En anden slags musikhistorie? Musikken i holistisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En anden slags musikhistorie? Musikken i holistisk perspektiv"

Transkript

1 En anden slags musikhistorie? Musikken i holistisk perspektiv Erik Wiedemann Vi, som deltager i denne kongres, beskæftiger beskreftiger os alle med musik. Vi beskæfti beskreftiger os med forskellige slags musik, og vi beskæftiger beskreftiger os med musik ud fra forskellige synsvinkler. For mange, måske mäske de fleste af os, er musik - om ikke udelukkende, så sä dog primært primrert - et æstetisk restetisk fænomen. frenomen. Vi oplever musik som kunst, og vi interesserer os først f~rst og fremmest for komponister og musikere som kunstneriske personligheder, og for deres frembringelser som kunstværker, kunstvrerker, bærere brerere af æstetiske restetiske budskaber. Denne indstilling til musik, som især isrer har rod i klassikkens og romantikkens kunstsyn, har også ogsä ligget bag nyere musikhistorieskrivning med dens koncentration om komponisternes, værkernes, vrerkernes, genrernes og stilarternes historie. For andre af os er musikken i højere h~jere grad, om ikke udel ukkende, et fænomen. frenomen. Vi ser musikken som udtryk for udviklinger i samfundet, i dets klasser og institutioner, vi interesserer os derfor også ogsä for mere anonyme, folkelige og populrere, populære, musikformer, og musikkens reception - og samspillet samfunds mellem meilern musik og publikum i det hele taget - beslaglægger beslaglregger en stor del dei af vores opmærksomhed. opmrerksomhed. Denne indstilling til musik, som især isrer har rod i materialistisk historiesyn og sociologisk teori, er først f~rst fornylig slået släet bredere igennem i nordisk musikhistorieskrivning. Siden sidste kongres er således säledes udkommet de første f~rste to bind af et dansk værk vrerk om musikkens historie i Vesten siden omkring år är 1000 skrevet ud fra sådanne sädanne synspunkter, og et vistnok lignende svensk værk, vrerk, Jan Lings musikhistorie, er på pä trapperne. Måske Mäske kan jeg i denne forbindelse også ogsä nævne nrevne min egen bog omjazzen i Danmark, som udkom sidste år. är. Jeg vil vii tro, at de fleste af os forholder os til musikken ud fra en af disse to opfattelser eller en kombination af dem. Men foruden, skal skai vi sige: den æsteti restetiske og den sociologiske indfaldsvinkel til musikken findes der også ogsä en tredie, som måske mäske ikke er så sä stærkt strerkt repræsenteret reprresenteret her i forsamlingen. Det er en opfattelse afmusikken. som er grundlæggende grundlreggende i mange ikkevestlige musiktraditioner, og som vi vel i dag kender bedst fra indisk musikfilosofi, hvor et fundamentalt udsagn lyder: nada brahman, hvad VI f. eks. kan oversætte oversrette ved: lyden er Gud. Også Ogsä hos europæiske europreiske komponister kan vi finde udtryk for den opfattelse, at musikken ikke i første f~rste række rrekke er til for komponisternes, musikernes, værkernes, vrerkernes, kunstens eller publikums skyld, men at den fremfor alt er noget åndeligt, ändeligt, noget spirituelt, noget gudgivet. Særlig Srerlig velkendt er J. S. Bachs faste signatur, både bäde i de verdslige og i de kirkelige værker: vrerker: S.D.G., Soli Deo

2 36 Erik Wiedemann Gloria, alene til Guds ære. rere. Men denne indstilling - at musik og musikudøvelse musikud~velse er afspejlinger af Guds skabende kraft og udtryk for den universelle orden og sammenhæng sammenhreng - har, kan vi vist roligt sige, ikke haft nogen fremtrædende fremtrredende rolle i europæisk europreisk musikforståelse musikforstaelse siden Bachs tid. Jeg tror imidlertid, at dette er ved at ændre rendre sig, og jeg ser en række rrekke tegn på pa voksende fornemmelse for musikken som spirituelt fænomen. frenomen. Der synes på pä samme tid at være vrere tale om en genopdagelse afhelt e:;'ler alvtgl\mte teorier og teoretikere i europæisk europreisk tradition, og om en stadig ere indgående indgaende beskæfti beskreftigelse med østlig ~stlig musikopfattelse - ikke som musiketnologisk specialitet, men som inspiration for og udfordring til vores egen ek~istentielle musikoplevelse. Denne udvikling synes desuden ikke blot at være vrere noget musikspecifikt, men et led i en omfattende og dybtgående dybtgaende ændring rendring i vesterlandsk forståelse forstaelse aftilværelsen, som bl.a. hænger hrenger sammen med det ny verdensbillede, der tegner sig igennem naturvidenskaberne. Som frellesnrevner fællesnævner for hele denne nyorientering ville jeg bruge betegnelsen betegneisen holistisk (af græsk grresk holon = helhed), altså altsa en opfattelse, der ser verden- ikke som en samling afisolerede enkeltheder, men som en sammenhængende, sammenhrengende, meningsfyldt helhed. I det følgende f~lgende skal skai jeg pr~ve prøve at give et rids af en sådan sadan holistisk musik- og aftilvrereisen, verdensforståelse, verdensforstaelse, først f~rst i historisk, så sa i nutidigt perspektiv. I europæisk europreisk musikhistorie er en holistisk musikopfattelse først f~rst og fremmest at finde iden i pythagoræiske pythagorreiske tradition, som vi i 1980 har fået fäet en sammenfattende fremstilling af i Ove Sundbergs norske Pythagoras og de tonende tau. tall. I l Som det sikkert vil vii være vrere bekendt, tilskrives det Pythagoras, der levede i det 6. årh. arh. f. Kr., at have opdaget de enkle talforhold, som ligger bag de vigtigste intervaller. Det skal skai være vrere sket ved hjælp hjrelp af det enstrengede instrument monochordet, hvor en bevægelig bevregelig stol under strengen benyttes til at inddele denne i afsnit af varierende længde. lrengde. Herigennem viste det sig, at de vigtigste intervaller kunne karakteriseres ved ganske enkle forhold mellem meilern strengelængder, strengelrengder, begyndende med oktaven som 1:2, kvinten som 2:3 og kvarten som 3:4, ligesom de øvrige ~vrige intervaller kunne beskrives ved proportioner med højere h~jere talværdier. talvrerdier. Toneverdenen kom derved til at fremstå fremsta som et musikalsk kosmos, et harmonisk ordnet, struktureret hele. Det skal skai i øvrigt ~vrigt være vrere Pythagoras, der som den første f~rste har kaldt universet»kosmos«(d.v.s. orden, skønhed). sk~nhed). Sundberg siger: Bemærkelsesverdig Bemrerkelsesverdig er den dype betydning grekerne (og andre oldtidskulturer) tilla selve tonesystemet og den skalarnessige skalamessige orden - for oss nrermest nærmest bare et tomt skjema før f~r den levende musikk spiller opp på pa dette grunnlag. De så sa i selve tonesystemet et betydningsfullt uttrykk for orden og skjønnhet, skj~nnhet, og betraktningen av det synes i seg selv å a ha hatt en musikalsk opplevelseseffekt. Så Sä fremstod da også ogsa denne tonenes orden som mønster m~nster på pa erkjennbar orden i det hele. At denne erkjennbare orden samtidig er bærer brerer av opplevelseskvaliteter, av skjønnhetsverdier, skj~nnhetsverdier, bi- 1. Ove Kr. Sundberg: Pythagoras og de tonende tall Oslo 1980.

3 En anden slags stags musikhistorie? 37 drar til å ä gi det pythagoreiske virkelighetsbilde sitt musiske grunnpreg. 2 Det er altså altsä ikke kun en musikalsk, men en universel universei lovmæssighed, lovmmssighed, der kommer til syne gennem talproportionerne bag tonesystemet, og for ræeren rmeren er tingene derfor så sä at sige tallene, og omvendt, ikke blot i toneverdenen, men også ogsä i altet. Gennem musikken forstås forstäs derfor verden. Som Sundberg formulerer det: [... ] musikken har sin forankring i kosmiske prinsipper, hvorfra den henter sin norm og sitt mønster. m~nster. Målet Mälet for den menneskelig frembragte musikk er å ä aktualisere disse prinsipper, som også ogsä er prinsipperne for menneskets sanne selvrealisering. Fungerer den etter sin ideelle bestemmelse, virker den ikke bare til fremme av harmonien i det enkelte menneske, men også ogsä mellom menesket og den store, altomfattende helhet.3 Denne pythagoræiske pythagormiske opfattelse genfindes hos Platon, som i hele sin verdens pythagoforståelsforstäelse er stærkt stffirkt præget prmget af pythagoræisk pythagormisk tankegang. I dialogen Timaios hedder det således, säledes, idet ordet harmoni ikke refererer til musikalsk samklang, men til proportioner: [... ] ogsaa den Del DeI afmusikken, der virker paa vort 0re Øre gennem Klang, er givet os for Harmoniens Skyld. Harmonien, hvis Bevægelser Bevmgelser er slægtede slmgtede med Sjælens Sjmlens Kredsløb Kredsl~b inden i os, er en Gave fra Muserne til den, der omgaas dem med Fornuft; den skænkes skmnkes ikke som et Middel til at skaffe tankeløs tankel~s N Nydelse - hvad man nutildags tror er Meningen med den -, men som en Forbundsfælle, Forbundsfmlle, der kan bidrage til at bringe Orden og indre Overensstemmelse, hvor Harmonien mangler mangier i vore Sjæles Sjmles Kreds beløbl~b. Samme Formaal tjener ogsaa Rytmen, som Muserne har skænket skmnket os, fordi Sjælen Sjmlen hos de fleste af os ikke har den rette Takt og savner Ynde og Finhed. 4 Musikkens betydning som instrument for åndelig ändelig udvikling hos mennesket mod en realisering af dets højere h~jere ideale bestemmelse bestemmeise blev grundlaget for Pythagoras' pædagogiske pmdagogiske virke i sidste del dei af hans liv. I hans skole i Kroton i Syditalien meddeltes bl.a. - i forlængelse forlmngelse af den orfiske mvsterietradition - en hemmelig, en esoterisk lære lmre om tilværelsens tilvmrelsens dybeste sandheder, og disciplene blev derfor - i overensstemeise overensstemelse med grundlæggende grundlmggende regler for beskæftigelse beskmftigelse med mystisk erkendelse - først f~rst og fremmest forberedt til indvielse i denne lære lmre gennem øvelser ~velser i at lytte og tie, og tavshed værdsattes vmrdsattes højere h~jere end veltalenhed. Dette præg prmg af esoterik, af en lære Imre som er forbeholdt de mdviede, udgør udg~r et markant indslag iden i pythagoræiske pythagormiske tradition, og den har derfor kunnet forbinde sig med andre esoteriske systemer, der beskæftiger beskmftiger sig med kosmisk og spirituel erkendelse, astrologi og alkymi og denj~diske jødiske kabbalah med dens 2. Samme, s Samme, s Platon: Timaias, Timaios, oversat af Povl Johs. Jensen, i: Carsten Høeg Hfleg og Hans Ræder Rreder (udg.): Platons Skrifter i Oversættelse, OversfEttelse, bd. 8. København Kflbenhavn 1940, s. 60

4 38 Erik Wiedemann talrnystik. talmystik. Lad mig som et enkelt eksempel nævne nrevne den engelske hermetiske filosof Robert Fludd, der levede fra 1574 til 1637, og som har fremstillet sit verdensbillede i en række rrekke diagramagtige illustrationer med symbolske detaljer fra flere fiere esoteriske traditioner. Vi kan se på pä en af dem,» Verdensmonochordet«(se side 000). Hu: ~uern mooocbo,dum mund.mum mund.lnum cum (ws proporrionihs.conlå proporrionihs.conlö... hlnl ii'a:.in.c"~i s Clti~cllidcom?ofu i A"lU~"UJwmO I Qlcmc.It.",UDdumca"o boc modo dcpulx!ø:.u~ dcpulx!r:.u~ Robert Fludds verdensmonochord er forankret i jordelementet (Terra), som svarer til det græske grreske gamma, den dybeste tone i middelalderens tonesystem. Derpå Derpä følger f~lger med sekundintervaller først f~rst de øvrige ~vrige elementer, vand (Aqua), luft (Aer), og ild (Ignis), d.v.s. den materielle verden; så sä himmellegemerne fra månen mänen til Saturn med solen i midten, d.v.s. kosmos; og endelig, over stjernerne, den empyrreiske empyræiske himmel. Det samlede univers er således säledes opdelt i en dobbeltoktav, der også ogsä har solen i midten. Buerne, som opdeler strengen, angiver til højre h~jre de musikalske intervaller, er, til venstre de matematiske proportioner - intervallet mellem meilern jord og sol er f. eks. en oktav (diapason materialis), svarende til forholdet 1:2 (proportia dupla). 0verst øverst ses Guds hånd, händ, et symbol der også ogsä er almindeligt på pä tarotkort; den holder verdensmonochordet i stemning og sørger s~rger for, at alt er i harmoni. Illustrationen findes i Robertus de Fluctibus: Metaphysica, physica atque technica... Historia. Linz 1519.

5 En anden slags musikhistorie? 39 Robert Fludd, som trods sin tydelige tilknytning til den pythagoræiske pythagorreiske tradition ikke er nævnt nrevnt i Sundbergs bog, er karakteristisk nok blevet genopdaget og biograferet fornylig. 5 Jeg skal skai i øvrigt j1jvrigt ikke gå gä ind på pä den pythagoræiske pythagorreiske traditions historie, men blot minde om en række rrekke af de mere fremtrædende fremtrredende navne med tilknytning til den: På Pä overgangen til middelalderen Augustin og Boethius, i renæssancen renressancen Johannes KepIer, Kepler, hvis love for planeternes bevægelser bevregelser er et resultat af hans beskæftigelse beskreftigelse med de pythagoræiske pythagorreiske talproportioner, i baroktiden og i det 19. århundrede ärhundrede filosofferne Leibniz og Schopenhauer. I det 20. århundrede ärhundrede har især isrer den schweiziske musikfilosof Hans Kayser eftersporet og fundet musikalske proportioner inden for en lang række rrekke discipliner, kemi, atomfysik, krystallografi, astronomi, arkitektur m.m. 6 Kaysers arbejde var bl.a. inspirerende for Paul Hindemith, hvis opera»die Harrnonie Harmonie der Welt«som bekendt handler om Keplers søgen sj1jgen efter den musikalske harmoni i verdensrummet. I vort århundrede ärhundrede er der desuden sket en stærk strerk tilnærmelse tilnrermelse mellem meilern ræisk rreisk og naturvidenskabelig verdensopfattelse. Det hænger hrenger sammen med den nyorientering inden for naturvidenskaberne, der har fundet sted siden Einstein, og som har ført fj1jrt til forkastelse af Newtons mekanistiske model som pythago utilstrækkelig. utilstrrekkelig. Hvor Newtons verdensforklaring kan ses i forlængelse forlrengelse af de grreske græske naturfilosoffer, som stillede spørgsmålet: spj1jrgsmälet: Hvad er verden lavet af, hvad er dens grundlæggende grundlreggende stof? - stiller den moderne naturvidenskab (ligesom Pythagoras og Platon) spørgsmål spj1jrgsmäl som: Hvad er verdens mønster, mj1jnster, form, orden? Vi kan også ogsä sige, at en atomistisk opfattelse af verden som bestående bestäende af separate stoflige enheder afløses aflj1jses af en holistisk opfattelse af verden som et sammenhængende sammenhrengende mønster mj1jnster af energier. Den østrigsk-amerikanske j1jstrigsk-amerikanske kernefysiker Fritjof Capra har i sin bog Fysikkens tao 7 påvist pävist lighederne mellem meilern det verdensbillede, der møder mj1jder os i den moderne fysik, og det verdensbillede, der til alle tider og i alle kulturer har været vreret kendt i de mystiske traditioner. Han beskriver her, hvordan det efter relativitets- og kvanteteorierne og efter den subatomare fysiks opdagelser ikke længere Irengere er muligt at opfatte verden som bestående bestäende af adskilte objekter. Hvor man før fj1jr så sä faste substanser, ser man nu processer og relationer, i stedet for stof ser man aktivitet og abstrakt orden, et billede af verden, som på pä afgørende afgj1jrende punkter falder sammen med det, vi kender fra 0stens østens store filosofisk-religiøse filosofisk-religij1jse systemer som taoismen og hinduismen. Også Ogsä i andre naturvidenskabelige discipliner sker der i disse år är en orientering væk vrek fra den mekanistiske opfattelse mod et holistisk syn: Inden for kemien har Ilya Prigogines opdagelse af såkaldt säkaldt dissipative strukturer i kemiske reaktioner vist sig uforenelig med den 2. termodynamiske lov om den tiltagende entropi, som uundgåeligt uundgäeligt medfører medfj1jrer varmedj1jden varmedøden - idet der viser 5. Joseelyn Joscelyn Godwin: Robert Fludd: Hermetic Philosopher and SurveyorofTwo Worlds. Boulder Se bl.a. Hans Kayser: Orphikon. Eine harmonikaie harmonikale Symbolik. Basel/Stuttgart FritjofCapra: Fysikkens tao. København K~benhavn 1980 (The Tao ofphysics. Berkeley 1975).

6 40 Erik Wiedemann sig et modsatrettet mønster, m~nster, hvorefter systemer, der nedbrydes af entropi, muterer mod en ny orden gennem en selvfornyende reaktion. 8 Inden for biologien finder vi Rupert Sheldrakes teori om morfogenetiske felter, hvor erhvervede egenskaber hos en gruppe individer gennem såkaldt säkaldt morfisk resonans kan overføres overf~res uden påviselig päviselig kommunikation til en anden gruppe, når när antallet af individer, der har erhvervet egenskaberne i den første f~rste gruppe, har passeret en vis trerskel. tærskel. 9 Inden for fysikken er der David Bohms holonomiske teori, hvorefter verdensordenen har to sider, den udfoldede (explicate eller unfolded), som er den, vi opfatter med vores almindelige bevidsthed, og den grundlæggende, grundlreggende, indfoldede (implicate eller enfolded), som kun er tilgængelig tilgrengelig for os i dybt meditative, mystiske eller psykedeliske bevidsthedstilstande. 1o lo Og som endnu et eksempel kanjeg nævne nrevne neurokirurgen Karl Pribrams model afhjernen, som forklarer dens funktion ud fra holografiske principper, der bl.a. indebrerer, indebærer, at de samme informationer oplagres overalt i et mønster, m~nster, der altså altsä kan deles op uden at informationer går gär tabt. II 11 Fælles Frelles for Bohms holonomiske model af universet og Pribrams holografiske afhjernen er det, at de samme informationer principielt kan aflæses aflreses overalt, en decideret pythagorreisk-platonisk pythagoræisk-platonisk opfattelse. I forlængelse forlrengelse af denne omtale af nye opdagelser og teorier inden for naturvidenskaben er det nærliggende nrerliggende at nævne, nrevne, at der også ogsä inden for nyere psykologi er sket en holistisk nyorientering. Her kan C. G. Jungs dybdepsykologi med dens inspirationer fra østlige ~stlige traditioner ses i kontrast til Freuds mere mekanistiske psykologi, svarende til at Freud ønskede ~nskede at overføre overf~re newtonske principper til sin psykologi, mens Jung havde en nær nrer kontakt med kvantefysikeren Wolfgang Pauli. Og den bevidsthedsmodel, som er fremgået fremgäet af Stanislav Grofs psykedeliske forskning, har yderligere videreført videref~rt denjungske psykologi i holistisk retning, idet den antyder, at alt i universet hænger hrenger sammen og kan opleves gennem den menneskelige bevidsthed, som i sidste instans er forbundet med, er en del dei af, en altgennemtrængende altgennemtrrengende kosmisk eller guddommelig bevidsthed. 12 Nogle vil vii måske mäske synes, at dette har ført f~rt os rigeligt langt væk vrek fra musikkens verden, men måske mäske kan det også ogsä for musikfolk være vrere nyttigt, eller ligefrem inspirerende, at betragte, hvad der sker på pä andre aftilværelsens aftilvrereisens områder. omräder. Jeg for mit vedkommende mener i hvert fald, faid, at så sä grundlæggende grundlreggende ændringer rendringer i 8. Ilya Prigogine: From Being to Becoming: Time and Complexity in the Physical Sciences. San Francisco Rupert Sheldrake: A New Science of af Life: The Hypothesis of af Formative Causation. Los Angeles David Bohm: Wholeness and the Implicate Order. London Karl Pribram: Languages ofthe Brain. Englewood Cliffs Stanislav Grof: Den indre rejse 1. Kortlægning Kortlregning af menneskets ubevidste gennem LSD-psykoterapi. København K~benhavn (Realms ofthe Human Unconscious: Observations from LSD Research. New York 1975).

7 En anden slags musikhistorie? 41 verdensbilledet som dem, vi møder m9jder i moderne naturvidenskab og psykologi, ikke kan undgå undgä at få fä betydning for det musikalske verdensbillede. Jeg mener ogsä, også, at vi allerede kan se tegn på pä udviklinger iden i vestlige musik og opfatteise, opfattelse, som modsvarer, hvad vi ser på pä andre områder. omräder. Inden for selve musikken - kompositionsmusikken såvel sävel som den improvisa musiktionsbestemttionsbesternte musik - har vi således säledes i de sidste 15 år är set en stærk strerk tendens i retning af en både bäde global og spirituel orientering med tydelig inspiration fra især isrer 9Jstlige østlige traditioner. Inden for kompositionsmusikken kunne man tænke trenke på pä navne som Stockhausen, og i Danmark Per Nørgård, N9Jrgärd, og på pä den periodiske musik, minimalmusikken med folk som Terry Riley, Steve Reich og Philip Glass. Og inden for jazzen er det oplagt at nævne nrevne musikere som John Coltrane, Pharoah Sanders og Keith Jarrett. Også Ogsä i musiklitteraturen er der i de sidste år är fremkommet værker, v3;lrker, der søger s9jger at beskrive udviklingen mod og perspektiverne i en spirituel og holistisk musik. Jeg vil vii her henlede opmærksomheden opmrerksomheden på pä to af disse bøger. b9jger. Den ene er fra 1976 og skrevet af en ung tysk komponist, Peter Michael Hamel. I den engelske udgave med titlen tlen T hroug h M usic usie to the Selt, som er den, jeg kender, beskri ver Hamel bl.a. den nutidige og den ældre reldre europreiske europæiske musik ud fra et spirituelt synspunkt og gennemgår gennemgär flere orientalske traditioner og den esoteriske musikopfattelse, som den bl.a. kommer til udtryk iden i pythagoræiske pythagorreiske skole. 13 Den anden bog udkom sidste år är og er skrevet af en meget gammel komponist, den nu 88-årige 88-ärige fransk-amerikanske Dane Rudhyar, der er bedst kendt som astrolog, men også ogsä har været vreret aktiv som forfatter af musikfilosofiske og almenæstetiskmenrestetiske værker. vrerker. Han var i 9Jvrigt øvrigt allerede fra 1917 stærkt strerkt optaget af studier i indisk musik og fik i 1928 udgivet en bog om emnet i Indien. I The Magic Magie of Tone and the Art of Music Musie har han samlet et langt livs erfaringer med og tanker om musik, 14 og ligesom Peter Michael Hamel udnytter han stoffra orientalsk musikfilosofi. Hovedparten af kapitlerne rummer en gennemgang af intervalrelationer med udgangspunkt i pythegoræisk pythegorreisk tradition, og ud fra sit kendskab til bl.a. hinduistisk litteratur, astrologi og kabbalah foretager han en række rrekke spændende sprendende tolkninger af intervallernes symbolindhold, som det desværre desvrerre vil vii føre f9jre for vidt at gå gä ind på pä her. Rudhyar er, så sä vidt mig bekendt, den første f9jrste musikfilosof, der har inddraget de betragtninger, der findes i Fritjof Capras Fysikkens tao. Han citerer bl.a. Capras ord om at»i et univers, som er et udeleligt hele, og hvor alle former er flydende og stadigt skiftende, er der ikke plads til noget fikseret, fundamentalt enkeltobjekt«, og fortsætter fortsretter herfra: Denne»flydende og stadigt skiftende" skiftende«verden er musikkens verden - musik befriet fra den klassiske tonalitetsteoris intellektuelle og formalistiske begrænsninger, begrrensninger, som, karakteristisk nok, blev fastlagt i samme århundrede, ärhundrede, hvor Newtons og Descartes' opfateiser opfatelser udkrystalliserede 13. Peter Michael Hamel: HarneI: Through Music to the Self Boulder 1979 <Durch Musik zur Selbst. Miinchen München 1976). 14. Dane Rudhyar: The Magic of Tone and the Art of Music. Boulder/London 1982.

8 den moderne videnskabelige indstilling - i det mindste indtil Einstein, Dirac Dirae og Heisenberg. De massive atomer, som for den newtonske fysik udgjorde stoffets fundament [... l, ], svarer i deres abstraktion til de prreeiscise musikalske toner, som iden i klassiske europæiske europreiske musik bevæger bevreger sig efter bestemte besternte regler inden for det stift definerede, men fundamentaltau tomme rum i et musikalsk partitur. Selv opfatter jeg denne måske mäske ganske slående släende betragtning i mindre grad som en annullering eller affærdigelse affrerdigelse af ældre reldre europreisk europæisk kompositionsmusik, men snarere som en understregning af, at det ny verdensbillede, der nu begynder at tegne sig for vore undrende øjne, ~jne, nødvendigvis n~dvendigvis må mä finde sit modstykke i en helt anden slags musik. Er det for meget at antage, at også ogsä fremtidens musikhistorie vil komme til at afspejle et andet syn på pä verden og dermed på pä musikken? Jeg har i dette indlæg indlreg forsøgt fors~gt at fremdrage noget materiale, som måske mäske kan præ være vrere igangsættende igangsrettende på pä en kongres, der som sit hovedtema har emnet Musik Historie - Nutid. Jeg forventer ikke, at der vil vii være vrere enighed om dette materiale, tværtimod tvrertimod regner jeg med, at i hvert fald noget af det vil vii vrere være provokerende for nogle af mine tilhørere. tilh~rere. Forhåbentlig Forhäbentlig kan det tjene som udgangspunkt for en diskussion. 16 Nogle yderligere litteraturhenvisninger Itzak Bentov: Det vilde pendul. København K!Ilbenhavn 1982 (Stalking the Wild Pendulum. New York 1977). Fritjof Capra: The Turning Point. New York Stanislav Grof:»East and West. Ancient Wisdom and Modern Science.«Utrykt ms På Pä dansk i forkortet udgave som»gammel» visdom - ny videnskab.«dagbladet Information 30/ Hans Kayser: Lehrbuch der Harmonik. Basel/Stuttgart Samme: Akroasis. Basel/Stuttgart Anny von Lange: Mensch, Musik, Kosmos I-II. I-lI. Freiburg Hermann Pfrogner: Lebendige Tonwelt. Miinchen München Især Isrer sidste del, dei,»zur Tonordnung im Menschen,«s Fritz Stege: Musik, Magie, Mystik. Remagen Det kunne det, som det viste sig, ikke ved denne lejlighed, idet ordstyreren erklærede erklrerede tiden for udløbet. udl!llbet.

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden

Kapitel 1. Musik, matematik og astronomi i oldtiden Kapitel 1 Musik, matematik og astronomi i oldtiden Pythagoras store opdagelse Erkendelsen af en sammenhæng mellem musik og matematik går langt tilbage i tiden. Ifølge en legende blev forbindelsen opdaget

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

QIBEL - EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH

QIBEL - EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH QIBEL - EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH Som forenende enhed, helt ned til det sidste led, er alt sammenlænket med alt det andet. Således er den guddommelige essens forneden såvel som foroven, i himlen som

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.

ESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang. 1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger

Læs mere

Note fra forfatteren

Note fra forfatteren Note fra forfatteren Vejen til oplysning Denne bog er baseret på uddrag af forskellige kurser jeg har undervist, samt informationer jeg har modtaget fra Mestrene, for at tilvejebringe instruktion i selv-oplysningsprocessen.

Læs mere

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning? Bevidstheden Oplæg til fordybelse 1 Begreber Hvordan kan man inddele naturen? Hvilke kategorier er det nærliggende at inddele naturen og hele virkeligheden i? Det kan gøres på mange forskellige måder:

Læs mere

SANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

SANDELIG! INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives SANDELIG! STAKKELS PLUTO I 1930 opdagede en astronom fra den amerikanske delstat New Mexico et ganske lille objekt. Ved nærmere efterforskning viste det sig at bevæge sig i en bane omkring solen, der lå

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith.

Mysteriet. elektricitet. Brian Arrowsmith. 1 Mysteriet elektricitet Brian Arrowsmith www.visdomsnettet.dk 2 Mysteriet elektricitet Af Brian Arrowsmith Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Manas er elektricitet. Manas er elektricitet. Oplyst

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed

Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom

hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom 1 hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Hermetisk filosofi Den gamle og evige visdom Af Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang Hermes er identisk

Læs mere

En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08

En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 En musikalsk praktisk introduktion til Stemninger. Feb-08 Allerførst vil jeg introducere den rene kvint og den rene stor-terts. Det er de toner der optræder som overtoner (eller partialtoner) i enhver

Læs mere

Trinmål i musik klasse

Trinmål i musik klasse Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,-

Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet. Kr. 399,- Esoteriske Egypten Erik Ansvangs & Thora Mollerups bog om Egyptens esoteriske mysterier. 344 sider - farvebilleder - fornemt indbundet Kr. 399,- En usædvanlig bog baseret på åndsvidenskab, symbolforståelse

Læs mere

Store Bjørn & Plejaderne

Store Bjørn & Plejaderne 1 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Store Bjørn & Plejaderne - solsystemets kosmiske forældre Af Erik Ansvang Johannes Kepler (tv.) & Nicolaus

Læs mere

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium

Verdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Anmeldelser 113. Ion-Roar Jon-Roar Bjørkvold: Bj(jrkvold: Det musiske menneske. Hans Reitzels Forlag. Kø K(jbenhavn

Anmeldelser 113. Ion-Roar Jon-Roar Bjørkvold: Bj(jrkvold: Det musiske menneske. Hans Reitzels Forlag. Kø K(jbenhavn Anmeldelser 113 Ion-Roar Jon-Roar Bjørkvold: Bj(jrkvold: Det musiske menneske. Hans Reitzels Forlag. Kø K(jbenhavn 1992. 369 s. Det "hele menneske", "æstetisk "restetisk opdragelse", det "musiske menneske",

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Mekanicisme og rationalisme

Mekanicisme og rationalisme Ved ANDERS FOGH JENSEN Mekanicisme og rationalisme Om dualisme, rationalisme og empirisme under og efter det naturvidenskabelige gennembrud v.anders Fogh Jensen www.filosoffen.dk 1. Det naturvidenskabelige

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Skønhed En engel gik forbi

Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Indre stilhed. www.visdomsnettet.dk

Indre stilhed. www.visdomsnettet.dk 1 Indre stilhed www.visdomsnettet.dk 2 Indre stilhed (Oversættelse Ebba Larsen) Evnen til tavshed og teknikken til stilhed De fleste vil sikkert indrømme, at de ikke i tilstrækkelig grad praktiserer og

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ CG 2018

STUDIERETNINGER PÅ CG 2018 STUDIERETNINGER PÅ CG 2018 Generelt om CG s studieretninger: CG s ni studieretninger præsenteres på de følgende sider: tre naturvidenskabelige, tre sproglige, to samfundsfaglige og én kunstnerisk. Fælles

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess

Enneagrammet De 9 Hellige Ideer DE NI HELLIGE IDEER. Anne & Philip 1 / 12 Neess DE NI HELLIGE IDEER Anne & Philip 1 / 12 Neess Indhold Indledning...2 Type 8...3 HELLIG SANDHED...3 Type 5...4 HELLIG ALVIDEN HELLIG TRANSPARENS...4 Type 2...5 HELLIG VILJE HELLIG FRIHED...5 Type 1...6

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

VELKOMMEN TIL QIBEL EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH

VELKOMMEN TIL QIBEL EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH VELKOMMEN TIL QIBEL EN SKOLE I HERMETISK KABBALAH UNDERVISER B. Kim Pedersen Som forenende enhed, helt ned til det sidste led, er alt sammenlænket med alt det andet. Således er den guddommelige essens

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen

Læs mere

En stjernes fødsel, liv og død

En stjernes fødsel, liv og død En stjernes fødsel, liv og død Undervisningsforløb 2 - Origins2017 1 En stjernes fødsel, liv og død Undervisningsforløb 2 - Origins2017 Forfattere: Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus, Torben Arentoft,

Læs mere

Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates

Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates Slør Projekteret 2008 2009; opført 2010 2011 Tegl 20 Juni Tegl 21 Juni Tegl 22 Juni Xinjin Zhi Museet

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Den syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast

Den syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast Den syvende himmel Ib Michelsen Ikast 2018 Antikken Den syvende himmel Aristoteles Filosof og matematiker (384f.v.t. 322 f.v.t.), Platons elev, samler Antikkens viden op, som senere overtages af og indgår

Læs mere

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12

HJEM AD EN ANDEN VEJ. Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 Matt 2,1-12, s.1 Prædiken af Morten Munch Helligtrekongers søndag / 3. jan. 2016 Tekst: Matt 2,1-12 HJEM AD EN ANDEN VEJ At søge visdommen Beretningen om vismændene fra øst anslår et visdomstema, som har

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder Evaluering

Færdigheds- og vidensområder Evaluering Klasse: Mars F/K Skoleår: 16/17 Årsplanen er udformet med udgangspunkt i ClioOnlines årsplan for 7.klasse. Vi starter ud med en introduktion til faget, så eleverne kan få en fornemmelse for, hvordan vi

Læs mere

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej

Til min far Gordon Benner og min bror Colin Benner som har lært mig så meget om at vælge Guds vej Indhold Forord: At vælge Guds vej 7 1. Viljens mange ansigter 11 2. Mit rige, Dit rige 27 3. Kærlighed og vilje 42 4. At vælge Gud 53 5. Vilje og længsel 70 6. At vælge korset 85 7. At udvikle hjertets

Læs mere

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab. STUDIERETNINGER 2017-2020 SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab Valg af studieretning Kære 1g elev og dine forældre På Gladsaxe gymnasium tilbyder vi

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Stilhedens tavse stemme

Stilhedens tavse stemme 1 Stilhedens tavse stemme World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Stilhedens tavse stemme Fra World Goodwill (Redigeret af Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang Gennem lydmuren Af menneskets fem sanser er hørelsen

Læs mere

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632.

Figur 2: Forsiden af Dialogue fra 1632. Indledning Når man hører fortællinger om fysikkens historie, virker det ofte som om, der sker en lineær, kontinuert udvikling af naturvidenskaben. En ny og bedre teori afløser straks ved sin fremkomst

Læs mere

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007

Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

»X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4. Click here if your download doesn"t start automatically

»X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4. Click here if your download doesnt start automatically »X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4 Click here if your download doesn"t start automatically »X«: en komplet indføring i Martinus Kosmologi, X-værket bind 2 av 4 Per Bruus-Jensen»X«:

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17.

Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12 1 Helligtrekongers søndag I. Sct. Pauls kirke 6. januar 2013 kl. 10.00. Radiotransmission. Salmer: 749/434/138/136//362/439/111/356 Uddelingssalme: se ovenfor: 111 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Spirit of Flower Inviterer

Spirit of Flower Inviterer Spirit of Flower Inviterer Lørdag den 14. og søndag den 15. april 2012 WILD EARTH ESSENCES Daniel Maple Lær at lave dyreessenser Daniel Maples forbindelse til dyrene er virkelig magisk, og denne weekend

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj

LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj LEMNISKATEN - et udviklingsværktøj Hvad er en lemniskate? Ordet Lemniskate kommer fra græsk, og betyder sløjfeformet kurve. Det er det matematiske tegn for uendelighed. Lemniskaten er et udviklingsværktøj,

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Offentlig studiekreds 24. april 2019 i København (praktiser de menneskelige værdier i hverdagen)

Offentlig studiekreds 24. april 2019 i København (praktiser de menneskelige værdier i hverdagen) Sathya Sai s beskrivelse af sindet (a) Sindet er et bundt af tanker. Tankerne bestemmer naturen af menneskets handlinger. Glæde og sorg er resultatet af dets handlinger. Hvad mennesket end oplever af godt

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere