Musikalsk leg med formgivning, timing og vitalitetsformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Musikalsk leg med formgivning, timing og vitalitetsformer"

Transkript

1 MELLANRUMMET NORDISK TIDSKRIFT FÖR BARN- OCH UNGDOMSPSYKOTERAPI NORDIC JOURNAL OF CHILD AND ADOLESCENT PSYCHOTHERAPY 35 Ulla Holck Aalborg Musikalsk leg med formgivning, timing og vitalitetsformer opbygning af fælles samspil med børn med autisme ved hjælp af musikterapeutiske teknikker Yngre børn med autisme og børn & unge med svære grader af autisme forstyrrelse kan styrke deres social-kommunikative evner ved at indgå i nonverbale, legende samspil. Artiklen beskriver, hvordan man kan opbygge sådanne legende samspil ved at tage udgangspunkt i barnets ofte amorfe udtryk og med en musikalsk indfaldsvinkel til formgivning, timing og dynamiske vitalitetsformer skabe samspil, der fremmer barnets sociale evner som fx fælles opmærksomhed. Teksten illustreres af kliniske eksempler fra musikterapi og et enkelt fra legeterapi. Klinisk eksempel. 9årige Karsten er på vej til den ugentlige musikterapi. Han har ikke noget ekspressivt sprog, men man kan høre hans karakteristiske stemmelyde ude på de rungende skolegange, inden han kommer ind i musikterapirummet. Uden opfordring går han direkte hen til den store bordtromme, sætter sig ved den og banker løs med begge hænder i en ujævn, kaotisk hamren. Musikterapeuten sætter sig ligeledes ved trommen. Da hun løfter hånden og langsomt tæller eeen-tooo-treee, stopper Karsten op, kigger flygtigt på hende, hvorefter de synkront begynder at spille et lille rytmisk

2 36 motiv ( ). I de næste fem minutter bevæger de sig til og fra det lille motiv med små afstikkere i form af variationer eller afbræk. Med det lille motiv har de en musikalsk form sammen, som de kender og kan vende tilbage til. Hver gang Karsten laver et lille afbræk, vender han spontant tilbage til motivet, fulgt af musikterapeuten. Motivet har udviklet sig gradvist, og der er knyttet en implicit interaktionshistorie til samspillet omkring motivet i form af forventninger til, hvad den anden gør. Både konkret, som når du tæller, spiller vi dette motiv sammen, og mere implicit, som når Karsten reagerer med øget vitalitet og hurtigere slag på trommen, da musikterapeuten begynder at nynne rytmen. Genkendelige samspilsformer er grundlæggende for enhver (relationel) udvikling, men er her opstået uden krav til intersubjektive evner hos barnet. (Refereret fra Holck 2002 & 2004). Autisme Spektrum Forstyrrelse er en neurologisk betinget udviklingsforstyrrelse, hvis kernesymptomer er grundlæggende vanskeligheder i forhold til socialt samspil og kommunikation (American Psychiatric Association 2013; World Health Organization 1993). Der er tale om et spektrum af vanskeligheder og sværhedsgrader snarere end om en enkelt tilstand, og i tillæg optræder der ofte intellektuel svækkelse og/eller fysiske og adfærdsmæssige afvigelser. Karsten fra det kliniske eksempel ovenfor har en autismeforstyrrelse i den svære ende af spektret, han er ikke intellektuelt aldersvarende og har intet verbalsprog men mestrer 4 tegn-til-tale, som han dog sjældent bruger spontant. Et grundlæggende træk ved autismeforstyrrelserne er den mangelfulde intersubjektive udvikling, der bl.a. viser sig som forsinket eller svagt udviklet evne til dele oplevelser gennem fælles opmærksomhedsfokus (Leekam, López & Moore, 2000; Mundy & Sigman 2006). Fælles opmærksomhedsfokus kan iagttages ved at barnet fx ser frem og tilbage mellem omsorgspersonen og et objekt (normalt fra 6-9 måneders alderen), bruger lyde eller peger (fra 9 måneders alderen) og ikke mindst smiler tilbage til omsorgspersonen, når barnet mærker glæden ved at det lykkes at dele oplevelsen. Man har fundet, at børn med autisme, der begynder at imitere spontant, har en større chance for at udvikle fælles opmærksomhedsfokus og videre, at udvikling af fælles opmærksomhed er stærkt indikerende for, om barnet senere udvikler sprog (Landa 2007; Mundy & Sigman, 2006; Schuler, Prizant & Wetherby, 1997). Endvidere synes glæde ved at deltage i samspil at være en vigtig indikator for sprogudvikling (Casenhiser, Shanker & Stieben, 2013). Det er klart, at et barn, der (allerede) finder glæde ved at interagere med andre, ikke er mere isoleret, end at det det kan drage fordel af at være i sociale samspil, intersubjektivt såvel som sprogligt. Men uanset autismens sværhedsgrad er det vigtigt at huske, at glæde er en lige så vigtig drivkraft hos børn med autisme, som hos alle andre! Så hvis barnet viser øget vitalitet i et samspil, er det en indikator for at barnet finder samspillet meningsfuldt og derfor potentielt forbliver i det. Derfra kan det evt. få lyst til at dele noget med den anden eller se pointen i at opfange den andens hensigt, hvis det gør samspillet sjovere eller mere interessant (Holck, 2002). Dette henviser til en indfaldsvinkel til at hjælpe yngre børn med autisme eller børn og unge med svære grader af autisme, hvor man fokuserer på hensigten med barnets kommunikative forsøg, uanset om de har en ukonventionel udtryksform, og hvor målet er at det skal være meningsfuldt for barnet at deltage. Denne indfaldsvinkel indgår i gruppen af relationsbaserede interventioner kaldet de udviklingsorienterede social-pragmatiske interventionsformer (Developmental Social-Pragmatic Interventions) (fx Casenhiser et al., 2013; Ingersoll, Dvortcsak, Whalen, & Sikora, 2005; Landa, 2007; Prizant & Wetherby, 1998). Ingersoll et al. (2005) opridser følgende fem karakteristika ved de udviklingsorienterede socialpragmatiske interventionsformer. (1) Den voksne forsøger at følge barnets lead, interesse eller opmærksomhed og deltager engageret i samspil, initieret af barnet. (2) Den voksne opfordrer barnet til at tage initiativ, men kan også fremme initiativer gennem playful obstruction, hvor man på en legende måde fx forstyrrer barnets velkendte rutiner. (3) Den voksne responderer på alle barnets kommunikative forsøg, som var de intentionelle fra barnets side, dvs. også de ukonventionelle som fx ekkolali eller håndledning, og de præ-intentionelle

3 37 som øjenkontakt, ansigtsudtryk eller kropsholdning. (4) Den voksne understreger følelsesudtryk og affektdeling ved at forstærke affektiv gestik og ansigtsudtryk, og endelig (5) tilpasser den voksne anvendelse af sprog og sociale input til barnets udviklingsstadie og opmærksomhedsfokus (Ingersoll et al., 2005). Målet er at få skabt legende samspilsformer, da de ikke alene er mest effektive i forhold til at invitere barnet ind i et fælles samspil men også sjovest for alle parter! (Klinger & Dawson, 1992; Schuler et al., 1997). Spørgsmålet er så, hvordan man etableret et legende samspil, som begge parter synes er sjovt at fastholde og udvikle? I det følgende giver jeg nogle bud ud fra en musikterapeutisk vinkel i forhold til den yngste eller svageste gruppe børn med autisme. Men først kort nogle implicitte træk ved velfungerende og legende samspil. Kommunikativ musikalitet Samspil, der har en legende karakter, har nogle musikalske træk, som analyser af tidlige forældrebarn samspil har tydeliggjort og vist betydningen af. Selv helt tidlige samspil mellem forældre og spædbørn er præget af puls, rytme, timing (fornemmelse for en lyds tidsmæssige placering), klang, melodiske bevægelser og afstemning (Malloch & Trevarthen, 2009; Stern, 2000). Musikalsk skal i denne sammenhæng ikke forstås som en særlig evne til at spille musik, men som en grundlæggende og medfødt kommunikativ musikalitet, der gør spædbarnet i stand til at indgå i tidlige samspil (Malloch, 1999). I dét, der må opfattes som deres hovedværk, viser Steven Malloch og Colwyn Trevarthen (2009), hvordan den kommunikative musikalitet er knyttet til menneskets udviklingshistorie og udgør det bio-psykologiske grundlag for al menneskelig kommunikation og tidlig tilknytning. Selvom den kommunikative musikalitet har sit udspring i tidlige ordløse samspil, er den grundlæggende for alt menneskeligt samspil, uanset alder og verbalsprog (se Holck, 2014 for gennemgang). I senere samspil, som fx leg, samtaler eller møder, ses den kommunikative musikalitet tydeligst i dét, der udtrykkes udenom ordene; om der er en fælles fornemmet puls i forhold til hvis tur, det er til at sige eller gøre noget, om tempoet er roligt eller stakåndet, om klangen eller intensiteten i stemmerne matcher hinanden etc. (Holck & Jacobsen, 2015). De færreste opdager disse dynamiske træk undervejs, men det er sikre tegn på, at den kommunikative musikalitet svinger, når samspillet er præget af følelsesmæssigt nærvær, spontanitet eller kreativitet. Altså dét, man forstår som legende kvaliteter, uanset om der foregår en eksplicit leg. Som Trevarthen formulerer det: There is a musicality in everything we do well (Stensæth & Trondalen, 2012). Omvendt konkluderer Malloch efter utallige analyser af samspil: When our ability to share emotions is impaired, it appears that the elements of communicative musicality change in ways that make them less musical (Malloch, 1999, s. 48). Samspil med et yngre barn med autisme eller med en svær grad af autismeforstyrrelse er selvsagt kraftigt udfordret, fordi barnet ofte har grundlæggende problemer med arousalregulering og derfor med at fastholde opmærksomheden (Hart, 2015). Det vil typisk have svært ved at indgå timet i fælles samspil, og endelig kan det være vanskeligt for forældre og andre voksne at opfatte og afstemme sig barnets udtryk. Noget tyder dog på, at man ved at forstærke de musikalske træk ved nonverbale samspil kan fremme sociale samspil hos børn med neurologiske udviklingsforstyrrelser (Holck, 2011, 2014). Dette kan gøre i stor-scala med en uddannet musikterapeuts musikalsk-tekniske repertoire, eller det kan gøres i mindre scala med den kommunikative musikalitet, som forældre eller voksne, der arbejder med nonverbale klientgrupper, mere eller mindre eksplicit benytter sig af (jf. klinisk eksempel fra legeterapi nedenfor). Musikterapi og leg I musikterapi arbejdes der med fire grundlæggende metoder; musiklytning, sangskrivning, performance og improvisation (Bruscia, 2014). Det er improvisationsmetoden, de fleste musikterapeuter benytter i forhold til at skabe et fælles samspil med børn med autisme. Der er tale om en improvisationsform, der i modsætning til jazzimprovisationer, også kan være en fri leg med lyde uden de almindelige musikalske regler vedrørende puls, toneart etc. (Stensæth, 2014). Den engelske musikterapeut og forsker Tony Wigram har samlet en lang række grundlæggende teknikker anvendt i improvisationsbaseret musikterapi, som imitation, match-

4 38 ing, og turtagning for nu at nævne nogle, de fleste kender fra anden sammenhæng (Wigram, 2004). Improvisatorisk musikterapi er en udviklingsorienteret social-pragmatisk interventionsform, der tager udgangspunkt i barnets interesse (lead), fokuserer på barnets hensigter og udtryk som værende kommunikative og bruger dem musikalsk til at opbygge sociale samspil (Geretsegger, Holck, Carpente, Elefant, Kim, & Gold, in review). Netop den improvisationsbaserede musikterapi har i et Cochrane Review vist signifikant effekt i forhold til at afhjælpe primære problematikker hos førskolebørn med autisme spektrum forstyrrelse så som social interaktion, kommunikation, initierende adfærd og social-emotionel gensidighed (Geretsegger, Elefant, Mössler, & Gold, 2014). Det første skridt er at fange og fastholde barnets opmærksomhed længe nok til, at der kan opstå et egentlig samspil. Her har musik og måske navnlig musikinstrumenter vist sig at have en umiddelbar appel hos de fleste børn med autisme. Denne appel gør det muligt at fastholde barnets opmærksomhed, hvorefter musikterapeuten forsøger at kanalisere barnets interesse over mod sociale samspil via det musikalske samspil (Holck, 2002; Wigram & Elefant, 2009). Klinisk eksempel. Det er første session, og den 7årige Joel kommer med lette og hurtige skridt ind i terapirummet, kigger sig flygtigt omkring og går så hen til det åbne flygel. Han står på tæer og kigger ned på flygelhammerne, der rammer strengene, og mens han trykker tilfældige bas-tangenter ned i et middelhurtigt tempo. Musikterapeuten (Tony Wigram), som sidder ved det andet klaver, spiller imens nogle enkelttoner i diskanten i et tempo, der matcher Joels. Joel går hen til diskanten på flygelet og begynder at spille dér. Derefter matcher terapeuten Joels toner melodisk, men begynder så i stedet at spille et rytmisk akkompagnement (i Jazzstil) med begge hænder. Joel ser straks over mod musikterapeuten og kigger så ned på sine fingre og begynder at spille enkelttoner over hele flygelet i samme puls som terapeuten. Han bruger begge hænder, indimellem også skiftevis. Igen kigger Joel over mod musikterapeuten og vender så tilbage til tangenterne med fornyet entusiasme (vitalitet). Lidt efter laver musikterapeuten en rytmisk variation, der indikerer overgang (transition, jf. Wigram 2004). Joel kigger igen over mod terapeuten og rækker så armen ud efter en stol, trækker den hen til flygelet og sætter sig. Klar til at spille videre med musikterapeuten, 65 sekunder efter start. (Refereret fra Wigram, 2010, videoeksempel 1.1a; Wigram & Elefant, 2009.) Som det fremgår, er det første, der fanger Joels opmærksomhed, flygelhammernes bevægelser ned på strengene, men han bliver hurtigt i stedet optaget af tonerne og musikken. I eksemplet her går det stærkt (!), og Joel er da også på forhånd beskrevet som lydhør overfor musik, og hans intellektuelle evner er inden for normalområdet. Omvendt viser henvisningen fra børnelægen, at Joel i anden sammenhæng udviser manglende social imitativ leg, ikke deler glæde med andre og ikke bruger non-verbal adfærd inkl. øjenkontakt til at regulere social interaktion (Wigram & Elefant, 2009). I eksemplet ser Joel flere gange hen mod musikterapeuten, imiterer hans toneleje, spillemåder og bliver entusiastisk. Han synes tydeligvis, at musikterapeuten kán noget ved klaveret, som er værd at efterligne. Joels spontane imitation følges senere op af tegn på fælles opmærksomhedsfokus (Wigram & Elefant, 2009), så det musikalske samspil er en nøgle ind til Joels sociale kapacitet. Når man fokuserer på at følge barnets udtryk (lead) for at opnå dets sociale interesse, er det vigtigt at imitere eller matche barnets udspil som meningsfuldt, selvom det som i ovenstående eksempel er en helt igennem mekanisk interesse for flygelhammernes bevægelse. Her er der en vigtig pointe, for det ville næppe fange en flygtig men kvik dreng som Joel s opmærksomhed, hvis terapeuten alene fulgte hans lead. Men ved først at matche hans tempo og derefter lave en musikalsk ramme vha. rytme og akkorder (frameworking, jf. Wigram, 2004) bliver Joels lidt tilfældige toner musikalsk meningsfulde, vel at mærke på en måde, så det stadig kan opfattes som Joels lead. Form og formgivning Joels tempo var hurtigt men accelererede ikke yderligere, formentlig fordi han med det samme blev interesseret i musikken og opfangede musikterapeutens musikalske ramme som anvendelig.

5 39 Omvendt har yngre børn med autisme, eller børn med autisme i svære grader, ofte svært ved at regulere arousalniveauet i nye situationer og bliver eksalterede, omkringfarende eller retter omvendt hele opmærksomheden mod et bestemt punkt, fx egne fingre. Selv hvis barnet forsøger at indgå i samspil, kan det være svært for omgivelserne at opfange forsøget, hvorved barnets isolation forstærkes yderligere. I terapi med disse børn er der derfor brug for at skabe nogle fælles samspils-øer, som barn og terapeut kan mødes på. Som den svenske psykolog og lege-psykoterapeut Britta Blomberg (2013) fremhæver, så sker de første ultrakorte møder med børn med autisme ofte gennem konkrete handlinger, som tidsmæssigt opleves samtidigt, men som ikke kan deles affektivt. Hun giver et fint klinisk eksempel på et sådan møde vha. hænder og rytme. Klinisk eksempel. En autistisk pojke, tre år gammal, slog ständigt sina handflator hårt mot ett underlag (till exempel ett bord, golvet eller något annat hårt som fanns i närheten) när han hamnade i tillstånd av exaltation. Detta skedde ofta när hela hans inre system blev överväldigat. Det första ömsesidiga mötet mellan oss skedde när jag sträckte ut mina händer under hans, när han smällde dem orytmiskt mot bordet. / / En sådan intervention från min sida hade varit helt otänkbar i början av behandlingen och hade sannolikt lett till att han hade stängt av min input. Min avsikt med denna, tämligen enkla handling, var att försöka bistå honom att finna sätt att uttrycka sina reaktioner i en relation här på en mycket konkret och elementär nivå jämfört med andra barn i hans ålder. Mitt syfte var att hjälpa honom att, i hans exalterade tillstånd, ta emot en annan levande mänsklig varelse, någon som delade hans kroppsliga uttryckssätt (en vitalitetsaffekt), istället för det icke-levande bordet. Jag var noga med att inte beledsaga mina handlingar med ord. Det skulle ha varit att sända på flera kanaler samtidigt och omöjligt för honom att ta emot. Några terapitimmar senare började pojken röra sig mot mig. Han sträckte ut sina händer mot mig, tittade mig i ögonen och visade med all önskvärd tydlighet att han sökte sig till ett levande objekt som kunde hjälpa honom att reglera hans exaltation! Det var först då som det blev möjligt för mig att sakta och varligt möta hans utsträckta händer med någon sorts tvåsidighet. Jag började sakta, men tämligen tydligt, att variera rytmen mellan våra händer. Först tittade han på mig, mimiklöst med vidöppna ögon, men rytmen i hans händer följde mina, och hamrandet transformerades till ett embryo av affektiv intoning, där interaktionen mellan hans två egna händer / / och mina började ta form. (Blomberg, 2013, s ) Der er mange lighedstræk mellem dette kliniske eksempel og beskrivelsen af den udviklingsorienterede social-pragmatiske indfaldsvinkel til arbejde med børn med autisme, skildret i starten af artiklen. Blomberg indgår i et samspil med udgangspunkt i drengens udtryk, og hun responderer på hans kommunikative forsøg som værende meningsfulde, selvom de har en ukonventionel form. I den senere session opfanger hun hans initiativ som sådan, hun understreger følelsesudtryk og affektdeling ved at forstærke affektiv gestik, og endelig tilpasser hun sin anvendelse af sprog og sociale input til drengens niveau ved ikke at tale til ham, imens samspillet med hænderne foregår. Ligesom i eksemplet med Joel, følger Blomberg dog ikke alene drengens lead. Hun tilfører samspillet sin andel ved at placere sine hænder under hans og siden ved at formgive og variere den rytmiske interaktion vel at mærke på en måde, så drengen accepterer det og bliver i samspillet. Formgivning kan ikke ses isoleret i forhold til regulering, jf. Blombergs case, men for børn, der ikke anvender almindelige samspilsformer, er det vigtigt, at den voksne opfanger, former og genkender noget, der kan indgå i et fælles samspil (Holck, 2002; 2004). Børn med autisme er særskilt gode til at huske mønstre eller handlesekvenser, så hvis den voksne formår at give barnets amorfe udtryk en form i et samspil med den voksne, vil barnet ofte huske det, og senere kunne tage et initiativ, som begge opfatter som sådan. I min ph.d. fandt jeg en række eksempler på sådan fælles udviklede enkle musikalske former som udgangspunkt for interaktioner mellem barn og musikterapeut, kaldet interaktions-temaer (Holck, 2002). De er udviklet med udgangspunkt i barnets mere eller mindre amorfe udtryk, men har gradvist fået en form, begge kan

6 40 genkende og vende spontant tilbage til. De rummer derved en fælles interaktions-historie, der er så vigtig at opbygge med børn med autisme, fordi det gør det muligt for begge parter at opbygge forventninger til samspillet, til at opdage variationer som sådan, og derfra til at lege med musikalske forventninger, fx i form af overraskelser (se nedenfor). Generelt har børn med autisme en tendens til at blive fastlåst i rigide gentagelser uden at tåle variationer. Det er dog musikterapeuters erfaring, at musik, som fx den lille rytmiske interaktion Blomberg beskriver ovenfor, kan varieres på en så subtil måde, at barnet stadig genkender det som sit eget udtryk. Musik selv i sin mest enkle form egner sig til at være forudsigelig på en meningsfuld måde, idet musik kan indeholde mange gentagelser, samtidig med at der altid opstår små variationer i melodi, harmoni, rytme, frasering og dynamik, der forhindrer rigid gentagelse (Wigram, 2004; Wigram & Elefant, 2009). Så når et fælles interaktions-tema er opbygget, kan barnets kapacitet for variation udvides gennem tema-med-variation via den musikalske rondoform: A (det velkendte motiv) B (en variation) A (tilbage til det kendte) C (noget nyt) A etc. Ganske som Karsten i det indledende kliniske eksempel, som efter afstikkere spontant vender tilbage til det lille rytmiske motiv, hvorefter de kan fortsætte sammen. Timing og forventninger i tid Musik er en tidskunst; musik udfolder sig i tid og former tid i små forløb. Syng første linje af en børnesang og læg mærke tid, hvordan en sådan enkel linje former et forløb på 3-4 sekunder efterfulgt af en fornemmet mikro-pause inden næste verselinje. Denne fornemmelse kommer tidligt. Allerede 4 måneder gamle spædbørn reagerer, hvis man tilføjer en mikropause midt i en (ukendt) verselinje, mens de ikke reagerer, hvis den naturlige mikropause efter en verselinje forlænges lidt. I øvrigt samme reaktionsmønster, man finder hos voksne uanset musikalsk skoling (Trehub, Trainor & Unyk, 1993). Som eksemplet med Joel viste, var han meget musikalsk sensitiv og reagerede spontant, da musikterapeuten antydede en musikalsk overgang. Men for børn, der ikke har denne indbyggede fornemmelse, kan musikkens puls eller rækkefølgen af musikalske handlinger give barnet en forudsigelighed, der kan bruges som et tidsmæssigt musikalsk stillads i forhold til at få et samspil til at fungere; tre slag efterfulgt af en pause, så er det min tur, tre slag efterfulgt af en pause, så er det din tur. Springer barnet en gang over, fortsætter musikken, så det er muligt at hoppe på igen, uden at samspils-flowet bliver afbrudt. Tidsmæssig forudsigelighed har ikke alene betydning for barnet, men nok så meget for den voksne. En legende kvalitet indebærer at tiden flyder. Derfor går det hårdt ud over samspilskvaliteten, hvis den voksne ikke umiddelbart kan opfange barnets udtryk, som fx et flygtigt smil, men først skal granske barnets ansigt. Her kan der nemt opstå en negativ spiral, hvor det ikke alene er barnet, der giver få og flygtige emotionelle reaktioner, men også den voksne der reagerer emotionelt fladt eller tøvende. Derfor er fælles interaktions-temaer vigtige, fordi de rummer en musikalsk puls eller en musikalsk handlingssekvens, der bærer samspillet fremad uden tøven. Klinisk eksempel (fortsættelse af det indledende eksempel). Karsten spiller det lille rytmiske motiv sammen med musikterapeuten, men indimellem stopper han op og fører fingerspidserne ned mod trommeskindet, formentligt for at mærke skindets vibrationer. Musikterapeuten stopper ligeledes op og imiterer Karstens bevægelser og afstemmer sig også hans ansigtsudtryk, som når han fx ser skråt opad med løftede øjenbryn, samtidig med at han spiller sagte med fingerspidserne. Mikroanalyse af samspillet viser, at musikterapeuten afstemmer ham næsten synkront med kun 3/25 sekunds forsinkelse hun kender og læser ham godt! Samtidig viser mikroanalysen, at Karsten et par gange viser tegn på at forvente terapeutens imitation af hans fingerbevægelser mod trommeskindet. Således kigger han flygtigt over på hendes hænder, lige inden han stopper op for at røre ved skindet med fingerspidserne, og idet han kan se, at hun begynder at løfte hånden for at imitere hans bevægelse, smiler han flygtigt og ser væk. (Refereret fra Holck, 2002 & 2004) Når der er skabt en fælles musikalsk form i samspillet, er der samtidig fælles forventninger til, hvad

7 41 der skal spilles (form) og hvornår (timing). Derved kan den voksne reagere timet, og der er chance for at samspillet får en mere legende karakter, så barnet kan nærme sig den nærmeste udviklingszone, jf. Vygotsky s (1978) beskrivelse af, hvad barnet kan sammen med en empatisk voksen, men endnu ikke uden. Ifølge Daniel Stern (2000) er leg og snyd med tid den tidligste form for humor, et spædbarn opfanger. Moren begynder fx at sænke tempoet i legen, hvorefter hun pludselig speeder tempoet op og begge bryder ud i grin. Tilsvarende kan snyd med form og timing få smil eller latter frem hos børn med autisme, selv om der sjældent foregår en synlig deling (øjenkontakt og smilespiral). Med et fælles interaktions-tema kan musikterapeuten fx lave et pludseligt break, spille forkert med vilje eller overdrive spille-gestikken alt sammen humoristisk leg, der foregår i almindelige samspil, men som med mangelfuld intersubjektiv udvikling kræver en fælles opbygget interaktionshistorie for at kunne udfolde sig (Holck, 2002, 2004; Wigram, 2004). Dynamiske vitalitetsformer Hermed nærmer vi os de vitalitetsformer mellem mennesker, som Stern (2010) beskrev i sin sidste bog af samme navn. Vitalitetsformer formidler emotionelle kvaliteter, fx vil hastigheden et smil breder sig i et ansigt fortæller, hvor overrasketglad vedkommende er for at se den anden. I et udviklingsperspektiv er delte vitalitetsformer derfor en vigtig forløber for egentlig forståelse af og navngivning af følelsestilstande. Stern inspirerede og hentede inspiration fra kunstformer, der foregår i tid, dvs. musik, dans og drama, og tilsvarende terapiformer som fx improvisatorisk musikterapi jf. Wigram (2004). I musik tales der om tre hovedgrupper af dynamiske vitalitetsformer; de dynamiske (vedr. styrkegrad og nuancering), tempobetegnelserne og endelig karakterbetegnelserne (måden musikken spilles på) (Bonde, 2011). De dynamiske vitalitetsformer er med til at give musikken liv, herunder til at understrege emotionelle udtryk. Prøv at slå otte slag i bordet med samme styrke og afstand mellem slagene, og sammenlig karakteren med gradvist at slå kraftigere (crescendo) eller hurtigere (accelerando). De dynamiske vitalitetsformer giver udtrykket en retning eller vitalitet i dette tilfælde skal vi hen til det ottende slag; BUM! I udgangspunktet fanger børn med autisme ikke noget meningsfuldt i at dele vitalitetsformer, da netop manglende intersubjektiv deling er en kerneproblematik. Men via fælles opbyggede interaktions-temaer, kan man iagttage en begyndende udforskning og leg med dynamiske vitalitetsformer i musikken. Fx kan et barn pludselig blive fanget af en enkelt vitalitetsform i samspillet med terapeuten, som i nedenstående eksempel, hvor Karsten for første gang spiller og gentager et lille dynamisk forløb sammen med musikterapeuten. Klinisk eksempel. Karsten går spontant hen til klaveret og begynder at spille det lille rytmiske 5-toners motiv dér, i stedet for på bordtrommen som han plejer. Terapeuten følger overrasket efter og spiller synkront med ham i det dybe register. Efter en stund opstår der en dynamisk variation, hvor de unisont spiller motivet med stadig mere kraft (crescendo) hen mod den sidste tone i motivet. Igen og igen. Som alle andre børn har Karsten svært ved at adskille dét at spille stadig kraftigere (crescendo) fra at spille stadig hurtigere (accelerando), men selvom han kommer til sidste tone i motivet lidt før terapeuten, starter han hver gang på næste motiv samtidig med terapeuten. Motiverne skaber små tidsenheder, og det tydelige crescendo hen mod sidste tone understreger yderligere retningen. Efter godt et minut smiler Karsten svagt, sender terapeuten et flygtigt blik og afbryder så samspillet. (Refereret fra Holck, 2002 & 2004.) Her har Karstens rytmiske motiv fået en dynamisk formgivning, der giver en fornemmelse af retning. De spiller en gentagen vitalitetsform unisont (auditiv fælles opmærksomhedsfokus), og smilet og det flygtige blik hen mod terapeuten antyder en bekræftelse af noget delt. Specifikt i forhold til børn med autisme er overgangen til fælles musikalske dynamiske vitalitetsformer interessant, fordi den som i ovenstående eksempel indikerer tidlige tegn på fælles opmærksomhedsfokus (den nærmeste udviklingszone). Eller som Stern pointerer: I terapeutiske sammenhænge spiller vitalitetsformerne en afgørende rolle i udvidelsen og

8 42 tilpasningen af det intersubjektive felt mellem patient og terapeut (Stern, 2010, s. 155). Afsluttende sammenfatning Denne artikel beskriver de tidligste trin i forhold til at invitere yngre børn med autisme eller børn med svære autismegrader ind i et fælles samspil. De fleste kliniske eksempler er fra musikterapien, men som eksemplet fra legeterapi viser, kan enkle musikalske former anvendes af alle, blot man er opmærksom på formgivning med udgangspunkt i barnets amorfe udtryk, så der kan dannes et interaktions-tema, det er muligt at vende tilbage til. Herefter kan der leges med musikalsk formgivning, timing og dynamiske vitalitetsformer i dét omfang og tempo, barnets udviklingsniveau tillader. I den danske psykolog Susan Harts (2015) seneste antologi om neuroaffektiv udvikling i børnegrupper, pointerer hun, at man i terapi med børn langt oftere skal arbejde på de tidligere og ordløse niveauer, end det typisk er tilfældet, for at imødekomme det neuro-affektive niveau, barnet reelt befinder sig på. I forhold til at opnå samspil med yngre børn med autisme eller børn med svære grader af autisme giver det særskilt mening at fokusere på arousal- og opmærksomhedsregulering i første omgang, og derefter at undersøge hvor langt man kan nå med at udvikle sociale samspil med følelsesmæssige kvaliteter. Her er sammenkoblingen af de udviklingsorienterede social-pragmatiske principper (Ingersoll et al., 2005) og en musikalsk forstærkning af kommunikativ musikalitet en genvej til at gøre samspillet legende. Først fordi musik og musikinstrumenter kan fange barnets opmærksomhed, siden fordi puls og rytme kan understøtte mulighed for synkronisitet og dermed fælles samspil. Derefter kan der opstå leg med musikalsk vitalitetsdynamik uden at det kræver af barnet, at det er i stand til at opfange vitalitetsformer i et andet menneskes ansigts- eller kropsudtryk. Det er klart, at børn og unge med autisme i den mere velfungerende ende af spektret, også skal imødekommes på højere udviklingstrin. I musikterapeutisk praksis vil det betyde, at man både arbejder med rytmisk synkronisering, dynamiske vitalitetsudtryk og identitet. Med sproglige børn og unge med autisme kan dette gøres vha. musikalske fortællinger, sangskrivning ud fra egne tekster, musikalske rollespil eller spilleoplæg med fokus på identitet og følelser (se oversigt Holck, 2011). Men i forhold til yngre børn eller børn med svære grader af autismeforstyrrelse er der først og fremmest fokus på at etablere legende samspilsformer på de tidlige udviklingstrin. Her er der et voksende antal musikterapeuter, der inddrager barnets forældre eller daglige omsorgspersoner i musikterapien for at sikre, at samspilsformerne bliver videreført i barnets hverdag (Jacobsen 2013, 2015). Lad mig slutte af med følgende eksempel fra Karstens terapiforløb. Klinisk eksempel. Karstens mor havde ikke mulighed for at deltage i musikterapien, men da hun så et videoklip med det lille rytmiske motiv på bordtrommen, prøvede hun efterfølgende at banke motivet hjemme på køkkenbordet. Straks lyste Karsten op og bankede ivrigt med, og de to fik en ny måde at være meningsfuldt sammen på. Når Karsten senere udviklede nye variationer af motivet sammen med musikterapeuten, blev moren eller andre voksne omkring Karsten instrueret, så de efterfølgende kunne gentage variationerne sammen med Karsten. Derved blev det lille rytmiske motiv og dets varianter en sikker vej til en rytmisk og meningsfuld leg med Karsten, hvilket i løbet af et år udviklede hans evner til samspil med tur-tagning uden for musikterapien. (Refereret fra Holck, 2002). Referenceliste American Psychiatric Association (2013). Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5) (5th edition). Arlington, VA: American Psychiatric Association. Blomberg, B. (2013). Kretslopp för ömsesidig interaktion en modell som beskriver utbytet av känslor och tankar. Mellanrummet 29, Bonde, L.O. (2011, 2. udg). Musik og menneske. Introduktion til musikpsykologi. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Bruscia, K. (2014, 3rd ed). Defining Music Therapy. Gilsum: Barcelona Publishers Casenhiser, D.M., Shanker, S.G., & Stieben J.

9 43 (2013). Learning through interaction in children with autism: Preliminary data from a social communication-based intervention. Autism, 17, doi: / Geretsegger, M., Elefant, C., Mössler, K., & Gold, C. (2014). Music therapy for people with autism spectrum disorder. The Cochrane Database of Systematic Reviews, (6). doi: / CD pub3 Geretsegger, M., Holck, U., Carpente, J., Elefant, C., Kim, J., & Gold, C. (2015, in review). Common characteristics of improvisational in music therapy for children with autism spectrum disorder: Developing treatment guidelines. Hart, S. (2015). Empati og medfølelse er også kompetencer, der skal læres. I S. Hart (Red.), Inklusion, leg og empati. Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper. (Kapitel 2). København: Hans Reitzels Forlag. Holck, U. (2002). Kommunikalsk samspil i musikterapi. Kvalitative videoanalyser af musikalske og gestiske interaktioner med børn med betydelige funktionsnedsættelser, herunder børn med autisme. Ph.d. afhandling, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Holck, U. (2004). Interaction Themes in Music Therapy Definition and Delimitation. Nordic Journal of Music Therapy 13(1), Holck, U. (2011). Forskning i musikterapi børn med en autisme spektrum forstyrrelse. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 8(2), Holck, U. (2014). Kommunikativ musikalitet et grundlag for musikterapeutisk praksis. I L.O. Bonde (red.), Musikterapi - teori, uddannelse, praksis, forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. (Kapitel 2.3.4). Århus: Klim. Holck, U. & Jacobsen, S.L. (2015). Inklusion, børnegrupper, musikterapi: Musik og kommunikativ musikalitet. I S. Hart (Red.), Inklusion, leg og empati. Neuroaffektiv udvikling i børnegrupper. (Kapitel 6). København: Hans Reitzels Forlag. Ingersoll, B., Dvortcsak, A., Whalen, C., & Sikora, D. (2005). The effects of a developmental, social-pragmatic language intervention on rate of expressive language production in young children with autistic spectrum disorders. Focus on Autism and Other Developmental Disabilities, 20, doi: / Jacobsen, S.L. (2013). Forskning i musikterapi familier med børn med særlige behov og udsatte familier. Tidsskriftet Dansk Musikterapi 10(1), Jacobsen, S.L. (2015). Musikken i familiesamspil musikterapi, nonverbal kommunikation og improvisation. Mellanrummet 32, Klinger, L.G. & Dawson, G. (1992). Facilitating early social and communicative development in children with autism. In S.F. Warren & J. Reichle (Eds.), Causes and Effect in Communication and Language Interventions. (pp ). Baltimore: Paul H. Brookes Publishing. Landa, R. (2007). Early Communication Development and Intervention for Children with Autism. Mental Retardation and Developmental Disabilities, Research Reviews 13, Leekam, S.R., López, B., & Moore, C. (2000). Attention and joint attention in preschool children with autism. Developmental Psychology, 36, doi: / Malloch, S. (1999). Mothers and infants and communicative musicality. Musicae Scientiae, Special issue , Malloch, S. & Trevarthen, C. (Eds) (2009). Communicative Musicality. Exploring the basis of human companionship. Oxford: Oxford University Press. Mundy, P. & Sigman, M. (2006). Joint attention, social competence and developmental psychopathology. In: D. Cicchetti and D. Cohen (Eds.), Developmental Psychopathology, Second Edition, Volume One: Theory and Methods. (pp ). Hoboken, N.J.: Wiley. Prizant, B.M., & Wetherby, A.M. (1998). Understanding the continuum of discrete-trial traditional behavioral to social-pragmatic developmental approaches to communication enhancement for young children with autism/ PDD. Seminars in Speech and Language, 19, Schuler, A., Prizant, B.M. & Wetherby, A.M. (1997). Enhancing language and communication development. Prelinguistic approaches. In: D. J. Cohen & F. R. Volkmar (Eds.), Handbook of Autism and Pervasive Development Disorders. New York: John Wiley and Sons. Stensæth, K. (2014). Leg og musikterapi. I L.O. Bonde (red.), Musikterapi - teori, uddannelse, praksis, forskning. En håndbog om musikterapi i Danmark. (Kapitel 2.3.5). Århus: Klim. Stensæth, K. & Trondalen, G. (2012). Dialogue

10 44 on Intersubjectivity: An Interview with Stein Bråten and Colwyn Trevarthen. Voices: A world Forum for Music Therapy, 12(3), e-journal: view/682 Stern, D.N. (2000, 2nd edt.). The Interpersonal World of the Infant. New York: Basic Books. Stern, D.N. (2010). Vitalitetsformer. Dynamiske oplevelser i psykologi, kunst, psykoterapi og udvikling. København: Hans Reitzels Forlag. Trehub, S.E., Trainor, L.J., & Unyk, A.M. (1993). Music and speech processing in the first year of life. Advances in Child Development and Behavior, 24, Vygotsky, L.S. (1978). Mind in Society: The Development of higher Psychological Processes. Cambridge: Harvard University Press. Wigram, T. (2004). Improvisation. Methods and Techniques for Music Therapy Clinicians, Educators and Students. London: Jessica Kingsley Publishers. Wigram, T. (2010). Serie 1, case 1.1: Joel 7 år, videoklip 1.1a. I H.M. Ridder, N. Hannibal, T. Wigram, U. Holck & L.O. Bonde (red.), Musikterapi formidlings-dvd om musikterapi. Aalborg: Institut for kommunikation, Aalborg Universitet. Wigram, T. & Elefant, C. (2009). Therapeutic dialogues in music: nurturing musicality of communication in children with autism spectrum disorder and Rett syndrome. In S. Malloch & C. Trevarthen (Eds.), Communicative Musicality, exploring the basis of human companionship. (pp ). Oxford: Oxford University Press. World Health Association (1993). The ICD-10 Classification of Mental and Behaviour Disorders: Diagnostic Criteria for Research. Geneva: World Health Organisation. Søgeord: Autisme spektrum forstyrrelse, børn, fælles opmærksomhedsfokus, udviklingsorienterede social-pragmatiske interventioner, leg, musikterapi, kommunikativ musikalitet, musikalsk form, timing & dynamiske vitalitetsformer. Keywords: Autism Spectrum Disorder, children, joint attention, Developmental Social-Pragmatic interventions, play, music therapy, Communicative Musicality, musical form, timing & dynamic vitality forms. Abstrakt Ifølge de Udviklingsorienterede Social-Pragmatiske Interventionsformer til børn med Autisme Spektrum Forstyrrelse er en legende indfaldsvinkel, hvor man følger barnets lead, den mest effektive til at engagere yngre børn med autisme eller børn med svær autisme i et gensidigt samspil. Artiklen beskriver, hvordan man kan udvikle et sådant gensidigt, legende samspil ved hjælp af en musikalsk indfaldsvinkel, der kan forstås som en forstærkning af den Kommunikative Musikalitet. Der er fokus på formgivning, timing og skabelse af dynamiske vitalitetsformer, hvilket illustreres med kliniske eksempler fra musikterapi og legeterapi. Vendepunktet er udvikling af delte interaktionstemaer, da de indeholder en fælles interaktionshistorie, både barn og terapeut kan referere til, hvilket kan fremme sociale evner så som tidlige trin i fælles opmærksomhedsfokus. Abstract According to the Developmental Social-Pragmatic Interventions for children with Autism Spectrum Disorder a child lead and playful approach is most efficient to get younger children with autism or children with severe autism engaged in a mutual interplay. The article describes how to develop such mutual, playful interplay through a musical approach, understood as a reinforcement of the Communicative Musicality. The focus points are form-giving, timing and creating dynamic vitality forms, illustrated through clinical examples from music therapy and play therapy. The turning point is the development of shared themes of interaction, containing a common interaction history both child and therapist can relate to, in order to promote social skills as early steps of joint attention. Ulla Holck, ph.d., er lektor i musikterapi ved Aalborg Universitet og leder af Center for Dokumentation og Forskning i Musikterapi ( aau.dk). Er endvidere uddannet Bio-Ekstistentiel Psykoterapeut og siden klinisk supervisor. Har siden 2004 været i redaktionen for Tidsskriftet Dansk Musikterapi. Forskningsfeltet er kommunikativ musikalitet samt musikterapi med mennesker med neurologiske udviklingsforstyrrelser. holck@hum.aau.dk

Peer Reviewed artikel Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse

Peer Reviewed artikel Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse Peer Reviewed artikel Forskning i musikterapi børn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse Ulla Holck ph.d., lektor ved Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet. Kontakt: holck@hum.aau.dk Der er forskningsmæssig

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s.

Musiklytning til patienter i skærmning Schou, K., Pedersen, I. N. & Bonde, L. O. 2010 I : Psykiatrisk Sygepleje. 18, 2, s. 25-28 4 s. Adjunkt Institut for Kommunikation Institut for Kommunikation Musikterapi Kroghstræde 6, 1 9220, Aalborg Ø Danmark Kroghstræde 6, 5 9220, Aalborg Ø Danmark E-mail: schou@hum.aau.dk Telefon: 9940 7238,

Læs mere

INTENSIVE INTERACTION VED HELDAGSKURSUS I PSA OM: AUTISME, LEG, LÆRING OG INTENSIVE INTERACTION

INTENSIVE INTERACTION VED HELDAGSKURSUS I PSA OM: AUTISME, LEG, LÆRING OG INTENSIVE INTERACTION KORT INTRODUK TION TIL INTENSIVE INTERACTION VED HELDAGSKURSUS I PSA OM: AUTISME, LEG, LÆRING OG INTENSIVE INTERACTION DITTE ROSE ANDERSEN AUTORISERET PSYKOLOG OG INTENSIVE INTERACTION-KOORDINATOR www.intensiveinteraction.dk

Læs mere

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis

Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Vejledning som integreret element i musikterapeutisk praksis Anne Rauff Larsen cand. mag. i musikterapi, august 2011. Kontakt: anneraufflarsen@gmail.com Denne artikel handler om, hvordan vejledning af

Læs mere

Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer

Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer Følelsesmæssig udvikling - Præmisser og betydning - Organiseringer Vi udvikles over en lang periode Kognition Sansemotorik Emotion Susan Hart Den Neuroaffektive trekant Teori - Hvad går det ud på? Selvagens

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Aalborg Universitet. Det tidlige samspil og musikterapi Holck, Ulla. Published in: Livsbladet. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Det tidlige samspil og musikterapi Holck, Ulla. Published in: Livsbladet. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Det tidlige samspil og musikterapi Holck, Ulla Published in: Livsbladet Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26]

Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano. Deadline 11. apr KL. 22:30 [29.26] Thomas Bredsdorff: intakt musikalsk dialog crescendo, piano Deadline 11. apr. 2017 KL. 22:30 [29.26] Stille, hjerte (38) Lene spiller klaver (39) Alba, kontakt (39) Koncerter (166) Musikterapi (189) Digte

Læs mere

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet

Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

Psykolog Knud Hellborn

Psykolog Knud Hellborn Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram

Læs mere

Brooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm

Brooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm Litteraturliste Brooks., T. LEDA News. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/news.htm Brooks., T. LEDA VMV-Final. Lokaliseret den 11. oktober 2009 på www.aaue.dk/~tonybrooks/leda/vmv-final.pdf

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model

Læs mere

Symposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens

Symposium. At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Symposium At mødes i musikken Nærvær og kommunikation med personer med demens Sang: Er du trist og har du sorg i sinde Ove Bager Er du trist og har du sorg i sinde så ta' med mig ned til Lundeborg for

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Workshop om kvalitet i legemiljøer

Workshop om kvalitet i legemiljøer Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande

Læs mere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere

Nussa i Odsherred. Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Hvad er Nussa? Nussa i Odsherred Ambitionen for 0-6 års området. Introaften inkl. tværfaglige samarbejdspartnere Syv uddannelsesdage Ledere Alle har godt af Nussa Nogen har brug for det Nussa-gruppens

Læs mere

Coaching og beskrivende kommentarer

Coaching og beskrivende kommentarer Coaching og beskrivende kommentarer Forældre vil gerne hjælpe deres børn på vej i den rigtige retning, og et redskab der egner sig godt til dette er coaching. Man coacher ved at bruge beskrivende kommentarer,

Læs mere

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation

Kommunikationens veje og vildveje. Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Kommunikationens veje og vildveje Overvejelser over forholdet mellem kommunikation og relation Relationen er det centrale Relationen er det centrale omdrejningspunkt for al menneskelig udvikling og læring

Læs mere

Børn, bevægelse og udvikling (læring)

Børn, bevægelse og udvikling (læring) Børn, bevægelse og udvikling (læring) o er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o o o o o Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus Universitet.

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction MiniGuide til Intensive Interaction Udvikling gennem glæde og nærvær En e-bog til forældre, fagfolk og andre, der gerne vil i gang med Intensive Interaction SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION

Læs mere

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar

Dit barns sprogudvikling år. et fælles ansvar Dit barns sprogudvikling - 0-3 år et fælles ansvar Udviklende sprogmiljø Ved du, at dit barn ved fødslen: allerede har arbejdet med sprog i flere uger? kan skelne mellem forskellige sproglyde? Ved du,

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Sikon Legetræning efter PLAY-Project metoden

Sikon Legetræning efter PLAY-Project metoden Sikon 2019 Legetræning efter PLAY-Project metoden Himmelev Behandlingstilbud: Helle June Nielsen, Psykolog www.himmelevbehandlingstilbud.dk Roskilde Autisme Rådgivning. Hanne Bendix; Lærer og PLAY Project

Læs mere

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT

AUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide

Støt dit barns sproglige udvikling. Forældreguide Støt dit barns sproglige udvikling Forældreguide Dit barns høreapparat forstærker lydene i omgivelserne. Formålet med dit barns brug af høreapparat er at sikre, at dit barn får forstærket de lyde, som

Læs mere

Analyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven?

Analyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven? Bilag 1 Analyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven? Analyse af aktiviteten Hvilke sanser bringes i spil? (taktil, smage,

Læs mere

Skivekonferencen 2018.

Skivekonferencen 2018. Skivekonferencen 2018. Legetræningen PLAY-Project. Himmelev Behandlingstilbud, Hvalsø ved Helle June Nielsen; Psykolog på Himmelev Behandlingstilbud. Specialcenter Roskilde SCR Fjordskolen Hedevang ved

Læs mere

Intensive Interaction

Intensive Interaction Talesprog og Intensive Interaction En e-bog om ord, lyde og verbale dialoger som en del af Intensive Interaction-aktiviteter SAMARBEJDSPARTNER MED INTENSIVE INTERACTION INSTITUTE, UK Talesprog og Intensive

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser

Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser Jeg har lyst til at råbe fire sange om følelser Ingrid Irgens-Møller, cand.mag. i musikterapi og musikvidenskab. Ansat ved Institut for Kommunikation og Handicap, Region Midtjylland. ingirg@ps.rm.dk På

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP

Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Børns Leg i Børnehaven og understøttende pædagogik Ditte Winther-Lindqvist Lektor i udviklingspsykologi, DPU/IUP Plan for oplægget Teoretisk udgangspunkt Leg i udviklings- og barneperspektiv Forskellige

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen

Barnet i centrum - opfølgningsdag, d Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Skriv et citat her. Barnet i centrum - opfølgningsdag, d. 28.4.2015 Emotionel relatering og modtagelse Ole Henrik Hansen Bog - udkommer i Danmark, Norge og Sverige til efteråret Den refleksive praktiker

Læs mere

Aalborg Universitet. 'Kommunikalsk' samspil i musikterapi Holck, Ulla. Publication date: Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. 'Kommunikalsk' samspil i musikterapi Holck, Ulla. Publication date: Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet 'Kommunikalsk' samspil i musikterapi Holck, Ulla Publication date: 2002 Link to publication from Aalborg University Citation for pulished version (APA): Holck, U. (2002). 'Kommunikalsk'

Læs mere

ICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf

ICDP. Professionel relationskompetence. Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf ICDP Professionel relationskompetence Psykolog og forfatter Anne Linder Tlf 20133476 Program Del 1 Kl. 9 10.30 Præsentation af ICDP Præsentation af ICDP uddannelsen Det gode samspil Den følelsesmæssige

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn

Kvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

INTRODUKTION TIL AUTISME

INTRODUKTION TIL AUTISME INTRODUKTION TIL AUTISME d. 18 maj, kl. 19-21 V. Psykolog Lise S. Westermann PROGRAM Program Hvad er autismespektrumforstyrrelser Diagnoser Komorbiditet Diagnosesystemer Hvilke udfordringer og styrker

Læs mere

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske

år har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten

Læs mere

Introduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence

Introduktion til ICDP. Professionel Relationskompetence Introduktion til ICDP Professionel Relationskompetence Karsten Hundeide Et sensitiveringsprogram Katzenelson 1995 Pædagogiske selvfølgeligheder Det vigtigste i tilværelsen er det mest oversete Hundeide,

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F

MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F MUSIKTERAPITEORI OG FORSKNING 1 (Theory of Music Therapy and Research 1), 15 ECTS, HIA440001F SEMESTER: 4. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 19 Modulet

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk.

Back to basics. - systemic virtues for social work and clinical practise in future society. Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d., JN@kliniskpsyk. Back to basics - systemic virtues for social work and clinical practise in future society Maturana: 100% of human existence is about love, all pain and suffering for which people search for help is of

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk

Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Musikterapi til konservatoriestuderende med sceneskræk Marie Falk, cand. mag. i musikterapi og professionel musiker. Kontakt: falkmusikterapi@yahoo.dk Sceneskræk og præstationsangst er et udbredt problem

Læs mere

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen

Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen Neuroaffektiv Udviklings- Psykologi - Betydningen af at høre sammen Emotion Sansning Motorik Krop Kognition Emotion Embodiment Mentalisering Sansemotorik Kognition Symbolisering Ud af 30.000 NMT-profiler

Læs mere

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Gruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser

Gruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser Gruppemusikterapi i et dagafsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser Susanne Brødsgaard Hansen cand. mag. i musikterapi. Tidligere ansat på Psykiatrisk Center Amager. Nu ansat på Salem Ældreboliger

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:

Læs mere

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV

DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV AARHUS UNIVERSITET NOVEMBER 2011 DAGINSTITUTIONERS BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING I ET INKLUSIONSPERPSEKTIV OLE HENRIK HANSEN PHD STIPENDIAT VERSITET UNI 1 1 Hvad er sprog? præsocial adfærd Hvad er psykisk

Læs mere

KORT INTRODUKTION TIL INTENSIVE INTERACTION 25. MARTS 2019 HOTEL NYBORG STRAND

KORT INTRODUKTION TIL INTENSIVE INTERACTION 25. MARTS 2019 HOTEL NYBORG STRAND KORT INTRODUKTION TIL INTENSIVE INTERACTION 25. MARTS 2019 HOTEL NYBORG STRAND DITTE ROSE ANDERSEN AUTORISERET PSYKOLOG OG STIFTER, INTENSIVE INTERACTION DANMARK www.intensiveinteraction.dk SAMARBEJDSPARTNER

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Musikterapi, demens og agiteret adfrd

Musikterapi, demens og agiteret adfrd Musikterapi, demens og agiteret adfrd Astrid Faaborg Jacobsen Cand. mag. i musikterapi, ansat i Vejle kommune og på Kolding Sygehus. Kontakt: A- strid.faaborg@gmail.com Introduktion Artiklen er skrevet

Læs mere

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf

Om den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk?

Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Hvad er neuropædagogik? Hvad kræver det at arbejde neuropædagogisk? Viden om hjernens funktioner Mod og villighed til at se på sig selv som en vigtig aktør i omgivelserne og samspillet med børnene Lyst

Læs mere

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI

SOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov

Autismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program

Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program Journal of Research Methodology, Volume 30, Number 2 (September-December 2017) Aggressive Behavior of Autistic Students Participating the Aggression Replacement Training Program Prayut Thaithani * ABSTRACT

Læs mere

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010

MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 1 MANGE INTELLIGENSER Forår 2010 Elevens navn: Thor Larsen Klasse: Junior A Udfyldt af: Dennis og Tina Dato: 15.03.10 Drejer det sig om: - et videoklip - en aktivitet - en generel elevbeskrivelse Beskriv

Læs mere

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer

Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer Fyraftensmøde d. 22.10.15 DaNS Program: Samtalestøtte (SCA), afasi og kommunikative udfordringer SCA på apopleksiafsnittet, Svendborg sygehus Poster ( Årsmøde i dansk selskab for apopleksi ) Oplæg om SCA-metoden,

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.

8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. 8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013

Læring og Spejderliv. - og frihed og fællesskab. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Photo: Hans Henrik Knoop, 2012 Læring og Spejderliv - og frihed og fællesskab Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Århus Universitet 2013 Fundamentale forudsætninger for trivsel oplevelser

Læs mere

Publikationer. Mentaliseringsbaseret terapi. Bonde, L. O. (red.). 1. udg. Århus: Klim, Kap. 2.3.2, s. 119-122 4 s.

Publikationer. Mentaliseringsbaseret terapi. Bonde, L. O. (red.). 1. udg. Århus: Klim, Kap. 2.3.2, s. 119-122 4 s. Niels Hannibal Lektor Musikterapi Center for dokumentation og forskning i musikterapi Institut for Kommunikation Det Humanistiske Fakultet Postaddresse: Kroghstræde 6 9220 Aalborg Ø Danmark Postaddresse:

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

9 punkts plan til Afrapportering

9 punkts plan til Afrapportering 9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere