Pædagogens etiske arbejde med anerkendelse i daginstitutionen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogens etiske arbejde med anerkendelse i daginstitutionen"

Transkript

1 Pædagogens etiske arbejde med anerkendelse i daginstitutionen Via University College, Pædagoguddannelsen Jydsk. Bachelorprojekt. Vejleder: Anne Birthe Due Bendixen Udarbejdet af: Christina Bjerre Haunstrup. Studienr.: 07v038 Forårssemesteret 2011.

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Metode... 3 Pædagogens etiske arbejde i børnehaven... 4 Etisk grundlag for pædagoger... 4 Axel Honneths teori om anerkendelse... 5 Privatsfæren... 7 Den retlige sfære... 7 Den solidariske sfære... 7 Krænkelser... 8 Honneths teori om anerkendelse i forhold til pædagogisk praksis i børnehaven... 9 Børnehavebørns rettigheder... 9 Solidaritet-fællesskab-inklusion... 9 Omsorg og professionel kærlighed Pædagogens habitus Krænkelser i børnehaven Børnehaven gør en forskel Schibbyes forståelse af anerkendelse Berit Baes forskning i betydningen af samspillet pædagog-barn for børnehavebørns selvoplevelse og selvudvikling Fire forholdemåder Forståelse og indlevelse Åbenhed Bekræftelse Selvrefleksion og afgrænsethed Interaktionsstil Rummelige og trange mønstre Anerkendelse - en selverkendelsesproces Anerkendelse - didaktik, læring og værdier Lind og Gregersens kritik af Bae og diskussion heraf Opsamling og perspektivering Konklusion Litteratur

3 Indledning Anerkendelse er efterhånden blevet et motto for pædagoger i Danmark, faktisk i så høj grad at jeg tror, det vil være svært at finde en pædagog, som ikke arbejder anerkendende, hvis man spurgte ind til det. At anerkendelse er dominerende i forhold til pædagogikken i daginstitutioner, kan også læses ud af BUPL s undersøgelse det pædagogiske danmarkskort fra 2009, som viser at 70 procent af landets kommuner arbejder med anerkendelse som den dominerende pædagogik (Kragh-Müller 2010). Dette tyder på, at der er noget omkring anerkendelse, som er særligt centralt i forhold til pædagogisk praksis. Jeg er i løbet af min uddannelse til pædagog blevet nysgerrig på, hvad dette noget består i, hvorfor det er blevet så populært, og hvilken betydning det har for det etiske aspekt af den pædagogiske praksis i børnehaven. Det, der optager mig, er hvordan man ud fra forskellige tilgange kan forstå anerkendelse, og i forlængelse heraf hvad opfattelsen af anerkendelse kan betyde for pædagogens etiske praksis i børnehaven. Jeg er desuden optaget af i hvilken grad og hvordan, en anerkendende pædagogisk tilgang kan sige noget om, hvad der er rigtigt hhv. forkert at gøre i pædagogisk praksis. Jeg tænker endvidere at etik og anerkendelse er universelle aspekter af pædagogisk praksis, hvilket betyder, at en undersøgelse/fordybelse i dette vil være brugbart for mig, uanset hvad jeg kommer til at arbejde med som pædagog siden hen. Jeg har i opgaven valgt børnehaven som målgruppe, da jeg for det første har mest erfaring med daginstitutionspraksis, og derudover fordi jeg i løbet af min uddannelse er stødt på flere spændende forskningsprojekter, som netop beskæftiger sig med anerkendelse i børnehaven. Problemformulering Jeg vil i opgaven arbejde ud fra følgende spørgsmål: Hvilken betydning kan pædagogens opfattelse af og arbejde med anerkendelse have for den etiske praksis i børnehaven? 2

4 Metode Til at belyse spørgsmålet har jeg valgt at starte med et afsnit om etik i børnehaven. Afsnittet tager primært udgangspunkt i arbejdet omkring det etiske grundlag for pædagoger som BUPL vedtog i december Herefter vii jeg undersøge anerkendelsesbegrebet. Undersøgelsen tager primært udgangspunkt i sociologen Axel Honneths etiske teori om anerkendelsens beskaffenhed og betydning, samt i Berit Baes forskning i og teoretiske uddybning af anerkendende kommunikationsmønstre i børnehaven. Jeg har valgt at bruge netop de to, da de på hver deres måde går i dybden med anerkendelsesbegrebet og derved supplerer hinanden godt i en uddybende undersøgelse af dette. Hvor Honneth beskæftiger sig med, hvilke former for anerkendelse mennesket på et overordnet plan har brug for for at kunne realisere sig selv, retter Baes forskning sig direkte mod detaljerne i anerkendende/ikke anerkendende kommunikationsmønstre mellem pædagoger og børn i børnehaven. Jeg starter ud med at gøre rede for Honneths forståelse af anerkendelse i de tre sfærer: Den private, den retlige og den solidariske, samt for hans forståelse af krænkelser som anerkendelsens modsætning. Efter introduktionen til Honneths teori, diskuterer jeg denne i forhold til pædagogisk praksis i børnehaven. Jeg supplerer analysen af Honneth med at afsnit om Charlotte Palludans forskningsresultater i forhold til børnehavebørns differentierede mulighed for at opnå et anerkendende partnerskab med pædagogerne. Da Berit Baes forståelse af og forskning i anerkendelse bygger på Anne-Lise Løvlie Schibbyes relationsforståelse og anerkendelsesbegreb, har jeg valgt at gøre rede for hendes forståelse af anerkendelse som introduktion til Berit Bae. Herefter vil jeg forholde mig til Unni Lind og Thomas Gregersens kritik af den tilgang til anerkendelse som Bae repræsenterer. Efter en opsamlende diskussion, vil jeg drage nogle konklusioner på min problemformulering. Jeg har, i nærværende undersøgelse af pædagogens etiske arbejde med anerkendelse i børnehaven, valgt at have fokus på anerkendelse i relationen pædagog-børn. Andre vinkler kunne være relationen mellem pædagoger, mellem ledelse og pædagoger, mellem børnene indbyrdes, mellem samfundet og børnehaven, mellem pædagoger og forældre og i forhold til tilrettelæggelse af praksis. 3

5 Pædagogens etiske arbejde i børnehaven Som Karsten Tuft skriver i et notat om etik, er der ikke noget indviklet i at bestemme, hvad etik er: Etik er at gøre det rigtige og ikke det forkerte (Tuft 2011: 3) Ifølge Tuft handler etik om retfærdighed i betydningen ret færd, at gøre det rette, gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt etc. Det, der er svært at præcisere, er hvordan man, i dette tilfælde pædagogen, gør det rette i praksis! Her kan eksempelvis hentes hjælp i jura, filosofi og psykologi. I forhold til børnehavepraksis kan pædagogen hente hjælp i fx Dagtilbudsloven, Serviceloven, FN s konvention om børns rettigheder og menneskerettigheder samt i teorier om og forskning i børns udvikling og trivsel i børnehaven. Etisk grundlag for pædagoger Indenfor BUPL har etik i særlig grad været på dagsordenen siden 2006, hvor man på kongressen vedtog, at der skulle arbejdes på et etisk grundlag for pædagoger. Det endelige grundlag blev vedtaget i december 2010 (Aabro red. 2010). Det etiske grundlag består af fem punkter med underpunkter. De fem punkter er: 1)Formål med pædagogisk arbejde, 2)værdier i pædagogisk arbejde, 3)pædagogen i relationen, 4)pædagogen i professionen og 5)pædagogen i samfundet. Anerkendelse er nævnt to steder i det etiske grundlag: under punkt to i forbindelse med værdien ligeværd og under punkt tre som forholdemåde. Formålet med at vedtage et etisk grundlag for pædagoger er at synliggøre de pædagogiske værdier og derved kvalificere dialogen om og refleksionen over etiske udfordringer i det pædagogiske arbejde. Formålet er således at højne pædagogers etiske bevidsthed, så vi bedre kan bidrage til en etisk forsvarlig praksis. Et etisk grundlags berettigelse ligger i, at pædagoger i høj grad, både bevidst og ubevidst, gør brug af holdninger og værdier, når der handles og vurderes i praksis. Med det etiske grundlag ønsker BUPL at bidrage til dialogen om, hvorvidt praksis lever op til de værdier, der er besluttet. BUPL opfordrer således pædagogerne til at skabe en kultur, præget af mod og åbenhed i forhold til at gå i dialog omkring, hvordan situationer bedst takles ud fra givne værdier (Bauman & Andersen 2009; Ibid. 2010). I pjecen Vejen til en professionsetik for pædagoger (2008) understreger Jørgen Husted, at professionsetik ikke handler om, at definere, hvad der er korrekt og ukorrekt pædagogisk arbejde som en moralens vogter. Professionsetikken skal derimod være med til 4

6 at sikre, at arbejdet bliver gjort så godt som muligt. Etikken handler om,.. at love sig selv og hinanden at arbejde på at blive bedre til sin metier. Der er tale om [en] en ethos, et arbejde på at blive bedre, ikke en idealisering af det gode. (Holm 2008: 9). Professionsetikken bidrager endvidere til administration af den magt, pædagogen har givet den asymmetriske relation (Bauman & Andersen 2009). En etisk fordring og udfordring i forbindelse med pædagogisk praksis ligger i at denne unddrager sig lovmæssigheder. Problematikken afspejler sig ifølge Tuft (2011) i meget pædagogisk litteratur, som således enten er meget begrebsorienteret (teoretisk) uden direkte kobling til praksis eller meget praksisorienteret med manglende systematisk diskussion af eller gøren rede for begreberne. Denne mangel på sammenhæng mellem teori og praksis går ud over litteraturens brugbarhed. Tuft nævner dog Berit Bae (1996) som bedste eksempel på pædagogisk litteratur, der rummer begge dele. Jeg mener, at Charlotte Palludan (2008), også er et godt bud. Jeg vender tilbage til både Bae og Palludan senere i opgaven. En etisk problematik kan handle om viden og kunnen. Tuft mener dog, at det, selv når man ved og kan, kan være svært at gøre eller handle etisk. Etisk arbejde handler således både om: - at forudse (hvad jeg skal gøre, når der sker det og det) - at udføre spontant og umiddelbart og - at se tilbage (var det jeg gjorde det rigtige at gøre?) Denne tilgang til at arbejde etisk, ser jeg som en fortløbende cirkulær etisk bevidstgørelsesproces. På baggrund af refleksion over sine handlinger har pædagogen således hele tiden et nyt udgangspunkt for at forudse, hvad hun/han skal gøre i en fremtidig situation. Jeg vil nu gå videre til Honneths teori om anerkendelse. Det etiske aspekt jf. ovenstående, vil jeg vende tilbage til senere i opgaven. Axel Honneths teori om anerkendelse Axel Honneth gør i sin teori om anerkendelse rede for, hvordan det kan give mening at forstå anerkendelse som menneskets etiske fordring. Denne fordring skal forstås ud fra de problemer, det giver (både på individ og samfundsplan), når mennesket mangler 5

7 anerkendelse eller direkte krænkes eller ringeagtes. Den etiske fordring har ikke udgangspunkt i næstekærlighed, men snarere i nødvendighed. Nødvendigheden forklares med, at vi som mennesker på forskellig vis er gensidigt afhængige af anerkendelse for at kunne realisere os selv fuldt ud. Denne selvrealisering beskriver Honneth også som udvikling af en personlig identitet, som opnåelse af personlig integritet og som fuldbyrdelse af det gode liv. Menneskelige subjekter opnår nemlig kun et intakt selvforhold i kraft af at se sig selv bekræftet eller anerkendt i på grund af værdien af bestemte egenskaber og rettigheder. (Honneth 2001: 92) Honneth er ikke interesseret i det kontekstuelle indhold i det gode liv, som kontinuerligt forandres historisk og kulturelt. Han er derimod interesseret i de formelle intersubjektive betingelser eller forudsætninger, som må være til stede eller stilles til rådighed, for at individet kan realisere sig selv mod det gode liv og opnå selvbevidsthed. I indkredsningen af et brugbart anerkendelsesbegreb trækker Honneth på Hegel, der ifølge Honneth er den eneste af de klassiske moralfilosoffer, der har gjort anerkendelse til grundsten for etikken, om end anerkendelse under forskellige former altid har spillet en væsentlig rolle i den praktiske filosofi (Honneth 2001: 77). At anerkendelsesbegrebet i dag er kommet frem i lyset skyldes ifølge Honneth en række politiske debatter og sociale bevægelser, der har skabt et stærkere behov for at inddrage forestillingen om anerkendelsen i forhold til den moralske kvalitet af sociale forhold. Denne kan i forlængelse heraf ikke kun måles efter den retfærdige fordeling af de materielle goder (Ibid.). Tværtimod må forestillingen om den moralsk rigtige handlen, også i væsentlig grad hænge sammen med opfattelsen af hvordan og i hvilken egenskab subjekterne gensidigt anerkender hinanden (Ibid.: 78). Udfordringen i forhold til en teori om anerkendelsens moral er imidlertid, at begrebet anerkendelse ikke er entydigt defineret, hverken i dagligsproget eller filosofisk. Honneth nævner tre forskellige sammenhænge eller områder, hvor anerkendelsesbegrebet anvendes i forskellig betydning, og hvor det således har et forskelligt moralsk indhold. Denne tredeling knytter Honneth sammen med Hegels anerkendelsestypologi, som er et forslag om at underinddele anerkendelse i tre af hinanden uafhængige forskellige mønstre, alt efter hvilken form for selvforhold de kan hjælpe individet med at opnå (Ibid.: 80; Ibid.: 92). Den samfundsmæssige side af Honneths teori handler om samfundets fordring i forhold til at 6

8 skabe mulighed for at individerne kan opnå anerkendelse indenfor hvert af de tre områder eller sfærer som Honneth også kalder dem. Dette er ifølge Honneth forudsætningen for samfundets succes (Honneth 2006: 11). Privatsfæren Den første af de tre sfærer kalder Honneth for privatsfæren. Anerkendelse i privatsfæren kan betegnes som det første trin i udviklingen af individets praktiske selvforhold og handler om anerkendelse af den enkelte...som et individ, hvis trang og ønsker er af enestående værdi for en anden person (Honneth 2001: 92). Denne type anerkendelse har karakter af en følelsesbetonet kontakt og betegnes i den moralfilosofiske tradition med begreber som omsorg eller kærlighed (Ibid.). Den private sfære omfatter gensidige anerkendelsesrelationer til familie og venner, såkaldte primærrelationer. Privatsfæren adskiller sig fra de to øvrige sfærer, fordi den udgør forudsætningen for overhovedet at kunne indgå i et intersubjektivt forhold. Gennem kærlighedsforholdet i privatsfæren erfarer individet, hvordan behovet for anerkendelse bliver dækket gennem eksistensen af konkrete andre. Herved opnås den fundamentale selvtillid,..der sætter subjektet i stand til at udtrykke sig og agte og respektere sig selv som én, der kan deltage i såvel nære fællesskaber som i samfundsmæssige forhold (Honneth 2006: 11). Den retlige sfære Den anden af de tre sfærer kalder Honneth for den retlige sfære. Denne handler om pligten til at anerkende den enkelte som en person med samme moralske tilregnelighed som alle andre mennesker. Denne type anerkendelse har karakter af en universel ligebehandling, og kan betegnes med begrebet moralsk respekt. Honneth henviser her til den kantianske tradition (Honneth 2001: 92). Ligebehandlingen sikres gennem universelle rettigheder der gives gennem lovmæssige relationer. Denne anerkendelse sikrer individet de grundlæggende muligheder for at realisere sin autonomi, hvorved individet opnår selvrespekt. Selvrespekten er udtryk for individets respekt for sig selv som et lige medlem af samfundet blandt andre. Rettighederne i denne sfære er i modsætning til kærligheden udtryk for et strikt kognitivt regelsystem, som er styret af fornuften (Honneth 2001). Den solidariske sfære Den tredje sfære kalder Honneth for den solidariske sfære. Anerkendelsen sker her gennem relationen til gruppen, fællesskabet eller samfundet, hvor individet anerkendes for sine specielle evner, særlige kvaliteter og bidrag, der er med til at reproducere samfundet (Ibid.: 7

9 16). Gennem den solidariske form for anerkendelse opnår individet det tredje selvforhold, nemlig værdsættelsen af sig selv ( selvværdsættelsen ), som medlem af et solidarisk fællesskab (Ibid.). Der er ifølge Honneth ikke noget moralbegreb i den filosofiske tradition, der modsvarer denne sfære, han finder det imidlertid meningsfuldt at henvise til begreberne solidaritet eller loyalitet. Han nævner i forbindelse hermed, at anerkendelsen er betinget, som omsorg for andre med henblik på et fælles mål (Ibid.: 93). Solidariteten er hos Honneth både en følelsesmæssig og fornuftbaseret kategori (Honneth 2006: 12). Tilsammen udgør anerkendelsen i de tre sfærer de betingelser, der skal stilles til rådighed for individets selvrealisering. Individet kan altså kun opnå et intakt selvforhold i kraft af at se sig selv bekræftet og anerkendt på grund af værdien af bestemte rettigheder og egenskaber (Ibid.: 92). Honneths pointe er at anerkendelsen i de tre sfærer, tilsammen udgør moralen..som indbegrebet af de indstillinger vi er forpligtet på gensidigt at indtage for i fællesskab at sikre betingelserne for vores personlige integritet (Honneth 2001: 90). Hvilke ydelser/indstillinger man moralsk er forpligtet på, og hvad man moralsk kan forvente/kræve af andre afhænger af arten af det intersubjektive forhold. Gennem de ydelser og indstillinger i form af adfærd og handlinger som fordres af de forskellige anerkendelsesformer, bekræftes subjektets synlighed, og det tillægges værdi. Krænkelser Krænkelse er et centralt begreb i Honneths teori. Krænkelsen betegner anerkendelsens modsætning. Honneth beskriver tre forskellige former for krænkelser, som knytter sig til anerkendelsens tre former: kærlighed, ret og solidaritet. I forhold til kærlighed kan krænkelser komme til udtryk som fx fysisk mishandling, tortur og voldtægt. I forhold til ret kommer krænkelser til udtryk i spektrummet fra individuelle tilfælde af vejledning og bedrag, til retlig diskriminering af hele grupper. I forhold til solidaritet går eksempler på krænkelser fra ikke at hilse til massive tilfælde af stigmatisering (Honneth 2001: 86). Krænkelsens konsekvens er en psykisk beskadigelse af selvforholdet, svarende til krænkelsens art. Jo mere elementært arten af det selvforhold, som krænkelsen generer eller ødelægger er, desto stærkere føles krænkelsen (Ibid.). Honneth argumenterer med sin teori for at krænkelser er grunden til sociale konflikter. I kraft af at krænkelsen af eller ignorering af behovet for anerkendelse udløser en kamp om/for at etablere/opnå gensidige anerkendelsesrelationer (Honneth 2006: 7). Alternativt kan krænkelser føre til depression. 8

10 Honneths teori om anerkendelse i forhold til pædagogisk praksis i børnehaven For at kunne finde ud af hvad pædagogens etiske forpligtelse i forhold til anerkendelse i børnehaven består i ud fra Honneths teori, må vi i forlængelse af ovenstående først finde ud af, hvilken af de tre sfærer pædagogens arbejde kan placeres indenfor. Jeg mener ikke, der er nogen tvivl om, at det knytter sig til såvel den retlige som den solidariske sfære. Børnehavebørns rettigheder I forhold til den retlige sfære handler pædagogens arbejde med anerkendelse i børnehaven om at håndhæve børnenes rettigheder iht. fx dagtilbudsloven, serviceloven og FN s konvention om børns rettigheder. Herunder skal pædagogen fx gøre sit for, at børnene i børnehaven får den hjælp og støtte, de som individer har krav på både generelt og i form af forskellige former for særlig indsats. Solidaritet-fællesskab-inklusion Den solidariske sfære handler om barnet i børnehavens fællesskab/-er. Den pædagogiske opgave er her at støtte børnene i oplevelsen af at opnå anerkendelse, i kraft af at deres særlige kvaliteter og egenskaber er værdifulde for fællesskabet. Denne sfære kan især siges at knytte sig til et socialpsykologisk syn på børn og i forlængelse heraf til pædagogisk arbejde med inklusion (Ritchie og Munck 2010). Et socialpsykologisk syn på børn kan med Kampmann beskrives ved at se barnet som en social aktør, som udvikler sig gennem samspil med andre børn og med voksne (Ibid.: 60). Dette syn indebærer, at det tidligere ensidige syn på voksen-barn relationen i det pædagogiske arbejde må suppleres med et fokus på barnbarn relationen og dennes betydning for barnets muligheder i forhold til, trivsel og udvikling. Ritchie og Munck taler for at flytte fokus fra individet til individet-i-fællesskabet. Dette er ikke modsætningsfyldt, men rummer tværtimod virkeligheden og opgaven i den pædagogiske hverdag, hvor pædagogen for det meste relaterer sig til børn som del af et fællesskab. Måske ville fokus på den pædagogiske relation til individerne-i-fællesskaberne i virkeligheden i højere grad dække kompleksiteten i det pædagogiske arbejde med anerkendelse i den solidariske sfære? I et inklusionsperspektiv ligger den pædagogiske opgave i at bidrage til børns mulighed for deltagelse i fællesskaber i børnehaven. Pædagogen har naturligvis her et særligt ansvar i forhold til børn, der har problemer hermed. Jeg vil ikke gå nærmere i detaljer med 9

11 inklusionens pædagogik, men i stedet henvise til bogen af samme navn i forhold til arbejde med inklusion i børnehaven (Pedersen red. 2009). Omsorg og professionel kærlighed I forhold til den private sfære bliver det straks lidt sværere. Umiddelbart tænker jeg ikke at pædagogen i børnehaven skal agere inden for denne sfære. Dette givet den pædagogiske relations professionelle karakter. Denne pointe kommer også til udtryk gennem 3 p modellen som er velkendt i pædagogiske kredse. 3 p modellen skelner mellem det private, det personlige og det professionelle aspekt af relationer og hævder, at den pædagogiske relation, skal befinde sig i det personlige og det professionelle område (Mørch 2007: 157). Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt pædagogen skal og kan kompensere for evt. manglende anerkendelse i den private sfære? Mit bud er, at det ikke er pædagogens opgave, men en af de opgaver som pædagogen skal sørge for, at andre instanser tager sig af jf. pædagogens underretningspligt. Jeg mener dog, at pædagogen indirekte kan påvirke den private sfære gennem forældresamarbejdet, hvor pædagogen har mulighed for at styrke forældrene i samspillet med barnet. Dette er i øvrigt en vigtig pointe, i og med at undersøgelser peger på, at forældresamarbejdet har en afgørende betydning i forhold til at hjælpe børn, der har problemer grundet forældrenes manglende ressourcer. Spørgsmålet er så, hvor den pædagogiske anerkendelse i form af omsorg eller professionel kærlighed kan placeres? Mit bedste forslag udover at placere den under den retlige og solidariske sfære er, at denne ikke rummes af Honneths teori. I forlængelse af dette stiller Honneth sig også selv spørgende overfor, hvorvidt de tre sfærer er dækkende, og om der kun findes disse tre (Nørgaard 2005: 64). At den pædagogiske relation er en professionel myndighedsrelation, betyder også at det er pædagogen, der har ansvaret for anerkendelse i relationen, også selvom anerkendelsen ikke er gensidig (Nørgaard 2005). Pædagogens habitus Nørgaard stiller et, synes jeg, meget relevant spørgsmål der handler om, hvorvidt pædagogens baggrund, det Bourdieu ville kalde habitus, skaber barrierer i forhold til anerkendelse af andre livsformer (Nørgaard 2005: 67). Jeg mener, det er vigtigt at pædagogen er sig bevidst, at denne ser og møder børn og forældre ud fra sit eget personlige perspektiv og normalitetsforståelse/-bestemmelse, og at dette har konsekvenser for pædagogens etiske arbejde med anerkendelse i børnehaven (Due Bendixen 2011). Hvis pædagogen ikke vil erkende sine begrænsninger i forhold til dette, kan pædagogen netop 10

12 risikere at krænke både børn og forældre uden at være bevidst om det. Jeg tænker, at pædagoger bl.a. kan komme denne risiko i møde ved at sørge for at være en personalegruppe præget af mangfoldighed og ved at være gode til at dele udfordringer med hinanden i personalegruppen i en atmosfære præget af anerkendelse, og herved åbent udfordre sig selv. Denne pointe bliver også beskrevet af Bauman og Andersen i forbindelse med pædagogers arbejde med etisk refleksion, hvor det hedder sig: Det handler om at turde dialogen. og om at sikre rummet for, at dialogen bliver ordentlig at tale så andre lytter, og lytte så andre taler (Bauman & Andersen 2009: 6). Honneths forståelse af kampen for anerkendelse, mener jeg også, kan bruges til at få en forståelse for børn og konflikter i børnehaven. Et fokus på anerkendelse i forbindelse med børn og konflikter vil således styrke børnene i konflikten, hvorimod nedvurdering vil føre til at barnet vil kæmpe endnu mere. Denne måde at forstå konflikter på ligger i tråd med konflikthåndteringsmetoder som girafsprog (Weirsøe 2007) og samarbejdsbaseret problemløsning (Greene 2010). Krænkelser i børnehaven Som det sidste i dette afsnit om Honneth i børnehaven skal det handle om anerkendelsens modsætning, krænkelser. Dette begreb mener jeg, er meget relevant i forbindelse med bevidstgørelsen af pædagogens etiske arbejde med anerkendelse i børnehaven. For at undgå eller minimere krænkelser i børnehaven, tror jeg først og fremmest, pædagogen må gøre sig bevidst, hvilke former krænkelser i børnehaven kan tage, både i relationen voksenbarn/børn og børnene i mellem. Herved kan pædagogen få et mere reflekteret forhold til, hvad der i et anerkendende perspektiv, er det rigtige at gøre. At blive bevidst om krænkelser giver således pædagogen mulighed for at arbejde med, hvordan denne konkret kan bidrage til at minimere krænkelser til fordel for anerkendelse. Som eksempel på forskning der kan bidrage til færre krænkelser i børnehaven kan nævnes Erik Sigsgaards bøger skæld ud og skæld mindre ud (Sigsgaard 2003; 2007). Jeg vil ikke gå nærmere ind i Erik Sigsgaards projekt om skæld ud, men i stedet gå videre til Charlotte Palludans feltstudie af hvordan sociokulturelle forskelle og uligheder mellem børnehavebørn genskabes og omskabes i mødet med pædagoger. Et studie der netop viser vigtigheden af at pædagogen arbejder med etik og anerkendelse i børnehaven. Det følgende afsnit vil kort omhandle Palludans arbejde med udgangspunkt i tre af Palludans centrale begreber: undervisningstone, udvekslingstone samt partnerskab. 11

13 Børnehaven gør en forskel Konklusionen på Palludans studie var, at nogle børn i børnehaven i højere grad end andre havde mulighed for anerkendende interaktion med pædagogerne. Børnene kunne således deles op i to grupper, ud fra hvilken position de indtog i forhold til og fik tildelt af pædagogerne. Palludan analyserede positionen, som den kom til udtryk gennem bevægelser, sproglige udfoldelser og placering i landskabet. Kommunikationen mellem pædagogerne og den ene gruppe børn var præget af, at disse børn blev anerkendt som jævnbyrdige partnere. Den anden gruppe børn var derimod underordnet pædagogerne. Børnene havde altså ikke samme mulighed for at opnå partnerskab med pædagogerne i børnehaven. Konkret kom positionen bl.a. til udtryk ved, hvordan pædagogerne hhv. talte med og til børnene. Palludan kalder de to kommunikationsformer for udvekslingstonen og undervisningstonen : Udveksklingstonen karakteriserer situationer, hvor børnehavebørn og pædagoger taler sammen. Begge parter spørger og svarer. De udveksler oplevelser fortolkninger, meninger, erfaringer og viden. Både børnehavebørn og pædagoger indgår som samtalende subjekter i interaktionen. (Palludan 2008: 133). Undervisningstonen karakteriserer situationer, hvor den voksne lægger vægt på indføring, forklaring, instruering o.lign. I disse situationer er børnehavebørnenes attitude typisk lyttende og opremsende. Pædagogen fortæller og børnehavebarnet lytter og følger anvisninger. Eller pædagogen spørger og børnehavebarnet svarer, hvis det er muligt for hende. Børnehavebarnet er objekt for pædagogens undervisning. (Ibid.: 132). Charlotte Palludans studie viser, at det er vigtigt, at pædagogen gør sig etiske overvejelser i forhold til, hvordan denne kan bidrage til, at alle børn får mulighed for at opnå anerkendende partnerskab; og også vigtigheden af at være opmærksom på de problematikker, der gør sig gældende. Jeg vil nu gå videre til Schibbyes forståelse af anerkendelse, for i forlængelse heraf at gøre rede for Berit Baes bud på etisk arbejde med anerkendelse i børnehaven. 12

14 Schibbyes forståelse af anerkendelse Schibbye tager i sin forståelse af anerkendelse som Honneth udgangspunkt i Hegels filosofi. Hun giver som Honneth udtryk for, at der her er tale om et begreb, som ikke lige umiddelbart lader sig definere, og som hos Hegel beskrives med en uhyre kompleksitet. Ifølge Schibbye kan begrebet bl.a. beskrives ved ideen om at se igen, genkende, skelne, erkende og styrke, og ud fra det engelske begreb recognize at se noget på ny (Schibbye 2009: 233). Schibbye nævner, at det i forhold til anerkendelsesbegrebet er vigtigt at fastholde begrebets flertydighed, kompleksitet og henvisning til sammensatte adfærdsformer i forhold til anvendelsen af det, for ikke at blive forført af det. Det vil sige ført væk fra hvad ordet egentlig står for (Ibid.). Schibbyes forståelse af anerkendelse står i modsætning til det, man i dagligsproget kan betegne som ros, påskønnelse, dvs. positiv opmærksomhed for noget man har præsteret. I denne betydning får begrebet en instrumentel eller mekanistisk karakter, som en ting man kan give andre, hvilket afspejler en subjekt-objekt holdning (Ibid.: 234). Ifølge Schibbye indebærer anerkendelse, at pædagogen fokuserer og værdsætter den barnets indre oplevelsesverden som en selvfølge, netop fordi det drejer sig om et medmenneske. Anerkendelse drejer sig således om at bringe noget frem i barnet. Anerkendelse handler om en levet måde at være sammen på, og er således ikke noget man har, men noget man er (Ibid.). At være anerkendende indebærer, at pædagogen har evnen til at sætte sig ind i barnets subjektive oplevelse og samtidig være i kontakt med sin egen subjektivitet. Det drejer sig således om en subjekt-subjekt holdning, hvorved pædagogen opfanger barnets bevidsthed, og giver den tilbage som anerkendt af egen bevidsthed. At opfange barnets bevidsthed, handler om at være opmærksom på barnets verbale såvel som nonverbale udtryk. Anerkendelse kommer til udtryk ved måden pædagogen responderer på/afstemmer sig, i forhold til det han/hun ser, hører og fornemmer. En væsentlig pointe er, at vi ikke er fuldt bevidste om sider af vores nonverbale måde at reagere på. I forlængelse af Hegel understreger Schibbye, at ligeværdighed mellem parterne er en forudsætning for en bevægelig (udviklende) relation. Parterne behøver ikke være lige, men de har lige ret til deres egen oplevelse. Ideen om ligeværd indebærer således en respekt for den andens ret til at opleve verden på sin måde (Ibid.: 237). Denne respekt og accept kan gradvist skabe en følelse af fællesskab og menneskeligt nærvær. Det kræver dog et vidst 13

15 mod at være åben for den andens oplevelse. Herved risikerer vi nemlig at skulle korrigere vores egen opfattelse, hvilket kan være angstprovokerende (Ibid.). Nogle har givet udtryk for, at vi ikke behøver anerkendelsesbegrebet, men kan nøjes med begreber som empati og indlevelse. Heri er Schibbye dog dybt uenig, da begrebet anerkendelse ifølge hende rummer andet og mere end bekræftelse, empati, indlevelse, medfølelse mm. Schibbye beskæftiger sig med nogle delelementer af anerkendelse: lytning, forståelse, accept, tolerance og bekræftelse. Jeg vil dog ikke gå nærmere ind i disse begreber, men i stedet gå videre til Berit Bae, som har brugt Schibbyes relationsforståelse og begreber som udgangspunkt for forskning i kommunikationsprocesser mellem børn og pædagoger i børnehaven, samt deres betydning for børnenes selvoplevelse og selvudvikling. Berit Baes forskning i betydningen af samspillet pædagog-barn for børnehavebørns selvoplevelse og selvudvikling Med udgangspunkt i Schibbyes dialektiske relationsforståelse og i anerkendelsesbegrebet med eksempler fra pædagogisk praksis i børnehaver, er Berit Baes ærinde at belyse processer, som det er vigtigt for pædagoger at være opmærksom på, hvis de vil støtte børns selvudvikling (Bae 1996: 7). Som Schibbye, nævner Bae ligeværdighed som forudsætning for anerkendelse. Bae bruger i denne forbindelse begrebet definitionsmagt til at beskrive pædagogens ansvar i forhold til at skabe ligeværd på trods af den magtmæssige forskydning givet den asymmetriske relation mellem pædagoger og børn. Givet definitionsmagten, og det at barnet er afhængigt af pædagogen, har pædagogen således en særlig fordring/udfordring i forhold til at forholde sig ligeværdigt og anerkendende til barnet, hvilket vil fremme barnets selvstændighed, tro på sig selv og respekt for sig selv og for andre (Bae 1996). Bae mener, at der i forhold til anerkendelse i pædagogiske sammenhænge er behov for en bevidstgørelse, da den anerkendende forholdemåde ikke er særlig udbredt. Denne bevidstgørelse er imidlertid ikke nem, fordi det ikke handler om en instrumentel metode (jf. Schibbye), men om en særlig forholdemåde som har sammenhæng med værdier, som må være integreret i hele personen (Ibid.: 8). 14

16 Fire forholdemåder For at komme nærmere hvad det vil sige at være anerkendende i pædagogens kommunikation med børn i børnehaven, beskriver Bae fire indbyrdes forbundne indstillinger, som kommunikationen må bære præg af: forståelse og indlevelse, bekræftelse, åbenhed samt selvrefleksion og afgrænsethed. Forståelse og indlevelse Forståelse og indlevelse handler om at prøve at forstå barnets perspektiv/intention ud fra barnets oplevelsesverden. Et vigtigt aspekt heraf er, udover at være lydhør over for barnets verbale udtryk, også at forholde sig/lytte til barnets nonverbale kommunikation. Pædagogen må endvidere afveje en mere vejledende kommunikation med en lyttende og indlevende væremåde (Ibid.: 12). Åbenhed At pædagogen forholder sig åbent i kommunikationen med barnet, er et vigtigt aspekt af forståelse og indlevelse. Udfordringen i at forholde sig åbent er som Schibbye beskriver, at dette kan være angstbelagt. At forholde sig åbent handler om at opgive kontrollen i kommunikationen og rumme uforudsigeligheden, hvilket kræver et vist mod. Det kræver at man er villig til at give afkald på at være enevældig i forhold til kommunikationens dagsorden. Bonus for både pædagog og barn er imidlertid en større selvbevidsthed (Ibid.: 13-15). Bekræftelse Bekræftelse kan forstås som at give kraft til den andens oplevelse. Det handler om verbalt og nonverbalt at give udtryk for, at man forstår, hvad barnet er optaget af. Herved oplever barnet, at det har ret til sin egen oplevelse og sine egne tanker og følelser, hvilket gør barnet mere fri til at handle føle og tænke ud fra sig selv. En genuint bekræftende holdning hjælper barnet til at få et forhold til, hvad der er dets eget, uafhængigt af den voksnes perspektiv. (Ibid.: 12) Bekræftelse må dog ikke forveksles med tilfredsstillelse eller enighed. En anerkendende holdning er således ikke en grænseløs såkaldt laissez faire holdning. Et centralt aspekt af bekræftelse er, at denne ikke er vurderende i modsætning til fx ros. Vurdering fratager barnet dets selvstændige definition af sig selv og understreger den voksnes magtposition. Dette er værd at hæfte sig ved, da pædagogisk arbejde ifølge Bae, kan være præget af en evaluerende atmosfære. Ved at agere bekræftende i modsætning til definerende signalerer pædagogen at denne er til stede og er interesseret i at høre mere 15

17 om, hvad barnet har på hjerte. Herved støtter pædagogen barnets egen refleksion, hvilket gavner barnets læring og udvikling. Selvrefleksion og afgrænsethed At kunne være bekræftende og åben og søge forståelse gennem indlevelse i kommunikationen med barnet kræver selvrefleksion og afgrænsethed. Selvrefleksionen handler om, at pædagogen har et forhold til egne oplevelser og afgrænsetheden handler om, at kunne skelne mellem det der foregår inde i sig selv og i barnet. Disse to størrelser er dialektiske, hvilket vil sige, at de gensidigt forudsætter hinanden; jo mere reflekteret des bedre til at skelne og omvendt (Bae 1996: 16). Samtidig er den enes evne til selvrefleksion og afgrænsning i kommunikationen bestemmende for den andens mulighed for at forholde sig til egne oplevelser og til at skelne mellem sig selv og den anden. Dette er intersubjektivitetens dialektik, som det hele handler om. Hvis pædagogen ikke formår bevidst at reflektere over sig selv og skelne mellem egen og barnets oplevelsesverden, giver denne således heller ikke barnet mulighed herfor. Derudover risikerer pædagogen i sammenblandingen af egen og barnets virkelighed, at definere ind i barnet, hvad der tilhører hende selv. Herved fratager pædagogen barnet muligheden for at opnå tillid til sig selv (Ibid: 19). Set på en anden måde betinger vi hinandens reaktioner i samspillet. Ud fra denne forståelse må refleksion over børns adfærd altid give anledning til at forholde sig til hvorvidt barnets reaktioner kan have noget at gøre med pædagogens væremåde (eller på et højere niveau med tilrettelæggelsen af den pædagogiske hverdag). Interaktionsstil Den anerkendende væremåde har ifølge Bae meget tilfælles med det Wells og Montgomery kalder en supportive interaktionsstil. Denne står i modsætning til en leading stil, som er præget af megen kontrol fra den voksnes side. Det centrale i den støttende interaktionsstil er, at der er plads til to perspektiver samtidig (Ibid.: 18). De to interaktionsstile er i øvrigt, som jeg ser det, i stor overensstemmelse med Palludans tidligere nævnte skelnen mellem udvekslings og undervisningstone. Rummelige og trange mønstre Bae har i forbindelse med egen forskning opfundet begreberne rummelige og trange kommunikationsmønstre til at beskrive hvad der kendetegner anerkendende og ikke anerkendende kommunikation mellem børn og pædagoger i børnehaven. Denne opdeling henviser til anerkendelsens processuelle karakter og kompleksitet (Bae 2003). Denne 16

18 opdeling har givet Bae mulighed for at komme nærmere, hvad der mere konkret sker i kommunikationen. De rummelige sekvenser rummer, ud over de fire holdninger/væremåder jeg har været inde på, også velvillig fortolkning, tolerance, tjekker hun har forstået samt henter sig selv ind igen. De trange sekvenser er bl.a. karakteriseret ved nølende modtagelse, vurdering og følelsesmæssig fjernhed. Bae understreger dog at ingen af kendetegnene kan ses som adskilte, da de i praksis fungerer sammen og virker tilbage på hinanden. Opdelingen i trange og rummelige kommunikationsmønstre bruger Bae bl.a. til at beskrive forskellige måder at sætte grænser på. Igen er det centrale, at pædagogen indenfor det rummelige mønster giver plads til barnets perspektiv og intention. Hun udtrykker sig klart men definerer ikke barnet. Rummelige og trange kommunikationsmønstre kan ifølge Bae bruges som redskab til bevidstgørelse i forsøget på at blive mere selvreflekteret og afgrænset og dermed mere anerkendende som pædagog (Ibid.). Der kan ifølge Bae være flere grunde til at pædagoger kommer til at bidrage til trange kommunikationsmønstre. Hun nævner for det første den historisk lange tradition for at se børn, og deres tanker og følelser som underlagt de voksne. Dette forhold..gør det rimeligt at tro, at vi som voksne (ubevidst) medbringer normer og holdninger, som krænker børns ret til at være autoritet i forhold til egne oplevelsesverdener. (Bae 2003: 70) Derudover nævner hun det, at pædagogen forsøger at forholde sig til mange børn, hvilket er et vilkår, som pædagogen må affinde sig med. En anden grund kan være, at pædagogen er angst for kaos. Bae understreger, at anerkendelse ikke er en statisk tilstand, som det er muligt at være i konstant, men derimod en kompleks proces som ikke altid forløber optimalt (Ibid.). Det, det handler om, er den anerkendende grundholdning, der bl.a. kan forstås som:...interessen for at forstå den anden, villighed til at lytte, til at se sig selv udefra, lade sig påvirke og hente sig ind igen, (Bae 2003: 69.). Anerkendelse - en selverkendelsesproces Anerkendelse er ifølge Bae (2003) en værdifuld væremåde, en etisk holdning som er let at slutte sig til og som kan være tiltrækkende at stræbe imod som ideal. Hun ser dog heri som Schibbye en fare for, at en idealisering af fænomenet kan føre til, at man mister blikket for kompleksiteten i, at anerkendelse er relationsarbejde, som kræver selverkendelsesprocesser. Bae mener i denne forbindelse, at pædagogen skal være opmærksom på, hvad der er dennes motivation til at arbejde anerkendende. I en kultur som vores, med traditioner der er præget af hierarkiske relationer og jantelov, kan man nemlig 17

19 ifølge Bae tænke sig at motivationen ligger i eget underskud på at blive set og anerkendt. Er pædagogen tiltrukket af princippet om anerkendelse i mellemmenneskelige relationer pga. savn og mangler i egen relationshistorie, kan dette således føre til en uhensigtsmæssig forståelse af fænomenet, som kan virke blokerende for egentlig anerkendelse. Anerkendelse - didaktik, læring og værdier Bae mener, at fokus på anerkendelse i børnehaven er særlig vigtigt i en tid præget af didaktik og målrettede planer. Lovgivningen om de pædagogiske lærerplaner fra 2004, er et dansk eksempel på denne retning (Dagtilbudsloven). Planer og planlægning er nemlig ifølge Bae kun, men efter min mening meget nødvendige hjælpemidler i forhold til den læring, der i praksis foregår i relationer. Bae mener således, at der er en sammenhæng mellem relationer og læring. Bae giver også udtryk for sit syn på læring af værdier som ligeværd, tolerance, tillid, selvstændighed, solidaritet og samarbejde. Baes synspunkt er, at den dybe og mest varige læring af disse værdier foregår i dialoger på mikroplan, hvor børnene kan gøre sig erfaringer med, at deres intentioner og følelser får plads i mødet med andre børn og voksne. Ved i for høj grad at have fokus på didaktik og læring risikerer pædagogen således ifølge Bae at miste blikket for det relationelle aspekt og derved underminere de førnævnte værdier. Anerkendelse skal ikke forveksles med en læringsmodel, men det skal ses som godt relationelt udgangspunkt for læring. Lind og Gregersens kritik af Bae og diskussion heraf Unni Lind og Thomas Gregersen (2009) gør sig i kapitlet anerkendelse er mere end dig og mig fra bogen Blommen i ægget til talsmænd for at Baes tilgang, som eksempel på den dominerende forståelse af anerkendelse, ikke er fyldestgørende i forhold til at gøre rede for anerkendelsesprocesser i børnehaven. De kritiserer bl.a. Baes tilgang for i for høj grad at have fokus på individet eller det enkelte barn og pædagogens dialog hermed, hvorved de mener, at Bae ikke tager højde for, at virkeligheden i daginstitutionen er præget af at mange mennesker er sammen på samme tid, og at der sjældent er plads til én til én dialoger. Lind og Gregersen vil i kapitlet gerne med udgangspunkt i Axel Honneth tale for en tilgang, der i modsætning til Baes, tager højde for fællesskabets betydning og mulighed. Jeg mener imidlertid der er nogle problemer i deres tolkning og kritik af Bae. Dette handler for det første om deres argument om at rene uforstyrrede dialoger er sjældne i børnehaven. Dette mener jeg ikke diskvalificerer Baes tilgang. Bae nævner selv, at der er tale om meget korte 18

20 sekvenser, og hun har trods alt et stort empirisk fundament bag sin teori. Lind og Gregersen giver heller ikke udtryk for hvad de baserer deres påstand på. På trods af at pædagoger ikke har lange uforstyrrede dialoger, mener jeg, at det har stor værdi at se på pædagogens interaktion med enkelte børn. Lind og Gregersen mener også, der ligger et problem og et anerkendelses dilemma i, at pædagogen må afvise et barn, der prøver at forstyrre mens pædagogen snakker med et andet. Sådan som jeg læser Berit Bae, er en afgrænsning ikke et udtryk for at barnet krænkes eller underkendes. Som jeg forstår det, er det ikke situationen i sig selv, der afgør hvorvidt pædagogen er anerkendende eller ej, men hvordan pædagogen takler situationen. Jeg ser således ikke nogen modsætning i Baes tilgang og det at være anerkendende overfor flere børn. Når det så er sagt mener jeg, at Lind og Gregersen har fat i noget relevant i deres pointering af, at det har vist sig, at det i børns optik i højere grad end de voksne, er de andre børn, der er interessante (Lind og Gregersen 2009: 86). Dette er et godt argument for også at have fokus på pædagogens opgave i forhold til at skabe rammer for et fællesskab, børnene kan trives i. Dette ligger i øvrigt i tråd med Ritchie og Muncks forslag om at udvide fokus fra voksen-barn relationen til barn-barn relationen med udgangspunkt i inklusionsbegrebet, hvilket jeg var inde på i analysen af Honneths teori i forhold til børnehave praksis. Jeg er ikke helt enig med Lind og Gregersen i deres tolkning af Honneths teori, men er i øvrigt enig i, at Honneths teori kan bidrage med noget, som Baes tilgang ikke lægger særlig vægt på. Jeg vil i det følgende samle op på, i hvilken grad og hvordan de forskellige perspektiver på anerkendelse kan bidrage til pædagogens etiske praksis i børnehaven. Opsamling og perspektivering Honneth og Bae repræsenterer to meget forskellige tilgange til anerkendelse med hver deres styrker. Styrken i Baes tilgang er uden tvivl hendes meget grundige fundering i både teori og empiri, jf. Karsten Tufts pointering i afsnittet om etik. Bae har gjort et grundigt og meget relevant stykke arbejde i forhold til at sætte fokus på det etiske arbejde i børnehaven med udgangspunkt i anerkendelsesbegrebet. Som Peter Mikkelsen siger det i indledning til Baes artikel Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse, beskæftiger Bae sig med selve nerven i det pædagogiske arbejde. At hun gør det så grundigt og konkret, som det er tilfældet, tror jeg netop er grunden til, at hendes artikler er blevet kanoniseret, og hendes tilgang blevet dominerende i det pædagogiske landskab. Hendes uddybning af, hvad 19

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri...

Bachelorprojekt: Konflikthåndtering i vuggestuen 10-01-2014. Indholdsfortegnelse. Indledning... 3. Problemformulering... 3. Metode... 4. Empiri... Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Metode... 4 Empiri... 6 Teori... 7 Anerkendelse... 7 Forståelse og indlevelse... 8 Bekræftelse... 9 Åbenhed... 10 Selvreflektion og afgrænsethed...

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller

Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen. Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller Pædagogisk kvalitet i det relationelle miljø i daginstitutionen Lektor, Cand. Psych. Grethe Kragh-Müller KIDS kvalitet i daginstitutioner Socio kulturel udviklingspsykologi Mennesket fødes ind i en konkret,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Udfordringer i arbejdet med anbragte unge

Udfordringer i arbejdet med anbragte unge Et Bachelorprojekt om Udfordringer i arbejdet med anbragte unge Af Maria Andersen, Katrine Jørgensen & Daniel Goings 08s University College Sjælland Vejleder: Astrid Hestbech Januar 2012 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Skældud Pædagogens relation med børnehavebarnet med det mål, at begge parter bevarer integriteten i relationen

Skældud Pædagogens relation med børnehavebarnet med det mål, at begge parter bevarer integriteten i relationen Skældud Pædagogens relation med børnehavebarnet med det mål, at begge parter bevarer integriteten i relationen Skrevet af: Nanna Danstrup. Hold 08s2. Studienummer: 107374 Janni Maria Johansen Hold 08s2.

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis

Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfundsdiskurs i pædagogisk praksis Samfund & specialpædagogik PD modul 73451 efterår 2007 Vejleder: Bente Maribo CVU Storkøbenhavn - 1 - Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering s. 3 Fremgangsmåde.s.

Læs mere

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse

Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Statsborgerskab medborgerskab, et spørgsmål om gensidig anerkendelse Lisbeth Lunde Frederiksen Et godt samfund vil være et samfund, der også er i stand til at skabe sociale institutioner og sociale samværsformer,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening

Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening ærdighed etfærdighed ntegritet nsvar Professionsetik Dansk Socialrådgiverforening PB Pro fessi ons etik Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

Den pædagogiske centrifuge

Den pædagogiske centrifuge Børnehaven er ikke så inkluderende, som vi gerne vil tro. Små forskelle i børnenes forudsætninger risikerer at blive til reelle uligheder stik mod de pædagogiske hensigter. Forskerne Charlotte Palludan

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Én for alle alle for én

Én for alle alle for én Én for alle alle for én - pædagoge ns arbejde med børnefællesskaber i børnehaven Navn: Mie Louise Egeskov Studienummer: 22111510 Vejleder: Mie Thulesen Censor: Susanne Kantsø Bachelorperiode: 20. april

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere