FAGLIG INFO. Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning. Køer har

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGLIG INFO. Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning. Køer har"

Transkript

1 FAGLIG INFO Malkekøer med horn i løsdriftsstalde Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning 2011 Køer har naturligt horn. Pasning og staldindretning skal tage udgangspunkt i dyrenes artsstypiske adfærd og behov for at kunne omgås hinanden under forhold, der giver dem tryghed og sikkerhed. Køer med horn kan skade hinanden mere alvorligt end køer uden horn. Hornene er imidlertid ikke den egentlige årsag til skader årsager skal findes i driftsledelsen og de vilkår, landmanden skaber for besætningens trivsel. Grundlaget for at køer med horn trives godt er at man forstår køernes væsen og reaktioner, deres indbyrdes relationer og betydningen af deres forhold til de mennesker, der passer dem. Staldforholdene skal tilpasses køernes behov for at kunne respektere deres indbyrdes rangorden, så konflikter og skader minimeres. Dette materiale bygger på videnskabelige iagttagelser af køer med horn og praktisk erfaringer fra landmænd i flere europæiske lande. Det giver konkrete eksempler og anbefalinger, der kan bruges til at skabe en høj grad af velfærd for dyr og mennesker i løsdriftsstalde med køer med horn. Materialet er udarbejdet af FiBL, forskningscenter for økologisk jordbrug i Schweiz, og bearbejdet efter de erfaringer, der er samlet i forbindelse med projekt Bedre velfærd i malkebesætninger med horn i Foreningen for Biodynamisk Jordbrug i 2011, finansieret af Fonden for økologisk landbrug.

2 Indhold: Staldkoncept side 2 Foderområde side 4 Gangområde side 8 Malkestald side 10 Driftsledelse side 14 Ungdyr side 17 Eksempler side 18 Malkekøer med horn kan holdes, så deres artstypiske behov respekteres Løsdriftsstalde imødekommer køernes behov for at bevæge sig og omgås hinanden. De fleste løsdriftsstalde er dog dimensioneret til køer uden horn og er ofte ikke optimale for køer med horn. Det kan give problemer med skader på køer, og i sjældne tilfælde på mennesker, hvis køerne bliver nervøse og usikre og derfor bliver provokeret til at stange. Der er dog mange eksempler på, at malkekøer og andet kvæg med horn kan trives godt i løsdriftsstalde. Dette hæfte giver anvisninger på en række af de forhold, der er vigtige for et godt miljø for dyr og mennesker. Problemer med skader på grund af stangning er grunden til, at rutinemæssig afhorning af kalve er udbredt på konventionelle og økologiske bedrifter med løsdriftsstalde. Afhorningen sker i modsætning til principperne for hensynet til dyrene, som de er udtryk i EU s økologiforordning. I den danske administration af økologireglerne har Plantedirektoratet givet en generel dispensation mod forbuddet mod rutinemæssigt afhorning. De internationale Demeter-regler for biodynamisk jordbrug forbyder afhorning af kvæg ud fra hensynet til dyrenes integritet, deres naturlige adfærd og værdien af deres gødning for jordens frugtbarhed og dermed fødevarernes ernæringskvalitet. Et godt staldkoncept er vigtigt Erfaringerne viser, at køer med horn med succes kan holdes i løsdriftssystemer, der er udformet på forskellige måder. Der er altså ikke et bestemt staldsystem, der er bedst. Som regel er det lokale forhold, der afgør, hvilke staldforhold, der er mulige, f.eks. bygningsstørrelse og staldinventar, adgang til halm og typen af foder. Det er, rent fysisk, i første række størrelsen og indretningen, der har betydning for, hvor godt køer med horn trives med hinanden. Der kan således være stalde, der ikke opfylder vilkårene for god indretning, som det bliver beskrevet i dette hæfte. I de tilfælde må man forbedre situationen ved at tilpasse sin håndtering af dyrene, rutiner, sanering og avl, antal dyr m.m. bedst muligt. Det er vigtigt at understrege, at et godt forhold mellem mennesker og dyr er helt afgørende for at få en rolig og omgængelig besætning af køer med horn, der ikke skader hinanden i uacceptabel grad. Forudsætningen for at kunne skabe en tryg atmosfære i besætningen er en engageret driftsledelse og et evt. personale, der er indstillet på, at køer med horn er det rigtige valg. Dimensionering Samlet areal pr. ko inkl. befæstet udeareal Anbefaling for køer med horn* Norm m 2 eller mere Ch. 10 m 2** EU-økologi 6m 2 * anbefalingerne i dette hæftet er baseret på erfaringer for, hvordan man undgår skader blandt køerne. Ved ombygning kan det være nødvendigt med kompromis er. Disse bør dog ikke berøre konfliktområder som fanggitter og blindgyder. ** mindste staldareal uden udeareal. Befæstet udeareal 4,5 m 2 pr ko. Undvigemuligheder Det er vigtigt for køerne at kunne undvige højere rangerende køer. Vigeadfærden er en vigtig del af kom- munikationen mellem køer og dermed en grundlæggende del af deres sociale adfærd i flokken. Hvis det ikke er muligt for køerne at holde en nødvendig undvigeafstand på grund af manglende plads, kan det give sociale problemer, der øger risikoen for skader. Rigelig udeplads, dvs. mindst 10 m 2 pr dyr, og gerne adgang til nærliggende mark. En meget omhyggelig håndtering og positiv relation mellem mennesker og dyr kan nedsætte behovet for plads i stalden. Se side 16 om kalvepleje Indretning R Klar opdeling af funktionsområderne Indretningen af stalden bør have en klar opdeling af funktionsområderne, der forbindes med brede gange. Smalle passager bør undgås. Ved at placere nogle af ædepladserne og liggepladserne i et roligt område, på afstand af staldens hovedområde, kan man aflaste hovedområdet. Flere nicher kan dog give køerne dårligere overblik og dermed skabe mere uro. En tydelig opdeling af stalden i foderområde, liggeområde, gange og udeområde forebygger konflikter, der kan opstår, når områderne bliver brugt til forskellige formål. 2 Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning

3 R Godt overblik En overskuelig stald giver landmanden mulighed for se hele eller det meste af flokken på én gang. Køerne kan i en overskuelig stald bedre bedømme, hvor de andre køer er. R Ledige pladser En underbelægning af køer på % i forhold til pladen kan forbedre forholdene i flokken, især når pladsen er trang. Det gælder først og fremmest ekstra liggeplads (dybstrøelse eller sengebåse), men også ekstra ædepladser. R Tilstrækkeligt mange enkeltbokse Det sædvanlige antal kælvingsbokse (1 til 20 køer, 2 til og derudover 1 for hver 25 køer) er i underkanten og kan med fordel forhøjes med 1-2 for hvert tal. Det gælder især, hvis man har en tyr gående i flokken, så kælvingerne sker løbende. Enkeltbokse er velegnet til at holde brunstige, nye, kælvende eller syge køer adskilt fra flokken. De kan også bruges til tyren. Det er vigtigt at rengøre boksen grundigt og sterilisere den, når den har været brugt at et sygt dyr. Med undtagelse af syge dyr er det ofte bedst, at de adskilte dyr kan have fysisk kontakt med andre dyr i flokken, så de ikke bliver helt isoleret fra dem. Boksstørrelsen bør være mindst 2,5 x 4 m Adskillelse af køer kan også ske ved at lukke en del af stalden af. Det må dog ikke skabe blindgyder i stalden. R Optimal tilgængelighed Køernes mulighed for overblik og færdsel bør ikke hindres af stolper, foderhække og lignende For at undgå trængsel anbefales det, at drikketrug, kobørster, kraftfoderautomater og sliksten er tilgængelig fra 3 sider med 3 m frirum omkring, og at de ikke er placeret i nærheden af hinanden. R Goldkøer, kvier og kalve med kontakt til flokken Dyr, der holdes adskilt fra flokken, skal så vidt muligt kunne have fysisk kontakt med de andre dyr. Kontakten har betydning for tryghed og tillid mellem dyrene og medvirker til gensidig tolerance, så der opstår færre problemer, når dyrene lukkes ind i flokken igen. Goldkøer kan kun fodres efter deres behov, hvis de holdes adskilt fra flokken. Den stadige udskiftning af goldkøer giver imidlertid uro i flokken, som gør, at behovet for plads i stalden er større. I stalde med sengebåse bliver det nødvendigt med flere gennemgange. R Undgå risiko for skader på grund af staldinventaret For at undgå at køerne får hovedet i klemme i afspærringer, anbefales det at bruge gitre med vandrette rør med god afstand eller lodrette rør med lille afstand. I malkestalden er det vigtigt at gøre plads til køernes horn, f.eks. ved at fjerne adskillelsesbøjler eller -plader ved fodertrugene. Et vigtigt element i køernes sociale relationer er at slikke hinanden. Jo mere plads, jo flere slikke-situationer og jo bedre trivsel. Bokse bør være store nok til, at man kan komme til at malke koen. Der skal være vand og fodringsplads, og mulighed for at fiksere koen. Det er bedst, hvis den isolerede ko kan have fysisk kontakt med flokken. Alternativt kunne se og ses. Indretning af liggeområdet: System Indretning Fordel Ulempe Sengebåsstald Med sengebåse, der vender mod en væg Giver et roligt liggeområder, adskilt fra resten af stalden Køerne ligger med hovedet mod væggen, hvilket hæmmer tilførslen af frisk luft Med sengebåse, der vender mod hinanden Dybstrøelsesstald Med korte sengebåsrækker, der ligger på tværs af ædeområdet. Mellem ædeområde og gangplads I tilslutning til ædeområde og gangplads Giver åbent rum ved hovederne mere luft. Fra den ene række er der kortere til foderbordet (godt for ældre køer) Strukturerer stalden. Køerne ligger i grupper Afgrænser gangpladsen som et funktionsområde Køerne i den ene række ligger ud mod foderbordet, hvor der er meget uro. Køerne ånder hinanden i hovedet. Udmugning er besværlig Liggeområdet bliver brugt som gennemgangsareal og det giver forstyrrelser og forurening med gødning Roligere liggeområde Køerne kan i mindre grad bruge gangarealet til at trække sig tilbage på Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning 3

4 Ædeområdet - en risikozone De fleste konflikter opstår ved foderbordet. Det betaler sig derfor at have ekstra opmærksomhed på dette område. Hvis man fodrer med f.eks. gulerødder, korn eller andet meget attraktivt, vil køerne hele tiden skifte plads ved foderbordet og jage andre væk. Hvis man vælger den foderstrategi er det nødvendigt med et fanggitter, hvor man kan fiksere køerne ved fodringstid, så alle køer kan æde uforstyrret samtidig. Når man har køer med horn, skal fanggitteret være af den svenske type uden nakkebom, så køerne kan komme fri uden at skulle dreje hovedet flere gange. Ved drikkepladser kan der også opstå trængsel og skader, især hvis dyrere har behov for at drikke samtidig. Kraftfoderautomater er et andet oplagt konfliktområde. Dimensionering Anbefaling Norm Ch. = Schweiz DK = danske anbefalinger* Ædeplads pr. ko cm Ch. 72 cm DK: cm (stor race) Antal dyr pr. ædeplads 1:1 til 1:1,1 Ch. 1:1, DK. 1:1 Antal køer pr. drikkeplads Max 10 DK. Drikkekar: max. 12 køer pr m vandspejl Drikkekopper: max. 8 køer pr. kop Antal drikkepladser Mindst 2 DK. min. 2 Drikketrughøjde Mindst 60 cm, bedre 80 til 90 cm DK. max cm * Kilde: Indretning af stalde til kvæg. Danske anbefalinger. Bemærk: vedrører generelt køer uden horn. Se litteraturliste side 20 Den optimale ædepladsbredde er afhængig af race, hornstørrelse og typen af foder. Der er situationer, hvor der er behov for mere plads ved foderbordet, ca. 100 cm til hver ko: når man giver kraftfoder, gulerødder eller andet attraktivt ved foderbordet når der er goldkøer i flokken ved individuel fodertildeling Hvis højden på drikketruget ikke passer til køerne, kan det give køerne problemer med at få overblik over, hvad der sker omkring dem Ved få drikkepladser kan få højt rangerende dyr blokere andres adgang til dem. Derfor er et stort antal drikkepladser vigtigere end den effektive længde på drikketrugene pr. dyr. Indretning af foderbordet: R Mere sikre ædepladser Et højt trin (repos) foran fanggitret bør undgås (bør max. være 5-6 cm), så køerne ikke skal forholde sig til højdeforskelle, hvis de hurtigt skal væk fra foderbordet En foderhæk, der er lettilgængelig og placeret i et roligt staldafsnit, kan bidrage til en beroligende atmosfære ved det centrale ædeområde. Man skal dog ikke undervurdere, at der kan opstå konkurrencesituationer ved den. Foder ad libitum ved et flytbart fodergitter giver kun et begrænset antal foderpladser. Det forhindrer en fiksering og giver ikke mulighed for at fodre alle dyr samtidig, og er derfor mindre velegnet til køer med horn. Bredden på fodergitret bestemmer længden på foderbordet og bredden på adgangen til foderet. En bøjle mellem ædepladserne bidrager til en mere rolig ædesituation, men gør det lidt vanskeligere at gøre foderbordet rent. Ved en firesidet foderramme står der oftest kun én ko på hver side, hvis ædepladserne er meget smalle. 4 Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning

5 Udformning af fanggitteret Forskellige typer fanggitres egnethed til køer med horn Til køer med horn skal fanggitteret være lettilgængeligt og udformet, så køerne uhindret og hurtigt kan komme fri af det.. R Fanggitre, der er egnet til køer med horn Fanggitre, der kan låses For at sikre en rolig ædesituation er det nødvendigt med et fanggitter, der kan låses Man kan i nogle tilfælde undvære et fanggitter, hvis der altid er frisk foder til rådighed for køerne. Hvis man sætter en nakkebom op, skal den være sat tilstrækkeligt højt. For at have en mulighed for at fiksere dyr, f.eks. ved en behandling, bør man mindst have et par ædepladser med fanggitter Svensk fanggitter Det svenske fanggitter er velegnet til køer med horn på grund af åbningen foroven, der gør det let for køer at komme ind i og ud af Palisadegitter med vandret forstærkning Den type har en god højde op til den vandrette forstærkning, men indskrænker pladsen til siderne på grund af de lodrette rør Andre parallelogramgitre Andre typer af fanggitre har for lidt plads til hornene og kræver en langsommelig bukken og drejen af hovedet for at koen kan få hornene ind og ud af gitteret. Det fører til nervøsitet hos dyrene og uro i flokken. Når man fodrer med fuldfoderblanding på foderbord uden fanggitter, er det svært for de lavere rangerende køer at æde samtidig med de andre. De vil benytte tidspunkter, hvor de andre hviler (og må nøjes med det, de har ladet ligge). Sikker fiksering Fanggitteret skal kunne fiksere køerne hurtigt og sikkert Bredden på åbningerne skal passe til køernes størrelse, så de ikke kan vride sig løs. Man skal være opmærksom på, at afstanden fra foderbordet til den underste kant i åbningen ikke er så stor, at køerne bliver hæmmet i at nå foderet. Tilsvarende må nakkebommen (stationær eller bøjle) være tilpas høj nok til, at køerne kan strække sig frem og nå tilstrækkeligt meget foder. Det er vigtigt at kontrollere fanggitterets funktions dygtighed jævnligt. Defekte låsemekanismer og slidte led og rør øger risikoen for, at dyr slipper løs og skader de andre. Fanggitter med rør kan erfaringsmæssigt ikke åbnes af køerne i modsætning til de typer, der låser ved hjælp af et håndtag Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning 5

6 Fanggitter med nakkebom Almindelige fanggitre er beregnet til køer uden horn, der relativt let kan få hovedet ud af gitteret. Køer med horn skal dreje hovedet og lirke hornene ud. Det tager længere tid og giver anledning til nervøsitet og mere urolige ædesituationer. Der er risiko for, at køerne river hornene af, når de vil ud af gitteret hurtigt. Svensk fanggitter uden nakkebom Et fanggitter, der er åbent opad, giver køerne mulighed for at løfte hovedet fri uden at hornene rammer siderne i gitteret. Det gør det væsentligt hurtigere at forlade foderbordet og bidrager til en mere tryg ædesituation. Optimeret fanggitter Model Eidgenossen Dette nyudviklede gitter opfylder alle anbefalinger til gitre til køer med horn. De vandrette rør giver køerne et bedre udsyn til siden og bagud. Modellen findes i tre udgaver, der er tilpasset dyr i forskellige størrelser. Udviklet af landmand Christian Müller, Hellikon, Schweiz, tlf Plads til hornene: Fanggitteret skal give god plads til hornene Åbningen bør i den øverste del være bredere end i den nederste, når gitteret er åbent. Når bøjlen lukker på grund af koens pres, bør åbningen blive smallere I åben tilstand bør bøjlen være slået helt til siden (gemt bag det faste gitterværk), så det er nemt for køerne at komme ind og ud af fanggitteret. Forskydelige elementer I gitre med forskydelige åbninger (halsbredder) er det muligt at frigøre evt. fastklemte køer ved at løsne skruer og øge åbningen. Fanggitre med nakkebom, der har regulerbare konstruktioner, kan indstilles i åbningsbredden Enkeltfiksering og -løsning Det letter håndteringen af dyrene, hvis fanggitteret giver mulighed for at fastholde en fiksering eller løsne enkelte køer uafhængigt af den centrale låse-åbne-funktion Frit udsyn bagud Køer, især lavt rangerende, orienterer sig bagud og til siderne, også når de æder. Jo bedre udsyn, jo tidligere kan de flytte sig og jo mindre nervøse bliver de. For at sikre køernes frie udsyn bagud, når de står ved foderbordet, bør det ikke være brede, lukkede bygningsdele, der spærrer for udsynet. Også smalle lodrette elementer kan hæmme udsynet. Fanggitre med vandrette rør giver bedre udsyn end med lodrette rør. Udformning af kraftfoderautomater Kraftfoderautomater giver stor risiko for konflikter og alvorlige skader. Man bør derfor overveje, om kraftfoderautomater er den rigtige løsning til sin besætning. R Beskyttelse mod angreb For at forebygge skader på grund af trængsel ved foderautomater, anbefales det, at de er afgrænset til siderne, har en lukket dør bag koen og en udgang fremad. Hvis udgangen er forsynet med en envejslåge, kan koen forlade automaten uden at blive presset af andre køer. For at give en god sikkerhed bør siderne være lavet af plader og give en god afstand til de andre køer. Eksisterende kraftfoderautomater skal som regel tilpasses køer med horn. Det anbefales at se f.eks. lukkesystemer i funktioner og besøge kolleger med velfungerende løsninger. Trængslen ved ubeskyttede kraftfoderautomater giver ofte problemer, og i besætninger med horn bliver situationen ofte kritisk, når en højere rangerende ko vil frem til foderet. 6 Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning

7 Placering af drikkekar For at imødekomme kvægets artstypiske behov for at suge vand er det vigtigt, at drikkekar har en tilstrækkelig størrelse og vandoverflade. Vandtilførslen skal være mindst 20 liter pr. minut for at sikre, at koen kan drikke hurtigt. Gangareal Drikkekar R Optimal placering Det er bedre med flere drikkekar spredt i stalden end med få samlet. God plads omkring drikkekarrene er vigtigt Ved at placere drikkekar mellem malkestald og foderbord får køerne mulighed for at stille deres tørst efter malkningen (som følge af oxytozinudskillelsen). Placeringen må ikke føre til, at køerne blokerer udgangen fra malkestalden Hvis der er drikkekopper ved fanggitret, kan køerne fikseres længere. Det giver mindre konkurrence ved drikkekarrene når gitteret åbnes, hvilket især har betydning, når man fodrer med meget hø Det er vigtigt at vælge drikkekopper med stor vandtilførsel Placering af drikkekar ved smalle gangarealer kan begrænse køernes mulighed for at drikke nok på grund uro og utryghed Drikkekar skal være frostsikre Gangareal Drikkekar Fodergang Eksempel på en ideel fordeling af drikkekar i en stald. Drikkekar R Overblik for køerne, mens de drikker Når køerne drikker, skal de have frit udsyn til siderne. Karrene bør derfor ikke placeres for højt eller lavt i forhold til køernes størrelse. Helt frit tilgængeligt drikkekar er ideelt for køerne. Rene drikkekar giver køerne mulighed for at drikke hurtigt og uden stress. Det er ikke tilfældet med snavsede kar. Man kan begrænse forurening af drikkekar fra gødning ved at sætte en afstandsbøjle foran karret. Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning 7

8 Gangarealer bør være brede Gangarealerne forbinder de forskellige funktionsområder i stalden, så det er vigtigt, at køerne kan komme rundt uden problemer. Smalle passager og forhindringer gør det umuligt for køerne at vige for hinanden og holde den nødvendige respekt-afstand. Det kan føre til konflikter og skader. De kritiske steder i løsdriftsstalde er gangarealer og ved foderbordet. Et udeareal giver køerne bedre vilkår for at omgås hinanden og er et meget værdifuldt supplement til pladsen i stalden. Dimensionering Gangbredde ved foderbord Anbefaling Min. 5 m Bredde på gangarealer Min. 4 m Ch. 2,4 m DK 2,6 m Antal gennemgange Min 2 Min. 2 Bredde på gennemgange (envejsgennemgange) Afstand mellem gennemgange Min. 3 m (1 m) Max. 12, 5 m (ved 10 båse) Udeareal m 2 pr ko Min 4,5 m 2 EU-Øko 4,5 m 2 * De danske anbefalinger vedrører generelt køer uden horn. Det er vigtigt er at staldens samlede areal er stort nok. Derudover er der områder, man skal være særlig opmærksom på: gangareal ved foderbordet, gennemgange, udgang til udeareal og adgang til malkestald. Størrelsen på gangarealerne er afgørende for, hvor godt de fungerer. Et stort område begrænser konflikter og bruges mere af køerne. Jo bredere gangarealer, jo mindre risiko for skader. Ud over størrelsen spiller gangarealernes sammenhæng med de andre områder af stalden en rolle. En stald med let adgang til udeareal giver mere ro i flokken end en integreret stald, hvor der hele tiden er trafik mellem foderbord og liggeområder. Norm Ch. = Schweiz DK-anbefalinger * Ch. 3,2 m DK. 4 m (1 eller 2 rk.: 3,4 m (3,2 m)) Ch. 1,8 m med drikkekar 2,4 m DK. Tværgang: 2,5 m Tværgang med kobørste eller vandkar: 4 m Tværgang med både kobørste og vandkar: 5 m DK. ved 2- og 3-rk sengebådestalde: max. 20 senge, dvs. 25 m Ved flere end 3 rk.: 15. senge dvs. 18,75 m kunne ske ad mindst 1 bred gennemgang og ikke kun ad smalle envejsgange. Envejsgennemgange er uegnet for enden af foderbord og gangarealer Korte afstande mellem gennemgange giver uro i liggeområder. Store afstande gør det vanskeligt for køerne at vige for hinanden især på fodergangen Med en bred (foder)gang kan køerne vige for hinanden og derved undgå konfrontationer. Hvis der er f.eks. drikkekar i en gennemgang, skal den være tilsvarende bred. I dette tilfælde kunne drikkekaret have været drejet 90 grader, så der blev mere plads til passage. Smalle gange kan i mange tilfælde gøres bredere, f.eks. ved at sløjfe en sengeboks Envejs-gennemgange bør ikke være længere end en sengeboks for at forhindre, at en ko bliver fanget mellem en ko forfra og en bagfra, eller at en enkelt ko blokerer gennemgangen Forbindelsen mellem to staldområder bør Smalle passager kan let blokeres af en enkelt ko. 8 Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning

9 Udformning af gangarealerne R Ingen blindgyder Gange smallere end 4,5 m, der ender blindt, giver ikke køerne muligheder for at vige for hinanden. I hele stalden bør der være mulighed for at køerne kan gå rundt. I bestående stalde kan man lave flere gennemgange ved at fjerne sengebokse eller ved at åbne nye udgange. R Ingen hindringer ved gangarealerne Forhindringer gør det ikke kun sværere for køerne at vige for hinanden, men øger også risikoen for at de skader hinanden. Enkeltbokse/ Kalve Afspærring af udgang fra malkestald Malkestald 1 Fodergang Afspærring til opsamlingsområde Gangareal Opsamlingsområde 2 Afspærring til opsamlingsområde Afspærring til opsamlingsområde Opsamlingsområde 2 Gangareal Man bør undgå blindgyder som f.eks. en gang (1) foran malkestalden eller afspærret gennemgang i opsamlingsområdet (2). En uhensigtsmæssig placering af f.eks. en kobørste hæmmer den frie passage i stalden. R Attraktive gangarealer En udeplads giver køerne mulighed for få mere plads omkring sig, undgå konfrontationer og få lys og luft. Foderhække, drikkekar, kobørster og udendørs liggepladser øger arealets popularitet. Disse ting kan dog også øge konkurrencen om dem og bør derfor placeres i et område af pladsen. Roterende kobørster øger køernes velbefindende og hygiejne. Et udeareal er vigtigt for køernes trivsel og bruges uanset vejret. R Skridsikkert underlag Et skridsikkert underlag gør, at køerne hurtigt kan flytte sig. Det gør dem mere trygge når de ved, at de let kan bevæge sig væk fra højere rangerende køer. Et fedtet lag (af gødning, foder, jord m.m.) og spalter kan gøre underlaget glat uanset overfladen. På meget belastede steder, f.eks. ved udgangen, kan det være en fordel at lægge gummimåtter. R Undgår ramper og trapper Ramper og trapper er for køerne forbundet med stress og usikkerhed. Hvis man ikke kan undgå niveauforskelle, er det bedre med en trappe (med skridsikker overflade) end med en rampe. Trappetrinnene bør være brede, så det er let for køerne at se dem oppefra. Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning 9

10 Liggeområder: Udformningen er afgørende Man kan skelne mellem frie liggeområder (dybstrøelse, udtrædestald) og sengebåse. På frie liggeområder er der gode muligheder for køerne at vige og flygte. For lavt rangerende køer er det dog en ulempe, at de ikke i samme grad er skjult for dominerende højtrangerende køer. Det kan føre til, at de ikke får ro nok til at hvile sig. I sengebåse ligger køerne mere beskyttet mod forstyrrelser og angreb fra andre køer. Sengebåse er dog kun velegnede til køer med horn, hvis det er muligt for køerne at flygte fremad til en mellemgang eller (mindre ideelt) til en sengebås overfor, hvis de bliver truet/angrebet bagfra. Ingen af systemerne kan derfor siges at være bedst til køer med horn. Det afgørende er, hvor godt liggeområderne passer til køerne, hvad enten det er dybstrøelse eller sengebåse. En komfortabel liggeplads giver ro i flokken, fordi den giver køerne lyst til hurtigt at lægge sig og blive liggende længe. Dimensionering Anbefaling Norm, Ch. = Schweiz, DK-anbefaling* Dybstrøelsesareal Liggeareal pr ko 8,0 m 2 Ch. 4,5 m 2 / DK. 6,5 m 2 Sengebåse 1 Sengebåslængde (inkl. plads til hovedet, når koen rejser og lægger sig) 3,0 m op mod en væg (inkl. 1 m til hovedet, når den rejser sig) 2,5 m når boksene ligger hovedmod-hoved) Ch. 2,4 m / DK. 3,0 m mod væg (inkl. 45 cm hovedplads) Ch. 2,2 m / DK. 2,85 m 2 Liggepladslængde Min. 1,85 m Ch. 1,85 m / DK. 1,8 m Sengebåsbredde 1,2 m Ch. 1,2 m / DK. 1,3 m 3 Nakkebom: højde over liggeflade 1-1,2 m Ch 1-1,2 m (anbefaling) / DK. 1,2 m 4 Nakkebom: diagonal afstand til bagkanten 1,9-2 m 1,9-2 m (anbefaling) 5 Sengebåsbøjler: afstand mellem underkanten 40 cm Ch. 40 cm** og underlaget 6+7 For- og bagkant: højde over liggeoverflade 10 cm Ch. 10 cm / DK 25 cm Forholdet mellem antal dyr: antal sengebåse 1:1,1 til 1:1,2 Ch. 1:1 / DK. min 1:1 * Kilde: Indretning af stalde til kvæg. Danske anbefalinger. Bemærk: vedrører generelt køer uden horn. Se litteraturliste side 20. ** Gælder for mellemstore køer med skulderhøjde cm Nakkebom Plads til hovedt, når koen lægger sig og rejser sig En fleksibel nakkebom, f.eks. en kæde forankret med en fjeder, gør det nemmere for koen at undvige fremad. Bagkant 1 Brystkant 10 Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning

11 Udformning af dybstrøelsesområder R Strukturering påvirker flokkens adfærd På et aflangt dybstrøelsesområde bliver køerne mindre forstyrret end på et kvadratisk Hvis der mangler en inddeling af området, kan en enkelt højtrangerende ko gå tværs over området og jage alle de andre køer op Ved inddeling i for små områder kan en enkelt ko kontrollere et område Det man bruger til at inddele området med (kæde, rør eller andet) skal placeres så højt, at køer i nødstilfælde skal kunne komme under og slippe væk, så de ikke prøver at springe over (med risiko for yverskader) Inddelingen må ikke skabe blindgyder Det letter udmugningen, hvis inddelingerne er fleksible eller lette at fjerne R Udtrædestald er problematisk I udtrædestalde kan der være en konflikt mellem den krævede tykkelse på underlag (der er uens på liggeområdet) og pladsbehovet hos køer med horn, der har brug for, at alle kan ligge ned i længere tid samtidig. En inddeling af liggeområdet kan give køerne mere ro. Køerne skal kunne komme over eller under hegnene i en flugtsituation. Udformning af sengebåse R Dybe båse mest populære Dybe bokse bliver foretrukket af køerne frem for høje bokse og giver færre hudskader. R Udgang foran boksen Sengebåse med god plads foran hovedenden (uden spærrebom) giver køerne mulighed for at slippe ud foran, hvis de bliver truet bagfra. Flugtvejen foran sengebåsene bliver erfaringsmæssigt kun brugt af et par køer til at opholde sig i de andre bruger den kun i nødstilfælde. Der er derfor sjældent behov for at rengøre flugtområderne. Med en flugtvej fremad er en sengebås ikke en blindgyde, som køerne kan blive fanget i. R Funktionel nakkebom og sengebøjler Nakkebommen bør placeres, så køerne uden problemer kan rejse sig og slippe ud under den og samtidig skal den være placeret, så den styrer, hvordan de ligger i boksen. En fleksibel nakkebom (f.eks. kæde) giver bedre dyrevelfærd end en fast og gør det nemmere for køerne at slippe væk fremad. Fleksible sidebøjler (ophængt i hængsler) giver også mulighed for flugt til siden. Ved 2 rækker sengebåse uden afspærring imellem kan køerne flygte fremad og nødvendigt også, hvis der ligger en ko overfor. Kombination af løsdriftssystemer Venstre: kombinationen af dybstrøede liggeområder (bagest) og sengebåse (forrets) Højre: kombination af et smalt (ca. så bredt som længden på en sengebås ) liggeområde med dybstrøelse, her med en svag hældning som i udtrædestalde Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning 11

12 Rolige tilstande er vigtige ved malkning og opsamlingsplads I forbindelse med malkningen kan der opstå belastende situationer for køerne. Som regel bliver køerne gennet sammen på opsamlingsområdet og står tæt sammen. I malkestalden står køerne lige ved siden af hinanden og har de andres horn lige ved siden af sig. I forbindelse med malkningen kan der opstå kritiske situationer, hvis en ko blokerer udgangen i stedet for hurtigt at gå hen til foderbordet, eller angriber en ko, der allerede står fikseret i fanggitteret. Dimensionering Opsamlingspladsen skal være så stort, at køerne kan undvige hinanden Med en stor opsamlingsplads er det mere sandsynligt, at man må hente køerne ind til malkeanlægget. Opsamlingsplads pr. ko * Bemærk: vedrører generelt køer uden horn. Anbefaling Størst muligt (stald uden ædeområde) Norm Ch.-anbefaling: 1,8 m 2 pr ko / DK-anbefaling*: stor race: 1,5 m 2 pr ko, jersey 1,35 m 2 Køerne bliver stresset af at stå presset tæt sammen. Når køerne ofte er rolige i denne situation kan det skyldes angst. Udformning af opsamlingspladsen R Velegnet form En mere kvadratisk opsamlingsplads giver køerne bedre undvigemuligheder end en smal Ved afgrænsning af opsamlingspladsen må der ikke opstå blindgyder (se tegningen side 9) Man kan klare situationen ved at fiksere alle køerne og tage dem ind i til malkning enkeltvis eller i grupper Fordele: Mindre risiko for at de skader hinanden Giver mulighed for at give hver ko en fast ædeplads Tættere kontakt med den enkelte ko Foran malkestalden bør der være så meget plads, at køerne kan undvige hinanden. For meget plads kan dog gøre det besværligt at få køerne ind til malkningen Vente i fanggitteret en mulighed for små besætninger og ved ombygning Alle køerne fikseres samtidig: giver bedre mulighed for at styre deres fodring Ulempe: Mere arbejde Vigtigt: efter malkningen skal der ligge frisk, godt foder, så køerne igen går hen til foderbordet R Strukturer i opsamlingspladsen Indretninger som kobørster, sliksten og sengebåse gør det lettere for køerne ikke at gå i vejen for hinanden. Det må dog ikke give anledning til konkurrencesituationer. Hvis der er liggemuligheder i opsamlingsområdet, skal man måske hen og hente køer til malkning R Overblik fra malkestalden til køerne på opsamlingsområdet og ved foderbordet Hvis den der malker kan se køerne i stalden (evt. ved hjælp af et videokamera), giver det en god mulighed for at opdage problemer og løse dem. 12 Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning

13 Indretning af malkestalden R System med adskilte pladser (tandemsystem) I tandemsystemet har hver enkelt ko en uforstyrret plads og kan ikke trues af andre Gruppemalkeanlæg egner sig ikke så godt til køer med horn, da de står så tæt ved siden af hinanden og kan få skader. I en tandem-malkestald står køerne uforstyrret af andre køer. Malkeren har et godt overblik og god kontakt med hver enkelt ko. Ved side-by-side-typen står køerne meget tæt med deres horn. De er bedre beskyttet mod skader, hvis man sætter skjold op mellem deres hoveder. Forskellige malkesystemer og deres egnethed til køer med horn Enkeltmalkepladser Egnethed Fordele Ulemper Tilpasning Tandemsystem òòòòò Mange skridt for malkeren i store malkestalde AMS malkerobot òòò Malkesystemer til grupper Side-by-side (Parallelsystem) Godt overblik over den enkelte ko Mulighed for tæt kontakt med køerne Køerne kan blive malket, når de vil (højtrangerende) eller når der er plads (lavtrangerende). Ingen opsamling. Mange data på pc. Ingen syns- eller fysisk kontakt med køerne. Kan føre til mindre tamme køer. Det øger behovet for at pleje kontakten mere intensivt på andre tidspunkter. òò Mindre pladskrævende Meget dårligt overblik over de enkelte køer Køerne kan skade hinanden, fordi de står så tæt I gennemgangs-systemer bør der lukkes af mellem pladserne Ind- og udgang skal sikres mod blokering af højtrangerende køer. Hovedbeskyttelse mellem pladserne Evt. tilpasning af konstruktionen til køer med horn Sildeben òò Mindre pladskrævende Køerne kan føle sig truet og skade hinanden. Godt overblik over køerne. Der er ikke her taget hensyn til, hvor egnet malkesystemet er i forhold til besætningens størrelse. Plader i hovedområdet for at adskille malkepladserne Malkning af køer i fanggitter eller bindestald Når man malker, mens køerne står i fanggitter eller bindestald, får køerne en uforstyrret malkning: ingen uro ved ventepladsen eller i malke stalden. Det giver de samme fordele, som når man bruger fanggitteret som venteplads. Fordele: Ingen kamp ved foderbordet efter malkningen Ingen angreb på allerede fikserede køer I bindestald kan køerne få dækket deres vandbehov, mens de venter og bliver malket Ulemper: Dårligere arbejdsstillinger Dårligere hygiejnebetingelser Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning 13

14 Rolig håndtering fremmer udvikling af en harmonisk flok Driftsledelsen og menneske-dyr-forholdet er afgørende for forholdene i besætningen og dermed for, hvor godt køerne trives med hinanden. Man kan gøre flere ting for at nedsætte konkurrencen mellem køerne og dermed uro i flokken. Det gælder også selv om staldforholdene ikke er optimale for køer med horn. Et godt kendskab til dyrene og deres indbyrdes forhold er nødvendigt for, at man hurtigt kan opdage og løse problemer. Grundlaget er en rolig omgang med dyrene. Generelle forhold R Faste rutiner i stalden Køer er vanedyr. Det er derfor bedst at staldarbejdet altid følger sammen rytme og rækkefølge. R En høj grad af opmærksomhed Det er lettere at opdage problemer i tide, hvis man har kontrolrutiner og giver sig tid til at iagttage dyrenes individuelle og fælles adfærd R Funktionsdygtig staldindretning For at forebygge problemsituationer og skader er det vigtigt, at staldinventaret fungerer. Defekte dele, f.eks. på fanggitteret, bør derfor repareres hurtigt. Tiltag i forbindelse med foderbordet og under fodringen Når man giver kraftfoder eller andet meget attraktivt, f.eks. gulerødder, på foderbordet, er det vigtigt at alle køer er fikseret før fodringen og slippes fri samtidigt. R Fodring efter køernes artbestemte behov Fodring, der tager udgangspunkt i køernes artbestemte behov, dvs. strukturfoder af god kvalitet, gør køerne mere rolige og mere ligevægtige Mætte, velfodrede køer er lettere at få til malkestalden, hvis de får lidt kraftfoder under malkningen. R Fiksering i faggitteret ved fodertid For at få en stor foderoptagelse med mindst mulig tørst (og dermed mindre konkurrence efter fodringen) må man finde frem til, hvor lang tid køerne skal være fikseret Flere gange fiksering hver dag (f.eks. med en ekstra fodring midt på dagen) gør det muligt at få længere uforstyrret ædetid uden tørst Hvad gør man ved problemer ved foderbordet? Efter malkningen kan man give køerne frisk attraktivt foder, så de hurtigt går til foderbordet Man skal sikre sig, at låsen fungerer i alle pladser i faggitteret. Som en nødløsning kan man manuelt binde køer der, hvor fanggitteret ikke fungerer. Risikoen er, at man glemmer at løsne dem igen, og så er de udsatte for angreb fra andre køer Man kan vælge at fiksere køerne relativt længe, så alle får tid til at æde sig mætte Man kan slippe enkelte køer eller grupper af køer løs inden resten men det kræver opsyn for at hindre skader. Tiltag i forbindelse med malkningen R En rolig atmosfære er vigtig En rolig og venlig håndtering af dyrene får dem til at slappe af og lægge mælk ned. Det forebygger stress og skader R Ingen sultne køer på opsamlingspladsen Sultne køer er mere aggressive R Ingen fodring under malkningen Køer æder normalt ikke, mens de giver mælk. Lidt lokkemad gør det lettere at få dem hen til malkestalden, men giver også mere uro på opsamlingspladsen 14 Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning

15 Køerne skal kunne gå sikkert R Skridsikkert underlag Et ru betongulv hindrer, at køerne glider (kan også være gummimåtter) Gulvet bør renses ofte og grundigt for at undgå, R Tag hensyn til køernes karakter ved avlsvalg Eget opdræt bør komme fra godmodige køer og rolige og omgængelige tyre Det er vigtigt at vælge kvier fra gode førerkøer Ængstelige dyr kan skabe nervøsitet og probleat der dannes et fedtet lag, der gør det glat Stenmel på gangarealer gør dem mere skridsikre. Ved stærk frost er finthakket strå godt Grundlag for en vellykket indslusning R Begræns tilkøb af køer Tilkøbte køer er erfaringsmæssigt vanskelige at integrere i flokken, da alt i stalden er nyt for dem. R Omgruppering med kontakt En behovsreguleret fodring gør det ofte nødvendigt at ændre på grupperingen af køerne, og det forandrer rangstrukturen i besætningen. Det giver færrest problemer, hvis køerne kan holde synskontakten, og endnu bedre den fysiske kontakt, på trods af omgrupperingen. R Lille udskiftning Jo færre nye dyr, der kommer ind i flokken, jo mere stabil bliver dens sociale struktur. Det er med til at forebygge problemer køerne imellem. Antallet af nye køer i flokken bør derfor begrænses. Når nye dyr skal indlemmes i flokken er det en fordel, at de bliver introduceret ved at gå tæt på flokken i en afgrænset del af stalden eller i bokse sammen med goldkøer. Hvordan lettes indslusningen af nye dyr i flokken? Undvigeplads vigtigt Det er optimalt at indsluse dyrene i den periode, hvor køerne er på græs. Hvis man indsluser nye dyr, mens køerne er på stald, er det bedst at der er adgang til udeareal, og at de nye køer ikke fra starten bliver lukket sammen med de andre på opsamlingsområdet. Skabe kendskab til stalden og omgivelserne Man skal være opmærksom på, at de nye dyrs stress øges, hvis de både skal lære en ny stald at kende og finde deres plads i hierarkiet. Det er en stor fordel, at der er samme type inventar (fanggitter, sengebåse) i ungdyrstalden som hos køerne, så de nye køer kender det. Nye køer kan i en periode sættes sammen med goldkøer eller i et roligt område af stalden, så de vænner sig til dens lugt og lyde. Nye køer kan introduceres til stalden, mens flokken er på græs. Giv mulighed for beskyttet kontakt Nye køer og flokken kan præsenteres for hinanden ved at placere de nye i en boks et sted i stalden, så de to grupper kan se, lugte og røre hinanden. Gradvis integration er bedst: luk de nye køer ind i stalden, først nogle timer, dernæst en dag og så om natten. Vælg gunstige tidspunkter Vælg tidspunkter, hvor man har tid til at iagttage og evt. gribe ind. Det skal være i god tid før kælvningen. Hviletiden om morgenen. Slib eller klip spidserne på de nye køers horn og på aggressive køer inden de lukkes ind til flokken. Husk at afrunde de afkortede horn, så de ikke har skarpe kanter. Støt de nye dyr i flokken Er det bedst at integrere nye dyr enkeltvis eller i grupper? Der er forskellige erfaringer. Ved at sætte grupper af nye dyr ind, fordeler man indslusningstrykket på den enkelte. Til gengæld er det lettere at holde øje med et eller få nye køer i flokken. Nervøse nye køer skal have særlig støtte og længere indslusningstid. Det er en hjælp for de nye i flokken, at de slippes fri af fanggitteret før de andre. Undgå, at der er enkelte køer uden horn i flokken. Udvikling af flokken R Højt aldersgennemsnit med jævn aldersfordeling De ældre, højtrangerende køer har stor indflydelse på den sociale struktur i flokken. Det er derfor vigtigt, at de En stor andel unge køer kan føre til flere konflikter. mer i flokken, fordi de ved deres ængstelige eller paniske adfærd udløser angreb fra andre køer. Det kan være nødvendigt at sælge eller slagte køer, der skaber for meget uro i flokken. R En tyr i flokken En foldtyr kan virke beroligende på flokken, fordi den overvåger dem. Brunstige køer, der ellers ofte skaber uro, giver færre problemer med en tyr i flokken. En tyr kræver, at staldinventaret er solidt, og at der er en separat boks til den. Fanggitteret skal være bredt nok til, at den kan bruge det, også når den bliver ældre og større. En foldtyr skal have et roligt temperament og må ikke være aggressiv over for køerne eller mennesker. Man skal være særlig opmærksom, hvis der er flere personer, der passer køerne og dermed er fremmede for tyren. Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning 15

16 Relationer mellem mennesker og dyr Køerne får positive erfaringer med mennesker, når man strigler og klapper dem og taler med dem. Det er særligt vigtigt at pleje kontakten, mens kalvene er helt små. R Rolig omgang med køerne En hyppig og positiv kontakt med kalvene er et vigtigt grundlag for at skabe en god relation til flokken Fysisk kontakt kombineret med at man giver køerne lækkerbiskener og klør eller strigler dem øger deres tillid og gør dem nemmere at håndtere Det forebygger angst hos dyrene, at man opfører sig konsekvent og forudseeligt Man skal give dyrene tydeligt besked, når de skal flytte sig, uden at straffe dem Det er vigtigt at tage hensyn til rangordenen, når man skal drive flokken, skifte fold, spærre af eller andet R Hyppig og positiv kontakt fra starten De første timer af kalvens liv er særlig gunstige til at etablere en personlig kontakt, så den bliver fortrolig med en. Også mens kalven stadig patter moderen, kan man give den mælk af en pattespand mindst en gang om dagen for at styrke kontakten Når man vænner ungdyr til at stå bundet i kort tid ad gangen og være fikseret i fanggitter, er det lettere at komme til dem og evt. klø eller strigle dem. Hvis man giver dem grime på og fører dem rundt en gang imellem, vænner de sig til at blive ført. Det gør det væsentligt lettere at håndtere dem uden de bliver stressede. R Pasning af helst få personer Køerne kan lettere forudse staldpersonalet reaktioner, og omvendt, hvis der er et fast personale, der håndterer dem. Forhold vedr. den enkelte ko Hvis hornspidserne bliver klippet af er det vigtigt afrunde med en fil, så kanterne ikke er skarpe. R Regulering af hornspidser Risikoen for skader er væsentlig større fra spidse horn end fra afrundede horn. Når en ko for afkortet sine horn, bliver den mere forsigtig (obs. Pas på ikke at klippe/slibe så meget, at der går hul ind til blodårer og nerver). Dens pladsbehov bliver indskrænket, hvilket især kan virke beroligende på aggressive køer. Behandling af hornene er symptombehandling - årsager til skader fra horn forsvinder ikke. Hornkugler i messing med gevind kan skrues på og beskytter mod en del skader. Kuglerne kan genbruges. R Isolér brunstige køer Det giver mere ro i flokken, hvis man kortvarigt isolerer brunstige køer Brunstige køer må under ingen omstændigheder bindes fast i en sengebås. R Opdrage på køerne, når der er problemer Hvis man har flokkens tillid og respekt, kan man opdrage på den. Hvis der opstår alvorlige problemer i flokken, er det vigtigt man er tydeligt og tålmodigt til stede i stalden. Man kan prøve at irettesætte aggressive køer med stemmen, men ikke med en stok. Virkningen kan brede sig til lavererangerende køer. R Håndtering af aggressive køer Man kan berolige koen ved at strigle den og aflede dens opmærksomhed I problematiske situationer er det nyttigt at begrænse deres kontakt med de andre køer. Man kan f.eks. tage koen ind til malkning som den første og derefter fiksere den i fanggitteret. Når den står i malkestalden eller ved foderbordet, skal den ikke stå ved siden af lavtrangerende køer. I hårdnakkede tilfælde kan man sætte den i en enkeltboks (med mulighed for kontakt med de andre køer) en kort periode Det anbefales at sælge eller slagte køer, der ofte skaber konflikter eller skader andre køer Aggressivitet i flokken, ikke kun hos enkelte dyr, opstår ofte i specielle perioder (f.eks. i goldperiode eller ved sundhedsproblemer). I disse tilfælde må man finde frem til årsagerne for at kunne løse problemerne Vigtigt: Flokken reagerer ofte hurtigt på ændringer i landmandens/driftslederens humør og psykiske balance. Det er vigtigt at se på denne sammenhæng, når man søger efter årsager til problemer i besætningen. 16 Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning

17 Gruppedannelse af ungdyr Indretning af stalden og håndtering af ungdyr med horn er de samme som for dyr uden horn. Der er dog nogle størrelsesforhold, der er anderledes. R Grupper af jævnaldrende dyr Det giver mindre uro, når man holder de unge dyr samlet i aldersgrupper og lader dem gå sammen med dem, de trives godt med I grupper med små aldersforskelle, og især størrelsesforskelle, bliver de yngste/mindste dyr ikke hele tiden fortrængt af de større Når man laver ensartede aldersgrupper, får man en bedre mulighed for at tilpasse staldforholdene til dyrenes størrelse. Det reducerer omkostninger til ændringer af fanggitter, sengebåse m.m. Mindre grupper er lettere at overskue, og det er nemmere at holde kontakt med de enkelte dyr. R Hold øje med voksende hornstørrelse De almindelige normer for fanggitter gælder, så længe dyrenes horn er små. Når dyrene bliver større, skal man tilpasse fanggitteret til de mere pladskrævende horn. Hvis der er dyr af meget forskellige størrelser i gruppen, er det en fordel at lave et skjul ved ædepladsen og liggeområdet. Det giver de mindre dyr mulighed for at være i fred. R Fiksering ved foderbordet giver madro Fanggitteret skal være egnet til køer med horn og fungere rigtigt med særlig fokus på at låse og åbne fælles og individuelt. Køernes reaktion på at fremmede nærmer sig anvendes som tryghedstest. Det er tegn på en høj grad af tryghed i besætningen, at dyrene accepterer berøring af fremmede. Ungdyr af samme alder og størrelse trives godt sammen, og er et grundlag for en harmonisk besætning. R Separate enkeltbokse Man kan forebygge problemer ved at tage brunstige dyr ud af gruppen og sætte dem i en enkeltboks Dyr, der skal sluses ind i flokken, kan i starten sættes i en boks, der er placeret, så dyrene kan have fysisk kontakt med hinanden. R Forebyg skader på mennesker Det er erfaringsmæssigt sjældent mennesker bliver skadet af køer med horn. Det er typisk uheld, der skyldes uopmærksomhed eller pludselige situationer, hvor en eller flere køer bliver forskrækket og reagerer i panik. Man skal desuden være særligt opmærksomme ved håndtering af køer med små kalve. For at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø bør man Opbygge et tillidsforhold til dyrene lige fra fødslen Styrke forholdet med nærvær, fysisk kontakt og godbidder Være særlig opmærksom på aggressive dyr og evt. sælge eller slagte dem Omgås dyrene roligt og konsekvent Være opmærksom på flokkens stemning og bevægelser Have tilstrækkeligt mange mandehuller og låger Det er særligt vigtigt at sætte medarbejdere grundigt ind i god håndtering af køer med horn. Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning 17

18 Ombygningseksempler fra praksis Byggeprojekter skal næsten altid tilpasses individuelle situationer og behov. De følgende eksempler kan beskrive muligheder i forbindelse med ombygning og nybygning, og kan bruges som inspiration. Foderbord Bygning af et foderområde (a) og udnyttelse af foderbordet (b) med bygning af en sengehal Fodergang/gangområde Bestående foderlager Bestående bindestald a b Foderbordet bliver bygget ved det bestående foderlager (a) (hølager)eller man bruger det gamle foderbord i den bestående (binde-)stald, hvis dens liggeplads og gang tilsammen er bred nok (5 m). En anden mulighed er at brække væggene (helt eller delvist)ned og kun lade stolperne stå, så der kommer mere luft og lys ind, og der bliver flere udgange. Der bliver bygget en liggehal i tilknytning til gangområdet Malkestalden bliver integreret i liggehallen eller får plads i den bestående bygning Gang Malkestald Nybyggeri Bestående Overdækket Mælkerum/kontor /evt. kalve Det åbne område af gangområdet er i denne stald meget smalt og kunne gøres bredere, alt efter hvilke krav, der skal opfyldes. Foderbord Ombygning af liggeområdet i en bestående bygning og indretning af et foderområde Liggeområdet kan laves som dybstrøelse eller sengebåse, afhængig af udformningen og pladsen i de bestående bygninger Foderområde og malkestald bliver bygget til og indrammer gangområdet Fodergang/gangområde Gang Gang Malkestald Nybyggeri Bestående Overdækning Da gangarealet er forbundet med foderarealet, giver det en bredere fodergang 18 Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning

19 Eksempler på nyt byggeri Dybstrøelsesstald med integreret løbegård / gangområde Dybstrøelsesområdet, malkestalden og fodergangen omslutter gangområdet /løbegården Dybstrøelsesområdet kan også bruges til kalve eller ungdyr, alt efter behov. Dybstrøelse/liggeområde Fodergang/gangområde Malkestald Foderbord Nybyggeri Overdækning Oven over liggeområdet kan man have halm eller andet liggende. Sengebåsstald med tilhørende gangområde Rækken af sengebåse ligger mellem fodergangen og gangområdet/løbegården, og det samme gør malkestalden. Foderbord Fodergang Enkeltbokse Malkestald Gang Kraftfoder Mælkerum Gangområde Man kan adskille fodergangen fra liggeområdet ved at sætte en fast væg op foran sengebåsene. Bemærk, at der er en flugtvej foran boksene. Nybyggeri Overdækning Udgifter til staldbyggeri til køer med horn De anbefalede dimensioner i dette hæfte er større end de minimalnormer, der ellers bruges. Det vil betyde dyrere staldbyggeri, og det gælder også for ombygninger. Forskellen kan være meget forskellig fra byggeri til byggeri. I en åben staldtype med integreret gangområde er forskellen begrænset. I en overdækket stald bliver forskellen større. Når man bygger til køer med horn tager man udgangspunkt i dyrenes behov for at udleve deres artstypiske adfærd. Man kan derfor forvente, at en sådan stald vil virke positivt på køernes trivsel. Malkekøer med horn i løsdriftsstalde. Anbefalinger om pasning, pladsforhold og staldindretning 19

20 Malkekøer med horn i løsdriftsstalde Dette hæfte indeholder en række detaljerede råd og anbefalinger om hvordan man kan skabe god velfærd for dyr og mennesker i malkebesætninger med horn. De fleste anbefalinger er også relevante for ammekøer og stude. Den korte udgave af indholdet er følgende anbefalinger: Tid til iagttagelse og fysisk kontakt. Det starter med god kalvepleje. Ekstra god plads i stalden. Et udeareal er vigtigt. Sørge for at ingen gange ender blindt, så køerne altid kan komme væk. Undgå situationer, der kan gøre dyrene angste. Uro i flokken øger risikoen for skader. Fanggitre skal de være af den svenske type uden nakkebom, så køerne hurtigt kan få hovedet fri og gå væk. Sengebåse bør have flugtmulighed fremad. Avl og sanering af besætningen med fokus på rolige, sociale dyr og en harmonisk flok. Give kraftfoder ved malkningen eller når alle dyr er fikseret for at undgå kamp om det ved foderbordet. Kolofon Udgivet af Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Økologiens Hus, Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, Udarbejdet på grundlag af Merkblatt 2011 Laufställe für horntragende Milchkühe * fra Forschungsinstitut für biologischen Landbau (FiBL), Ackerstrasse, CH-5070 Frick, Schweiz, og erfaringer fra projekt Bedre velfærd i malkebesætninger med horn i 2011, finansieret af Fonden for økologisk landbrug. Forfatter af den schweiziske udgave: Claudia Schneider, FiBL Oversat og bearbejdet af Klaus Loehr-Petersen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug * Tysk udgave udgivet i samarbejde med Bioland Beratung, Tyskland, Kompetenzcentrum Ökolandbau Niedersachsen (KÖN), Tyskland, Bio Austria, Østrig Demeter Schweiz Institut für biologesch Landwirtschaft an Agrarkultur, Luxemburg Foto: Klaus Loehr-Petersen: Side 1, 2, 3 (2.), 5 (1., 2.), 6 (1., 2., 4.)7 (2.), 9 (3.), 10, 11 (2., 3., 5.), 12 (1.), 13, 14, 16, 17 (1.), Claudia Schneider: Side 3, 4 (2.), 5 (3.-6.), 6 (3.), 7 (1., 3.), 8 (1.,2.), 9 (1.,2.), 11 (1.,4.), 12 (2.), 15, 17 (2.), 18 (2.), 19 Silvia Ivemeyer: side 4 (1.), 5 (6.), 8 (3.), Anet Spengler Neff: side 18 (1.) Rebekka Schmidt: side 17 (3.) Supplerende litteratur The relationship between attitudes, personal characteristics and behaviour of stockpeople and subsequent behaviour and production og dairy cows. Waiblinger, S., C. Menke, G. Coleman, 2002: Applied Animal Behaviour Science 79 (2002) Understanding the cow the central role of human-animal relationship in keeping horned dairy cows in loose housing Susanne Waiblinger, Ton Baars, Christoph Menke, (2000) (http:// Die Mensch-Tier-Beziehung bei der Laufstallhaltung von behornten Milchkühen Susanne Waiblinger, Detlef W. Fölsch (1996) Indretning af stalde til kvæg Danske anbefalinger. Landbrugets Rådgivningscenter, 2001: Lokaliseret på internettet på adressen:

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg

Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg Arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg 1 FORORD 2 Pjecen om arbejdsmiljø ved håndtering af kvæg er udarbejdet for Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, Bar Jord til Bord i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Din partner i stalden

Din partner i stalden Din partner i stalden Jyden 90 års erfaring 1923 2013 One company four brands Samarbejde med Jyden giver dig en mulighed for at vælge imellem fire individuelle brands. Vores brands tilbyder forskellige

Læs mere

Sådan passer du heste

Sådan passer du heste Sådan passer du heste 1 Pjecen fortæller, hvordan du giver din hest den bedste pasning og pleje 10 gode råd Vær kritisk, når du vælger opstaldningssted, og tænk primært på din hests behov Sørg for, at

Læs mere

Verificering af faste priser i forbindelse med moderniseringsordningen: kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver

Verificering af faste priser i forbindelse med moderniseringsordningen: kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen Verificering af faste priser i forbindelse med moderniseringsordningen: kvægstalde Pedersen, Michael Friis; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015 Document Version Forlagets

Læs mere

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg

Helge Kromann. Bygningskonsulent, kvægstalde. Randers, Viborg og Vildbjerg Helge Kromann Bygningskonsulent, kvægstalde Disposition: Indledning Staldanlæg Starterstalde Slutstalde Nye trends inden for staldsystemer Anvendelse af eksisterende bygninger Priseksempler Afslutning

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Kvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve

Kvæg nr. 54 2009. FarmTest. Slutstalde til slagtekalve Kvæg nr. 54 2009 FarmTest Slutstalde til slagtekalve Titel: Slutstalde til slagtekalve Forfatter: Konsulent Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Review: Layout: Kvæg Jens Bech

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 78 2010. Billigt byggeri KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 78 2010. Billigt byggeri KVÆG FarmTest Kvæg nr. 78 2010 Billigt byggeri KVÆG Billigt byggeri FarmTest Kvæg nr. 78 juni 2010 Forfattere Claus Bertelsen, Peter S. Kristiansen og Rasmus Nielsen LRØ ByggeRådgivning, Horsens Review Mads

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Dansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde

Dansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde Dansk Kvæg Kongres 2009 Fleksible staldsystemer til kødkvæg Helge Kromann Bygningskonsulent kvægstalde Fleksible staldsystemer til kødkvæg Billigt Funktionelt Kan begge dele lade sig gøre? Fleksible staldsystemer

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde

Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om tilskud til modernisering af kvægstalde Dato 6. marts 2015 Side 1 af 6 NaturErhvervstyrelsen Center for Erhverv, Projektdesign Nyropsgade 30 1780 København V E-mail: projektdesign@naturerhverv.dk Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. - 1 - Indholdsfortegnelse Brugsanvisning 3 Brugervejledning 4 Før du kører ud på din første tur 4 Din første tur 5 Tilpasning af din cykel 6 Justering af sadel 6 Lås 6 Justering af styr 7 Håndbremse og

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Hovedinspektion af legepladsredskaber gennemført hos: Kildegårdsparken.

Hovedinspektion af legepladsredskaber gennemført hos: Kildegårdsparken. Hovedinspektion af legepladsredskaber gennemført hos: Kildegårdsparken. Af Kenneth Lohmann Cert. Legepladsinspektør Legepladseftersynet Poppelvej 21 4700 Næstved Danmark Tlf: 70 70 78 17 Mail: post@legepladseftersynet.dk

Læs mere

Sensorerne: SMART Madrassen er udbygget med én eller flere sensorer, som har kapacitet til at måle og sende informationer omkring:

Sensorerne: SMART Madrassen er udbygget med én eller flere sensorer, som har kapacitet til at måle og sende informationer omkring: Produkt navn: SMART Madrassen: Louisiane SMART og Innovative tekniske detaljer: Opfindelsen er en liggemadras (Louisiane komadras eller Pacific vandseng) til malke- eller kødkvæg med indbygget sensor,

Læs mere

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS Din løsning hver dag Vælg den automatisering som fungerer bedst for dig DeLaval automatisk malkesystem VMS Automatiserede løsninger gør din gård mere

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 STU - Dyr og Landbrug Præsentation af værkstedet STU Landbrug og dyr: På værkstedet Dyr og Landbrug får du mulighed for at arbejde med både dyrepasseropgaver og landbrugsopgaver.

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011.

Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Hereford racen er en lukket stambog. v/ Anni Søndergaard, Nibe. 11.10.2011. Denne artikel er en lille guide til opmærksomhedspunkter, når du læser en stamtavle på papir eller i Dyreregistrering, tiltænkt

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HEST

SÅDAN PASSER DU DIN HEST SÅDAN PASSER DU DIN HEST Den måde, hvorpå hesten bliver opstaldet og passet, har stor indflydelse på hestens velfærd. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvilke behov din hest har, inden

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse...6 1.2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund

Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Spørgeskema, adfærdsproblemer hund Ejeroplysninger: Dato: Navn: Adresse: Telefon: Hvor mange medlemmer består familien af: Skriv navne og alder på alle: Har du haft hund før? Ja hvilken race? Har du andre

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Skole- og dagtilbudsafdelingen. Tilsyn med legepladser i dagplejehjem. Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen

Skole- og dagtilbudsafdelingen. Tilsyn med legepladser i dagplejehjem. Norddjurs Kommune. Skole- og dagtilbudsafdelingen 1 Tilsyn med legepladser i dagplejehjem 2 Forord Alle børn skal kunne lege trygt på legepladserne i s dagpleje. Legepladserne skal derfor indrettes således, at der er mindst mulig risiko for, at børnene

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON

AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON AFSPÆRRINGSBALLONER UDVIDET BETJENINGSVEJLEDNING LÆS VENLIGST DENNE INSTRUKTION FØR BRUG AF AFSPÆRRINGSBALLON Ikke at følge instruktionerne og advarslerne for sikkert brug af afspærringsballoner, kan medføre

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji.

Jørn Iversen Rødekro Aps. Hydevadvej 48 Hydevad DK-6230 Rødekro Tel.: +45 74669242 Fax.: +45 74669294 e-mail.: iversen@ji.dk Web.: www.ji. Indholdsfortegnelse Brugsanvisning Side 2 Brugervejledning Side 3 Din første tur Side 4 Tilpasning af cyklen Side 4 Justering af sadel Side 5 Justering af ryglæn Side 5 Justering af ryglænets stabilitet

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Samlevejledning og brugsvejledning

Samlevejledning og brugsvejledning Vare nr. 956049 Samlevejledning og brugsvejledning til Silvan Aktivitetstårn Model B, TÜV-godkendt Læs denne vejledning grundigt igennem!! 1 Myndighedstegning Der skal søges om byggetilladelse, ved offentligt

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer

Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Økonomisk baggrundsnotat til teknisk udredning: Skrabere på gangarealer i stalde med malkekøer Generelle oplysninger Til beregninger af de økonomiske omkostninger ved anvendelse af de beskrevne teknologier

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

INSPEKTIONSRAPPORT LEGEPLADS

INSPEKTIONSRAPPORT LEGEPLADS INSPEKTIONSRAPPORT LEGEPLADS Rekvirent: Børnehaven Børnevej 1 1000 Børneby Inspektionssted: Børnehaven Børnevej 1 1000 Børneby Inspektionsdato: XX Inspektionsnr.: KMC 200X-XX Konsulent: Kim Munk Christensen

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Din personlige linseguide

Din personlige linseguide Gode råd om linser: 1. Vælg de linser der er sundest for dine øjne, passer bedst til din døgnrytme, dit arbjde og dine fritidsinteresser. 2. Brug kun anbefalede kontaktlinsevæsker. 3. Genbrug aldrig væsker.

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Stor styrke og lav vægt

Stor styrke og lav vægt Stor styrke og lav vægt MONTERINGSANVISNING BESKRIVELSE Murer- og reparationsstillads klasse 6/3 P6 er en nyudvikling inden for stilladser. Det er stærkt - det er sikkert og det er let. P står for Paschal

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater.

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater. Slutrapport SAF 5 WP3: Hygiejnisk fedtendehåndtering og dampsugning af bækkengang Dato 15. december 2013 Proj.nr. 2000244-1 Version 01 HCh Indledning Baggrund og formål Et af de steder på slagtekroppen,

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Verificering af faste priser i forbindelse med moderniseringsordningen: kvægstalde Pedersen, Michael Friis

Verificering af faste priser i forbindelse med moderniseringsordningen: kvægstalde Pedersen, Michael Friis university of copenhagen Verificering af faste priser i forbindelse med moderniseringsordningen: kvægstalde Pedersen, Michael Friis Publication date: 2015 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

DK... Guldmann plejeseng - Hjælpers Guide. Vers. 1.00

DK... Guldmann plejeseng - Hjælpers Guide. Vers. 1.00 DK...... Guldmann plejeseng - Hjælpers Guide Vers. 1.00 Indhold 1.00......... Guldmann plejeseng........................................... 3 2.00......... Sikkerhed....................................................

Læs mere

n i n d i v i d u e l l e l ø s n i n g e r n G o d t h å n d v æ r k i n y e t i d e r n v i g å r o p i f i n i s h! v/ Niels Jeppe Josefsen

n i n d i v i d u e l l e l ø s n i n g e r n G o d t h å n d v æ r k i n y e t i d e r n v i g å r o p i f i n i s h! v/ Niels Jeppe Josefsen v/ Niels Jeppe Josefsen n i n d i v i d u e l l e l ø s n i n g e r n G o d t h å n d v æ r k i n y e t i d e r n v i g å r o p i f i n i s h! B a n e p l a n e r e / S k r i d t m a s k i n e r / S t

Læs mere

Hund og børn. Lær hunden børnesprog

Hund og børn. Lær hunden børnesprog Hund og børn Hund og børn Ifølge Danmarks Statistik har ca. 450.000 danske familier hund, og i en stor del af disse familier er der børn. Der findes ikke nogen specielt børneegnede racer, men nogle racer

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema

2014 Tandteknikere. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema 2014 Tandteknikere Virksomhed: Afdeling: Dato: 14-08-2014 15:43 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperatur (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling

Læs mere