NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE"

Transkript

1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE 2015

2 National klinisk retningsline for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Angiv versionsnummer: 1.0 Versionsdato: 2. juni 2015 Format: PDF Udgivet af Sundhedsstyrelsen, juni 2015 Elektronisk ISBN:

3 Indhold 1 Indledning Formål Baggrund Afgrænsning af patientgruppe Målgruppe/brugere Emneafgrænsning Patientperspektivet Juridiske forhold 10 2 Identifikation af mulig borderline personlighedsforstyrrelse i primær sektor Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Summary of Findings-tabel Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 14 3 Diagnostik af borderline personlighedsforstyrrelse med semi-struktureret personlighedsinterview Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Psykoedukation Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Summary of Findings-tabel Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 19 5 Multimodal psykoterapi Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Summary of Findings-tabel Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 22 6 Langvarig versus kortvarig psykoterapi Fokuseret spørgsmål 23 3

4 6.2 Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Summary of Findings-tabel Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 24 7 Monitorering af psykoterapi Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 26 8 Individuelle kriseplaner Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Summary of Findings-tabel Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 29 9 Antidepressiv medicin Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Summary of Findings-tabel Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Stemningsstabiliserende medicin Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Summary of Findings-tabel Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling Antipsykotisk medicin Fokuseret spørgsmål Anbefaling Praktiske råd og særlige patientovervejelser Baggrund for valg af spørgsmål Litteratur Gennemgang af evidensen Summary of Findings-tabel Arbejdsgruppens overvejelser Rationale for anbefaling 43 4

5 Referenceliste 44 Bilag 51 Bilag 1: Diagnostiske kriterier i henhold til ICD10 og DSM 52 Bilag 2: Implementering 53 Bilag 3: Monitorering 54 Bilag 4: Opdatering og videre forskning 55 Bilag 5: Beskrivelse af anvendt metode 56 Bilag 6: Fokuserede spørgsmål 57 Bilag 7: Beskrivelse af anbefalingernes styrke og implikationer 66 Bilag 8: Søgebeskrivelse, inkl. flow chart 69 Bilag 9: Evidensvurderinger 71 Bilag 10: Subgruppe analyse PICO 5 72 Bilag 11: Subgruppeanalyser PICO 6 74 Bilag 12: Tabeller til PIRO 1 76 Bilag 13: Arbejdsgruppen og referencegruppen 85 Bilag 14: Forkortelser og begreber 88 5

6 EVIDENSENS KVALITET DE FIRE NIVEAUER Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se også: og bilag 7 og 9. Høj () Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat ( ) Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav ( ) Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav ( ) Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. ANBEFALINGENS STYRKE Stærk anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved interventionen, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Svag/betinget anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Anvendes også, når det vurderes, at patienters præferencer varierer. Stærk anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. En anbefaling om god praksis anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Derfor er denne type anbefaling svagere end de evidensbaserede anbefalinger, uanset om de er stærke eller svage. 6

7 Centrale budskaber Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline personlighedsforstyrrelse i primær sektor ( ). Det er god praksis at anvende et semi-struktureret personlighedsinterview til diagnostik af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse. Overvej at anvende psykoedukation til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse ( ). Det er god praksis at anvende enten multimodale behandlingsprogrammer indeholdende psykoterapi eller unimodale psykoterapi til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse, idet der ikke er fundet forskel i effekt. Det er god praksis at anvende enten kortvarig psykoterapi (< 12 måneder) eller langvarig psykoterapi ( 12 måneder), idet der ikke er fundet forskel i effekt. Det er god praksis at overveje at anvende monitorering af psykoterapi til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse. Overvej at anvende individuelle kriseplaner til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse( ). Anvend kun efter nøje overvejelser antidepressiva til behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse( ). Anvend kun efter nøje overvejelser stemningsstabiliserende medicin til behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse ( ). Anvend kun efter nøje overvejelser antipsykotisk medicin til behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse ( ). 7

8 1 Indledning 1.1 Formål Formålet med de nationale kliniske retningslinjer er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet. 1.2 Baggrund Diagnosen emotionelt ustabil personlighedsstruktur, borderlinetype, i daglig tale borderline personlighedsforstyrrelse (BPF), er den fjerde mest udbredte diagnose i psykiatrien og er forbundet med stort ressourceforbrug og behandlingsmæssige udfordringer. Blandt alle stillede personlighedsforstyrrelsesdiagnoser udgør BPF ca. en tredjedel (1). Traditionelt har diagnosen ikke været anvendt meget til unge under 18 år, selv om diagnosesystemerne understreger, at BPF starter i ungdomsårene (2). Ifølge befolkningsundersøgelser forekommer BPF hos 1,6 % af befolkningen (3). I den psykiatriske population er tallet en del højere, ca. 20 % (4). Langt de fleste patienter, der diagnosticeres med BPF, er kvinder (87 %) (1). Af et udtræk fra Landspatientregisteret lavet til brug for denne NKR fremgår det, at i alt 915 patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse (F.60.3) blev behandlet stationært og ambulant i sygehusvæsenet i Kun 17 af disse personer var under 18 år. Patienter med BPF karakteriseres af ustabile relationer, usikker identitet, impulsivitet og problemer med affektregulering (5). Patienter med BPF har ofte komorbide lidelser som depression, misbrug, angst, spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd. Sværhedsgraden og kompleksiteten af BPF er meget varierende. Fra lettere tilfælde, hvor patienten er rimelig velfungerende og kun har korterevarende kriser, der kræver psykiatrisk behandling, til svært forstyrrede patienter med talrige indlæggelser, som ikke magter at have egen bolig, og som har brug for psykosocial støtte i hverdagen for at få livet til at hænge sammen. Kompleksiteten af BPF afspejles af antallet af opfyldte kriterier ved BPF, om den forekommer i kombinationen med en eller flere andre personlighedsforstyrrelser, og af antallet af og sværhedsgrad af evt. andre komorbide tilstande (fx misbrug eller spiseforstyrrelse). Årsagerne til BPF skønnes at være både genetiske, biologiske og miljømæssige (5). Den primære behandling af patienter med BPF er psykoterapeutisk behandling, men en del patienter behandles også farmakologisk (6). Psykoterapi af BPF patienter har kommunikationen mellem patient og terapeut som centralt omdrejningspunkt. Denne kommunikation bygger både på en teoretisk reference ramme og en særlig samtalestruktur. Derudover har faktorer som for eksempel terapiens længde, hyppighed, terapeutens uddannelse og mulighed for supervision, etc. betydning for rammerne. Formålet med psykoterapi er generelt, at patienten kan udvikle en selvstændighed í forhold til bearbejdning af egne vanskeligheder. Dette kan ske via udvikling af nye færdigheder, aflæring af dysfunktionelle mønstre eller via indsigt i den dynamik, som kan give symptomer (7). Psykoterapi er hermed en formaliseret aftale med patienten om et behandlingsforløb af nærmere bestemt varighed, intensitet, metode og indhold. Udover psykoterapi er andre mere støttende indsatser ret udbredt. Støttesamtale er behovsbestemte ad hoc aftaler om råd, støtte og vejledning til patient såvel som pårørende. Dette kan fx være pårørendesamtaler, parsamtaler, familiesamtaler, forældre- og børnegrupper. Det er generelt vigtigt at inddrage pårørende i behandlingen, om muligt. 8

9 I Danmark diagnosticeres og klassificeres patienter med BPF i henhold til WHO s diagnoseklassifikation, (ICD-10) (8), under diagnosen Emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type (F60.31). De diagnostiske kriterier fremgår af bilag 1. I den amerikanske diagnoseklassifikation DSM-5 betegnes diagnosen Borderline Personality Disorder (301.83) (9). De diagnostiske kriterier i ICD-10 og DSM-5 fremgår af bilag 1. Den største del af den internationale forskning tager udgangspunkt i DSM systemet. Der er visse forskelle mellem de to systemer, som især viser sig ved, at DSM har et psykoserelateret symptom, som ikke findes i ICD samt mindre fokus på de impulsive træk. I et studie af Ottosson et al fandt man en meget høj korrelation mellem de to diagnosesystemer (10). Arbejdsgruppen har vurderet, at den fundne evidens, på trods af at den primært er baseret på patienter diagnosticeret i henhold til DSM systemet, med rimelighed kan appliceres på den danske population af patienter med BPF. 1.3 Afgrænsning af patientgruppe Denne retningslinje retter sig imod udredning af patienter, som mistænkes for at have BPF, og behandling af patienter med diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type. Retningslinjen omfatter også patienter med BPF og psykiatrisk komorbiditet. 1.4 Målgruppe/brugere Denne retningslinje henvender sig til sundhedsprofessionelle, der arbejder med behandling af patienter med BPF. Retningslinjen kan også være relevant for patienter og pårørende. 1.5 Emneafgrænsning Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger i patientforløbet ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. Denne nationale kliniske retningslinje beskæftiger sig kun med udvalgte dele af udrednings- og behandlingsindsatsen. Det er således ikke tale om en udtømmende beskrivelse af evidensbaseret udredning og behandling af patienter med BPF, og det er ikke en guideline eller klinisk behandlingsstandard for hele behandlingsforløbet. Behandling af patienter med borderline er i høj grad tværfaglig, og de dele af behandlingsindsatsen, som retningslinjen undersøger, kan således sjældent stå alene. Følgende ti fokuserede spørgsmål er undersøgt: Kan en behandler i primær sektoren, i mødet med patienter med selvskadende adfærd, suicidal adfærd, misbrug, angstsymptomer, spiseforstyrrelse eller depression med fordel anvende et screeningsredskab med henblik på at identificere patienter med mulig borderline personlighedsforstyrrelse med henblik på henvisning til udredning? (PIRO 1) Bør der anvendes et semi-struktureret personlighedsinterview, når patienter med borderline personlighedsforstyrrelse diagnosticeres? (PIRO 2) Bør patienter med borderline personlighedsforstyrrelse tilbydes psykoedukation? (PICO 4) 9

10 Bør patienter med borderline personlighedsforstyrrelse tilbydes specialiserede multimodale behandlingsprogrammer, som inkluderer psykoterapi eller unimodal psykoterapi? (PICO 5) Bør patienter med borderline personlighedsforstyrrelse tilbydes kortvarig (< 12 måneder) eller langvarig psykoterapi ( 12 måneder)? (PICO 6) Bør effekten af psykoterapeutisk behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse monitoreres struktureret og jævnligt ved brug af validerede instrumenter? (PICO 7) Bør der udarbejdes individuelle planer for håndtering af kriseperiode for patienter med borderline personlighedsforstyrrelse? (PICO 8) Bør patienter med borderline personlighedsforstyrrelse tilbydes farmakologisk behandling med antidepressiv medicin? (PICO 1) Bør patienter med borderline personlighedsforstyrrelse tilbydes farmakologisk behandling med stemningsstabiliserende medicin? (PICO 2) Bør patienter med borderline personlighedsforstyrrelse tilbydes farmakologisk behandling med antipsykotisk medicin (neuroleptika)? (PICO 3) Til at vurdere effekten af de undersøgte behandlingsformer har arbejdsgruppen udvalgt centrale outcomes, som denne retningslinje fokuserer på. Der vil derfor være outcomes, som bliver rapporteret i forskningsartiklerne, men som ikke er medtaget i denne retningslinje. I seks af spørgsmålene er socialt funktionsniveau, livskvalitet samt borderline sværhedsgrad ved længste opfølgningstid anvendt som kritiske outcomes. Yderligere indgår alvorlige skadevirkninger målt ved afslutning af behandling som et kritisk outcome i de tre farmakologiske spørgsmål. I spørgsmålet om individuelle planer for krisehåndtering er der anvendt andre kritiske outcome, idet selvmordsforsøg samt selvmordsrelateret adfærd her er kritiske outcomes. En uddybende beskrivelse af de fokuserede spørgsmål samt de valgte outcomes findes i bilag Patientperspektivet Patientforeningerne Borderlinenetværket og SIND har været repræsenteret i den nedsatte referencegruppe, og de har haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje. Se medlemmerne af referencegruppen i bilag Juridiske forhold Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete 10

11 kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten, når de vælger behandling. 11

12 2 Identifikation af mulig borderline personlighedsforstyrrelse i primær sektor 2.1 Fokuseret spørgsmål Kan en behandler i primær sektoren, i mødet med patienter med selvskadende adfærd, suicidal adfærd, misbrug, angstsymptomer, spiseforstyrrelse eller depression med fordel anvende et screeningsredskab med henblik på at identificere patienter med mulig borderline personlighedsforstyrrelse med henblik på henvisning til udredning? 2.2 Anbefaling Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline personlighedsforstyrrelse i primær sektor ( ). 2.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Det er god praksis at overveje tilstedeværelse af mulig BPF, når patienter, især unge, præsenterer sige med selvskadende adfærd, emotionel ustabilitet, selvmordsadfærd, tilbagevendende kontakter og komorbide lidelser, kaotiske relationer samt misbrug og impulsiv adfærd. 2.4 Baggrund for valg af spørgsmål Prævalensen af BPF hos de praktiserende læger estimeres til at være mellem 5 20 % af den generelle patientpopulation (11). Blandt de af den praktiserende læges patienter, som tilhører gruppen nævnt i 2.3, vil prævalensen formodes at være højere. Patienter med BPF vil typisk have hyppige kontakter til sundhedsvæsenet (12), hvor de præsenterer sig med forskellige somatiske symptomer (13,14). Patienterne præsenterer sig herudover ofte med symptomer på angst, depression, nervøse og stressrelaterede tilstande. En tidlig diagnose og adækvat behandling er vigtig for at forebygge svær kronisk psykisk sygdom og tilstræbe det bedst mulige psykosociale funktionsniveau for patienten (15). Den praktiserende læges personlige kendskab til patienten, familien, den psykosociale baggrund og evt. genetiske dispositioner til psykisk sygdom er væsentlig for, at det på et tidligt tidspunkt overvejes, om en given patient eventuelt har en personlighedsforstyrrelse, men er ikke tilstrækkeligt i sig selv. Arbejdsgruppen ønsker at afklare, om brug af validerede, kortfattede screeningsredskaber kan hjælpe til hurtigere identifikation af patienter med mulig BPF med henblik på henvisning til relevant vurdering og eventuel udredning. 2.5 Litteratur Til besvarelsen af det fokuserede spørgsmål indgår to primære studier vedr. diagnostiske tests (observationelle studier) (16,17). Flow charts findes i bilag Gennemgang af evidensen Germans gennemgår i 3 studier (16) den diagnostiske præcision af 8 forskellige redskaber (SA- PAS-SR, S-SCID-II, NEO-FFI, SCID-II-PQ og SAPAS-INF, IPDS, PAS-Q, SAP) hvor SCID- 12

13 II anvendes som referencestandard. I alt indgår 376 patienter i psykiatrisk ambulant regi. Prævalensen af BPF varierer i de tre studier fra 48,1 % - 64,1 %. I Chanen (17) indgår 101 patienter i alderen år i psykiatrisk ambulant regi. Den diagnostiske præcision af redskaberne: MSI-BPD, BPQ, IPDE-BPD og SCID-II PQ-BPD sammenlignes alle med referencestandarden SCID-II. Prævalensen af BPD er her 21,8 %. Overordnet tegner der sig et billede af, at flere af instrumenterne potentielt kan bruges til at udelukke tilstedeværelsen af BPF (sandt negative), men er mindre velegnede til at udpege de personer, som har diagnosen BPF (sandt positive), når man korrigerer for prævalensen svarende til den praktiserende læge i primær sektor (se SoF tabeller bilag 12). Des lavere prævalens, desto bedre er instrumenterne til at udelukke diagnosen BPF. Prævalensen af BPF hos patienter, som den praktiserende læge vil screene, vil alt andet lige være højere end den generelle prævalensen af BPF hos de praktiserende læger. Der findes ingen data herfor, men det synes rimeligt at antage, at prævalensen af BPF i den screenede population vil være på mellem %. Dog er der en række forbehold ved de fundne estimater: Risikoen for at over eller underdiagnosticere BPF er betydelig, og ved en prævalens mellem % ses en forekomst af falsk negative mellem per 1000 patienter, der testes ved brug af f.eks. instrumentet SAPAS-SR. Antallet af falsk positive rangerer fra patienter ved en estimeret prævalens på henholdsvis 20 % og 50 %. Forekomsten af de angivne falsk positive og falsk negative resultater er formentlig undervurderet, da det må antages, at de personer, som anvender redskaberne i studierne, er mere er- farne og vidende om disse instrumenter (pga. hyppigere anvendelse da det er i et andet setting med højere prævalens, oplæring osv.), end de behandlere i primær sektor, som ville komme til at anvende disse instrumenter i praksis. Det antages derfor, dels at estimaterne (sensitivitet og specificitet) er kunstig forhøjet i de inkluderede studier, og dels at der er en betydelig risiko for henholdsvis over- og underdiagnosticering af BPF. Der findes på nuværende tidspunkt ingen studier om den diagnostiske præcision af screeningsredskaber, der er udført i regi af den praktiserende læge med henblik på tidlig opsporing af patienter med mulig BPF, når SCID-II anvendes som reference standard. Det skal noteres, at det ikke er muligt at finde screeningsredskaber med højere diagnostisk præcision end den udvalgte referencestandard. 2.7 Summary of Findings-tabel Se bilag 12 for summary of findings tabeller. 2.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter De fundne studier har moderat risiko for bias, og vurderingen af de inkluderede studier giver samlet et evidensgrundlag af meget lav kvalitet grundet nedgradering for indirekte evidens, unøjagtighed samt risiko for spektrum bias. Brug af de undersøgte redskaber er forbundet med betydelig risiko for over- og underdiagnostik. Konsekvensen af over- 13

14 diagnostik er belastning af patienten og unødig brug af ressourcer. De mulige konsekvenser af underdiagnostik er, at patienterne ikke tilbydes relevant behandling, hvilket kan have betydning for patienternes tilstand, udvikling og prognose. Patientpræferencer Patienter, som præsenterer sig i almen praksis med lidelser, der kan være komorbiditet til en personlighedsforstyrrelse, forventes at ønske, at dette identificeres, så relevant henvisning kan finde sted. De færreste patienter vil ønske, at der anvendes redskaber, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt de giver de rigtige svar. Andre overvejelser Rationale for anbefaling I formuleringen af anbefalingen blev der lagt vægt på, at det er en fordel for patienter med BPF, at dette erkendes, så relevant behandling kan påbegyndes. Samtidig fandt man ikke instrumenter, der med tilstrækkelig præcision kan anvendes til tidlig opsporing. 14

15 3 Diagnostik af borderline personlighedsforstyrrelse med semi-struktureret personlighedsinterview 3.1 Fokuseret spørgsmål Bør der anvendes et semi-struktureret personlighedsinterview, når patienter med borderline personlighedsforstyrrelse diagnosticeres? 3.2 Anbefaling Det er god praksis at anvende et semi-struktureret personlighedsinterview til diagnostik af patienter med borderline personlighedsforstyrrelse. 3.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Diagnostik af personlighedsforstyrrelser er udfordrende. Diagnostik bør varetages af kvalificeret sundhedspersonale, der er uddannet i brug af anerkendte, valide og pålidelige diagnosticeringsmetoder, og som har sat sig ind i manualen for det diagnostiske instrument, og som har mulighed for at få supervision. Følgende semistrukturerede instrumenter er oversat til og valideret på dansk: Diagnostic Interview for DSM-IV Personality Disorders (DIPD-IV) (18), Structured Clinical Interview for DSM- IV Personality Disorders (SCID-II) (19), International Personality Disorder Examination (IPDE) (20), og kan dermed passende anvendes. IPDE er udviklet til diagnosticering efter ICD-10. Det er væsentligt, at der også foretages en grundig diagnostisk udredning for komorbiditet gennem det kliniske interview. 3.4 Baggrund for valg af spørgsmål Ved brug af det semi-strukturerede personlighedsinterview afdækkes type af patientens personlighedsforstyrrelse(r) samt omfanget af lidelsen. Der findes ikke en specifik psykologisk eller biologisk test, blodprøve eller scanningsundersøgelse, der alene og entydigt kan afgøre, om en person har BPF. Det gængse kliniske interview har til formål at identificere og klassificere patientens symptomer i ICD-10. Det bygger på behandlerens kendskab til psykopatologiske grundbegreber, typificering af kategorier og klinisk erfaring i selve interviewprocessen. Behandleren vil herefter sammenligne patientens sygdomsbillede med de officielle diagnostiske kriterier i ICD-10 med henblik på at finde en diagnose. Det er blevet mere almindeligt, at man indenfor de forskellige sygdomsgrupper nu støtter sig til en systematisk udredning gennem brug af instrumenter som SCAN, PSE og MINI. Imidlertid mangler disse instrumenter en sektion for udredning af personlighedspatologi. Semi-struktureret interview, som oprindeligt blev udviklet til forskningsbrug, identificerer BPF meget hyppigere end det kliniske interview (21). 15

16 Med dette spørgsmål ønsker arbejdsgruppen at afklare, i hvilket omfang mindre omfattende undersøgelsesprogrammer, som et ustruktureret klinisk interview, er valide i forhold til diagnosticering af borderline personlighedsforstyrrelse sammenlignet med et semi-struktureret personlighedsinterview, der betragtes som referencestandard. 3.5 Litteratur Der blev ikke fundet litteratur, der kan besvare dette spørgsmål, idet studier, der alene afrapporter korrelationer mellem redskaber, er ekskluderet. 3.6 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Patientpræferencer Der er ikke fundet evidens, der direkte besvarer det fokuserede spørgsmål, hvorfor anbefalingen er baseret på konsensus i arbejdsgruppen. Med et semi-struktureret personlighedsinterview sikres en systematisk gennemgang af diagnosekriterierne for BPF. Det skønnes gavnligt, at et semi-struktureret interview sikrer en afdækning af karakteren og dybden af personlighedsstrukturen. Herved opnås et mere differentieret billede, herunder af om der er flere personlighedsforstyrrelser, og behandling kan tilpasses i forhold hertil. Dette må formodes at opveje det ekstra tidsforbrug, idet det modvirker over- og underdiagnosticering. Det forventes, at patienter ønsker en grundig og præcis udredning med henblik på at opnå den rette diagnose. Andre overvejelser Rationale for anbefaling Det er arbejdsgruppens vurdering og erfaring, at fordele ved anvendelse af et semistruktureret interview overstiger eventuelle ulemper og sikrer en ensartet og præcis diagnosticering af BPF. 16

17 4. Psykoedukation 4.1 Fokuseret spørgsmål Bør patienter med borderline personlighedsforstyrrelse tilbydes psykoedukation? 4.2 Anbefaling Overvej at anvende psykoedukation til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse ( ). 4.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Psykoedukation kan med fordel foregå i grupper, såfremt patienten er i stand til at indgå i en sådan sammenhæng. Dette kan bidrage til såvel afstigmatisering som til oplevelser med at relatere sig til andre i en struktureret setting. Psykoedukation kan også foregå i forbindelse med misbrugsbehandling. Underviseren skal gøre den generelle information specifik og vedkommende for den enkelte patient, samt invitere patienten til aktiv deltagelse med egne oplevelser og refleksioner. Pårørende kan inddrages i en del af psykoedukationen sammen med patienten eller alene i form af pårørendegrupper. Dette kan foregå i grupper sammen med andre pårørende og patienter. Patienterne kan have gavn af papirer med den vigtigste information fra undervisningen. 4.4 Baggrund for valg af spørgsmål Psykoedukation er en terapeutisk funderet undervisning af patienten i vedkommendes psykiske lidelse samt i rationalet bag den givne behandling. Psykoedukation er en psykologiskpædagogisk intervention og et ofte anvendt delelement i behandling af personlighedsforstyrrelser. Der er derfor behov for at afdække evidensgrundlaget for den udbredte anvendelse af psykoedukation. 4.5 Litteratur Evidensgrundlaget består af ét RCT (22) fra et Cochrane review (23). Flow charts findes i bilag Gennemgang af evidensen Det fundne RCT (22) inkluderer kun et af vores outcome: Interpersonelle problemer hvor der ses en positiv effekt af interventionen. Der er tale om et lille studie med høj risiko for systematiske fejl og bredt konfidensinterval. Vi har ingen data på de kritiske outcomes. (se bilag 6 for overblik over outcomes). 17

18 4.7 Summary of Findings-tabel PICO 4: Psykoedukation for Borderline personlighedsforstyrrelse Patient eller population: Patienter med Borderline personlighedsforstyrrelse Intervention: psykoedukation Outcomes Absolut effekt* (95 % CI) Relativ Socialt funktions niveau (Social function) Livskvalitet (Quality of life) Borderline sværhedsgrad (Borderline severity) Interpersonelle problemer (Interpersonal problems) (ZAN-BPD- Stormy relationship ) Varighed: 12 uger Frafald (Dropout) Symptombelastning (General psychiatric pathology) Ikke alvorlige skadevirkninger (nonserious adverse event-total) Brug af sunhedsydelser Selvmordsrelateret adfærd (Suicidal behaviour) Selvmordsforsøg (suicide attempt) Kontrol Kontrolgruppe Baselinerisiko Interventionsgruppe Effekten i interventionsgrup-pen Psykoedukation Gennemsnitligt interpersonelle problemer i interventionsgruppen var 0,88 lavere (1,59 til 0,17 lavere) effekt (95 % CI) Kan ikke estimeres 3 Kan ikke estimeres 3 Kan ikke estimeres 3 Kan ikke estimeres 3 Kan ikke estimeres 3 Kan ikke estimeres 3 Kan ikke estimeres 3 Kan ikke estimeres 3 Kan ikke estimeres 3 Antal deltagere (studier) 50 (1 studie) (22) lav 1,2 Kvaliteten af Kommentarer evidensen (GRADE) Kritisk outcome Kritisk outcome Kritisk outcome Der ses en moderat gavnlig effekt i interventionsgruppen. *Baselinerisikoen er baseret på den mediane risiko i kontrolgrupperne i de inkluderede studier; hvis der er valgt andre niveauer af baselinerisiko, er disse forklaret i tilhørende fodnoter. Effekten i interventionsgruppen er baseret på baselinerisikoen og den relative effekt af intervention. CI: Konfidensinterval; RR: Relativ risiko; OR: Odds ratio GRADE Working Group evidensgraderinger HØJ kvalitet: Det er meget usandsynligt, at yderligere forskning ændrer vores tillid til estimatet for effekt. MODERAT kvalitet: Det er sandsynligt, at yderligere forskning har en vigtig virkning på vores tillid til estimatet for effekt og kan ændre estimatet. LAV kvalitet: Det er meget sandsynligt, at yderligere forskning har en vigtig virkning på vores tillid til esti- 18

19 matet for effekt og ændrer sandsynligvis estimatet. MEGET LAV kvalitet: Vi er meget usikre på estimatet. 1 Høj risiko for systematiske fejl (for yderligere beskrivelse af årsag til nedgradering, se bilag 9). 2 Bredt konfidensinterval (for yderligere beskrivelse af årsag til nedgradering, se bilag 9). 3 Vi fandt ikke evidens for dette outcome (for yderligere beskrivelse af årsag til nedgradering, se bilag 9). 4.8 Arbejdsgruppens overvejelser Kvaliteten af evidensen Balancen mellem gavnlige og skadelige effekter Patientpræferencer Andre overvejelser Der er ingen evidens for nogen af de kritiske outcomes, hvorfor den samlede kvalitet af evidensen er meget lav. Der er effekt af psykoedukation på interpersonelle problemer. Det er arbejdsgruppens erfaring, at for nogle patienter med BPF kan psykoedukation være mindre belastende end terapi, fordi psykoedukation indeholder et klart strukturelt element. Patienterne møder andre patienter, hvilket kan give mulighed for at erfare andre måder at være på i relation til andre mennesker, ligesom det kan vænne patienten til en gruppesituation inden påbegyndelse af evt. gruppeterapi. Psykoedukation giver patienten større grundlag for at forstå sin egen lidelse, opnå en større kontrol og mulighed for at tage et større ansvar for sin behandling. Arbejdsgruppen vurderer, at der ikke er nogen potentielle skadevirkninger ved psykoedukation. Det er arbejdsgruppens vurdering, at et flertal af patienterne vil acceptere et tilbud om psykoedukation, hvorfor behandlingen ikke skønnes at være præferencefølsom. Psykoedukation kan anvendes som en forbehandling og kan herved som minimum bidrage til afdækning af, hvilken behandling patienten skal tilbydes. 4.9 Rationale for anbefaling Der er i formuleringen af anbefalingen lagt vægt på, at der ses en effekt af behandlingen i forhold til interpersonelle problemer og på arbejdsgruppen generelle erfaringer med psykoedukation. Kvaliteten af evidensen er meget lav, og der mangler data på alle kritiske outcomes, hvorfor anbefalingen er svag. 19

20 5 Multimodal psykoterapi 5.1 Fokuseret spørgsmål Bør patienter med borderline personlighedsforstyrrelse tilbydes specialiserede multimodale behandlingsprogrammer, som inkluderer psykoterapi, eller unimodal psykoterapi? 5.2 Anbefaling Det er god praksis at anvende enten multimodale behandlingsprogrammer indeholdende psykoterapi eller unimodale psykoterapi til patienter med borderline personlighedsforstyrrelse, idet der ikke er fundet forskel i effekt. 5.3 Praktiske råd og særlige patientovervejelser Sværhedsgraden af lidelsen, associerede vanskeligheder og personens ressourcer er vigtige elementer, som bør tages med i den individuelle vurdering af et relevant behandlingstilbud til den enkelte patient. Særligt i behandlingen af patienter med komplekse eller alvorlige personlighedsforstyrrelser, og hvor der i øvrigt skønnes at være behov for flerfaglige kompetencer, bør det være muligt at tilbyde multimodal behandling. Et multimodalt behandlingsprogram indeholder altid psykoterapi. Herudover skal der indgår en eller flere af følgende modaliteter: Psykoedukation, kunstterapi, musikterapi, kropsbehandling og medicinsk behandling. Psykoterapien kan være individuel eller i gruppe, hvis begge indgår, udgør dette to modaliteter. 5.4 Baggrund for valg af spørgsmål Der findes en række psykoterapeutiske tilgange herunder: Kognitiv adfærdsterapi (CBT), Dialectical Behavior Therapy (DBT), Skemafokuseret terapi (SFT), mentaliseringsbaseret terapi (MBT), som har vist effekt i behandlingen af patienter med BPF. Nogle af tilgangene, anvender en kombination af forskellige behandlingsmodaliteter, mens andre udelukkende er baseret på en enkelt modalitet (23). Flere evidensbaserede behandlinger rummer en kombination af følgende teoretisk integrerede modaliteter: Individuel psykoterapi, gruppeterapi, socialfærdighedstræning, psykoedukation, medikamentel behandling, social rehabilitering, pårørendeinddragelse og fysioterapeutiske tiltag i form af kropsterapi. En række behandlingsprogrammer kombinerer individuel behandling med gruppebehandling. Denne kombination anses som et centralt behandlingsmæssigt angrebspunkt for patologien ved BPF. Det ønskes afklaret, om der er forskel på effekten af henholdsvis specialiserede multimodale behandlingsprogrammer, indeholdende mindst to modaliteter, hvoraf mindst én er psykoterapi, og unimodal psykoterapi. 5.5 Litteratur Der er ikke identificeret studier, der besvarede det fokuserede spørgsmål. Flowchart findes i bilag 8. Der er derfor anvendt baggrundsmateriale (indirekte evidens) som bidrag til besvarelse af spørgsmålet. For at vurdere eventuelle forskelle i effekt, er der udført en subgruppeanalyse, hvor det er undersøgt, om der er signifikant forskel i effekten mellem de to typer af behandling. I 20

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

udredning og behandling National klinisk retningslinje For

udredning og behandling National klinisk retningslinje For National klinisk retningslinje For udredning og behandling af ADHD hos voksne med forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed samt opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED 2015 National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB

BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF PATIENTER MED SKIZOFRENI OG KOMPLEKSE BEHANDLINGSFORLØB VEDVARENDE SYMPTOMER, MISBRUG ELLER MANGELFULD BEHANDLINGSTILKNYTNING 2015 Titel National Klinisk

Læs mere

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning

af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning National Klinisk Retningslinje for behandling af mennesker med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Vedvarende symptomer, misbrug eller mangelfuld behandlingstilknytning Titel National Klinisk Retningslinje

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft - Forebyggelse og behandling af nedsat funktionsevne i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING MED TROMMEHINDEDRÆN DIAGNOSTIK AF MELLEMØREBETÆNDELSE OG INDIKATIONER FOR TROMMEHINDEDRÆN MV. BLANDT BØRN I ALDERSGRUPPEN 0-5 ÅR 2015 National klinisk retningslinje

Læs mere

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET

HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET HØRINGSUDKAST NATIONAL KLINISK RET- NINGSLINJE FOR UDRED- NING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET 2014 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af generaliserede

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

National klinisk retningslinje for. udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet

National klinisk retningslinje for. udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet National klinisk retningslinje for udredning og behandling/ rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet 2015 National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering

Læs mere

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN MED UDSTRÅLENDE SYMPTOMER TIL ARMEN (CERVIKAL RADIKULOPATI) 2015 Titel: National Klinisk Retningslinje for

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Marts 2015 National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 7 udvalgte indsatser National klinisk retningslinje for fysioterapi

Læs mere

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT

FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR FØLGEVIRKNINGER EFTER OPERATION FOR TIDLIG BRYSTKRÆFT - FOREBYGGELSE, BEHANDLING OG GENOPTRÆNING AF FUNKTIONSNEDSÆTTELSE I SKULDER OG ARM SAMT ARMLYMFØDEM HOS VOKSNE

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Til Sundhedsstyrelsen

Til Sundhedsstyrelsen København, den 13. marts 2014 Til Sundhedsstyrelsen Høringssvar fra Dansk Psykolog Forening vedr. national klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Dansk Psykolog Forening

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen, 2015.

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade,

National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi - Otte udvalgte indsatser: - Træning i PADL, IADL,

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ANALINKONTINENS HOS VOKSNE KONSERVATIV BEHANDLING OG UDREDNING AF NYOPSTÅET FÆKALINKONTINENS EFTER FØDSEL

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ANALINKONTINENS HOS VOKSNE KONSERVATIV BEHANDLING OG UDREDNING AF NYOPSTÅET FÆKALINKONTINENS EFTER FØDSEL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR ANALINKONTINENS HOS VOKSNE KONSERVATIV BEHANDLING OG UDREDNING AF NYOPSTÅET FÆKALINKONTINENS EFTER FØDSEL 2015 National klinisk retningslinje for analinkontinens hos

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG

DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS GENNEMGANG AF UDKAST TIL NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF GENERALISEREDE SMERTER I BEVÆGEAPPARATET Indholdsfortegnelse DANSK FIBROMYALGI-FORENINGS

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HÅNDLEDSNÆRE BRUD (DISTAL RADIUSFRAKTUR) 2014 Titel National klinisk retningslinje for behandling af distale radiusfrakturer Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL

National klinisk retningslinje for. rehabilitering af patienter med KOL National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL 2014 Titel: National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed.

Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. 1 Borgere med komplekse behov for behandling og støtte integreret indsats. Et tværfagligt team udredning og udførerdel er samlet i en enhed. Tilgængelighed vedvarende indsats. Opsøgende indsats relationsbundet.

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015

Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015 Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor

Læs mere

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin

MIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne

Læs mere