Forbrugerrådets kommentarer til Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg 2013
|
|
- Sandra Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forbrugerrådets kommentarer til Det Miljøøkonomiske Råds diskussionsoplæg Tværgående kommentar Sammenligner man kapitlerne, undrer vi os over, at mens det i affaldskapitlet indgår som en parameter, at miljøproblemerne ikke skal forværres, foreslås under bilbeskatning en omlægning, som DORS selv erkender vil føre til væsentlig stigning i forureningen. Under affald diskuteres indførelse af en vægtafhængig affaldsafgift, men den afvises (formentlig berettiget) med, at den vil føre til øgning i ulovlig affaldsbortskaffelse. Derimod anbefales reduktion af bilafgifterne, på trods af at DORS selv erkender, at dette vil føre til 20% øget bilkørsel, med dertil hørende forøgelse af forureningen. Hertil kommer afskaffelse af registreringsafgift og at man går tilbage til en vægtafgift, som ikke er CO2-afhængig. Dette vil yderligere medføre en forskydning i retning af biler med højt brændstofforbrug og høj forurening som DORS ikke har regnet på. Hermed anerkender DORS på affaldsområdet betydningen af afgifters adfærdsændrende effekt. Dette anerkendes derimod ikke på energi- og transportområdet, hvor man kun accepterer afgifter, som modsvarer eksterne omkostninger. 1. Energi og klimapolitik Kapitlet bygger på en række tvivlsomme antagelser, som går igen fra tidligere årsrapporter. Pladsen tillader ikke at gennemgå alle, så vi vil henvise til tidligere års kommentarer. Disse antagelser fører til en række fejlagtige konklusioner. DORS argumenterer fortsat for at EU s kvotehandelssystem er omkostningseffektivt og at enhver handling enten via øgede VE forpligtelser eller øgede reduktioner af CO2 udslip blot vil føre til at andre kan udlede mere. EU s kvotesystem kan i princippet føre til disse effekter, men det kræver, at systemet holdes politisk ved lige i form af skrappere reduktionsforpligtelser, som på en omkostningseffektiv måde kan føre til opnåelse af EU s erklærede mål i 2050 om en reduktion på % af CO2 ækv. Med den nuværende mangel på politisk vilje og styrke til at stramme op, er der så stor en overflod af uforbrugte kvoter i omløb, at ingen lande eller industrier har mulighed for at udnytte disse rettigheder. Nationale ekstra reduktioner i Danmark vil derfor ikke føre til at andre lande kan udlede mere, men derimod blot til at bunken af ubrugte udledningsrettigheder bliver endnu større. Derfor har danske ambitioner og EU s krav til 20 % VE i 2020 en faktisk klimaforbedrende virkning. Energiforsyning kræver langsigtede investeringer. Man kan derfor ikke, som DORS ønsker, bruge kvotesystemet som eneste styringsmiddel. Det ville føre til en stop-go politik. I disse år er investering i kulværker mest rentabelt pga. den lave kvotepris. Men investerer man i disse, hænger vi på den de næste 40 år, også selv om kvoteprisen i mellemtiden måtte stige. DORS afviser first mover argumentet ved at påpege, at danske producenter i dag kun er nummer 2 på vindmøllemarkedet efter de kinesiske. Men hvis ikke Danmark havde været first mover havde vi jo aldrig ligget så højt som en andenplads globalt.
2 Vi glæder os over, at DORS modsat tidligere rapporter erkender at brug af internationale kreditter bør begrænses, da der ofte ikke er tale om reelle additionelle reduktioner. Men dette er netop er en af grundene til, at kvotesystemet ikke virker i dag. Alligevel bygger DORS sine konklusioner på, at kvotesystemet faktisk virker efter hensigten. Hvis EU s kvotesystem skal have den tilsigtede virkning, skal kvoteprisen stige. Dette kan bedst gøres ved at ambitionsniveauet for EU s reduktioner hæves, eller ved at der udtages en stor mængde kvoter, således at udbud og efterspørgsel når et niveau, hvor der igen etableres en faktisk pris på CO2 udledning. Kun herved kan det sikres, at udledning af CO2 pålægges omkostninger, svarende til de eksternaliteter de påfører samfundet eller blot en del af disse omkostninger. Først da ville kvotesystemet give et mere korrekt prissignal, som ville tilskynde til energibesparelser og omlægning fra fossile brændsler til vedvarende energi. DORS angiver da også nogle tiltag som minimumspriser for kvoter ved auktionering samt udtag af kvoter, som vi kan støtte. Men desværre er det politisk urealistisk at få vedtaget disse foranstaltninger i EU for tiden man kan højst komme igennem med forslag om midlertidig udtagning af kvoter. Derfor er der intet belæg for at antage, at kvotesystemet i dag og i de nærmeste år vil begrænse EU-landenes emissioner. Og derfor er EU og medlemslandene nødt til at forstærke indsatsen med andre virkemidler i form af forstærkede krav til VE andelen samt til energibesparelser. Samtidig vil især energibesparelser have meget store økonomiske, konkurrenceevnemæssige og beskæftigelsesmæssige fordele for EU. For øjeblikket bør EU s kvotesystem ikke udvides. Der bør i stedet arbejdes med at forbedre krav til EU-standarder for f.eks. biler, ligesom Energieffektivitetsdirektivet fra 2012 må implementeres i en form, som sikrer den nødvendige energispareeffekt, som vil gavne hele EU s konkurrenceevne. Klimakommissionens rapport påpegede at den mest omkostningseffektive vej for Danmark frem mod 2050 var en udfasning af fossile brændsler og overgang til vedvarende energi inkl. ca. en halvering af det danske energiforbrug. Såvel Energy Road Map 2050 fra EU-Kommissionen som rapporten fra den danske Klimakommission peger på, at den mest omkostningseffektive vej til at nå EU s vedtagne mål om % er en reduktion på omkring de 40 % i DORS burde have taget disse rapporter i betragtning. DORS anfører, at man ikke fra statens side skal udvælge vinderteknologier. Men når staten for øjeblikket understøtter dansk udvikling og eksport af energi- og miljøteknologi er det jo netop på baggrund af, at udviklingen i eksport på dette område har vist sig over en årrække at stige stærkere end den øvrige eksport. Satsningen vil derfor udover at fremme klimadagsordenen - understøtte en markedstrend, hvor der objektivt kan registreres et enormt potentiale. DORS anfører, at øget brug af VE ikke sikrer lavere energipriser i fremtiden. Dette må bunde i en meget snæver forståelse af især el-markedet. Prisen på el afhænger af den markedssammenhæng, hvori el udbydes og efterspørges. Begrænses forbruget og omlægges produktionen til vedvarende
3 energi vil det i langt højere grad være produktion fra vind og vand, som vil sætte el-prisen i det nordiske marked, hvorved el-prisen vil blive lavere. DORS udtaler sig positivt om den danske energispareindsats, som fører til mange økonomisk meget fordelagtige energibesparelser især i industrien med meget korte tilbagebetalingstider, hvilket gavner den danske konkurrenceevne og skaber en betydeligt mængde job. Det undrer os derfor, at DORS ikke i rapporten anbefaler at fastholde eller forøge energispareindsatsen i Danmark. Endelig anfører DORS, at et dansk eksempel på store reduktioner af udledninger af klimagasser og omstilling til vedvarende energi ikke påvirker klimaindsatsen væsentligt og heller ikke gavner dansk omdømme og dermed afsætningsmuligheder i udlandet. Men der er netop handelsmæssige fordele ved at kunne levere et forbillede for den omstilling, som alle lande på et tidspunkt skal igennem. Og vi ser da også, at Danmark og de danske beslutninger fremhæves som væsentlige argumenter for at handle med danske virksomheder og danske produkter, ligesom Danmark gang på gang havner på førstepladsen for lande, som det vil være gavnligt at investere i. 2. Bilbeskatning, ulykker og miljø Afsnittet går udenom de mest interessante spørgsmål om beskatning af transportsektoren. Man ser alene på persontransport, på trods af at kørselsafgifter på lastbiler netop er centralt. DORSburde analysere, hvilke afgifter der ville være relevante at lægge på den tunge trafik, og hvordan sådanne bedst kunne opkræves.netop den tunge trafik betaler langt mindre end de eksterne omkostninger,som den påfører samfundet. DORS har valgt at koncentrere sig om det der er kendt og analyseret adskillige gange. Alligevel inddrages den tunge trafik i figur II.2 og i kommentarerne dertil, hvor det konstateres at der er sket er fald i CO2 udledningen fra trafikken. En del af faldet skyldes, som der står i teksten, at de nye personbiler er langt mere energiøkonomiske end tidligere, men lige så vigtigt er at den økonomiske krise har betydet et markant fald i godstransporten, primært på grund af faldet i byggesektoren. CO2 udledningen fra personbiltrafikken er faldet meget mindre da der i de seneste to år har været vækst i personbiltrafikken trods krisen. DORS diskuterer (s. 193) hvor følsomme bilkøbere er over for den samlede omkostning ved deres valg af bil. Men det fremgår af den faktiske ændring i sammensætningen af nye biler efter den afgiftsomlægning der skete i Det havde været interessant at se den samlede effekt af reformen på CO2 udledningen fra persontransporten, men det har DORS ikke analyseret. Vi ved fra EU's Miljøagentur og Eurostat, at Danmark (sammen med Portugal) er det land i EU, hvor CO2- udledningen fra nye biler er faldet mest. Det er sandsynligvis en effekt af den CO2-differentiering af registreringsafgiften, som blev gennemført i 2007, og som DORS vil afskaffe. Samtidig er der sket en markant reduktion af registreringsafgiften, som sandsynligvis er årsag til det stigende bilsalg trods krisen. Denne stigning vil øges yderligere, hvis registreringsafgiften afskaffes, som DORS foreslår.
4 DORS siger(s. 205), at der er for mange instrumenter, der er rettet mod at reducere CO2 og det giver en for kraftig incitament til at reducere CO2 udledningen. Det gælder registreringsafgiften, den grønne ejerafgift og brændstofafgiften. Denne regulering er jo udtryk for et eksplicit politisk ønske om at reducere CO2 fra bilparken ved at give et klart incitament til at købe og køre i de mest energiøkonomiske køretøjer. Detbør være en legitim regulering, selv om det måtte overstige de beregnede marginale eksterne omkostninger. DORS konstaterer at persontransporten har et samlet afgiftstryk, der overstiger de gennemsnitlige eksterne omkostninger pr km. Vi mener, at analysenundervurderer klimaomkostningerne ved at anvende en standardpris på CO2 (svarende til en antaget kvotepris i 2020), hvilket ikke tager højde for de langsigtede klimaskader. Dertil kommer et aspekt, som slet ikke inddrages. Bilister får som gennemsnit mindre motion end borgere, hvor cykling og gang spiller en væsentlig rolle i deres transport. Vi ved, at mangel på motion er en meget væsentlig faktor i udvikling af folkesygdomme som hjerte-kar sygdomme og diabetes, som påfører samfundet meget store sundhedsudgifter udover de menneskelige omkostninger. Vi kan således ikke vide, om DORS har ret i, at afgiftsprovenuet for personbiler overstiger de eksterne omkostninger. Men det afgørende er, at grønne afgifter først og fremmest har til formål at ændre adfærd og ikke blot at modsvare eksterne omkostninger. DORS foreslår dernæst at de samlede afgifter på biler og brændstoffer skal sænkes, så de svarer til DORS beregning af eksterne omkostninger og siger at det vil være mere hensigtsmæssigt at opkræve det manglende skatteprovenu via indkomstskatter. Hvis man fulgte dette råd ville man på én gang øge bilparkens forurening og skabe øget lønpres og dermed forringe konkurrenceevnen. DORS finder(s. 194) at en høj CO2 afgift leder til øget grænsehandel, men det afhænger jo af hvad forskellen på brændstofprisen er i Danmark og Tyskland. I dag er der fx rum for at øge CO2 afgiften i Danmark uden at det vil føre til øget grænsehandel. DORS tilføjer, at en sådan grænsehandel vil betyde, at det er lettere for Danmark at overholde CO2 målsætningen, fordi det brændstof, som danskere køber i Tyskland vil tælle med i Tysklands CO2-regnskab hvilket dog er et meget snæversynet argument, da CO2 som bekendt ikke kender grænser. Der argumenteres (s. 204) for at den høje danske registreringsafgift betyder at der formodentligt er flere ældre biler på vejene, men det fremgår på side 145, at Danmark har den yngste bilpark af de nordiske lande - så lavere registreringsafgifter i Sverige og Finland betyder åbenbart ikke at bilparkens alder er lavere i disse lande. Vi er enige i forslaget om at indføre kørselsafgifter, men det vil være skadeligt for miljøet at fjerne registreringsafgiften, som det foreslås. Og hvis man som det foreslås alene lader brændstofafgifterne om at regulere CO2, vil vi fåstærkt stigende CO2-udledning fra biler. DORS foreslår hermed at lade kørselsafgiften afspejle alle eksternaliteterundtaget CO2.Men adskillige analyser viser, at registreringsafgiften påvirker bilvalget meget kraftigt. Køberne reagerer på bilens pris og vil i mindre grad lave en livstidskalkule over omkostninger ved bilen. Det vil derfor føre til en langt mindre miljøvenlig bilpark og til et betydeligt mindre provenu, som så skal dækkes via andre skatter.
5 DORS erkender, at en afskaffelse af registreringsafgiften og den foreslåede samlede reduktion af bilrelaterede afgifter vil føre til ca. 20% forøgelse af bilkørslen men er åbenbart villig til at anbefale en sådan forøgelse af forurening, trængsel og forringelse af bymiljøet. For at afbøde den øgede trængsel i byerne foreslås at øge parkeringsafgiften. Det er isoleret set fornuftigt, særlig for beboere, som langt fra betaler for værdien af det areal som en parkeringsplads udgør. Men det løser kun en lille del af problemerne ved øget bilisme. 3. Affald Kapitlet bygger på en antagelse om, at markedet kan løse affaldsproblemerne. F.eks. ifm. regeringens kommende ressourcestrategi advarer DORS imod at indføre faste mål og ordninger, som blokerer for prissignalet. Dog medgives, at der skal arbejdes på at sikre de rette institutionelle rammer, som muliggør genanvendelse, eksempelvis gennem nemt tilgængelige ordninger for sortering af husholdningernes affald. DORS sætter spørgsmålstegn ved om affaldshierarkiet, hvor genanvendelse altid går forud for afbrænding, er samfundsøkonomisk fornuftigt, da valget af affaldshåndtering både bør afspejle miljøeffekterne og de direkte håndteringsomkostninger. Men man kan ikke brugecost-benefit analyse til sammenligning her, i hvert fald ikke når der ikke sker værdisætning af eventuelle ressourcetab. DORS peger også på licscyklusanalyser. Men hvis sådanne skal anvendes til at begrunde afvigelser fra affaldshierarkiet, skal de inddrage hele ressourcekæden fra udvinding til genanvendelse, herunder også knaphedsfaktorer, og ikke som DORS lægger op til alene inddrage miljøeffekterne ved affaldshåndteringen. DORS koncentrerer sig om miljøomkostningerne og ser bort fra ressource-aspektet og afviser at tage politiske initiativer til sikring af ressourcerne. Men det forekommer selvmodsigende. DORS argumenterer for (s. 312), at markedet kan løse knapheden på givne ressourcer, forudsat at der er et velfungerede marked med velfungerende prissignaler, og rådet giver så selv tre væsentlige grunde til, at dette ( eventuelt ) ikke er tilfældet, nemlig 1) manglende internalisering af eksternaliteter, 2) subsidiering af råstofudvinding og 3) usikkerhed om ejendomsrettighederne (som fører til hurtigere udtømning end hvad der er samfundsøkonomisk optimalt). Alle tre forudsætninger mangler for snart sagt alle typer ressourcer. Alligevel konkluderes det, at der ikke er økonomiske argumenter for at foretage en særlig indsats for at øge genanvendelsen, hverken generelt eller for de udpegede kritiske råstoffer, idet prissignalerne i sig selv bør føre til genanvendelse i det omfang, som er økonomisk attraktivt. Men netop disse manglende, velfungerende prissignaler bør føre til politiske initiativer til sikring af øget genanvendelse, herunder indførelse af ressourceafgifter. DORS antager, at genanvendeligt erhvervsaffald vil blive genanvendt på det økonomisk optimale niveau alene ved markedskræfternes hjælp. Herved overses, at markedskræfterne medfører, at de genanvendelige materialer føres til behandlingsformer, der giver den største gevinst nu og her, og at f.eks. elektronik fortsat kun søges nyttiggjort f.s.v.a. kobberindholdet, som giver en umiddelbar
6 gevinst, også selv om der måtte være indhold af sjældne jordarter.disse efterlades i svært tilgængelige former i slaggerne fra kobber-genvindingen. DORS overser i sin gennemgang fuldstændig energiafgifterne (affaldsvarmeafgiften, tillægsafgiften og forsyningssikkerhedsafgiften), som udgør langt den største andel af afgifterne på affaldsforbrænding. Disse afgifter medvirker til at gøre genanvendelse mere attraktiv ift. forbrænding, idet affaldsvarmeafgiften kan gøre det mere attraktivt for fjernvarmeaftagere at søge andre energikilder - og tillægsafgiften og 60 % af CO2-afgiften pålægges affaldskunderne direkte. Det gør rapportens diskussion af styring af affaldsstrømmene via afgiftsregulering amputeret og meget lidt brugbar. Tillægsafgiften og dele af CO2-afgiften er sammen med affaldsvarmeafgiften den væsentligste årsag til, at ikke alle materiale-ressourcer tabes ved termisk nyttiggørelse, men at nogle faktisk materialegenanvendes i stedet. Det er en uholdbar situation, eftersom stigende energipriser generelt igen vil kunne gøre det attraktivt at brænde mere affald uanset energiafgifterne og en sikring af materialeressourcerne vil på sigt alene kunne opnås ved indførelse af egentlige ressourceafgifter på jomfruelige ressourcer,som vil skabe incitament til at undlade forbrænding. Forbrændingssektoren indlemmes nu under kvotesystemet. Her nævner rapporten (s. 273) blot, at den samlede regulering fra 2013 sidestiller affaldsforbrændingen med resten af fjernvarmesektoren, hvilket er en forudsætning for en fremtidig konkurrenceudsættelse af branchen. Det er vigtigt, at forbrænding fortsat underlægges CO2-afgift (selvom denne nu sænkes som led i regeringens vækstpakke), der bl.a. giver anlæggene incitament til at undgå sommerkøling. CO2-kvoter er meget billige, hvorfor alene CO2-afgifter vil kunne have en reel styringseffekt på affald til forbrænding. DORS påpeger producentansvarets manglende evne til at sikre genanvendelse af råstoffer, herunder de kritiske. Her er brug for lovregulering, som forpligter de kollektive ordninger til at differentiere priserne ift.om produkterne er lette at adskille og om de indeholder farlige stoffer. DORS foreslår endvidere pantordninger for småt elektronik og for bærbare (mindre) batterier, hvilket vi støtter. Der bør laves en analyse af mulighederne for at genvinde ressourcerne (også sjældne metaller) i hhv. elskrot og batterier. Vi støtter også forslaget om at opdatere og pristalsregulere emballageafgifterne. Rapporten hylder prissignalerne og tager generelt afstand fra andre politisk besluttede virkemidler. Men da der ikke findes sande prissignaler på ressourceområdet, er der netop behov for politiske initiativer til sikring af materialeressourcerne herunder ressourceafgifter og krav om øget materiale-genanvendelse. Ved at tage afstandfra politiske initiativer kommer DORS til at understøtte en fortsat lineær økonomi-tilgang med udvinding, forarbejdning, forbrug og bortskaffelse, hvor der tværtimod er brug foren cirkulær økonomi, hvor bevarelse af ressourcerne er centralt. Forbrugerrådet, repræsenteret ved Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd
Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereDiskussionsoplæg. Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00. Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28.
Diskussionsoplæg Klausuleret indtil torsdag den 28. februar 2013 kl. 12:00 Møde i Det Miljøøkonomiske Råd torsdag den 28. februar 2013 Energi- og klimapolitik Bilbeskatning, ulykker og miljø Affald De
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereDI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI
04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre
Læs mereGreenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12
7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereChristian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd
, Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale
Læs mereE-mobilitet Køreplan 2020
E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereHvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.
Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereSkatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 96 Offentligt DACF 2016-02-01 Til Folketinget Skatteudvalget Kommentar til Skatteministeriets svar af 18. januar 2016, til Skatteudvalget omkring registreringsafgift
Læs mereUdvikling i nye bilers EUtypegodkendte
Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereBetingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler
Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereBehovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats
Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner
Læs mereStrukturelt provenu fra registreringsafgiften
Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereRapportbidrag. Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råds møde 28. februar 2013
DI Den 28. februar 2013 Rapportbidrag Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råds møde 28. februar 2013 1. Rapportens Kapitel I. Energi- og miljøpolitik Vismændenes
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10. Offentligt. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31.
Skatteudvalget 2014-15 L 43 Bilag 10 Offentligt Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 1. december 2014 J.nr. 14-4868763 Til Folketinget Udvalget
Læs mereVækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport
Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereMERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014
MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereSamråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153
Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereAfskaffelse af befordringsfradrag
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afskaffelse af befordringsfradrag 1. Beskrivelse af virkemidlet Det nuværende befordringsfradrag reducerer omkostningerne ved lange rejseafstande mellem bolig
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereKL s høringssvar til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Att: joaff@mst.dk KL s høringssvar til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer KL har modtaget ovennævnte bekendtgørelse
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereBæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference
Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:
Læs mereSkatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Læs mereAffald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014
Affald og ressourcer - Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd HTX-Slagelse 13. marts 2014 Hvad er affald? Hvad er ressourcer? Affald er det der ikke har økonomisk værdi Affald er det vi ikke
Læs mereEn mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:
Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.
Læs mereSMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder
SMART GRØN ENERGI Realisering af Energiaftale 2012 - En omlægning med vanskeligheder Peder Andersen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk Indlæg på ENERGIPOLITISK
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereSkatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt
Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereCEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:
notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:
Læs mereEuropaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereAfskaf affaldsafgiften
Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav
Læs mereMiljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014
Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1
Læs mereNotat om vedvarende energi- og klimaændringspakken
MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren
Læs mereAnalyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030
19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer
Læs mereL 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og
Læs mereBaggrundsnotat om EU s kvotehandelssystems betydning for dansk energipolitik
2. marts 2017 Baggrundsnotat om EU s kvotehandelssystems betydning for dansk energipolitik EU s kvotehandelssystem er et markedsbaseret instrument, der regulerer udledningen af drivhusgasser i EU fra særligt
Læs mereIndlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007
Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen
Læs mereForetræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007
Skatteudvalget L 217 - Bilag 4 Offentligt Foretræde for Skatteudvalget den 2. maj 2007 Kommentarer til forslag til omlægning af bilbeskatningen 1. Mangel på overgangsordninger Forslaget indeholder ikke
Læs mereKlimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling
Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med
Læs merePolitikernes svar. Seks spørgsmål om Klima og Energi til Energi-miljø- og klimaordfører Per Clausen, Enhedslisten
Politikernes svar Seks spørgsmål om Klima og Energi til Energi-miljø- og klimaordfører Per Clausen, Enhedslisten Vil I være med til at anvende yderligere økonomiske virkemidler til at sænke transportsektorens
Læs mereSpar op til 20% på dit brændstofforbrug
Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereAfgifter der forandrer
Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger klimaraadet.dk Juni 2016 Afgifter der forandrer Forslag til klimavenlige afgiftsomlægninger Peter Birch Sørensen Jørgen Elmeskov
Læs mereEuropa-Huset 19.11.2015
Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008
Europaudvalget 2008 2898 - miljø Bilag 1 Offentligt KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N OT AT T IL FOLKE TI NGETS M I LJØPOLI TI SKE U DV AL G 22. september 2008 J.nr. Ref. STKJE Side 1/8 Rådsmøde (Miljø)
Læs mereEU s klima- og energipakke
EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-
Læs mereVarmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011
Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen
Læs mereVedlagt omdeles det talepapir, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller anvendte i forbindelse med sit foretræde for udvalget torsdag den 6.
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 22 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 6. december 2012 Materiale fra Brancheforeningen for Husstandsvindmøllers
Læs mereINVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015
INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har
Læs mereEuropaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra
Læs mereKommentarer til ministeriernes afgifts- og tilskudsanalyse. Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet Indlæg i Energiøkonomisk Selskab
Kommentarer til ministeriernes afgifts- og tilskudsanalyse Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet Indlæg i Energiøkonomisk Selskab 23.11.2017 Kommentarer til afgifts- og tilskudsanalysen: Dagsorden
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereKlima og transport. Susanne Krawack
Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereØkonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet
, Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter
Læs mereSTRATEGIPLAN 2015 2020
STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra
Læs mereFAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER
1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne
Læs mereJeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 329 Offentligt J.nr. 3034-0278 Den 5. april 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V, W og X (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereLavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007
Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereNotat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 105 Offentligt Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet Notatet uddyber RenoSams bemærkninger til lovforslag
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mere