Rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi"

Transkript

1 Nyt om forskning nr Fysioterapeut M.Sc. Anne Birgitte Østergaard, Fysioterapeutskolen i København 4 Rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi Case rapport Perspektivering Rideterapi er en anerkendt terapiform i Danmark. I foreliggende projekt er rideterapien belyst i en utraditionel form. Projektet er en beskrivelse af mulighederne i rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi. Hesten viser sig at være et godt terapeutisk redskab og bidrager med mulighed for at personer med bulimi kan fremme oplevelsen af egen krop gennem ridning. I ridningen gennemføres terapeutiske behandlingstiltag i form af kropsbevidsthedsøvelser, balancetræning, kognitiv bearbejdning mm. Det følges op i en efterfølgende gruppesamtale. Det er væsentligt, at det er terapeuten, der leder samtalerne. Det er en forudsætning, at det er den samme person som har ansvar i ridehallen og i samtalen for at opnå deltagernes tillid og åbenhed. Sædvanligvis er det svært at samle personer med spiseforstyrrelser til gruppeforløb. Den høje fremmødeprocent i dette projektforløb, samt kvindernes fremhævelse af vigtigheden af den opfølgende samtale, tyder på, at den fælles oplevelse ved ridningen og krop og ridning som temaer i samtalerne i stedet for selve spiseforstyrrelsen er fordelagtig. Kvinderne betoner også fordelen ved, at projektet foregår i normale rammer, dvs. et sted, hvor de ikke føler sig eller bliver set på af andre som patienter, og dermed ikke bliver sygeliggjorte. De gør opmærksom på fordelen ved en terapiform, der introducerer muligheder for oplevelse af en ny identitet, nemlig rytter, i stedet for den dominerende, bulimiker. Det næste skridt i dokumentation af terapiformen er at lave en undersøgelse, hvor rideterapi kombineret med opfølgende psykoterapi i gruppe bliver sammenlignet med en gruppe, der kun modtager psykoterapi i gruppe. I dette tilfælde vil det være muligt at undersøge, hvilke muligheder rideterapien har for at åbne op i kroppen, og hvorvidt det giver et godt resultat. Jeg har dannet mig en hypotese om, at Rideterapi giver mulighed for at deltagerne (kvinderne i dette projekt) normaliserer deres kropsbillede, styrker selvtillid og selvfølelse. Dette projekt er et skridt på vejen af dokumentation og man kan håbe, at fagpersoner, der arbejder med samme område, fremover i højere grad beskriver praksis. Baggrund og formål Anorexia nervosa (AN) og bulimia nervosa (BN) har været genstand for en stadig stigende interesse inden for de sidste årtier. I det amerikanske diagnosesystem DSM-IV har en tredje spiseforstyrrelse, Binge eating disorder (tvangsspisning), fået en selvstændig definition. I dette projekt var fokus rettet mod unge kvinder med bulimi. I Danmark er kun få kvinder med BN i behandling. De er meget sjældent indlagte, og om nogen er der tale om ambulante psykoterapeutiske behandlingstilbud. Der tilbydes rideterapi til denne gruppe af unge, bl.a. på Siersbæklund Døgncenter. Medikamentel behandling anvendes sjældent til BN. Fysioterapeuten møder primært bulimikeren i et psykoterapeutisk regi, hvor behandlingen er koncentreret om samtale og kropsterapi. BN blev først et etableret diagnostisk begreb i 1979 (18) og har længe været placeret lidt i skyggen af anorexia nervosa. En af forklaringerne kunne være, at AN kan være en mere direkte livstruende sygdom, og at tilfældene er meget synlige i offentligheden. I den senere tid er der en stigende interesse for BN, blandt andet på grund af den stigende forekomst. Der er i denne undersøgelse tale om opgørelser fra forskellige populationer, og at dette har indflydelse på de forskellige incidenstal. Der vil således være færrest registrerede tilfælde i populationer hentet fra hospitalsregistre, lidt flere fra praktiserende læger og andre behandlere, og en stor (og ukendt) incidens fra normalbefolkningen, idet det er her, man gemmer sig længst mulig med sin skamfulde lidelse, bulimi. DIKE s (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi) undersøgelse af risikoadfærd, er den, der bedst siger noget om forekomsten af spiseforstyrrelser i dag. Ved en registeropgørelse (11) fandtes på Fyn i perioden en incidens af BN for kvinder mellem år på 5,5 pr , og prævalensen estimeredes til 1:1480 (68 pr ) ud fra supplerende oplysninger fra de praktiserende læger. En undersøgelse fra Bornholm (15), hvor det fremgår at halvdelen kommer fra hospitalsregistre og en tredjedel fra praktiserende læger. Undersøgelsen viste en signifikant firedobling af incidensen af BN blandt alle kvinder fra 1,5 til 6,0 tilfælde pr fra perioden til , med maksimum på 45 pr i

2 1989 for unge kvinder i mellem år. Der fandtes dog i alt kun 12 tilfælde af BN. Prævalensen viste lignende tendens med maksimum i 1989 på 89 tilfælde af BN pr kvinder mellem år. Kun få BN tilfælde (under 38%) fra Bornholm kunne genfindes i Det Psykiatriske Centralregister. Dette forklarer måske, at man i de danske undersøgelser har fundet en større hyppighed af AN i forhold til BN, idet ratio AN/BN var 3/1 og 2/1. Resultat er i modstrid med de fleste andre undersøgelser, der angiver ratio AN/BN til ¼ (5). Der er en klar stigning af hyppigheden af førstegangs indlæggelser af BN-tilfælde blandt unge herhjemme (14). Undersøgelsen er baseret på ICD-8 diagnoser, hvor BN kun kan findes under andre appetitforstyrrelser. Der findes ikke andre populationsundersøgelser i Danmark, der belyser såvel de sygelige tilstande som de lettere forstyrrelser. Disse tal må ses som absolutte minimumstal, idet den største del af kvinder med BN er normalvægtige og er ikke synlige for eksempel praktiserende læge. Kvinderne henvender sig ikke selv med ønske om behandling (9). Sundhedsstyrelsen anmodede DIKE, nu Statens Institut for Folkesundhed, om at udføre et projekt med det formål, at udvikle og validere et spørgeskema til undersøgelse af forekomsten af risikoadfærd for udvikling af piger med spiseforstyrrelser i Danmark. Rapporten (22) omfattede 2094 uddelte spørgeskemaer og interview af 100 personer. Resultatet var, at mange unge piger er meget og overdrevent bekymrede for deres vægt og form. 38 % af de unge piger på år er undervægtige. 24% af samme aldersklasses drenge er undervægtige (BMI under 20). De er præget af ringe selvværdsfølelse, idet de er utilfredse med sig selv, deres udseende og spisevaner. 29 % af de unge piger mellem år ansås for at have en uhensigtsmæssig adfærd og holdning til sig selv, deres vægt og krop samt til vægtregulationer og mad, der øger risikoen for at en person udvikler kliniske spiseforstyrrelser eller for at have en spiseforstyrrelse. 2-3 % af de unge drenge mellem år anses ligeledes for at have en uhensigtsmæssig adfærd. Patienter med spiseforstyrrelser er prægede af lav identitets- og selvværdsfølelse. Der er tale om en kontrolproblematik, som hos bulimikeren er mangel på kontrol, og som os anorektikeren er overdreven kontrol af egen krop. Der er ligeledes tale om et forstyrret kropsbillede og symptomer af depression og angst. Prof. Walter Vandereycken, Leuwen i Belgien omtaler som flere andre en model af de flydende overgange mellem diagnoserne. En pige kan være AN i weekenden hjemme hos forældrene og være BN i ugens løb på kollegiet. Det kan ses som et hierarkisk system, hvor AN rangerer øverst, fordi hun kontrollerer sig selv, altså fornægter sig mad. BN derimod har periodiske kontroltab med overdreven fødeindtagelse og efterfølgende selvinduceret opkastning. Tvangsspiseren befinder sig på bunden af hierakiet efter et mangeårigt forløb af spiseforstyrrelser (se figur 1). Der har været fremsat mange psykodynamiske, sociokulturelle og biologiske teorier om BN s ætiologi, men der er i dag enighed om, at den må anses for at være en multifaktoriel sygdom. 1. Anoreksi Miksede 2. Bulimi Miksede Figur 1: Model af de flydende overgange mellem diagnoserne. Referance: Frit efter Vandereycken. 3. Tvangsspisning Ridning til psykiatriske patienter I Internationale sammenhænge (8) skelnes mellem: Hippoterapi, Psykoterapeutisk ridning og Educational riding. Hippoterapi kan bedst sammenlignes med den ridefysioterapi til fysisk handicappede, som vi kender i Danmark. Ved psykoterapeutisk ridning tænkes mest på temaer inden for kropsbevidsthed og selvfølelse og samspillet mellem hest og rytter. Ved Educational riding forstås de kognitive, emotionelle og sociale færdigheder, som trænes ved ridningen og dermed udnyttes ridesituationen som et pædagogisk instrument i udviklingen af strategier for forbedret funktion i det daglige liv. I dette projekt er temaerne inden for den psykoterapeutiske ridning og Educational Riding især interessante. I Tyskland er der meget fokus på ridning som terapiform til psykiatriske patienter, blandt andet findes der kurser i dette på Deutches kuratorium für Therapeutisches Reiten. Der er en del studier, som beskriver enkeltpersoners oplevelser i case-reports. I enkelte studier har der været en kontrolgruppe. Michaela Scheidhackers projekt (21) er et af dem, hvor hun har undersøgt effekten for kroniske skizofrene patienter i et 8 ugers terapiforløb. Resultaterne viste, at forløbet havde positiv effekt på de skizofrenes symptomer (angst, depression, tankeforstyrrelser, fjendtlighed), men ikke på sociale forhold og kontakt. På kongressen om Rideterapi i Frankrig år 2000 fremlagde Pia Strausfeld fra Tyskland sit arbejde: Relaxation and Selfawareness Training on the horse for women with eating disorders, hvori effekten på kropsopfattelse også beskrives. Rideterapi til patienter med psykiske lidelser er et anerkendt terapeutisk middel også i de nordiske nabolande. Rideterapien har været anvendt til psykiatriske patienter siden 1970 erne i Norge (2). Ved Gaustad hospital i Norge er der tilknyttet en stald med heste, som bruges i behandlingen af patienterne. Nyt om forskning nr

3 Nyt om forskning nr I et projektforløb Kroppskännedomsträning till häst fra var målgruppen patienter med spiseforstyrrelser (BN og AN). Der deltog 27 patienter, hvor de fleste var indlagt på den psykiatriske klinik tilknyttet sygehuset under forløbet, og som næsten alle havde spiseforstyrrelser som en del af symptombilledet. Det var frivilligt at deltage, og nogle deltog næsten hver gang og andre sjældent. Der blev indsamlet erfaring fra 10 patienter. Margareta Håkanson beskrev blandt andet effekten ud fra interviews med deltagerne. xxxxxxxxxxxx Der blev rapporteret om mindre angst, forøget kropsbevidsthed og forøget appetit efter ridning. Terapiformen bidrog til at patienterne fik egenindsigt og bedre kropsforståelse (8). Der blev desuden anvendt to kvantitative instrumenter: BAS (Body Awareness Scale) og VAS (Visuel Analogue Scale), som ikke viste klare tendenser. Ridning efterfulgt af en terapeutisk samtale har ikke været afprøvet før. I Danmark er der interesse for og initiativer til dokumentation af resultater af ridning til psykiatriske patienter, f.eks. Hylke Ridecenters undervisningsprojekt Og så til hest for skizofrene patienter. Formål Formålet med dette projekt var at afprøve, beskrive og diskutere rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi. Det var målet at få svar på nogle problemstillinger; 1) Hvorledes oplever og beskriver kvinderne interaktionen med hesten? 2) Hvilke muligheder er der for at opleve kroppen under ridningen? 3) Hvilke terapeutiske muligheder er der ved at ride? 4) Er ridning en terapi i sig selv eller er en opfølgende samtale nødvendig? 5) Hvordan influerer rideterapien på kvindernes kropsbillede? De første tre problemstillinger belyses i denne artikel. Den fjerde og femte problemstilling belyses kun delvis i denne artikel, idet der ikke beskrives resultater fra spørgeskema og logbog, som også var en del af de metodiske værktøjer i projektet. Specialist i klinisk psykologi Jan H. Rosenvinge har undersøgt, hvilke faktorer patienterne (n = 104) med spiseforstyrrelser selv oplever som væsentlige for bedring. Disse var i prioriteret rækkefølge: tilfredshed med sig selv, selvtillid, at kunne lide sin egen krop, identitetsoplevelse, at kunne mestre konflikt og problemløsning, at opnå en psykodynamisk autonomi, et bedre forhold til mad og vægt (18). Det interessante er, at nogle af de faktorer, som tillægges stor værdi for bedring, er de samme faktorer, som antages at kunne påvirkes via rideterapi. Patienter med spiseforstyrrelser har problemer med mellemmenneskelige relationer og kontakt (19). I forbindelse med ridning og omgangen med heste, kan kvinder med spiseforstyrrelser gradvist afprøve sig selv og deres evne til at flytte fokus væk fra mad, kalorier og udseende (et meget selvcentreret fokus) og til et nærværende, kontaktfuld forhold til et levende væsen, hesten. Desuden vil patienter med spiseforstyrrelser gennem rideterapi få muligheden for at flytte deres behov for kontrol af sig selv og deres krop over til en mestring af hesten og derigennem at opnå selvtillid. En anden gevinst er, at det foregår i en gruppe, og bidrager til oplevelsen af social aktivitet, som oftest er en kompromitteret del af kvindens liv. Litteraturstudie I projektet er kroppen og oplevelsen af dem det centrale fænomen. Kroppen er ikke let at forstå, dels er den subjekt og dels er den objekt. Der findes en række begreber, der forsøger at beskrive essensen ved vores egen opfattelse af kroppen: kropsbillede, kropsoplevelse, kropserfaring, body image, body experience, body awareness etc. Det mest anvendte begreb i litteraturen er body image, som udspringer fra neurologiske rødder hos eksempelvis Head and Gerstman, en psykoanalytisk tankegang hos Reich (1949) og Schilder (1650) og en fænomenologisk tankegang hos Merleau Ponty (1962), (17). Hilde Bruch (1962) var den første, der introducerede begrebet om forstyrret kropsbillede hos AN patienter. I definitionen af begrebet lagde hun vægt på de perceptuelle (opfattelse af dele og/eller hele kroppen) og kognitive forstyrrelser gav sig udtryk i en manglende sensitivitet overfor egne kropsstimuli, manglende kontrol over kropsfunktioner, negative følelser knyttet til oplevelsen af at være for tyk, samt troen på at andre mennesker opfatter en som tyk (19). Forskningsbaseret viden om body image hos mennesker med spiseforstyrrelser er meget nuanceret, og der er mangel på klarhed i anvendelsen af begrebet body image. Der er ligeledes en stor variation i de anvendte teknikker til måling af body image, som kan deles op i to typer. Den ene type omhandler kropsstørrelse og den anden type, hvortil dette projekt hører, omhandler holdning til kroppen målt ved at undersøge utilfredshed ved kroppen (3). Doktor i rehabilitering og fysioterapeut Michel Probst (1997) som arbejder på Universitetscenteret Sint-Jozef i Kortenberg, Belgien. anvender begrebet body experience i stedet for body image hos patienter med spiseforstyrrelser. Ud fra årelang klinisk erfaring og forskning om spiseforstyrrelser definerer centeret body experience, som alle de erfaringer vi har med kroppen såvel bevidste som ubevidste Det er et eksempel på en mere vidtfavnende definition, og måske multidimensionel, som de selv udtaler (16,17). I et studie er der fundet sammenhæng mellem opfattelse af kropsstørrelse og forskellige holdninger til egen krop, for eksempel følelsen af at kroppen var fed. Dette var stærkt sammenhængende med lav selvfølelse (1). Det ser altså ud til at undersøgelser af Body Image og dermed kropsbillede reelt kan fortælle noget om selvfølelse. Hvis der således er sammenhæng mellem selvfølelse og holdninger til egen krop, er det endnu et argument for at have fokus på kroppen i terapien.

4 I dette projekt bruges begrebet kropsbillede med følgende definition; den fysiske oplevelse af kroppen, som indbefatter: at mærke kroppen fysisk, opfattelse af stilling i kroppen og opfattelse af kroppens form og størrelse. Derudover kan det omhandle emotionelle reaktioner/ indhold og den kognitive opfattelse. Kroppen er således samtidig personen, dennes selvværd og identitet. Den definition af kropsbillede, som anvendes her, ligger tæt op af Schilders (1950) definition af body image og den videre udbygning i body experience, defineret af Probst et al. (1995). Litteraturstudiet beskrives ikke nærmere. Der henvises til afhandlingen "Rideterapi indeholdende gruppesamtale til unge kvinder med bulimi" (23). Materiale Design: Rideterapi kombineret med en gruppesamtale til unge kvinder med bulimi. Projektet var en ikkekontrolleret interventionsundersøgelse med prætest - posttest i form af et spørgeskema, kombineret med en kvalitativ undersøgelse i form af gruppeinterview. I forløbet var forfatteren til denne artikel observatør og foretog bearbejdning af data. Projektet var den afsluttende del i Master of Science i fysioterapi ved Lunds universitet. Der skulle være seks personer i gruppen. Deltagerne var kvinder med diagnosen bulimi i alderen år. Inklusionskriterier var, at kvinderne indvilgede i at gennemgå en psykiatrisk lægevurdering, som fastlagde, at der var tale om diagnosen bulimi. Flere af deltagerne i det foreliggende projekt havde haft et sygdomsforløb, hvor de gik op og ned i det hierarkiske system, som beskrevet i figur 1. Eksklusionskriterierne var anden konkurrerende sygdom samt i løbet af interventionen akut opstået somatisk eller psykisk lidelse. Det viste sig at blive en længere proces at få fat i kvinderne, hvor der blev rettet henvendelse til mulige instanser, som havde kontakt til målgruppen. Der blev taget kontakt til Patientforeningen CMS (Centrum for mennesker med spiseforstyrrelser), havde et møde, lavede et opslag og en beskrivelse af projektet på foreningens hjemmeside på nettet. Derudover rettede jeg henvendelse til terapeuter og psykologer og endelig til relevante hospitalsafdelinger. Der var således ikke mulighed for at foretage en strategisk udvælgelse. Der henvendte sig 11 unge kvinder, hvoraf tre blev sorteret fra ved telefoninterview og to kom på venteliste. Der blev rettet en henvendelse til en rideskole om muligheden for at iværksætte projektet dér. Rideskolen var interesseret, men stillede krav om at der skulle være en rideinstruktør samt hjælper til stede. Dipl. Organisk Psykoterapeut LB, som også er ridefysioterapeut, blev ansat til at varetage rideterapien og den opfølgende samtale. Der blev afholdt et formøde med deltagerne, samt rideinstruktøren, ridefysioterapeut/psykoterapeuten (herefter omtalt som terapeut), den psykiatriske læge og projektansvarlige forud for rideterapiens start. De to første rideterapi sessioner og gruppesamtaler blev betragtet som pilotforløb. Der blev foretaget små ændringer ved tidsplanen, gruppen med de seks deltagere blev endelig fastlagt og terapeuten og rideinstruktøren fik afklaret deres indbyrdes roller. Af tabel 1 fremgår kvindernes data. Desuden er det angivet, om kvinderne gik til anden behandling og deres eventuelle rideerfaring. Lægevurdering EDE, The Eating Disorder Examination (12.0D) er foretaget af reservelæge ÅR. Instrumentet er standardiseret og valideret (6). Projektansvarlig foretog selv den somatiske undersøgelse: måling af højde og vægt. Bortfald: Der var to bortfald i løbet af efteråret, den ene på grund af nyt arbejde og lang transporttid og den anden på grund af opstart af ny uddannelse. De resterende fire kvinder, som afprøvede rideterapien i fuld længde havde et stabilt fremmøde ( %). Alt foregik udenfor det etablerede behandlingssystem. Nyt om forskning nr Tabel 1 Nr. Alder Rideerfaring: Anden behandling Diagnose ** Højde Vægt (før/efter) Betina* Gitte* Julie* Sus* Karen*/*** Josephine*/*** 19 år 24 år 21 år 23 år 30 år 24 år Redet 3 år på pony Aldrig redet før Redet i ca. 8 år for fem år siden Redet i ca. 5 år for syv år siden Redet som barn, holdt op da hun var otte Redet i ca. 7 år med tre års afbrydelse Nej Nej Nej Nej Psykiater Nej (50.2) 162 cm 175 cm 176 cm 170 cm 176 cm 171 cm 50,5 kg/51 kg 75 kg/72 kg 60,5 kg/59 kg 50 kg/58 kg (gravid) 68,5 kg 58,5 kg

5 Nyt om forskning nr Metode Den praktiske del I 5½ måned i perioden (oktober marts 2000) kom kvinderne en gang om ugen i 2½ time, i alt 18 gange. Antallet af gange var fastsat ud fra muligheden for at se resultater og praktiske/økonomiske årsager. Der var to dele i terapien. Første del omhandlede ridningen i ridehallen, hvor kvinderne først var i stalden for at strigle hesten og sadle op. Dernæst en time i ridehallen med instruktion og anvisninger af rideinstruktør og terapeut. Herefter sadlede kvinderne hesten af. Kvinderne red på den samme hest hver gang, som regel med sadel, enkelte gange uden. Rideinstruktøren og terapeuten underviste oftest kvinderne på skift. Rideinstruktøren underviste i de ridetekniske øvelser; trav, galop, slangegang, spring m.m. Terapeuten underviste primært i mere kropsrelaterede øvelser; altså kropsbevidsthedsøvelser: at mærke dele af kroppen, stilling i kropsdele, udspændende øvelser, Laban øvelser til hest (at gøre sig bred, smal, lang, rund på hesten), vejrtrækningsøvelser, balanceøvelser med åbne og lukkede øjne mm. Indholdet i ridetimerne var meget procesorienteret. Rideinstruktøren og terapeuten havde et delvist planlagt program for dagens forløb. De gennemførte et meget varieret program, som samtidig havde stigende sværhedsgrad, således at f.eks. springning først var på programmet i anden del af forløbet. Det skal bemærkes, at en af kvinderne faldt af og brækkede håndleddet d. 13. gang og red i tre uger med enhåndstøjle. Hun havde alligevel et fremmøde på 100% i projektforløbet. Anden del var en gruppesamtale i ca. 45 min., som foregik som et lukket møde i hallens cafeteria. I baggrunden kunne man gennem en glasrude se ned i ridehallen, hvor der var springundervisning. Det bevirkede, at stemningen blev mere afslappet. Der var ingen andre til stede end deltagerne, terapeuten og jeg, som var observatør under hele forløbet. Terapeuten ledte samtalerne. Kvinderne blev interviewet ud fra en halvstruktureret interview guide. Indholdet varierede en del fra gang til gang. De faste punkter på dagsordenen var: siden sidst, kommentarer til dagens øvelser i ridehallen og interviewtemaer om kropsbillede. Dette kunne for eksempel være forestillinger om kroppens størrelse (til hest og til daglig), kontakt til midtlinie i kroppen, sansninger af hesten gennem kroppen, benmusklernes betydning for kontrol af hesten, tvangstanker om mad og vægt under ridningen, emotionelle reaktioner på hesten og situationen. I gruppesamtalen havde terapeuten tre formål og roller: som interviewer foreslog hun forskellige temaer, som deltagerne enten diskuterede indbyrdes eller svarede på i en runde, som rideterapeut gav hun feedback og tekniske informationer om selve ridningen, som psykoterapeut havde hun et overvejende kognitivt perspektiv, hvor deltagerne blev støttet til større egenindsigt og nye handlestrategier. Dybden i samtalerne varierede en del og indholdet virkede sommetider meget berørende. Det kvalitative interview var således primært rettet mod deltagernes oplevelser og erfaringer med hest og ridning forinden, sekundært mod deres eksistentielle situation. Formålet med interviewet var at forstå meningen af elementer fra rideterapien og deres indflydelse på deltagernes kropsbillede (12). Terapeuten var hele tiden bevidst om at begrænse samtalerne til at være informerende for projektet, opfølgende og erkendende/integrerende for kvinderne. Samtalerne skulle ikke have karakter af egentlig psykoterapi. Det ville have sløret billedet af, hvad ridningen kunne bidrage med som terapiform. Selve ridetimen var således terapien, og samtalen var i dette projekt en bearbejdning. Gruppesamtalen kunne følgelig ikke betragtes som et terapeutisk interview. På baggrund af samtalerne blev projektet: Rideterapi kombineret med gruppesamtale til unge kvinder med bulimi beskrevet og diskuteret. Analyse Interviewene blev optaget på lydbånd med mikrofon. Alle 17 samtaler blev lyttet igennem. En samtale blev aflyst pga. et brækket håndled. Seks samtaler blev systematisk udvalgt og afskrevet i tilnærmet skriftsprog til bearbejdning. Følgende udvælgelseskriterier blev anvendt: de skulle være spredt i forløbet minimum tre af fire deltagere skulle være tilstede to af samtalerne skulle være med minimum interval der skulle være størst mulig bidrag til interviewtemaerne. I denne artikel belyses den del af undersøgelsen, der vedrører gruppesamtalen (det kvalitative gruppeinterview). De andre metoder, der blev anvendt i dette projekt, var et spørgeskema ved projektstart og afslutning og en logbog for hver rideseance, som belyser observationer fra terapeut og projektansvarlig, begge dele med standardiserede og validerede målemetoder. Grounded Theory (20,7,10) blev anvendt som analysemetode til bearbejdning af data. Grounded Theory kan ende med en beskrivelse af en ny teori. Der er i dette projekt bevidst kun brugt Grounded Theory som metode til at finde meningsdannende mønster, der beskriver de elementer, der indgår i rideterapi og som kan have betydning for påvirkning af bulimikvinders kropsbillede. Analysetrinene bestod overordnet af tre trin. Første trin var en åben kodning, næste trin var en axial kodning og på sidste trin samles materialet i en model. Det kan beskrives som en erkendelsestrappe med trin nedad. Man går i starten nedad, men må ind imellem tage et skridt opad igen for at kunne bevare fodfæstet længere nede. Behovet for at gå ned af trappen er forbundet med, at man ved noget vigtigt om konkrete fænomener og vil finde ud af deres generalitet og begrebsmæssige betydning, samt hvorledes de relateres til abstrakt viden. Der er tale om sam-

6 menligninger på kryds og tværs, for at få en tydelig opfattelse af de konkrete fænomener og deres kontekst. Analysetrinnene vil ikke blive beskrevet detaljeret i denne artikel. Der henvises til afhandling (23). Etiske overvejelser Kvinderne havde selv valgt at deltage og havde efter eget ønske mulighed for at deltage i andre aktiviteter. De havde underskrevet et Informeret Samtykke, og kunne på et hvilket som helst tidspunkt udgå af projektet. Kvinderne var informeret om at deltagelse i projektet var forbundet med en vis risiko. Der blev givet vejledning og støtte undervejs af vejleder, som er psykiatrisk overlæge, samt moralsk støtte til dette projekt af en anden psykiatrisk overlæge, der er specialist i spiseforstyrrelser. Undersøgelsen er prøvet og godkendt af Videnskabsetisk komite. Resultater Resultaterne er kondenseret, så læseren kan få indsigt i essensen af de muligheder, terapiformen bibringer. Modellen Essensen af rideterapi (figur 2) viser følgende: Det centrale er Equipagen, samarbejdet mellem hest og rytter. Hesten er det terapeutiske redskab og rytteren forsøger at agere med sin krop og bevidsthed ud fra den sansning hun modtager. Samtidig illustrerer modellen også de forudsætninger og de fysiske rammer, som skal være til stede for at ridningen kunne finde sted. Disse oplevelser og erfaringer blev taget op i gruppesamtalen, hvor der sker en bevidstgørelse og refleksion hos den enkelte. Figur 2: Model af Essensen af rideterapi kombineret med gruppesamtale EGUIPAGE (48,3$*(1 RYTTER Hver del indledes med en samlet analyse og underbygges med citater. I citaterne bruges parantes (.). Parantesen betyder, at dele af teksten springes over, fordi den ikke har betydning. Efter hvert citat angives, fra hvilket interview citatet er taget fra, hvilken side i udskriftet og linie nr. eks. (6). si 3, li 5. Hesten - det terapeutiske redskab Det terapeutiske redskab var et levende væsen, som kan være voldsom både i dimension og karakter. Kvinderne blev båret af hesten, som på en gang er både tillidsskabende og faretruende. De sad højt oppe uden jordforbindelse og skulle håndtere den ængstelse, det gav. Det var en kontakt på andre præmisser end ellers. Kontakten til og kontrollen med hesten skete via kroppen, og det nyttede ikke at bruge sproget i denne sammenhæng. Tekstboks 1: Sus: Det er også et eller andet med at man er i kontakt med et levende væsen (5).si 8 li 13. Julie: Jeg tror måske også at det lidt er det, at hesten den er fuldstændig ligeglad med hvordan man ser ud og hvordan man er (5).si 8 li 21. Betina: De er uforudsigelige. De kan godt lige have nogen reaktioner man ikke havde regnet med (3). si 7 li 32. Julie: De har helt vildt mange kræfter(.) De der kæmpekræfter, man bliver jo selv lidt af hestens kræfter på en eller anden måde (3).si 9 li 22. Gitte: Jeg kan huske allerførste gang jeg var oppe på den, det synes jeg var helt utrolig - jeg blev bare båret rundt.(3) si 12 li 5. Julie: Hele ens krop mærkes anderledes når man sidder på en hest. Man kommer højere op og man har nogen meget voldsomme kræfter at arbejde med, og som man har forbindelse med til sin krop (1).si 7 li 17. Nyt om forskning nr FORUDSÆT- NINGER HESTEN DE FYSISKE RAMMER Rytter - kropsbevidsthed til hest Fokus var her rettet mod sansning af kroppen. Overordnet sansede og oplevede kvinderne kroppen på en anden og mere intens måde. De var alle i stand til at mærke sig selv på hesten og beskrev at den kropslige oplevelse adskilte sig fra den daglige. De kunne ikke bare lade stå til, de blev nødt til at agere med kroppen. De rettede opmærksomhed mod kroppen under ridningen og korrigerede sig selv, idet det havde betydning for den adfærd hesten udviste. Generelt oplevede de ikke kroppen så negativt som vanligt. I kropsbevidsthedsøvelserne fik de skærpet fornemmelsen af deres sansning af sig selv på hesten, og hvilken påvirkning det havde på hesten, for eksempel i åndedrætsøvelser og balanceøvelserne. GRUPPESAMTALE

7 Nyt om forskning nr Tekstboks 2: Julie: Jeg er lidt øm i mine skuldre, jeg spænder lidt for meget når jeg rider. (.) Det er jo klart, at jo mere der er at arbejde med, jo mere øm bliver man.(1)si 1 li 23. Betina: Jeg har det lidt svært med min holdning, jeg har en tendens til at falde fremover, jeg spænder så snart jeg skal sidde rank. Hun bliver spurgt om det er ubehageligt. Betina: Nej, det synes jeg egentlig ikke. Det føles bare på en eller anden måde sådan, måske fordi jeg spænder for at være oprejst på hesten, idet man er vant til at falde forover.(.) Jeg går altid rundt med krummet ryg.(1) si 2 li 42. Julie: Til hverdag kan jeg godt føle, at man for eksempel har for tykke ben, det føler jeg ikke, når jeg sidder på en hest. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men det føles anderledes (1).si 7 li 20. Gitte: det skulle være noget med, at jeg mere kan mærke benene ( til hest).(.) Jeg mærker alt det blæver, når jeg går rundt, og det lægger jeg aldrig mærke til, når jeg rider.(1)si 7 li 15. At registrere vejrtrækning, Julie: Det er helt vildt godt, fordi man kan mærke, at man får vejret trukket igennem. Det løser op på en eller anden måde (1).si 1 li 43. Equipagen Equipagen i betydningen selve det at ride og skulle samarbejde med en hest var den vigtigste del. Kvinderne oplevede glemsel fra de daglige tvangstankerne. De var koncentrerede om det, der foregik og havde fokus rettet mod kroppen som funktion med henblik på at opnå kontrol og samspil med hesten i situationen. Alle oplevede situationer, hvor det ikke lykkedes, og hvor det lykkedes. Der skete gradvis en forbedring over tid, men der var også variationer inden for den enkelte time. Den enkelte var optaget af at mestre situationen og den optimale equipage kan beskrives som de øjeblikke, hvor alt lykkedes, hvor der var harmoni mellem hest og rytter, en sammensmeltning af de to til én organisme. Det var ofte ledsaget af stærke følelser at ride og gav muligheden for at flytte egne grænser og for at få succesoplevelser. Tekstboks 3: Gitte: Jeg ved ikke, om den finder mig, men jeg forsøger da i hvert fald at finde den (1).si 5 li 34. Sus: Så tænker jeg bare på, at nu skal den her irriterende hest bare gøre, hvad jeg siger (2).si 9 li 8. Man kan jo ikke bare sidde og lave ingenting, når man sidder på en hest (3).si 11 li 45. Betina: Man er så koncentreret, at man kun tænker over det, der foregår i ridehallen (1).si 7 li 37. Gitte: Der melder sig ikke tanker fra hverdagen, det er mere det, vi snakker om med vejrtrækning, hesten og det er rart (1). si 8 li 12. Julie : I skridt kan tankerne godt flyve. Jeg tænker ikke på kroppen som form, men som funktion. For eksempel tænker jeg ikke, at mine ben er for tykke, men at de ikke er i ro.(.)jeg tænker mere på, hvordan min krop skal være placeret (1).si 7 li 40 Sus: Jeg synes, at det er rart, at man kommer her ud og abstraherer fuldstændig fra det det der med mad. (6) si 7 li 12. Sus: Jeg blev bare så irriteret. Lige i øjeblikket da har jeg det bare sådan, at når jeg bliver irriteret, så bliver jeg også bitter og ked af det.(5)si 3 li 27. I samme ridetime red Sus alene rundt i ridehallen i galop, og det oplevede hun sådan her. Jeg kunne nøjes med at koncentrere mig om at hold styr på hesten og prøve at holde ham i galop. Det, synes jeg, var rart. Det havde jeg det godt med. Jeg følte mig fri (5).si 5 li 1. Gitte : For mig er det, når jeg finder en rytme og har lidt mere styr på det (1).si 4 li 40. Julie: Det er, når han mere og mere begynder at give efter, og han går bedre for hver gang.(.)han går mere blødt og mere afbalanceret på en måde.han giver lidt efter og lytter efter, hvad jeg siger.(1) si 6 li 17. Kvinderne fremhævede fordelen ved den opfølgende samtale, dels fordi den gav øget opmærksomhed og erkendelse af egen krop, og dels fordi gruppesamtaleformen støttede den enkelte til at formulere sig om svære ting. Interviewteknikken havde betydning for de resultater, der præsenteres. Af de tre roller som terapeuten skulle håndtere, fyldte intervieweren til beskrivelse af rideterapien meget. Terapeutens psykoterapeutrolle blev bevidst begrænset til at være ikke-intervenerende. Kvinderne mærkede denne begrænsning. De oplevede, at de manglede et eller andet i samtalen, men de kunne ikke sætte ord på det. Ud over ridningen blev der udvekslet erfaringer og synspunkter fra det daglige liv, men i begrænset omfang. Tekstboks 4: Gitte: Jeg synes helt klart, at det er en fordel, at vi har de her samtaler. Fordi jeg tror, det ville virke forkert på en eller anden måde, hvis der ikke sådan var en afslutning på det - når det skulle være sådan noget terapeutisk noget (4).si 10 li 21. Julie : Jamen, det ville så ikke være det der med kropsopfattelsen som sådan. Da tror jeg, det er nødvendig med de her samtaler bagefter (5) si 7 li 46. Identitet: Sus: "Jeg tror i det hele taget (.) at det er vel et eller andet med, at man ikke har fundet sig selv. Jeg kæmper i hvert fald med at finde mig selv. Både med det ene og det andet, hvem er jeg egentlig som person(3).si 15 li 24. Selvfølelse: Gitte: Jeg er faktisk en lille smule stolt over, at jeg har gennemført det hele: Selvom jeg har haft det dårligt, en lille smule dårlig - så er jeg bare kommet alligevel. Jeg har været her. Mit eget lille

8 mål var, at jeg skulle i hvert fald komme og så skulle jeg gøre det så godt, som jeg kunne, og det synes jeg, at jeg har opfyldt"(6).si 5 li 38. Socialt adfærd i gruppen: Julie: Det virker ikke så formelt (.) Jeg synes, at det har været rart med den her gruppe, fordi man har kunnet sige en hel masse ting, og turdet sige en masse ting. (6) si 9 li21 og li23. rolle hun var i undervejs. Terapeuten stillede generelt åbne spørgsmål. Det var ikke altid, at de blev besvaret i første forsøg, men over tid kom der svar på de enkelte spørgsmål. Terapeuten var opmærksom på, at ingen af kvinderne kom til at dominere interviewet. Der var således ikke én enkeltperson, der fik lov til at dominere data. Det var en fordel, at terapeuten ikke var inddraget i dataanalysen, idet hun havde stor indflydelse på indholdet i dataindsamlingen. I forhold til de fysiske rammer var det vigtigt at have plads nok. Da kvinderne var rideteknisk på meget forskellig niveau, gav de udtryk for at det var dejligt kun at være fire i gruppen, idet det gav mulighed for rideøvelser tilpasset den enkelte. Til gengæld var nogle af kvinderne utrygge i stalden under opsadlingen. Der var ikke rigtig plads til at sadle op på gangen, og der var meget lidt plads i det enkelte spiltov hos hestene, som stod med bagenden ude på gangen. Udover de fysiske rammer viste der sig at være tre vigtige forudsætninger. Kvinderne udtrykte enstemmigt at de oplevede: en god og støttende instruktion/ feedback af rideinstruktør og terapeut. at hesten var samarbejdsvillig, tillidsfuld og har fremdrift. Kvinderne udtrykte, at man godt kunne mærke, at det var rideskoleheste og at de løb lidt efter deres eget hoved. En af hestene var lidt aggressiv i stalden, og det var forbundet med en vis angst for nogle af kvinderne. at rideterapien foregik i en gruppe. Det gav dem muligheder for støtte, skabe fællesoplevelser og udveksling af erfaringer. Diskussion Resultaterne viste, at der er gode muligheder i rideterapi kombineret med en gruppesamtale. Hesten som det terapeutiske redskab og kvindernes erfaring med at opleve egen krop gennem ridninger blevet beskrevet som udbytterigt. Det er muligt at gennemføre terapeutiske behandlingstiltag i form af kropsbevidsthedsøvelser, balancetræning, kognitiv bearbejdning mm. i denne behandlingsform og opnå resultater. Den opfølgende samtale var nødvendig, men fik ikke lov at udfylde sin plads fuldt ud i dette projekt. Rideterapien har påvirket kvindernes kropsbillede, men det er kun delvist belyst i denne artikel. Rammerne omkring et forskningsprojekt kan altid gøres bedre. Gruppesamtalerne foregik i cafeteriet, som var et forholdsvist stort lokale, og hvor man i baggrunden gennem glaspartier kunne se ridehallen. Det kunne have været problematisk, men jeg oplevede, at det var understøttende for samtalen, fordi kvinderne slappede mere af. Projektansvarlig var observatør i hele forløbet og havde som sådan ikke direkte indflydelse på indholdet i data. Det har påvirket data, at terapeuten har haft tre roller, men det er ikke opgjort hvordan. Jeg ser det overvejende som positivt, idet data blev mere nuancerede, og hun ikke behøvede at tænke over, hvilken I samtalen var temaerne i spørgsmålene formuleret ud fra teoretisk og dokumenteret viden om kropsbilledet hos patienter med spiseforstyrrelser. Desuden var der hentet spørgsmål fra den meget sparsomme litteratur om ridning og dens effekt. Det vurderes, at teorirammen understøttede muligheden for en beskrivelse af rideterapi. I den teoretiske referenceramme blev det præciseret, at undersøgelser har vist, at der er sammenhæng mellem personer med spiseforstyrrelsers selvfølelse og opfattelse af kropsstørrelse/ holdning til egen krop. Det understøttes af resultaterne i projektet. Projektleder havde ikke indflydelse på, hvem der blev deltagerne i projektet. Gruppen blev indsnævret til kun at omhandle kvinder med bulimi, og derved havde deltagerne et nogenlunde ensartet symptombillede. Undersøgelsen omfatter fire personers udsagn over 17 gange. Der indsamles viden om kvinderne over lang tid (5½ måned). Det er en udtømmende beskrivelse af deres oplevelser og data bliver derfor tætte. Antallet af kvinder er begrænset, og man får ikke en udtømmende beskrivelse af de enkelte elementer der optræder i beskrivelsen af rideterapi fra mange forskellige personer. Det betyder, at der kan være elementer i rideterapien, der endnu ikke er beskrevet og at mine data ikke er mættede. Resultaterne tyder på, at kropsligt arbejde giver mulighed for større forståelse af sig selv og sine handlinger. Terapeutens indhentning af data til beskrivelse af rideterapi påvirkede samtalerne og gjorde, at der var en vis styring af samtalernes udvikling. Der har derfor ikke været tilstrækkelig rum for den psykoterapeutiske del af samtalen, hvilket føltes som en mangel af både terapeut og deltagere. I flere af samtalerne blev der kredset om spørgsmålet: hvorfor lige en hest, kunne en hund eller en delfin ikke give den samme oplevelse? Som det blev fremhævet, så er hesten speciel ved, at den bærer sin rytter, samtidig med at den adlyder sin rytter. Ved ridningen er der en stor grad af konstant kropskontakt, og når der opstår perfekt samarbejde overføres hestens kraft sig til rytteren som en oplevelse af omnipotens, hvilket er ren terapi for denne gruppe af spiseforstyrrede, og formentlig mange andre også. Det centrale i resultaterne var equipagen, hvilket kan forklares ud fra Flow Theory. Flow Theory er en forskning, der er udviklet af Mihaly Csikszentmihalyi, Universitetet i Chicago. Forskningen omhandler legens Nyt om forskning nr

9 Nyt om forskning nr betydning i sig selv. Legen har et indbygget belønningssystem. Flow experience er beskrevet således: Flow denotes the holistic sensation present when we act with total involvement. It is a kind of feeling after which one nostalgically says: that was fun or that was enjoyable. Deltageren er totalt optaget af handlingen og aktiviteten er udadrettet og jeget forsvinder. Når personen er i flow, er hun bevidst om, at hun kan kontrollere såvel egne handlinger som omgivelserne. Kravene om handling er klare og ikke modsætningsfulde, og de giver en umiddelbar og klar feedback. Flow er, når handling er i balance med kompetence. Det kan sammenlignes med de situationer med succesoplevelser equipagen (4) Denne teori sætter dette konventionelle behandlingstilbud i relief. Diplompædagog Susanne Kupper-Heilmann beskriver i sin bog forestillingen om, at dyr kan forstå menneskers følelser og danne bro til en kontakt med mennesker. Ved omgangen med hesten bliver mennesket påvirket i sin helhed; kropslig, sjælelig, følelsesmæssigt og socialt. Men i modsætning til andre, mener hun ikke, at hesten og ridning i sig selv virker personlighedsudviklende. Det afhænger af pædagogens/terapeutens evne og dygtighed til kontakt og refleksion, om rytteren udvikler sig derved (13). En følelsesmæssig relation til hesten, og det at hesten skulle danne bro til en kontakt med mennesker, er der ikke fundet i projektets resultater. Der har været tale om en varm og respektfuld kontakt til hesten. Jeg er meget enig i og har erfaret, at ridning i sig selv ikke virker personlighedsudviklende. Jeg anser det som en nødvendighed, at ridefysioterapeuten også er psykoterapeutisk uddannet eller arbejde tæt sammen med en psykolog eller lignende, der også er til stede i ridehallen. Konklusion Projektet bidrager med ny viden om rideterapi kombineret med gruppesamtale. Resultaterne fra rideterapi kombineret med gruppesamtale viser en lovende og utraditionel måde at behandle Bulimia nervosa, specielt, hvad angår body image og selvtillid. Kvinderne oplevede et stort spektrum af følelser gennem interaktionen med hesten, spændende fra frygt til omsorg og i visse tilfælde lykkefølelse, når hest og rytter pludselig var en enhed. Nogle af kvinderne oplevede det som en stor frihed, at heste ikke vurderer en på udseendet. Kvinderne oplevede under ridningen deres krop på en ny måde. De sansede kroppen mere intenst og var nødsaget til at handle kropsligt for at have kontrol med hesten. Fokus var flyttet fra kroppen som form til kroppen som funktion, hvilket gav gode kropsoplevelser. De terapeutiske muligheder ved ridning viste sig ved den store beredvillighed og modtagelighed hos kvinderne, når de fulgte forskellige instruktioner i sansning og oplevelse af kroppen. Kvinderne understregede, at ridningen betød en pause fra de evindelige tvangstanker om mad, kalorier og udseende. Derudover viste det sig at være muligt for dem at overføre erfaringer med egne reaktioner som rytter til hverdagssituationer. Kvinderne udtrykte, at den opfølgende samtale var støttende for erkendelse og kognitiv bearbejdning af deres oplevelser ved ridningen. REFERENCER 1. Ben Tovim DI et al. Body size Estimates: Body Image or Body Attitude Messures? Int. J. Eat. Dis, vol. 9, (nr.1), 57-67, Boysen T. Ridning i psykiatrien også i Norge. Fysioterapeuten nr. 11. okt., Cash TF. et Brown TA. Body Image in Anorexia nervosa og Bulimia nervosa. A Review of the litterature.behav Modific., vol.11, (no.4), okt. s okt Csikszentmihalyi. M. The Psychological Optimal Experience of Flow. Forlag. Harbour and Rowe De Azevedo MH et Ferreira CP. Anorexia nervosa and bulimia: a prevalence study. Acta Psychiatr Scand 12 (1): 133-6, Fairburn Gc. Et Cooper Z. Interviewskema The Eating Disorder Examination. (12.0D). Oversat til dansk efter aftale med C. Fairburn. December Glaser B. Basics of Grounded Theory: emergence vs. Forcing. Mill Valley, CA. Sociology Press Hane M. et Håkansson M. Vad kan vi läre av projektet. KROPPSKÄNNEDOMSTRÄNING TIL HÄST. VÄ- NERSBORG. Samarbetsdynamik Hoek HW. Review of the epidemiological studies of eating disorders. Int Rev Psychiatry: (5): 61-74, Holm S. et Schmidt. Analyse baseret på grounded theory. Kap. 13 s Humanistisk forskning indenfor Sundhedsvidenskab. Kbh., Akedemisk Forlag Jørgensen J. The Epidemiology of eating disorders in Fyn County, Denmark, Acta Psychiatr. Scand.: (85): Kvale S. Interview. En introduktion til det kvalitative forsknings interview. (3. forlag) København. Hans Reitzels Forlag Kupper-Heilmann S. Getragenwerden und Einflussnehmen. Giessen. Psychoanalytische Verlag Munk-Jørgensen P. et al. Incidence of eating disorders in psychiatric hospitals and wards in Denmark, Acta Psychiatr. Scand: (92):91-96, Pagsberg AK et Wang A. R. Epidemiology of anorexia nervosa and bulimia nervosa in Bornholm county, Denmark, Acta Psychiatr. Scand: (90): Probst M. et al. Body experience in Anorexia nervosa Patients: An overview of Therapeutic Approches. Eat Disorders Vol. 3, (nr.2), , Probst M. Body experience in eating disorders patients. Doctoral dissertation Skårderud F. Nervøse SPISEforstyrrelser. Universitetsforlaget Tøyen Rosenvinge JH: Screening i klinikken hva er det og hvornår gjør man det? Fire perspektiver på bedring in press. 20. Strauss A. et Corbin J. Basics of Qualitative Research. Thousand Oaks. Sage Publications Scheidhacker M. et al. Die wirksamheit des therapeutischen Reitens bei der Behandlung chronisch schizophrener Patienten. Der Nervenarzt, (62): Waaddegaard M. PhD Forståelsesmodel vedrørende unges spiseforstyrrelser. København. DIKE. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi Østergaard AB. M.Sc. Rideterapi indeholdende gruppesamtale til unge kvinder med bulimi. København 2000.

10 ABSTRACT Anne Birgitte Østergaard Nyt om Forskning nr. (11) 2: 4-13, 2002 Therapeutic Horseback Riding Combined with Group Sessions for Young Women Suffering from Bulimia Nervosa. This study describes an unconventional method of treating bulimia nervosa. The purpose is to test, describe and discuss the effect of therapeutic horseback riding with focus on the possible influence on the participants perception of body image. Material: 4 young women, aged between 19 and 24, all suffering from bulimia nervosa. Method: Primarily a qualitative study in which six group interviews, taking place immediately after the riding sessions, are analysed. These interviews have been strategically chosen among the total of 18 (interviews). Analysis: Grounded Theory Results: The co-operation and harmony between horse and rider proved essential for the experience of coping and control. During the sessions the participants focus of attention changed from body appearance to a concentration on body action. The participants also stressed the importance of horseback riding as a diversion from the obsessive thoughts about food and calories. Conclusion: Therapeutic horseback riding combined with group sessions shows an unconventional but promising way of treating bulimia nervosa, particularly regarding the young women s perception of body image and increase of self confidence. Keywords: Bulimia nervosa, Body Image, Therapeutic Horseback riding, group sessions For yderligere oplysninger: Anne Birgitte Østergaard Specifik stabilitetstræning af lumbalcolumna Case rapport om specifik stabilitetstræning af lumbalcolumna og manuel terapi til kronisk lænderygpatient med recidiverende lænderygsmerter og muskulær dysbalance Baggrund Uspecifikke lænderygpatienter inddeles klassisk i fire grupper: Akut lænderygbesvær, kronisk lænderygbesvær, akut lænderygbesvær med udstråling til UE og kronisk lænderygbesvær med udstråling til UE (18). Ud over denne overordnede inddeling foreslår Mekanisk Diagnostik og Terapi (MDT/ McKenzie) et klassifikationssystem, som klassificerer rygpatienterne efter symptomrespons i fire grupper: Det posturale syndrom er kendetegnet ved smerte, som opstår efterhånden som et resultat af længerevarende overstrækning af normale strukturer. Dysfunktion syndrom, hvor smerten produceres straks ved end-range, som følge af stræk på korte strukturer. Derangement syndrom er kendetegnet ved smerte, som opstår pludseligt eller over nogen tid, som et resultat af en anatomisk ruptur eller forskydning inden for det intervertebrale led. Restgruppen benævnes non-conclusive (16). MDT-metoden har værdi som prognostisk markør og som diagnostisk metode og anbefales anvendt ved både akutte og kroniske smertetilstande (18). MDT foreslår forskellige interventioner afhængig af, hvilken gruppe patienten placeres i (16). Maitland foreslår at skelne mellem SIN eller ikke SIN patienter (14). S står for severity, hvilket betyder, at smerteintensiteten skal være høj. Patienten kategoriseres som SIN-patient, hvis smerten angives at være Fysioterapeut Gurli Thinghuus Petersen, Axeltorv Fysioterapi, Helsingør Nyt om forskning nr

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Spiseforstyrrelser som fagområde

Spiseforstyrrelser som fagområde Spiseforstyrrelser som fagområde Baggrund I 1960 erne og 1970 erne opstod centre i London og Toronto, hvor man i det psykiatriske system oprettede specialistenheder i en erkendelse af, at specialiserede

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

RIDETERAPIENS BETYDNING I BEHANDLINGEN AF SPISEFORSTYRRELSE HOS UNGE PIGER Et indblik i hvor vigtig pædagogens og hestens rolle kan være

RIDETERAPIENS BETYDNING I BEHANDLINGEN AF SPISEFORSTYRRELSE HOS UNGE PIGER Et indblik i hvor vigtig pædagogens og hestens rolle kan være Professionsbachelorprojekt Christine Lunding Tolversen i pædagogik Studienummer 23012 Juni 2006 Vejleder: Meritstuderende Sept. 03 Steinunn Skaptadottir RIDETERAPIENS BETYDNING I BEHANDLINGEN AF SPISEFORSTYRRELSE

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

1. december 2011 v. Britt Riber

1. december 2011 v. Britt Riber 1. december 2011 v. Britt Riber Dagens program Opfølgning på psykologikonferencerne Hensigtsmæssig interaktion med ængstelige patienter Psykologikonferencerne Øvelse: Tal sammen to og to. Vælg en fra en

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Solution Focused Brief Therapy

Solution Focused Brief Therapy Solution Focused Brief Therapy Metode til arbejdet med skolebørn og unge i stamme- og kommunikationsvanskeligheder Master i specialpædagogik Helle B. Brandt Nordisk Stammekonference Bergen 2011 Børn og

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

særligt komplicerede psykosociale

særligt komplicerede psykosociale Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur

1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur 1. Recept for kognitiv terapi forløbsstruktur Kognitiv terapi følger denne recept 1. Etablering af alliance 2. Grundigt assessment basisvurdering af problemet 3. Mål for behandlingen hvad er det, der skal

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Velkommen til Psykinfo

Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, Krop & Sind Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, krop og sind Sorø, Ringsted, Slagelse og Region Sjælland Jim Toft, Idrætsforsker Den socialpsykiatriske dagligdag Jim Toft, Ph.d.

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed

Mindfulness Meditation & Opmærksomhed Mindfulness Meditation & Opmærksomhed DELTAGERINFORMATION Projektets originaltitel: Mindfulness and Attention (MIA) Har du lyst til at deltage i en videnskabeligt forskningsprojekt? Projektets formål og

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere