Udsatte og sårbare unges signaler - set i et selvmordsforebyggelsesperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udsatte og sårbare unges signaler - set i et selvmordsforebyggelsesperspektiv"

Transkript

1 1 Udsatte og sårbare unges signaler - set i et selvmordsforebyggelsesperspektiv INDLEDNING Antallet af selvmord blandt unge er gennem de seneste år faldet, mens antallet af selvmordsforsøg blandt de årige viser en stigning på 33 % fra 1999 til Som det fremgår af tabel 1, er det især pigerne, som forsøger at begå selvmord. Tabel 1 Selvmordsforsøg blandt de årige i Fyns Amt Antal hændelser pr fordelt på år og køn Drenge Piger Kilde: Register for Selvmordsforsøg, Center for Selvmordsforskning Stigningen giver anledning til overvejelser om forebyggelse, idet det er påvist (Bille-Brahe, 1997), at en væsentlig risiko for et gennemført selvmord er tidligere selvmordsforsøg. Denne artikel vil fokusere på de unges sociale liv samt deres prioritering af livsværdier for på denne baggrund at indgå i overvejelser om selvmordsforebyggende foranstaltninger. De voksne, som kan bidrage til forebyggelse af selvmordstanker og -handlinger, er ud over forældrene de faggrupper, som møder de unge i hverdagen (lærere, klubmedarbejdere, trænere, sundhedsplejersker, psykologer og læger). BAGGRUND Tidligere national og international forskning viser, at mange forskellige forhold kan føre til, at livet ikke forekommer at være værd at leve. Selvmordsadfærden kan derfor aldrig ses isoleret fra én synsvinkel men må i stedet

2 2 ses som en kompleks interaktion mellem sociale, psykologiske, biologiske og kulturelle faktorer (van Heeringen, Hawton et al, 2000). De forhold, som kan øge risikoen for, at unge forsøger at begå selvmord, er bl.a. Omsorgssvigt Problemer i familien Social ydmygelse Anbringelse uden for hjemmet Problemer i skolen Selvskadende handlinger Omsorgssvigt Svigt fra den eller de voksne, som skulle tage hånd om barnet bidrager til følelsen af skyld, lavt selvværd, ensomhed og håbløshed. Omsorgssvigt fører til isolation og selvdestruktiv adfærd, idet den unge føler, at familien er bedre stillet uden dem (Nygaard Christoffersen, 1999a,b). Incest eller seksuelle overgreb er en særdeles central indikator for overvejelser om selvmord eller forsøg på selvmord. Omkring halvdelen (49 %) af de unge, som havde været udsat for incest, havde overvejet eller forsøgt at begå selvmord (ibid.). Dertil kommer, at unge, som har været udsat for slag eller vold fra de primære omsorgspersoner (forældre/stedforældre), har en øget risiko for selvmordsovervejelser og selvmordsadfærd. Problemer i familien Alvorlige hændelser som fx dødsfald i familien, sygdom hos en central omsorgsperson, forældres selvmordsforsøg eller selvmord kan øge risikoen for selvmordsadfærd hos unge (Nygaard Christoffersen 1999a,b; Bille- Brahe, 1997). Livet igennem er det af afgørende betydning, om én af

3 3 forældrene eller en anden central omsorgsperson har forsøgt selvmord eller begået selvmord. Unge, som lever med store familieproblemer som fx alkoholmisbrug, befinder sig i en meget presset situation, hvor risikoen for selvmord er til stede (Orbach, 1988). De er vidner til forældres misbrug og prøver at løse problemerne, men når de erfarer, at problemer ikke kan løses ved deres hjælp, kan afmægtigheden udløse selvmordstanker og selvmordsadfærd. Arbejdsløshed blandt forældrene kan endvidere være medvirkende til, at den unge mister troen på eget selvværd (Nygaard Christoffersen, 1994). Krarup et al (1988) fandt, at blandt de årige, som havde begået selvmord, havde godt tre-fjerdedele ingen uddannelse, og 60 % havde ingen beskæftigelse. Social ydmygelse Social ydmygelse, som fører til udstødning af samfundet eller skolen, kan forårsage selvmordsforsøg og selvmord. En undersøgelse af værdier i børneopdragelsen i Grønland viser, at udelukkelse fra gruppen eller forestilling om social ydmygelse udgør en afgørende faktor for unges selvmordsadfærd (Varming og Zøllner, 1992). Det gælder også den sociale ydmygelse og udstødning, som mobning er et udtryk for (Nygaard Christoffersen, 1999b). En undersøgelse af skolebørns sundhed, sundhedsvaner og sociale forhold (Ramussen et al, 1998) viser, at den effekt mobning har på unges trivsel og helbred er meget voldsom. Anbringelse uden for hjemmet Børn og unge, som anbringes uden for hjemmet, eller som selv udtrykker ønske om at blive anbragt uden for hjemmet, har en øget risiko for selvmordsadfærd (Nygaard Christoffersen, 1999b).

4 4 Problemer i skolen Nygaard Christoffersen (ibid.) peger på problemer i form af, at barnet eller den unge har vanskeligheder ved at koncentrere sig i skolen eller ofte er blevet mobbet i skolen. Krarup et al (1988) fandt, at blandt de årige, som havde begået selvmord, havde godt tre-fjerdedele ingen uddannelse, og de øvrige havde en meget kort uddannelse. Selvskadende handlinger Til denne kategori hører alvorlige spiseforstyrrelser, brug af stoffer, overdreven brug af alkohol. Det antages, at dødeligheden ved Anorexia nervosa er op til 10 gange forøget, og risikoen for selvmordstanker og selvmord er stærkt forøget (Lotz, 2002). Bjerke (1991) peger på, at selvdestruktive handlinger skal ses som en risikofaktor for selvmordsforsøg. TEORI - At forholde sig til livsgrundlag og risikofaktorer De nævnte faktorer udgør en risiko for igangsættelse af den proces, som kan føre til at selvmordstanker og handlinger. Den unge kan føle afmægtighed, få triste tanker og fokusere på det, som er negativt, og som ikke kan ændres (fx dødsfald, tab af nære pårørende). Glædesløsheden og selvbebrejdelserne kan få overtaget, og den unge kan tillægge sig selv skylden for en del af de negative eller triste hændelser, som har fundet sted i den unges liv. Upanne (2001) anskuer selvmordsadfærden som en proces, indeholdende en lang række risikofaktorer, som kombineret med prædisponerende forhold, livsomstændigheder, livshændelser og individuelle karakteristiska og adfærd kan føre til selvmordstanker og selvmordsadfærd. Omvendt kan

5 5 en række beskyttende faktorer og positive omstændigheder minimere risikoen for selvmord væsentligt. Selvom det er muligt at udpege mange forskellige faktorer, som kan føre til selvmordsadfærd, er det ikke ensbetydende med, at man kan fremkomme med forudsigelser på individuelt niveau. Dette er ikke blot tilfældet, når det drejer sig om selvmordsforsøg og selvmord, men er også gældende, når det drejer sig om risikoindikatorer i form af social arv og skoleuddannelse (Schultz Jørgensen, P. et al, 1993) samt social arv og udvikling af sociale problemer (Ejrnæs, 1999). De manglende muligheder for forudsigelser på det individuelle plan beror bl.a. på, at i hele processen spiller den enkeltes sårbarhed en essentiel rolle, og denne sårbarhed er ikke blot forskellig fra person til person men er også forskellig afhængig af køn. Drenge er fx tilsyneladende mere sårbare og reagerer kraftigere over for familiemæssige belastninger end piger (Zlotnik, 1995). Det forebyggende arbejde kan indledes på et tidligt tidspunkt (figur 1), idet det drejer sig om at lære de unge at mestre livet med de glæder, sorger, vanskeligheder og den modgang, der er en del af livet. Det er afgørende i det forebyggende arbejde at søge at finde forhold, som kan fremme den udsatte og sårbare unges livsmod og evne til at tænke visionært. Det arbejde har ikke udelukkende selvmordsproblematikken som omdrejningspunkt, men er komponenter, som indgår i grundskolens sundhedsfremmende arbejde (Bjarne Bruun Jensen, 2001).

6 6 Figur 1 De integrerede unge De udsatte og sårbare unge Belastende faktorer Beskyttende faktorer Ikke synlige signaler Synlige signaler Helsefremmende forebyggelse/ at lære at mestre livsomstændigheder Tidlig intervention opdage/varsle Intervention handling/behandling Antonovsky (1987) har i sin teoridannelse om, hvad der fremmer mestring, livsmod og livsduelighed indledt med at opstille to forskellige måder at forholde sig til de stimuli eller livsomstændigheder, som en person udsættes for nemlig som støj eller som informationer. Opfattes stimuli som informationer er det muligt kognitivt at forstå og begribe adfærdsmæssigt at håndtere, mestre og kontrollere motiverende at skabe mening Opfattes stimuli i stedet som støj, kan den unge bringe sig i en yderligere udsat og sårbar situation socialt og emotionelt, og tanken om, at livet ikke er værd at leve, eller at tilværelsen forekommer at være meningsløs, kan begynde at dukke op.

7 7 Unges signaler Ungdomsalderen er kendetegnende ved, at den unge på den ene side præges af og viderefører de livsmønstre, den unge er vokset op med og på den anden side søger at træffe valg og at finde egne livsveje i det moderne samfund. De unge står over for risici og muligheder i en grad, som forældregenerationen ikke har kendt til i deres ungdom. De er i en livsfase, hvor identitetsudviklingen og identitetsdannelsen medfører personlige valg af værdier, og de søger at finde deres egne pejlemærker at orientere sig efter. De mange muligheder, som hele tiden viser sig, lægger på den ene side op til store forventninger, men på den anden side sættes deres tidligere valg til debat. Usikkerheden, forvirringen og søgen efter identitet medfører problemer, som i større eller mindre grad kommer til udtryk. Ungdomsalderen er en proces, hvor det kan være naturligt for forældre og lærere at forklare den unges adfærd og følelser som almindelige for teenagealderen. At trække sig tilbage, isolere sig eller at have skænderier med både forældre og lærere kan kategoriseres som værende den adfærd, der hører alderen til. De voksne, som dagligt omgås den sårbare og udsatte unge, har brug for at kunne aflæse og tolke de signaler, den unge sender, med henblik på at igangsætte forebyggende arbejde (Zøllner, 2002). Dette arbejde kræver kendskab til den unges prioritering af livsværdier, dvs. hvad der er vigtigt i livet, hvad der betyder noget for én. Uden dette kendskab vanskeliggøres den del af arbejdet, som består i at være motiverende og meningsskabende. UNDERSØGELSEN

8 8 På denne baggrund er det undersøgelsens mål at afdække og belyse de udsatte og sårbare unges sociale netværk, deres følelser, adfærd og prioritering af livsværdier med henblik på at fremkomme med overvejelser om selvmordsforebyggende foranstaltninger. Målgruppe og besvarelser Undersøgelsen omfatter unge i klasse, dvs. den ældste gruppe, som er undervisningspligtige i Danmark, og som går i folkeskole eller friskole. Undersøgelsen er rettet mod samtlige af disse unge i en enkelt landkommune i Ringkøbing Amt. Kommunens elevantal fra klassetrin var i oktober elever i alt. Der indkom 581 besvarelser, alle indsamlet oktober 2001, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 98,8%. Fordelingen på køn er 318 drenge (54,7%) og 263 piger (45,3%). Frafaldet som er ubetydeligt kan skyldes sygdom, eller at eleven er på ferie. Én enkelt elev frabad sig at deltage i undersøgelsen. Metode Undersøgelsen er gennemført som en kvalitativ besvarelse (en stil) og som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Den kvalitative del af undersøgelsen (stilen) har overskriften Unges trivsel. I oplægget gøres der rede for, at alle en gang imellem kan få problemer og have brug for hjælp. Imidlertid er det forskelligt fra person til person, hvad man synes, der er svært og problemfyldt, og det er forskelligt, hvem der er den bedste til at hjælpe. Ud fra dette oplæg bliver den unge bedt om at skrive, hvad vedkommende synes, der er vanskeligt i hans/hendes dagligdag, hvem vedkommende har bedt om hjælp, og om hvordan hjælpen blev givet. Afslutningsvis bliver den unge bedt om at skrive, hvordan vedkommende fremover gerne vil have hjælp i vanskelige situationer.

9 9 I den kvantitative del af undersøgelsen indgår - ud over en række spørgsmål om social kontakt, følelser og adfærd - til sidst ti værdier, som de unge er blevet bedt om at prioritere. Der er ikke stillet direkte spørgsmål om selvmordsforsøg, men der er spurgt, om den unge har foretaget selvskadende handlinger, og om den unge har taget for mange piller. De kvantitative data belyses af de kvalitative data, idet de unge frit kan give udtryk for tanker om de problemer, som forekommer at være uløselige. Spørgeskema og stil bærer samme nummer, hvilket gør det muligt at sammenholde den kvantitative og den kvalitative besvarelse. RESULTATER Hovedparten af de unge i undersøgelsen trives. De har det godt i hjemmet og i skolen, de har kammerater og voksne at tale med om problemer, de er aktive i forenings- og fritidsliv, og de angiver selv, at de ikke har nogen særlige problemer. Denne gruppe kaldes de integrerede og udgør i alt 472 unge (81,2 %). En mindre del kan i modsætning hertil karakteriseres som værende udsatte og sårbare unge. Det er de unge, som i spørgeskemaet og/eller i stilen angiver, at deres liv inden for det seneste år har været præget af én eller flere af de tidligere nævnte risikofaktorer, der kan føre til selvmordsforsøg eller selvmord dvs. omsorgssvigt, problemer i familien, social ydmygelse, anbringelse uden for hjemmet, selvmordstanker, selvskadende handlinger eller selvmordsforsøg. I alt 109 unge (18,8 %) af den samlede gruppe hører til de udsatte og sårbare og er i overvejende grad piger (p=0.00). Familie- og uddannelsesforhold Hovedparten (71,6%) af de udsatte og sårbare bor sammen med begge forældre, 8,3 % bor sammen med enten far eller mor, 13, 8 % bor sammen

10 10 med far eller mor samt stedmor/far, mens 6,4 % bor hos anden familie eller er anbragt. I forhold til de integrerede unge er der signifikant flere udsatte og sårbare unge, der ikke lever sammen med begge forældre (p=0.00). Ud over muligheden for at samtale med én eller med begge forældre har samtlige udsatte og sårbare unge muligheden for at tale med andre unge om problemer, idet alle går i folke- eller friskole. Dertil kommer, at 98,2% af dem har søskende, hvilket yderligere giver dem en samtalepartner. Denne aldersgruppe lever i nogle rammer og på nogle uddannelsesmæssige vilkår, hvor fundamentet er samvær på tværs af alder. 85,3 % af de udsatte og sårbare unge går til noget i deres fritid og det optimerer chancen for at indgå i sociale relationer og samtaler med andre unge. Ensomhed trods social kontakt Til trods for at livsgrundlaget for de unge i undersøgelsen er samvær med såvel voksne som andre unge, viser besvarelserne, at de udsatte og sårbare i større udstrækning end de integrerede føler sig ensomme, at de har problemer med forældre og kammerater, og at de i større udstrækning anser deres status i skolen blandt kammeraterne for at være dårlig (se tabel 2). Tidligere undersøgelser viser, at sociale relationer har afgørende indflydelse på børn og unges trivsel (Due et al., 2001). Det er påvist, at de unge, som er socialt integrerede, dvs. at de både har fortrolige kontakter til mindst én af forældrene og til mindst én ven, har et godt helbred, god skoletrivsel og god almentrivsel i modsætning til unge, som ikke har fortrolige kontakter. Tabel 2 Træk af de unges sociale kontakt, deres følelser og adfærd i pct.

11 11 Social kontakt De udsatte og sårbare N=109 De integrerede N= 472 Signifikans niveau p< Har problemer med forældre Har problemer med kammerater Har problemer med ensomhed Anser deres status i skolen blandt kammeraterne for at være dårlig Følelser Følt sig provokeret Følt sig uretfærdigt behandlet Følt ikke at være god nok Haft det skidt med sig selv Følt sig uden for og alene Følt sig usikker og bange Har personlige problemer Adfærd Har udøvet vold Været oppe at skændes med venner Været oppe at skændes med lærere, klubmedarbejdere, arbejdsgivere Været oppe at skændes med forældre Været i konflikt med politiet Har vanskeligheder med at følge med i skolen Pjækker Overvejet at afbryde fritidsjob

12 12 Stilene rummer beskrivelser, som på én og samme tid vidner om forholdet til de voksne, manglende selvværd, selvmordstanker og forsøg samt faktorer, som kan udløse et selvmordsforsøg. Jeg har det svært i skolen, derhjemme og med nogle venner. I skolen er jeg altid oppe at skændes med lærerne. Det er det samme med mine forældre. Jeg har tit selvmordstanker, og jeg har også prøvet at begå selvmord mange gange. Jeg har lange ar op ad min ene arm. Fordi da jeg gik på efterskole havde jeg en kæreste over alt på jorden. Han slog op efter to måneder, og jeg fik et psykisk sammenbrud. Nu har jeg fortrudt, at jeg har skåret i mig selv, fordi jeg har arrene for evigt ( ) Jeg har det rigtig dårligt med mit liv og den, jeg er. De unge skriver endvidere om den afmægtighed, de føler, når problemerne med forældrene fx består i alkoholmisbrug, psykisk eller fysisk sygdom, den dårlige økonomi, som kan følge heraf samt den isolation de unge bringes i, når de dækker over forældrene. Mor er afhængig af alkohol, så hun ødelægger meget af mit liv, og hun har heller ikke noget arbejde, så det er min far der skal betale det hele og han skylder banken mange penge, og vi er ( ) nærmest fattige. Endvidere giver de udtryk for den ensomhed, der opstår, når de føler, de står alene med problemet, og at de af hensyntagen til forældrene ikke fortæller andre om forholdene. Loyalitet i forhold til forældrenes adfærd fylder meget i beretningerne, og tilsyneladende lykkes det for de fleste unge at holde andre uvidende om selv meget vanskelige forhold i hjemmet. I stedet tier de og går alene rundt med forestillingen om, at de er ene om problemet og dermed afskærer de andre fra at indgå som samtalepartnere.

13 13 De unges fortællinger bringer forhold som sexuelt misbrug frem i lyset, og de beskriver de mange modstridende følelser, der er forbundet med overvejelser om at søge hjælp. Det er kendetegnende, at langt de fleste af de sårbare og udsatte unge ikke har søgt hjælp fra skolepsykolog, præst eller lærere, og de kan ikke se, at der overhovedet er hjælp at hente nogen steder. De giver udtryk for en resignation, en manglende livsglæde og følelsen af, at der ikke er noget at stille op. Følelsen af mindreværd, usikkerhed, ængstelse og uretfærdighed Trods den sociale kontakts muligheder for at føle sig som del af et fællesskab er det følelsen af mindreværd, usikkerhed, ængstelse og uretfærdighed, som præger den unges følelser (se tabel 2). Der er megen usikkerhed forbundet med, hvordan andre ville reagere på de sociale forhold, de udsatte og sårbare lever under, hvis de kendte til dem. Og der er megen afmægtighed forbundet med de tanker, de gør sig om fravær af hjælp og støtte fra forældre og venner. Følelsen af, at forholdene ikke kan ændres og at det nok ikke bliver bedre, er fremherskende. Jeg synes selv, at jeg er grim og ikke god nok. Jeg har ikke rigtig bedt nogen om hjælp, for hvem kan hjælpe én med at få sin selvtillid tilbage? ( ) Jeg har ofte tænkt på ting som: hvad ville der ske, hvis jeg begik selvmord? Ville nogen savne mig, eller ville ingen lægge mærke til, at jeg var væk? Følelser som sorg og savn i forbindelse med forældres død kommer til udtryk og rummer desuden tanker om selvmord med henblik på forening: Min mor døde af kræft, da jeg var 11 år, og nogle gange tænker jeg på, at hun stadigvæk ligger inde i sengen, og at hun ikke er død endnu, og nogle gange har jeg tænkt på bare at hoppe ud fra altanen af, så jeg kan være sammen med hende igen.

14 14 Sygdom og dødsfald i familien giver anledning til at tænke nærmere over de nære relationers betydning. Ofte trækker de unge sig tilbage og søger at dække over afmægtigheden. De skriver om isolation, tavshed og gråd i det stille. Jeg kunne jo ikke bare begynde at tude foran dem, så jeg sad bare og kiggede ud ad vinduet, det gør jeg tit, bare lader som ingenting og håber at det går over. Adfærd præget af konflikter De udsatte og sårbares sociale adfærd præges af skænderier og vold (tabel 2). Deres følelsesmæssige isolation og deres konflikter med andre unge og voksne synliggøres også i vanskeligheder med skole- og jobforløbet. De pjækker og overvejer i større udstrækning end de integrerede unge at afbryde fritidsjob. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har svært ved at følge med i skolen, men så at der samtidig er nogen der mobber mig med det, er ikke så rart, det er et af de svageste led jeg har. Så når der er nogen der mobber mig med det bryder jeg helt sammen, men først når jeg er helt alene. Følelsen af sammenhæng Om de udsatte og sårbare unge begynder at tænke på selvmordsforsøg, eller om de får livsmod og bevæger sig mod større og større tiltro til, at det er muligt at leve livet trods vanskelige livsomstændigheder beror bl.a. på belastende/beskyttende faktorer. De faktorer, som bl.a. kan fremme livsmod og livsduelighed, er oplevelsen af, at der er sammenhæng i tilværelsen, dvs. at de værdier, som prioriteres højest i visionen om det gode liv, også kan genkendes i det liv, som leves.

15 15 At tilhøre en gruppe, at være noget for andre og at se sit liv i sammenhæng med andre giver en positiv følelse af mening med livet (Yalom, 1998). De ti værdier, som de unge er blevet præsenteret for, hører primært til de værdier, som omhandler mål i tilværelsen (Rokeach, 1973). Alle værdierne er almene i forbindelse med den påvirkning, elever får i grundskolen. De unge er blevet bedt om at sætte 1 ud for den værdi, som er vigtigst for den enkelte, 2 ud for den værdi, som er næstvigtigst osv. Værdiprioriteringen danner dermed grundlag for samtale om, hvad det er, der gør, at den enkelte føler overensstemmelse mellem mål i livet, og den adfærd eller de strategier, vedkommende tager i anvendelse for at nå sine mål. Tabel 3 Værdiprioritering N=581 Venskab 1 Tryghed i familien 2 Sundhed 3 Ærlighed 4 Frihed (til at tænke, tro, vælge) 6 Fællesskab 6 Solidaritet (omsorg for andre) 7 Ligeværd 8 Viden 9 Uafhængighed 10

16 16 Som det fremgår af tabel 3, prioriterer de unge venskab på en 1. plads og tryghed i familien på en 2. plads. Der er tale om prioritering af det grundvilkår, vi lever vores liv på interdependens dvs. gensidig afhængighed (Løgstrup, 1983). Den gensidige afhængighed omfatter såvel ikke-valgte relationer, dvs. familien som valgte relationer dvs. venner. De værdier, de unge prioriterer lavest er viden (9. plads) og uafhængighed (10. plads). De unge ønsker med andre ord at være i sammenhæng med andre, at være en del af andres liv. Resultaterne falder i tråd med andre undersøgelser af danskernes værdiprioriteringer (Varming og Zøllner, 2002; Gundelach, 2002). Familien er meget central i danskernes vision om det gode liv, og familien er anset for at være et indiskutabelt gode på tværs af køn og alder. Af Gundelachs undersøgelse fremgår det, at 90% af danskerne mener, at familien opleves som noget meget vigtigt, og at dette ikke har ændret sig fra 1990 til De sårbare og udsatte unge nedprioriterer familien i forhold til de integrerede unge, som prioriterer tryghed i familien på en første eller anden plads (p<0.00). Begrundelserne for de sårbare unges nedprioritering af familien omfatter næsten altid problemer med forældres livsførelse (skænderier, alkohol, vold): Jeg har det meget skidt derhjemme. Det er fordi mine forældre skændes rigtig meget og det, der kan hjælpe mig er mest, at de bliver skilt, for der er ingen af os der kan leve det liv i længden. Venskab prioriteres højest af samtlige unge, hvilket også fremgår af andre værdiundersøgelser omfattende unge (Varming og Zøllner, 2002). At være forbundet til et andet menneske i venskab giver den enkelte større mulig-

17 17 hed for fortrolighed og derved også muligheden for lindring gennem samtale dvs. en beskyttende faktor mod selvmordstanker og - forsøg. I stilene giver de unge udtryk for, at det er fra familien, de ønsker hjælp fra til at løse problemerne, men samtidig erkender en del, at det vil være utænkeligt, da det netop er familien, som udgør problemet. Selvmordsforebyggende arbejde Det er de færreste unge, som i stilene fortæller, at de har formuleret deres tanker om selvmord over for andre tværtimod. Overvejelser om selvmord er hemmeligheder, som hverken andre unge, forældre eller lærere indvies i, måske fordi de unge er i tvivl om, hvordan et sådant budskab vil blive modtaget. De unge tænker over meningen med livet (Zøllner, 1999), men de er tilbageholdende med at samtale om deres tanker. Det er første trin i den forebyggende indsats må være at tolke de signaler, som kan være tegn på, at den unge ikke finder, at livet er værd at leve. Det næste trin vil bestå i at spørge til den unges tanker og turde høre svaret. Tør man ikke høre svaret, lader man den unge i stikken endnu mere ensom end før. Tredje trin er at søge at arbejde på at sætte ind med de faktorer, som er hæmmende for selvmordsadfærd, hvilket bl.a. omfatter, at den unge handler på baggrund af livsværdier. De unge prioriterer venskab og tryghed i familien øverst. Det signalerer, hvor arbejdet kan starte. DISKUSSION Den model, som er fremlagt for det forebyggende arbejde, bygger på tanken om en tidlig selvmordsforebyggende indsats. Denne indsats hører til blandt det alment sundhedsfremmende arbejde, som foregår i skolen.

18 18 Det forebyggende arbejde bygger bl.a. på, at den unge skal lære at mestre livsproblemer ved at handle på baggrund af livsværdier. Undersøgelsen inddrager kvalitative informationer til belysning af de kvantitative svar. Spørgsmålet er, om man kan tillægge de unges betroelser nogen sandhedsværdi, og om de unge ikke søger at overdrive i deres beskrivelser af de livsproblemer, de står med. Ingen udenforstående kan afgøre, hvordan den unge oplever sit familieeller skoleliv, og ingen udenforstående kan afgøre, hvad der af den enkelte unge anses for at være det største problem om det er ensomhed eller problemer med familien. Den unge beskriver sin personlige virkelighed, og der er intet, som tyder på, at den unge overdriver. Tværtimod vidner deres beskrivelser om en loyalitet over for forældre og søskende, som har ført til tavshed. Spørgeskemaet rummer ikke spørgsmål om selvmordstanker og selvmordsforsøg. Udsagnene at forsøge at tage live af sig eller at vælge livet fra er heller ikke anvendt. Derimod rummer skemaet spørgsmål om selvskadende handlinger og indtagelse af for mange piller. Tankerne om selvmord og beskrivelserne af gennemførte selvmordsforsøg fremkommer, når de unge skriver om hvilke problemer, de anser for at være store. Dermed er der lagt op til, at de unge beskriver et handlingsforløb. Langt de fleste nationale og internationale forskningsprojekter om unges selvmordstanker og -forsøg bygger på registeroplysninger samt kvantitative besvarelser (spørgeskema). Metoderne indeholder nogle begrænsninger, idet spørgsmålene formuleres af forskere. Med den kvalitative tilgang åbnes der mulighed for at se baggrunden for handlingen i et større perspektiv. Unges tanker om meningen med livet, om

19 19 sammenhænge og om døden kommer bedst til udtryk, hvis de formuleres frit af de unge selv. De kvalitative besvarelser indfanger det, som ikke har været formuleret før og som kan være igangsættende for en forebyggende indsats, hvor udgangspunktet er de unge selv. Besvarelserne viser, at de unge gerne vil bryde tavsheden, og at de ønsker hjælp. De udsatte og sårbare unges besvarelser kan få stor betydning i et forsøg på at igangsætte forebyggende arbejde og derved bidrage til at bryde den stigende rate for selvmordsforsøg. REFERENCER Antonovsky, Aaron (1987). Unraveling the Mystery of Health. San Francisco: Jossey-Bass Inc. Publishers Bille-Brahe, Unni (1997). Selvmord blandt børn? Odense: Center for Selvmordsforskning Bjerke, Tore (1991). Selvmord og selvmordsforsøk blant unge. Tronheim: Tapir Due, Pernille, Henriksen, Pia, Schultz Jørgensen, Per, Holstein, Bjørn E. (2001). Børns sociale relationer. I: Schultz Jørgensen, Per, Holstein, Bjørn E., Due, Pernille (red.) Sundhed på vippen (ss ). København: Hans Reitzels Forlag, Ejrnæs, M. (1999) Social arv et populært men tvivlsomt begreb. Arbejdspapir 12 Om social arv. København: Socialforskningsinstituttet. Gundelach, Peter. (2002) Familieværdierne består. I: Peter Gundelach (Ed.) Danskernes værdier (ss ) København: Hans Reitzels Forlag Jensen, Bjarne Bruun (2001): Udvikling af handlekompetence. I: Schultz Jørgensen, Per, Holstein, Bjørn E., Due, Pernille (Ed.) Sundhed på vippen (ss ). København: Hans Reitzels Forlag Krarup, Gertrud, Sønderlund Kristensen, Kurt, Kvist, Jens (1988): Selvmord blandt børn og unge. I: Ugeskrift for læger, 150, 48, Lotz, Sara (2002): Forebyggelse af spiseforstyrrelser i Danmark. Rapport

20 20 udarbejdet for Socialministeriet, København Løgstrup, K.E. (1983) Den etiske fordring. København: Gyldendal Nygaard Christoffersen, Mogens (1994): A follow-up study of longterm effect of unemployment on children: loss of self-esteem and selfdestructive behavior among adolescents. Childhood, 2, 4, Nygaard Christoffersen, Mogens (1999a): Risikofaktorer i barndommen. I: Social arv en oversigt over forskningsbaseret viden. Socialforsknings instituttet 99:9, Nygaard Christoffersen, Mogens (1999b): Selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge. I: Risikofaktorer i barndommen en forløbsundersøgelse særligt med henblik på forældres psykiske sygdomme. Socialforskningsinstituttet 99:18, Orbach, J. (1988): Children who don t want to live. San Fransisco: Jossey- Bass Publications Rasmussen, Mette, Due, Pernille og Holstein, Bjørn E (2000): Skolebørnsundersøgelsen Sundhed, sundhedsvaner og sociale forhold. Institut for Folkesundhedsvidenskab og Komiteen for Sundhedsoplysning Rokeach, Milton (1973): The Nature of Human Values. New York Schultz Jørgensen, P., Ertmann, B., Egelund, N. og Hermann, D. (1993) Risikobørn. Hvem er de hvad gør vi? København: Socialministeriet/ Det tværministerielle Børneudvalg. Upanne, Maila (2001): Professional Paradigms of Suicide Prevention. Stakes. Research Report 121. National Research and Development Centre for Welfare and Health. Helsinki van Heeringen, Kees, Hawton, Keith, Williams, J. Mark G. (2000): Pathways to Suicide: an Integrative Approach. I: Hawton, Keith, Van Heeringen, Kees (Eds), The International Handbook of Suicide and Attempted Suicide (ss ) Chichester: John Wiley & Sons

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Center for Selvmordsforskning 2002 Unges (mis)trivsel Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere og bringe uddrag, herunder figurer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVILKE VÆRDIER PRIORITERER SOLDATERNE OG HVAD TROR DE PÅ? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser 1 C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Søndergade 17 5000 Odense C Tlf: 66 13 88 11 Fax:

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp

Selvmord, assisteret selvmord og aktiv dødshjælp 1 Lilian Zøllner Ph.D. Centerleder Center for Selvmordsforskning Søndergade 17, 5000 Odense C e mail: lz@selvmordsforskning.dk Lilian Zøllner er centerleder ved Center for Selvmordsforskning i Odense.

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.

Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne

Sortering af information og risikovurdering i underretninger. Sikkerhedskonsulenterne Sortering af information og risikovurdering i underretninger Sikkerhedskonsulenterne Workshoppens indhold Når en underretning skal vurderes, kræver det en systematisk og reflekteret sortering af information,

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

børns karakterdannelse og livsmod Diakonhøjskolen 17. september 2015 Per Schultz Jørgensen

børns karakterdannelse og livsmod Diakonhøjskolen 17. september 2015 Per Schultz Jørgensen børns karakterdannelse og livsmod Diakonhøjskolen 17. september 2015 Per Schultz Jørgensen Mit perspektiv Hvordan støtter vi børn i opdragelsen, så de udvikler en indre kerne, der er robust - baseret på

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 %

Gjorde noget de andre ikke kunne lide: 29 % Indholdet i madpakken: 14 % Andet: 29 % Om venskab, drilleri og mobning Mobning foregår også i klasseværelset - tal og tendenser fra Børnerådets mobbeundersøgelse Når børn mobber hinanden, mobber de med meget personlige ting. Der mobbes mest

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper

Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Holdninger til og viden om selvmordsadfærd blandt udvalgte faggrupper Cand.scient. Agnieszka Konieczna Cand.mag. Bo Andersen Ejdesgaard 1 Formål At belyse hvilke holdninger udvalgte faggrupper havde til

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Bilag A. Analyse af underretninger.

Bilag A. Analyse af underretninger. Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge

KOMMUNEN INFORMERER. Skilsmisse. - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst. Børn & Unge KOMMUNEN INFORMERER Skilsmisse - den mest almindelige livskrise i danske børns opvækst Børn & Unge Baggrund for pjecen Skilsmissen har det sværere i dag end tidligere, fordi der er øget kamp imellem forældre

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og ensomhed. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 5 Unge og ensomhed Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 63 1. Indledning I dette kapitel ser vi nærmere på ensomhed blandt unge. Ensomhed er noget, som mange unge indimellem

Læs mere