Demens. Med fokus på det relationelle møde

Transkript

1 Demens Med fokus på det relationelle møde Undervisning Under Bøgen 24.august 2011

2 Demens nøgletal Program Betydningen af faglig refleksion og viden på området Opsporing mistanke om demens Hvad er demens ud fra en biomedicinsk forståelse Demens ud fra en personorienteret tilgang Kommunikation og samarbejde med en person med demens

3 Program At være pårørende til en person med demens De pårørendes samarbejde med fagprofessionelle Metoder indenfor demensområdet ( Marte Meo Metoden og Dementia Care Mapping) Ph.d.-projekt om læringsmodel for praktikere på demensområdet Afrunding af dagen

4 Nøgletal Demens I Danmark indikerer nøgletal på demensområdet at: Ca mennesker menes at have en demenssygdom. Heraf menes over at have Alzheimers sygdom Ca mennesker under 65 år har en demenssygdom Omtrent nye tilfælde af demens konstateres hvert år danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom Op imod 65% af de demente får en uspecifik demensdiagnose Knap borgere indløste medicin mod Alzheimers sygdom i 2012 De direkte omkostninger ved demens menes at andrage 9,5-15 milliarder kr. om året På globalt plan viser nøgletal på demensområdet at: ca. 115 millioner mennesker over hele verden forventes at lide af demens i

5 Betydningen af den faglige refleksion og vidensniveauet Normale alderdomsforandringer Kognitive forstyrrelser Demenssymptomer Differentialdiagnoser andre årsager til demenslignende symptomer?

6 Aldring - alderdommen Forestillinger om alderdommen Det negative aldringsbillede De traditionelle forestillinger om aldrende menneskers mentale funktioner er præget af : Forfaldstankegangen Det går ned ad bakke Det er også nok fordi du er ved at være gammel

7 Aldring - alderdommen Forestillinger om alderdommen Det positive aldringsbillede Her ses alderdommen som den livsfase, hvor mennesket kan opnå den højeste modenhed og visdom Det grå guld

8 Aldring - Tre tæt forbundne forhold Øget langsommelighed Nedsat reservekapacitet Svækket evne til at genoprette ligevægt (homeostase)

9 Aldersrelaterede intellektuelle ændringer Langsommere informationsbearbejdning (Vanskeliggøres ved:) Dårlige betingelser for sansning Stor hastighed Distraktioner Uvante rammer, hvor tidligere erfaringer ikke kan udnyttes Skift mellem mange forskellige indtryk

10 Aldersrelaterede intellektuelle ændringer Nedsat reservekapacitet Øget trætbarhed i mentale processer Behov for hyppige pauser

11 De 5 D- er Demens Depression Delir Druk Droger

12 Eller måske er det de 7 D- er?? Defekte sanser Syn Hørelse Disease Somatiske sygdomme f.eks B 12 vitaminmangel og lavt stofskifte Fokale hjernesygdomme f.eks. Svulst Subduralt hæmatom efter fald

13 Delir Symptomer, hvor delir må overvejes: Bevidsthedssløring, svækket hukommelse Manglende overblik over egen situation Nedsat opmærksomhed på det, der sker omkring vedkommende og problemer med at skifte emne Perceptionsforstyrrelser (fejlopfattelser, illusioner og eller hallucinationer) Søvnforstyrrelser, ændret/dårlig søvnrytme Ofte uklar tale og forandring af den psykomotoriske aktivitet

14 Hyppigste årsager til delirium Disponerende: Høj alder Demens Søvnmangel Stress Smerter Udløsende: Somatisk sygdom dehydrering infektion almen svækkelse Medicinbivirkninger Intoksikation Abstinens

15 Depression Symptomer, hvor depression må overvejes: Svækket koncentration og hukommelse Tristhed stigende til forpinthed Nedsat selvtillid Manglende glæde ved positive begivenheder Angst, ængstelse, social hjælpeløshed Selvbebrejdelser, skyld Vrangforestillinger Rastløshed eller hæmmet adfærd Søvnløshed

16 Begyndende tegn på demens tidlig opsporing De 10 advarselssignaler Svækket hukommelse Glemmer oftere ting og kommer ikke i tanker om dem senere Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver

17 Begyndende tegn på demens De 10 advarselssignaler Sprogproblemer Dårlig eller nedsat dømmekraft Problemer med at tænke abstrakt Forlægger ting

18 Begyndende tegn på demens De 10 advarselssignaler Forandringer i humør og adfærd Ændringer i personligheden Mangel på initiativ

19 Opsporing - Mistanke om demens Det er vigtigt at få stillet diagnosen - så tidligt som muligt, for at sikre: At symptomerne på demens ikke skyldes en anden sygdom At personen med demenssymptomer/demens får den bedst mulige behandling At personen med demenssymptomer/demens og hans familie får den nødvendige støtte, hjælp og vejledning så tidligt i sygdomsforløbet som muligt

20 Forhold der kan vanskeliggøre en tidlig erkendelse og diagnostik Personen har ofte velbevaret social facade Personen har ofte ringe erkendelse af egen funktionsevne Personen omskriver sine problemer til somatiske klager

21 Forhold der kan vanskeliggøre en tidlig erkendelse og diagnostik Mentalt funktionssvigt opfattes som et nederlag forbundet med skam og skyld hos både personen med symptomer og hos pårørende Tidlige symptomer er ofte uspecifikke Manglende viden hos sundhedsfagligt personale

22 Tænk på demens når Personen trækker sig tilbage, ind i sig selv, bliver nedstemt eller fjern Rutinen begynder at svigte Personen bliver mere skrøbelig overfor belastninger og reagerer med angst, aggressivitet og tristhed

23 Tænk på demens når Når personen har hukommelses og koncentrationssvigt Personen har problemer med at formulere sig Pårørende gør dig opmærksom på muligheden Personen bliver væk i ikke kendte omgivelser

24 Hvad er demens? I den medicinske forståelse betegnes demens som en invaliderende, fremadskridende hjernesygdom Eksempel på definition Ved demens forstås en kombination af symptomer på svækkelse og tilbagegang af mentale funktioner som følge af hjerneskade, dysfunktion eller legemlig sygdom (Gulman, 2004).

25 Hvad er demens? Det primære er, at der sker en svækkelse ( reduktion ) af funktionsniveauet i forhold til tidligere (det præ-morbide ), som ikke alene kan tilskrives alderen men forårsages af sygdom Reduktionen rammer tænkningen (kognition), følelsesliv og adfærd i invaliderende grad.

26 Hvad er demens? Tom Kitwoods udgangspunkt Tom Kitwoods Demensligning D = P + B + H + N + SP D = Demens P = Personlighed B = Biografi H = Helbred N = Neuropatologi SP =Socialpædagogik/psykologi

27 Retrogenese the Global Deterioration Scale Retrogenese: Reisberg har udviklet en teori om, at der ved demens af Alzheimers type afvikles praktiske, kognitive og emotionelle færdigheder på nogenlunde samme måde, som færdighederne udvikles hos børn. Det gælder både med hensyn til den rækkefølge og tidspunkt, som afviklingen og udviklingen foregår i Afviklingen af færdigheder inddeles i 7 stadier

28 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 1 Normal tilstand

29 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 2 Meget mild kognitiv svækkelse Personen klager over forringet hukommelse og glemmer f.eks. hvor han/hun har lagt visse ting og glemmer at påvise ved undersøgelse

30 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 3 Mild kognitiv svækkelse Svækket udførelse af arbejdsopgaver og visse vanskeligheder i sociale omgivelser. Hukommelsesproblemer. Kun i intensive interviews fremkommer objektive tegn / evidens for svækkelsen

31 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 4 Moderat kognitiv svækkelse Personen har svært ved at følge med i hvad der foregår. Svækket evne til at udføre komplekse opgaver. Har svært ved at håndtere pengesager.

32 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 5 Moderat til alvorlig kognitiv svækkelse Personen kan ikke længere overleve uden hjælp. Har svært ved at huske afgørende aspekter ved sit nuværende liv. Forringet evne til at orientere sig (tid/sted), og kan have vanskeligt ved at udvælge passende tøj at tage på.

33 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 6 Alvorlig kognitiv svækkelse Personen er stort set uden overblik over aktuelt skete begivenheder. Problemer med langtidshukommelsen. Glemmer navne på nære familiemedlemmer og venner. Stigende problemer med påklædning og personlig hygiejne. Problemer med at gå på toilet. Følelsesmæssige ændringer, som f.eks. agiteret opførsel kan opstå.

34 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 7 Meget alvorlig kognitiv svækkelse Personen har mistet evnen til at tale. Bevægelserne bliver over tid mere langsomme. Personen mister evnen til at handle, tænke og bevæge sig. Personen bliver passiv og initiativ løs.

35 Demens: Hvilke symptomer, adfærds og funktionsændringer? De 5 A- er Og så 3 A- er mere.. Eksekutive funktioner

36 De 5 Aer Adfærdsforstyrrelser Agnosi Afasi De 5 A- er Amnesi Apraksi

37 Agnosi Gnose = genkende Agnosi - Personen mister evnen til at opfatte sanseindtryk korrekt Agnosi kan være visuel (se), auditiv (høre) eller kinæstetisk (føle/mærke)

38 Agnosi forskellige former Vanskeligheder med at opfatte rummet omkring sig korrekt Manglende evne til at genkende kendte ansigter

39 Agnosi forskellige former Manglende evne til at genkende genstande og former udelukkende ved berøring Nedsat eller manglende evne til at genkende, forstå og tolke forskellige lyde, både hvad angår ord og ikke verbale lyde

40 Agnosi forskellige former Rum/retning - Viser sig ved at personen har svært ved at finde vej og finde rundt Manglende eller nedsat fornemmelse for egen krop og kroppens forskellige dele i forhold til hinanden

41 Apraksi Definition En nedsat eller manglende evne til at udføre målrettede handlinger trods intakt muskelstyrke, intakt sensibilitet og koordination Apraksi kan relateres til tre praksisprocesser : Ideation ( = ideskabelse ) eller begrebsdannelse Planlægning og udvælgelse af strategi til handling Den motoriske udførelse

42 Apraksi forskellige former Ideationel apraksi Defineres som et sammenbrud m.h.t. viden om, hvad der skal gøres for at handle det indebærer organisation, planlægning og strukturering Motorisk apraksi En villet bevægelse kan ikke opnås, selvom ideen og formålet med handlingen er forstået. Der er problemer med at planlægge og programmere handlingen. Organiseringen og timingen af de motoriske handlinger er forstyrret.

43 Apraksi forskellige former Konstruktionsapraksi Nedsat eller manglende evne til at sammensætte detaljer og til at bruge genstande eller udføre handlinger i rum f.eks. ved tests, madlavningssituationer

44 Afasi forskellige former Impressiv afasi: Manglende evne til at opfatte, tyde og forstå det talte sprog Ekspressiv afasi Manglende evne til at danne ord og sætninger Amnestisk afasi Hovedsymptomet er anomi dvs. ordfindingsbesvær. Ordfindingsbesvær er en nedsat eller tabt evne til at benævne objektiver/genstande eller genkalde sig navne på personer

45 Amnesi - forskellige former Peter Bruhn Kilde: Forstå demens. Lindhardt og Ringhof Forlag 2004 Hukommelsen Elementer og processer Stimulus Den umiddelbare hukommelse er temporær og kan kun rumme begrænsede informationsmængder Response Indlæring Genkaldelse Langtidshukommelsen Episodisk hukommelse: Personlige hændelser og begivenheder. Erindringer som er afgrænset mht. tid og sted Semantisk hukommelse: Almén viden, viden om... Kendskab til ordenes og begrebernes betydning samt genstandes identitet og anvendelse Procedural hukommelse: Motoriske og kognitive færdigheder Simple automatiserede reaktioner, reflekser og vaner Bevidst: Erindringer og viden er repræsenteret i bevidstheden og kan formuleres sprogligt (eksplicit) Ubevidst: Grundlaget for procedurer, færdigheder, handlinger og reflekser kan ikke formuleres i ord (implicit)

46 Adfærd - BPSD BPSD betyder: Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia På dansk: belastende adfærd og psykiatriske symptomer ved demens Definition: Symptomer på forstyrret perception, tankeindhold, stemningsleje eller adfærd, der ofte forekommer hos personer med demens.

47 Adfærd - BPSD Adfærdsforstyrrelser 1. Aktivitetsforstyrrelser Apati, aspontanitet, agitation, afvigende motorisk og verbal adfærd, rastløshed, handletrang, pillen, vandren, råben 2. Ændringer i driftslivet Spiseforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser 3. Forstyrrelser i døgnrytmen Søvnforstyrrelser, natteuro

48 Adfærd - BPSD Psykologiske forstyrrelser 4. Affektive forstyrrelser Depression, grådlabilitet, eufori, angst, irritabilitet, vredladenhed, aggressivitet 5. Psykotiske træk Misidentifikationer, hallucinationer, mistænksomhed, vrangforestillinger, paranoia

49 De 3 A-er mere Acalculi Defineres som en forstyrrelse i evnen til at løse simple og komplicerede matematiske problemer Alexi Er nedsat eller manglende læseevne Agrafi Er forstyrrelse i evnen til at skrive forståelige ord Forstyrrelser i evnen til at læse, skrive og regne hører typisk sammen med det afatiske sygdomsbillede

50 Andre karakteristiske problemer med funktionsevnen Eksekutive funktioner - selvorganisering Dækker over de psykologiske processer, der er forbundet med en persons handlen udad mod verden, programmering, udførelse, regulering og efterprøvning af handlinger

51 Andre karakteristiske problemer med funktionsevnen Eksekutive funktioner Nøglebegreber er: Opmærksomhed og koncentrationsevne Abstraktionsevne Dømmekraft Planlægning Organisering Handlingsrækkefølger Overblik Fleksibilitet Samtlige disse delelementer kan være ramt ved demens

52 Demenssygdomme - hyppighed Kilde: Hasselbalch(2004): Forstå Demens

53 Alzheimers demens Alzheimers sygdom Patologi: mikroskopiske hjerneforandringer: 1. plaques ( plakker ) beta-amyloid. 2. tangles ( neurofibriltotter ) sammenfiltrede tråde af tau-protein. lokalisation: begyndende dybt i tindingelappen, bredende sig til hjernebarken, først i bagerste hjerneområder, senere i hele hjernebarken. Primære sensoriske og motoriske områder rammest først sent. udtynding af hjernens signalstoffer: primært acetylcholin, men også koncentrationen af en lang række andre signalstoffer er nedsat. Demografi: hyppigste demenssygdom (60-70% i alderen 65+ år prævalens (DK): personer incidens (DK): ca pr år Forløb og varighed: Snigende udvikling, ofte over adskillige år inden diagnose Sygdomsvarighed: gennemsnitligt 7 år, stor variation (5-15 år) Debut: hyppigst 65+ år, kan begynde allerede i 50-årsalderen Risikofaktorer: alder arvelighed køn: kvinder > mænd hjerte-kar sygdom Arvelighed: Miljø: Symptomdebut og udvikling:

54 Alzheimers demens Symptomudviklingen Hukommelsessvækkelse Svigtende overblik og dømmekraft Orienteringsvanskeligheder Rumlige forstyrrelser Sprogforstyrrelser Initiativløshed Manglende indsigt Psykiske forstyrrelser Vrangforestillinger og hallucinationer

55 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Mulig AD lettere ordfindingsbesvær lettere ordmobiliseringbesvær lettere og diffuse kognitive vanskeligheder (registreres som regel ikke)

56 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Let AD Besvær med at klare sit arbejde Begyndende problemer med at orientere sig i ikke - vante omgivelser Manglende evne til indlæring I let grad manglende evne til genkendelse

57 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Middelsvær AD Besvær med basal planlægning f.eks. Økonomi Rejser Indkøb Madlavning Behov for hjælp til at vælge påklædning

58 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Svær AD Behov for hjælp til påklædning, badning osv.. Toiletapraksi inkontinens Svære sprogproblemer

59 Alzheimers demens Mere end danskere har sygdommen. Årligt rammes yderligere af sygdommen Sygdomsrisikoen pr. år er omkring 1% for års alderen 5 10% herefter Mellem 1/5 og 1/3 af alle mennesker lever de sidste år som demente Arvelighed

60 Vasculær demens Symptomerne varierer efter infarktets/infarkternes lokalisation i hjernen Symptomerne ofte hullet med punktvise udfald Der kan være overraskende god erindring for nogen begivenheder, men komplet glemsel for andre

61 Vasculær demens Der kan være en forbløffende blanding af komplet apraksi for lette opgaver og bevarede evner til at udføre andre og mere komplekse opgaver Den næst hyppigste årsag til demens. Ca % af alle demensramte har vasculær demens Mindst 8000 danskere har sygdommen. Hvert år kommer der ca nye tilfælde til

62 Frontallapsdemens Hukommelsen kan være god langt hen i forløbet. Viser sig ved symptomer som f.eks. personlighedsforandringer, nedsat dømmekraft, hæmningsløs optræden Udgør 5 10 % af demenstilfældene hos ældre. Debuterer hyppigst i års alderen, men kan også begynde senere Arvelighed

63 Frontallapsdemens Fronto-temporal demens (FTD) Kliniske undergrupper FTD Frontal variant ændring i personlighed og adfærd impulsivitet svigtende indsigt og dømmekraft tab af sociale færdigheder manglende empati rastløshed stereotyp adfærd ændrede spise og drikkevaner (oftest god episodisk hukommelse) Semantisk demens svækket semantisk hukommelse (viden, begreber) sproglige forstyrrelser personlighedsændring: sent i forløbet (oftest god episodisk hukommelse) (oftest bevaret sygdomsindsigt) Progressiv ikke-flydende afasi sprogforstyrrelser (afasi) (god episodisk hukommelse) (bevaret sygdomsindsigt) personlighedsændring: sent i forløbet

64 Hvad er demens? Tom Kitwoods udgangspunkt Tom Kitwoods Demensligning D = P + B + H + N + SP D = Demens P = Personlighed B = Biografi H = Helbred N = Neuropatologi SP =Socialpædagogik/psykologi

65 citat fra Løgstrup Det enkelte menneske har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd

66 Det at være en person Tom Kitwood Det er en rang eller status, der tildeles et menneske af andre i en kontekst af indbyrdes forhold og social væren. Det indebærer genkendelse, respekt og tillid. At se personstatus i relationelle termer er essentielt, hvis vi skal forstå demens

67 Det at være en person Tom Kitwood Enhver person er en betydningsskaber Og En grundlæggende kilde til handling Det at være en person er at leve i en verden, hvor betydninger deles

68 Det at være en person Tom Kitwood Enhver person er inderligt forskellig fra alle andre Dimensioner i denne forskel er f.eks.: Kultur, køn, temperament, klassetilhørsforhold,livsstil, livsanskuelse, overbevisninger, værdier, engagementer, smag og interesser Den personlige historie Hver eneste person er blevet den, vedkommende er, ad en vej, som er enestående for dette menneske - hvert stadie på rejsen har sat sine spor

69 Omgivelserne - socialpsykologi Hvordan fungerer personen i og med sine omgivelser? Hvilke signaler? Er kemien i orden både i samspil med medarbejder og med de pårørende eller andre?

70 Hvordan undermineres den personlige integritet? Den ondartede socialpsykologi: Forcering af tempoet Underkendelse Objektificering Ignorering Negligering Forsømmelse lange perioder uden menneskelig kontakt 17 elementer i alt

71 Den ondartede socialpsykologi Øges proportionalt i forhold til tre faktorer: Frygt Anonymitet Magtdifferentiale - direkte magt - indirekte magt - bevidsthedskontrollerende magt - institutionel magt (kilde: Hansen 2004, side 37 44)

72 Den ondartede socialpsykologi En blanding af forsømmelse og interaktionsformer, der på en eller anden måde ødelægger/undergraver retten til at være en person for de mennesker, der er udsat for den form for omsorg Andre menneskers holdninger og handlinger - kombineret med forsømmelse - er aktivt medvirkende til at tage beslutningsevnen fra dem, der på en eller anden måde er anderledes, deres forsøg på handling overses eller de nægtes taleret

73 Den ondartede socialpsykologi Virker personlighedsnedbrydende Selv små krænkelser af den personlige integritet og gentagne oplevelser af utilstrækkelighed kan starte og vedligeholde en negativ udvikling, hvor personens selvværd svækkes

74 Mødet ifølge Tom Kitwood Det grundlæggende problem er ikke, hvordan man forandrer personer med demens, eller hvordan man forvalter deres adfærd Udfordringen består i at rykke ud over vores egen ængstelse og forsvar, så et ægte møde kan finde sted, og livgivende relationer kan trives

75 Mødet Martin Buber Alt virkeligt liv er at mødes To former for væren: Jeg - Det måden, der antyder kølighed, uengagerethed, instrumentalitet en måde at opretholde en sikker afstand til den anden, ingen fare for, at svagheder afsløres Jeg - Du måden, der antyder imødekommenhed over for den anden, selvafsløring, spontanitet en rejse ind i ukendt land. I mødet er der fuld forståelse, åbenhed, blidhed, tilstedeværelse og indlevelsesevne

76 Subjekt objekt opfattelsen Udmønter sig i følgende antagelser: Mennesket skal kontrolleres Mennesket udvikles og dannes gennem ydre påvirkning Den sundhedsprofessionelle er subjekt og personen med demens er objekt

77 Subjekt subjekt opfattelsen Udmønter sig i følgende antagelser: Individet har sin egen indre oplevelsesverden af følelser, tanker og meninger Individet kan ikke forstås uafhængigt af de relationer det står i til andre. Intersubjektiv deling eller intersubjektivitet står centralt i en dialektisk relationsopfattelse Det drejer sig om to subjekter der har fælles oplevelser, men som samtidig er forskellige (Schibbye 2005, Buber 1997)

78 Nøgleelementerne i personcentreret omsorg Nøgleelementerne er: V+I +P+S V= Værsætter personer med demens I = behandler personer med demens som Individer P = tager udgangspunkt i personens Perspektiv S = Støttende Socialpsykologi

79 Værdi, livsytring og relation Omsorg er at knytte bånd og at indgå i relationer At knytte bånd har med relationer at gøre. Relationer og afhængighed er grundlæggende i menneskers liv. Afhængighedsforholdet indebærer, at intet menneske er noget i og gennem sig selv alene Menneskelig forståelse og handling må have grundlag i det, vi er fælles om, nemlig afhængigheden af hinanden - Løgstrup. (Martinsen 2006)

80 Det relationelle møde Den anerkendende forholdemåde Det nuværende øjeblik Et subjektivt oplevelsesøjeblik, mens oplevelsen finder sted og endnu ikke er omsat til ord (Stern 2004) Det er lige nu vi lever vores liv alt andet er på anden eller tredje hånd

81 Det relationelle møde Den anerkendende forholdemåde Anerkendelse At være anerkendende er ikke en tilstand, men en proces, og vi fejler hele tiden i vores forsøg på at bevare en sådan holdning Mennesket udvikler sig i og i kraft af sine relationer til vigtige andre ( Schibbye 2005) Anerkendelse forudsætter erkendelse, hvilket indebærer, at vi må forstå eller vide noget om det, som skal anerkendes (Bae 1992).

82 Det relationelle møde Den anerkendende forholdemåde Anerkendelse Erkendelse er at sætte sig ind i den andens oplevelser, synspunkter, følelser og selvforståelse. Anerkendelse er at være loyal i forhold til den andens oplevelser, synspunkter, følelser og selvforståelse. Erkendelse kommer altid før anerkendelse, ellers kan der anerkendes på et forkert grundlag (Schibbye 2005, Bae 1992)

83 Anerkendelse som det grundlæggende udgangspunkt Udgør en helhed: At lytte At forstå At godkende At acceptere At værdsætte At bekræfte At påskønne At tro på, at mennesker uanset deres aktuelle tilstand, har udviklingspotentiale

84 Anerkendelse som det grundlæggende udgangspunkt At blive mødt i sin egen VÆREN opbygger SELVVÆRD At blive mødt i sin egen GØREN udvikler SELVTILLID

85 Det relationelle møde Er kendetegnet ved åbenhed, blidhed, tilstedeværelse og indlevelsesevne Mødet foregår i en sammenhæng, der er påvirket af den samfundsmæssige udvikling, af den kultur, den enkelte er en del af og af såvel den demensramtes som omsorgsiverens opfattelser og værdier Det gode møde forstået som en treleddet relation. En treleddet relation består af mig, den anden og den sag, som vi er fælles om at tale om. Det betyder, at jeg og den anden er medsubjekter i forhold til samme sag ( Martinsen, 2005).

86 Det relationelle møde Det intersubjektive rum: Det er det rum, der vokser frem mellem deltagerne, og som stiltiende bestemmer, hvad der er naturligt og rimeligt at udtrykke, både fra omsorgsgiverens og fra den demensramte persons side og position. Det er som en skjult dirigent, der styrer, hvilke typer samspil, der naturligt kan og bør foregå indenfor denne interaktive ramme (Kristensen & Stern, 2006).

87 Det relationelle møde Det intersubjektive rum er knyttet til begreber/elementer som: Samhørighed og engagement kontra tilbagetrækning og isolation At være aktiv og kreativ kontra at være inaktiv, blokeret og hæmmet At føle sig inkluderet og accepteret kontra at føle sig nedvurderet, udstødt og mislykket Dvs. følelsen af at være indenfor eller udenfor det intersubjektive rum, som de andre deler(kristensen & Stern, 2006).

88 Definitionsmagten Når der i relationer er en afhængighed af den anden, kan der opstå magt og mulighed for magtmisbrug Når den ene i en relation bruger sin position til at definere den andens oplevelser, uden at anerkende dennes perspektiv, kan vi tale om misbrug af definitionsmagten

89 De 5 psykologiske behov

90 De 12 interaktionsformer - de 10 hvor omsorgsgiver er den aktive Anerkendelse Fest Forhandling Leg Samarbejde Personen med demens Afslapning Validering Omfavnelse Facilitering Timalering

91 De 12 interaktionsformer - de 2 hvor personen med demens er den aktive Given Personen med demens Skabelse

92 Omsorg og kommunikation med personer med demens Hvordan og hvad gør vi?

93 De 5 N-er Nuet Nærvær Nysgerrighed Nænsomhed Nødvendighed

94 Sundhed - Aldring og demens. Aron Antonovsky definerer at sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre (hverdags)livets mange situationer Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed (Jensen og Johnsen 2000 s. 5).

95 At bibeholde og styrke identiteten Hvordan? Vigtige elementer: Meningsfuldhed Håndterbarhed Begribelighed Forudsigelighed Genkendelighed Bekræftigelse fra omgivelserne Oplevelsen af betydning for andre livsroller jf. Antonovskys definition af sundhed.

96 Fire opmærksomhedspunkter Indsigt i den demenslidendes liv, familie og hverdag livshistorien Brug af minder og positive erindringer Tag udgangspunkt i hverdagsgøremål Fokus på fest, glæde og anledninger til samvær/sammenkomst

97 Den kvalitative livshistorie Nære relationer Positive begivenheder, hændelser og oplevelser Skole, uddannelse og arbejde Interesser, aktiviteter og musik Barndom Ungdom Tidlige voksenliv Voksenliv De seneste livsår Fællesskaber (fx forenings-, bo-, kollega- og trosfællesskab) Værdier/måde at leve på Mindre positive begivenheder, hændelser og oplevelser Kilde: RIDDER, H.M.; OTTESEN, Aa.M. & WIGRAM, T. (2006) Pilotprojekt: Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet og Videnscenter for Demens, Nordjyllands Amt.

98 Indsigt i den demenslidendes liv, familie og hverdag - Livshistorien Personlighed Holdninger Vaner og rutiner Familiemæssig baggrund Tidligere beskæftigelse Foretrukne aktiviteter og interesser Hverdagens rytme og indhold

99 Noget helt grundlæggende i kommunikationen med personer med demens Menneskets zoner urørlighedszone Den verbale og den nonverbale kommunikation Undgå vendinger som: Har du lyst til? eller Vil du..? Kan du huske.? Hvordan går det?

100 Kunsten i kommunikationen og samarbejdet med personen med demens At se, hvad den enkelte person har brug for af støtte i nuet! At være menings og betydningsskaber i nuet At undgå korrektioner At have fokus på kropssproget og mimikken som de stærkeste virkemidler

101 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Skab en positiv stemning Vær i øjenhøjde Afpas tempo Brug følelsestoner Brug personens navn Sørg for en enkel og klar begyndelse

102 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Fang personens fokus før du begynder at sige, hvad der skal ske Sæt ord på egne handlinger Snak kun om det der sker i handlingsøjeblikket

103 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Sig og gør kun én ting af gangen Vent med at gå videre indtil personen med demens har reageret Kig efter ethvert tegn i personens kropssprog, der kan vise, hvad det er, han forsøger at fortælle dig Bekræft personen med demens, når han siger eller gør noget

104 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Overvej spørgsmål Sig hvad personen med demens kan gøre Lyt oprigtigt Tal tydeligt, men tal ikke højt Giv plads til pauser og tavshed, når du taler Del glæde

105 At være pårørende til en person med demens De ændrede livsbetingelser En rejse destignation du ikke selv har valgt Rolleskift Ændret opgavefordeling Forskellige meninger, oplevelser og opfattelser af samme situation

106 De pårørendes kommunikation og samarbejde med fagprofessionelle Personen med demens Familien Systemet

107 Marte Meo Metoden Marte Meo betyder ved egen kraft Marte Meo Metoden er udviklet af hollænderen Marie Aarts Marte Meo Metoden er et udviklingssyn, en kommunikationsmodel og en interventionsmodel

108 Marte Meo Metoden Marte Meo Metoden er baseret på videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer Samspillene observeres og analyseres ud fra de 5 Marte Meo principper De 5 principper indeholder elementerne i udviklingsstøttende samspil

109 Marte Meo Metoden Ved brug af Marte Meo Metoden arbejdes der med: Anerkendelse Selvværd Selvbestemmelsesret Integritet Medarbejdernes samspilskompetencer

110 Marte Meo Metoden Ustrukturerede situationer En ustruktureret situation er et samspil, hvor omsorgsgiveren ikke har en opgave på programmet. Det kan være en gåtur, en snak over en kop kaffe, bare at sidde sammen. Her er det meget vigtigt at VENTE

111 Marte Meo Metoden Strukturerede situationer En struktureret situation er et samspil, hvor omsorgsgiveren har en opgave på programmet. Det kan være personlig hygiejne, påklædning, en spisesituation, brug af lift

112 Marte Meo Metoden De 5 Marte Meo principper 1. At følge initiativer 2. At positiv bekræfte initiativer 3. At sætte ord på sig selv og den anden 4. Turtagning 5. Positiv ledelse (Sørensen 2002)

113 At følge initiativer 3 former for initiativer: Verbale initiativer Handleinitiativer Følelsesinitiativer

114 Positiv bekræfte initiativer At personen oplever sig selv som et individ, der kan bidrage med noget værdifuld En positiv selvfølelse, mening Måder at følge initiativ på gennem positiv bekræftelse: Ved at svare Nikke Bruge mimik Sætte ord på og skabe mening Imitation Spørge uddybende ind

115 At sætte ord på sig selv og den andens initiativer Omsorgsgiveren gør sig selv forudsigelig og skaber tryghed Omsorgsgiverens brug af sproget vil altid stimulere sproget hos den anden

116 Turtagning Handler om, at man skiftes til at være givende og modtagende i samspillet To former: Turtagning omkring et emne eller en handling Turtagning i gruppesammenhæng

117 Positiv ledelse Aktuel i strukturerede situationer Elementer i positiv ledelse: Skabelse af en god følelsesmæssig stemning Skabelse af struktur og rytme At afstemme sig efter personens udviklingsniveau bevare funktioner At følge, positiv bekræfte og benævne initiativer At tage ture

118 Dementia Care Mapping En metode, der sætter fokus på det, der sker i selve kerneydelsen, nemlig kvaliteten af den omsorgsrelation, der er mellem borger og personale Metoden omfatter detaljerede og systematiske observationer af, hvad der foregår eller ikke foregår mellem borgere og personale

119 Dementia Care Mapping Metoden er velegnet som generelt redskab til kvalitetssikring og -udvikling af omsorgen Metoden bygger på teorien om personcentreret omsorg Kan anvendes som pædagogisk tilgang og metode.

120 Dementia Care Mapping Selve kortlægningen(mapningen) består af intensive og dybtgående observationer af personer med demens Observationerne foregår over et antal timer og registreres systematisk. Efter hvert 5.minut foretages 2 typer registreringer. En adfærdskategorikode, der beskriver den adfærd personen udviser (23 typer af adfærdskategorier) Registrering af den enkelte persons humør og engagement ( ud fra en scala fra + 5 til -5).

121 Dementia Care Mapping Derudover registreres negative og positive hændelser, når de forekommer - kaldet: Personhood degradering dvs. udøvelse af ondartet socialpsykologi, hvor en interaktion underminerer et eller flere af den demensramtes psykologiske behov Personhood elevering dvs. udøvelse af positivt personarbejde, hvor en omsorgsgiver interagerer med personen med demens på en måde, som har potentiale til at opretholde et eller flere af personens psykosociale behov.

122 Ph.d.-projekt om læringsmodel for praktikere på demensområdet Projektets titel Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i et tværfagligt forløb til udvikling af personalets musiske og interpersonelle kompetencer med fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens.

123 Ph.d. projekt hvad handler det om??

124 Projektets fokus Det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren, hvor musikterapi er det fælles omdrejningspunkt for opbygning og udvikling af relationen Bygger på en grundantagelse om, at det er den professionelle omsorgsgiver, der har ansvaret for kvaliteten af relationen til personen med demens

125 Formål med projektet Igennem en læringsmodel for omsorgsgivere i demensomsorgen, at videreudvikle terapeutiske kommunikations- og omsorgsmetoder, som kan medvirke til at øge livskvalitet og trivsel hos personer med demens

126 Projektets forskningsspørgsmål Hvordan kan en læringsmodel for praktikere i demensomsorgen, der har et gruppemusikterapiforløb som omdrejningspunkt og hvor Dementia Care Mapping anvendes som observations- og feedbackmetode, være med til at udvikle omsorgsgivernes interpersonelle og musiske kompetencer, så deres relationelle møde med personer med demens forbedres?

127 Projektets forskningsspørgsmål Hvordan kan den enkelte omsorgsgivers musiske og interpersonelle kompetencer udvikles, således at omsorgsgiverne i deres relationelle møde med demensramte personer, fremadrettet kan overføre den nye viden og de erhvervede færdigheder og kompetencer til den daglige pleje og omsorg gennem brug af konkrete redskaber fra musikaktiviteterne? Hvilken indvirkning har den målrettede fokusering på udvikling af omsorgsgivernes musiske og interpersonelle kompetencer på de demensramte personers livskvalitet og trivsel i hverdagen?

128 I projektet indgår Fire demensramte personer fra en demensboenhed, der i alt har 16 beboere Fire omsorgsgivere fra demensboenheden, hvor der i alt er ansat ca. 25 omsorgsgivere En musikterapeut, der har stået for et gruppemusikterapiforløb De fire omsorgsgivere har indgået i musikterapiforløbet sammen med de fire deltagende beboere

129

130 Personorienteret demensomsorg Musikterapi Dementia Care Mapping Vitalitetsformer & kategorialfølelser Den fælles teoretiske referenceramme Selvfornemmelser & relateringsdomæner Spejlneuroner Retrogenese Det nuværende øjeblik