Rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi"

Transkript

1 Nyt om forskning nr Fysioterapeut M.Sc. Anne Birgitte Østergaard, Fysioterapeutskolen i København 4 Rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi Case rapport Perspektivering Rideterapi er en anerkendt terapiform i Danmark. I foreliggende projekt er rideterapien belyst i en utraditionel form. Projektet er en beskrivelse af mulighederne i rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi. Hesten viser sig at være et godt terapeutisk redskab og bidrager med mulighed for at personer med bulimi kan fremme oplevelsen af egen krop gennem ridning. I ridningen gennemføres terapeutiske behandlingstiltag i form af kropsbevidsthedsøvelser, balancetræning, kognitiv bearbejdning mm. Det følges op i en efterfølgende gruppesamtale. Det er væsentligt, at det er terapeuten, der leder samtalerne. Det er en forudsætning, at det er den samme person som har ansvar i ridehallen og i samtalen for at opnå deltagernes tillid og åbenhed. Sædvanligvis er det svært at samle personer med spiseforstyrrelser til gruppeforløb. Den høje fremmødeprocent i dette projektforløb, samt kvindernes fremhævelse af vigtigheden af den opfølgende samtale, tyder på, at den fælles oplevelse ved ridningen og krop og ridning som temaer i samtalerne i stedet for selve spiseforstyrrelsen er fordelagtig. Kvinderne betoner også fordelen ved, at projektet foregår i normale rammer, dvs. et sted, hvor de ikke føler sig eller bliver set på af andre som patienter, og dermed ikke bliver sygeliggjorte. De gør opmærksom på fordelen ved en terapiform, der introducerer muligheder for oplevelse af en ny identitet, nemlig rytter, i stedet for den dominerende, bulimiker. Det næste skridt i dokumentation af terapiformen er at lave en undersøgelse, hvor rideterapi kombineret med opfølgende psykoterapi i gruppe bliver sammenlignet med en gruppe, der kun modtager psykoterapi i gruppe. I dette tilfælde vil det være muligt at undersøge, hvilke muligheder rideterapien har for at åbne op i kroppen, og hvorvidt det giver et godt resultat. Jeg har dannet mig en hypotese om, at Rideterapi giver mulighed for at deltagerne (kvinderne i dette projekt) normaliserer deres kropsbillede, styrker selvtillid og selvfølelse. Dette projekt er et skridt på vejen af dokumentation og man kan håbe, at fagpersoner, der arbejder med samme område, fremover i højere grad beskriver praksis. Baggrund og formål Anorexia nervosa (AN) og bulimia nervosa (BN) har været genstand for en stadig stigende interesse inden for de sidste årtier. I det amerikanske diagnosesystem DSM-IV har en tredje spiseforstyrrelse, Binge eating disorder (tvangsspisning), fået en selvstændig definition. I dette projekt var fokus rettet mod unge kvinder med bulimi. I Danmark er kun få kvinder med BN i behandling. De er meget sjældent indlagte, og om nogen er der tale om ambulante psykoterapeutiske behandlingstilbud. Der tilbydes rideterapi til denne gruppe af unge, bl.a. på Siersbæklund Døgncenter. Medikamentel behandling anvendes sjældent til BN. Fysioterapeuten møder primært bulimikeren i et psykoterapeutisk regi, hvor behandlingen er koncentreret om samtale og kropsterapi. BN blev først et etableret diagnostisk begreb i 1979 (18) og har længe været placeret lidt i skyggen af anorexia nervosa. En af forklaringerne kunne være, at AN kan være en mere direkte livstruende sygdom, og at tilfældene er meget synlige i offentligheden. I den senere tid er der en stigende interesse for BN, blandt andet på grund af den stigende forekomst. Der er i denne undersøgelse tale om opgørelser fra forskellige populationer, og at dette har indflydelse på de forskellige incidenstal. Der vil således være færrest registrerede tilfælde i populationer hentet fra hospitalsregistre, lidt flere fra praktiserende læger og andre behandlere, og en stor (og ukendt) incidens fra normalbefolkningen, idet det er her, man gemmer sig længst mulig med sin skamfulde lidelse, bulimi. DIKE s (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi) undersøgelse af risikoadfærd, er den, der bedst siger noget om forekomsten af spiseforstyrrelser i dag. Ved en registeropgørelse (11) fandtes på Fyn i perioden en incidens af BN for kvinder mellem år på 5,5 pr , og prævalensen estimeredes til 1:1480 (68 pr ) ud fra supplerende oplysninger fra de praktiserende læger. En undersøgelse fra Bornholm (15), hvor det fremgår at halvdelen kommer fra hospitalsregistre og en tredjedel fra praktiserende læger. Undersøgelsen viste en signifikant firedobling af incidensen af BN blandt alle kvinder fra 1,5 til 6,0 tilfælde pr fra perioden til , med maksimum på 45 pr i

2 1989 for unge kvinder i mellem år. Der fandtes dog i alt kun 12 tilfælde af BN. Prævalensen viste lignende tendens med maksimum i 1989 på 89 tilfælde af BN pr kvinder mellem år. Kun få BN tilfælde (under 38%) fra Bornholm kunne genfindes i Det Psykiatriske Centralregister. Dette forklarer måske, at man i de danske undersøgelser har fundet en større hyppighed af AN i forhold til BN, idet ratio AN/BN var 3/1 og 2/1. Resultat er i modstrid med de fleste andre undersøgelser, der angiver ratio AN/BN til ¼ (5). Der er en klar stigning af hyppigheden af førstegangs indlæggelser af BN-tilfælde blandt unge herhjemme (14). Undersøgelsen er baseret på ICD-8 diagnoser, hvor BN kun kan findes under andre appetitforstyrrelser. Der findes ikke andre populationsundersøgelser i Danmark, der belyser såvel de sygelige tilstande som de lettere forstyrrelser. Disse tal må ses som absolutte minimumstal, idet den største del af kvinder med BN er normalvægtige og er ikke synlige for eksempel praktiserende læge. Kvinderne henvender sig ikke selv med ønske om behandling (9). Sundhedsstyrelsen anmodede DIKE, nu Statens Institut for Folkesundhed, om at udføre et projekt med det formål, at udvikle og validere et spørgeskema til undersøgelse af forekomsten af risikoadfærd for udvikling af piger med spiseforstyrrelser i Danmark. Rapporten (22) omfattede 2094 uddelte spørgeskemaer og interview af 100 personer. Resultatet var, at mange unge piger er meget og overdrevent bekymrede for deres vægt og form. 38 % af de unge piger på år er undervægtige. 24% af samme aldersklasses drenge er undervægtige (BMI under 20). De er præget af ringe selvværdsfølelse, idet de er utilfredse med sig selv, deres udseende og spisevaner. 29 % af de unge piger mellem år ansås for at have en uhensigtsmæssig adfærd og holdning til sig selv, deres vægt og krop samt til vægtregulationer og mad, der øger risikoen for at en person udvikler kliniske spiseforstyrrelser eller for at have en spiseforstyrrelse. 2-3 % af de unge drenge mellem år anses ligeledes for at have en uhensigtsmæssig adfærd. Patienter med spiseforstyrrelser er prægede af lav identitets- og selvværdsfølelse. Der er tale om en kontrolproblematik, som hos bulimikeren er mangel på kontrol, og som os anorektikeren er overdreven kontrol af egen krop. Der er ligeledes tale om et forstyrret kropsbillede og symptomer af depression og angst. Prof. Walter Vandereycken, Leuwen i Belgien omtaler som flere andre en model af de flydende overgange mellem diagnoserne. En pige kan være AN i weekenden hjemme hos forældrene og være BN i ugens løb på kollegiet. Det kan ses som et hierarkisk system, hvor AN rangerer øverst, fordi hun kontrollerer sig selv, altså fornægter sig mad. BN derimod har periodiske kontroltab med overdreven fødeindtagelse og efterfølgende selvinduceret opkastning. Tvangsspiseren befinder sig på bunden af hierakiet efter et mangeårigt forløb af spiseforstyrrelser (se figur 1). Der har været fremsat mange psykodynamiske, sociokulturelle og biologiske teorier om BN s ætiologi, men der er i dag enighed om, at den må anses for at være en multifaktoriel sygdom. 1. Anoreksi Miksede 2. Bulimi Miksede Figur 1: Model af de flydende overgange mellem diagnoserne. Referance: Frit efter Vandereycken. 3. Tvangsspisning Ridning til psykiatriske patienter I Internationale sammenhænge (8) skelnes mellem: Hippoterapi, Psykoterapeutisk ridning og Educational riding. Hippoterapi kan bedst sammenlignes med den ridefysioterapi til fysisk handicappede, som vi kender i Danmark. Ved psykoterapeutisk ridning tænkes mest på temaer inden for kropsbevidsthed og selvfølelse og samspillet mellem hest og rytter. Ved Educational riding forstås de kognitive, emotionelle og sociale færdigheder, som trænes ved ridningen og dermed udnyttes ridesituationen som et pædagogisk instrument i udviklingen af strategier for forbedret funktion i det daglige liv. I dette projekt er temaerne inden for den psykoterapeutiske ridning og Educational Riding især interessante. I Tyskland er der meget fokus på ridning som terapiform til psykiatriske patienter, blandt andet findes der kurser i dette på Deutches kuratorium für Therapeutisches Reiten. Der er en del studier, som beskriver enkeltpersoners oplevelser i case-reports. I enkelte studier har der været en kontrolgruppe. Michaela Scheidhackers projekt (21) er et af dem, hvor hun har undersøgt effekten for kroniske skizofrene patienter i et 8 ugers terapiforløb. Resultaterne viste, at forløbet havde positiv effekt på de skizofrenes symptomer (angst, depression, tankeforstyrrelser, fjendtlighed), men ikke på sociale forhold og kontakt. På kongressen om Rideterapi i Frankrig år 2000 fremlagde Pia Strausfeld fra Tyskland sit arbejde: Relaxation and Selfawareness Training on the horse for women with eating disorders, hvori effekten på kropsopfattelse også beskrives. Rideterapi til patienter med psykiske lidelser er et anerkendt terapeutisk middel også i de nordiske nabolande. Rideterapien har været anvendt til psykiatriske patienter siden 1970 erne i Norge (2). Ved Gaustad hospital i Norge er der tilknyttet en stald med heste, som bruges i behandlingen af patienterne. Nyt om forskning nr

3 Nyt om forskning nr I et projektforløb Kroppskännedomsträning till häst fra var målgruppen patienter med spiseforstyrrelser (BN og AN). Der deltog 27 patienter, hvor de fleste var indlagt på den psykiatriske klinik tilknyttet sygehuset under forløbet, og som næsten alle havde spiseforstyrrelser som en del af symptombilledet. Det var frivilligt at deltage, og nogle deltog næsten hver gang og andre sjældent. Der blev indsamlet erfaring fra 10 patienter. Margareta Håkanson beskrev blandt andet effekten ud fra interviews med deltagerne. xxxxxxxxxxxx Der blev rapporteret om mindre angst, forøget kropsbevidsthed og forøget appetit efter ridning. Terapiformen bidrog til at patienterne fik egenindsigt og bedre kropsforståelse (8). Der blev desuden anvendt to kvantitative instrumenter: BAS (Body Awareness Scale) og VAS (Visuel Analogue Scale), som ikke viste klare tendenser. Ridning efterfulgt af en terapeutisk samtale har ikke været afprøvet før. I Danmark er der interesse for og initiativer til dokumentation af resultater af ridning til psykiatriske patienter, f.eks. Hylke Ridecenters undervisningsprojekt Og så til hest for skizofrene patienter. Formål Formålet med dette projekt var at afprøve, beskrive og diskutere rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi. Det var målet at få svar på nogle problemstillinger; 1) Hvorledes oplever og beskriver kvinderne interaktionen med hesten? 2) Hvilke muligheder er der for at opleve kroppen under ridningen? 3) Hvilke terapeutiske muligheder er der ved at ride? 4) Er ridning en terapi i sig selv eller er en opfølgende samtale nødvendig? 5) Hvordan influerer rideterapien på kvindernes kropsbillede? De første tre problemstillinger belyses i denne artikel. Den fjerde og femte problemstilling belyses kun delvis i denne artikel, idet der ikke beskrives resultater fra spørgeskema og logbog, som også var en del af de metodiske værktøjer i projektet. Specialist i klinisk psykologi Jan H. Rosenvinge har undersøgt, hvilke faktorer patienterne (n = 104) med spiseforstyrrelser selv oplever som væsentlige for bedring. Disse var i prioriteret rækkefølge: tilfredshed med sig selv, selvtillid, at kunne lide sin egen krop, identitetsoplevelse, at kunne mestre konflikt og problemløsning, at opnå en psykodynamisk autonomi, et bedre forhold til mad og vægt (18). Det interessante er, at nogle af de faktorer, som tillægges stor værdi for bedring, er de samme faktorer, som antages at kunne påvirkes via rideterapi. Patienter med spiseforstyrrelser har problemer med mellemmenneskelige relationer og kontakt (19). I forbindelse med ridning og omgangen med heste, kan kvinder med spiseforstyrrelser gradvist afprøve sig selv og deres evne til at flytte fokus væk fra mad, kalorier og udseende (et meget selvcentreret fokus) og til et nærværende, kontaktfuld forhold til et levende væsen, hesten. Desuden vil patienter med spiseforstyrrelser gennem rideterapi få muligheden for at flytte deres behov for kontrol af sig selv og deres krop over til en mestring af hesten og derigennem at opnå selvtillid. En anden gevinst er, at det foregår i en gruppe, og bidrager til oplevelsen af social aktivitet, som oftest er en kompromitteret del af kvindens liv. Litteraturstudie I projektet er kroppen og oplevelsen af dem det centrale fænomen. Kroppen er ikke let at forstå, dels er den subjekt og dels er den objekt. Der findes en række begreber, der forsøger at beskrive essensen ved vores egen opfattelse af kroppen: kropsbillede, kropsoplevelse, kropserfaring, body image, body experience, body awareness etc. Det mest anvendte begreb i litteraturen er body image, som udspringer fra neurologiske rødder hos eksempelvis Head and Gerstman, en psykoanalytisk tankegang hos Reich (1949) og Schilder (1650) og en fænomenologisk tankegang hos Merleau Ponty (1962), (17). Hilde Bruch (1962) var den første, der introducerede begrebet om forstyrret kropsbillede hos AN patienter. I definitionen af begrebet lagde hun vægt på de perceptuelle (opfattelse af dele og/eller hele kroppen) og kognitive forstyrrelser gav sig udtryk i en manglende sensitivitet overfor egne kropsstimuli, manglende kontrol over kropsfunktioner, negative følelser knyttet til oplevelsen af at være for tyk, samt troen på at andre mennesker opfatter en som tyk (19). Forskningsbaseret viden om body image hos mennesker med spiseforstyrrelser er meget nuanceret, og der er mangel på klarhed i anvendelsen af begrebet body image. Der er ligeledes en stor variation i de anvendte teknikker til måling af body image, som kan deles op i to typer. Den ene type omhandler kropsstørrelse og den anden type, hvortil dette projekt hører, omhandler holdning til kroppen målt ved at undersøge utilfredshed ved kroppen (3). Doktor i rehabilitering og fysioterapeut Michel Probst (1997) som arbejder på Universitetscenteret Sint-Jozef i Kortenberg, Belgien. anvender begrebet body experience i stedet for body image hos patienter med spiseforstyrrelser. Ud fra årelang klinisk erfaring og forskning om spiseforstyrrelser definerer centeret body experience, som alle de erfaringer vi har med kroppen såvel bevidste som ubevidste Det er et eksempel på en mere vidtfavnende definition, og måske multidimensionel, som de selv udtaler (16,17). I et studie er der fundet sammenhæng mellem opfattelse af kropsstørrelse og forskellige holdninger til egen krop, for eksempel følelsen af at kroppen var fed. Dette var stærkt sammenhængende med lav selvfølelse (1). Det ser altså ud til at undersøgelser af Body Image og dermed kropsbillede reelt kan fortælle noget om selvfølelse. Hvis der således er sammenhæng mellem selvfølelse og holdninger til egen krop, er det endnu et argument for at have fokus på kroppen i terapien.

4 I dette projekt bruges begrebet kropsbillede med følgende definition; den fysiske oplevelse af kroppen, som indbefatter: at mærke kroppen fysisk, opfattelse af stilling i kroppen og opfattelse af kroppens form og størrelse. Derudover kan det omhandle emotionelle reaktioner/ indhold og den kognitive opfattelse. Kroppen er således samtidig personen, dennes selvværd og identitet. Den definition af kropsbillede, som anvendes her, ligger tæt op af Schilders (1950) definition af body image og den videre udbygning i body experience, defineret af Probst et al. (1995). Litteraturstudiet beskrives ikke nærmere. Der henvises til afhandlingen "Rideterapi indeholdende gruppesamtale til unge kvinder med bulimi" (23). Materiale Design: Rideterapi kombineret med en gruppesamtale til unge kvinder med bulimi. Projektet var en ikkekontrolleret interventionsundersøgelse med prætest - posttest i form af et spørgeskema, kombineret med en kvalitativ undersøgelse i form af gruppeinterview. I forløbet var forfatteren til denne artikel observatør og foretog bearbejdning af data. Projektet var den afsluttende del i Master of Science i fysioterapi ved Lunds universitet. Der skulle være seks personer i gruppen. Deltagerne var kvinder med diagnosen bulimi i alderen år. Inklusionskriterier var, at kvinderne indvilgede i at gennemgå en psykiatrisk lægevurdering, som fastlagde, at der var tale om diagnosen bulimi. Flere af deltagerne i det foreliggende projekt havde haft et sygdomsforløb, hvor de gik op og ned i det hierarkiske system, som beskrevet i figur 1. Eksklusionskriterierne var anden konkurrerende sygdom samt i løbet af interventionen akut opstået somatisk eller psykisk lidelse. Det viste sig at blive en længere proces at få fat i kvinderne, hvor der blev rettet henvendelse til mulige instanser, som havde kontakt til målgruppen. Der blev taget kontakt til Patientforeningen CMS (Centrum for mennesker med spiseforstyrrelser), havde et møde, lavede et opslag og en beskrivelse af projektet på foreningens hjemmeside på nettet. Derudover rettede jeg henvendelse til terapeuter og psykologer og endelig til relevante hospitalsafdelinger. Der var således ikke mulighed for at foretage en strategisk udvælgelse. Der henvendte sig 11 unge kvinder, hvoraf tre blev sorteret fra ved telefoninterview og to kom på venteliste. Der blev rettet en henvendelse til en rideskole om muligheden for at iværksætte projektet dér. Rideskolen var interesseret, men stillede krav om at der skulle være en rideinstruktør samt hjælper til stede. Dipl. Organisk Psykoterapeut LB, som også er ridefysioterapeut, blev ansat til at varetage rideterapien og den opfølgende samtale. Der blev afholdt et formøde med deltagerne, samt rideinstruktøren, ridefysioterapeut/psykoterapeuten (herefter omtalt som terapeut), den psykiatriske læge og projektansvarlige forud for rideterapiens start. De to første rideterapi sessioner og gruppesamtaler blev betragtet som pilotforløb. Der blev foretaget små ændringer ved tidsplanen, gruppen med de seks deltagere blev endelig fastlagt og terapeuten og rideinstruktøren fik afklaret deres indbyrdes roller. Af tabel 1 fremgår kvindernes data. Desuden er det angivet, om kvinderne gik til anden behandling og deres eventuelle rideerfaring. Lægevurdering EDE, The Eating Disorder Examination (12.0D) er foretaget af reservelæge ÅR. Instrumentet er standardiseret og valideret (6). Projektansvarlig foretog selv den somatiske undersøgelse: måling af højde og vægt. Bortfald: Der var to bortfald i løbet af efteråret, den ene på grund af nyt arbejde og lang transporttid og den anden på grund af opstart af ny uddannelse. De resterende fire kvinder, som afprøvede rideterapien i fuld længde havde et stabilt fremmøde ( %). Alt foregik udenfor det etablerede behandlingssystem. Nyt om forskning nr Tabel 1 Nr. Alder Rideerfaring: Anden behandling Diagnose ** Højde Vægt (før/efter) Betina* Gitte* Julie* Sus* Karen*/*** Josephine*/*** 19 år 24 år 21 år 23 år 30 år 24 år Redet 3 år på pony Aldrig redet før Redet i ca. 8 år for fem år siden Redet i ca. 5 år for syv år siden Redet som barn, holdt op da hun var otte Redet i ca. 7 år med tre års afbrydelse Nej Nej Nej Nej Psykiater Nej (50.2) 162 cm 175 cm 176 cm 170 cm 176 cm 171 cm 50,5 kg/51 kg 75 kg/72 kg 60,5 kg/59 kg 50 kg/58 kg (gravid) 68,5 kg 58,5 kg

5 Nyt om forskning nr Metode Den praktiske del I 5½ måned i perioden (oktober marts 2000) kom kvinderne en gang om ugen i 2½ time, i alt 18 gange. Antallet af gange var fastsat ud fra muligheden for at se resultater og praktiske/økonomiske årsager. Der var to dele i terapien. Første del omhandlede ridningen i ridehallen, hvor kvinderne først var i stalden for at strigle hesten og sadle op. Dernæst en time i ridehallen med instruktion og anvisninger af rideinstruktør og terapeut. Herefter sadlede kvinderne hesten af. Kvinderne red på den samme hest hver gang, som regel med sadel, enkelte gange uden. Rideinstruktøren og terapeuten underviste oftest kvinderne på skift. Rideinstruktøren underviste i de ridetekniske øvelser; trav, galop, slangegang, spring m.m. Terapeuten underviste primært i mere kropsrelaterede øvelser; altså kropsbevidsthedsøvelser: at mærke dele af kroppen, stilling i kropsdele, udspændende øvelser, Laban øvelser til hest (at gøre sig bred, smal, lang, rund på hesten), vejrtrækningsøvelser, balanceøvelser med åbne og lukkede øjne mm. Indholdet i ridetimerne var meget procesorienteret. Rideinstruktøren og terapeuten havde et delvist planlagt program for dagens forløb. De gennemførte et meget varieret program, som samtidig havde stigende sværhedsgrad, således at f.eks. springning først var på programmet i anden del af forløbet. Det skal bemærkes, at en af kvinderne faldt af og brækkede håndleddet d. 13. gang og red i tre uger med enhåndstøjle. Hun havde alligevel et fremmøde på 100% i projektforløbet. Anden del var en gruppesamtale i ca. 45 min., som foregik som et lukket møde i hallens cafeteria. I baggrunden kunne man gennem en glasrude se ned i ridehallen, hvor der var springundervisning. Det bevirkede, at stemningen blev mere afslappet. Der var ingen andre til stede end deltagerne, terapeuten og jeg, som var observatør under hele forløbet. Terapeuten ledte samtalerne. Kvinderne blev interviewet ud fra en halvstruktureret interview guide. Indholdet varierede en del fra gang til gang. De faste punkter på dagsordenen var: siden sidst, kommentarer til dagens øvelser i ridehallen og interviewtemaer om kropsbillede. Dette kunne for eksempel være forestillinger om kroppens størrelse (til hest og til daglig), kontakt til midtlinie i kroppen, sansninger af hesten gennem kroppen, benmusklernes betydning for kontrol af hesten, tvangstanker om mad og vægt under ridningen, emotionelle reaktioner på hesten og situationen. I gruppesamtalen havde terapeuten tre formål og roller: som interviewer foreslog hun forskellige temaer, som deltagerne enten diskuterede indbyrdes eller svarede på i en runde, som rideterapeut gav hun feedback og tekniske informationer om selve ridningen, som psykoterapeut havde hun et overvejende kognitivt perspektiv, hvor deltagerne blev støttet til større egenindsigt og nye handlestrategier. Dybden i samtalerne varierede en del og indholdet virkede sommetider meget berørende. Det kvalitative interview var således primært rettet mod deltagernes oplevelser og erfaringer med hest og ridning forinden, sekundært mod deres eksistentielle situation. Formålet med interviewet var at forstå meningen af elementer fra rideterapien og deres indflydelse på deltagernes kropsbillede (12). Terapeuten var hele tiden bevidst om at begrænse samtalerne til at være informerende for projektet, opfølgende og erkendende/integrerende for kvinderne. Samtalerne skulle ikke have karakter af egentlig psykoterapi. Det ville have sløret billedet af, hvad ridningen kunne bidrage med som terapiform. Selve ridetimen var således terapien, og samtalen var i dette projekt en bearbejdning. Gruppesamtalen kunne følgelig ikke betragtes som et terapeutisk interview. På baggrund af samtalerne blev projektet: Rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi beskrevet og diskuteret. Analyse Interviewene blev optaget på lydbånd med mikrofon. Alle 17 samtaler blev lyttet igennem. En samtale blev aflyst pga. et brækket håndled. Seks samtaler blev systematisk udvalgt og afskrevet i tilnærmet skriftsprog til bearbejdning. Følgende udvælgelseskriterier blev anvendt: de skulle være spredt i forløbet minimum tre af fire deltagere skulle være tilstede to af samtalerne skulle være med minimum interval der skulle være størst mulig bidrag til interviewtemaerne. I denne artikel belyses den del af undersøgelsen, der vedrører gruppesamtalen (det kvalitative gruppeinterview). De andre metoder, der blev anvendt i dette projekt, var et spørgeskema ved projektstart og afslutning og en logbog for hver rideseance, som belyser observationer fra terapeut og projektansvarlig, begge dele med standardiserede og validerede målemetoder. Grounded Theory (20,7,10) blev anvendt som analysemetode til bearbejdning af data. Grounded Theory kan ende med en beskrivelse af en ny teori. Der er i dette projekt bevidst kun brugt Grounded Theory som metode til at finde meningsdannende mønster, der beskriver de elementer, der indgår i rideterapi og som kan have betydning for påvirkning af bulimikvinders kropsbillede. Analysetrinene bestod overordnet af tre trin. Første trin var en åben kodning, næste trin var en axial kodning og på sidste trin samles materialet i en model. Det kan beskrives som en erkendelsestrappe med trin nedad. Man går i starten nedad, men må ind imellem tage et skridt opad igen for at kunne bevare fodfæstet længere nede. Behovet for at gå ned af trappen er forbundet med, at man ved noget vigtigt om konkrete fænomener og vil finde ud af deres generalitet og begrebsmæssige betydning, samt hvorledes de relateres til abstrakt viden. Der er tale om sam-

6 menligninger på kryds og tværs, for at få en tydelig opfattelse af de konkrete fænomener og deres kontekst. Analysetrinnene vil ikke blive beskrevet detaljeret i denne artikel. Der henvises til afhandling (23). Etiske overvejelser Kvinderne havde selv valgt at deltage og havde efter eget ønske mulighed for at deltage i andre aktiviteter. De havde underskrevet et Informeret Samtykke, og kunne på et hvilket som helst tidspunkt udgå af projektet. Kvinderne var informeret om at deltagelse i projektet var forbundet med en vis risiko. Der blev givet vejledning og støtte undervejs af vejleder, som er psykiatrisk overlæge, samt moralsk støtte til dette projekt af en anden psykiatrisk overlæge, der er specialist i spiseforstyrrelser. Undersøgelsen er prøvet og godkendt af Videnskabsetisk komite. Resultater Resultaterne er kondenseret, så læseren kan få indsigt i essensen af de muligheder, terapiformen bibringer. Modellen Essensen af rideterapi (figur 2) viser følgende: Det centrale er Equipagen, samarbejdet mellem hest og rytter. Hesten er det terapeutiske redskab og rytteren forsøger at agere med sin krop og bevidsthed ud fra den sansning hun modtager. Samtidig illustrerer modellen også de forudsætninger og de fysiske rammer, som skal være til stede for at ridningen kunne finde sted. Disse oplevelser og erfaringer blev taget op i gruppesamtalen, hvor der sker en bevidstgørelse og refleksion hos den enkelte. Figur 2: Model af Essensen af rideterapi kombineret med gruppesamtale EGUIPAGE (48,3$*(1 RYTTER Hver del indledes med en samlet analyse og underbygges med citater. I citaterne bruges parantes (.). Parantesen betyder, at dele af teksten springes over, fordi den ikke har betydning. Efter hvert citat angives, fra hvilket interview citatet er taget fra, hvilken side i udskriftet og linie nr. eks. (6). si 3, li 5. Hesten - det terapeutiske redskab Det terapeutiske redskab var et levende væsen, som kan være voldsom både i dimension og karakter. Kvinderne blev båret af hesten, som på en gang er både tillidsskabende og faretruende. De sad højt oppe uden jordforbindelse og skulle håndtere den ængstelse, det gav. Det var en kontakt på andre præmisser end ellers. Kontakten til og kontrollen med hesten skete via kroppen, og det nyttede ikke at bruge sproget i denne sammenhæng. Tekstboks 1: Sus: Det er også et eller andet med at man er i kontakt med et levende væsen (5).si 8 li 13. Julie: Jeg tror måske også at det lidt er det, at hesten den er fuldstændig ligeglad med hvordan man ser ud og hvordan man er (5).si 8 li 21. Betina: De er uforudsigelige. De kan godt lige have nogen reaktioner man ikke havde regnet med (3). si 7 li 32. Julie: De har helt vildt mange kræfter(.) De der kæmpekræfter, man bliver jo selv lidt af hestens kræfter på en eller anden måde (3).si 9 li 22. Gitte: Jeg kan huske allerførste gang jeg var oppe på den, det synes jeg var helt utrolig - jeg blev bare båret rundt.(3) si 12 li 5. Julie: Hele ens krop mærkes anderledes når man sidder på en hest. Man kommer højere op og man har nogen meget voldsomme kræfter at arbejde med, og som man har forbindelse med til sin krop (1).si 7 li 17. Nyt om forskning nr FORUDSÆT- NINGER HESTEN DE FYSISKE RAMMER Rytter - kropsbevidsthed til hest Fokus var her rettet mod sansning af kroppen. Overordnet sansede og oplevede kvinderne kroppen på en anden og mere intens måde. De var alle i stand til at mærke sig selv på hesten og beskrev at den kropslige oplevelse adskilte sig fra den daglige. De kunne ikke bare lade stå til, de blev nødt til at agere med kroppen. De rettede opmærksomhed mod kroppen under ridningen og korrigerede sig selv, idet det havde betydning for den adfærd hesten udviste. Generelt oplevede de ikke kroppen så negativt som vanligt. I kropsbevidsthedsøvelserne fik de skærpet fornemmelsen af deres sansning af sig selv på hesten, og hvilken påvirkning det havde på hesten, for eksempel i åndedrætsøvelser og balanceøvelserne. GRUPPESAMTALE

7 Nyt om forskning nr Tekstboks 2: Julie: Jeg er lidt øm i mine skuldre, jeg spænder lidt for meget når jeg rider. (.) Det er jo klart, at jo mere der er at arbejde med, jo mere øm bliver man.(1)si 1 li 23. Betina: Jeg har det lidt svært med min holdning, jeg har en tendens til at falde fremover, jeg spænder så snart jeg skal sidde rank. Hun bliver spurgt om det er ubehageligt. Betina: Nej, det synes jeg egentlig ikke. Det føles bare på en eller anden måde sådan, måske fordi jeg spænder for at være oprejst på hesten, idet man er vant til at falde forover.(.) Jeg går altid rundt med krummet ryg.(1) si 2 li 42. Julie: Til hverdag kan jeg godt føle, at man for eksempel har for tykke ben, det føler jeg ikke, når jeg sidder på en hest. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men det føles anderledes (1).si 7 li 20. Gitte: det skulle være noget med, at jeg mere kan mærke benene ( til hest).(.) Jeg mærker alt det blæver, når jeg går rundt, og det lægger jeg aldrig mærke til, når jeg rider.(1)si 7 li 15. At registrere vejrtrækning, Julie: Det er helt vildt godt, fordi man kan mærke, at man får vejret trukket igennem. Det løser op på en eller anden måde (1).si 1 li 43. Equipagen Equipagen i betydningen selve det at ride og skulle samarbejde med en hest var den vigtigste del. Kvinderne oplevede glemsel fra de daglige tvangstankerne. De var koncentrerede om det, der foregik og havde fokus rettet mod kroppen som funktion med henblik på at opnå kontrol og samspil med hesten i situationen. Alle oplevede situationer, hvor det ikke lykkedes, og hvor det lykkedes. Der skete gradvis en forbedring over tid, men der var også variationer inden for den enkelte time. Den enkelte var optaget af at mestre situationen og den optimale equipage kan beskrives som de øjeblikke, hvor alt lykkedes, hvor der var harmoni mellem hest og rytter, en sammensmeltning af de to til én organisme. Det var ofte ledsaget af stærke følelser at ride og gav muligheden for at flytte egne grænser og for at få succesoplevelser. Tekstboks 3: Gitte: Jeg ved ikke, om den finder mig, men jeg forsøger da i hvert fald at finde den (1).si 5 li 34. Sus: Så tænker jeg bare på, at nu skal den her irriterende hest bare gøre, hvad jeg siger (2).si 9 li 8. Man kan jo ikke bare sidde og lave ingenting, når man sidder på en hest (3).si 11 li 45. Betina: Man er så koncentreret, at man kun tænker over det, der foregår i ridehallen (1).si 7 li 37. Gitte: Der melder sig ikke tanker fra hverdagen, det er mere det, vi snakker om med vejrtrækning, hesten og det er rart (1). si 8 li 12. Julie : I skridt kan tankerne godt flyve. Jeg tænker ikke på kroppen som form, men som funktion. For eksempel tænker jeg ikke, at mine ben er for tykke, men at de ikke er i ro.(.)jeg tænker mere på, hvordan min krop skal være placeret (1).si 7 li 40 Sus: Jeg synes, at det er rart, at man kommer her ud og abstraherer fuldstændig fra det det der med mad. (6) si 7 li 12. Sus: Jeg blev bare så irriteret. Lige i øjeblikket da har jeg det bare sådan, at når jeg bliver irriteret, så bliver jeg også bitter og ked af det.(5)si 3 li 27. I samme ridetime red Sus alene rundt i ridehallen i galop, og det oplevede hun sådan her. Jeg kunne nøjes med at koncentrere mig om at hold styr på hesten og prøve at holde ham i galop. Det, synes jeg, var rart. Det havde jeg det godt med. Jeg følte mig fri (5).si 5 li 1. Gitte : For mig er det, når jeg finder en rytme og har lidt mere styr på det (1).si 4 li 40. Julie: Det er, når han mere og mere begynder at give efter, og han går bedre for hver gang.(.)han går mere blødt og mere afbalanceret på en måde.han giver lidt efter og lytter efter, hvad jeg siger.(1) si 6 li 17. Kvinderne fremhævede fordelen ved den opfølgende samtale, dels fordi den gav øget opmærksomhed og erkendelse af egen krop, og dels fordi gruppesamtaleformen støttede den enkelte til at formulere sig om svære ting. Interviewteknikken havde betydning for de resultater, der præsenteres. Af de tre roller som terapeuten skulle håndtere, fyldte intervieweren til beskrivelse af rideterapien meget. Terapeutens psykoterapeutrolle blev bevidst begrænset til at være ikke-intervenerende. Kvinderne mærkede denne begrænsning. De oplevede, at de manglede et eller andet i samtalen, men de kunne ikke sætte ord på det. Ud over ridningen blev der udvekslet erfaringer og synspunkter fra det daglige liv, men i begrænset omfang. Tekstboks 4: Gitte: Jeg synes helt klart, at det er en fordel, at vi har de her samtaler. Fordi jeg tror, det ville virke forkert på en eller anden måde, hvis der ikke sådan var en afslutning på det - når det skulle være sådan noget terapeutisk noget (4).si 10 li 21. Julie : Jamen, det ville så ikke være det der med kropsopfattelsen som sådan. Da tror jeg, det er nødvendig med de her samtaler bagefter (5) si 7 li 46. Identitet: Sus: "Jeg tror i det hele taget (.) at det er vel et eller andet med, at man ikke har fundet sig selv. Jeg kæmper i hvert fald med at finde mig selv. Både med det ene og det andet, hvem er jeg egentlig som person(3).si 15 li 24. Selvfølelse: Gitte: Jeg er faktisk en lille smule stolt over, at jeg har gennemført det hele: Selvom jeg har haft det dårligt, en lille smule dårlig - så er jeg bare kommet alligevel. Jeg har været her. Mit eget lille

8 mål var, at jeg skulle i hvert fald komme og så skulle jeg gøre det så godt, som jeg kunne, og det synes jeg, at jeg har opfyldt"(6).si 5 li 38. Socialt adfærd i gruppen: Julie: Det virker ikke så formelt (.) Jeg synes, at det har været rart med den her gruppe, fordi man har kunnet sige en hel masse ting, og turdet sige en masse ting. (6) si 9 li21 og li23. rolle hun var i undervejs. Terapeuten stillede generelt åbne spørgsmål. Det var ikke altid, at de blev besvaret i første forsøg, men over tid kom der svar på de enkelte spørgsmål. Terapeuten var opmærksom på, at ingen af kvinderne kom til at dominere interviewet. Der var således ikke én enkeltperson, der fik lov til at dominere data. Det var en fordel, at terapeuten ikke var inddraget i dataanalysen, idet hun havde stor indflydelse på indholdet i dataindsamlingen. I forhold til de fysiske rammer var det vigtigt at have plads nok. Da kvinderne var rideteknisk på meget forskellig niveau, gav de udtryk for at det var dejligt kun at være fire i gruppen, idet det gav mulighed for rideøvelser tilpasset den enkelte. Til gengæld var nogle af kvinderne utrygge i stalden under opsadlingen. Der var ikke rigtig plads til at sadle op på gangen, og der var meget lidt plads i det enkelte spiltov hos hestene, som stod med bagenden ude på gangen. Udover de fysiske rammer viste der sig at være tre vigtige forudsætninger. Kvinderne udtrykte enstemmigt at de oplevede: en god og støttende instruktion/ feedback af rideinstruktør og terapeut. at hesten var samarbejdsvillig, tillidsfuld og har fremdrift. Kvinderne udtrykte, at man godt kunne mærke, at det var rideskoleheste og at de løb lidt efter deres eget hoved. En af hestene var lidt aggressiv i stalden, og det var forbundet med en vis angst for nogle af kvinderne. at rideterapien foregik i en gruppe. Det gav dem muligheder for støtte, skabe fællesoplevelser og udveksling af erfaringer. Diskussion Resultaterne viste, at der er gode muligheder i rideterapi kombineret med en gruppesamtale. Hesten som det terapeutiske redskab og kvindernes erfaring med at opleve egen krop gennem ridninger blevet beskrevet som udbytterigt. Det er muligt at gennemføre terapeutiske behandlingstiltag i form af kropsbevidsthedsøvelser, balancetræning, kognitiv bearbejdning mm. i denne behandlingsform og opnå resultater. Den opfølgende samtale var nødvendig, men fik ikke lov at udfylde sin plads fuldt ud i dette projekt. Rideterapien har påvirket kvindernes kropsbillede, men det er kun delvist belyst i denne artikel. Rammerne omkring et forskningsprojekt kan altid gøres bedre. Gruppesamtalerne foregik i cafeteriet, som var et forholdsvist stort lokale, og hvor man i baggrunden gennem glaspartier kunne se ridehallen. Det kunne have været problematisk, men jeg oplevede, at det var understøttende for samtalen, fordi kvinderne slappede mere af. Projektansvarlig var observatør i hele forløbet og havde som sådan ikke direkte indflydelse på indholdet i data. Det har påvirket data, at terapeuten har haft tre roller, men det er ikke opgjort hvordan. Jeg ser det overvejende som positivt, idet data blev mere nuancerede, og hun ikke behøvede at tænke over, hvilken I samtalen var temaerne i spørgsmålene formuleret ud fra teoretisk og dokumenteret viden om kropsbilledet hos patienter med spiseforstyrrelser. Desuden var der hentet spørgsmål fra den meget sparsomme litteratur om ridning og dens effekt. Det vurderes, at teorirammen understøttede muligheden for en beskrivelse af rideterapi. I den teoretiske referenceramme blev det præciseret, at undersøgelser har vist, at der er sammenhæng mellem personer med spiseforstyrrelsers selvfølelse og opfattelse af kropsstørrelse/ holdning til egen krop. Det understøttes af resultaterne i projektet. Projektleder havde ikke indflydelse på, hvem der blev deltagerne i projektet. Gruppen blev indsnævret til kun at omhandle kvinder med bulimi, og derved havde deltagerne et nogenlunde ensartet symptombillede. Undersøgelsen omfatter fire personers udsagn over 17 gange. Der indsamles viden om kvinderne over lang tid (5½ måned). Det er en udtømmende beskrivelse af deres oplevelser og data bliver derfor tætte. Antallet af kvinder er begrænset, og man får ikke en udtømmende beskrivelse af de enkelte elementer der optræder i beskrivelsen af rideterapi fra mange forskellige personer. Det betyder, at der kan være elementer i rideterapien, der endnu ikke er beskrevet og at mine data ikke er mættede. Resultaterne tyder på, at kropsligt arbejde giver mulighed for større forståelse af sig selv og sine handlinger. Terapeutens indhentning af data til beskrivelse af rideterapi påvirkede samtalerne og gjorde, at der var en vis styring af samtalernes udvikling. Der har derfor ikke været tilstrækkelig rum for den psykoterapeutiske del af samtalen, hvilket føltes som en mangel af både terapeut og deltagere. I flere af samtalerne blev der kredset om spørgsmålet: hvorfor lige en hest, kunne en hund eller en delfin ikke give den samme oplevelse? Som det blev fremhævet, så er hesten speciel ved, at den bærer sin rytter, samtidig med at den adlyder sin rytter. Ved ridningen er der en stor grad af konstant kropskontakt, og når der opstår perfekt samarbejde overføres hestens kraft sig til rytteren som en oplevelse af omnipotens, hvilket er ren terapi for denne gruppe af spiseforstyrrede, og formentlig mange andre også. Det centrale i resultaterne var equipagen, hvilket kan forklares ud fra Flow Theory. Flow Theory er en forskning, der er udviklet af Mihaly Csikszentmihalyi, Universitetet i Chicago. Forskningen omhandler legens Nyt om forskning nr

9 Nyt om forskning nr betydning i sig selv. Legen har et indbygget belønningssystem. Flow experience er beskrevet således: Flow denotes the holistic sensation present when we act with total involvement. It is a kind of feeling after which one nostalgically says: that was fun or that was enjoyable. Deltageren er totalt optaget af handlingen og aktiviteten er udadrettet og jeget forsvinder. Når personen er i flow, er hun bevidst om, at hun kan kontrollere såvel egne handlinger som omgivelserne. Kravene om handling er klare og ikke modsætningsfulde, og de giver en umiddelbar og klar feedback. Flow er, når handling er i balance med kompetence. Det kan sammenlignes med de situationer med succesoplevelser equipagen (4) Denne teori sætter dette konventionelle behandlingstilbud i relief. Diplompædagog Susanne Kupper-Heilmann beskriver i sin bog forestillingen om, at dyr kan forstå menneskers følelser og danne bro til en kontakt med mennesker. Ved omgangen med hesten bliver mennesket påvirket i sin helhed; kropslig, sjælelig, følelsesmæssigt og socialt. Men i modsætning til andre, mener hun ikke, at hesten og ridning i sig selv virker personlighedsudviklende. Det afhænger af pædagogens/terapeutens evne og dygtighed til kontakt og refleksion, om rytteren udvikler sig derved (13). En følelsesmæssig relation til hesten, og det at hesten skulle danne bro til en kontakt med mennesker, er der ikke fundet i projektets resultater. Der har været tale om en varm og respektfuld kontakt til hesten. Jeg er meget enig i og har erfaret, at ridning i sig selv ikke virker personlighedsudviklende. Jeg anser det som en nødvendighed, at ridefysioterapeuten også er psykoterapeutisk uddannet eller arbejde tæt sammen med en psykolog eller lignende, der også er til stede i ridehallen. Konklusion Projektet bidrager med ny viden om rideterapi kombineret med gruppesamtale. Resultaterne fra rideterapi kombineret med gruppesamtale viser en lovende og utraditionel måde at behandle Bulimia nervosa, specielt, hvad angår body image og selvtillid. Kvinderne oplevede et stort spektrum af følelser gennem interaktionen med hesten, spændende fra frygt til omsorg og i visse tilfælde lykkefølelse, når hest og rytter pludselig var en enhed. Nogle af kvinderne oplevede det som en stor frihed, at heste ikke vurderer en på udseendet. Kvinderne oplevede under ridningen deres krop på en ny måde. De sansede kroppen mere intenst og var nødsaget til at handle kropsligt for at have kontrol med hesten. Fokus var flyttet fra kroppen som form til kroppen som funktion, hvilket gav gode kropsoplevelser. De terapeutiske muligheder ved ridning viste sig ved den store beredvillighed og modtagelighed hos kvinderne, når de fulgte forskellige instruktioner i sansning og oplevelse af kroppen. Kvinderne understregede, at ridningen betød en pause fra de evindelige tvangstanker om mad, kalorier og udseende. Derudover viste det sig at være muligt for dem at overføre erfaringer med egne reaktioner som rytter til hverdagssituationer. Kvinderne udtrykte, at den opfølgende samtale var støttende for erkendelse og kognitiv bearbejdning af deres oplevelser ved ridningen. REFERENCER 1. Ben Tovim DI et al. Body size Estimates: Body Image or Body Attitude Messures? Int. J. Eat. Dis, vol. 9, (nr.1), 57-67, Boysen T. Ridning i psykiatrien også i Norge. Fysioterapeuten nr. 11. okt., Cash TF. et Brown TA. Body Image in Anorexia nervosa og Bulimia nervosa. A Review of the litterature.behav Modific., vol.11, (no.4), okt. s okt Csikszentmihalyi. M. The Psychological Optimal Experience of Flow. Forlag. Harbour and Rowe De Azevedo MH et Ferreira CP. Anorexia nervosa and bulimia: a prevalence study. Acta Psychiatr Scand 12 (1): 133-6, Fairburn Gc. Et Cooper Z. Interviewskema The Eating Disorder Examination. (12.0D). Oversat til dansk efter aftale med C. Fairburn. December Glaser B. Basics of Grounded Theory: emergence vs. Forcing. Mill Valley, CA. Sociology Press Hane M. et Håkansson M. Vad kan vi läre av projektet. KROPPSKÄNNEDOMSTRÄNING TIL HÄST. VÄ- NERSBORG. Samarbetsdynamik Hoek HW. Review of the epidemiological studies of eating disorders. Int Rev Psychiatry: (5): 61-74, Holm S. et Schmidt. Analyse baseret på grounded theory. Kap. 13 s Humanistisk forskning indenfor Sundhedsvidenskab. Kbh., Akedemisk Forlag Jørgensen J. The Epidemiology of eating disorders in Fyn County, Denmark, Acta Psychiatr. Scand.: (85): Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forsknings interview. (3. forlag) København. Hans Reitzels Forlag Kupper-Heilmann S. Getragenwerden und Einflussnehmen. Giessen. Psychoanalytische Verlag Munk-Jørgensen P. et al. Incidence of eating disorders in psychiatric hospitals and wards in Denmark, Acta Psychiatr. Scand: (92):91-96, Pagsberg AK et Wang A. R. Epidemiology of anorexia nervosa and bulimia nervosa in Bornholm county, Denmark, Acta Psychiatr. Scand: (90): Probst M. et al. Body experience in Anorexia nervosa Patients: An overview of Therapeutic Approches. Eat Disorders Vol. 3, (nr.2), , Probst M. Body experience in eating disorders patients. Doctoral dissertation Skårderud F. Nervøse SPISEforstyrrelser. Universitetsforlaget Tøyen Rosenvinge JH: Screening i klinikken hva er det og hvornår gjør man det? Fire perspektiver på bedring in press. 20. Strauss A. et Corbin J. Basics of Qualitative Research. Thousand Oaks. Sage Publications Scheidhacker M. et al. Die wirksamheit des therapeutischen Reitens bei der Behandlung chronisch schizophrener Patienten. Der Nervenarzt, (62): Waaddegaard M. PhD Forståelsesmodel vedrørende unges spiseforstyrrelser. København. DIKE. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi Østergaard AB. M.Sc. Rideterapi indeholdende gruppesamtale til unge kvinder med bulimi. København 2000.

10 ABSTRACT Anne Birgitte Østergaard Nyt om Forskning nr. (11) 2: 4-13, 2002 Therapeutic Horseback Riding Combined with Group Sessions for Young Women Suffering from Bulimia Nervosa. This study describes an unconventional method of treating bulimia nervosa. The purpose is to test, describe and discuss the effect of therapeutic horseback riding with focus on the possible influence on the participants perception of body image. Material: 4 young women, aged between 19 and 24, all suffering from bulimia nervosa. Method: Primarily a qualitative study in which six group interviews, taking place immediately after the riding sessions, are analysed. These interviews have been strategically chosen among the total of 18 (interviews). Analysis: Grounded Theory Results: The co-operation and harmony between horse and rider proved essential for the experience of coping and control. During the sessions the participants focus of attention changed from body appearance to a concentration on body action. The participants also stressed the importance of horseback riding as a diversion from the obsessive thoughts about food and calories. Conclusion: Therapeutic horseback riding combined with group sessions shows an unconventional but promising way of treating bulimia nervosa, particularly regarding the young women s perception of body image and increase of self confidence. Keywords: Bulimia nervosa, Body Image, Therapeutic Horseback riding, group sessions For yderligere oplysninger: Anne Birgitte Østergaard Specifik stabilitetstræning af lumbalcolumna Case rapport om specifik stabilitetstræning af lumbalcolumna og manuel terapi til kronisk lænderygpatient med recidiverende lænderygsmerter og muskulær dysbalance Baggrund Uspecifikke lænderygpatienter inddeles klassisk i fire grupper: Akut lænderygbesvær, kronisk lænderygbesvær, akut lænderygbesvær med udstråling til UE og kronisk lænderygbesvær med udstråling til UE (18). Ud over denne overordnede inddeling foreslår Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT/ McKenzie) et klassifikationssystem, som klassificerer rygpatienterne efter symptomrespons i fire grupper: Det posturale syndrom er kendetegnet ved smerte, som opstår efterhånden som et resultat af længerevarende overstrækning af normale strukturer. Dysfunktion syndrom, hvor smerten produceres straks ved end-range, som følge af stræk på korte strukturer. Derangement syndrom er kendetegnet ved smerte, som opstår pludseligt eller over nogen tid, som et resultat af en anatomisk ruptur eller forskydning inden for det intervertebrale led. Restgruppen benævnes non-conclusive (16). MDT-metoden har værdi som prognostisk markør og som diagnostisk metode og anbefales anvendt ved både akutte og kroniske smertetilstande (18). MDT foreslår forskellige interventioner afhængig af, hvilken gruppe patienten placeres i (16). Maitland foreslår at skelne mellem SIN eller ikke SIN patienter (14). S står for severity, hvilket betyder, at smerteintensiteten skal være høj. Patienten kategoriseres som SIN-patient, hvis smerten angives at være Fysioterapeut Gurli Thinghuus Petersen, Axeltorv Fysioterapi, Helsingør Nyt om forskning nr

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

At undersøge virkningen af idræt

At undersøge virkningen af idræt Idrætspsykologisk forskningsprojekt Retspsykiatrisk Afdeling Nyk. Sj. Mål: At undersøge virkningen af idræt v. Jim Toft, Ph.D. studerende i Idræt t og psykologi Projekt design 2 års forberedelse til design

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Hospitalsenhed Midt Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra Neurorehabiliteringshospital Karen Jette Jensen, sygeplejerske, SD og Mette Nørtoft sygeplejerske, Master i sundhedspædagogik Præsentation

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet

Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Evaluering af kursusforløb Styrk dine ressourcer

Evaluering af kursusforløb Styrk dine ressourcer Evaluering af kursusforløb Styrk dine ressourcer Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Manja Jurkofsky og Irene Bendtsen 1 Resume 8 borgere deltager på kurset

Læs mere

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen

Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012. Børnesmertecenter Børneafdelingen Smerteseminar AUH d. 28. februar 2012 Børnesmertecenter Børneafdelingen Baggrund Kroniske smerter er en folkelidelse Øget forbrug af smertestillende medicin blandt børn og unge Der henvises ca. 40-50 børn

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune

Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade København S. post@sundbynetvaerket.dk Naturen som katalysator for sundhed og selvværd, Viborg Kommune Indsatsens titel: Nørremarkens Have. Erhvervsrettet

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri

Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Indhold Problemformulering Motivation Introduktion Metode Inklusionskriterier Dataindsamling Analyse Konklusion

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest

Ve og Vel. Sygemeldinger med psykisk årsag. Gert Thomsen. Staffmeeting Psykiatri Vest Ve og Vel Sygemeldinger med psykisk årsag Gert Thomsen 11. Jan oktober Schmidt 2012 Staffmeeting Psykiatri Vest Baggrund Stigende hyppighed af sygemeldinger med stress og depression Hyppig årsag til langtidssygemelding

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 23. Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 23 Beslutningsgrundlag: Spiseforstyrrelser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets relevans. Hvordan og af hvem

Læs mere

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

Læs mere

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse

Notat. Til Styregruppen for Kvalitet. Projektbeskrivelse Notat Til Styregruppen for Kvalitet Projektbeskrivelse - Implementering af kliniske retningslinjer på diagnoser i den vederlagsfrie ordning: Pilottest af implementeringsmetoder 1. Baggrund Som det fremgår

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kun ganske få glædesstudier.

Kun ganske få glædesstudier. Depression Glæde 26-02-2015 Med psykomotorik og positiv psykologi Berit Svart Psykomotorisk terapeut, Pb 40.000 depressionsstudier Kun ganske få glædesstudier. 1 Glæde er en af grundfølelserne: Kærlighed-Sorg

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Lysten til. livet. Det er fem

Lysten til. livet. Det er fem Psykiatri Af Eva Nitschke Lysten til På Glim Refugium har en gruppe sindslidende med misbrug mulighed for at skabe sig en anderledes hverdag langt væk fra det gængse hospitalsmiljø. Egen permanent bolig

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det?

Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Diagnosebegrebet - hvad er det? Hvad er det? Spørgsmål, der søges besvaret. Hvad betyder diagnose? Hvorfor har vi diagnoser? Hvilke funktioner har diagnoser i dagens samfund? Afgrænsning Lidt historie

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Den kognitive model og DoloTest

Den kognitive model og DoloTest Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere