Betydningen af opmærksomheden på specificitet for den terapeutiske holdnings

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af opmærksomheden på specificitet for den terapeutiske holdnings"

Transkript

1 Betydningen af opmærksomheden på specificitet for den terapeutiske holdnings Forord/abstrakt Opgaven skrives som en fri opgave på studieordningen 1998 i faget Forskning i intervention. I faget Personlighedspsykologiske baserede teorier i intervention beskæftigede jeg mig med begrebet den terapeutiske holdning og de to klassiske holdninger Den absente og den involverende. Opgaven tager som sådan ikke udgangspunkt i denne opgave, men afsnittet om den terapeutiske holdning bygger herpå (Egenfeldt-Nielsen, 1998a). Samtidig inddrages der også et interview som blev til i forbindelse med faget kvalitativ metode (Egenfeldt-Nielsen, 1998b). I opgaven opstilles en definition af den terapeutiske holdning som værende en oscillering mellem tilbageholdende og involverende. Ud fra denne definition bliver en teoretisering omkring modoverføringsbegrebet central, fordi en oscillering øger risikoen for, at terapiforløbet bliver styret af terapeuten og ikke behandlingsmålet, som skabes i samarbejdet mellem klient og terapeut. Opgavens primære fokus bliver imidlertid at se den terapeutiske holdning som eksempel på udviklingen i psykologien hen imod øget integration og teoretisering på tværs af forskellige retninger. Det er denne udvikling, som den nyere effektforskning også forsøger at gribe. Gennem den nyere effektforskning vil jeg forsøge at nærme mig den terapeutiske holdnings sammenhæng med forandring og effekten af denne. Derfor får jeg også rimelig hurtigt definitionen af den terapeutiske holdning på plads og beskæftiger mig hovedsageligt med de forskningsmæssige implikationer ved en undersøgelse af den terapeutiske holdning. Det primære bliver altså hvilke implikationer den nye opmærksomhed på specificitet i terapi har

2 Indledning Betydningen af opmærksomheden på specificitet for den terapeutiske holdnings Når man igennem et stykke tid har haft sin gang indenfor psykologien bliver man i stigende grad opmærksom på, at der ikke alene eksisterer et bredt udvalg af konkurrende teorier, men samtidig slår det en, hvor forskellige de er. Hvordan kan de alle havde ret? Man kunne med rette som bl.a. Dawes (1994) har gjort sætte spørgsmålstegn ved på hvilke betingelser de forskellige psykologiske teorier antager, at de kan udtale sig om kliniske problemstillinger med mere vægt end et hvilken som helst andet menneske. Følgende citat, hvor 3 grækere diskuterer, illustrerer Dawes pointen: We can thank Hippocrates for changig healing from an occult art to a science. But Look at alle we have to learn. Yeah lets change it back to an occult art. (Dawes, 1994, bagside af cover) Dawes (1994) anklager store dele af psykologien for ikke at tage forskningen (den empiriske) alvorlig og stole på deres intuition i stedet for grundig forskning. Denne forskel betegner Dreier som en kløft mellem forskning og praksis (Dreier, 1998, s.2). Denne kløft udmønter sig ved, at forskningen ikke bruges, hvilket fører til to mulige konklusioner. Dawes (1994) mener, at de praktiserende psykologer og psykiatere ikke vil sætte sig ind i forskningen, mens Dreier peger på, at der nok snarere er nogle problemer med forskningen. Dreier (1996;1998a;1998b;1998c) peger bl.a. på manglende inddragelse af deltagerne i forskningen, forkert opfattelse af problemerne, dårlig implementering af forskning og begrænsning af forandringskonteksten til det terapeutiske rum. Det er afgørende, hvor man ligger fokus, fordi man ud fra Dawes synspunkt bør gøre noget ved de praktiserendes holdning, mens Dreier peger på mulige ændringsforslag til udøvelsen af forskning. Det er muligt, at Dawes til dels har ret i, at forskningen ikke gives den opmærksomhed den fortjener, men på den anden side bliver man også nød til at søge en forklaring på den manglende opmærksomhed. Her kunne man bl.a. pege på, at vores viden i dag forældes meget hurtigere end vi kan nå at orientere os på ny, hvilket bl.a. Giddens (1996) peger på med sit begreb institutionel refleksivitet. Dette mener jeg let kan føre til en orientering indad, hvor vores egen intuition og de - 2 -

3 nære rammer bliver styrende. Det er i og for sig også disse to sider, som Dawes kritiserer, men som Dreier forsøger at nærme sig, når han understreger, at forskningen skal inddrage de praktiserende som medforskere og dette skal ske i de nære omgivelser gennem møder o.l.. Denne forskning som forsøger at tage højde for ovenstående problematikker kalder Dreier for praksisforskning. Pointen er, at forskningen i en vis forstand implementeres, mens den foregår. En anden følge af praksisforskning er, at man opbygger teorien på en måde, som kan rumme en ikke-skolastisk læringsmodel (Wackerhaus, 1997) dvs. situeret læring i praksis eller mesterlæren, som den også kaldes. Ved praksisforskning forstås også selve den terapeutiske proces, hvor klientens perspektiver Udover tendensen til at reorientere sig mod praksis i forskningen er der også flere forsøg på at kombinere det bedste af alle teorier (Hoffart, 1997; Grawe, 1997; Wampold, 1997)). Ikke i eklektisk forstand, men snarere forsøger man at opbygge helt nye teorier, som bruger den viden som de ældre teorier har skabt på en ny måde. Med det forbehold, at man ikke længere hænger fast i myten om den non-specifikke variables altdominerende betydning eller begrænser sig til udelukkende at beskæftige sig med effektiviteten af behandlingen - fokus på forandringsprocessen.. Man har også kaldt dette for Dodo-kendelsen (Hougaard,1996), fordi man antager, at der under alle terapeutiske tiltag ligger en non-specifik variabel, som er virkningsfuld. Bergin & Garfield (1971) gør imidlertid Handbook of Psychotherapy and behavior change, hvor de peger på, at man med selve begrebet non-specifikke faktorer ikke forklarer noget. Det eneste man opnår er at give navn til noget man ikke kan forklare, hvilket hindrer den videre forskning. Derfor ser de det som altafgørende, at den fremtidige effektforskning er præget af specificitet og ønsket om ikke kun at måle effekten, men også bestemme de virkningsfulde forandringsprocesser. Deres svar på spørgsmålet om, hvordan alle kan havde ret er, at man ikke tidligere rent metodologisk har været i stand til at måle effekten og, at man ikke har være specifik nok i sine forskningsdesign. I tråd med den nyere forskning vil jeg vende mig mod den terapeutiske holdning ud fra et forandringsperspektiv og hvad som faciliterer dette. Hermed ligger min tilgang også på linie med den moderne praksisforskning, men jeg vil forsøge at konkretisere nogle af de - 3 -

4 Problemformulering En undersøgelse af de faktorer som faciliterer forandringsprocessen med særligt fokus på den terapeutiske holdnings placering i denne teori. Jeg forsøger at konkretisere de nyere tiltag i psykologien Opgavens metode Opgaven er primært teoretisk, men forsøger alligevel at forankre begrebet den terapeutiske holdning i praksis, hvilket sker ved at trække på 1 interview med en praktiserende analytiker, som er analyseret ud fra metoden grounded theory 1 (Egenfeldt-Nielsen, 1998b), som indebærer en praksisorienteret tilgang. Således er begrebet i 2 andre opgaver bygget ud fra dels teorien på området og dels med udspring i en konkret praksis. Opgaven vil være opdelt i 2 hovedafsnit: 1. Den terapeutiske holdning: Indkredsning og afgræsning af begrebet den terapeutiske holdning, som det bruges i denne sammenhæng 2. Gennemgang af effektforskningen og dens særlige opmærksom på forandringsprocesser og de relevante variabler, som faciliterer denne. Den terapeutiske holdning Den forståelse af den terapeutiske holdning, som jeg advokerer for er en kombination af de to grundpositioner i psykologien - den absente holdning og den involverende holdning. Den absente holdning tager udgangspunkt i Freuds klassiske setting, hvor patienten lå ned, lukkede øjne - med andre 1 Grounded theory er udviklet i af Strauss og Corbin og er et forsøg på at bedrive kvalitativ forskning på et sikkert videnskabeligt fundament. Metoden vigtigste forudsætninger er samspillet mellem analyse og praksis, således forstået, at man ikke på forhånd går ud med en styrende hypotese eller teori, men forsøger at være åben overfor det fænomen man vil beskrive. Heri ligger ikke en benægtelse af præteorier, men det understreges, at man skal være meget opmærksom på Corbin & Strauss, 1990)

5 ord, så lidt forstyrrende impulser som muligt (Killingmo, 1971). Ideen om, at der skulle være mindst mulig forstyrelse gjorde sig også gældende med henblik på terapeutens holdning, som var kendetegnet ved at være tilbageholdende og afventende. Dette princip blev også anvendt udenfor konsultationen, idet man som patient skulle afstå fra at lave større ændringer i sin dagligdag. Formålet med det var, at man skulle holde overføringen stabil og ren (Freud, 1912b, 1912e. Alle disse tiltag var altså primært møntet på at undgå modoverføring og deraf følgende overhængende risiko for suggestion. Den involverende holdning tog sin start med Ferenczis (1919a;1920a;1926a) aktive terapi, hvor man forsøgte at sætte farten op i analysen dvs. gennem aktive tiltag forsøgte analytikeren at sætte nogle processer i gang hos patienten, som gav nyt materiale til analysen. Dette gav imidlertid problemer en lang række af tekniske problemer især med overføringen, fordi modoverføringen så fik friere løb. Modoverføringen blev central, fordi terapeuten i en eller anden forstand blev en person. Dette stillede også store krav til analytikeren, fordi denne hele tiden skulle tage stilling til ikke alene patientens materiale, men også sit eget, som hele tiden fik lov at spille ind gennem råd og vejledning eller I den forbindelse har Casement (1987) en række interessante iagttagelser. Med udgangspunkt i Sterba, skelner Casement mellem det observerende-jeg og oplevende-jeg. Sterba peger på, at analytikeren skal kunne være til stede, men samtidig kunne iagttage fra et analytisk ståsted. Det oplevende-jeg er selve deltagelsen i det, som sker i analysen, mens det observerende-jeg er evnen/bevidstheden om, at man kan trække sig tilbage og iagttage/reflektere over, hvad der foregår. Casement (1987) indfører på den baggrund begrebet den indre supervisor, som bedst beskrives som terapeutens løbende supervision af sig selv under den terapeutiske proces. Skellet mellem det oplevende-jeg og det observerende-jeg opretholdes, men det udvides til også at omfatte klienten. Terapeuten sætter sig altså ind i klienten oplevelse, men bibeholder den observerende del. Denne udvidede brug af den indre supervisor kalder Casement (1987) for en delvis eller forsøgsvis identifikation, som har til formål, at terapeuten hele tiden ved, hvor klienten befinder sig henne. Heri ligger der også helt klart en empatisk evne, som er nødvendig for, at dette kan finde sted. Den terapeutiske holdnings dobbelthed bibeholdes ved, at vi bruger det observerende-jeg samtidig med, at vi trækker på vores oplevende-jeg. I en eller anden forstand kan de to jeg er ses som et udtryk for de to rendyrkede terapeutiske holdninger: Den absente holdning er sammenfaldende med det observerende-jeg, hvor centrumet er det analytiske ståsted, mens den involverende holdning med sin oplevende-jeg. Heraf fremgår det også, at man ikke kan nøjes med - 5 -

6 den ene holdning, fordi man nødvendigvis både må kunne opleve klienten, men samtidig trække sig tilbage og observere. Det som bliver afgørende er, at begrebet den terapeutiske holdning kan rumme både at være involverende og absent uden at mystificere denne og uden at fjerne dens styrke dvs. bibeholde dobbeltheden. Således er de to holdninger ikke fremmede for hinanden, men snarere gensidig supplerende over tid i behandlingen ved varierende kontekster. De afgrænser hinanden således, at man ikke ender i yderpolerne: Passivitet og overinvolvering. Gennemgang af effektforskningen Ovenstående er et forsøg på at opstille et begreb, som ikke primært er teoretisk, men sigter mod at rumme den mangfoldighed, som praksis er. Således er den terapeutiske holdning ikke et fast begreb, men varierer alt efter konteksten og variablerne, som konstituere denne. Konteksten kan overordnet set opdeles i 5 underliggende variabler. Det følgende er altså et forsøg på at opstille nogle hovedkategorier for de områder kan indvirke på den terapeutiske forandringsprocesser i relation til den terapeutiske holdning: 1. Terapeutens teoretiske baggrund 2. Terapeutens person 3. Klientens psykopatologi 4. Klientens person 5. Rammerne for behandling/ dagligdagens forløb Hermed peger jeg altså på, at den terapeutiske holdning kan svinge mellem de to rendyrkede holdninger nemlig den involverende og absent, men dette kræver, at terapeuten inddrager de 5 ovenstående forhold. Det er klart, at disse forhold altid i en eller anden forstand har indgået i terapeutens kliniske overvejelser, men målet er her at forsøg at trække dem frem i lyset inspireret af bl.a. Beutler & Clarkin, Grawes (1997) og Bergin & Garfield (1971). Samtidig er de også inspireret af Dreiers (1998c) forsøg på, at udvide det terapeutiske rum således, at man inddrager flere kontekster. Der er flere forsøg på at nuancere effektforskningen og beskæftige sig med de specifikke - 6 -

7 betingelser for anvendelsen af specifikke teorier på specifikke måder giver sig blandt andet udslag i de eklektiske og integrative teorier, som i stigende grad er blevet centrale. Bergin & Garfield (1971) må ses som det første tilløb til en integrativ model, mens Beutler & Clarkins (1990) forsøg har baggrund i en lang eklektisk tradition. Også Grawes forsøger at spænde vidt rent fagligt, idet hans projekt forsøger at rumme hele det kliniske spektrum fra kognitiv psykologi, til familieterapi til psykoanalysen. Han formår imidlertid ikke at trække tråde til de tilgrænsende områder for psykologien eksempelvis ergoterapi ( (Nissen, 1996). Det afgørende ved disse to terapeutiske tilgange er, at de i højere grad medinddrager dagligdagskonteksten, hvilket også vil blive forsøgt her i opgaven. Her i opgaven bliver det altså ikke så afgørende hvilke holdninger den enkelte terapeut har over for sin klient, men snarere på hvilket grundlag denne holdning indtages. Således bliver det afgørende at identificere, hvornår man bør indtage en bestemt holdning og hvornår man bør indtage en anden. What treatment, by whom, is most effective for this individual with that specific problem, under which set of circumstances, and how does it come about. (Beutler & Clarkin, 1990, s. 31). Terapeutens teoretiske baggrund Både Modell (1990) og Gabbard (1994b) peger på, at grundbegreberne i terapi eksempelvis fortolkning, modstand mv. har forskellige betydning afhængig af den teoretiske kontekst, hvor den anvendes. Her vil jeg udvide og sige, at hver enkelt terapeut har sin teori og derfor får de grundlæggende begreber forskellige betydninger i forskellige kontekster, som konstitueres af forskellige variabler. Hermed farves klienternes patologi også i en eller anden forstand af den Frank derimod mener, at nok er der forskellige teoretiske tilgange til psykoterapi, men dybest set faciliterer de alle forandringer i kraft af en fælles non-specifik variabel. Således fungerer de enkelte terapeutiske retninger i højere grad på linie med religioner end egentlig videnskabelige teorier (Hougaard 1996; Frank, 1973). Her løber man ind i problematikken omkring non-specifikke variabler, som igennem årene har stået centralt i effektforskningen. Noget tyder imidlertid på, at non-specificitetsantagelsen ikke holder, idet Bergin & Garfield overbevisende argumenterer, at non

8 specificitetsantagelsen primært havde rod i metodiske mangler og svagheder. Således er man i dag kommet ud over spørgsmålet omkring psykoterapis effektivitet. I dag handler det snarere om at identificere indikatorerne for, hvornår psykoterapi virker I denne udvikling ligger en bevægelse væk fra den enkelte terapeuts unikke teoretiske baggrund som afgørende for at facilitetere forandring. Der bliver snarere tale om, at terapeutens person kommer i centrum og evnen til at bruge et bredt udsnit af forskellige teoretiske skoler - det som Dreier kalder lokal kompetence (1998c, s. 23). I den nyere effektforskning ligger imidlertid også et forsøg på at bevæge sig væk fra det fragmenterede kliniske billede af i dag, hvor der er et utal af teoretiske skoler. Ønsket om en samlende teori er udtalt især hos Grawes (1997) og Beutler & Clarkin (1990). Heri ligger altså et ønske om, at terapeuten ikke skal bevæge sig rundt mellem flere skoleretninger, men snarere skal man skabe et nyt og samlende paradigme. Effektforskningens forsøger ikke at tilbagevise non-specifiktetsantagelsen, men skaber snarere et helt nyt fundament for psykoterapi, Således foreslår Grawes (1997), at man identificerer de virksomme mønstre på tværs af terapiretningerne og skaber et helt nyt fundament. Hermed antager han imidlertid let også indirekte eksistensen af de non-specifikke variabler, fordi han erkender de enkelte terapiers bidrag og dermed også, at alle i en eller forstand har ret. Så selvom en nyt fundament måske umiddelbart virker som en vej ud af dodo-problematikken, er den det ikke. Grawes (1997) påpeger imidlertid, at teorierne hver for sig repræsenterer en koncentration på et delområde dvs. eksempelvis interpersonel eller intrapersonel og indsigt kontra symptomlettelse. Pointen er, at man kan ikke sådan uden videre bringe alle forhold ind i en terapi. Man bliver nødt til snarere at koncentrere sig om, hvornår man skal anvende hvilken terapi og hvornår man skal anvende en anden. Problemet er, at de forskellige teorier til tider kan bringes sammen, men på andre tidspunkter er uforenelige. Derfor vil der ikke være tale om et nyt paradigme, men snarere tale om, at man i højere grad bliver opmærksom på andre teoriers indhold og kan lade sig inspirere. Jeg stiller mig altså stærkt tvivlende overfor om man kan opnå et nyt paradigme. En anden indvendig mod et nyt paradigme er, at vi er nået til et punkt i psykologiens udvikling, hvor terapeuten som person er kommet i centrum. Jeg mener, at man indirekte kan udlede opmærksomheden på terapeutens person ud fra diverse artikler om modoverføring (Baudry, 1991;Viedermann, 1991; Herulf, 1991; Kantrowitz, 1993; Gabbard, 1994a; Coen, 1994; Renik, - 8 -

9 1995). Modoverføringsdiskussionen peger på, at man bliver nødt til at inddrage den konkrete terapeut i den terapeutiske proces og dermed skyder en bred samlende teori over målet.. Hermed bliver der helt naturligt lagt en større vægt på terapeutens almene kompentenceudvikling forstået som delvis ateoretisk dvs. læring bundet til specifikke kontekster og situationer (Lave, Wackerhaus mv.). Heri ligger også, at tilgangen bliver meget specifik og forskelligeartet, hvilket gør det svært at rumme indenfor et paradigme. Samtidig skal man også være opmærksom på, at terapeuten er en person, som ikke nødvendigvis sådan uden videre kan skifte mellem flere forskellige teoretiske retninger. Terapeutens person Hermed har fokus altså flyttet sig fra terapeutens teoretiske baggrund og over til terapeutens person, hvilket ikke indebærer, at den anvendte teori ingen betydning har. Der er imidlertid ingen grund til at antage, at de forandringer som foregår i terapien udelukkende kan tilskrives teorien. Således har Truax & Mitchell (1971) peget på, at terapeuter som besidder empati, varme og autenticitet opnår væsentligt bedre behandlingsresultater. Samtidig viser det sig, at terapeuter med den modsatte tilgang til klienten snarere end at hjælpe klienten forværrer tilstanden. Man kan også pege på den stigende opmærksomhed på modoverføringsfænomenet som legaliserer, at personen bliver en del af de terapeutiske redskaber. Terapeutens person ser altså ud til at være en vigtig brik i forandringsprocessen. Heri ligger ikke en reduktionisme af personen til udelukkede at kunne beskrives så simpelt, som kendetegnende ved varme, empati og autenticitet, men jeg peger blot på, at undersøgelser tyder på, at terapeutens person faciliterer forandringsprocesserne i terapien. Opmærksomheden på varme, empati og autenticitet er nok en beskrivelse af terapeuten som er inspireret af Rogers, men den kan stadig beskrives som rimelig teoriløs i den forstand, at Rogers mål er at tilstræbe Ydermere kan man påpege, at hele modoverføringsproblematikken er et udtryk for, at terapeuten ikke længere ses som en spejl, men er en person, som må inddrages i forståelsen af forandringsprocesserne. Således kan Casement begreb den indre supervisor ses som et forsøg på at teoretisere over terapeuten og gøre terapeuten bedre i stand til både at bruge sine almenmenneskelige empatiske evner, men samtidig kvalificere brugen heraf. Heri ligger også - 9 -

10 muligheden for at tilpasse sig til eller måske mere korrekt indgå i flere kontekster. Kategorien terapeutens person rummer altså nogle personlige karakteristika, men også den dagligdag som Klients psykopatologi Hele Beutler & Clarkins (1990) integrative model er et udtryk for, at man forsøger at tilpasse behandlingstiltagene efter de specifikke forhold ved en given kontekst. Heri indgår også klientens patologi som et aspekt. De forstår imidlertid patologi meget bredt og deler det kun op mellem konflikt- og symptompatologi: Konfliktpatologi indebærer, at der en underliggende uløst konflikt symptomtilgangen orientere sig efter det ydre symptom. Også Grawes mener, at psykopatologien bør være styrende for hvilken en behandlingstilgang som vælges. Dette sker ud fra en opfattelse af, at forskellige teorisyn har forskellige problemområder i centrum. Psykoanalysen intrapersonale, men familieterapi primært er interpersonel. Man skal imidlertid være forsigtig med at kategorisere efter diagnoser, fordi de ikke nødvendigvis er så konforme, som DSM-diagnose i komp.). Diagnosesystemet forandring hænger nok sammen med, at de sygdomsbilleder, som optræder i konsultationen er meget tidstypiske. Man kan blot pege på udviklingen fra den dominerende neuroselidelse til narcissisme og borderline-problematikken, som er meget tidstypisk. På trods af det historiske aspekt må man dog stadig indse, at psykopatologien er afgørende for det behandlingsmæssige tiltag. Klientens person Klientens person rummer såvel de personlighedsmæssige karakteristika så som jegsvaghed, men også den daglige kontekst, som let kan fylde mere for klienten end terapien måske tror. Meget tyder på, at klienten har bestemte karakteristika, som har betydning for, hvilken tilgang man skal vælge til indsigtsorienteret med sin meget konfronterende stil har direkte negativ virkning på alvorlige kliniske diagnoser (Goldstein, Baker & Jamison, 1986). Fokus på klientens person skal imidlertid ikke nødvendigvis ses i relation til terapien, men er også et forsøg på at trække klientens dagligdag ind i terapien og dermed gøre terapien mere effektiv. Effektiv i den

11 forstand, at man i højere grad nærmere sig de behandlingsmål terapeuten og klienten opstiller. Dreier (1998b) peger på, at klienter i høj grad har en anden opfattelse af de vigtigste elementer i terapien. Ligeledes Elsass (1997) har peget på, at klient og terapeut har vidt forskellige syn på hvilke metaforer eller narrativer, som er vigtige. Der ligger altså en vigtig pointe i at være opmærksom på, at klienten ikke kun opererer i forhold til analysen, men har en dagligdag, som spiller ind som en virkende faktor. Rammerne for behandling/ dagligdagens forløb Det er næsten umuligt at beskrive rammerne for behandlingen, men man kan i hvert fald skelne mellem klientens eget miljø (dagligdagen), hospitaler, privatpraktiserende og rådgivningscentre. Man kan også pege på, hvor mange ressourcerne der er til rådighed til et terapiforløb, hvilket igen Man kan forestille sig et utal af variationsmuligheder for de rammer som terapien arbejder under, men det afgørende skel ligges her mellem to forhold: 1). Dagligdagen eller det terapeutiske rum. 2). Korttidsterapi eller langsigtet terapi. Jeg vil ikke gå ind i forskellen mellem kortsigtet og langsigtet terapi, men blot påpege, at det kan have betydning for hvilke teknikker man kan anvende rent teoretisk. Det er klart, at terapeutiske retninger som eksempelvis den kognitive terapi i høj grad nærmere sig dagligdagen gennem forskellige tiltag eksempelvis coaching, selvrapportering. Man må imidlertid nok kigge på mere miljøterapeutiske tiltag for at finde et klart udgangspunkt i dagligdagens rammer. Et eksempel er Mortens Nissens projektbeskrivelse af kompetenceudvikling hos misbrugere. Her sker behandlingen i klientens hverdag og behandlerne er ofte tidligere misbrugere fra samme type dagligdag. Den psykoanalytiske behandling er et eksempel på, hvordan det terapeutiske rum ikke dagligdagsrammen. Hermed menes, at psykoanalysen er et særligt sted, som ikke følger dagligdagen. Det skal forstås i den forstand, at det terapeutiske rum er defineret som en speciel kontekst, hvor dagligdagen kan håndteres og i den betydning er terapien ikke en del af dagligdagen

12 Opsamling Umiddelbart kan det virke forvirrende med alle disse variabler, men jeg vil nu forsøge at trække nogle pointer frem. Jeg vil starte med at opsummere pointerne fra de tidligere afsnit. Den terapeutiske holdning forstod jeg som en oscillering mellem to positioner i kleiniansk forstand, som ligger på en kontinuum og variere i forhold til processen. Derefter vendte jeg mig mod indholdet af denne proces i et forsøg på at undersøge hvilke faktorer som faciliterer denne variation. Det er klart, at dette er et utrolig komplekst fænomen, som jeg ikke kan favne i opgaven af denne karakter, men jeg har alligevel forsøgt at opstille nogle overordnede kategorier som kan fange variablerne i denne varierende holdning. Det som blev klart var, at det snarere er terapeutens person som bliver afgørende end den terapeutiske baggrund. Hermed afskrives den teoretiske betydning ikke, men det understreges, at i praksis er forståelsen af de forskellige terapeutiske retninger individuel. Derfor er der mere præcist at tale om, at terapeutens person indvirker på den terapeutiske proces end den terapeutiske retning. Her kan måske også ligge forklaringen på, at man i høj grad finder den samme effekt af forskellige terapeutiske skoler, hvilket eksempelvis Sloanes et. al. (Hougaard, 1993) undersøgelse viser. Dette hænger sammen med, at der i praksis ikke eksisterer særlig klare skel mellem de forskellige skoledannelser. En anden ting som fremstod klart var, at klientens psykopatologi også er et væsentlig element i behandlingens udformning, således tyder meget på, at forskellige teoretiske opmærksomheder kan være på sin plads ved forskellige former for psykopatologi. Hermed peger jeg altså på, at teorien alligevel har en betydning, men den eksisterer ude i praksis i høj grad hos alle terapeuter uafhængig af primære teoretiske referenceramme. Dermed sagt, at teorien ikke skal forstås som en større sammenhængende teori, men snarere som enkeltdele som får mening i forhold til hinanden i den konkrete kontekst. Dette vil også blive klarere i casen til sidst i opgaven. En tredje faktor som konstituere behandlingstiltaget er klientens person forstået som dennes personlighed og især i relation til den konkrete terapeuts person - man kan tale om en kompatibilitet mellem terapeut og klient. Det er vel også dette fænomen, der peges på i de undersøgelser, som peger på, at unge, attraktive, veluddannende kvinder har bedst mulighed for, at få en vellykket behandling (mgl. kilde). Til sidst kan man pege på, at den dagligdagen er en vigtig kontekst at inddrage i terapien, således bliver det afgørende, at man formår at udsprede terapien, således at den ikke længere eksisterer i et vakuum, men er en del af dagligdagen. Dette bliver specielt afgørende, når man i dag i

13 stadig højere grad taler om kortere terapiforløb (finde kilde, evt. egen bog), hvor terapien er begrænset til en gang om ugen. Psykoanalysen var oprindelig et årelangt projekt med flere ugentlige sessioner. Det er imidlertid ikke alene i den forstand, at dagligdagsinddragelse skal forstås. Den skal også forstås som et konkret transferproblem, hvor terapeuten og klienten i kræft af deres forskellige referencerammer og ståsteder ikke opfatter terapiforløbet ens (jf. Elsass). Den terapeutiske holdning agerer altså også indenfor alle disse variabler, men på trods heraf vil jeg gerne klargøre, at jeg oftest er tale om et forløb, hvor man svinger mellem de forskellige tilgange, dog med en underliggende varme, empati og autenticitet. Således er det ikke et spørgsmål om, at den terapeutiske holdning bliver helt flydende, men snarere om, at man kan lokalisere den ud fra disse variabler. Jeg vil i det følgende give et eksempel, hvor jeg eksemplificere den terapeutiske holdnings forløb ud fra ovenstående, som bygger på en casebeskrivelse (jf. interviewudskrift, bilag A). Det som er kendetegnede ved denne case er, at den viser flere eksempler på terapeutiske holdninger, som varierer i forhold til de ovenstående variabler Case Terapeuten er analytisk psykolog og får en klient i terapi, som er meget ked af, at hendes tidligere kæreste (slog op for mange år siden, men ser stadig hinanden) har besluttet sig for at flytte sammen med en anden kvinde. Senere hen bliver det klart, at der også ligger selvmordstanker til grund for henvendelsen. I den første fase af behandlingen er patienten præget af meget kaotiske følelser og synes det hele er meget problematisk. Terapeuten har i denne første fase af forløbet en grundlæggende empatiske spejlende holdning, hvilket dækker over en holdning, som har som primært mål at være til stede uden at tolke eller kræve noget af patienten. På et tidspunkt får terapeuten den indskydelse, at klienten kan prøve at male et billedet af en drøm hun har haft. Dette resulterer i en meget stærk reaktion, hvor forholdet kvalitativt ændrer form. Imidlertid er det sådan at terapeuten har planlagt at holde sommerferie og rejse væk i 2 md. for at skrive sin ph.dafhandling færdig, hvilket betyder, at klienten skal være alene. Derfor vælger terapeuten en egostøttende holdning, hvis primære mål er at forberede klienten på at kunne håndtere disse to

14 måneder. Forløbet bliver i denne anden fase præget af mere konkrete interventioner og rådgivning også, fordi klienten på dette tidspunkt begynder at opleve nogle problemer på sit arbejde. Herefter tager terapeuten på sommerferie og vender tilbage efter 2 måneder, hvor klienten i mellem tiden har været i gennem en frygtelig periode, hvor hun har opsøgt en læge og fået ordineret Cipramil pågrund af panik og selvmordstanker. Dette er dels en følge af terapeutens ferie, men i endnu højere grad en følge af nogle begivenheder i klientens liv. I sommerferien har hun nemlig besluttet at flytte fra sit hus, fordi det er en embedsbolig og hun ikke længere kan være sikker på at bevare sit job. Dette har hun imidlertid ikke kunne klare alene og den tidligere kæreste har derfor hjulpet hende, hvilket har reaktiveret nogle konflikter mellem dem og hun er blevet opmærksom på nogle uheldige rollefordelinger imellem dem. Da terapeuten kommer hjem mødes hun altså af en klient, som umiddelbart virker værre end da hun begyndte i terapi (nu på medicin), men det er imidlertid ikke tilfældet og efter en rimelig kort genetableringsfase går terapien ind i en ny fase, hvor man kan tale om en tolkende holdning. Her bliver det relationen (overføringen/modoverføringen) mellem klient og terapeut, som er i fokus. Dette kan kun ske, fordi klienten har bevæget sig utrolig meget i løbet af sommerferien og er blevet i stand til at træde tilbage og betragte sin egen situation - et observerende-jeg. Konklusion Det er næsten umuligt at beskrive konkret den mangfoldige sammenhæng der er mellem flere forskellige variabler i terapiforløbet. Det hænger sammen med, at de er gensidigt påvirkende til forskellige tider og steder. Samtidig er det næsten umuligt at tale om effekt og årsag, da der er tale om et dialektisk samspil. Jeg har derfor forsøgt at opstille en model i stedet for, som forsøger at formidle det komplekse samspil som foregår i det terapeutiske forløb

15 Af modellen fremgår det, hvor kompleks samspillet er omkring terapiforløbet og hvordan etableringen af den terapeutiske holdning konstitueres: Det sker gennem klientens og dennes dagligdag, terapeutens person og dennes dagligdag, den teoretiske baggrund og processen generelt, som den konstitueres over tid. Ud fra modellen og casen kan man se, at den terapeutiske holdning i høj grad er varierende og specifik i sin udformning. Denne variation og specificitet udtrykkes ikke kun over forskellige terapiforløb, men også i det enkelte terapeutiske forløb er der variation. Den variation som sker i den specifikke kontekst er klart sammenkædet med den dagligdag, som eksisterer sideløbende med terapiforløbet. I min forståelse af den terapeutiske holdning forsøger jeg at inddrage flere kontekster og dagligdagen som et teoretisk fokus, men jeg går ikke så vidt, at jeg ophæver skellet mellem terapeut og klient, som Dreier(1998c) nærmest argumenterer for, når han mener, at klientens kompetence og perspektiver skal være i fokus og, at dette kun kan ske ved, at dagligdagen bliver det vigtigste. Hermed mister man imidlertid muligheden for at forstå det terapeutiske rum som en særlig kontekst, der peger ud over dagligdagen

16 Litteratur: Baudry, F. (1991) The relevance of the Analyst s Character and attitudes to his work I: Shapiro, T (eds.) Journal of American Psychoanalytic Association. Connecticut: International University Freud, S. (1912b) Om overføringens dynamik. I: Andkjær Olsen, O. & Køppe, S. (eds.) Afhandlinger om behandlingsteknik. København: Hans Reitzels Forlag Bergin, A. & Garfield, S. (1971) Handbook of Psychotherapy and Behavior Change. New York: John Wiley and Sons, Inc. Beutler, L. & Clarkin, J. (1990) Systematic treatment selection - Toward Targeted Therapetic Interventions. New York: Brunner/Mazel Publishers. Casement, P. (1987) Lyt til patienten. Hvidovre: Hans Reitzels Forlag Coen, S. (1994) Love between patient and analyst I: Journal of American Psychoanalytic Association. Connecticut: International University Press Inc. Vol. 42, nr. 4 Dawes, R. (1994) House of cards. USA: Free Press Dreier (1996) Ændring af professionel praksis på sundhedsområdet gennem praksisforskning I: Juul Jensen, U., Quesel, J & Fuur Andersen, P. (eds.)(1996) Forskelle og forandring - bidrag til humanistisk sundhedsforskning. Århus: Philosophia, s Dreier (1998a) Tradition og fornyelse i dansk psykologi I: Nordisk udkast. Vol. 26, nr.1 Dreier (1998b) Client Perspectives and Uses of Psychotherapy I: The European Journal of Psychotherapy, Counselling and health. Vol. 1, No. 2, Dreier (1998c, in press) Teraputisk kompetence i en problematisk praksis I: Psyko & Logos, 1998, 20 Egenfeldt-Nielsen, S (1998a) Den terapeutiske holdning- oplæg til en diskussion af modoverføringsbegrebet, som formidler af to terapeutiske positioner Upubliceret Egenfeldt-Nielsen, S (1998b) De 3 terapeutiske holdninger. Københavns universitet. Upubliceret Elsass, P. (1997) Narrativitet og grundmetaforer i psykoterapi I: Psyko & Logos. København: Psyko & Logos

17 Ferenczi, S. (1919a) On the technique of Psycho-Analysis. I: Rickman, J. (1950) Further contributions to the theory and technique of psycho-analysis. London: Hogarth Ferenczi, S. (1920a) The Further Development of an Active Therapy in Psycho-Analysis. I: Rickman, J. (1950) Further contributions to the theory and technique of psycho-analysis. London: Hogarth Ferenczi, S. (1926a) Authors preface. I: Rickman, J. (1950) Further contributions to the theory and technique of psycho-analysis. London: Hogarth Freud, S. (1912e) Råd til Lægen ved den psykoanalytiske behandling. I: Andkjær Olsen, O. & Afhandlinger om behandlingsteknik. København: Hans Reitzels Forlag Gabbard, G. (1994a) Sexual excitement in the analyst I: Richards, A (eds.). Journal of American Psychoanalytic Association. Connecticut: International University Press Inc. Vol. 42, nr. 4 Gabbard, G. (1994b) The Theoretical Basis of Dynamic Psychiatry I: Gabbard, G (1994) Psychodynamic psychiatry in clinical practice. American Psychiatric Press Giddens, Anthony (1996) Modernitet og selvidentitet. Danmark: Hans Reitzels Forlag Goldstein, M., Baker, B. & Jamison, K (1986) Abnormal psychology Boston: Little Brown and Company Grawe, K. (1997) Research-Informed Psychotherapy I: Stiles & Perrez (1997) Psychotherapy Research Vol. 7, nr.1, forår Herulf, B (1991) The Integrity of the Psychoanalyst I: Lind, L. (eds.) The Scandinavian Psychoanalytic Review. København: Munksgaard. Vol. 14, nr. 2 Hoffart, A. (1997) A Schema Model for examining the integrity of Psychotherapy: A Theoretical Contribution I: Stiles & Perrez (1997) Psychotherapy Research Vol., nr. 2, sommer Hougaard, E. (1996) Non-specificitetsantagelsen i psykoterapi I: Hougaard, E (1996) Psykoterapi - teori og praksis, København: Dansk Psykologisk forlag Hougaard, E.(1993) Psykoterapeutisk effektforskning. I: Rosenberg, N., Mortensen, K., Hougaard, E. Lunn, S. & Theilgaard, A. (1993) Klinisk psykologisk forskning. København: Dansk Psykologisk Forlag Killingmo, B. (1971) Den psykoanalytiske behandlingsmetode - Prinsipper og begreper. Oslo: Universitetsforlaget Mattingly, C. (1998) Healing dramas and clinical plots

18 Modell, AH. (1990) Other times other realities - Toward a theory of psychoanalytic Treatment. Harvard university Press. Nissen, M. (1996) Mellem professionel hjælp, frivillige og lokalkulturelt projektiv I: Tidsskrift for Nordisk Socialt arbejde Renik, O. (1995) The ideal of the Anonymous Analyst and te Problem og Selfdisclosure I: Renik, O (eds.) The Psychoanalytic Quarterly. New York nr. 3 Wampold, B. (1997) Methodological Problems in Identifying Efficacious Psychotherapies I: Stiles & Perrez (1997) Psychotherapy Research Vol. 7, nr.1, forår

Den terapeutiske holdning - oplæg til en diskussion af modoverføringsbegrebet, som formidler af to terapeutiske positioner

Den terapeutiske holdning - oplæg til en diskussion af modoverføringsbegrebet, som formidler af to terapeutiske positioner Den terapeutiske holdning - oplæg til en diskussion af modoverføringsbegrebet, som formidler af to terapeutiske positioner Forord/abstrakt Følgende synopsis skrives i faget Personlighedspsykologiske baserede

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstre

Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstre Akademisk Opgavebank Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstre Af Simon Egenfeldt-Nielsen Psykologisk Laboratorium Københavns Universitet Overbygningen Efterår 1998 Forord/abstrakt

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Person Centered and Experiential Psychotherapy

Person Centered and Experiential Psychotherapy Person Centered and Experiential Psychotherapy Videreuddannelse for psykologer til specialist i psykoterapi 2011-2012 Institut for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi (IPCOPT) tilbyder

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009

Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009 LIDT OM EMPATI OG EMPATITRÆNING Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009 v. cand. psyk. Lisbeth Sommerbeck Carl Rogers definition af empati Den empatiske tilstand, eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Relation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum

Relation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum Relation Af Carsten René Jørgensen Behandlings- relationen i centrum 10 Nr. 16. 2002 Der er behov for at udforske effekten af længerevarende psykoterapi (se bl.a. Fonagy et al. 2002b) og ikke mindst for

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Carl Rogers - psykologiens stille revolutionær

Carl Rogers - psykologiens stille revolutionær Carl Rogers - psykologiens stille revolutionær Introduktion til Carl Rogers og Klient Centreret Psykoterapi. Med nogle overvejelser over klient centreret psykoterapis status i Danmark. Carl Rogers 1902

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste

COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION. Bliv uddannet i det bedste - af de bedste COACHING DYNAMICS COACH UDDANNELSEN FRA DECISION Bliv uddannet i det bedste - af de bedste EARLY BIRD TILMELDING! Tilmeld dig SENEST d. 31. august og spar kr. 2.500 COACHING DYNAMICS UDDANNELSEN FRA DECISION

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi

Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi Program for Kurser i Klinisk Hypnose & Kognitiv Hypnoterapi v/ Psykolog, Hypnoterapeut og Specialist & Supervisor i Psykoterapi Modul 1: Grundkursus i Klinisk Hypnose. Formål: at deltagerne tilegner sig

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

UNGEKONFERENCEN 2011 KUNSTEN AT LEVE LIVET

UNGEKONFERENCEN 2011 KUNSTEN AT LEVE LIVET UNGEKONFERENCEN 2011 KUNSTEN AT LEVE LIVET på trods af 3 UDGIVER Perron 3, Slagelse Kommune ANSVARSHAVENDE Pedro Michael TEKST & FOTO PERRON 3, COLOURBOX OG KLARSKOVGAARD LAYOUT Sandy Stammis Det er en

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009 Kandidatgrad I psykologi

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Overskridelse, overførsel og kompleksitet

Overskridelse, overførsel og kompleksitet Psykoterapi, supervision og undervisning Overskridelse, overførsel og kompleksitet At gøre terapi til en forskel, der kan gøre en forskel Af Jacob Mosgaard Fra: Systemisk Forum, vol. 23, nr. 2. 2010 Paradokser

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager:

Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: Oplæg til gruppen Kræft til Krafter, sept 2012, udarbejdet af Mark Spence, trænende ergoterapeut, Træning og Rehabilitering Horsens Kommune Deltager: 14; varighed 1,5 time Introduktion: mit baggrund som

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Kognitiv Adfærdsterapi

Kognitiv Adfærdsterapi Kognitiv Adfærdsterapi 2-årig videreuddannelse for psykologer og læger 2014-2016 Nicole Rosenberg Merete M. Mørch Krista Straarup Sanne Kjær Vandborg Ea Bøhm Jepsen Udenlandske gæsteundervisere: Melanie

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Nordisk konference 2013

Nordisk konference 2013 Nordisk konference 2013 Evidensbaseret behandling af børneog ungdomspsykiatriske lidelser Hjørnesten og implementering 12. og 13. juni 2013 Aalborg AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL - PSYKIATRIEN VELKOMMEN

Læs mere

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1

Tidlig indsats. Familiehuset i Horsens. Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier. Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Tidlig indsats Familiehuset i Horsens Intensiv psykoterapeutisk dagbehandling til sårbare familier Når moderskabet ikke bare er lykken 1 Psykoterapeutisk dagbehandling i Horsens virker i forhold til tidlig

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring

Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009. Læringsstile Motivationsnøglen til læring Kompetencenetværk DANSK IT 3. februar 2009 Læringsstile Motivationsnøglen til læring Program Overordnet hvad er læringsstile for noget? Hvad kan læringsstile bruges til? Hvad er årsagen til at det er vigtigt

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen

Læs mere

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor

Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Den kreative skole! Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Hovedpointer 1) Fællesgør ansvar 2) Du behøver ikke at kunne forme det i ler! 3) Bevæg jer på kanten I et forskningsmæssigt perspektiv At beskrive og

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler

Læs mere