En anden slags musikhistorie? Musikken i holistisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En anden slags musikhistorie? Musikken i holistisk perspektiv"

Transkript

1 En anden slags musikhistorie? Musikken i holistisk perspektiv Erik Wiedemann Vi, som deltager i denne kongres, beskæftiger beskreftiger os alle med musik. Vi beskæfti beskreftiger os med forskellige slags musik, og vi beskæftiger beskreftiger os med musik ud fra forskellige synsvinkler. For mange, måske mäske de fleste af os, er musik - om ikke udelukkende, så sä dog primært primrert - et æstetisk restetisk fænomen. frenomen. Vi oplever musik som kunst, og vi interesserer os først f~rst og fremmest for komponister og musikere som kunstneriske personligheder, og for deres frembringelser som kunstværker, kunstvrerker, bærere brerere af æstetiske restetiske budskaber. Denne indstilling til musik, som især isrer har rod i klassikkens og romantikkens kunstsyn, har også ogsä ligget bag nyere musikhistorieskrivning med dens koncentration om komponisternes, værkernes, vrerkernes, genrernes og stilarternes historie. For andre af os er musikken i højere h~jere grad, om ikke udel ukkende, et fænomen. frenomen. Vi ser musikken som udtryk for udviklinger i samfundet, i dets klasser og institutioner, vi interesserer os derfor også ogsä for mere anonyme, folkelige og populrere, populære, musikformer, og musikkens reception - og samspillet samfunds mellem meilern musik og publikum i det hele taget - beslaglægger beslaglregger en stor del dei af vores opmærksomhed. opmrerksomhed. Denne indstilling til musik, som især isrer har rod i materialistisk historiesyn og sociologisk teori, er først f~rst fornylig slået släet bredere igennem i nordisk musikhistorieskrivning. Siden sidste kongres er således säledes udkommet de første f~rste to bind af et dansk værk vrerk om musikkens historie i Vesten siden omkring år är 1000 skrevet ud fra sådanne sädanne synspunkter, og et vistnok lignende svensk værk, vrerk, Jan Lings musikhistorie, er på pä trapperne. Måske Mäske kan jeg i denne forbindelse også ogsä nævne nrevne min egen bog omjazzen i Danmark, som udkom sidste år. är. Jeg vil vii tro, at de fleste af os forholder os til musikken ud fra en af disse to opfattelser eller en kombination af dem. Men foruden, skal skai vi sige: den æsteti restetiske og den sociologiske indfaldsvinkel til musikken findes der også ogsä en tredie, som måske mäske ikke er så sä stærkt strerkt repræsenteret reprresenteret her i forsamlingen. Det er en opfattelse afmusikken. som er grundlæggende grundlreggende i mange ikkevestlige musiktraditioner, og som vi vel i dag kender bedst fra indisk musikfilosofi, hvor et fundamentalt udsagn lyder: nada brahman, hvad VI f. eks. kan oversætte oversrette ved: lyden er Gud. Også Ogsä hos europæiske europreiske komponister kan vi finde udtryk for den opfattelse, at musikken ikke i første f~rste række rrekke er til for komponisternes, musikernes, værkernes, vrerkernes, kunstens eller publikums skyld, men at den fremfor alt er noget åndeligt, ändeligt, noget spirituelt, noget gudgivet. Særlig Srerlig velkendt er J. S. Bachs faste signatur, både bäde i de verdslige og i de kirkelige værker: vrerker: S.D.G., Soli Deo

2 36 Erik Wiedemann Gloria, alene til Guds ære. rere. Men denne indstilling - at musik og musikudøvelse musikud~velse er afspejlinger af Guds skabende kraft og udtryk for den universelle orden og sammenhæng sammenhreng - har, kan vi vist roligt sige, ikke haft nogen fremtrædende fremtrredende rolle i europæisk europreisk musikforståelse musikforstaelse siden Bachs tid. Jeg tror imidlertid, at dette er ved at ændre rendre sig, og jeg ser en række rrekke tegn på pa voksende fornemmelse for musikken som spirituelt fænomen. frenomen. Der synes på pä samme tid at være vrere tale om en genopdagelse afhelt e:;'ler alvtgl\mte teorier og teoretikere i europæisk europreisk tradition, og om en stadig ere indgående indgaende beskæfti beskreftigelse med østlig ~stlig musikopfattelse - ikke som musiketnologisk specialitet, men som inspiration for og udfordring til vores egen ek~istentielle musikoplevelse. Denne udvikling synes desuden ikke blot at være vrere noget musikspecifikt, men et led i en omfattende og dybtgående dybtgaende ændring rendring i vesterlandsk forståelse forstaelse aftilværelsen, som bl.a. hænger hrenger sammen med det ny verdensbillede, der tegner sig igennem naturvidenskaberne. Som frellesnrevner fællesnævner for hele denne nyorientering ville jeg bruge betegnelsen betegneisen holistisk (af græsk grresk holon = helhed), altså altsa en opfattelse, der ser verden- ikke som en samling afisolerede enkeltheder, men som en sammenhængende, sammenhrengende, meningsfyldt helhed. I det følgende f~lgende skal skai jeg pr~ve prøve at give et rids af en sådan sadan holistisk musik- og aftilvrereisen, verdensforståelse, verdensforstaelse, først f~rst i historisk, så sa i nutidigt perspektiv. I europæisk europreisk musikhistorie er en holistisk musikopfattelse først f~rst og fremmest at finde iden i pythagoræiske pythagorreiske tradition, som vi i 1980 har fået fäet en sammenfattende fremstilling af i Ove Sundbergs norske Pythagoras og de tonende tau. tall. I l Som det sikkert vil vii være vrere bekendt, tilskrives det Pythagoras, der levede i det 6. årh. arh. f. Kr., at have opdaget de enkle talforhold, som ligger bag de vigtigste intervaller. Det skal skai være vrere sket ved hjælp hjrelp af det enstrengede instrument monochordet, hvor en bevægelig bevregelig stol under strengen benyttes til at inddele denne i afsnit af varierende længde. lrengde. Herigennem viste det sig, at de vigtigste intervaller kunne karakteriseres ved ganske enkle forhold mellem meilern strengelængder, strengelrengder, begyndende med oktaven som 1:2, kvinten som 2:3 og kvarten som 3:4, ligesom de øvrige ~vrige intervaller kunne beskrives ved proportioner med højere h~jere talværdier. talvrerdier. Toneverdenen kom derved til at fremstå fremsta som et musikalsk kosmos, et harmonisk ordnet, struktureret hele. Det skal skai i øvrigt ~vrigt være vrere Pythagoras, der som den første f~rste har kaldt universet»kosmos«(d.v.s. orden, skønhed). sk~nhed). Sundberg siger: Bemærkelsesverdig Bemrerkelsesverdig er den dype betydning grekerne (og andre oldtidskulturer) tilla selve tonesystemet og den skalarnessige skalamessige orden - for oss nrermest nærmest bare et tomt skjema før f~r den levende musikk spiller opp på pa dette grunnlag. De så sa i selve tonesystemet et betydningsfullt uttrykk for orden og skjønnhet, skj~nnhet, og betraktningen av det synes i seg selv å a ha hatt en musikalsk opplevelseseffekt. Så Sä fremstod da også ogsa denne tonenes orden som mønster m~nster på pa erkjennbar orden i det hele. At denne erkjennbare orden samtidig er bærer brerer av opplevelseskvaliteter, av skjønnhetsverdier, skj~nnhetsverdier, bi- 1. Ove Kr. Sundberg: Pythagoras og de tonende tall Oslo 1980.

3 En anden slags stags musikhistorie? 37 drar til å ä gi det pythagoreiske virkelighetsbilde sitt musiske grunnpreg. 2 Det er altså altsä ikke kun en musikalsk, men en universel universei lovmæssighed, lovmmssighed, der kommer til syne gennem talproportionerne bag tonesystemet, og for ræeren rmeren er tingene derfor så sä at sige tallene, og omvendt, ikke blot i toneverdenen, men også ogsä i altet. Gennem musikken forstås forstäs derfor verden. Som Sundberg formulerer det: [... ] musikken har sin forankring i kosmiske prinsipper, hvorfra den henter sin norm og sitt mønster. m~nster. Målet Mälet for den menneskelig frembragte musikk er å ä aktualisere disse prinsipper, som også ogsä er prinsipperne for menneskets sanne selvrealisering. Fungerer den etter sin ideelle bestemmelse, virker den ikke bare til fremme av harmonien i det enkelte menneske, men også ogsä mellom menesket og den store, altomfattende helhet.3 Denne pythagoræiske pythagormiske opfattelse genfindes hos Platon, som i hele sin verdens pythagoforståelsforstäelse er stærkt stffirkt præget prmget af pythagoræisk pythagormisk tankegang. I dialogen Timaios hedder det således, säledes, idet ordet harmoni ikke refererer til musikalsk samklang, men til proportioner: [... ] ogsaa den Del DeI afmusikken, der virker paa vort 0re Øre gennem Klang, er givet os for Harmoniens Skyld. Harmonien, hvis Bevægelser Bevmgelser er slægtede slmgtede med Sjælens Sjmlens Kredsløb Kredsl~b inden i os, er en Gave fra Muserne til den, der omgaas dem med Fornuft; den skænkes skmnkes ikke som et Middel til at skaffe tankeløs tankel~s N Nydelse - hvad man nutildags tror er Meningen med den -, men som en Forbundsfælle, Forbundsfmlle, der kan bidrage til at bringe Orden og indre Overensstemmelse, hvor Harmonien mangler mangier i vore Sjæles Sjmles Kreds beløbl~b. Samme Formaal tjener ogsaa Rytmen, som Muserne har skænket skmnket os, fordi Sjælen Sjmlen hos de fleste af os ikke har den rette Takt og savner Ynde og Finhed. 4 Musikkens betydning som instrument for åndelig ändelig udvikling hos mennesket mod en realisering af dets højere h~jere ideale bestemmelse bestemmeise blev grundlaget for Pythagoras' pædagogiske pmdagogiske virke i sidste del dei af hans liv. I hans skole i Kroton i Syditalien meddeltes bl.a. - i forlængelse forlmngelse af den orfiske mvsterietradition - en hemmelig, en esoterisk lære lmre om tilværelsens tilvmrelsens dybeste sandheder, og disciplene blev derfor - i overensstemeise overensstemelse med grundlæggende grundlmggende regler for beskæftigelse beskmftigelse med mystisk erkendelse - først f~rst og fremmest forberedt til indvielse i denne lære lmre gennem øvelser ~velser i at lytte og tie, og tavshed værdsattes vmrdsattes højere h~jere end veltalenhed. Dette præg prmg af esoterik, af en lære Imre som er forbeholdt de mdviede, udgør udg~r et markant indslag iden i pythagoræiske pythagormiske tradition, og den har derfor kunnet forbinde sig med andre esoteriske systemer, der beskæftiger beskmftiger sig med kosmisk og spirituel erkendelse, astrologi og alkymi og denj~diske jødiske kabbalah med dens 2. Samme, s Samme, s Platon: Timaias, Timaios, oversat af Povl Johs. Jensen, i: Carsten Høeg Hfleg og Hans Ræder Rreder (udg.): Platons Skrifter i Oversættelse, OversfEttelse, bd. 8. København Kflbenhavn 1940, s. 60

4 38 Erik Wiedemann talrnystik. talmystik. Lad mig som et enkelt eksempel nævne nrevne den engelske hermetiske filosof Robert Fludd, der levede fra 1574 til 1637, og som har fremstillet sit verdensbillede i en række rrekke diagramagtige illustrationer med symbolske detaljer fra flere fiere esoteriske traditioner. Vi kan se på pä en af dem,» Verdensmonochordet«(se side 000). Hu: ~uern mooocbo,dum mund.mum mund.lnum cum (ws proporrionihs.conlå proporrionihs.conlö... hlnl ii'a:.in.c"~i s Clti~cllidcom?ofu i A"lU~"UJwmO I Qlcmc.It.",UDdumca"o boc modo dcpulx!ø:.u~ dcpulx!r:.u~ Robert Fludds verdensmonochord er forankret i jordelementet (Terra), som svarer til det græske grreske gamma, den dybeste tone i middelalderens tonesystem. Derpå Derpä følger f~lger med sekundintervaller først f~rst de øvrige ~vrige elementer, vand (Aqua), luft (Aer), og ild (Ignis), d.v.s. den materielle verden; så sä himmellegemerne fra månen mänen til Saturn med solen i midten, d.v.s. kosmos; og endelig, over stjernerne, den empyrreiske empyræiske himmel. Det samlede univers er således säledes opdelt i en dobbeltoktav, der også ogsä har solen i midten. Buerne, som opdeler strengen, angiver til højre h~jre de musikalske intervaller, er, til venstre de matematiske proportioner - intervallet mellem meilern jord og sol er f. eks. en oktav (diapason materialis), svarende til forholdet 1:2 (proportia dupla). 0verst øverst ses Guds hånd, händ, et symbol der også ogsä er almindeligt på pä tarotkort; den holder verdensmonochordet i stemning og sørger s~rger for, at alt er i harmoni. Illustrationen findes i Robertus de Fluctibus: Metaphysica, physica atque technica... Historia. Linz 1519.

5 En anden slags musikhistorie? 39 Robert Fludd, som trods sin tydelige tilknytning til den pythagoræiske pythagorreiske tradition ikke er nævnt nrevnt i Sundbergs bog, er karakteristisk nok blevet genopdaget og biograferet fornylig. 5 Jeg skal skai i øvrigt j1jvrigt ikke gå gä ind på pä den pythagoræiske pythagorreiske traditions historie, men blot minde om en række rrekke af de mere fremtrædende fremtrredende navne med tilknytning til den: På Pä overgangen til middelalderen Augustin og Boethius, i renæssancen renressancen Johannes KepIer, Kepler, hvis love for planeternes bevægelser bevregelser er et resultat af hans beskæftigelse beskreftigelse med de pythagoræiske pythagorreiske talproportioner, i baroktiden og i det 19. århundrede ärhundrede filosofferne Leibniz og Schopenhauer. I det 20. århundrede ärhundrede har især isrer den schweiziske musikfilosof Hans Kayser eftersporet og fundet musikalske proportioner inden for en lang række rrekke discipliner, kemi, atomfysik, krystallografi, astronomi, arkitektur m.m. 6 Kaysers arbejde var bl.a. inspirerende for Paul Hindemith, hvis opera»die Harrnonie Harmonie der Welt«som bekendt handler om Keplers søgen sj1jgen efter den musikalske harmoni i verdensrummet. I vort århundrede ärhundrede er der desuden sket en stærk strerk tilnærmelse tilnrermelse mellem meilern ræisk rreisk og naturvidenskabelig verdensopfattelse. Det hænger hrenger sammen med den nyorientering inden for naturvidenskaberne, der har fundet sted siden Einstein, og som har ført fj1jrt til forkastelse af Newtons mekanistiske model som pythago utilstrækkelig. utilstrrekkelig. Hvor Newtons verdensforklaring kan ses i forlængelse forlrengelse af de grreske græske naturfilosoffer, som stillede spørgsmålet: spj1jrgsmälet: Hvad er verden lavet af, hvad er dens grundlæggende grundlreggende stof? - stiller den moderne naturvidenskab (ligesom Pythagoras og Platon) spørgsmål spj1jrgsmäl som: Hvad er verdens mønster, mj1jnster, form, orden? Vi kan også ogsä sige, at en atomistisk opfattelse af verden som bestående bestäende af separate stoflige enheder afløses aflj1jses af en holistisk opfattelse af verden som et sammenhængende sammenhrengende mønster mj1jnster af energier. Den østrigsk-amerikanske j1jstrigsk-amerikanske kernefysiker Fritjof Capra har i sin bog Fysikkens tao 7 påvist pävist lighederne mellem meilern det verdensbillede, der møder mj1jder os i den moderne fysik, og det verdensbillede, der til alle tider og i alle kulturer har været vreret kendt i de mystiske traditioner. Han beskriver her, hvordan det efter relativitets- og kvanteteorierne og efter den subatomare fysiks opdagelser ikke længere Irengere er muligt at opfatte verden som bestående bestäende af adskilte objekter. Hvor man før fj1jr så sä faste substanser, ser man nu processer og relationer, i stedet for stof ser man aktivitet og abstrakt orden, et billede af verden, som på pä afgørende afgj1jrende punkter falder sammen med det, vi kender fra 0stens østens store filosofisk-religiøse filosofisk-religij1jse systemer som taoismen og hinduismen. Også Ogsä i andre naturvidenskabelige discipliner sker der i disse år är en orientering væk vrek fra den mekanistiske opfattelse mod et holistisk syn: Inden for kemien har Ilya Prigogines opdagelse af såkaldt säkaldt dissipative strukturer i kemiske reaktioner vist sig uforenelig med den 2. termodynamiske lov om den tiltagende entropi, som uundgåeligt uundgäeligt medfører medfj1jrer varmedj1jden varmedøden - idet der viser 5. Joseelyn Joscelyn Godwin: Robert Fludd: Hermetic Philosopher and SurveyorofTwo Worlds. Boulder Se bl.a. Hans Kayser: Orphikon. Eine harmonikaie harmonikale Symbolik. Basel/Stuttgart FritjofCapra: Fysikkens tao. København K~benhavn 1980 (The Tao ofphysics. Berkeley 1975).

6 40 Erik Wiedemann sig et modsatrettet mønster, m~nster, hvorefter systemer, der nedbrydes af entropi, muterer mod en ny orden gennem en selvfornyende reaktion. 8 Inden for biologien finder vi Rupert Sheldrakes teori om morfogenetiske felter, hvor erhvervede egenskaber hos en gruppe individer gennem såkaldt säkaldt morfisk resonans kan overføres overf~res uden påviselig päviselig kommunikation til en anden gruppe, når när antallet af individer, der har erhvervet egenskaberne i den første f~rste gruppe, har passeret en vis trerskel. tærskel. 9 Inden for fysikken er der David Bohms holonomiske teori, hvorefter verdensordenen har to sider, den udfoldede (explicate eller unfolded), som er den, vi opfatter med vores almindelige bevidsthed, og den grundlæggende, grundlreggende, indfoldede (implicate eller enfolded), som kun er tilgængelig tilgrengelig for os i dybt meditative, mystiske eller psykedeliske bevidsthedstilstande. 1o lo Og som endnu et eksempel kanjeg nævne nrevne neurokirurgen Karl Pribrams model afhjernen, som forklarer dens funktion ud fra holografiske principper, der bl.a. indebrerer, indebærer, at de samme informationer oplagres overalt i et mønster, m~nster, der altså altsä kan deles op uden at informationer går gär tabt. II 11 Fælles Frelles for Bohms holonomiske model af universet og Pribrams holografiske afhjernen er det, at de samme informationer principielt kan aflæses aflreses overalt, en decideret pythagorreisk-platonisk pythagoræisk-platonisk opfattelse. I forlængelse forlrengelse af denne omtale af nye opdagelser og teorier inden for naturvidenskaben er det nærliggende nrerliggende at nævne, nrevne, at der også ogsä inden for nyere psykologi er sket en holistisk nyorientering. Her kan C. G. Jungs dybdepsykologi med dens inspirationer fra østlige ~stlige traditioner ses i kontrast til Freuds mere mekanistiske psykologi, svarende til at Freud ønskede ~nskede at overføre overf~re newtonske principper til sin psykologi, mens Jung havde en nær nrer kontakt med kvantefysikeren Wolfgang Pauli. Og den bevidsthedsmodel, som er fremgået fremgäet af Stanislav Grofs psykedeliske forskning, har yderligere videreført videref~rt denjungske psykologi i holistisk retning, idet den antyder, at alt i universet hænger hrenger sammen og kan opleves gennem den menneskelige bevidsthed, som i sidste instans er forbundet med, er en del dei af, en altgennemtrængende altgennemtrrengende kosmisk eller guddommelig bevidsthed. 12 Nogle vil vii måske mäske synes, at dette har ført f~rt os rigeligt langt væk vrek fra musikkens verden, men måske mäske kan det også ogsä for musikfolk være vrere nyttigt, eller ligefrem inspirerende, at betragte, hvad der sker på pä andre aftilværelsens aftilvrereisens områder. omräder. Jeg for mit vedkommende mener i hvert fald, faid, at så sä grundlæggende grundlreggende ændringer rendringer i 8. Ilya Prigogine: From Being to Becoming: Time and Complexity in the Physical Sciences. San Francisco Rupert Sheldrake: A New Science of af Life: The Hypothesis of af Formative Causation. Los Angeles David Bohm: Wholeness and the Implicate Order. London Karl Pribram: Languages ofthe Brain. Englewood Cliffs Stanislav Grof: Den indre rejse 1. Kortlægning Kortlregning af menneskets ubevidste gennem LSD-psykoterapi. København K~benhavn (Realms ofthe Human Unconscious: Observations from LSD Research. New York 1975).

7 En anden slags musikhistorie? 41 verdensbilledet som dem, vi møder m9jder i moderne naturvidenskab og psykologi, ikke kan undgå undgä at få fä betydning for det musikalske verdensbillede. Jeg mener ogsä, også, at vi allerede kan se tegn på pä udviklinger iden i vestlige musik og opfatteise, opfattelse, som modsvarer, hvad vi ser på pä andre områder. omräder. Inden for selve musikken - kompositionsmusikken såvel sävel som den improvisa musiktionsbestemttionsbesternte musik - har vi således säledes i de sidste 15 år är set en stærk strerk tendens i retning af en både bäde global og spirituel orientering med tydelig inspiration fra især isrer 9Jstlige østlige traditioner. Inden for kompositionsmusikken kunne man tænke trenke på pä navne som Stockhausen, og i Danmark Per Nørgård, N9Jrgärd, og på pä den periodiske musik, minimalmusikken med folk som Terry Riley, Steve Reich og Philip Glass. Og inden for jazzen er det oplagt at nævne nrevne musikere som John Coltrane, Pharoah Sanders og Keith Jarrett. Også Ogsä i musiklitteraturen er der i de sidste år är fremkommet værker, v3;lrker, der søger s9jger at beskrive udviklingen mod og perspektiverne i en spirituel og holistisk musik. Jeg vil vii her henlede opmærksomheden opmrerksomheden på pä to af disse bøger. b9jger. Den ene er fra 1976 og skrevet af en ung tysk komponist, Peter Michael Hamel. I den engelske udgave med titlen tlen T hroug h M usic usie to the Selt, som er den, jeg kender, beskri ver Hamel bl.a. den nutidige og den ældre reldre europreiske europæiske musik ud fra et spirituelt synspunkt og gennemgår gennemgär flere orientalske traditioner og den esoteriske musikopfattelse, som den bl.a. kommer til udtryk iden i pythagoræiske pythagorreiske skole. 13 Den anden bog udkom sidste år är og er skrevet af en meget gammel komponist, den nu 88-årige 88-ärige fransk-amerikanske Dane Rudhyar, der er bedst kendt som astrolog, men også ogsä har været vreret aktiv som forfatter af musikfilosofiske og almenæstetiskmenrestetiske værker. vrerker. Han var i 9Jvrigt øvrigt allerede fra 1917 stærkt strerkt optaget af studier i indisk musik og fik i 1928 udgivet en bog om emnet i Indien. I The Magic Magie of Tone and the Art of Music Musie har han samlet et langt livs erfaringer med og tanker om musik, 14 og ligesom Peter Michael Hamel udnytter han stoffra orientalsk musikfilosofi. Hovedparten af kapitlerne rummer en gennemgang af intervalrelationer med udgangspunkt i pythegoræisk pythegorreisk tradition, og ud fra sit kendskab til bl.a. hinduistisk litteratur, astrologi og kabbalah foretager han en række rrekke spændende sprendende tolkninger af intervallernes symbolindhold, som det desværre desvrerre vil vii føre f9jre for vidt at gå gä ind på pä her. Rudhyar er, så sä vidt mig bekendt, den første f9jrste musikfilosof, der har inddraget de betragtninger, der findes i Fritjof Capras Fysikkens tao. Han citerer bl.a. Capras ord om at»i et univers, som er et udeleligt hele, og hvor alle former er flydende og stadigt skiftende, er der ikke plads til noget fikseret, fundamentalt enkeltobjekt«, og fortsætter fortsretter herfra: Denne»flydende og stadigt skiftende" skiftende«verden er musikkens verden - musik befriet fra den klassiske tonalitetsteoris intellektuelle og formalistiske begrænsninger, begrrensninger, som, karakteristisk nok, blev fastlagt i samme århundrede, ärhundrede, hvor Newtons og Descartes' opfateiser opfatelser udkrystalliserede 13. Peter Michael Hamel: HarneI: Through Music to the Self Boulder 1979 <Durch Musik zur Selbst. Miinchen München 1976). 14. Dane Rudhyar: The Magic of Tone and the Art of Music. Boulder/London 1982.

8 den moderne videnskabelige indstilling - i det mindste indtil Einstein, Dirac Dirae og Heisenberg. De massive atomer, som for den newtonske fysik udgjorde stoffets fundament [... l, ], svarer i deres abstraktion til de prreeiscise musikalske toner, som iden i klassiske europæiske europreiske musik bevæger bevreger sig efter bestemte besternte regler inden for det stift definerede, men fundamentaltau tomme rum i et musikalsk partitur. Selv opfatter jeg denne måske mäske ganske slående släende betragtning i mindre grad som en annullering eller affærdigelse affrerdigelse af ældre reldre europreisk europæisk kompositionsmusik, men snarere som en understregning af, at det ny verdensbillede, der nu begynder at tegne sig for vore undrende øjne, ~jne, nødvendigvis n~dvendigvis må mä finde sit modstykke i en helt anden slags musik. Er det for meget at antage, at også ogsä fremtidens musikhistorie vil komme til at afspejle et andet syn på pä verden og dermed på pä musikken? Jeg har i dette indlæg indlreg forsøgt fors~gt at fremdrage noget materiale, som måske mäske kan præ være vrere igangsættende igangsrettende på pä en kongres, der som sit hovedtema har emnet Musik Historie - Nutid. Jeg forventer ikke, at der vil vii være vrere enighed om dette materiale, tværtimod tvrertimod regner jeg med, at i hvert fald noget af det vil vii vrere være provokerende for nogle af mine tilhørere. tilh~rere. Forhåbentlig Forhäbentlig kan det tjene som udgangspunkt for en diskussion. 16 Nogle yderligere litteraturhenvisninger Itzak Bentov: Det vilde pendul. København K!Ilbenhavn 1982 (Stalking the Wild Pendulum. New York 1977). Fritjof Capra: The Turning Point. New York Stanislav Grof:»East and West. Ancient Wisdom and Modern Science.«Utrykt ms På Pä dansk i forkortet udgave som»gammel» visdom - ny videnskab.«dagbladet Information 30/ Hans Kayser: Lehrbuch der Harmonik. Basel/Stuttgart Samme: Akroasis. Basel/Stuttgart Anny von Lange: Mensch, Musik, Kosmos I-II. I-lI. Freiburg Hermann Pfrogner: Lebendige Tonwelt. Miinchen München Især Isrer sidste del, dei,»zur Tonordnung im Menschen,«s Fritz Stege: Musik, Magie, Mystik. Remagen Det kunne det, som det viste sig, ikke ved denne lejlighed, idet ordstyreren erklærede erklrerede tiden for udløbet. udl!llbet.

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Store Bjørn & Plejaderne

Store Bjørn & Plejaderne 1 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Af Erik Ansvang Johannes Kepler (tv.) & Nicolaus

Læs mere

Anmeldelser 113. Ion-Roar Jon-Roar Bjørkvold: Bj(jrkvold: Det musiske menneske. Hans Reitzels Forlag. Kø K(jbenhavn

Anmeldelser 113. Ion-Roar Jon-Roar Bjørkvold: Bj(jrkvold: Det musiske menneske. Hans Reitzels Forlag. Kø K(jbenhavn Anmeldelser 113 Ion-Roar Jon-Roar Bjørkvold: Bj(jrkvold: Det musiske menneske. Hans Reitzels Forlag. Kø K(jbenhavn 1992. 369 s. Det "hele menneske", "æstetisk "restetisk opdragelse", det "musiske menneske",

Læs mere

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom 1 hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Af Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang Hermes er identisk

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Indre stilhed. www.visdomsnettet.dk

Indre stilhed. www.visdomsnettet.dk 1 Indre stilhed www.visdomsnettet.dk 2 Indre stilhed (Oversættelse Ebba Larsen) Evnen til tavshed og teknikken til stilhed De fleste vil sikkert indrømme, at de ikke i tilstrækkelig grad praktiserer og

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,-

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,- Esoteriske Egypten Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet Kr. 399,- En usædvanlig bog baseret på åndsvidenskab, symbolforståelse

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

VELKOMMEN TIL QIBEL EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH

VELKOMMEN TIL QIBEL EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH VELKOMMEN TIL QIBEL EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH UNDERVISER B. Kim Pedersen Som forenende enhed, helt ned til det sidste led, er alt sammenlænket med alt det andet. Således er den guddommelige essens

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Note fra forfatteren

Note fra forfatteren Note fra forfatteren Vejen til oplysning Denne bog er baseret på uddrag af forskellige kurser jeg har undervist, samt informationer jeg har modtaget fra Mestrene, for at tilvejebringe instruktion i selv-oplysningsprocessen.

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil

Fagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Jorden placeres i centrum

Jorden placeres i centrum Arkimedes vægtstangsprincip. undgik konsekvent at anvende begreber om det uendeligt lille eller uendeligt store, og han udviklede en teori om proportioner, som overvandt forskellige problemer med de irrationale

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

De Vises Sten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Vises Sten. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Vises Sten Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Vises Sten Af Erik Ansvang Esoterisk set arbejder alkymien på at forvandle menneskets lavere natur til højere åndelighed. Hvis man tror, at alkymi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2

GRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2 GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Kabbalah, livets træ og tarottens symboler

Kabbalah, livets træ og tarottens symboler Kabbalah, livets træ og tarottens symboler Lørdag den 23.11 & søndag den 24.11 kl. 11 18 (evt.19) v. Cybele Onana Bonakouvi Kabbalah hvad er det? og er det noget jeg kan bruge? Hvis det er endnu et system

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013

Musik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og

Læs mere

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632. Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Musik. Trin og slutmål for musik

Musik. Trin og slutmål for musik Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Lærervejledning 7.-9. klasse

Lærervejledning 7.-9. klasse Lærervejledning 7.-9. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at arbejde mere

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10

INDHOLD. 1 Verdens-billeder 10 INDHOLD Forord 7 1 Verdens-billeder 10 Myter eller naturvidenskab 11 Observationer 12 Modeller 20 Keplers model Teori og praksis 36 Solen 37 Mælkevejen verdensbilledet fra 1609 til 1924 38 Det moderne

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk 1 Dynamisk meditation Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Dynamisk meditation Af Kenneth Sørensen Hvad er dynamisk meditation? Der findes utallige former for meditation, og ofte er der tale om de samme

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Isis & lotusen. Erik Ansvang.

Isis & lotusen. Erik Ansvang. 1 Isis & lotusen Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Isis & lotusen Af Erik Ansvang Universet er en tanke I nutiden arbejder progressive forskere inden for naturvidenskaben ud fra en teori om, at Universet

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B

Studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B Studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B Billedet til venstre viser et lille stykke af den 27 km lange accelerator LHC på Cern i Genève, hvor man forsøger at genskabe de fysiske egenskaber, som stoffet

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering

Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Naturvidenskabelig grundforløb

Naturvidenskabelig grundforløb Naturvidenskabelig grundforløb Den naturvidenskabelige revolution 1500-1750 ISBN 13 9788761613813 Forfatter(e) Marie Sørensen, Nanna Dissing Bay Jørgensen Følger de fem videnskabsmænd Kopernikus, Brahe,

Læs mere