INDHOLDSFORTEGNELSE - ORDKLASSERNE

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE - Oerigt oer e 10 orkaer De tre hoeorkaer - naneor, uagnor og tiægor X me e tre hoeorkaer Naneor - fæenane og egennane Fere opgaer me naneor Ennu fere opgaer me naneor Uagnor En ærig ie om hjæpeuagnor Fere opgaer me uagnor X me uagnor og naneor Tiægor Fere opgaer me tiægor Steor Forhoor X me hoeorkaerne amt teor og forhoor Bineor Keneor, taor og uråor Bior Opgaer me ae 10 orkaer X me ae 10 orkaer Sant eer fak amt hiken orkae tihører oret. Samme or men forkeige orkaer Skemaopgaer me orkaerne Skemaopgaer me orkaerne Skemaopgaer me orkaerne X me ae 10 orkaer Skemaopgaer me orkaerne Skemaopgaer me orkaerne Sæt ta uner or amt kaeor Skemaopgaer me orkaerne X me ae 10 orkaer

2 kærighe egetøj charmerene panekage retaurant træt rar jo tæppe pacere katee ækre he ternet cykee reagere pænere ejighe praktik køte reigion kør eerer tænke cirku kærig ruten chok chance agere A. Inæt naneor, uagnor og tiægor fra iten i X og tæren. Uagnor/L etyer, at u ka fine et uagnor, er egyner me L. Det amme gæer for naneor og tiægor. 1. uagnor/l 2. uagnor/a 3. naneor/l 4. uagnor/c 5. naneor/c 6. uagnor/r 7. naneor/j 8. naneor/c 9. naneor/t 10. naneor/r tiægor/t 12. tiægor/r 13. naneor/c 14. uagnor/p 15. naneor/r 16. tiægor/l 17. naneor/p 18. tiægor/c 19. tiægor/k 20. tiægor/p 21. tiægor/p 22. naneor/h 23. tiægor/s 24. uagnor/t 25. tiægor/t 26. naneor/l 27. tiægor/t 28. naneor/k 29. uagnor/k 30. uagnor/k EKSTRA: Fin 5 naneor, 5 uagnor og 5 tiægor, er tarter me S. Skri i it hæfte. 23 SUBSTA NTIV VERBUM ADJEKTIV

3 A. Sæt treg uner uagnorene i ætningerne. HUSK at få hjæpeuagnorene me (fx kan, har, ka må, er). Skri uagnorene på inierne. Der er 24 i at. GENBRUG ER GO D T 9 Om formiagen cykee i en ang tur. Jeg kan kontatere, at ieet hænger kæt. Det yge arn hae rug for megen omorg. Eeerne fik en go ikuion. Regnen ætee ne hee agen. Miniteren tate ænge me journaiten. I ag må oen gerne kinne. Han i het ikke tae om ine føeer. Kan u hoe aancen Der er fere informationer i rochuren. Famiien or på jette etage. Stearinyet gik u, a inuet e ånet. Han køte en æke chokoae. Noge iger, at forekee er en ygom. Spørgmået er, om et mitter. B. Fin uagnor, er tarter me ie ogtaer. K V S EKSTRA: Skri 5 ætninger i it hæfte me mint 3 uagnor i her ætning.

4 BIORD er en tor gruppe forkeigartee or. De ekrier ofte ti, te eer gra. Hi u, efter at hae tænkt ig grunigt om, ikke kan pacere et or i en af e anre orkaer, er et anynigi et ior. Sanynigi er i ørigt et ior. 18 Tiægor ekrier naneor. Drengen er tærk. Huet er højt. Bior ekrier uagnor. Pigen øer tærkt. Barnet råer højt. ADVERBIE A. Skri T uner tiægor og B uner ior i ætningerne. De må ørn anee runt på guet. Kaen gik en ang tur i koen. Det game hu rænte hurtigt ne. Hunene egee it i haen. Den høje man gik roigt æk. SPØRGEORD ER OGSÅ BIORD - fx hor. B. Skri 6 pørgeor på inierne. Vore nye i kører got. Han kunne et ie øe jorær. Du har kreet en go ti. Vi re angomt gennem en å ko. Hun miee øt ti en køn reng. BIORD kan fortæe noget om ti: nu, a, trak, tit, ofte, arig, ati, igen, aeree, ænge. BIORD kan fortæe noget om te: her, er, ine, ue, oppe, nee, hen, frem, henne, hjemme. BIORD kan fortæe noget om gra: ganke, forhoi, temmeig, ikke, næten, næppe, ret. C. Sæt ring om iorene i ætningerne. Ska i arig hae hi ju Vi ka møe her. Hun er hjemme kokken tre. Bået armee ejigt. Manen er oppe på taget. Jeg er næten femten år. De entee tåmoigt. Jeg er ret uten. ior BIORD Ska u aeree gå Eefanten er ati ga. Hornår ka i pie Eerkoppen er ofte ur. Maen kommer nu. Koen tår nee på hjørnet. Den er temmeig go. Der tår ikke en gri. Drengen er forhoi ie. Grie er ganke øe. Hem tror på juemanen Vi e igen. EKSTRA: Skri en ætning me føgene ior i it hæfte: trak, tit, aeree, oppe, næten, ikke.

5 A. Hiken orkae tihører e unertregee or Sæt kry i kemaerne. 23 orkaer utanti/ naneor erum/ uagnor ajekti/ tiægor pronomen/ teor præpoition/ forhoor konjunktion/ ineor aerium/ ior Han atte taerkner på oret. Pigen og ig, a hun fat. Kaen får mæk fra in mor. Dannerog er røt og hit. Der to geer og får på marken. Hun kommer tirag eer onag. Bien kørte hurtigt gennem yen. Barnet i ogå gerne hae i. orkaer utanti/ naneor erum/ uagnor ajekti/ tiægor pronomen/ teor præpoition/ forhoor konjunktion/ ineor aerium/ ior Hun tår ammen me in enine. Muen er minre en eefanten. Det ar ejigt ejr i ite uge. Soen kinner, og fugene ynger. Om foråret ka er grae hae. De har at ere hu ti ag. Vi fik temmeig meget at pie. Jeg ka kyne mig hjem nu. EKSTRA: Skri en ie eretning om en fiketur. Du ka ruge mint 10 ior i eretningen. Skri i it hæfte.

6 FACITLISTE - 3 HÆFTEOPGAVER: Se ie 8 i facititen. 12 TILLÆGSORD ekrier naneor - fx ø (reng), arrig (hun), å (hat), gamme (kone). A. Bøj tiægorene i kemaet. 1. gra 2. gra eneen: -ere jo ygtig mørk keeig angom frik fink hyggeig grøn ejig joere ygtigere mørkere keeigere angommere frikere finkere hyggeigere grønnere ejigere Bemærk: Hi tiægoret ener på -ig, får et eneen -t i 3. gra. 3. gra eneen: -et eer -t B. Fin e tiægor, er kan pae in i ætningerne. Brug enigt kun hert tiægor én gang. triet Han har en kat og to fuge. I går ar i i iografen, hor i å en fim. fot Jona fik et ur og en cyke. arm Jeg i gerne hae en kop kaffe. pænene jo højt ort ækker frik it Kaen ar på en tur og å et yr. Børnene å en uenee i fjernynet. Min mor køte et træ ti haen. Anja re på en het. joet ygtigt mørket keeigt Han har agt en kage ti en pige. Vi u hae en tomat eer en agurk Der tår en ofa nee i kæeren. Be mærk: Hi et naneor. om tiægoret e k rier. er et t-o r, ka tiæ goret en e på -t. C. Skri føgene tiægor i 1. gra, 2. gra og 3. gra i it hæfte: Stor, ie, ung, gamme, ang, go EKSTRA: Fin 10 tiægor, er tarter me en oka. Skri i it hæfte. angommet friket finket hyggeigt grønnet ejigt må uhyggeig mart grimt ø råen en pæn man e t pænt ip 11 ADJEKTIV to pæ ne fingr e e t p ænete h å r STEDORD er or, er tår i teet for et anet or - fx hun, u, en, i, mig, ore, er. De peronige teor: jeg, u, De, han, hun, en, et, i, I, e, mig, ig, Dem, ham, hene, o, jer, em, min, mit mine, in, it, Dere, ine, in, it, ine, han, hene, en, et, ore, jere, ere. Anre ofte rugte teor: om, er, man, nogen, noge, hinanen. PRONOMEN BEMÆRK: Den høfige titaeform, De, Dem og Dere, tae me tort. I tae ogå me tort. A. Sæt treg uner teorene i ætningerne. Skri teorene på inierne. Der er 39 i at (ink. gentageer). Hunen e mig ført, age katten. Drengen ga hene et knu og gik in ej. Vi De ære å enig at fytte Dere i age manen. Vore fjernyn gik i tykker, ige a i kue ti at e en fim. Drengen me huen er hene ieror. Koen, er tår på marken, æer græ. Er et in ko pørger manen, om har en triet hat på. Jeg arer ham, at jeg et ikke er å i me køer. Her tår ogå noge hete. De å ham på gaen, men pueig ar han æk. Kiingen pe, fori en mor ar gået. Ingen ga e en keeige fim. Han tog hene cyke, fori han egen ar punkteret. Eeerne ar gae for ere ærer, om ati ar å rar. Dit hår er ængere en mit. Jeg har ikke et em i e ite to timer. Vi I hae mere ma purgte min far o. Er et jere hun, er tår og gør Fint, at i fortår hinanen. Jeg kan got ie ig, fori u er å go at tae me. Man må ikke gå på græet, age en ur ame. EKSTRA: Skri 10 ætninger i it hæfte, hor u ruger 10 forkeige teor. mig hene, in De, Dere ore, i hene er et, in, om jeg, ham, jeg noge e, ham, han en ingen hene, han ere, om it, mit jeg, em I, min, o et, jere, er i, hinanen jeg, ig, u man 13 A. Sæt treg uner tiægorene i ætningerne. Skri tiægorene på inierne. Der er 25 i at. Om formiagen cykee i en ie tur. Den ære ame har gråt hår. At pie foo er et ete, han e. Hun køer en ny moiteefon i morgen. Fimen ar åe ang og keeig. Den tore hun er ganke freeig. Jeg har arig et et triet hu. Giraffen har en ængere ha en øen. Kaffen er ko, og oaanen er arm. Vi fik et ækkert måti ma. Den øe pige ente ham et tort mi. Spørgmåene ar åe ette og ære. Kina er tørre en Danmark. Han er åe uten og tørtig. Mit nye tæppe er øt og ejigt. Noge yne, at grøn er en kønnete fare. ie ære, gråt ete ny ang, keeig tore, freeig triet ængere ko, arm ækkert øe, tort ette, ære tørre B. Fin tiægor, er tarter me ie ogtaer. re ø iig arnig å uten, tørtig øt, ejigt grøn, kønnete B D S ejig um oen årig yr ø muk køn kør uten EKSTRA: Skri 10 ætninger i it hæfte. I her ætning ka er ære mint ét af e or, u fant i opgae B. FACITLI STETIL ELEVERNE 12 FORHOLDORD iger noget om forhoet meem ting, menneker, tipunkter mm. Fx på (oret), på (aget 12), i (taken), i (forgår). De met amineige forhoor er: På, i, oer, uner, meem, a, efter, fra, inen, uen, af, for, før, igennem, inti, mo, ag, foran, gennem, imeem, ang, om, ien, e, ant, fori, ho, imo, me, omkring, ti. A. Sæt treg uner forhooret i ætningen og kri et på inien. Når jeg har kræet kartoferne, ka e i gryen. Ahmet tår foran Martin. Løerne igger uner træet og oer. Vi gik fori mange pænene forretninger. De tog me uen kokken fire. Det er ejigt at ære ant enner. Toget kørte gennem en ang tunne. Geen tår på marken og iger mæææ. Stien øer ang en ie å. Toget kommer før uen. Vi enter inti kokken otte. Ørnen æer oer marken. Lie og Anna gik hen a ejen. Bien tår e fortoet. Hun kom ige imo ham. Om it paerer i fori kirken. Han kom øene imo em. Vi får kaffe efter maen. Vi har fri imeem kokken otte og ni. Terraen ener mo nor. Vinen kommer fra et i ag.. Træerne tår omkring huet. EKSTRA: Skri 10 ætninger i it hæfte me 10 forkeige forhoor. i foran uner fori me ant gennem på ang før inti oer a e imo fori imo efter imeem mo fra omkring P R Æ P O S I T I O N 14

7 EKSTRAOPGAVER TIL Her får u tarten på H.C.Aneren eentyr Den ie hafrue. Fin 16 naneor, 16 uagnor og 16 tiægor i tekten. Orene ka tarte me e angine ogtaer. Skri orene på inierne. Langt ue på haet er anet å åt om aene på en ejigte kornomt, og å kart om et renete ga, men et er meget yt, yere en noget ankerto når, mange kirketårne måtte tie oen på heranre for at række fra unen op oer anet. Dernee or hafokene. Nu må man et ikke tro, at er kun er en nøgne, hie anun; nej, er oker e forunerigte træer og panter, om er å miige i tik og ae, at e e en minte eægee af anet rører ig, igeom om e ar eene. Ae fikene, må og tore, mutter imeem grenene, igeom heroppe fugene i uften. På et aeryete te igger hakongen ot, murene er af koraer og e ange, pie inuer af et aerkarete ra, men taget er muingekaer, er åner og ukker ig, efter om anet går; et er ejigt u; thi i her igger tråene perer, een enete ie ære tor ta i en ronning krone. NAVNEORD UDSAGNSORD TILLÆGSORD h g a k h g f e n m t r å g k r m n h f m a a