Demens. Med fokus på det relationelle møde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demens. Med fokus på det relationelle møde"

Transkript

1 Demens Med fokus på det relationelle møde Undervisning Under Bøgen 24.august 2011

2 Demens nøgletal Program Betydningen af faglig refleksion og viden på området Opsporing mistanke om demens Hvad er demens ud fra en biomedicinsk forståelse Demens ud fra en personorienteret tilgang Kommunikation og samarbejde med en person med demens

3 Program At være pårørende til en person med demens De pårørendes samarbejde med fagprofessionelle Metoder indenfor demensområdet ( Marte Meo Metoden og Dementia Care Mapping) Ph.d.-projekt om læringsmodel for praktikere på demensområdet Afrunding af dagen

4 Nøgletal Demens I Danmark indikerer nøgletal på demensområdet at: Ca mennesker menes at have en demenssygdom. Heraf menes over at have Alzheimers sygdom Ca mennesker under 65 år har en demenssygdom Omtrent nye tilfælde af demens konstateres hvert år danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom Op imod 65% af de demente får en uspecifik demensdiagnose Knap borgere indløste medicin mod Alzheimers sygdom i 2012 De direkte omkostninger ved demens menes at andrage 9,5-15 milliarder kr. om året På globalt plan viser nøgletal på demensområdet at: ca. 115 millioner mennesker over hele verden forventes at lide af demens i

5 Betydningen af den faglige refleksion og vidensniveauet Normale alderdomsforandringer Kognitive forstyrrelser Demenssymptomer Differentialdiagnoser andre årsager til demenslignende symptomer?

6 Aldring - alderdommen Forestillinger om alderdommen Det negative aldringsbillede De traditionelle forestillinger om aldrende menneskers mentale funktioner er præget af : Forfaldstankegangen Det går ned ad bakke Det er også nok fordi du er ved at være gammel

7 Aldring - alderdommen Forestillinger om alderdommen Det positive aldringsbillede Her ses alderdommen som den livsfase, hvor mennesket kan opnå den højeste modenhed og visdom Det grå guld

8 Aldring - Tre tæt forbundne forhold Øget langsommelighed Nedsat reservekapacitet Svækket evne til at genoprette ligevægt (homeostase)

9 Aldersrelaterede intellektuelle ændringer Langsommere informationsbearbejdning (Vanskeliggøres ved:) Dårlige betingelser for sansning Stor hastighed Distraktioner Uvante rammer, hvor tidligere erfaringer ikke kan udnyttes Skift mellem mange forskellige indtryk

10 Aldersrelaterede intellektuelle ændringer Nedsat reservekapacitet Øget trætbarhed i mentale processer Behov for hyppige pauser

11 De 5 D- er Demens Depression Delir Druk Droger

12 Eller måske er det de 7 D- er?? Defekte sanser Syn Hørelse Disease Somatiske sygdomme f.eks B 12 vitaminmangel og lavt stofskifte Fokale hjernesygdomme f.eks. Svulst Subduralt hæmatom efter fald

13 Delir Symptomer, hvor delir må overvejes: Bevidsthedssløring, svækket hukommelse Manglende overblik over egen situation Nedsat opmærksomhed på det, der sker omkring vedkommende og problemer med at skifte emne Perceptionsforstyrrelser (fejlopfattelser, illusioner og eller hallucinationer) Søvnforstyrrelser, ændret/dårlig søvnrytme Ofte uklar tale og forandring af den psykomotoriske aktivitet

14 Hyppigste årsager til delirium Disponerende: Høj alder Demens Søvnmangel Stress Smerter Udløsende: Somatisk sygdom dehydrering infektion almen svækkelse Medicinbivirkninger Intoksikation Abstinens

15 Depression Symptomer, hvor depression må overvejes: Svækket koncentration og hukommelse Tristhed stigende til forpinthed Nedsat selvtillid Manglende glæde ved positive begivenheder Angst, ængstelse, social hjælpeløshed Selvbebrejdelser, skyld Vrangforestillinger Rastløshed eller hæmmet adfærd Søvnløshed

16 Begyndende tegn på demens tidlig opsporing De 10 advarselssignaler Svækket hukommelse Glemmer oftere ting og kommer ikke i tanker om dem senere Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver

17 Begyndende tegn på demens De 10 advarselssignaler Sprogproblemer Dårlig eller nedsat dømmekraft Problemer med at tænke abstrakt Forlægger ting

18 Begyndende tegn på demens De 10 advarselssignaler Forandringer i humør og adfærd Ændringer i personligheden Mangel på initiativ

19 Opsporing - Mistanke om demens Det er vigtigt at få stillet diagnosen - så tidligt som muligt, for at sikre: At symptomerne på demens ikke skyldes en anden sygdom At personen med demenssymptomer/demens får den bedst mulige behandling At personen med demenssymptomer/demens og hans familie får den nødvendige støtte, hjælp og vejledning så tidligt i sygdomsforløbet som muligt

20 Forhold der kan vanskeliggøre en tidlig erkendelse og diagnostik Personen har ofte velbevaret social facade Personen har ofte ringe erkendelse af egen funktionsevne Personen omskriver sine problemer til somatiske klager

21 Forhold der kan vanskeliggøre en tidlig erkendelse og diagnostik Mentalt funktionssvigt opfattes som et nederlag forbundet med skam og skyld hos både personen med symptomer og hos pårørende Tidlige symptomer er ofte uspecifikke Manglende viden hos sundhedsfagligt personale

22 Tænk på demens når Personen trækker sig tilbage, ind i sig selv, bliver nedstemt eller fjern Rutinen begynder at svigte Personen bliver mere skrøbelig overfor belastninger og reagerer med angst, aggressivitet og tristhed

23 Tænk på demens når Når personen har hukommelses og koncentrationssvigt Personen har problemer med at formulere sig Pårørende gør dig opmærksom på muligheden Personen bliver væk i ikke kendte omgivelser

24 Hvad er demens? I den medicinske forståelse betegnes demens som en invaliderende, fremadskridende hjernesygdom Eksempel på definition Ved demens forstås en kombination af symptomer på svækkelse og tilbagegang af mentale funktioner som følge af hjerneskade, dysfunktion eller legemlig sygdom (Gulman, 2004).

25 Hvad er demens? Det primære er, at der sker en svækkelse ( reduktion ) af funktionsniveauet i forhold til tidligere (det præ-morbide ), som ikke alene kan tilskrives alderen men forårsages af sygdom Reduktionen rammer tænkningen (kognition), følelsesliv og adfærd i invaliderende grad.

26 Hvad er demens? Tom Kitwoods udgangspunkt Tom Kitwoods Demensligning D = P + B + H + N + SP D = Demens P = Personlighed B = Biografi H = Helbred N = Neuropatologi SP =Socialpædagogik/psykologi

27 Retrogenese the Global Deterioration Scale Retrogenese: Reisberg har udviklet en teori om, at der ved demens af Alzheimers type afvikles praktiske, kognitive og emotionelle færdigheder på nogenlunde samme måde, som færdighederne udvikles hos børn. Det gælder både med hensyn til den rækkefølge og tidspunkt, som afviklingen og udviklingen foregår i Afviklingen af færdigheder inddeles i 7 stadier

28 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 1 Normal tilstand

29 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 2 Meget mild kognitiv svækkelse Personen klager over forringet hukommelse og glemmer f.eks. hvor han/hun har lagt visse ting og glemmer at påvise ved undersøgelse

30 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 3 Mild kognitiv svækkelse Svækket udførelse af arbejdsopgaver og visse vanskeligheder i sociale omgivelser. Hukommelsesproblemer. Kun i intensive interviews fremkommer objektive tegn / evidens for svækkelsen

31 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 4 Moderat kognitiv svækkelse Personen har svært ved at følge med i hvad der foregår. Svækket evne til at udføre komplekse opgaver. Har svært ved at håndtere pengesager.

32 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 5 Moderat til alvorlig kognitiv svækkelse Personen kan ikke længere overleve uden hjælp. Har svært ved at huske afgørende aspekter ved sit nuværende liv. Forringet evne til at orientere sig (tid/sted), og kan have vanskeligt ved at udvælge passende tøj at tage på.

33 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 6 Alvorlig kognitiv svækkelse Personen er stort set uden overblik over aktuelt skete begivenheder. Problemer med langtidshukommelsen. Glemmer navne på nære familiemedlemmer og venner. Stigende problemer med påklædning og personlig hygiejne. Problemer med at gå på toilet. Følelsesmæssige ændringer, som f.eks. agiteret opførsel kan opstå.

34 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 7 Meget alvorlig kognitiv svækkelse Personen har mistet evnen til at tale. Bevægelserne bliver over tid mere langsomme. Personen mister evnen til at handle, tænke og bevæge sig. Personen bliver passiv og initiativ løs.

35 Demens: Hvilke symptomer, adfærds og funktionsændringer? De 5 A- er Og så 3 A- er mere.. Eksekutive funktioner

36 De 5 Aer Adfærdsforstyrrelser Agnosi Afasi De 5 A- er Amnesi Apraksi

37 Agnosi Gnose = genkende Agnosi - Personen mister evnen til at opfatte sanseindtryk korrekt Agnosi kan være visuel (se), auditiv (høre) eller kinæstetisk (føle/mærke)

38 Agnosi forskellige former Vanskeligheder med at opfatte rummet omkring sig korrekt Manglende evne til at genkende kendte ansigter

39 Agnosi forskellige former Manglende evne til at genkende genstande og former udelukkende ved berøring Nedsat eller manglende evne til at genkende, forstå og tolke forskellige lyde, både hvad angår ord og ikke verbale lyde

40 Agnosi forskellige former Rum/retning - Viser sig ved at personen har svært ved at finde vej og finde rundt Manglende eller nedsat fornemmelse for egen krop og kroppens forskellige dele i forhold til hinanden

41 Apraksi Definition En nedsat eller manglende evne til at udføre målrettede handlinger trods intakt muskelstyrke, intakt sensibilitet og koordination Apraksi kan relateres til tre praksisprocesser : Ideation ( = ideskabelse ) eller begrebsdannelse Planlægning og udvælgelse af strategi til handling Den motoriske udførelse

42 Apraksi forskellige former Ideationel apraksi Defineres som et sammenbrud m.h.t. viden om, hvad der skal gøres for at handle det indebærer organisation, planlægning og strukturering Motorisk apraksi En villet bevægelse kan ikke opnås, selvom ideen og formålet med handlingen er forstået. Der er problemer med at planlægge og programmere handlingen. Organiseringen og timingen af de motoriske handlinger er forstyrret.

43 Apraksi forskellige former Konstruktionsapraksi Nedsat eller manglende evne til at sammensætte detaljer og til at bruge genstande eller udføre handlinger i rum f.eks. ved tests, madlavningssituationer

44 Afasi forskellige former Impressiv afasi: Manglende evne til at opfatte, tyde og forstå det talte sprog Ekspressiv afasi Manglende evne til at danne ord og sætninger Amnestisk afasi Hovedsymptomet er anomi dvs. ordfindingsbesvær. Ordfindingsbesvær er en nedsat eller tabt evne til at benævne objektiver/genstande eller genkalde sig navne på personer

45 Amnesi - forskellige former Peter Bruhn Kilde: Forstå demens. Lindhardt og Ringhof Forlag 2004 Hukommelsen Elementer og processer Stimulus Den umiddelbare hukommelse er temporær og kan kun rumme begrænsede informationsmængder Response Indlæring Genkaldelse Langtidshukommelsen Episodisk hukommelse: Personlige hændelser og begivenheder. Erindringer som er afgrænset mht. tid og sted Semantisk hukommelse: Almén viden, viden om... Kendskab til ordenes og begrebernes betydning samt genstandes identitet og anvendelse Procedural hukommelse: Motoriske og kognitive færdigheder Simple automatiserede reaktioner, reflekser og vaner Bevidst: Erindringer og viden er repræsenteret i bevidstheden og kan formuleres sprogligt (eksplicit) Ubevidst: Grundlaget for procedurer, færdigheder, handlinger og reflekser kan ikke formuleres i ord (implicit)

46 Adfærd - BPSD BPSD betyder: Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia På dansk: belastende adfærd og psykiatriske symptomer ved demens Definition: Symptomer på forstyrret perception, tankeindhold, stemningsleje eller adfærd, der ofte forekommer hos personer med demens.

47 Adfærd - BPSD Adfærdsforstyrrelser 1. Aktivitetsforstyrrelser Apati, aspontanitet, agitation, afvigende motorisk og verbal adfærd, rastløshed, handletrang, pillen, vandren, råben 2. Ændringer i driftslivet Spiseforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser 3. Forstyrrelser i døgnrytmen Søvnforstyrrelser, natteuro

48 Adfærd - BPSD Psykologiske forstyrrelser 4. Affektive forstyrrelser Depression, grådlabilitet, eufori, angst, irritabilitet, vredladenhed, aggressivitet 5. Psykotiske træk Misidentifikationer, hallucinationer, mistænksomhed, vrangforestillinger, paranoia

49 De 3 A-er mere Acalculi Defineres som en forstyrrelse i evnen til at løse simple og komplicerede matematiske problemer Alexi Er nedsat eller manglende læseevne Agrafi Er forstyrrelse i evnen til at skrive forståelige ord Forstyrrelser i evnen til at læse, skrive og regne hører typisk sammen med det afatiske sygdomsbillede

50 Andre karakteristiske problemer med funktionsevnen Eksekutive funktioner - selvorganisering Dækker over de psykologiske processer, der er forbundet med en persons handlen udad mod verden, programmering, udførelse, regulering og efterprøvning af handlinger

51 Andre karakteristiske problemer med funktionsevnen Eksekutive funktioner Nøglebegreber er: Opmærksomhed og koncentrationsevne Abstraktionsevne Dømmekraft Planlægning Organisering Handlingsrækkefølger Overblik Fleksibilitet Samtlige disse delelementer kan være ramt ved demens

52 Demenssygdomme - hyppighed Kilde: Hasselbalch(2004): Forstå Demens

53 Alzheimers demens Alzheimers sygdom Patologi: mikroskopiske hjerneforandringer: 1. plaques ( plakker ) beta-amyloid. 2. tangles ( neurofibriltotter ) sammenfiltrede tråde af tau-protein. lokalisation: begyndende dybt i tindingelappen, bredende sig til hjernebarken, først i bagerste hjerneområder, senere i hele hjernebarken. Primære sensoriske og motoriske områder rammest først sent. udtynding af hjernens signalstoffer: primært acetylcholin, men også koncentrationen af en lang række andre signalstoffer er nedsat. Demografi: hyppigste demenssygdom (60-70% i alderen 65+ år prævalens (DK): personer incidens (DK): ca pr år Forløb og varighed: Snigende udvikling, ofte over adskillige år inden diagnose Sygdomsvarighed: gennemsnitligt 7 år, stor variation (5-15 år) Debut: hyppigst 65+ år, kan begynde allerede i 50-årsalderen Risikofaktorer: alder arvelighed køn: kvinder > mænd hjerte-kar sygdom Arvelighed: Miljø: Symptomdebut og udvikling:

54 Alzheimers demens Symptomudviklingen Hukommelsessvækkelse Svigtende overblik og dømmekraft Orienteringsvanskeligheder Rumlige forstyrrelser Sprogforstyrrelser Initiativløshed Manglende indsigt Psykiske forstyrrelser Vrangforestillinger og hallucinationer

55 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Mulig AD lettere ordfindingsbesvær lettere ordmobiliseringbesvær lettere og diffuse kognitive vanskeligheder (registreres som regel ikke)

56 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Let AD Besvær med at klare sit arbejde Begyndende problemer med at orientere sig i ikke - vante omgivelser Manglende evne til indlæring I let grad manglende evne til genkendelse

57 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Middelsvær AD Besvær med basal planlægning f.eks. Økonomi Rejser Indkøb Madlavning Behov for hjælp til at vælge påklædning

58 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Svær AD Behov for hjælp til påklædning, badning osv.. Toiletapraksi inkontinens Svære sprogproblemer

59 Alzheimers demens Mere end danskere har sygdommen. Årligt rammes yderligere af sygdommen Sygdomsrisikoen pr. år er omkring 1% for års alderen 5 10% herefter Mellem 1/5 og 1/3 af alle mennesker lever de sidste år som demente Arvelighed

60 Vasculær demens Symptomerne varierer efter infarktets/infarkternes lokalisation i hjernen Symptomerne ofte hullet med punktvise udfald Der kan være overraskende god erindring for nogen begivenheder, men komplet glemsel for andre

61 Vasculær demens Der kan være en forbløffende blanding af komplet apraksi for lette opgaver og bevarede evner til at udføre andre og mere komplekse opgaver Den næst hyppigste årsag til demens. Ca % af alle demensramte har vasculær demens Mindst 8000 danskere har sygdommen. Hvert år kommer der ca nye tilfælde til

62 Frontallapsdemens Hukommelsen kan være god langt hen i forløbet. Viser sig ved symptomer som f.eks. personlighedsforandringer, nedsat dømmekraft, hæmningsløs optræden Udgør 5 10 % af demenstilfældene hos ældre. Debuterer hyppigst i års alderen, men kan også begynde senere Arvelighed

63 Frontallapsdemens Fronto-temporal demens (FTD) Kliniske undergrupper FTD Frontal variant ændring i personlighed og adfærd impulsivitet svigtende indsigt og dømmekraft tab af sociale færdigheder manglende empati rastløshed stereotyp adfærd ændrede spise og drikkevaner (oftest god episodisk hukommelse) Semantisk demens svækket semantisk hukommelse (viden, begreber) sproglige forstyrrelser personlighedsændring: sent i forløbet (oftest god episodisk hukommelse) (oftest bevaret sygdomsindsigt) Progressiv ikke-flydende afasi sprogforstyrrelser (afasi) (god episodisk hukommelse) (bevaret sygdomsindsigt) personlighedsændring: sent i forløbet

64 Hvad er demens? Tom Kitwoods udgangspunkt Tom Kitwoods Demensligning D = P + B + H + N + SP D = Demens P = Personlighed B = Biografi H = Helbred N = Neuropatologi SP =Socialpædagogik/psykologi

65 citat fra Løgstrup Det enkelte menneske har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd

66 Det at være en person Tom Kitwood Det er en rang eller status, der tildeles et menneske af andre i en kontekst af indbyrdes forhold og social væren. Det indebærer genkendelse, respekt og tillid. At se personstatus i relationelle termer er essentielt, hvis vi skal forstå demens

67 Det at være en person Tom Kitwood Enhver person er en betydningsskaber Og En grundlæggende kilde til handling Det at være en person er at leve i en verden, hvor betydninger deles

68 Det at være en person Tom Kitwood Enhver person er inderligt forskellig fra alle andre Dimensioner i denne forskel er f.eks.: Kultur, køn, temperament, klassetilhørsforhold,livsstil, livsanskuelse, overbevisninger, værdier, engagementer, smag og interesser Den personlige historie Hver eneste person er blevet den, vedkommende er, ad en vej, som er enestående for dette menneske - hvert stadie på rejsen har sat sine spor

69 Omgivelserne - socialpsykologi Hvordan fungerer personen i og med sine omgivelser? Hvilke signaler? Er kemien i orden både i samspil med medarbejder og med de pårørende eller andre?

70 Hvordan undermineres den personlige integritet? Den ondartede socialpsykologi: Forcering af tempoet Underkendelse Objektificering Ignorering Negligering Forsømmelse lange perioder uden menneskelig kontakt 17 elementer i alt

71 Den ondartede socialpsykologi Øges proportionalt i forhold til tre faktorer: Frygt Anonymitet Magtdifferentiale - direkte magt - indirekte magt - bevidsthedskontrollerende magt - institutionel magt (kilde: Hansen 2004, side 37 44)

72 Den ondartede socialpsykologi En blanding af forsømmelse og interaktionsformer, der på en eller anden måde ødelægger/undergraver retten til at være en person for de mennesker, der er udsat for den form for omsorg Andre menneskers holdninger og handlinger - kombineret med forsømmelse - er aktivt medvirkende til at tage beslutningsevnen fra dem, der på en eller anden måde er anderledes, deres forsøg på handling overses eller de nægtes taleret

73 Den ondartede socialpsykologi Virker personlighedsnedbrydende Selv små krænkelser af den personlige integritet og gentagne oplevelser af utilstrækkelighed kan starte og vedligeholde en negativ udvikling, hvor personens selvværd svækkes

74 Mødet ifølge Tom Kitwood Det grundlæggende problem er ikke, hvordan man forandrer personer med demens, eller hvordan man forvalter deres adfærd Udfordringen består i at rykke ud over vores egen ængstelse og forsvar, så et ægte møde kan finde sted, og livgivende relationer kan trives

75 Mødet Martin Buber Alt virkeligt liv er at mødes To former for væren: Jeg - Det måden, der antyder kølighed, uengagerethed, instrumentalitet en måde at opretholde en sikker afstand til den anden, ingen fare for, at svagheder afsløres Jeg - Du måden, der antyder imødekommenhed over for den anden, selvafsløring, spontanitet en rejse ind i ukendt land. I mødet er der fuld forståelse, åbenhed, blidhed, tilstedeværelse og indlevelsesevne

76 Subjekt objekt opfattelsen Udmønter sig i følgende antagelser: Mennesket skal kontrolleres Mennesket udvikles og dannes gennem ydre påvirkning Den sundhedsprofessionelle er subjekt og personen med demens er objekt

77 Subjekt subjekt opfattelsen Udmønter sig i følgende antagelser: Individet har sin egen indre oplevelsesverden af følelser, tanker og meninger Individet kan ikke forstås uafhængigt af de relationer det står i til andre. Intersubjektiv deling eller intersubjektivitet står centralt i en dialektisk relationsopfattelse Det drejer sig om to subjekter der har fælles oplevelser, men som samtidig er forskellige (Schibbye 2005, Buber 1997)

78 Nøgleelementerne i personcentreret omsorg Nøgleelementerne er: V+I +P+S V= Værsætter personer med demens I = behandler personer med demens som Individer P = tager udgangspunkt i personens Perspektiv S = Støttende Socialpsykologi

79 Værdi, livsytring og relation Omsorg er at knytte bånd og at indgå i relationer At knytte bånd har med relationer at gøre. Relationer og afhængighed er grundlæggende i menneskers liv. Afhængighedsforholdet indebærer, at intet menneske er noget i og gennem sig selv alene Menneskelig forståelse og handling må have grundlag i det, vi er fælles om, nemlig afhængigheden af hinanden - Løgstrup. (Martinsen 2006)

80 Det relationelle møde Den anerkendende forholdemåde Det nuværende øjeblik Et subjektivt oplevelsesøjeblik, mens oplevelsen finder sted og endnu ikke er omsat til ord (Stern 2004) Det er lige nu vi lever vores liv alt andet er på anden eller tredje hånd

81 Det relationelle møde Den anerkendende forholdemåde Anerkendelse At være anerkendende er ikke en tilstand, men en proces, og vi fejler hele tiden i vores forsøg på at bevare en sådan holdning Mennesket udvikler sig i og i kraft af sine relationer til vigtige andre ( Schibbye 2005) Anerkendelse forudsætter erkendelse, hvilket indebærer, at vi må forstå eller vide noget om det, som skal anerkendes (Bae 1992).

82 Det relationelle møde Den anerkendende forholdemåde Anerkendelse Erkendelse er at sætte sig ind i den andens oplevelser, synspunkter, følelser og selvforståelse. Anerkendelse er at være loyal i forhold til den andens oplevelser, synspunkter, følelser og selvforståelse. Erkendelse kommer altid før anerkendelse, ellers kan der anerkendes på et forkert grundlag (Schibbye 2005, Bae 1992)

83 Anerkendelse som det grundlæggende udgangspunkt Udgør en helhed: At lytte At forstå At godkende At acceptere At værdsætte At bekræfte At påskønne At tro på, at mennesker uanset deres aktuelle tilstand, har udviklingspotentiale

84 Anerkendelse som det grundlæggende udgangspunkt At blive mødt i sin egen VÆREN opbygger SELVVÆRD At blive mødt i sin egen GØREN udvikler SELVTILLID

85 Det relationelle møde Er kendetegnet ved åbenhed, blidhed, tilstedeværelse og indlevelsesevne Mødet foregår i en sammenhæng, der er påvirket af den samfundsmæssige udvikling, af den kultur, den enkelte er en del af og af såvel den demensramtes som omsorgsiverens opfattelser og værdier Det gode møde forstået som en treleddet relation. En treleddet relation består af mig, den anden og den sag, som vi er fælles om at tale om. Det betyder, at jeg og den anden er medsubjekter i forhold til samme sag ( Martinsen, 2005).

86 Det relationelle møde Det intersubjektive rum: Det er det rum, der vokser frem mellem deltagerne, og som stiltiende bestemmer, hvad der er naturligt og rimeligt at udtrykke, både fra omsorgsgiverens og fra den demensramte persons side og position. Det er som en skjult dirigent, der styrer, hvilke typer samspil, der naturligt kan og bør foregå indenfor denne interaktive ramme (Kristensen & Stern, 2006).

87 Det relationelle møde Det intersubjektive rum er knyttet til begreber/elementer som: Samhørighed og engagement kontra tilbagetrækning og isolation At være aktiv og kreativ kontra at være inaktiv, blokeret og hæmmet At føle sig inkluderet og accepteret kontra at føle sig nedvurderet, udstødt og mislykket Dvs. følelsen af at være indenfor eller udenfor det intersubjektive rum, som de andre deler(kristensen & Stern, 2006).

88 Definitionsmagten Når der i relationer er en afhængighed af den anden, kan der opstå magt og mulighed for magtmisbrug Når den ene i en relation bruger sin position til at definere den andens oplevelser, uden at anerkende dennes perspektiv, kan vi tale om misbrug af definitionsmagten

89 De 5 psykologiske behov

90 De 12 interaktionsformer - de 10 hvor omsorgsgiver er den aktive Anerkendelse Fest Forhandling Leg Samarbejde Personen med demens Afslapning Validering Omfavnelse Facilitering Timalering

91 De 12 interaktionsformer - de 2 hvor personen med demens er den aktive Given Personen med demens Skabelse

92 Omsorg og kommunikation med personer med demens Hvordan og hvad gør vi?

93 De 5 N-er Nuet Nærvær Nysgerrighed Nænsomhed Nødvendighed

94 Sundhed - Aldring og demens. Aron Antonovsky definerer at sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre (hverdags)livets mange situationer Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed (Jensen og Johnsen 2000 s. 5).

95 At bibeholde og styrke identiteten Hvordan? Vigtige elementer: Meningsfuldhed Håndterbarhed Begribelighed Forudsigelighed Genkendelighed Bekræftigelse fra omgivelserne Oplevelsen af betydning for andre livsroller jf. Antonovskys definition af sundhed.

96 Fire opmærksomhedspunkter Indsigt i den demenslidendes liv, familie og hverdag livshistorien Brug af minder og positive erindringer Tag udgangspunkt i hverdagsgøremål Fokus på fest, glæde og anledninger til samvær/sammenkomst

97 Den kvalitative livshistorie Nære relationer Positive begivenheder, hændelser og oplevelser Skole, uddannelse og arbejde Interesser, aktiviteter og musik Barndom Ungdom Tidlige voksenliv Voksenliv De seneste livsår Fællesskaber (fx forenings-, bo-, kollega- og trosfællesskab) Værdier/måde at leve på Mindre positive begivenheder, hændelser og oplevelser Kilde: RIDDER, H.M.; OTTESEN, Aa.M. & WIGRAM, T. (2006) Pilotprojekt: Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet og Videnscenter for Demens, Nordjyllands Amt.

98 Indsigt i den demenslidendes liv, familie og hverdag - Livshistorien Personlighed Holdninger Vaner og rutiner Familiemæssig baggrund Tidligere beskæftigelse Foretrukne aktiviteter og interesser Hverdagens rytme og indhold

99 Noget helt grundlæggende i kommunikationen med personer med demens Menneskets zoner urørlighedszone Den verbale og den nonverbale kommunikation Undgå vendinger som: Har du lyst til? eller Vil du..? Kan du huske.? Hvordan går det?

100 Kunsten i kommunikationen og samarbejdet med personen med demens At se, hvad den enkelte person har brug for af støtte i nuet! At være menings og betydningsskaber i nuet At undgå korrektioner At have fokus på kropssproget og mimikken som de stærkeste virkemidler

101 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Skab en positiv stemning Vær i øjenhøjde Afpas tempo Brug følelsestoner Brug personens navn Sørg for en enkel og klar begyndelse

102 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Fang personens fokus før du begynder at sige, hvad der skal ske Sæt ord på egne handlinger Snak kun om det der sker i handlingsøjeblikket

103 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Sig og gør kun én ting af gangen Vent med at gå videre indtil personen med demens har reageret Kig efter ethvert tegn i personens kropssprog, der kan vise, hvad det er, han forsøger at fortælle dig Bekræft personen med demens, når han siger eller gør noget

104 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Overvej spørgsmål Sig hvad personen med demens kan gøre Lyt oprigtigt Tal tydeligt, men tal ikke højt Giv plads til pauser og tavshed, når du taler Del glæde

105 At være pårørende til en person med demens De ændrede livsbetingelser En rejse destignation du ikke selv har valgt Rolleskift Ændret opgavefordeling Forskellige meninger, oplevelser og opfattelser af samme situation

106 De pårørendes kommunikation og samarbejde med fagprofessionelle Personen med demens Familien Systemet

107 Marte Meo Metoden Marte Meo betyder ved egen kraft Marte Meo Metoden er udviklet af hollænderen Marie Aarts Marte Meo Metoden er et udviklingssyn, en kommunikationsmodel og en interventionsmodel

108 Marte Meo Metoden Marte Meo Metoden er baseret på videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer Samspillene observeres og analyseres ud fra de 5 Marte Meo principper De 5 principper indeholder elementerne i udviklingsstøttende samspil

109 Marte Meo Metoden Ved brug af Marte Meo Metoden arbejdes der med: Anerkendelse Selvværd Selvbestemmelsesret Integritet Medarbejdernes samspilskompetencer

110 Marte Meo Metoden Ustrukturerede situationer En ustruktureret situation er et samspil, hvor omsorgsgiveren ikke har en opgave på programmet. Det kan være en gåtur, en snak over en kop kaffe, bare at sidde sammen. Her er det meget vigtigt at VENTE

111 Marte Meo Metoden Strukturerede situationer En struktureret situation er et samspil, hvor omsorgsgiveren har en opgave på programmet. Det kan være personlig hygiejne, påklædning, en spisesituation, brug af lift

112 Marte Meo Metoden De 5 Marte Meo principper 1. At følge initiativer 2. At positiv bekræfte initiativer 3. At sætte ord på sig selv og den anden 4. Turtagning 5. Positiv ledelse (Sørensen 2002)

113 At følge initiativer 3 former for initiativer: Verbale initiativer Handleinitiativer Følelsesinitiativer

114 Positiv bekræfte initiativer At personen oplever sig selv som et individ, der kan bidrage med noget værdifuld En positiv selvfølelse, mening Måder at følge initiativ på gennem positiv bekræftelse: Ved at svare Nikke Bruge mimik Sætte ord på og skabe mening Imitation Spørge uddybende ind

115 At sætte ord på sig selv og den andens initiativer Omsorgsgiveren gør sig selv forudsigelig og skaber tryghed Omsorgsgiverens brug af sproget vil altid stimulere sproget hos den anden

116 Turtagning Handler om, at man skiftes til at være givende og modtagende i samspillet To former: Turtagning omkring et emne eller en handling Turtagning i gruppesammenhæng

117 Positiv ledelse Aktuel i strukturerede situationer Elementer i positiv ledelse: Skabelse af en god følelsesmæssig stemning Skabelse af struktur og rytme At afstemme sig efter personens udviklingsniveau bevare funktioner At følge, positiv bekræfte og benævne initiativer At tage ture

118 Dementia Care Mapping En metode, der sætter fokus på det, der sker i selve kerneydelsen, nemlig kvaliteten af den omsorgsrelation, der er mellem borger og personale Metoden omfatter detaljerede og systematiske observationer af, hvad der foregår eller ikke foregår mellem borgere og personale

119 Dementia Care Mapping Metoden er velegnet som generelt redskab til kvalitetssikring og -udvikling af omsorgen Metoden bygger på teorien om personcentreret omsorg Kan anvendes som pædagogisk tilgang og metode.

120 Dementia Care Mapping Selve kortlægningen(mapningen) består af intensive og dybtgående observationer af personer med demens Observationerne foregår over et antal timer og registreres systematisk. Efter hvert 5.minut foretages 2 typer registreringer. En adfærdskategorikode, der beskriver den adfærd personen udviser (23 typer af adfærdskategorier) Registrering af den enkelte persons humør og engagement ( ud fra en scala fra + 5 til -5).

121 Dementia Care Mapping Derudover registreres negative og positive hændelser, når de forekommer - kaldet: Personhood degradering dvs. udøvelse af ondartet socialpsykologi, hvor en interaktion underminerer et eller flere af den demensramtes psykologiske behov Personhood elevering dvs. udøvelse af positivt personarbejde, hvor en omsorgsgiver interagerer med personen med demens på en måde, som har potentiale til at opretholde et eller flere af personens psykosociale behov.

122 Ph.d.-projekt om læringsmodel for praktikere på demensområdet Projektets titel Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i et tværfagligt forløb til udvikling af personalets musiske og interpersonelle kompetencer med fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens.

123 Ph.d. projekt hvad handler det om??

124 Projektets fokus Det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren, hvor musikterapi er det fælles omdrejningspunkt for opbygning og udvikling af relationen Bygger på en grundantagelse om, at det er den professionelle omsorgsgiver, der har ansvaret for kvaliteten af relationen til personen med demens

125 Formål med projektet Igennem en læringsmodel for omsorgsgivere i demensomsorgen, at videreudvikle terapeutiske kommunikations- og omsorgsmetoder, som kan medvirke til at øge livskvalitet og trivsel hos personer med demens

126 Projektets forskningsspørgsmål Hvordan kan en læringsmodel for praktikere i demensomsorgen, der har et gruppemusikterapiforløb som omdrejningspunkt og hvor Dementia Care Mapping anvendes som observations- og feedbackmetode, være med til at udvikle omsorgsgivernes interpersonelle og musiske kompetencer, så deres relationelle møde med personer med demens forbedres?

127 Projektets forskningsspørgsmål Hvordan kan den enkelte omsorgsgivers musiske og interpersonelle kompetencer udvikles, således at omsorgsgiverne i deres relationelle møde med demensramte personer, fremadrettet kan overføre den nye viden og de erhvervede færdigheder og kompetencer til den daglige pleje og omsorg gennem brug af konkrete redskaber fra musikaktiviteterne? Hvilken indvirkning har den målrettede fokusering på udvikling af omsorgsgivernes musiske og interpersonelle kompetencer på de demensramte personers livskvalitet og trivsel i hverdagen?

128 I projektet indgår Fire demensramte personer fra en demensboenhed, der i alt har 16 beboere Fire omsorgsgivere fra demensboenheden, hvor der i alt er ansat ca. 25 omsorgsgivere En musikterapeut, der har stået for et gruppemusikterapiforløb De fire omsorgsgivere har indgået i musikterapiforløbet sammen med de fire deltagende beboere

129

130 Personorienteret demensomsorg Musikterapi Dementia Care Mapping Vitalitetsformer & kategorialfølelser Den fælles teoretiske referenceramme Selvfornemmelser & relateringsdomæner Spejlneuroner Retrogenese Det nuværende øjeblik

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 3

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 3 Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 3 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer

Læs mere

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2 Velkomme dag 2 Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov Teammøde Sæt Jer sammen med Jeres team og drøft de, for jer vigtigste pointer fra i går Hvad har I brug for at samle op

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 4

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 4 Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 4 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer

Læs mere

Omsorg for personer med demens modul 1

Omsorg for personer med demens modul 1 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens

Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Kommunikation der danner basis for relation til personer med demens Forskellige forudsætninger at tale kommunikation og relation ud fra Eksempel fra telefonsamtale forleden dag med en borger med moderat

Læs mere

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 2

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 2 Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 2 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer

Læs mere

Mennesker med svær demens hvad har de brug for?

Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mennesker med svær demens hvad har de brug for? Mette Borresen, konsulent, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Mit rum bliver ikke rigtig stort mere«(jan Lindhart) Der er sådan en forfærdelig tristhed

Læs mere

Peer Reviewed artikel Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere

Peer Reviewed artikel Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere Peer Reviewed artikel Vitalitetsformer og spejlneuroner anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere Hanne Mette Ochsner Ridder, ph.d., professor mso ved Musikterapiuddannelsen og Forskerprogrammet

Læs mere

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7 Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 7 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Forslag til kursusprogram Kursusdag 7: Marte

Læs mere

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 1

Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 1 Samvær med mennesker med demens LITTERATUR OG UNDERVISNINGSMATERIALE TIL KURSUSGANG 1 2017 Indholdsoversigt: Forslag til kursusprogram Oversigt over litteratur Oversigt over undervisningsmaterialer Undervisningsmaterialer

Læs mere

Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens?

Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens? Kan dans bidrage til livskvalitet for personer med svær demens? DemensDagene 2013 7. maj TIVOLI Hotel og Congress center Sygeplejerske, demenskonsulent Susanne Rishøj www.demenskonsulenten.dk Udenlandske

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme

Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Hukommelsesbesvær og demenssygdomme Slagelse Kommune 1.marts 2014 Robert Graff Gergelyffy Overlæge Ældremedicinsk afdeling Slagelse Sygehus Indhold 1. Demenssygdomme: Hyppighed Hvad er demens egentlig?

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med

Læs mere

Samvær med mennesker med demens

Samvær med mennesker med demens Samvær med mennesker med demens NOTAT OM KURSUSFORLØBETS TEORETISKE STÅ- STED, Af Bente Weberskov, sygeplejerske, Marte Meo terapeut, selvstændig konsulent og Aase Marie Ottesen, sygeplejerske, ph.d.,

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk FRONTOTEMPORAL DEMENS Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Omsorg for personer med demens på Slottet

Omsorg for personer med demens på Slottet Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Omsorg for personer med

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient. Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet.

Information. Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Information til Lundehaven s Beboere, Familier og Personale om Projektet: Demens, musikterapi & livskvalitet. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet. Billede fra Villa St. Joseph, USA Musikprojektets

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab

Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Møde med demensramte Frivillighed, faglighed og fællesskab Først den ene vej og så Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju og skomagerdreng Først den ene vej og så den anden vej og tju og tju

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Samvær med mennesker med demens kurser til pårørende. Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus

Samvær med mennesker med demens kurser til pårørende. Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus Samvær med mennesker med demens kurser til pårørende Seminar onsdag d. 9. september 2015 Demenskoordinatorernes Årskursus 07.09.2015 Aftenens program Kl. 19.00-19.05 Velkomst Kl. 19.05-19.20 Bag om projektet

Læs mere

Når hukommelsen svigter!

Når hukommelsen svigter! "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Information til borgere med demens og deres pårørende Indhold Indhold... 1 Hvad er demens?... 2 Tegn på demens... 2 De tre almindeligste former for demens...

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens 42902 Udviklet af: Helle Akselbo Efter- og videreuddannelsesafdelingen Social og sundhedsskolen Fyn Vestre Stationsvej

Læs mere

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel

Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Underviser Lisbeth Hyldegaard Udviklings og demenskonsulent Soc. D NLP Practitioner i coaching, ledelse og trivsel Demens og inkontinens symptomer Kortlægning, analyse og gode ideer Omsorgssvigt eller

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Konsekvenser ved demens

Konsekvenser ved demens Gør tanke til handling VIA University College Konsekvenser ved demens De kognitive funktioner i demensforløbets forskellige faser. Behovene for velfsomærdsteknologi og hjælpemidler med demens, deres pårørende

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

-Til kursus for pårørende til demensramte.

-Til kursus for pårørende til demensramte. Velkommen! -Til kursus for pårørende til demensramte. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Hvad er demens? Hvad kan man som pårørende gøre for at hjælpe sig selv? Praktisk Husk meget gerne at

Læs mere

Tidlig opsporing af demens

Tidlig opsporing af demens Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Kræft i hjernen og kognitive forandringer Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Aarhus Universitetshospital Kræftafdelingen Kræft i hjernen og kognitive forandringer - når indtryk og udtryk forandres Kognitive

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Når hukommelsen svigter Information om Demens Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København Links til tolkning og tegnsprog på CFD s tolkeadministration, København Tlf. 4439 1375 www.cfd.dk/tolke www.tolkebooking.dk ALZHEIMER Ved akut behov for tolkning (nat/weekend) Tlf.: 7592 3434 Ordbog over

Læs mere

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). ALZHEIMER Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest'). Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med en demenslidelse af Alzheimertypen (ALZ). Den henvender

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi

Neuro. pædagogik. Hjertet og hjernen. I et sundhedsfremmeperspektiv. Psykisk - socialt. Biologi Neuro. pædagogik I et sundhedsfremmeperspektiv Hjertet og hjernen. Psykisk - socialt Manglende følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Usund Megen følelse af sammenhæng i tilværelsen (mening) Sund

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Anerkendelsens betydning for os alle - og det at være nærværende i kommunikationen.

Anerkendelsens betydning for os alle - og det at være nærværende i kommunikationen. For yderligere information om projektet kontakt: Lokal tovholder for projektet Ergoterapeut og demenskoordinator Marianne Finderup Rebild Kommune Sund Rebild, træning og trivsel Telefon 9988 8450 mfni@rebild.dk

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Demens. - et problem i hverdagen

Demens. - et problem i hverdagen Visitationen Furesø Kommune: Henvendelse ved behov for hjemmehjælp, hjemmesygepleje, hjælpemidler, daghjem, aflastning, visiterede boliger og træning. TLF: 72 35 56 30 Hverdage 9.00-14.00, torsdag 10.00

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER

VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER BOFORMEN SKOVVÆNGET VÆRDISYSTEM OG ETISKE GRUNDHOLDNINGER 1.1 1.1.1 GRUNDELEMENTER LOGO Region Nordjyllands logo Logoet er Region Nordjyllands visuelle ankerpunkt og det primære identitetsbærende designelement.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Samvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE

Samvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE Samvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE 2017 Samvær med mennesker med demens INSPIRATION TIL KURSUSFORLØB TIL PÅRØRENDE Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved.

Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. 1 Problemet er ikke så meget at vide hvad man bør gøre, - som at gøre hvad man ved. Vedholdenhed og opmærksomhed. En del børn, der har svært ved den vedholdende opmærksomhed, er også tit motorisk urolige.

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune Samværsgruppe for borgere med demens Ballerup Kommune Sundhed Pleje & rehabilitering & ForeByggelSe Hvad kan Træning og Aktivitet tilbyde - Bryde Skabe ensomhed tryghed og og glæde isolation - Skabe Deltage

Læs mere

Demensskole. Efteråret 2014

Demensskole. Efteråret 2014 Demensskole Efteråret 2014 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca. 1220 borgere og 3.700 pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre Program for

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

Samspillet, fokus på det stille samvær.

Samspillet, fokus på det stille samvær. Demensdagene 2013 Symposium 5, Livskvalitet for personer med svær demens. Samspillet, fokus på det stille samvær. Demenscenter Nord. Hvad er det stille samvær? Nøglebegreber: Nærvær Nuet Tillid Anerkendelse

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

Patienter med demens indlagt på hospitalet

Patienter med demens indlagt på hospitalet Gør tanke til handling VIA University College Patienter med demens indlagt på hospitalet Anders Møller Jensen Ph.d. studerend ved OPEN, Klinisk Institut, Syddansk Universitet og udviklingskonsulent ved

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Anerkendelsens betydning for os alle

Anerkendelsens betydning for os alle Anerkendelsens betydning for os alle og det at være nærværende i kommunikationen Forord Fire demensboenheder i Rebild Kommune har erfaret, at brug af video giver syn for sagen. De har medvirket i projektet:

Læs mere

Værdier i demensomsorgen

Værdier i demensomsorgen Frejasvænge og Skovrosen i Syddjurs Kommune December 2014 At hjælpe er at forstå af Søren Kierkegaard Hvis det skal lykkes mig at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde derhen, hvor han

Læs mere

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere