PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: SI Solstrålen Skolevænget 3b 9690 Fjerritslev solstraalen@jammerbugt.dk Tenna Andersen Lone Nør Jakobsen Kommunal Regional: Side 1 af 15

2 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Der er ca. 20 børn i børnehaven og ca. 60 i SFOén. Børn fra 2,10 10 år. Solstrålen er en sammendrevet institution, hvilket betyder at der både er børnehave og SFO Vi har fælles morgenåbning fra kl. 6 til 7.30, og lukker fælles fra kl Institutionens formål jf. lovgrundlag. Solstrålen er en samdreven institution, oprettet efter folkeskolelovens 24a. I bekendtgørelsen om fælles ledelse for folkeskoler og kommunale dagtilbud i landdistrikter er det endvidere besluttet, at lovgrundlaget udgøres af henholdsvis folkeskoleloven og serviceloven. Se mere om Jammerbugt kommunes servicemål på og læs institutionens læreplaner på ( under solstrålen). Som lønnet studerende er du omfattet af overenskomsten for pædagoger og øvrige vilkår for skolens ansatte. Karakteristik af brugergruppen: Helhed og fællesskab Side 2 af 15

3 Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. I Solstrålen har vi et fællesskab hvor flere aldersgrupper er i samme hus og hvor alle kender alle. For os voksne betyder det således, at vi kan have arbejdstimer i alle afdelinger. Børnene starter oftest som 2,10 årige og er her i Solstrålen til de går ud af 3.klasse. De er fri for institutionsskift ved skolestart. Det i sig selv giver børnene en tryghed og fornemmelse af at være i en helhed. Vores førskolegruppe kaldet Spirer, starter med at være én gruppe senest fra 1. april samme år de begynder i skole. Børnene har stor glæde af samværet med andre aldersgrupper. Derfor skaber vi muligheder for og plads til at børnene kan lege på tværs af aldersgrupperne. Vi deler legeplads med skoledelen. Vi lærer de store børn at hjælpe de små og vise omsorg for dem. De små bliver naturligt inspirerede og tager ved lære af de store. At være en del af et fællesskab stiller krav til den enkelte. Ved at skabe mulighed for at der kan leges på tværs af aldersgrupper arbejder vi for at fremme: Rummeligheden Lære børnene at se muligheder hos hinanden Tilgodese det enkelte barns sociale udvikling. Vi har et indgående kendskab til det enkelte barn, dets styrker og svagheder. Derigennem kan vi bedst give den omsorg og støtte barnet har brug for, for at kunne begå sig. Dette kendskab er naturligvis en stor gevinst for os når vi arbejder som pædagoger i skolen. Side 3 af 15

4 Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Hvad kan du særligt lære hos os. Omstillingsparathed. Det vil sige: Vi er en personalegruppe som hver for sig har ansvar for en mindre gruppe børn. Vores dagligdag bærer stort præg af hjælpsomhed. Det betyder, at mangler der personale i en gruppe omfordeler vi ressourcerne. Rummelighed: Vi er meget bevidste om, at vi er forskellige som mennesker, hvad enten vi er børn, familier eller ansatte. Nogen lever på en anderledes måde, nogen har en anden kulturel baggrund en dansk. Nogle har diagnoser, handicaps, eller andre vanskeligheder i større eller mindre grader, andre har særlige kompetencer og er superdygtige til et eller andet. Hos os bestræber vi os på, at der så vidt muligt skal være plads til alle med respekt for fællesskabet. Som studerende hos os, vil du lære meget om rummelighed, respekt og tolerance. Rummeligheden gælder også i forhold til dig som studerende. Du vil få lov at være dig selv, det er tilladt at eksperimentere og det er tilladt at dumme sig. ICDP. I Solstrålen er arbejdet med ICDP indarbejdet. Det betyder, at vores fokus er en positiv ressourceorienteret tilgang til barnet, med udgangspunkt i de 8 samspilstemaer. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) De voksne i Solstrålen er: Tenna Andersen, leder I Børnehaven: Lone Nør Nielsen, pædagog. Anette Pedersen, pædagog. Hanne Nielsen, PAU I fritidsordningen:inge Harbo Johansen, pædagog. Dorthe K. Godiksen, pædagog Else Hornum, pædagogmedhjælper Side 4 af 15

5 Derudover har vi studerende og elever forskellige steder fra. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Tværfagligt samarbejde. I Solstrålen samarbejder vi med skolens lærere. Hele Solstrålens personalegruppe deltager i pædagogisk råds møder og en årlig pædagogisk dag eller weekend. Alle medarbejdere har mødepligt til disse møder, som om fatter 3 til 4 aftenmøder og en lørdag eller ophold fredag og lørdag. Endvidere samarbejder vi med PPR, skolepsykolog, talepædagog, ergo- samt fysioterapeut, fritidsorganisationerne tif98 samt spejderne og dagplejerne. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Krav til dig. Hos os vil du blive betragtet som en ligeværdig del af personalegruppen. Vi forventer derfor også, at du på samme måde som det øvrige personale møder til tiden hver dag, overholder vedtagne principper f.eks. i forbindelse med evt. sygdom, barns sygdom og at du deltager i alle møder som nævnt på den udleverede mødeliste. Vi forventer, at du interesserer dig for og holder øje med, hvordan dagen og huset organiseres, når alle er på arbejde, ved sygdom, kursus og lign. Vi er selvfølgelig klar over, at du samtidig er studerende og derfor sideløbende arbejder bl.a. med dine mål for praktikken, dette vil vi meget gerne give plads til, derfor kræver vi, at du melder ud og holder alle orienteret om dine projekter. Vi forventer ligeledes, at du møder såvel kolleger, børn og forældre med interesse og åbenhed. Hos os er det en selvfølge, at man hilser på alle man møder på arbejdspladsen, børn, forældre, kolleger såvel lærere som pædagoger og gæster. Side 5 af 15

6 Når du arbejder hos os har du tavshedspligt og vi indhenter børneattest. På din første dag i praktikken skal du medbringe en beskrivelse af dig selv til ophæng i institutionen, som information til vore forældre gerne med billede på. Hvis det er muligt så medbring en oversigt over indkaldsdagene til din vejleder. Side 6 af 15

7 Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Krav til os Din praktikvejleder er ansvarlig for, at du som studerende modtager praktikvejledning, men vi betragter den studerende som hele husets ansvar og derfor stiller vi os alle til rådighed når du har brug for en sparringspartner. Da det er institutionslederen der udarbejder arbejdsplaner, skal du i lighed med øvrige medarbejdere indgive dine evt. ønsker om fridage, ferie og lignende til hende i god tid. Ligeledes skal kendt fravær som fx indkaldsdage meddeles, så snart du kender tidspunktet. Vi har i personalegruppen mange forskellige kompetencer, og vi forventer, at du i samråd med din vejleder søger råd og vejledning hos netop de kolleger, som kan bidrage med noget i den aktuelle situation. Hvis vi undervejs i din praktik får fornemmelsen af, at du ikke trives her hos os, eller lever op til vores og uddannelsesinstitutionens mål og krav, vil vi med det samme tage en snak med dig, evt. i samarbejde med din uddannelsesinstitution for at få problemet løst. Oversigt over organisering af vejledning Din vejledning vil være skemalagt på mødeplanen og du kan forvente at få ca 1 times vejledning i hver uge. Vi forventer, at du laver en uddybet dagsorden til hver vejledningstime og giver den til din vejleder, senest 2 dage før i skal have vejledning. På samme måde forventer vi, at du skriver referat af vejledningstimerne til både dig selv og din vejleder. Du og din vejleder vil sammen lave en plan for vejledningstimerne, så der både bliver plads til at arbejde med dine mål, med aktuelle ting fra hverdagen og med mere overordnede områder fra praksisfeltet. Øvrige oplysninge (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfylde Side 7 af 15

8 Uddannelsesplan for praktikperioderne, Dagtilbudspædagogik Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik x Skole- og fritidspædagogik x Social- og specialpædagogik Side 8 af 15

9 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. x x x x 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 9 af 15

10 Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Dagtilbudspædagogik, 2. praktikperiode. Relation og kommunikation Praktikken retter sig mod relationer, samspil og kommunikation i pædagogisk praksis med 0-5-årige børn, herunder betydningen af børns forskellige livsbetingelser for trivsel, relationer og kommunikation Kompetencemål: Den studerende kan skabe relationer til det enkelte barn og børnegruppen, støtte børnene i at indgå i relationer til hinanden, støtte udviklingen af børns kommunikative kompetencer, beherske professionel kommunikation samt reflektere over egne evner til at kommunikere og indgå i relationer. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet? b) Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring? det 0-5 årige barns forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov, tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børns forudsætninger, interaktion og kommunikation, a) Det almindelige barns udvikling: alle MED, SPU, DPU, motorik screening, sprog screening, farve test, MLE, Læreplan mm. b) Ved at planlægge, gennemføre og evaluere pæd. aktiviteter ud fra en didaktisk analysemodel (evt. SMTTE eller D7). I børnehaven er den studerende ansvarlig for en post på aktivitetsskemaet. End- Side 10 af 15

11 samspil og interaktion samt relationernes betydning for det 0-5 årige barns leg, læring, socialisering, trivsel og udvikling, skabe nærværende relationer og understøtte det enkelte barns udfoldelses- og deltagelsesmuligheder i fællesskabet, videre er man som studerende en del af KF, husmøde og personalemøder ca en gang om måneden. På personalemødet har den studerende sit eget punkt, hvor der kan fortælles om det, man er optaget af. a) ICDP b) Vejledning i de 8 samspilstemaer, blive ICDP vejledt på et videoklip. Lave relations skema til HM eller vejledning. dialog og professionel kommunikation, kommunikere nuanceret, præcist og forståeligt med børn, familier og kolleger a) Forskellige former for mundtlig og skriftlig kommunikation. b) Ved at tage ansvar for at møde forældrene dvs være den der smiler og siger "goddag". Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til din egen og vores praksis, vejledningstimerne, PM og i andre sammenhænge med kolleger Give dagligdags bekeder både store og små til forældre og kolleger evt være med som observatør til en forældresamtale. leg, legeteorier og legekulturer rammesætte børns leg, a) den frie leg og den iscenesatte. Både ude og inde. mulighed for at arbejde målrettet med børns legerelationer, tilbagevendende konflikter blandt nogle børn og børns indbyrdes sprog. Side 11 af 15

12 b) Være en del af aktivitetsskemaet og blive sat i forskellige situationer både planlagte og spontant kropslig, kreativ, musisk og æstetisk læring og udfoldelse i pædagogisk praksis og målsætte, tilrettelægge og evaluere pædagogiske aktiviteter og generelt motivere og understøtte børns leg og æstetiske, musiske og kropslige udfoldelse og a) vi har mulighederne fysisk, stor legeplads, hal multi sal, musik b) aktivitetsskemaet og få vejledning/feedback herpå omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser for omsorg, sundhed og forebyggelse. a) sund og varieret kost. Vi opfordrer børnene til at tage rugbrød før dessert ingen slik i madkassen). Bevægelse, håndhygiejne. Bænk i garderoben, voksenstole b) at man passer på sig selv som voksen og er en god rollemodel (madpakke, selv er aktiv i hallen, bruger handsker når man skifter/ eller tørrer børn) Angivelse af relevant litteratur: (Skemaet tilpasser sig automatisk, når det udfyldes) "Glædens pædagogik" af Anne Linder " Anerkendelse i børnehøjde" af Berit Hertz "Vi er vores relationer" Tor Relations psykologi i praksis" Side 12 af 15

13 Side 13 af 15

14 Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål. Dagtilbudspædagogik, 3. praktikperiode Samarbejde og udvikling Praktikken retter sig mod systematisk og videnbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende skal målrettet kunne tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere aktiviteter og læreprocesser, der støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. I den forbindelse skal den studerende på et fagligt grundlag kunne udfordre eksisterende praksis, afsøge og vurdere alternative muligheder og bidrage til udvikling af pædagogisk praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet? b) Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring samfundsmæssige og institutionelle problemstillinger forbundet med pædagogisk arbejde i dagtilbud, identificere, analysere og vurdere samfundsmæssige rammer og institutionskulturens betydning for samarbejde, pædagogisk udvikling og kvalitet, a)hvordan kulturen er et lille sted i et landsamfund b)i dialog med vejleder/kolleger, på den studerendes punkt til personalemøder. leg, bevægelse, natur- og kulturoplevelser, digitale medier samt skabende aktiviteters betydning for 0-5 åriges udvikle det fysiske, psykiske, sociale og æstetiske børnemiljø, a)at skabe anerkendende og udfordrende miljøer til aktiviteter ude og inde. At planlægge og stå for en aktivitet. b)at stille undrende spørgsmål til vejleder og kolleger Side 14 af 15

15 dannelse, trivsel, læring og udvikling, forandringsprocesser og innovation, bidrage til udvikling af pædagogisk praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, a)at få plads til at komme med sine ideer. b)afprøve teorier i praksis, at eksperimentere og afprøve og få lov til at dumme sig. inddragelse af børn og forældres perspektiv i udviklingsog forandringsprocesser, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og førstehjælp. inddrage børn og forældres ideer og kreativitet som en del af pædagogiske udviklings- og forandringsprocesser sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og udføre grundlæggende førstehjælp a)kommunikation dialog og være åben b)den daglige kontakt med forældre samt sparring med personalegruppen og vejelder a)at være ligeværdig med resten af personalegruppen ift at igangsætte aktiviteter både spontane og planlagte b)sparring med vejleder og resten af personalegruppen a)at sætte et plaster på. Omsorg og holde hovedet koldt vurdere, hvilken hjælp, der skal sættes i værk. Være med til at forebygge ulykker/farlige situationer. b) Angivelse af relevant litteratur: "Glædens pædagogik" af Anne Linder " Anerkendelse i børnehøjde" af Berit Hertz "Vi er vores relationer" Tor Relationspsykologi i praksis" Side 15 af 15