om forhøjelse af førtidspensionen efter reglerne før 1. januar 2003 inkl. kontrolsager. Heraf har 160 personer fået forhøjet deres nuværende førtidspension, og 79 personer er meddelt afslag på forhøjelse. I sager, der er godkendt til forhøjelse af pensionen, har der været tale om et væsentligt erhvervsevnetab allerede inden sagen om forhøjelse. Den økonomiske forskel på førtidspensionen er, uanset hvilken førtidspension vedkommende fik før forhøjelsen, et beløb på ca kr. brutto pr. måned. For de 14 sager fra Århus Kommune viser måleskemaer fra Beskæftigelsesankenævnet: Nævnet er enig i den kommunale afgørelse i 1 af de 14 sager. Nævnet finder, at de øvrige sager ikke er tilstrækkeligt belyst på grund af en eller flere mangler i form af manglende lægeoplysninger, manglende arbejdsprøvning og/eller manglende funktionsbeskrivelse. Beskæftigelsesforvaltningen har indkaldt de samme 14 sager, og en fagkonsulent har med deltagelse af Sociallægeinstitutionen gennemgået den foreliggende dokumentation for afgørelserne og fundet: At der i halvdelen af sagerne har været lægelig bistand ved den kommunale sagsbehandling. At sagerne generelt anses for veldokumenterede omkring de helbredsmæssige forhold. At de lægelige oplysninger i flere sager også begrunder, at der ikke laves arbejdsprøvning og funktionsevnebeskrivelse. At der i flere sager er beskrivelse af funktionen i f.eks. lægeerklæringer, - og har der været tvivl om erhvervsevnenedsættelsen, har der været taget stilling til behov for yderligere belysning af sagen. At Nævnets anbefaling i flere sager om arbejdsprøvning med henblik på skånejob ikke vil ændre på afgørelserne, idet skånejob i mindre omfang ikke er hindrende for tilkendelse af højeste førtidspension. Møde med Nævnssekretariatet for Beskæftigelsesankenævnet Den uafklarede situation med modstridende opfattelser af sagsbehandlingen, som det fremgår dels af rapport og dels af gennemgang af sager ved fagkonsulent og Sociallægeinstitution, er ikke holdbar. Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af en højere førtidspension. Side 4 af 7

5 På den baggrund havde Beskæftigelsesforvaltningen et ønske om at gennemgå de 14 sager med Nævnssekretariatet for Beskæftigelsesankenævnet for at få en mere præcis vurdering sagerne. Nævnssekretariatet anså ikke det som muligt. I stedet er afholdt møde med Nævnssekretariatet med det formål at få en nærmere afklaring omkring rapportindhold og en samarbejdsmodel, der sikrer, at der ved nye praksisundersøgelser ikke skabes mere tvivl end afklaring. Nævnssekretariatet har da oplyst, at der generelt ikke afsættes ressourcer til brug af lægelige bistand ved praksisundersøgelser. Vurderingen af de lægelige oplysninger i sagerne, der er vurderet i rapporten, er lavet af Nævnets juridiske sagsbehandlere. Nævnssekretariatet redegjorde for hvilke problemer, de har haft ved undersøgelsen. Sagsbehandlerne har mange oplysninger fra deres kontakt med borgeren, som indgår i sagsbehandlerens vurdering. Disse oplysninger fremgår ikke altid af sagen, hvorfor de ikke kan indgå i Nævnets vurdering. Et andet forhold kan være, at der kan være tidligere akter i sagerne om forhøjelse af førtidspension, som Nævnet ikke har kendskab til. Et tilsvarende forhold er der i forbindelse med afprøvning af arbejdsevne og funktion. Her kan borgeren være henvist til en placering på en lokal institution, som Nævnet ikke har kendskab til, og derfor ikke ved hvad der undersøges ved opholdet. Beskæftigelsesankenævnet vil ved efterfølgende rapporter om praksisundersøgelser lægge op til en længere dialogperiode med kommunerne inden offentliggørelse af en rapport. Formålet er her, at drøftelser og uafklarede situationer så vidt mulig kan afklares inden offentliggørelse af rapporter. 4. Den forventede effekt Beskæftigelsesankenævnets rapport har i udgangssituationen efterladt Århus Kommune i en uafklaret situation. På den ene side melder Beskæftigelsesankenævnet, at de midtjyske kommuner bevilger en forhøjelse af førtidspensionen uden at sikre sig et fuldt tilstrækkeligt beslutningsgrundlag. Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af en højere førtidspension. Side 5 af 7

6 På den anden side melder Beskæftigelsesankenævnet, at der ikke har medvirket lægekonsulent ved nævnets undersøgelse. Nævnet vil derfor ikke afvise, at sagerne kunne have været vurderet anderledes, såfremt en lægekonsulent havde deltaget i vurdering og tolkning af de rent helbredsmæssige forhold. Det er væsentligt for borgerne, at de oplever Beskæftigelsesforvaltningen som en professionel og kompetent organisation i sagsbehandlingen. Dermed er det vigtigt for borgeren og sagsbehandlingen, at der ikke unødigt igangsættes initiativer med indhentning af lægeerklæringer, gennemførelse af arbejdsprøvning og funktionsbeskrivelser. Det er Beskæftigelsesforvaltningens vurdering, at der ikke træffes afgørelse om forhøjelse af førtidspension, uden der foreligger den relevante og nødvendige belysning og dokumentation herfor. Beskæftigelsesforvaltningen søger samtidig at tage højde for Beskæftigelsesankenævnets anbefalinger ved tilrettelæggelse af arbejdsgange. 5. De planlagte ydelser Efter mødet med Nævnet præciseres betydningen af skriftelighed via instruktionerne om sagsbehandling af førtidspension. Det betyder, at det i form at større skriftelighed i en sags journal fremgår hvilket bedømmelsesgrundlag der benyttes, og hvad ændring er i forhold til tidligere afgørelse. Herunder stillingstagen til det helbredsmæssige, behov for evt. supplerende funktionsevnebeskrivelse samt om der er grundlag for en ny erhvervsarbejdsevneafprøvning. Det er vurderingen, at denne præcisering ikke vil påvirke serviceniveauet overfor borgeren. 6. Organisering af indsatsen Sagsbehandlingen af ansøgninger om forhøjelse af førtidspension sker i de fire decentrale Ydelsescentre. På baggrund af borgerens henvendelse til Ydelsescentret træffes afgørelse om, der er grundlag for at påbegynde en sag om forhøjelse af førtidspension. Ydelsescentret vurderer i et samspil med Jobcentret og med støtte fra Sociallægeinstitutionen, om der er behov for indhentning af yderligere lægelige oplysninger, om der skal gennemføres erhvervsevneafprøvning og udarbejdes supplerende funktionsbeskrivelse. Undervejs i det- Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af en højere førtidspension. Side 6 af 7

7 te forløb gennemføres en partshøring hos borgeren. Når sagen findes tilstrækkeligt belyst, træffer Ydelsescentret afgørelse om berettigelse til forhøjelse af førtidspensionen. 7. Konsekvenser for ressourcer De planlagte præciseringer af sagsgangen forventes ikke at have ressourcemæssige konsekvenser. Gert Bjerregaard / Erik Kaastrup-Hansen Bilag Bilag 1: Praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af en højere førtidspension. (kopi til originalsagen + elektronisk) Tidligere beslutninger Ingen. Beskæftigelsesankenævnets praksisundersøgelse om kommunernes tilkendelse af en højere førtidspension. Side 7 af 7