[Vildanden] NBO Ms (opptegnelser og utkast) [1884]

Transkript

1 [Vildanden] [1884] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Henninge Margrethe Solberg, Mette Witting 1

2 Personer: * Hvidhåret, åndelig knækket ved fængselsstraffen. Fortjener lidt ved afskriverarbejde. * Halv forrykt ved familjens ulykke. Selv skyld deri uden at erkende det. Dum forgudese af sønnen. Lamen- terer og beklager sig. * Pietetsforholdet til forældre bin- der ham, familjeskamme{r}n trykker ham. * Lidt ældre end ham; godt prak- tisk begavet; prosaisk, af simpel familje. * En udhaler i al stilhed * Enkemand; forkæmper for de fat- tiges ret; tager det s{...}om en sport. 2

3 Værten: Ja, herr kammerherre, hvad siger De om den Liebfraumilch? Kmh. Jo, den må jeg tilstå var uden lyde. 2. Kmh: Hu, den har visst også kostet Dem vakkre penge? Hvad? Værten. Det kan De bande på. For den er af en de aller-aller bedste årgange skal jeg sige Dem. Gregers. Er der nogen sådan forskel på årgangene? Værten: Nej, De er fo god! Dem lønner {D}det sig s gu ikke at sætte god vin for. #2# Kmh. Det er med rhinskvinen som med med fotografier, herr... det er solskinnet, det kommer an på. Eller er det kanske ikke så? Gregers, Jo, lyset gør visst sit. H. L. I de sidste år har her ikke været synderlig tilgang på kammerherrer. 1. kmp. Nej, her har været ligesom skyet i vejret; ikke solskin nok. Gregers. Og derfor er det kanske med kammerherrer som med vinsorterne. 2. kmh: Hvorledes det, højstærede? Gregers. At ikke alle årgange er lige fine. Værten: Nej, hør på ham, De! Gråberg (fra kontorerne) De må rigtig undskylde; men her er nogen, som skulde ud. Værten. Gener Dem bare ikke. (Her kommer episoden med den gamle. Leje- tjeneren. Sands på konjakken, Pettersen. Forlegen pause. 2. kmh. stikler. Gregers er krænket. Al. K. Men det er sgu ikke pent af Dem. Kmh. Men jeg me... forsikkrer Dem; jeg mente ikke et gran med det. Fru M. (med cigaretten) Nej kmh. er snil i grunden. Men herregud, vi må jo allesammen ar- bejde for føden. (NB. dette tema har før været nævnt af værten til Gregers.) H. L. «kapunen» går og «nyder» alle «små- pigerne», som han er fortrolig med. I 1. akt overfuser grossereren tilslut fotografen da de har drukket for me- gen. Halfdan går. Hjemme lader han sig ikke forlyde med noget, omdigter begivenhederne i selskabet, har været den féterede o. s. v. Næste dag op- søger de nobelt sindede ham. Hans mor er på galehuset. Er bleven gal ved familjens ulykker. Mulighed for at sønnen og så o. s. v. Gamle Ekdahl holder duer og andre fugle. Hans jagtlidenskab... Han har et gammelt gevær... Hedvig afgørelse... 3

4 Fru S. Stik noget til ham derude, noget rigtig godt. P. (går) Skal så gøre. Fr. S. Nå fik han så noget med? P. Ja da, jeg stak til ham en flaske konjak. Fru S. Å, De kunde da fundet på noget bedre. P. Nej da, fru S, konjak er det bedste han ved. Al. K. har ikke noget imod at hans far gifter sig med fru M. Først fordi dette dog vilde være bedre end mulige skandaler med tjenestepigerne, og dernæst fordi fa- deren, når han gifter sig, må skifte med sønnen. A. K. vilde gerne selv gifte sig med fru M. men i så fald vilde hans far rimelig- vis ikke gifte sig, altså heller ikke skifte, og «det er ikke godt at kapitalerne blir for længe på gamle folks hænder. 400, 000 kr. hos en mand på 34 år er mere pro- dukti{...}ve end en million hos en gamling oppe i de 60. Kmh. gad også gifte sig med fru M. men midlerne strækker ikke til altså Personerne. #63.# Grosserer Walle, fabrikejer m. m. #3{7}5.# Halfdan Walle, hans søn. #67# Ekdahl, forhenværende foged. Fru Ekdahl, hans hustru. #3{5}7.# Gregers {e}ekdahl, deres søn, fotograf. Hedvig, hans hustru. #39.# Gina, hans hustru. #14.# Hedvig, deres ældste datter, år. Deres tre mindre børn. #35# Fru Berta #Sørby# Løvstad, grossererens husbestyrerinde Institutlærer Nanne. Kammerherre Flor. (han med anekdoterne) Kammerherre Rasmussen. (satiriker.) Kammerherre Sæther (galant, dum.) Gråberg, grosserererens fuldmægtig. Pettersen, tjener hos grossereren. Flasrud, kusk hos samme. Grossererens gæster, lejetjenere, o. s. v. (Handlingen foregår i Kristiania.) Lignelsen om vildænder: når de blir såret går de tilbunds, de genstridige djævler, bider sig fast ; men har en en god hund, og er det på grundt vand så 4

5 Hedvig som vildand Gregers s erfaringer om børns første og dybe- ste smerter. Det er ikke kærlighedssorger; nej det er familjesmerterne det pinefulde i hjemmets forholde Gregers: Men duer da Molviks religions- forkyndelse noget? «Doktoren» A fan, De kan jo skønne at den ikke duer stort; men for fattigfolk og sligt noget kan den jo altid være nok så bra Hedvigs skildring af hvorledes hun første gang så en stor vandflade ovenfra en højde. Menneskene er sjødyr ligesom vild- ænderne ikke landdyr Gregers var skabt for sjøen. På den vil engang alle mennesker leve når det tørre land er udskyllet. Da hører familjelivet op. E. L. Ja, men lad os nu undersøge dette med idealerne. Tror De på religionen? Nej. E. L. På moralen (nej) Viden- skaben? (nej) E L. Nå, men på fædrelandskærligheden {...}tror De? På gamle Norge? Udkast. Ja naturligvis. 5

6 1. akt. Hos den gamle rige fabrikejer. Ele- gant og bekvemt røgeværelse; stoppede sofaer og lænestole; tændte lam- per og armstager. Stor åben dør med fratrukne forhæng på bag- væggen. Indenfor ses billardstuen, ligeledes oplyst. Foran til højre i røgeværelset er ingangsdør til kontorerne; til venstre, ovenfor kaminer en dobbeltdør til spisesalen. Derinde høres højrøstet samtale af mange gæ- ster; der bankes med kniven på et glas; stilhed indtræder; skåltale hol- des; hurra og bravoråb; atter højrøstet og sumende samtale. Et par hustjenere i livré og to tre lejetjenere i sort sætter til rette i røge- værelset og i billardstuen. En lejetjener kommer med den gamle «forhenværende»... fra højre i billardstuen. Lejetjeneren (til hustjeneren.) De, Pettersen, her er en mand, som. P: Jøs, er De her på denne tid? Den fhv. Jeg skulde så nødvendig ind i kontoret. P. Å der er stængt for over en time siden. Den fhv: Ja jeg så det, men (ser mod døren tilhøjre.) P. Ja, De kan gå her igennem; for Gråberg sidder nok derinde. Den fhv. Mange tak. (vil gå ind.) Den anden tjener Den fhv. Å hør, De, tag lidt i bordet der. Jeg? Nå ja så, i bordet. (gør det.) Tjeneren. Den fhv. Så tak. Så kan jeg kanske gå ind. P. Ja, gå De bare. 6

7 (han går ind til højre.) 1. 7

8 Første akt. I grosserer Walles hus. Faren ved at rokke ved idealerne. Skæb nens ironi ved at tilhøre en anden generation. Hedvigs tegninger er ikke egne skabelser; fra det går op for hende tegner hun ikke mere. Lykken er for- bi, da hun opdager at faderens mistillid til hendes beundring er vakt, kampe, omgåelser, observationer o. s. v. Et ideal blir altid tilbage. Gregers, som fornægter alle de andre, tror på «venskabet» G Hjalmar gennemskuer de egoistiske grunde. Hjalmar beundres også i familjen fordi han underholder sin far; men det gør han jo ikke! Enhver familje løber «linen ud» i en generation, og i denne i et visst in- divid. Familjen Werle har nået toppunktet: den gamle grosserer. Sønnen repræsenterer noget nyt. Det samme er tilfæl Det omvendte er tilfældet med Hedvig. Hjalmar har af forældrene været anset for en stor skønhed; tror det selv; er det ikke. 8

9 1. akt slutter med a{f}t Gregers retter bebrejdelse angående Hjalmar mod samfunds med- lemm..., og derved bryder med sin far. 9

10 2. akt slutter så: Det er familjen som har ø{...}del øde- lagt ham! Gregers Tror du jeg har fundet på alt dette? Å nej, jeg lar #nok# være være at finde på noget. Men det lever derude, dulgt Fædrelands- kærligheden er død o. s v Medicineren lyver. (Dahl) det er løgn nå, så lar vi den fugl flyve Teologen (Schibsted) jeg {h}sch herr Sch her kand Sch o. s. v I Gregers er der blevet et punkt af overtro tilbage. Ved dinér en er der 13 tilbords. Hjalmar fortæller i første akt en højroman- tiske historie om at hans moder blev van vitig af sorg over at hans fremtid var forspildt og at hans fader begik sine forbrydelser af kærlighed til sønnen. Gregers blir opmærksom; senere en anden forklaring, prosaisk men sand sand Komplikationen af det ned{...r-}ar- vede og det tilvante. Hedvigs dragning mod havet. hendes skyhed nødvendigheden på grund af de svage øjne at lukkes inde 10

11 1. akt. Indledning gennem tjenerne; gamle Ek{a}dal. Grosserer Werle og fru Sørby; grossereren og Gregers. (?) Gregers og Hjalmar. Gæsterne; gamle Ekdal. Gregers og Werle. 11

12 2. akt. Gina og Hedvig; gamle Ekdal. De forrige og Hjalmar. Gamle Ekdal og de forrige. Gina, Hedvig, Hjalmar og Gregers; samtalen om Werles huslige forhold. De forrige og gamle Ekdal; samtalen om gamle dage ved værket, derpå om vildanden. Gregers lejer værlset. Modeller: * Edvard Larsen. * Alexander Kjelland. * Fru Colban. * Rektor Steen. * Frøken Riis. * Hartvig Lassen. * Kammerherre Gran. * Kammerherre Christenssen. * Assessor Saxlund. * Professor Lochmann. * Udvig. * Midling. * Maleren Ross

13 Første akt. (I grosserer Werles hus. Kostbart og bekvemt indrettet arbejdsværelse; bogskabe og stoppede møbler; stort skrvebord med papi- rer og protokoller midt på gulvet. Åben fløj- dør med fratrukne forhæng på bagvæggen. Personer: * Hvidhåret, åndelig knækket ved fængselsstraffen. Fortjener lidt ved afskriverarbejde. * Halv forrykt ved familjens ulykke. Selv skyld deri uden at erkende det. Dum forgudese af sønnen. Lamen- terer og beklager sig. * Pietetsforholdet til forældre bin- der ham, familjeskamme{r}n trykker ham. * Lidt ældre end ham; godt prak- tisk begavet; prosaisk, af simpel familje. * En udhaler i al stilhed * Enkemand; forkæmper for de fat- tiges ret; tager det s{...}om en sport. 13

14 Værten: Ja, herr kammerherre, hvad siger De om den Liebfraumilch? Kmh. Jo, den må jeg tilstå var uden lyde. 2. Kmh: Hu, den har visst også kostet Dem vakkre penge? Hvad? Værten. Det kan De bande på. For den er af en de aller-aller bedste årgange skal jeg sige Dem. Gregers. Er der nogen sådan forskel på årgangene? Værten: Nej, De er fo god! Dem lønner {D}det sig s gu ikke at sætte god vin for. #2# Kmh. Det er med rhinskvinen som med med fotografier, herr... det er solskinnet, det kommer an på. Eller er det kanske ikke så? Gregers, Jo, lyset gør visst sit. H. L. I de sidste år har her ikke været synderlig tilgang på kammerherrer. 1. kmp. Nej, her har været ligesom skyet i vejret; ikke solskin nok. Gregers. Og derfor er det kanske med kammerherrer som med vinsorterne. 2. kmh: Hvorledes det, højstærede? Gregers. At ikke alle årgange er lige fine. Værten: Nej, hør på ham, De! Gråberg (fra kontorerne) De må rigtig undskylde; men her er nogen, som skulde ud. Værten. Gener Dem bare ikke. (Her kommer episoden med den gamle. Leje- tjeneren. Sands på konjakken, Pettersen. Forlegen pause. 2. kmh. stikler. Gregers er krænket. Al. K. Men det er sgu ikke pent af Dem. Kmh. Men jeg me... forsikkrer Dem; jeg mente ikke et gran med det. Fru M. (med cigaretten) Nej kmh. er snil i grunden. Men herregud, vi må jo allesammen ar- bejde for føden. (NB. dette tema har før været nævnt af værten til Gregers.) H. L. «kapunen» går og «nyder» alle «små- pigerne», som han er fortrolig med. I 1. akt overfuser grossereren tilslut fotografen da de har drukket for me- gen. Halfdan går. Hjemme lader han sig ikke forlyde med noget, omdigter begivenhederne i selskabet, har været den féterede o. s. v. Næste dag op- søger de nobelt sindede ham. Hans mor er på galehuset. Er bleven gal ved familjens ulykker. Mulighed for at sønnen og så o. s. v. Gamle Ekdahl holder duer og andre fugle. Hans jagtlidenskab... Han har et gammelt gevær... Hedvig afgørelse... 14

15 Fru S. Stik noget til ham derude, noget rigtig godt. P. (går) Skal så gøre. Fr. S. Nå fik han så noget med? P. Ja da, jeg stak til ham en flaske konjak. Fru S. Å, De kunde da fundet på noget bedre. P. Nej da, fru S, konjak er det bedste han ved. Al. K. har ikke noget imod at hans far gifter sig med fru M. Først fordi dette dog vilde være bedre end mulige skandaler med tjenestepigerne, og dernæst fordi fa- deren, når han gifter sig, må skifte med sønnen. A. K. vilde gerne selv gifte sig med fru M. men i så fald vilde hans far rimelig- vis ikke gifte sig, altså heller ikke skifte, og «det er ikke godt at kapitalerne blir for længe på gamle folks hænder. 400, 000 kr. hos en mand på 34 år er mere pro- dukti{...}ve end en million hos en gamling oppe i de 60. Kmh. gad også gifte sig med fru M. men midlerne strækker ikke til altså Personerne. #63.# Grosserer Walle, fabrikejer m. m. #3{7}5.# Halfdan Walle, hans søn. #67# Ekdahl, forhenværende foged. Fru Ekdahl, hans hustru. #3{5}7.# Gregers {e}ekdahl, deres søn, fotograf. Hedvig, hans hustru. #39.# Gina, hans hustru. #14.# Hedvig, deres ældste datter, år. Deres tre mindre børn. #35# Fru Berta #Sørby# Løvstad, grossererens husbestyrerinde Institutlærer Nanne. Kammerherre Flor. (han med anekdoterne) Kammerherre Rasmussen. (satiriker.) Kammerherre Sæther (galant, dum.) Gråberg, grosserererens fuldmægtig. Pettersen, tjener hos grossereren. Flasrud, kusk hos samme. Grossererens gæster, lejetjenere, o. s. v. (Handlingen foregår i Kristiania.) Lignelsen om vildænder: når de blir såret går de tilbunds, de genstridige djævler, bider sig fast ; men har en en god hund, og er det på grundt vand så 15

16 Hedvig som vildand Gregers s erfaringer om børns første og dybe- ste smerter. Det er ikke kærlighedssorger; nej det er familjesmerterne det pinefulde i hjemmets forholde Gregers: Men duer da Molviks religions- forkyndelse noget? «Doktoren» A fan, De kan jo skønne at den ikke duer stort; men for fattigfolk og sligt noget kan den jo altid være nok så bra Hedvigs skildring af hvorledes hun første gang så en stor vandflade ovenfra en højde. Menneskene er sjødyr ligesom vild- ænderne ikke landdyr Gregers var skabt for sjøen. På den vil engang alle mennesker leve når det tørre land er udskyllet. Da hører familjelivet op. E. L. Ja, men lad os nu undersøge dette med idealerne. Tror De på religionen? Nej. E. L. På moralen (nej) Viden- skaben? (nej) E L. Nå, men på fædrelandskærligheden {...}tror De? På gamle Norge? Udkast. Ja naturligvis. 16

17 1. akt. Hos den gamle rige fabrikejer. Ele- gant og bekvemt røgeværelse; stoppede sofaer og lænestole; tændte lam- per og armstager. Stor åben dør med fratrukne forhæng på bag- væggen. Indenfor ses billardstuen, ligeledes oplyst. Foran til højre i røgeværelset er ingangsdør til kontorerne; til venstre, ovenfor kaminer en dobbeltdør til spisesalen. Derinde høres højrøstet samtale af mange gæ- ster; der bankes med kniven på et glas; stilhed indtræder; skåltale hol- des; hurra og bravoråb; atter højrøstet og sumende samtale. Et par hustjenere i livré og to tre lejetjenere i sort sætter til rette i røge- værelset og i billardstuen. En lejetjener kommer med den gamle «forhenværende»... fra højre i billardstuen. Lejetjeneren (til hustjeneren.) De, Pettersen, her er en mand, som. P: Jøs, er De her på denne tid? Den fhv. Jeg skulde så nødvendig ind i kontoret. P. Å der er stængt for over en time siden. Den fhv: Ja jeg så det, men (ser mod døren tilhøjre.) P. Ja, De kan gå her igennem; for Gråberg sidder nok derinde. Den fhv. Mange tak. (vil gå ind.) Den anden tjener Den fhv. Å hør, De, tag lidt i bordet der. Jeg? Nå ja så, i bordet. (gør det.) Tjeneren. Den fhv. Så tak. Så kan jeg kanske gå ind. P. Ja, gå De bare. 17

18 (han går ind til højre.) 1. 18

19 Første akt. I grosserer Walles hus. Faren ved at rokke ved idealerne. Skæb nens ironi ved at tilhøre en anden generation. Hedvigs tegninger er ikke egne skabelser; fra det går op for hende tegner hun ikke mere. Lykken er for- bi, da hun opdager at faderens mistillid til hendes beundring er vakt, kampe, omgåelser, observationer o. s. v. Et ideal blir altid tilbage. Gregers, som fornægter alle de andre, tror på «venskabet» G Hjalmar gennemskuer de egoistiske grunde. Hjalmar beundres også i familjen fordi han underholder sin far; men det gør han jo ikke! Enhver familje løber «linen ud» i en generation, og i denne i et visst in- divid. Familjen Werle har nået toppunktet: den gamle grosserer. Sønnen repræsenterer noget nyt. Det samme er tilfæl Det omvendte er tilfældet med Hedvig. Hjalmar har af forældrene været anset for en stor skønhed; tror det selv; er det ikke. 19

20 1. akt slutter med a{f}t Gregers retter bebrejdelse angående Hjalmar mod samfunds med- lemm..., og derved bryder med sin far. 20

21 2. akt slutter så: Det er familjen som har ø{...}del øde- lagt ham! Gregers Tror du jeg har fundet på alt dette? Å nej, jeg lar #nok# være være at finde på noget. Men det lever derude, dulgt Fædrelands- kærligheden er død o. s v Medicineren lyver. (Dahl) det er løgn nå, så lar vi den fugl flyve Teologen (Schibsted) jeg {h}sch herr Sch her kand Sch o. s. v I Gregers er der blevet et punkt af overtro tilbage. Ved dinér en er der 13 tilbords. Hjalmar fortæller i første akt en højroman- tiske historie om at hans moder blev van vitig af sorg over at hans fremtid var forspildt og at hans fader begik sine forbrydelser af kærlighed til sønnen. Gregers blir opmærksom; senere en anden forklaring, prosaisk men sand sand Komplikationen af det ned{...r-}ar- vede og det tilvante. Hedvigs dragning mod havet. hendes skyhed nødvendigheden på grund af de svage øjne at lukkes inde 21

22 1. akt. Indledning gennem tjenerne; gamle Ek{a}dal. Grosserer Werle og fru Sørby; grossereren og Gregers. (?) Gregers og Hjalmar. Gæsterne; gamle Ekdal. Gregers og Werle. 22

23 2. akt. Gina og Hedvig; gamle Ekdal. De forrige og Hjalmar. Gamle Ekdal og de forrige. Gina, Hedvig, Hjalmar og Gregers; samtalen om Werles huslige forhold. De forrige og gamle Ekdal; samtalen om gamle dage ved værket, derpå om vildanden. Gregers lejer værlset. Modeller: * Edvard Larsen. * Alexander Kjelland. * Fru Colban. * Rektor Steen. * Frøken Riis. * Hartvig Lassen. * Kammerherre Gran. * Kammerherre Christenssen. * Assessor Saxlund. * Professor Lochmann. * Udvig. * Midling. * Maleren Ross

24 Første akt. (I grosserer Werles hus. Kostbart og bekvemt indrettet arbejdsværelse; bogskabe og stoppede møbler; stort skrvebord med papi- rer og protokoller midt på gulvet. Åben fløj- dør med fratrukne forhæng på bagvæggen. 24