Da skolen tog form

Transkript

1

2

3 Da skolen tog form

4 Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

5 Da skolen tog form Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Aarhus Universitetsforlag a

6

7 Forord 5 Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år er et kulturhistorisk værk i fem bind skrevet af 12 forfattere. Fremstillingen dækker en mangfoldighed af offentlige og private skoler og behandler de skiftende vilkår, planer og ideer, forhandlinger og konflikter, der har været med til at forme børns skolegang. De fem bind skildrer skolens brogede hverdag og mange aktører, og det vil fremgå, at skolens historie er tæt forbundet med barndommens historie og med udviklingen i samfundet. Rammen vil være et Danmark, der har forandret sig fra et vidtstrakt rige med fjerne kolonier til en velfærdsstat i en globaliseret verden. Dansk skolehistorie er blevet til takket være en generøs bevilling fra Carlsbergfondet i perioden og med støtte fra Aarhus Universitet, hvor projektet har haft til huse på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Aarhus Universitetsforlag har været en vigtig sam arbejdspartner fra første idéudkast til færdig bogudgivelse. Også andre institutioner og en lang række personer har ydet værdifuld bistand undervejs, hvilket fremgår af takkeordet sidst i bindet. Det er vores håb, at Dansk skolehistorie vil blive læst af alle med interesse for skole-, barndoms- og kulturhistorie, og at værket vil give viden og inspiration til de mange mennesker, der til daglig er aktive i og omkring skolens verden. Emdrup, efteråret 2013 Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

8

9 Indhold Kapitel 1 13 Indledning Skolegang i Magleby Sogn i 1780 og Tidligere skolehistorie 16 En mangfoldighed af skoler 19 Børneskole til forhandling 20 Kontinuitet og forandring 24 Fem fortællinger 26 Kapitel 2 33 Skoleliv og arbejdsliv Landsbyskoler 33 Barndom mellem arbejde og skolegang 35 Med Søren og Karen i skole 37 Biskoppen og undervisningen på landet 41 Byernes skoler 43 Kapitel 3 49 Pædagogiske idealer og delte meninger Pædagogisk import og tilpasning 49 Uddannelse af almuebørn 52 Skolens indhold til debat 55 Rochow og læsebogen 57 Pædagogiske oversættelser 61 Den pestalozziske prøveskole 63 Uenighed om Pestalozzi 63 Kapitel 4 69 Reformforsøg Grev Schimmelmanns skoler 69 Skolegang efter godsejernes model 71 Landbrugsreformer og skolereformer 75 Nyordning i Hertugdømmerne 79 Den Store Skolekommission 82 Det provisoriske reglement Kapitel 5 91 Seminarier og nye lærertyper De traditionelle lærere 91 Seminariet i Kiel 93 Debat om lærerkvalitet 95 Læreruddannelse på Blaagaard 97 Seminarier til fortsat debat 99 Præstegårdsseminarier 101 Borris Seminarieskole 104

10 Kapitel Skolegang og undervisning i København Hovedstadens mange skoleformer 109 Skolerne i Skt. Nikolaj Sogn 112 Reform af fattigvæsen og fattigskoler 116 Realskoler og nyttig uddannelse 120 På vej mod skærpet tilsyn 123 Kapitel Skolelovene af 1814 Fem skolelove i en krisetid 127 Møjsommelig vej til skolelovgivning 130 Skoleanordninger i Kongeriget 132 Skolelæreren i de nye anordninger 136 En særlig skolelov for jøder 138 Ingen særlov for reformerte og katolikker 141 Skoleloven for Slesvig og Holsten 143 Kapitel Skoleanordningen realiseres på landet En svær begyndelse i en krisetid 149 Lovgivningen fortolkes og tilpasses 151 Skolesagen i stænderforsamlingerne 153 Landsbyskolerne 1836 et øjebliksbillede 155 Bornholm får faste skoler under protest 156 Løbedegne og klitskoler på Holmsland 158 Skolen på landet frem mod Kapitel Skolebygninger 165 Da Ellidshøj ikke fik et nyt skolehus 165 Nye skolehuse i medvind og modvind 167 Kampen om den gode skolebygning 169 Løsgående køer i skolegården 172 Nyttige bøger for børn og forældre 173 Kapitel Købstadsskoler på nye måder 177 Skolebrand og pladsmangel i Skælskør 182 Forberedelse til latinskolen 185 Borgerskabsbørn og rå almuebørn 188 Skomagerens døtre får friplads 192 Kapitel Opdragelse af krop, sind og ånd Undervisning for rig og fattig, pige og dreng 197 Religion som skolens grundlag 199 Matematik som forstandens slibesten 200 Klavrestativer og gymnastiske øvelser 203 Alt-i-et-bogen 206 Den gode underviser 209

11 Kapitel Den indbyrdes undervisningsmetode Lærer Hendrichsen med fløjten 215 International pædagogik i dansk udgave 220 Indbyrdes undervisning i hele monarkiet 224 Mønsterskoler i hele landet 227 Kapitel Disciplin og orden Børn og elever 233 Daglige ritualer og årlige traditioner 234 Renlighed og sundhed 239 Straf og belønning 241 Idealer i skolebøger og undervisning 244 En himmelsk og en jordisk alfader 247 Kapitel Med marginalerne i skole Skolen som konfirmationsforberedelse 251 Et fattiglems skolegang og konfirmation 256 Tvangsundervisning af de vanartede 258 Undervisning til handicappede børn 262 Kapitel Fjernt fra København Alle kongens riger og lande 269 Norske skoleforhold 271 Undervisning på Færøerne og Island 275 Grønlandsk mission og skoler 279 Kulturmøder i kolonierne 283 Kapitel Tilsyn og selvstyre i skoleforvaltningen Skolekommission og sognepræst 291 Skolegang og skoleforsømmelser 294 Kontrol med privatundervisning 298 Det gejstlige tilsyn med skolen 300 Til godkendelse i kancelliet 301 Kapitel En ny skolelærer Den selvbevidste lærer træder frem 305 Skoleforeninger og lærertidsskrifter 308 Dansk-tysk kamp om læreruddannelsen 309 At komme i embede 312 Lærerens mange opgaver 313 Respekt om lærerembedet 317 Kapitel Skole til debat Stærke jyder og vakte sjællændere 323 Dansk eller tysk i skolen? 326 Skolen i stænder og kommune 327 Hvem har ansvaret for børns undervisning? 334

12 Kapitel Afslutning Da skolen tog form Skolen mellem 1780 og Skolen blev bofast 340 Læreruddannelse og nye lærerroller 342 Gamle og nye undervisningsformer 344 At blive gode kristne og nyttige borgere 346 Skolelove, undervisningspligt og tilsyn 349 Samfund, skole og børn Kilde- og litteraturessays 402 Billedoplysninger 409 Personregister 415 Stedregister 421 Emneregister 429 Forfatterbiografier 431 Tak

13

14 12 d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

15 Kapitel Indledning 13 1 Indledning Skolegang i Magleby Sogn i 1780 og 1850 I Magleby Sogn syd for Skælskør fandtes to skoler i Én i Magleby og én i Stigsnæs. Tilsammen havde skolerne ca. 80 elever i alderen 6-15 år. Omtrent en fjerdedel gik i skole i Magleby og resten i Stigsnæs. Søren Pind var skoleholder i Stigsnæs Skole. I 1780 var han 55 år gammel og gift med Birthe Marie, men havde ingen børn selv. Skoleholder Pind begyndte hver dag undervisningen med at synge en morgensalme og bede morgenbøn med En skole tager form. I løbet af perioden blev der opført mange nye skolebygninger over hele landet. Faste skoler skulle være normen, når børnene fik pligt til at møde regelmæssigt i skole. I de fleste tilfælde bestod knap halvdelen af arealet af en skolestue og den anden halvdel af en bolig til læreren. Det var nødvendigt, hvis dygtige mænd skulle tiltrækkes til embedet. Kun få af tidens skolebygninger er bevarede, men en undtagelse er Eskær Skole fra Den fungerede som skole på Tåsinge frem til 1956 og blev derefter skolemuseum i Den Fynske Landsby. de fremmødte børn, der lå på knæ under bønnen. Når bønnen var færdig, læste læreren et kapitel af Bibelen, og derefter gik eleverne i gang, hvor de hver især var kommet til i deres skolebøger. De sad rundt om skolestuens to borde; pigerne ved det ene og drengene ved det andet, for det stod i skolelærerens instruks, at drenge og piger ikke måtte sidde ved siden af hinanden. Ikke alle af de omtrent 60 elever i Stigsnæs Skole mødte op hver dag. Navnlig om foråret og om efteråret var der meget arbejde at gøre i landbruget, og her måtte alle hjælpe til. I disse perioder var det især de mindre børn, der kom i skole, for de var ikke lige så god arbejdskraft som de store, og når de var i skole, gik de ikke i vejen for markarbejdet. Eleverne skulle først og fremmest lære deres børnelærdom, dvs. den grundlæggende kristendom. For at kunne dette skulle de dog først lære at læse. Derfor var en del af børnene næsten altid i gang med at øve sig i læsning og sad med Luthers lille katekismus og prøvede efter bedste evne. De yngste, der kun var nået til bogsta- d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

16 14 Den første skolebog. Omkring 1780 så de fleste ABC er ud ligesom udgaven her på siden fra bogtrykker Thiele i København. Denne ABC-type havde været den almindelige siden 1500-tallet og var reelt en pixi-udgave af den lille katekismus. Først kom alfabetet, så en side med sammensatte stavelser og derefter de første tre dele af katekismen i korteste form: Fadervor, Trosbekendelsen, De ti bud og nogle korte bønner. Men fra 1700-tallets sidste årtier begyndte en ny, mere børnevenlig ABC-type at dukke op som den viste på næste side, hvor sidste halvdel bestod af små dyrebilleder og vers, der passede til de enkelte bogstaver. Også dem producerede Thiele på både dansk og tysk. verne, begyndte med en ABC, men ofte kunne eleverne alfabetet, før de begyndte i skolen. Det lærte de derhjemme af forældre, bedsteforældre eller ældre søskende. Jo mere et barn kunne, før det begyndte i skole, jo hurtigere kunne det lære det fornødne, og des mindre tid behøvede forældrene at lade barnet møde frem til undervisningen. Det var derfor en god investering at undervise børnene i læsning hjemme, hvis vejret alligevel vanskeliggjorde vigtigt arbejde udendørs. Nogle af de børn, der kom i skolen i 1780, var Ane Nielsdatter, som var tjenestepige hos Peder Hansen helt sønden i sognet; Kirsten Pedersdatter, der boede hjemme hos sine forældre; Peder Olsen, der var tjenestedreng hos Knud Pedersen i sognets vestlige ende; og Jens Andersen, som også boede hjemme. De blev alle fire konfirmeret dette år sammen med ti andre børn. Mange af de store børn kom ikke meget i skolen, men netop den sidste vinter før konfirmationen mødte de gerne frem for at opfriske pensum. Et barn kunne nemlig først blive konfirmeret, når præsten mente, at kundskaberne i læsning og kristendom var solide nok. Andet behøvede barnet ikke at lære, og bortset fra indskrivningspenge var den basale undervisning gratis. Bøger skulle forældrene dog betale, men fattige børn kunne låne bøger i skolen. Hvis forældrene ønskede, at deres børn også skulle lære at skrive og regne, måtte de betale læreren et beløb hver uge for denne ekstra undervisning. Søren Pind var en dygtig og flittig lærer. Det var i hvert fald tilfældet i 1789, da Sjællands biskop N.E. Balle d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

17 Indledning 15 kom på visitats (tilsynsbesøg) i Stigsnæs for at overhøre skolens elever. De var flittigere, læste bedre i bog og kunne bedre gøre rede for deres børnelærdom end eleverne i Magleby, der forsømte deres skole og læste dårligt, muligvis fordi læreren i Magleby var død for nylig. Ifølge bispen udviste Søren Pind flid og er på vej til at blive en antagelig kateket. En kateket var en person, der underviste i kristendom efter katekismen og den kateketiske metode, dvs. ved at stille eleverne spørgsmål for at hjælpe dem til at forstå teksten i bogen og lære den udenad. Ud fra biskop Balles optegnelser at dømme var skolerne i Magleby Sogn omkring 1780 ret almindelige. Andre steder i Vester Flakkebjerg Herred og i Danmark i øvrigt var der skoler ganske som dem, men også skoler, der var endnu bedre og endnu værre. Hvis en iagttager af skoleforholdene i 1780 erne kom til Sydvestsjælland igen 70 år senere, var der meget, som var forandret. Men der var samtidig mange ting, som ikke havde ændret sig væsentligt. Udefra så det flot ud med nye skolebygninger. I Magleby bestod det nye skolehus fra 1829 af 10 fag bindingsværk, hvoraf læreren og hans familie havde to værelser og et kammer, og der var to skor stene og en bageovn. Læreren kunne nu også råde over en jordlod til kreaturer og havedyrkning. I Stigs næs var en ny skolebygning på 9 fag blevet opført i 1820, da den gamle skole var brændt ned til grun den året før. Læreren havde i næsten nøgen tilstand i sidste øjeblik fået red det kone og børn ud fra luerne. Alt brændte, både lærerens bohave og afgrøder og skolens inventar. Læreren i Stigsnæs hed fra 1834 til 1876 Niels Lerche og var uddannet på et af periodens nye lærerseminarier. Derimod var læreren i Mag le by, Jørgen Kaarsberg, ikke seminarist. Han havde fra sine unge år været sin fars hjælpelærer i Magle by og havde fået lovning på at efterfølge ham, dog på betingelse af, at han tog et lærerkursus hos sognepræsten i Ringsted. Der gik nu ca. 80 børn i skole i såvel Magleby som i Stigsnæs. Det samlede antal skolebørn i sognet var altså fordoblet. I begge skoler var børnene inddelt i to klasser, således at de mind ste elever gik i nederste klasse og de større i øverste klasse. De to klasser skiftedes til at komme i skole, fordi der kun var én lærer i hver skole. I enkelte andre sogne i Sydvestsjælland var børnetal- d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

18 16 let på grund af befolkningstilvækst og øget fremmøde blevet så stort, at børnene blev delt i tre klasser, og der måtte ansættes en ekstra lærer. Men det var fortsat sådan, at langtfra alle børn mødte fast i skolen, for der var stadig vigtigt arbejde at gøre. Af denne grund blev det reelt lettere at få plads til eleverne i skolestuerne. Også i årene omkring 1850 kom Sjællands biskop regelmæssigt på visitats. Biskop J.P. Mynster nåede flere gange til Magleby og Stigsnæs skoler, hvor han fik et lidt blandet indtryk af lærerne og undervisningen. Han karakteriserede således lærer Kaarsberg i Magleby som en skikkelig mand, men med simple kundskaber. Biskoppen mente også, at læreren manglede flid, men det havde åbenbart hjulpet, at den lokale skoledirektion havde givet ham en bøde. En lærer, som ikke passede sin skoleundervisning ordentligt, kunne ikke accepteres. Fra 1780 til 1850 fandt der således adskillige ændringer sted med skolegangen i Magleby Sogn: Der kom flere børn i skolerne, eleverne var blevet inddelt i skoleklasser, og der blev stillet flere krav til lærerne. Men der var også meget, som var blevet ved det gamle. Læsning og kristendom var stedse de vigtigste skolefag, og børnene tog stadig del i arbejdet på marker og i stalde på landet og hos håndværksmestre i byerne. I dette bind af Dansk skolehistorie er det vores mål at belyse såvel forandringer som kontinuitet gennem de skildrede 70 år. Tidligere skolehistorie I ældre skolehistoriske fremstillinger har forandringerne i perioden ofte været fortolket i lyset af to tæt forbundne forhold: Gennemslaget for nye pædagogiske strømninger og Frederik 6.s skolelovgivning fra Dansk skolehistorie har i udpræget grad været set som en fremskridtsfortælling, hvor der i ældre tid kun var få og dårlige skoler, men hvor der fra 1780 erne blev gennemført de første reformer ud fra nye idealer, og Det naturlige barn. Over store dele af Europa begyndte et nyt syn på børn at gøre sig gældende i højtuddannede og bedrestillede kredse. Det fik betydning for, hvordan mænd og kvinder i disse familier lod deres egne børn opdrage, og i nogle tilfælde også for at de engagerede sig i skolegang for andre folks børn. På Jens Juels maleri fra ca af den velhavende københavnske handelsmand Peter Tutein og hans yngste søn manifesterer det nye børnesyn sig tydeligt: Den lille Louis Alexander er klædt i lyst og løst tøj, og faderen lader ham kravle frit på sit skød. En sådan fremstilling af far og søn adskiller sig markant fra 1600-tallets og det tidlige 1700-tals opstillede familieportrætter. d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

19 Indledning 17 hvor det endelig i 1814 lykkedes at skabe ét samlet og centralt organiseret dansk skolevæsen. I denne fortælling kom selve 1814-lovgivningen, der bl.a. fastslog, at alle børn skulle have syv års skoleundervisning frem til konfirmationsalderen, til at stå som skelsættende og som grundlaget for den danske folkeskole. Skolehistorien blev derfor i mange fremstillinger op delt i et før og et efter 1814, og interessen samlede sig om skole som institution med lovgivningen som det fænomen, der skabte rammerne. I det omfang, skoleforholdene i enkelte sogne blev behandlet, skete det primært ud fra spørgsmålet om, hvornår og i hvilken grad det lykkedes at leve op til lovgivningens bestemmelser. Det betød også, at den børneundervisning, der var organiseret på andre måder eksempelvis hjemmeundervisning eller små uformelle privatskoler næsten per definition blev anskuet som forkert. Skolehistorien er også overvejende blevet skrevet som en national fortælling, der har handlet om, hvordan det danske folk fik sin skole. Også i behandlingen af ældre tid var det reelt udviklingen i det mindre kongerige Danmark (sådan som det kom til at se ud efter 1864), der blev skildret, mens det sjældent er fremgået, at den danske konge frem til 1814 også var konge af Norge, og at man fra København var med til at forme skoleforholdene i hertugdømmerne Slesvig og Holsten og i fjerne kolonier. Samtidig har mange fremstillinger lagt hovedvægten på, hvad der var fælles inden for Kongerigets grænser, mens regionale og sociale skel er blevet nedtonet. Endelig har det været karakteristisk, at den ældre skolehistorie primært er blevet skrevet oppefra, dvs. med fokus på magthaverne, deres motiver og handlinger. De skolehistoriske aktører har været konger, godsejere, biskopper og embedsmænd med særlig interesse for de enkeltpersoner, som gjorde en forskel. Lærere og børn udgjorde først og fremmest de grupper, som lovgiverne skaffede nye rammer og ressourcer til, og forældrene blev sjældent omtalt overhovedet. Disse tendenser er dog blevet brudt i nyere forskning. En anden form for skolehistorie har haft fokus på de pædagogiske ideers udvikling. For perioden har forskerne i særlig grad fremhævet Jean-Jacques Rousseaus bog Émile som vigtig inspirationskilde for andre pædagogiske tænkere, bl.a. Basedow og Pestalozzi. Disse mænd videreudviklede Rousseaus tanker om en mere børnevenlig pædagogik og eksperimenterede med forskellige skoleformer, og de nye pædagogiske visioner blev set som drivkraften for de godsejere og andre, der ønskede at reformere skolevæsenet. Også andre strømninger i oplysningstiden er blevet tillagt betydning for skoleudviklingen, bl.a. forestillingen om, hvordan alle samfundsborgere skulle oplyses og nyttiggøre sig til fædrelandets bedste. Den idé- og pædagogisk-historiske tradition har ik ke været nationalt begrænset, men har tværtimod be tonet forbindelserne til den europæiske udvikling. Hovedinteressen har dog også her i udpræget grad kredset om de tanker og fænomener, der pegede fremad, mens pædagogiske metoder, der vandt indpas, men si den forsvandt, ikke har fået samme opmærksomhed. En markant undtagelse er dog den såkaldte indbyrdes undervisning, der blev dyrket fra 1820 erne og to årtier frem, og hvor eleverne blev sat til at undervise hinanden. Det er imidlertid karakteristisk, at metoden ofte har været fremstillet som uhensigtsmæssig og dømt til at mislykkes, måske fordi historikerne vidste, at den siden forsvandt og fordi den tydeligvis stred mod deres egne pædagogiske idealer. Nyere forskning har i stigende grad knyttet skolehistorien sammen med den samfundsmæssige udvikling i øvrigt, ikke mindst med landboreformerne og fremvæk- d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

20 18 d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

21 Indledning 19 Et sammensat rige. Den danske konge regerede over et både stort og sammensat rige. Kongen var øverst ansvarlig for skoleforholdene ikke kun i Danmark, men også i Norge (frem til 1814), Hertugdømmerne, de nordatlantiske besiddelser og de fjerne kolonier i tre verdensdele. Erfaringer fra andre dele af riget kom på mange måder til at præge udviklingen i Danmark. Theodor Gliemanns kort kunne studeres som det første kort i Haand-Atlas til Brug for Lærde-, Borger- og Almue-Skoler, her i 3.-udgaven fra sten af en stærkere statsmagt. Nogle forskere har især sat fokus på statens rolle som opdrager af samfundets børn, dvs. at skole og skolereformer er blevet set som statens instrument til ideologisk og social disciplinering af dens undersåtter. Herved har forskningen villet gøre op med de ældre og mere idylliserende fremstillinger af skole som noget entydigt positivt. Andre forskere har flyttet fokus væk fra de store ideologier og har i stedet studeret samspillet mellem myndigheder og lokalbefolkning i den daglige skoleforvaltning. I denne fremstilling af dansk skolehistorie har vi kunnet bygge videre på den foreliggende forskning. Men vores tilgang adskiller sig på flere områder fra de skildrede traditioner og er derfor i høj grad baseret på nye undersøgelser. Det skyldes især vores ønske om at betone skolernes mangfoldighed, både socialt og regionalt, og at vise, hvordan skolen var en arena for forhandlinger og konflikter, såvel nationalt som lokalt. Pædagogiske ideer og skolepolitiske indgreb havde ofte stor betydning, men kan ikke i sig selv forklare udviklingen. Sidst, men ikke mindst har vi ønsket at skildre skolens hverdag ikke for at måle, hvorvidt ideer og lovparagraffer slog igennem, men for at indfange, hvad skole konkret betød for de mennesker, som befolkede skolen til daglig: lærerne og børnene. En mangfoldighed af skoler Mange af de ændringer, der fandt sted i og omkring skolerne i Magleby Sogn på Sydvestsjælland, kan genfindes andre steder i den danske konges riger og lande. Og i adskillige tilfælde kan man pege på konkrete paragraffer i Frederik 6.s skoleanordninger fra 1814 som en indlysende årsag til sådanne fællestræk. Imidlertid var der både før og efter 1814 endog særdeles store forskelle mellem de skoler, som børn med forskellig baggrund og i forskellige egne af landet kom til at gå i. I hele perioden eksisterede der et grundlæggende skel mellem skoler på landet og skoler i byerne, og netop derfor blev der heller ikke udstedt én skolelov, men flere parallelle anordninger. Forskellene gjaldt bl.a. antallet af skoledage og udbuddet af fag. Dertil kom, at børn fra forskellige sociale lag sjældent gik i de samme skoler. På landet blev præstens og godsejerens børn undervist privat og ikke i almueskolen, og i de større byer gik middelklassens børn i andre skoler end de fattige, og her holdt også de mest privilegerede skole for sig selv. Køn var en anden central årsag til, at børn ikke fik samme skolegang. Det blev især synligt i familier, der sør gede for, at børnene fik mere end den mest basale un dervisning. Her gik drengene i skole i flere år end deres søstre, de fik undervisning i andre og flere fag, og de blev undervist andre steder og af andre lærere end pigerne. Derudover var der tale om betydelige variationer mellem de forskellige dele af kongens riger og lande. Hver dagen formede sig ikke på samme måde for skoleelever i tysktalende og erhvervsmæssigt avancerede byer i Hertugdømmerne, som den gjorde på Færøerne eller i de vestjyske hedesogne. Situationen for lærerne på en fin realskole for velhavende drenge i København var også en helt anden end for de lærere, der underviste bønderbørn på Bornholm eller slavebørn i Dansk Vestindien. d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j

22 20 Børnearbejde. De fleste landboforældre var ikke imod skolegang som sådan, men de ville selv være med til at bestemme, hvornår og hvor længe børnene skulle gå i skole, fordi de havde hårdt brug for børnenes arbejdskraft, især i sommerhalvåret. Forholdet mellem skolegang og børnearbejde gav derfor anledning til mange forhandlinger og konflikter. På Martinus Rørbyes tegning ses en stor vogterdreng med sine køer, bragt som illustration til Chr. Winthers Femogtyve Billeder for smaa Børn, Med denne mangfoldighed af skoler, både først og sidst i tidsrummet, lader udviklingen sig ikke uden videre sætte på en fælles formel. Ganske vist begyndte øgede krav til lærere og elever, skolebygninger og undervisningsindhold at gøre sig gældende overalt, specielt efter Frederik 6.s skolelovgivning, og det bidrog til, at skolerne tog fastere form. Men netop fordi skolerne i udgangspunktet var så forskellige, blev resultaterne langtfra de samme. Det skal være et af hovedmålene med denne fremstilling at belyse disse variationer og at undersøge, hvordan de kom til at præge skolegangen lokalt. Trykte ord og trykte billeder. Trykte tekster hørte ikke kun til i skolens verden, men også i mange private husstande. I mange landbohjem var der på væggene ophængt illustrerede etbladseller skillingstryk. Det kunne være en såkaldt husvelsignelse eller En christelig Huustavle, som bekendtgjorde, at den, der har dette blad i sit hus, og lever derefter, ham lykkes alting vel. Nogle gange blev de trykte sider klæbet op i låget på en standkiste og kaldes derfor også kisteblade. Forestillingen om, at selve besiddelsen af et sådant tryk var med til at sikre husstanden mod ulykke, var ikke just i overensstemmelse med den lutherske kristendom, som blev forkyndt i kirke og skole. Landbefolkningens forestillingsverden indeholdt imidlertid mange elementer og tankegange, der jævnligt blev stemplet som overtro og siden folketro af veluddannede præster og lærere. Børneskole til forhandling Når skoler og skolegang forandrede sig fra 1780 til 1850, hang det bl.a. sammen med, at der var mange, der ville noget med skolen, og som ville noget forskelligt. At organisere skole for børn handlede om at tage stilling til, hvad børn havde brug for, og hvad de kunne og skulle d e t t e m a t e r i a l e e r o p h a v s r e t s l i g t b e s k y t t e t o g m å i k k e v i d e r e g i v e s j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j