Musikalsk leg med formgivning, timing og vitalitetsformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikalsk leg med formgivning, timing og vitalitetsformer"

Transkript

1 MELLANRUMMET NORDISK TIDSKRIFT FÖR BARN- OCH UNGDOMSPSYKOTERAPI NORDIC JOURNAL OF CHILD AND ADOLESCENT PSYCHOTHERAPY 35 Ulla Holck Aalborg Musikalsk leg med formgivning, timing og vitalitetsformer opbygning af fælles samspil med børn med autisme ved hjælp af musikterapeutiske teknikker Yngre børn med autisme og børn & unge med svære grader af autisme forstyrrelse kan styrke deres social-kommunikative evner ved at indgå i nonverbale, legende samspil. Artiklen beskriver, hvordan man kan opbygge sådanne legende samspil ved at tage udgangspunkt i barnets ofte amorfe udtryk og med en musikalsk indfaldsvinkel til formgivning, timing og dynamiske vitalitetsformer skabe samspil, der fremmer barnets sociale evner som fx fælles opmærksomhed. Teksten illustreres af kliniske eksempler fra musikterapi og et enkelt fra legeterapi. Klinisk eksempel. 9årige Karsten er på vej til den ugentlige musikterapi. Han har ikke noget ekspressivt sprog, men man kan høre hans karakteristiske stemmelyde ude på de rungende skolegange, inden han kommer ind i musikterapirummet. Uden opfordring går han direkte hen til den store bordtromme, sætter sig ved den og banker løs med begge hænder i en ujævn, kaotisk hamren. Musikterapeuten sætter sig ligeledes ved trommen. Da hun løfter hånden og langsomt tæller eeen-tooo-treee, stopper Karsten op, kigger flygtigt på hende, hvorefter de synkront begynder at spille et lille rytmisk

2 36 motiv ( ). I de næste fem minutter bevæger de sig til og fra det lille motiv med små afstikkere i form af variationer eller afbræk. Med det lille motiv har de en musikalsk form sammen, som de kender og kan vende tilbage til. Hver gang Karsten laver et lille afbræk, vender han spontant tilbage til motivet, fulgt af musikterapeuten. Motivet har udviklet sig gradvist, og der er knyttet en implicit interaktionshistorie til samspillet omkring motivet i form af forventninger til, hvad den anden gør. Både konkret, som når du tæller, spiller vi dette motiv sammen, og mere implicit, som når Karsten reagerer med øget vitalitet og hurtigere slag på trommen, da musikterapeuten begynder at nynne rytmen. Genkendelige samspilsformer er grundlæggende for enhver (relationel) udvikling, men er her opstået uden krav til intersubjektive evner hos barnet. (Refereret fra Holck 2002 & 2004). Autisme Spektrum Forstyrrelse er en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse, hvis kernesymptomer er grundlæggende vanskeligheder i forhold til socialt samspil og kommunikation (American Psychiatric Association 2013; World Health Organization 1993). Der er tale om et spektrum af vanskeligheder og sværhedsgrader snarere end om en enkelt tilstand, og i tillæg optræder der ofte intellektuel svækkelse og/eller fysiske og adfærdsmæssige afvigelser. Karsten fra det kliniske eksempel ovenfor har en autismeforstyrrelse i den svære ende af spektret, han er ikke intellektuelt aldersvarende og har intet verbalsprog men mestrer 4 tegn-til-tale, som han dog sjældent bruger spontant. Et grundlæggende træk ved autismeforstyrrelserne er den mangelfulde intersubjektive udvikling, der bl.a. viser sig som forsinket eller svagt udviklet evne til dele oplevelser gennem fælles opmærksomhedsfokus (Leekam, López & Moore, 2000; Mundy & Sigman 2006). Fælles opmærksomhedsfokus kan iagttages ved at barnet fx ser frem og tilbage mellem omsorgspersonen og et objekt (normalt fra 6-9 måneders alderen), bruger lyde eller peger (fra 9 måneders alderen) og ikke mindst smiler tilbage til omsorgspersonen, når barnet mærker glæden ved at det lykkes at dele oplevelsen. Man har fundet, at børn med autisme, der begynder at imitere spontant, har en større chance for at udvikle fælles opmærksomhedsfokus og videre, at udvikling af fælles opmærksomhed er stærkt indikerende for, om barnet senere udvikler sprog (Landa 2007; Mundy & Sigman, 2006; Schuler, Prizant & Wetherby, 1997). Endvidere synes glæde ved at deltage i samspil at være en vigtig indikator for sprogudvikling (Casenhiser, Shanker & Stieben, 2013). Det er klart, at et barn, der (allerede) finder glæde ved at interagere med andre, ikke er mere isoleret, end at det det kan drage fordel af at være i sociale samspil, intersubjektivt såvel som sprogligt. Men uanset autismens sværhedsgrad er det vigtigt at huske, at glæde er en lige så vigtig drivkraft hos børn med autisme, som hos alle andre! Så hvis barnet viser øget vitalitet i et samspil, er det en indikator for at barnet finder samspillet meningsfuldt og derfor potentielt forbliver i det. Derfra kan det evt. få lyst til at dele noget med den anden eller se pointen i at opfange den andens hensigt, hvis det gør samspillet sjovere eller mere interessant (Holck, 2002). Dette henviser til en indfaldsvinkel til at hjælpe yngre børn med autisme eller børn og unge med svære grader af autisme, hvor man fokuserer på hensigten med barnets kommunikative forsøg, uanset om de har en ukonventionel udtryksform, og hvor målet er at det skal være meningsfuldt for barnet at deltage. Denne indfaldsvinkel indgår i gruppen af relationsbaserede interventioner kaldet de udviklingsorienterede social-pragmatiske interventionsformer (Developmental Social-Pragmatic Interventions) (fx Casenhiser et al., 2013; Ingersoll, Dvortcsak, Whalen, & Sikora, 2005; Landa, 2007; Prizant & Wetherby, 1998). Ingersoll et al. (2005) opridser følgende fem karakteristika ved de udviklingsorienterede socialpragmatiske interventionsformer. (1) Den voksne forsøger at følge barnets lead, interesse eller opmærksomhed og deltager engageret i samspil, initieret af barnet. (2) Den voksne opfordrer barnet til at tage initiativ, men kan også fremme initiativer gennem playful obstruction, hvor man på en legende måde fx forstyrrer barnets velkendte rutiner. (3) Den voksne responderer på alle barnets kommunikative forsøg, som var de intentionelle fra barnets side, dvs. også de ukonventionelle som fx ekkolali eller håndledning, og de præ-intentionelle

3 37 som øjenkontakt, ansigtsudtryk eller kropsholdning. (4) Den voksne understreger følelsesudtryk og affektdeling ved at forstærke affektiv gestik og ansigtsudtryk, og endelig (5) tilpasser den voksne anvendelse af sprog og sociale input til barnets udviklingsstadie og opmærksomhedsfokus (Ingersoll et al., 2005). Målet er at få skabt legende samspilsformer, da de ikke alene er mest effektive i forhold til at invitere barnet ind i et fælles samspil men også sjovest for alle parter! (Klinger & Dawson, 1992; Schuler et al., 1997). Spørgsmålet er så, hvordan man etableret et legende samspil, som begge parter synes er sjovt at fastholde og udvikle? I det følgende giver jeg nogle bud ud fra en musikterapeutisk vinkel i forhold til den yngste eller svageste gruppe børn med autisme. Men først kort nogle implicitte træk ved velfungerende og legende samspil. Kommunikativ musikalitet Samspil, der har en legende karakter, har nogle musikalske træk, som analyser af tidlige forældrebarn samspil har tydeliggjort og vist betydningen af. Selv helt tidlige samspil mellem forældre og spædbørn er præget af puls, rytme, timing (fornemmelse for en lyds tidsmæssige placering), klang, melodiske bevægelser og afstemning (Malloch & Trevarthen, 2009; Stern, 2000). Musikalsk skal i denne sammenhæng ikke forstås som en særlig evne til at spille musik, men som en grundlæggende og medfødt kommunikativ musikalitet, der gør spædbarnet i stand til at indgå i tidlige samspil (Malloch, 1999). I dét, der må opfattes som deres hovedværk, viser Steven Malloch og Colwyn Trevarthen (2009), hvordan den kommunikative musikalitet er knyttet til menneskets udviklingshistorie og udgør det bio-psykologiske grundlag for al menneskelig kommunikation og tidlig tilknytning. Selvom den kommunikative musikalitet har sit udspring i tidlige ordløse samspil, er den grundlæggende for alt menneskeligt samspil, uanset alder og verbalsprog (se Holck, 2014 for gennemgang). I senere samspil, som fx leg, samtaler eller møder, ses den kommunikative musikalitet tydeligst i dét, der udtrykkes udenom ordene; om der er en fælles fornemmet puls i forhold til hvis tur, det er til at sige eller gøre noget, om tempoet er roligt eller stakåndet, om klangen eller intensiteten i stemmerne matcher hinanden etc. (Holck & Jacobsen, 2015). De færreste opdager disse dynamiske træk undervejs, men det er sikre tegn på, at den kommunikative musikalitet svinger, når samspillet er præget af følelsesmæssigt nærvær, spontanitet eller kreativitet. Altså dét, man forstår som legende kvaliteter, uanset om der foregår en eksplicit leg. Som Trevarthen formulerer det: There is a musicality in everything we do well (Stensæth & Trondalen, 2012). Omvendt konkluderer Malloch efter utallige analyser af samspil: When our ability to share emotions is impaired, it appears that the elements of communicative musicality change in ways that make them less musical (Malloch, 1999, s. 48). Samspil med et yngre barn med autisme eller med en svær grad af autismeforstyrrelse er selvsagt kraftigt udfordret, fordi barnet ofte har grundlæggende problemer med arousalregulering og derfor med at fastholde opmærksomheden (Hart, 2015). Det vil typisk have svært ved at indgå timet i fælles samspil, og endelig kan det være vanskeligt for forældre og andre voksne at opfatte og afstemme sig barnets udtryk. Noget tyder dog på, at man ved at forstærke de musikalske træk ved nonverbale samspil kan fremme sociale samspil hos børn med neurologiske udviklingsforstyrrelser (Holck, 2011, 2014). Dette kan gøre i stor-scala med en uddannet musikterapeuts musikalsk-tekniske repertoire, eller det kan gøres i mindre scala med den kommunikative musikalitet, som forældre eller voksne, der arbejder med nonverbale klientgrupper, mere eller mindre eksplicit benytter sig af (jf. klinisk eksempel fra legeterapi nedenfor). Musikterapi og leg I musikterapi arbejdes der med fire grundlæggende metoder; musiklytning, sangskrivning, performance og improvisation (Bruscia, 2014). Det er improvisationsmetoden, de fleste musikterapeuter benytter i forhold til at skabe et fælles samspil med børn med autisme. Der er tale om en improvisationsform, der i modsætning til jazzimprovisationer, også kan være en fri leg med lyde uden de almindelige musikalske regler vedrørende puls, toneart etc. (Stensæth, 2014). Den engelske musikterapeut og forsker Tony Wigram har samlet en lang række grundlæggende teknikker anvendt i improvisationsbaseret musikterapi, som imitation, match-

4 38 ing, og turtagning for nu at nævne nogle, de fleste kender fra anden sammenhæng (Wigram, 2004). Improvisatorisk musikterapi er en udviklingsorienteret social-pragmatisk interventionsform, der tager udgangspunkt i barnets interesse (lead), fokuserer på barnets hensigter og udtryk som værende kommunikative og bruger dem musikalsk til at opbygge sociale samspil (Geretsegger, Holck, Carpente, Elefant, Kim, & Gold, in review). Netop den improvisationsbaserede musikterapi har i et Cochrane Review vist signifikant effekt i forhold til at afhjælpe primære problematikker hos førskolebørn med autisme spektrum forstyrrelse så som social interaktion, kommunikation, initierende adfærd og social-emotionel gensidighed (Geretsegger, Elefant, Mössler, & Gold, 2014). Det første skridt er at fange og fastholde barnets opmærksomhed længe nok til, at der kan opstå et egentlig samspil. Her har musik og måske navnlig musikinstrumenter vist sig at have en umiddelbar appel hos de fleste børn med autisme. Denne appel gør det muligt at fastholde barnets opmærksomhed, hvorefter musikterapeuten forsøger at kanalisere barnets interesse over mod sociale samspil via det musikalske samspil (Holck, 2002; Wigram & Elefant, 2009). Klinisk eksempel. Det er første session, og den 7årige Joel kommer med lette og hurtige skridt ind i terapirummet, kigger sig flygtigt omkring og går så hen til det åbne flygel. Han står på tæer og kigger ned på flygelhammerne, der rammer strengene, og mens han trykker tilfældige bas-tangenter ned i et middelhurtigt tempo. Musikterapeuten (Tony Wigram), som sidder ved det andet klaver, spiller imens nogle enkelttoner i diskanten i et tempo, der matcher Joels. Joel går hen til diskanten på flygelet og begynder at spille dér. Derefter matcher terapeuten Joels toner melodisk, men begynder så i stedet at spille et rytmisk akkompagnement (i Jazzstil) med begge hænder. Joel ser straks over mod musikterapeuten og kigger så ned på sine fingre og begynder at spille enkelttoner over hele flygelet i samme puls som terapeuten. Han bruger begge hænder, indimellem også skiftevis. Igen kigger Joel over mod musikterapeuten og vender så tilbage til tangenterne med fornyet entusiasme (vitalitet). Lidt efter laver musikterapeuten en rytmisk variation, der indikerer overgang (transition, jf. Wigram 2004). Joel kigger igen over mod terapeuten og rækker så armen ud efter en stol, trækker den hen til flygelet og sætter sig. Klar til at spille videre med musikterapeuten, 65 sekunder efter start. (Refereret fra Wigram, 2010, videoeksempel 1.1a; Wigram & Elefant, 2009.) Som det fremgår, er det første, der fanger Joels opmærksomhed, flygelhammernes bevægelser ned på strengene, men han bliver hurtigt i stedet optaget af tonerne og musikken. I eksemplet her går det stærkt (!), og Joel er da også på forhånd beskrevet som lydhør overfor musik, og hans intellektuelle evner er inden for normalområdet. Omvendt viser henvisningen fra børnelægen, at Joel i anden sammenhæng udviser manglende social imitativ leg, ikke deler glæde med andre og ikke bruger non-verbal adfærd inkl. øjenkontakt til at regulere social interaktion (Wigram & Elefant, 2009). I eksemplet ser Joel flere gange hen mod musikterapeuten, imiterer hans toneleje, spillemåder og bliver entusiastisk. Han synes tydeligvis, at musikterapeuten kán noget ved klaveret, som er værd at efterligne. Joels spontane imitation følges senere op af tegn på fælles opmærksomhedsfokus (Wigram & Elefant, 2009), så det musikalske samspil er en nøgle ind til Joels sociale kapacitet. Når man fokuserer på at følge barnets udtryk (lead) for at opnå dets sociale interesse, er det vigtigt at imitere eller matche barnets udspil som meningsfuldt, selvom det som i ovenstående eksempel er en helt igennem mekanisk interesse for flygelhammernes bevægelse. Her er der en vigtig pointe, for det ville næppe fange en flygtig men kvik dreng som Joel s opmærksomhed, hvis terapeuten alene fulgte hans lead. Men ved først at matche hans tempo og derefter lave en musikalsk ramme vha. rytme og akkorder (frameworking, jf. Wigram, 2004) bliver Joels lidt tilfældige toner musikalsk meningsfulde, vel at mærke på en måde, så det stadig kan opfattes som Joels lead. Form og formgivning Joels tempo var hurtigt men accelererede ikke yderligere, formentlig fordi han med det samme blev interesseret i musikken og opfangede musikterapeutens musikalske ramme som anvendelig.

5 39 Omvendt har yngre børn med autisme, eller børn med autisme i svære grader, ofte svært ved at regulere arousalniveauet i nye situationer og bliver eksalterede, omkringfarende eller retter omvendt hele opmærksomheden mod et bestemt punkt, fx egne fingre. Selv hvis barnet forsøger at indgå i samspil, kan det være svært for omgivelserne at opfange forsøget, hvorved barnets isolation forstærkes yderligere. I terapi med disse børn er der derfor brug for at skabe nogle fælles samspils-øer, som barn og terapeut kan mødes på. Som den svenske psykolog og lege-psykoterapeut Britta Blomberg (2013) fremhæver, så sker de første ultrakorte møder med børn med autisme ofte gennem konkrete handlinger, som tidsmæssigt opleves samtidigt, men som ikke kan deles affektivt. Hun giver et fint klinisk eksempel på et sådan møde vha. hænder og rytme. Klinisk eksempel. En autistisk pojke, tre år gammal, slog ständigt sina handflator hårt mot ett underlag (till exempel ett bord, golvet eller något annat hårt som fanns i närheten) när han hamnade i tillstånd av exaltation. Detta skedde ofta när hela hans inre system blev överväldigat. Det första ömsesidiga mötet mellan oss skedde när jag sträckte ut mina händer under hans, när han smällde dem orytmiskt mot bordet. / / En sådan intervention från min sida hade varit helt otänkbar i början av behandlingen och hade sannolikt lett till att han hade stängt av min input. Min avsikt med denna, tämligen enkla handling, var att försöka bistå honom att finna sätt att uttrycka sina reaktioner i en relation här på en mycket konkret och elementär nivå jämfört med andra barn i hans ålder. Mitt syfte var att hjälpa honom att, i hans exalterade tillstånd, ta emot en annan levande mänsklig varelse, någon som delade hans kroppsliga uttryckssätt (en vitalitetsaffekt), istället för det icke-levande bordet. Jag var noga med att inte beledsaga mina handlingar med ord. Det skulle ha varit att sända på flera kanaler samtidigt och omöjligt för honom att ta emot. Några terapitimmar senare började pojken röra sig mot mig. Han sträckte ut sina händer mot mig, tittade mig i ögonen och visade med all önskvärd tydlighet att han sökte sig till ett levande objekt som kunde hjälpa honom att reglera hans exaltation! Det var först då som det blev möjligt för mig att sakta och varligt möta hans utsträckta händer med någon sorts tvåsidighet. Jag började sakta, men tämligen tydligt, att variera rytmen mellan våra händer. Först tittade han på mig, mimiklöst med vidöppna ögon, men rytmen i hans händer följde mina, och hamrandet transformerades till ett embryo av affektiv intoning, där interaktionen mellan hans två egna händer / / och mina började ta form. (Blomberg, 2013, s ) Der er mange lighedstræk mellem dette kliniske eksempel og beskrivelsen af den udviklingsorienterede social-pragmatiske indfaldsvinkel til arbejde med børn med autisme, skildret i starten af artiklen. Blomberg indgår i et samspil med udgangspunkt i drengens udtryk, og hun responderer på hans kommunikative forsøg som værende meningsfulde, selvom de har en ukonventionel form. I den senere session opfanger hun hans initiativ som sådan, hun understreger følelsesudtryk og affektdeling ved at forstærke affektiv gestik, og endelig tilpasser hun sin anvendelse af sprog og sociale input til drengens niveau ved ikke at tale til ham, imens samspillet med hænderne foregår. Ligesom i eksemplet med Joel, følger Blomberg dog ikke alene drengens lead. Hun tilfører samspillet sin andel ved at placere sine hænder under hans og siden ved at formgive og variere den rytmiske interaktion vel at mærke på en måde, så drengen accepterer det og bliver i samspillet. Formgivning kan ikke ses isoleret i forhold til regulering, jf. Blombergs case, men for børn, der ikke anvender almindelige samspilsformer, er det vigtigt, at den voksne opfanger, former og genkender noget, der kan indgå i et fælles samspil (Holck, 2002; 2004). Børn med autisme er særskilt gode til at huske mønstre eller handlesekvenser, så hvis den voksne formår at give barnets amorfe udtryk en form i et samspil med den voksne, vil barnet ofte huske det, og senere kunne tage et initiativ, som begge opfatter som sådan. I min ph.d. fandt jeg en række eksempler på sådan fælles udviklede enkle musikalske former som udgangspunkt for interaktioner mellem barn og musikterapeut, kaldet interaktions-temaer (Holck, 2002). De er udviklet med udgangspunkt i barnets mere eller mindre amorfe udtryk, men har gradvist fået en form, begge kan

6 40 genkende og vende spontant tilbage til. De rummer derved en fælles interaktions-historie, der er så vigtig at opbygge med børn med autisme, fordi det gør det muligt for begge parter at opbygge forventninger til samspillet, til at opdage variationer som sådan, og derfra til at lege med musikalske forventninger, fx i form af overraskelser (se nedenfor). Generelt har børn med autisme en tendens til at blive fastlåst i rigide gentagelser uden at tåle variationer. Det er dog musikterapeuters erfaring, at musik, som fx den lille rytmiske interaktion Blomberg beskriver ovenfor, kan varieres på en så subtil måde, at barnet stadig genkender det som sit eget udtryk. Musik selv i sin mest enkle form egner sig til at være forudsigelig på en meningsfuld måde, idet musik kan indeholde mange gentagelser, samtidig med at der altid opstår små variationer i melodi, harmoni, rytme, frasering og dynamik, der forhindrer rigid gentagelse (Wigram, 2004; Wigram & Elefant, 2009). Så når et fælles interaktions-tema er opbygget, kan barnets kapacitet for variation udvides gennem tema-med-variation via den musikalske rondoform: A (det velkendte motiv) B (en variation) A (tilbage til det kendte) C (noget nyt) A etc. Ganske som Karsten i det indledende kliniske eksempel, som efter afstikkere spontant vender tilbage til det lille rytmiske motiv, hvorefter de kan fortsætte sammen. Timing og forventninger i tid Musik er en tidskunst; musik udfolder sig i tid og former tid i små forløb. Syng første linje af en børnesang og læg mærke tid, hvordan en sådan enkel linje former et forløb på 3-4 sekunder efterfulgt af en fornemmet mikro-pause inden næste verselinje. Denne fornemmelse kommer tidligt. Allerede 4 måneder gamle spædbørn reagerer, hvis man tilføjer en mikropause midt i en (ukendt) verselinje, mens de ikke reagerer, hvis den naturlige mikropause efter en verselinje forlænges lidt. I øvrigt samme reaktionsmønster, man finder hos voksne uanset musikalsk skoling (Trehub, Trainor & Unyk, 1993). Som eksemplet med Joel viste, var han meget musikalsk sensitiv og reagerede spontant, da musikterapeuten antydede en musikalsk overgang. Men for børn, der ikke har denne indbyggede fornemmelse, kan musikkens puls eller rækkefølgen af musikalske handlinger give barnet en forudsigelighed, der kan bruges som et tidsmæssigt musikalsk stillads i forhold til at få et samspil til at fungere; tre slag efterfulgt af en pause, så er det min tur, tre slag efterfulgt af en pause, så er det din tur. Springer barnet en gang over, fortsætter musikken, så det er muligt at hoppe på igen, uden at samspils-flowet bliver afbrudt. Tidsmæssig forudsigelighed har ikke alene betydning for barnet, men nok så meget for den voksne. En legende kvalitet indebærer at tiden flyder. Derfor går det hårdt ud over samspilskvaliteten, hvis den voksne ikke umiddelbart kan opfange barnets udtryk, som fx et flygtigt smil, men først skal granske barnets ansigt. Her kan der nemt opstå en negativ spiral, hvor det ikke alene er barnet, der giver få og flygtige emotionelle reaktioner, men også den voksne der reagerer emotionelt fladt eller tøvende. Derfor er fælles interaktions-temaer vigtige, fordi de rummer en musikalsk puls eller en musikalsk handlingssekvens, der bærer samspillet fremad uden tøven. Klinisk eksempel (fortsættelse af det indledende eksempel). Karsten spiller det lille rytmiske motiv sammen med musikterapeuten, men indimellem stopper han op og fører fingerspidserne ned mod trommeskindet, formentligt for at mærke skindets vibrationer. Musikterapeuten stopper ligeledes op og imiterer Karstens bevægelser og afstemmer sig også hans ansigtsudtryk, som når han fx ser skråt opad med løftede øjenbryn, samtidig med at han spiller sagte med fingerspidserne. Mikroanalyse af samspillet viser, at musikterapeuten afstemmer ham næsten synkront med kun 3/25 sekunds forsinkelse hun kender og læser ham godt! Samtidig viser mikroanalysen, at Karsten et par gange viser tegn på at forvente terapeutens imitation af hans fingerbevægelser mod trommeskindet. Således kigger han flygtigt over på hendes hænder, lige inden han stopper op for at røre ved skindet med fingerspidserne, og idet han kan se, at hun begynder at løfte hånden for at imitere hans bevægelse, smiler han flygtigt og ser væk. (Refereret fra Holck, 2002 & 2004) Når der er skabt en fælles musikalsk form i samspillet, er der samtidig fælles forventninger til, hvad

7 41 der skal spilles (form) og hvornår (timing). Derved kan den voksne reagere timet, og der er chance for at samspillet får en mere legende karakter, så barnet kan nærme sig den nærmeste udviklingszone, jf. Vygotsky s (1978) beskrivelse af, hvad barnet kan sammen med en empatisk voksen, men endnu ikke uden. Ifølge Daniel Stern (2000) er leg og snyd med tid den tidligste form for humor, et spædbarn opfanger. Moren begynder fx at sænke tempoet i legen, hvorefter hun pludselig speeder tempoet op og begge bryder ud i grin. Tilsvarende kan snyd med form og timing få smil eller latter frem hos børn med autisme, selv om der sjældent foregår en synlig deling (øjenkontakt og smilespiral). Med et fælles interaktions-tema kan musikterapeuten fx lave et pludseligt break, spille forkert med vilje eller overdrive spille-gestikken alt sammen humoristisk leg, der foregår i almindelige samspil, men som med mangelfuld intersubjektiv udvikling kræver en fælles opbygget interaktionshistorie for at kunne udfolde sig (Holck, 2002, 2004; Wigram, 2004). Dynamiske vitalitetsformer Hermed nærmer vi os de vitalitetsformer mellem mennesker, som Stern (2010) beskrev i sin sidste bog af samme navn. Vitalitetsformer formidler emotionelle kvaliteter, fx vil hastigheden et smil breder sig i et ansigt fortæller, hvor overrasketglad vedkommende er for at se den anden. I et udviklingsperspektiv er delte vitalitetsformer derfor en vigtig forløber for egentlig forståelse af og navngivning af følelsestilstande. Stern inspirerede og hentede inspiration fra kunstformer, der foregår i tid, dvs. musik, dans og drama, og tilsvarende terapiformer som fx improvisatorisk musikterapi jf. Wigram (2004). I musik tales der om tre hovedgrupper af dynamiske vitalitetsformer; de dynamiske (vedr. styrkegrad og nuancering), tempobetegnelserne og endelig karakterbetegnelserne (måden musikken spilles på) (Bonde, 2011). De dynamiske vitalitetsformer er med til at give musikken liv, herunder til at understrege emotionelle udtryk. Prøv at slå otte slag i bordet med samme styrke og afstand mellem slagene, og sammenlig karakteren med gradvist at slå kraftigere (crescendo) eller hurtigere (accelerando). De dynamiske vitalitetsformer giver udtrykket en retning eller vitalitet i dette tilfælde skal vi hen til det ottende slag; BUM! I udgangspunktet fanger børn med autisme ikke noget meningsfuldt i at dele vitalitetsformer, da netop manglende intersubjektiv deling er en kerneproblematik. Men via fælles opbyggede interaktions-temaer, kan man iagttage en begyndende udforskning og leg med dynamiske vitalitetsformer i musikken. Fx kan et barn pludselig blive fanget af en enkelt vitalitetsform i samspillet med terapeuten, som i nedenstående eksempel, hvor Karsten for første gang spiller og gentager et lille dynamisk forløb sammen med musikterapeuten. Klinisk eksempel. Karsten går spontant hen til klaveret og begynder at spille det lille rytmiske 5-toners motiv dér, i stedet for på bordtrommen som han plejer. Terapeuten følger overrasket efter og spiller synkront med ham i det dybe register. Efter en stund opstår der en dynamisk variation, hvor de unisont spiller motivet med stadig mere kraft (crescendo) hen mod den sidste tone i motivet. Igen og igen. Som alle andre børn har Karsten svært ved at adskille dét at spille stadig kraftigere (crescendo) fra at spille stadig hurtigere (accelerando), men selvom han kommer til sidste tone i motivet lidt før terapeuten, starter han hver gang på næste motiv samtidig med terapeuten. Motiverne skaber små tidsenheder, og det tydelige crescendo hen mod sidste tone understreger yderligere retningen. Efter godt et minut smiler Karsten svagt, sender terapeuten et flygtigt blik og afbryder så samspillet. (Refereret fra Holck, 2002 & 2004.) Her har Karstens rytmiske motiv fået en dynamisk formgivning, der giver en fornemmelse af retning. De spiller en gentagen vitalitetsform unisont (auditiv fælles opmærksomhedsfokus), og smilet og det flygtige blik hen mod terapeuten antyder en bekræftelse af noget delt. Specifikt i forhold til børn med autisme er overgangen til fælles musikalske dynamiske vitalitetsformer interessant, fordi den som i ovenstående eksempel indikerer tidlige tegn på fælles opmærksomhedsfokus (den nærmeste udviklingszone). Eller som Stern pointerer: I terapeutiske sammenhænge spiller vitalitetsformerne en afgørende rolle i udvidelsen og

8 42 tilpasningen af det intersubjektive felt mellem patient og terapeut (Stern, 2010, s. 155). Afsluttende sammenfatning Denne artikel beskriver de tidligste trin i forhold til at invitere yngre børn med autisme eller børn med svære autismegrader ind i et fælles samspil. De fleste kliniske eksempler er fra musikterapien, men som eksemplet fra legeterapi viser, kan enkle musikalske former anvendes af alle, blot man er opmærksom på formgivning med udgangspunkt i barnets amorfe udtryk, så der kan dannes et interaktions-tema, det er muligt at vende tilbage til. Herefter kan der leges med musikalsk formgivning, timing og dynamiske vitalitetsformer i dét omfang og tempo, barnets udviklingsniveau tillader. I den danske psykolog Susan Harts (2015) seneste antologi om neuroaffektiv udvikling i børnegrupper, pointerer hun, at man i terapi med børn langt oftere skal arbejde på de tidligere og ordløse niveauer, end det typisk er tilfældet, for at imødekomme det neuro-affektive niveau, barnet reelt befinder sig på. I forhold til at opnå samspil med yngre børn med autisme eller børn med svære grader af autisme giver det særskilt mening at fokusere på arousal- og opmærksomhedsregulering i første omgang, og derefter at undersøge hvor langt man kan nå med at udvikle sociale samspil med følelsesmæssige kvaliteter. Her er sammenkoblingen af de udviklingsorienterede social-pragmatiske principper (Ingersoll et al., 2005) og en musikalsk forstærkning af kommunikativ musikalitet en genvej til at gøre samspillet legende. Først fordi musik og musikinstrumenter kan fange barnets opmærksomhed, siden fordi puls og rytme kan understøtte mulighed for synkronisitet og dermed fælles samspil. Derefter kan der opstå leg med musikalsk vitalitetsdynamik uden at det kræver af barnet, at det er i stand til at opfange vitalitetsformer i et andet menneskes ansigts- eller kropsudtryk. Det er klart, at børn og unge med autisme i den mere velfungerende ende af spektret, også skal imødekommes på højere udviklingstrin. I musikterapeutisk praksis vil det betyde, at man både arbejder med rytmisk synkronisering, dynamiske vitalitetsudtryk og identitet. Med sproglige børn og unge med autisme kan dette gøres vha. musikalske fortællinger, sangskrivning ud fra egne tekster, musikalske rollespil eller spilleoplæg med fokus på identitet og følelser (se oversigt Holck, 2011). Men i forhold til yngre børn eller børn med svære grader af autismeforstyrrelse er der først og fremmest fokus på at etablere legende samspilsformer på de tidlige udviklingstrin. Her er der et voksende antal musikterapeuter, der inddrager barnets forældre eller daglige omsorgspersoner i musikterapien for at sikre, at samspilsformerne bliver videreført i barnets hverdag (Jacobsen 2013, 2015). Lad mig slutte af med følgende eksempel fra Karstens terapiforløb. Klinisk eksempel. Karstens mor havde ikke mulighed for at deltage i musikterapien, men da hun så et videoklip med det lille rytmiske motiv på bordtrommen, prøvede hun efterfølgende at banke motivet hjemme på køkkenbordet. Straks lyste Karsten op og bankede ivrigt med, og de to fik en ny måde at være meningsfuldt sammen på. Når Karsten senere udviklede nye variationer af motivet sammen med musikterapeuten, blev moren eller andre voksne omkring Karsten instrueret, så de efterfølgende kunne gentage variationerne sammen med Karsten. Derved blev det lille rytmiske motiv og dets varianter en sikker vej til en rytmisk og meningsfuld leg med Karsten, hvilket i løbet af et år udviklede hans evner til samspil med tur-tagning uden for musikterapien. (Refereret fra Holck, 2002). Referenceliste American Psychiatric Association (2013). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) (5th edition). Arlington, VA: American Psychiatric Association. Blomberg, B. (2013). Kretslopp för ömsesidig interaktion en modell som beskriver utbytet av känslor och tankar. Mellanrummet 29, Bonde, L.O. (2011, 2. udg). Musik og menneske. Introduktion til musikpsykologi. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Bruscia, K. (2014, 3rd ed). Defining Music Therapy. Gilsum: Barcelona Publishers Casenhiser, D.M., Shanker, S.G., & Stieben J.

9 43 (2013). Learning through interaction in children with autism: Preliminary data from a social communication-based intervention. Autism, 17, doi: / Geretsegger, M., Elefant, C., Mössler, K., & Gold, C. (2014). Music therapy for people with autism spectrum disorder. The Cochrane Database of Systematic Reviews, (6). doi: / CD pub3 Geretsegger, M., Holck, U., Carpente, J., Elefant, C., Kim, J., & Gold, C. (2015, in review). Common characteristics of improvisational in music therapy for children with autism spectrum disorder: Developing treatment guidelines. Hart, S. (2015). Empati og medfølelse er også kompetencer, der skal læres. I S. Hart (Red.), Inklusion, leg og empati. Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper. (Kapitel 2). København: Hans Reitzels Forlag. Holck, U. (2002). Kommunikalsk samspil i musikterapi. Kvalitative videoanalyser af musikalske og gestiske interaktioner med børn med betydelige funktionsnedsættelser, herunder børn med autisme. Ph.d. afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Holck, U. (2004). Interaction Themes in Music Therapy Definition and Delimitation. Nordic Journal of Music Therapy 13(1), Holck, U. (2011). Forskning i musikterapi børn med en autisme spektrum forstyrrelse. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 8(2), Holck, U. (2014). Kommunikativ musikalitet et grundlag for musikterapeutisk praksis. I L.O. Bonde (red.), Musikterapi - teori, uddannelse, praksis, forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. (Kapitel 2.3.4). Århus: Klim. Holck, U. & Jacobsen, S.L. (2015). Inklusion, børnegrupper, musikterapi: Musik og kommunikativ musikalitet. I S. Hart (Red.), Inklusion, leg og empati. Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper. (Kapitel 6). København: Hans Reitzels Forlag. Ingersoll, B., Dvortcsak, A., Whalen, C., & Sikora, D. (2005). The effects of a developmental, social-pragmatic language intervention on rate of expressive language production in young children with autistic spectrum disorders. Focus on Autism and Other Developmental Disabilities, 20, doi: / Jacobsen, S.L. (2013). Forskning i musikterapi familier med børn med særlige behov og udsatte familier. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 10(1), Jacobsen, S.L. (2015). Musikken i familiesamspil musikterapi, nonverbal kommunikation og improvisation. Mellanrummet 32, Klinger, L.G. & Dawson, G. (1992). Facilitating early social and communicative development in children with autism. In S.F. Warren & J. Reichle (Eds.), Causes and Effect in Communication and Language Interventions. (pp ). Baltimore: Paul H. Brookes Publishing. Landa, R. (2007). Early Communication Development and Intervention for Children with Autism. Mental Retardation and Developmental Disabilities, Research Reviews 13, Leekam, S.R., López, B., & Moore, C. (2000). Attention and joint attention in preschool children with autism. Developmental Psychology, 36, doi: / Malloch, S. (1999). Mothers and infants and communicative musicality. Musicae Scientiae, Special issue , Malloch, S. & Trevarthen, C. (Eds) (2009). Communicative Musicality. Exploring the basis of human companionship. Oxford: Oxford University Press. Mundy, P. & Sigman, M. (2006). Joint attention, social competence and developmental psychopathology. In: D. Cicchetti and D. Cohen (Eds.), Developmental Psychopathology, Second Edition, Volume One: Theory and Methods. (pp ). Hoboken, N.J.: Wiley. Prizant, B.M., & Wetherby, A.M. (1998). Understanding the continuum of discrete-trial traditional behavioral to social-pragmatic developmental approaches to communication enhancement for young children with autism/ PDD. Seminars in Speech and Language, 19, Schuler, A., Prizant, B.M. & Wetherby, A.M. (1997). Enhancing language and communication development. Prelinguistic approaches. In: D. J. Cohen & F. R. Volkmar (Eds.), Handbook of Autism and Pervasive Development Disorders. New York: John Wiley and Sons. Stensæth, K. (2014). Leg og musikterapi. I L.O. Bonde (red.), Musikterapi - teori, uddannelse, praksis, forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. (Kapitel 2.3.5). Århus: Klim. Stensæth, K. & Trondalen, G. (2012). Dialogue

10 44 on Intersubjectivity: An Interview with Stein Bråten and Colwyn Trevarthen. Voices: A world Forum for Music Therapy, 12(3), e-journal: https://voices.no/index.php/voices/article/ view/682 Stern, D.N. (2000, 2nd edt.). The Interpersonal World of the Infant. New York: Basic Books. Stern, D.N. (2010). Vitalitetsformer. Dynamiske oplevelser i psykologi, kunst, psykoterapi og udvikling. København: Hans Reitzels Forlag. Trehub, S.E., Trainor, L.J., & Unyk, A.M. (1993). Music and speech processing in the first year of life. Advances in Child Development and Behavior, 24, Vygotsky, L.S. (1978). Mind in Society: The Development of higher Psychological Processes. Cambridge: Harvard University Press. Wigram, T. (2004). Improvisation. Methods and Techniques for Music Therapy Clinicians, Educators and Students. London: Jessica Kingsley Publishers. Wigram, T. (2010). Serie 1, case 1.1: Joel 7 år, videoklip 1.1a. I H.M. Ridder, N. Hannibal, T. Wigram, U. Holck & L.O. Bonde (red.), Musikterapi formidlings-dvd om musikterapi. Aalborg: Institut for kommunikation, Aalborg Universitet. Wigram, T. & Elefant, C. (2009). Therapeutic dialogues in music: nurturing musicality of communication in children with autism spectrum disorder and Rett syndrome. In S. Malloch & C. Trevarthen (Eds.), Communicative Musicality, exploring the basis of human companionship. (pp ). Oxford: Oxford University Press. World Health Association (1993). The ICD-10 Classification of Mental and Behaviour Disorders: Diagnostic Criteria for Research. Geneva: World Health Organisation. Søgeord: Autisme spektrum forstyrrelse, børn, fælles opmærksomhedsfokus, udviklingsorienterede social-pragmatiske interventioner, leg, musikterapi, kommunikativ musikalitet, musikalsk form, timing & dynamiske vitalitetsformer. Keywords: Autism Spectrum Disorder, children, joint attention, Developmental Social-Pragmatic interventions, play, music therapy, Communicative Musicality, musical form, timing & dynamic vitality forms. Abstrakt Ifølge de Udviklingsorienterede Social-Pragmatiske Interventionsformer til børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse er en legende indfaldsvinkel, hvor man følger barnets lead, den mest effektive til at engagere yngre børn med autisme eller børn med svær autisme i et gensidigt samspil. Artiklen beskriver, hvordan man kan udvikle et sådant gensidigt, legende samspil ved hjælp af en musikalsk indfaldsvinkel, der kan forstås som en forstærkning af den Kommunikative Musikalitet. Der er fokus på formgivning, timing og skabelse af dynamiske vitalitetsformer, hvilket illustreres med kliniske eksempler fra musikterapi og legeterapi. Vendepunktet er udvikling af delte interaktionstemaer, da de indeholder en fælles interaktionshistorie, både barn og terapeut kan referere til, hvilket kan fremme sociale evner så som tidlige trin i fælles opmærksomhedsfokus. Abstract According to the Developmental Social-Pragmatic Interventions for children with Autism Spectrum Disorder a child lead and playful approach is most efficient to get younger children with autism or children with severe autism engaged in a mutual interplay. The article describes how to develop such mutual, playful interplay through a musical approach, understood as a reinforcement of the Communicative Musicality. The focus points are form-giving, timing and creating dynamic vitality forms, illustrated through clinical examples from music therapy and play therapy. The turning point is the development of shared themes of interaction, containing a common interaction history both child and therapist can relate to, in order to promote social skills as early steps of joint attention. Ulla Holck, ph.d., er lektor i musikterapi ved Aalborg Universitet og leder af Center for Dokumentation og Forskning i Musikterapi (www.cedomus. aau.dk). Er endvidere uddannet Bio-Ekstistentiel Psykoterapeut og siden klinisk supervisor. Har siden 2004 været i redaktionen for Tidsskriftet Dansk Musikterapi. Forskningsfeltet er kommunikativ musikalitet samt musikterapi med mennesker med neurologiske udviklingsforstyrrelser.

Peer Reviewed artikel Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse

Peer Reviewed artikel Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse Peer Reviewed artikel Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse Ulla Holck ph.d., lektor ved Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet. Kontakt: holck@hum.aau.dk Der er forskningsmæssig

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Musikken i familiesamspil. Musikterapi: nonverbal kommunikation og improvisation

Musikken i familiesamspil. Musikterapi: nonverbal kommunikation og improvisation MELLANRUMMET NORDISK TIDSKRIFT FÖR BARN- OCH UNGDOMSPSYKOTERAPI NORDIC JOURNAL OF CHILD AND ADOLESCENT PSYCHOTHERAPY 45 Stine Lindahl Jacobsen Aalborg Musikken i familiesamspil. Musikterapi: nonverbal

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Supervision af novicemusikterapeuter i arbejde med børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser

Supervision af novicemusikterapeuter i arbejde med børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser Supervision af novicemusikterapeuter i arbejde med børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser Ulla Holck Indledning Denne artikel handler om supervision af novicemusikterapeuter, dvs. studerende

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Tur-samspil i musikterapi med brn med svre kommunikationsvanskeligheder

Tur-samspil i musikterapi med brn med svre kommunikationsvanskeligheder Tur-samspil i musikterapi med brn med svre kommunikationsvanskeligheder Ulla Holck M.A. (1988), Ph.d. (2002) i musikterapi. Lektor og studieleder ved musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet. Knyttet

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner

Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Musikterapeutisk udredning af følelsesfunktioner Temadag d. 22. april 2015 cand. mag. i musikterapi og psykologi Emotion c Motorik Kognition Susan Hart Selvagens Min indflydelse på at det går, som det

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber

Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Sproglege Pragmatisk sprogtræning med fokus på børnefællesskaber Ulla Runge Bertelsen Charlotte Gørtz Andersen Lundagerskolen Perspektiver på pragmatik Et sprogvidenskabeligt perspektiv: Sproget inddeles

Læs mere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06

Læs mere

Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud.

Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System. Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Kommunikation hos børn med CP Viking Speech Scale og Communication Function Classification System Gija Rackauskaite Neuropædiater, ph.d. stud. Klassifikation af kommunikation Klassifikation Communication

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012

Sprog og Børn. (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Sprog og Børn (inklusive drenge) Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet, 2012 Tre fundamentale forudsætninger for et godt liv oplevelser af egen kompetence (jeg kan som

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier

1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier 1-årig efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier - med mulighed for certificering Den 1-årige efteruddannelse i NeuroAffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier er

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Aspergers Syndrom og høj begavelse

Aspergers Syndrom og høj begavelse Resumé Aspergers Syndrom, eller højtfungerende autisme, hører til spektret af autistiske forstyrrelser. Børn med Aspergers Syndrom kan være højt begavede og anses derfor som dobbelt exceptionelle eller

Læs mere

\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger"

\Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger \Hvis jeg kunne, ville jeg give dig vinger" { reeksioner over et tvrfagligt samarbejde omkring et barn, der skal d. Ingrid Irgens-Møller Cand. Phil. i musikterapi, ansat som musikterapeut i Region Midt

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009

Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009 LIDT OM EMPATI OG EMPATITRÆNING Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009 v. cand. psyk. Lisbeth Sommerbeck Carl Rogers definition af empati Den empatiske tilstand, eller

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende

Positiv Psykologi. - om flow, læring og læringsmiljøer. - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Positiv Psykologi - om flow, læring og læringsmiljøer - eller: passivitet er selvfølgelig dræbende Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 To universelle processer

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013

Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet. Ph.d. Workshop AM2013 Arbejdsglæde Perspektiver på ledelse og positive faktorer i arbejdet Ph.d. Workshop AM2013 Danske og svenske tandlægers emotionelle arbejde og arbejdsglæde Baggrund: Tandplejer siden siden 1996 Master

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009 Kandidatgrad I psykologi

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Musikalsk improvisation er et formidabelt redskab til at undersøge, bearbejde og udvikle den basale relationelle kapacitet.

Musikalsk improvisation er et formidabelt redskab til at undersøge, bearbejde og udvikle den basale relationelle kapacitet. Musikalsk improvisation er et formidabelt redskab til at undersøge, bearbejde og udvikle den basale relationelle kapacitet. Men musikalsk struktur kan ikke give information om den terapeutiske proces,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

musikterapi Kombinationen af havde god effekt til barn med udviklingsforstyrrelse

musikterapi Kombinationen af havde god effekt til barn med udviklingsforstyrrelse side 18 fysioterapeuten nr. 13 / september 2011 børn Kombinationen af musikterapi ogcastillo Moral havde god effekt til barn med udviklingsforstyrrelse AF: TINA RUDEBECK HOLM OG HANNE HALSKOV INSTITUT

Læs mere

Vane 1: Kend dig selv

Vane 1: Kend dig selv 1 Vane 1: Kend dig selv 2 Selvindsigt er nøglen til kommunikativ kompetence 4 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg

Læs mere

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år

Den intellektuelle udvikling Den sproglige intelligens Sprog klog. 0-3 år 3-6 år Børnehuset Tusenfryd, tjekliste til kompetenceplan/profilark Den intellektuelle sproglige Sprog klog 0-3 år 3-6 år Kan pludre, efterabe lyde Kan sige enkelte ord Kan svare på spørgsmål Kan pege på/vende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.

Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose

Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose Terapeutisk approach til unge med dobbeltdiagnose 1 John Schmidt, psykiater Marie Madsen, sygeplejerske og cand. pæd. pæd. psyk. Louise Duus, kunst og musikterapeut Nathalie Larsen, pædagog. 2 Diagnosegrupper

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere