Demens. Med fokus på det relationelle møde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Demens. Med fokus på det relationelle møde"

Transkript

1 Demens Med fokus på det relationelle møde Undervisning Under Bøgen 24.august 2011

2 Demens nøgletal Program Betydningen af faglig refleksion og viden på området Opsporing mistanke om demens Hvad er demens ud fra en biomedicinsk forståelse Demens ud fra en personorienteret tilgang Kommunikation og samarbejde med en person med demens

3 Program At være pårørende til en person med demens De pårørendes samarbejde med fagprofessionelle Metoder indenfor demensområdet ( Marte Meo Metoden og Dementia Care Mapping) Ph.d.-projekt om læringsmodel for praktikere på demensområdet Afrunding af dagen

4 Nøgletal Demens I Danmark indikerer nøgletal på demensområdet at: Ca mennesker menes at have en demenssygdom. Heraf menes over at have Alzheimers sygdom Ca mennesker under 65 år har en demenssygdom Omtrent nye tilfælde af demens konstateres hvert år danskere er nære pårørende til en person, der lider af en demenssygdom Op imod 65% af de demente får en uspecifik demensdiagnose Knap borgere indløste medicin mod Alzheimers sygdom i 2012 De direkte omkostninger ved demens menes at andrage 9,5-15 milliarder kr. om året På globalt plan viser nøgletal på demensområdet at: ca. 115 millioner mennesker over hele verden forventes at lide af demens i

5 Betydningen af den faglige refleksion og vidensniveauet Normale alderdomsforandringer Kognitive forstyrrelser Demenssymptomer Differentialdiagnoser andre årsager til demenslignende symptomer?

6 Aldring - alderdommen Forestillinger om alderdommen Det negative aldringsbillede De traditionelle forestillinger om aldrende menneskers mentale funktioner er præget af : Forfaldstankegangen Det går ned ad bakke Det er også nok fordi du er ved at være gammel

7 Aldring - alderdommen Forestillinger om alderdommen Det positive aldringsbillede Her ses alderdommen som den livsfase, hvor mennesket kan opnå den højeste modenhed og visdom Det grå guld

8 Aldring - Tre tæt forbundne forhold Øget langsommelighed Nedsat reservekapacitet Svækket evne til at genoprette ligevægt (homeostase)

9 Aldersrelaterede intellektuelle ændringer Langsommere informationsbearbejdning (Vanskeliggøres ved:) Dårlige betingelser for sansning Stor hastighed Distraktioner Uvante rammer, hvor tidligere erfaringer ikke kan udnyttes Skift mellem mange forskellige indtryk

10 Aldersrelaterede intellektuelle ændringer Nedsat reservekapacitet Øget trætbarhed i mentale processer Behov for hyppige pauser

11 De 5 D- er Demens Depression Delir Druk Droger

12 Eller måske er det de 7 D- er?? Defekte sanser Syn Hørelse Disease Somatiske sygdomme f.eks B 12 vitaminmangel og lavt stofskifte Fokale hjernesygdomme f.eks. Svulst Subduralt hæmatom efter fald

13 Delir Symptomer, hvor delir må overvejes: Bevidsthedssløring, svækket hukommelse Manglende overblik over egen situation Nedsat opmærksomhed på det, der sker omkring vedkommende og problemer med at skifte emne Perceptionsforstyrrelser (fejlopfattelser, illusioner og eller hallucinationer) Søvnforstyrrelser, ændret/dårlig søvnrytme Ofte uklar tale og forandring af den psykomotoriske aktivitet

14 Hyppigste årsager til delirium Disponerende: Høj alder Demens Søvnmangel Stress Smerter Udløsende: Somatisk sygdom dehydrering infektion almen svækkelse Medicinbivirkninger Intoksikation Abstinens

15 Depression Symptomer, hvor depression må overvejes: Svækket koncentration og hukommelse Tristhed stigende til forpinthed Nedsat selvtillid Manglende glæde ved positive begivenheder Angst, ængstelse, social hjælpeløshed Selvbebrejdelser, skyld Vrangforestillinger Rastløshed eller hæmmet adfærd Søvnløshed

16 Begyndende tegn på demens tidlig opsporing De 10 advarselssignaler Svækket hukommelse Glemmer oftere ting og kommer ikke i tanker om dem senere Besvær med at udføre ellers velkendte opgaver

17 Begyndende tegn på demens De 10 advarselssignaler Sprogproblemer Dårlig eller nedsat dømmekraft Problemer med at tænke abstrakt Forlægger ting

18 Begyndende tegn på demens De 10 advarselssignaler Forandringer i humør og adfærd Ændringer i personligheden Mangel på initiativ

19 Opsporing - Mistanke om demens Det er vigtigt at få stillet diagnosen - så tidligt som muligt, for at sikre: At symptomerne på demens ikke skyldes en anden sygdom At personen med demenssymptomer/demens får den bedst mulige behandling At personen med demenssymptomer/demens og hans familie får den nødvendige støtte, hjælp og vejledning så tidligt i sygdomsforløbet som muligt

20 Forhold der kan vanskeliggøre en tidlig erkendelse og diagnostik Personen har ofte velbevaret social facade Personen har ofte ringe erkendelse af egen funktionsevne Personen omskriver sine problemer til somatiske klager

21 Forhold der kan vanskeliggøre en tidlig erkendelse og diagnostik Mentalt funktionssvigt opfattes som et nederlag forbundet med skam og skyld hos både personen med symptomer og hos pårørende Tidlige symptomer er ofte uspecifikke Manglende viden hos sundhedsfagligt personale

22 Tænk på demens når Personen trækker sig tilbage, ind i sig selv, bliver nedstemt eller fjern Rutinen begynder at svigte Personen bliver mere skrøbelig overfor belastninger og reagerer med angst, aggressivitet og tristhed

23 Tænk på demens når Når personen har hukommelses og koncentrationssvigt Personen har problemer med at formulere sig Pårørende gør dig opmærksom på muligheden Personen bliver væk i ikke kendte omgivelser

24 Hvad er demens? I den medicinske forståelse betegnes demens som en invaliderende, fremadskridende hjernesygdom Eksempel på definition Ved demens forstås en kombination af symptomer på svækkelse og tilbagegang af mentale funktioner som følge af hjerneskade, dysfunktion eller legemlig sygdom (Gulman, 2004).

25 Hvad er demens? Det primære er, at der sker en svækkelse ( reduktion ) af funktionsniveauet i forhold til tidligere (det præ-morbide ), som ikke alene kan tilskrives alderen men forårsages af sygdom Reduktionen rammer tænkningen (kognition), følelsesliv og adfærd i invaliderende grad.

26 Hvad er demens? Tom Kitwoods udgangspunkt Tom Kitwoods Demensligning D = P + B + H + N + SP D = Demens P = Personlighed B = Biografi H = Helbred N = Neuropatologi SP =Socialpædagogik/psykologi

27 Retrogenese the Global Deterioration Scale Retrogenese: Reisberg har udviklet en teori om, at der ved demens af Alzheimers type afvikles praktiske, kognitive og emotionelle færdigheder på nogenlunde samme måde, som færdighederne udvikles hos børn. Det gælder både med hensyn til den rækkefølge og tidspunkt, som afviklingen og udviklingen foregår i Afviklingen af færdigheder inddeles i 7 stadier

28 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 1 Normal tilstand

29 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 2 Meget mild kognitiv svækkelse Personen klager over forringet hukommelse og glemmer f.eks. hvor han/hun har lagt visse ting og glemmer at påvise ved undersøgelse

30 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 3 Mild kognitiv svækkelse Svækket udførelse af arbejdsopgaver og visse vanskeligheder i sociale omgivelser. Hukommelsesproblemer. Kun i intensive interviews fremkommer objektive tegn / evidens for svækkelsen

31 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 4 Moderat kognitiv svækkelse Personen har svært ved at følge med i hvad der foregår. Svækket evne til at udføre komplekse opgaver. Har svært ved at håndtere pengesager.

32 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 5 Moderat til alvorlig kognitiv svækkelse Personen kan ikke længere overleve uden hjælp. Har svært ved at huske afgørende aspekter ved sit nuværende liv. Forringet evne til at orientere sig (tid/sted), og kan have vanskeligt ved at udvælge passende tøj at tage på.

33 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 6 Alvorlig kognitiv svækkelse Personen er stort set uden overblik over aktuelt skete begivenheder. Problemer med langtidshukommelsen. Glemmer navne på nære familiemedlemmer og venner. Stigende problemer med påklædning og personlig hygiejne. Problemer med at gå på toilet. Følelsesmæssige ændringer, som f.eks. agiteret opførsel kan opstå.

34 Barry Reisberg forskellige stadier Fase 7 Meget alvorlig kognitiv svækkelse Personen har mistet evnen til at tale. Bevægelserne bliver over tid mere langsomme. Personen mister evnen til at handle, tænke og bevæge sig. Personen bliver passiv og initiativ løs.

35 Demens: Hvilke symptomer, adfærds og funktionsændringer? De 5 A- er Og så 3 A- er mere.. Eksekutive funktioner

36 De 5 Aer Adfærdsforstyrrelser Agnosi Afasi De 5 A- er Amnesi Apraksi

37 Agnosi Gnose = genkende Agnosi - Personen mister evnen til at opfatte sanseindtryk korrekt Agnosi kan være visuel (se), auditiv (høre) eller kinæstetisk (føle/mærke)

38 Agnosi forskellige former Vanskeligheder med at opfatte rummet omkring sig korrekt Manglende evne til at genkende kendte ansigter

39 Agnosi forskellige former Manglende evne til at genkende genstande og former udelukkende ved berøring Nedsat eller manglende evne til at genkende, forstå og tolke forskellige lyde, både hvad angår ord og ikke verbale lyde

40 Agnosi forskellige former Rum/retning - Viser sig ved at personen har svært ved at finde vej og finde rundt Manglende eller nedsat fornemmelse for egen krop og kroppens forskellige dele i forhold til hinanden

41 Apraksi Definition En nedsat eller manglende evne til at udføre målrettede handlinger trods intakt muskelstyrke, intakt sensibilitet og koordination Apraksi kan relateres til tre praksisprocesser : Ideation ( = ideskabelse ) eller begrebsdannelse Planlægning og udvælgelse af strategi til handling Den motoriske udførelse

42 Apraksi forskellige former Ideationel apraksi Defineres som et sammenbrud m.h.t. viden om, hvad der skal gøres for at handle det indebærer organisation, planlægning og strukturering Motorisk apraksi En villet bevægelse kan ikke opnås, selvom ideen og formålet med handlingen er forstået. Der er problemer med at planlægge og programmere handlingen. Organiseringen og timingen af de motoriske handlinger er forstyrret.

43 Apraksi forskellige former Konstruktionsapraksi Nedsat eller manglende evne til at sammensætte detaljer og til at bruge genstande eller udføre handlinger i rum f.eks. ved tests, madlavningssituationer

44 Afasi forskellige former Impressiv afasi: Manglende evne til at opfatte, tyde og forstå det talte sprog Ekspressiv afasi Manglende evne til at danne ord og sætninger Amnestisk afasi Hovedsymptomet er anomi dvs. ordfindingsbesvær. Ordfindingsbesvær er en nedsat eller tabt evne til at benævne objektiver/genstande eller genkalde sig navne på personer

45 Amnesi - forskellige former Peter Bruhn Kilde: Forstå demens. Lindhardt og Ringhof Forlag 2004 Hukommelsen Elementer og processer Stimulus Den umiddelbare hukommelse er temporær og kan kun rumme begrænsede informationsmængder Response Indlæring Genkaldelse Langtidshukommelsen Episodisk hukommelse: Personlige hændelser og begivenheder. Erindringer som er afgrænset mht. tid og sted Semantisk hukommelse: Almén viden, viden om... Kendskab til ordenes og begrebernes betydning samt genstandes identitet og anvendelse Procedural hukommelse: Motoriske og kognitive færdigheder Simple automatiserede reaktioner, reflekser og vaner Bevidst: Erindringer og viden er repræsenteret i bevidstheden og kan formuleres sprogligt (eksplicit) Ubevidst: Grundlaget for procedurer, færdigheder, handlinger og reflekser kan ikke formuleres i ord (implicit)

46 Adfærd - BPSD BPSD betyder: Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia På dansk: belastende adfærd og psykiatriske symptomer ved demens Definition: Symptomer på forstyrret perception, tankeindhold, stemningsleje eller adfærd, der ofte forekommer hos personer med demens.

47 Adfærd - BPSD Adfærdsforstyrrelser 1. Aktivitetsforstyrrelser Apati, aspontanitet, agitation, afvigende motorisk og verbal adfærd, rastløshed, handletrang, pillen, vandren, råben 2. Ændringer i driftslivet Spiseforstyrrelser, seksuelle forstyrrelser 3. Forstyrrelser i døgnrytmen Søvnforstyrrelser, natteuro

48 Adfærd - BPSD Psykologiske forstyrrelser 4. Affektive forstyrrelser Depression, grådlabilitet, eufori, angst, irritabilitet, vredladenhed, aggressivitet 5. Psykotiske træk Misidentifikationer, hallucinationer, mistænksomhed, vrangforestillinger, paranoia

49 De 3 A-er mere Acalculi Defineres som en forstyrrelse i evnen til at løse simple og komplicerede matematiske problemer Alexi Er nedsat eller manglende læseevne Agrafi Er forstyrrelse i evnen til at skrive forståelige ord Forstyrrelser i evnen til at læse, skrive og regne hører typisk sammen med det afatiske sygdomsbillede

50 Andre karakteristiske problemer med funktionsevnen Eksekutive funktioner - selvorganisering Dækker over de psykologiske processer, der er forbundet med en persons handlen udad mod verden, programmering, udførelse, regulering og efterprøvning af handlinger

51 Andre karakteristiske problemer med funktionsevnen Eksekutive funktioner Nøglebegreber er: Opmærksomhed og koncentrationsevne Abstraktionsevne Dømmekraft Planlægning Organisering Handlingsrækkefølger Overblik Fleksibilitet Samtlige disse delelementer kan være ramt ved demens

52 Demenssygdomme - hyppighed Kilde: Hasselbalch(2004): Forstå Demens

53 Alzheimers demens Alzheimers sygdom Patologi: mikroskopiske hjerneforandringer: 1. plaques ( plakker ) beta-amyloid. 2. tangles ( neurofibriltotter ) sammenfiltrede tråde af tau-protein. lokalisation: begyndende dybt i tindingelappen, bredende sig til hjernebarken, først i bagerste hjerneområder, senere i hele hjernebarken. Primære sensoriske og motoriske områder rammest først sent. udtynding af hjernens signalstoffer: primært acetylcholin, men også koncentrationen af en lang række andre signalstoffer er nedsat. Demografi: hyppigste demenssygdom (60-70% i alderen 65+ år prævalens (DK): personer incidens (DK): ca pr år Forløb og varighed: Snigende udvikling, ofte over adskillige år inden diagnose Sygdomsvarighed: gennemsnitligt 7 år, stor variation (5-15 år) Debut: hyppigst 65+ år, kan begynde allerede i 50-årsalderen Risikofaktorer: alder arvelighed køn: kvinder > mænd hjerte-kar sygdom Arvelighed: Miljø: Symptomdebut og udvikling:

54 Alzheimers demens Symptomudviklingen Hukommelsessvækkelse Svigtende overblik og dømmekraft Orienteringsvanskeligheder Rumlige forstyrrelser Sprogforstyrrelser Initiativløshed Manglende indsigt Psykiske forstyrrelser Vrangforestillinger og hallucinationer

55 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Mulig AD lettere ordfindingsbesvær lettere ordmobiliseringbesvær lettere og diffuse kognitive vanskeligheder (registreres som regel ikke)

56 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Let AD Besvær med at klare sit arbejde Begyndende problemer med at orientere sig i ikke - vante omgivelser Manglende evne til indlæring I let grad manglende evne til genkendelse

57 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Middelsvær AD Besvær med basal planlægning f.eks. Økonomi Rejser Indkøb Madlavning Behov for hjælp til at vælge påklædning

58 Alzheimers demens Stadier i sygdomsforløb Svær AD Behov for hjælp til påklædning, badning osv.. Toiletapraksi inkontinens Svære sprogproblemer

59 Alzheimers demens Mere end danskere har sygdommen. Årligt rammes yderligere af sygdommen Sygdomsrisikoen pr. år er omkring 1% for års alderen 5 10% herefter Mellem 1/5 og 1/3 af alle mennesker lever de sidste år som demente Arvelighed

60 Vasculær demens Symptomerne varierer efter infarktets/infarkternes lokalisation i hjernen Symptomerne ofte hullet med punktvise udfald Der kan være overraskende god erindring for nogen begivenheder, men komplet glemsel for andre

61 Vasculær demens Der kan være en forbløffende blanding af komplet apraksi for lette opgaver og bevarede evner til at udføre andre og mere komplekse opgaver Den næst hyppigste årsag til demens. Ca % af alle demensramte har vasculær demens Mindst 8000 danskere har sygdommen. Hvert år kommer der ca nye tilfælde til

62 Frontallapsdemens Hukommelsen kan være god langt hen i forløbet. Viser sig ved symptomer som f.eks. personlighedsforandringer, nedsat dømmekraft, hæmningsløs optræden Udgør 5 10 % af demenstilfældene hos ældre. Debuterer hyppigst i års alderen, men kan også begynde senere Arvelighed

63 Frontallapsdemens Fronto-temporal demens (FTD) Kliniske undergrupper FTD Frontal variant ændring i personlighed og adfærd impulsivitet svigtende indsigt og dømmekraft tab af sociale færdigheder manglende empati rastløshed stereotyp adfærd ændrede spise og drikkevaner (oftest god episodisk hukommelse) Semantisk demens svækket semantisk hukommelse (viden, begreber) sproglige forstyrrelser personlighedsændring: sent i forløbet (oftest god episodisk hukommelse) (oftest bevaret sygdomsindsigt) Progressiv ikke-flydende afasi sprogforstyrrelser (afasi) (god episodisk hukommelse) (bevaret sygdomsindsigt) personlighedsændring: sent i forløbet

64 Hvad er demens? Tom Kitwoods udgangspunkt Tom Kitwoods Demensligning D = P + B + H + N + SP D = Demens P = Personlighed B = Biografi H = Helbred N = Neuropatologi SP =Socialpædagogik/psykologi

65 citat fra Løgstrup Det enkelte menneske har aldrig med et andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd

66 Det at være en person Tom Kitwood Det er en rang eller status, der tildeles et menneske af andre i en kontekst af indbyrdes forhold og social væren. Det indebærer genkendelse, respekt og tillid. At se personstatus i relationelle termer er essentielt, hvis vi skal forstå demens

67 Det at være en person Tom Kitwood Enhver person er en betydningsskaber Og En grundlæggende kilde til handling Det at være en person er at leve i en verden, hvor betydninger deles

68 Det at være en person Tom Kitwood Enhver person er inderligt forskellig fra alle andre Dimensioner i denne forskel er f.eks.: Kultur, køn, temperament, klassetilhørsforhold,livsstil, livsanskuelse, overbevisninger, værdier, engagementer, smag og interesser Den personlige historie Hver eneste person er blevet den, vedkommende er, ad en vej, som er enestående for dette menneske - hvert stadie på rejsen har sat sine spor

69 Omgivelserne - socialpsykologi Hvordan fungerer personen i og med sine omgivelser? Hvilke signaler? Er kemien i orden både i samspil med medarbejder og med de pårørende eller andre?

70 Hvordan undermineres den personlige integritet? Den ondartede socialpsykologi: Forcering af tempoet Underkendelse Objektificering Ignorering Negligering Forsømmelse lange perioder uden menneskelig kontakt 17 elementer i alt

71 Den ondartede socialpsykologi Øges proportionalt i forhold til tre faktorer: Frygt Anonymitet Magtdifferentiale - direkte magt - indirekte magt - bevidsthedskontrollerende magt - institutionel magt (kilde: Hansen 2004, side 37 44)

72 Den ondartede socialpsykologi En blanding af forsømmelse og interaktionsformer, der på en eller anden måde ødelægger/undergraver retten til at være en person for de mennesker, der er udsat for den form for omsorg Andre menneskers holdninger og handlinger - kombineret med forsømmelse - er aktivt medvirkende til at tage beslutningsevnen fra dem, der på en eller anden måde er anderledes, deres forsøg på handling overses eller de nægtes taleret

73 Den ondartede socialpsykologi Virker personlighedsnedbrydende Selv små krænkelser af den personlige integritet og gentagne oplevelser af utilstrækkelighed kan starte og vedligeholde en negativ udvikling, hvor personens selvværd svækkes

74 Mødet ifølge Tom Kitwood Det grundlæggende problem er ikke, hvordan man forandrer personer med demens, eller hvordan man forvalter deres adfærd Udfordringen består i at rykke ud over vores egen ængstelse og forsvar, så et ægte møde kan finde sted, og livgivende relationer kan trives

75 Mødet Martin Buber Alt virkeligt liv er at mødes To former for væren: Jeg - Det måden, der antyder kølighed, uengagerethed, instrumentalitet en måde at opretholde en sikker afstand til den anden, ingen fare for, at svagheder afsløres Jeg - Du måden, der antyder imødekommenhed over for den anden, selvafsløring, spontanitet en rejse ind i ukendt land. I mødet er der fuld forståelse, åbenhed, blidhed, tilstedeværelse og indlevelsesevne

76 Subjekt objekt opfattelsen Udmønter sig i følgende antagelser: Mennesket skal kontrolleres Mennesket udvikles og dannes gennem ydre påvirkning Den sundhedsprofessionelle er subjekt og personen med demens er objekt

77 Subjekt subjekt opfattelsen Udmønter sig i følgende antagelser: Individet har sin egen indre oplevelsesverden af følelser, tanker og meninger Individet kan ikke forstås uafhængigt af de relationer det står i til andre. Intersubjektiv deling eller intersubjektivitet står centralt i en dialektisk relationsopfattelse Det drejer sig om to subjekter der har fælles oplevelser, men som samtidig er forskellige (Schibbye 2005, Buber 1997)

78 Nøgleelementerne i personcentreret omsorg Nøgleelementerne er: V+I +P+S V= Værsætter personer med demens I = behandler personer med demens som Individer P = tager udgangspunkt i personens Perspektiv S = Støttende Socialpsykologi

79 Værdi, livsytring og relation Omsorg er at knytte bånd og at indgå i relationer At knytte bånd har med relationer at gøre. Relationer og afhængighed er grundlæggende i menneskers liv. Afhængighedsforholdet indebærer, at intet menneske er noget i og gennem sig selv alene Menneskelig forståelse og handling må have grundlag i det, vi er fælles om, nemlig afhængigheden af hinanden - Løgstrup. (Martinsen 2006)

80 Det relationelle møde Den anerkendende forholdemåde Det nuværende øjeblik Et subjektivt oplevelsesøjeblik, mens oplevelsen finder sted og endnu ikke er omsat til ord (Stern 2004) Det er lige nu vi lever vores liv alt andet er på anden eller tredje hånd

81 Det relationelle møde Den anerkendende forholdemåde Anerkendelse At være anerkendende er ikke en tilstand, men en proces, og vi fejler hele tiden i vores forsøg på at bevare en sådan holdning Mennesket udvikler sig i og i kraft af sine relationer til vigtige andre ( Schibbye 2005) Anerkendelse forudsætter erkendelse, hvilket indebærer, at vi må forstå eller vide noget om det, som skal anerkendes (Bae 1992).

82 Det relationelle møde Den anerkendende forholdemåde Anerkendelse Erkendelse er at sætte sig ind i den andens oplevelser, synspunkter, følelser og selvforståelse. Anerkendelse er at være loyal i forhold til den andens oplevelser, synspunkter, følelser og selvforståelse. Erkendelse kommer altid før anerkendelse, ellers kan der anerkendes på et forkert grundlag (Schibbye 2005, Bae 1992)

83 Anerkendelse som det grundlæggende udgangspunkt Udgør en helhed: At lytte At forstå At godkende At acceptere At værdsætte At bekræfte At påskønne At tro på, at mennesker uanset deres aktuelle tilstand, har udviklingspotentiale

84 Anerkendelse som det grundlæggende udgangspunkt At blive mødt i sin egen VÆREN opbygger SELVVÆRD At blive mødt i sin egen GØREN udvikler SELVTILLID

85 Det relationelle møde Er kendetegnet ved åbenhed, blidhed, tilstedeværelse og indlevelsesevne Mødet foregår i en sammenhæng, der er påvirket af den samfundsmæssige udvikling, af den kultur, den enkelte er en del af og af såvel den demensramtes som omsorgsiverens opfattelser og værdier Det gode møde forstået som en treleddet relation. En treleddet relation består af mig, den anden og den sag, som vi er fælles om at tale om. Det betyder, at jeg og den anden er medsubjekter i forhold til samme sag ( Martinsen, 2005).

86 Det relationelle møde Det intersubjektive rum: Det er det rum, der vokser frem mellem deltagerne, og som stiltiende bestemmer, hvad der er naturligt og rimeligt at udtrykke, både fra omsorgsgiverens og fra den demensramte persons side og position. Det er som en skjult dirigent, der styrer, hvilke typer samspil, der naturligt kan og bør foregå indenfor denne interaktive ramme (Kristensen & Stern, 2006).

87 Det relationelle møde Det intersubjektive rum er knyttet til begreber/elementer som: Samhørighed og engagement kontra tilbagetrækning og isolation At være aktiv og kreativ kontra at være inaktiv, blokeret og hæmmet At føle sig inkluderet og accepteret kontra at føle sig nedvurderet, udstødt og mislykket Dvs. følelsen af at være indenfor eller udenfor det intersubjektive rum, som de andre deler(kristensen & Stern, 2006).

88 Definitionsmagten Når der i relationer er en afhængighed af den anden, kan der opstå magt og mulighed for magtmisbrug Når den ene i en relation bruger sin position til at definere den andens oplevelser, uden at anerkende dennes perspektiv, kan vi tale om misbrug af definitionsmagten

89 De 5 psykologiske behov

90 De 12 interaktionsformer - de 10 hvor omsorgsgiver er den aktive Anerkendelse Fest Forhandling Leg Samarbejde Personen med demens Afslapning Validering Omfavnelse Facilitering Timalering

91 De 12 interaktionsformer - de 2 hvor personen med demens er den aktive Given Personen med demens Skabelse

92 Omsorg og kommunikation med personer med demens Hvordan og hvad gør vi?

93 De 5 N-er Nuet Nærvær Nysgerrighed Nænsomhed Nødvendighed

94 Sundhed - Aldring og demens. Aron Antonovsky definerer at sundhed handler om følelsen af livsmod og livsglæde og følelsen af at kunne mestre (hverdags)livets mange situationer Sundhed er at have en følelse af sammenhæng, dvs. en følelse af begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed (Jensen og Johnsen 2000 s. 5).

95 At bibeholde og styrke identiteten Hvordan? Vigtige elementer: Meningsfuldhed Håndterbarhed Begribelighed Forudsigelighed Genkendelighed Bekræftigelse fra omgivelserne Oplevelsen af betydning for andre livsroller jf. Antonovskys definition af sundhed.

96 Fire opmærksomhedspunkter Indsigt i den demenslidendes liv, familie og hverdag livshistorien Brug af minder og positive erindringer Tag udgangspunkt i hverdagsgøremål Fokus på fest, glæde og anledninger til samvær/sammenkomst

97 Den kvalitative livshistorie Nære relationer Positive begivenheder, hændelser og oplevelser Skole, uddannelse og arbejde Interesser, aktiviteter og musik Barndom Ungdom Tidlige voksenliv Voksenliv De seneste livsår Fællesskaber (fx forenings-, bo-, kollega- og trosfællesskab) Værdier/måde at leve på Mindre positive begivenheder, hændelser og oplevelser Kilde: RIDDER, H.M.; OTTESEN, Aa.M. & WIGRAM, T. (2006) Pilotprojekt: Musikterapi som personcentreret terapiform med frontotemporalt demensramte. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet og Videnscenter for Demens, Nordjyllands Amt.

98 Indsigt i den demenslidendes liv, familie og hverdag - Livshistorien Personlighed Holdninger Vaner og rutiner Familiemæssig baggrund Tidligere beskæftigelse Foretrukne aktiviteter og interesser Hverdagens rytme og indhold

99 Noget helt grundlæggende i kommunikationen med personer med demens Menneskets zoner urørlighedszone Den verbale og den nonverbale kommunikation Undgå vendinger som: Har du lyst til? eller Vil du..? Kan du huske.? Hvordan går det?

100 Kunsten i kommunikationen og samarbejdet med personen med demens At se, hvad den enkelte person har brug for af støtte i nuet! At være menings og betydningsskaber i nuet At undgå korrektioner At have fokus på kropssproget og mimikken som de stærkeste virkemidler

101 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Skab en positiv stemning Vær i øjenhøjde Afpas tempo Brug følelsestoner Brug personens navn Sørg for en enkel og klar begyndelse

102 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Fang personens fokus før du begynder at sige, hvad der skal ske Sæt ord på egne handlinger Snak kun om det der sker i handlingsøjeblikket

103 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Sig og gør kun én ting af gangen Vent med at gå videre indtil personen med demens har reageret Kig efter ethvert tegn i personens kropssprog, der kan vise, hvad det er, han forsøger at fortælle dig Bekræft personen med demens, når han siger eller gør noget

104 Gode råd og ideer til kommunikation og samarbejde med personen med demens Overvej spørgsmål Sig hvad personen med demens kan gøre Lyt oprigtigt Tal tydeligt, men tal ikke højt Giv plads til pauser og tavshed, når du taler Del glæde

105 At være pårørende til en person med demens De ændrede livsbetingelser En rejse destignation du ikke selv har valgt Rolleskift Ændret opgavefordeling Forskellige meninger, oplevelser og opfattelser af samme situation

106 De pårørendes kommunikation og samarbejde med fagprofessionelle Personen med demens Familien Systemet

107 Marte Meo Metoden Marte Meo betyder ved egen kraft Marte Meo Metoden er udviklet af hollænderen Marie Aarts Marte Meo Metoden er et udviklingssyn, en kommunikationsmodel og en interventionsmodel

108 Marte Meo Metoden Marte Meo Metoden er baseret på videooptagelser af almindelige dagligdags samspilssituationer Samspillene observeres og analyseres ud fra de 5 Marte Meo principper De 5 principper indeholder elementerne i udviklingsstøttende samspil

109 Marte Meo Metoden Ved brug af Marte Meo Metoden arbejdes der med: Anerkendelse Selvværd Selvbestemmelsesret Integritet Medarbejdernes samspilskompetencer

110 Marte Meo Metoden Ustrukturerede situationer En ustruktureret situation er et samspil, hvor omsorgsgiveren ikke har en opgave på programmet. Det kan være en gåtur, en snak over en kop kaffe, bare at sidde sammen. Her er det meget vigtigt at VENTE

111 Marte Meo Metoden Strukturerede situationer En struktureret situation er et samspil, hvor omsorgsgiveren har en opgave på programmet. Det kan være personlig hygiejne, påklædning, en spisesituation, brug af lift

112 Marte Meo Metoden De 5 Marte Meo principper 1. At følge initiativer 2. At positiv bekræfte initiativer 3. At sætte ord på sig selv og den anden 4. Turtagning 5. Positiv ledelse (Sørensen 2002)

113 At følge initiativer 3 former for initiativer: Verbale initiativer Handleinitiativer Følelsesinitiativer

114 Positiv bekræfte initiativer At personen oplever sig selv som et individ, der kan bidrage med noget værdifuld En positiv selvfølelse, mening Måder at følge initiativ på gennem positiv bekræftelse: Ved at svare Nikke Bruge mimik Sætte ord på og skabe mening Imitation Spørge uddybende ind

115 At sætte ord på sig selv og den andens initiativer Omsorgsgiveren gør sig selv forudsigelig og skaber tryghed Omsorgsgiverens brug af sproget vil altid stimulere sproget hos den anden

116 Turtagning Handler om, at man skiftes til at være givende og modtagende i samspillet To former: Turtagning omkring et emne eller en handling Turtagning i gruppesammenhæng

117 Positiv ledelse Aktuel i strukturerede situationer Elementer i positiv ledelse: Skabelse af en god følelsesmæssig stemning Skabelse af struktur og rytme At afstemme sig efter personens udviklingsniveau bevare funktioner At følge, positiv bekræfte og benævne initiativer At tage ture

118 Dementia Care Mapping En metode, der sætter fokus på det, der sker i selve kerneydelsen, nemlig kvaliteten af den omsorgsrelation, der er mellem borger og personale Metoden omfatter detaljerede og systematiske observationer af, hvad der foregår eller ikke foregår mellem borgere og personale

119 Dementia Care Mapping Metoden er velegnet som generelt redskab til kvalitetssikring og -udvikling af omsorgen Metoden bygger på teorien om personcentreret omsorg Kan anvendes som pædagogisk tilgang og metode.

120 Dementia Care Mapping Selve kortlægningen(mapningen) består af intensive og dybtgående observationer af personer med demens Observationerne foregår over et antal timer og registreres systematisk. Efter hvert 5.minut foretages 2 typer registreringer. En adfærdskategorikode, der beskriver den adfærd personen udviser (23 typer af adfærdskategorier) Registrering af den enkelte persons humør og engagement ( ud fra en scala fra + 5 til -5).

121 Dementia Care Mapping Derudover registreres negative og positive hændelser, når de forekommer - kaldet: Personhood degradering dvs. udøvelse af ondartet socialpsykologi, hvor en interaktion underminerer et eller flere af den demensramtes psykologiske behov Personhood elevering dvs. udøvelse af positivt personarbejde, hvor en omsorgsgiver interagerer med personen med demens på en måde, som har potentiale til at opretholde et eller flere af personens psykosociale behov.

122 Ph.d.-projekt om læringsmodel for praktikere på demensområdet Projektets titel Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i et tværfagligt forløb til udvikling af personalets musiske og interpersonelle kompetencer med fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens.

123 Ph.d. projekt hvad handler det om??

124 Projektets fokus Det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren, hvor musikterapi er det fælles omdrejningspunkt for opbygning og udvikling af relationen Bygger på en grundantagelse om, at det er den professionelle omsorgsgiver, der har ansvaret for kvaliteten af relationen til personen med demens

125 Formål med projektet Igennem en læringsmodel for omsorgsgivere i demensomsorgen, at videreudvikle terapeutiske kommunikations- og omsorgsmetoder, som kan medvirke til at øge livskvalitet og trivsel hos personer med demens

126 Projektets forskningsspørgsmål Hvordan kan en læringsmodel for praktikere i demensomsorgen, der har et gruppemusikterapiforløb som omdrejningspunkt og hvor Dementia Care Mapping anvendes som observations- og feedbackmetode, være med til at udvikle omsorgsgivernes interpersonelle og musiske kompetencer, så deres relationelle møde med personer med demens forbedres?

127 Projektets forskningsspørgsmål Hvordan kan den enkelte omsorgsgivers musiske og interpersonelle kompetencer udvikles, således at omsorgsgiverne i deres relationelle møde med demensramte personer, fremadrettet kan overføre den nye viden og de erhvervede færdigheder og kompetencer til den daglige pleje og omsorg gennem brug af konkrete redskaber fra musikaktiviteterne? Hvilken indvirkning har den målrettede fokusering på udvikling af omsorgsgivernes musiske og interpersonelle kompetencer på de demensramte personers livskvalitet og trivsel i hverdagen?

128 I projektet indgår Fire demensramte personer fra en demensboenhed, der i alt har 16 beboere Fire omsorgsgivere fra demensboenheden, hvor der i alt er ansat ca. 25 omsorgsgivere En musikterapeut, der har stået for et gruppemusikterapiforløb De fire omsorgsgivere har indgået i musikterapiforløbet sammen med de fire deltagende beboere

129

130 Personorienteret demensomsorg Musikterapi Dementia Care Mapping Vitalitetsformer & kategorialfølelser Den fælles teoretiske referenceramme Selvfornemmelser & relateringsdomæner Spejlneuroner Retrogenese Det nuværende øjeblik

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens En revurdering af demens At gå fra: Person med DEMENS til PERSON med demens Tom Kitwood Psykolog og professor v. BradfordUniversity, England. At gå fra: Person med DEMENS

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010.

Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Demens. Tinna Klingberg. Assisterende leder, Videnscenter for demens, Aalborg kommune. Udannet sygeplejerske 1997. Socialfaglig Diplomuddannelse 2010. Marte Meo terapeut. Med forfatter til bogen, se, hvad

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Anerkendelsens betydning for os alle - og det at være nærværende i kommunikationen.

Anerkendelsens betydning for os alle - og det at være nærværende i kommunikationen. For yderligere information om projektet kontakt: Lokal tovholder for projektet Ergoterapeut og demenskoordinator Marianne Finderup Rebild Kommune Sund Rebild, træning og trivsel Telefon 9988 8450 mfni@rebild.dk

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære

Marte Meo metodens principper. At positiv bekræfte initiativ. At sætte ord på egne og andres initiativer. at skabe en følelsesmæssig god atmosfære Marte Meo metodens principper At følge initiativ At positiv bekræfte initiativ At sætte ord på egne og andres initiativer Turtagning Positiv ledelse at skabe en følelsesmæssig god atmosfære at følge, bekræfte

Læs mere

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi

Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014. Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familieliv med ADHD ADHD KONFERENCE 2014 Cand. Psych. Dorte Damm Specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Familier med ADHD Høj grad af arvelighed Familiens funktion Familiens forståelse af barnet

Læs mere

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan?

Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Når adfærden udfordrer Historie og udvikling Hvad er socialpædagogik (ikke)? Socialpædagogik - hvordan? Mette Borresen, Videnscenter for demens, Aalborg kommune Historie Socialpædagogikken træder ind i

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag

PSYKIATRIFONDEN. Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning. Aalborg, den 30. september 2014. ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag PSYKIATRIFONDEN Et godt liv til flere Kognition: Opmærksomhed, hukommelse og tænkning ved cand.psych., Ph.d. Peter Jørgensen Krag Aalborg, den 30. september 2014 Begrebet kognition Ordet kognition kommer

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag Lørdag den 29. november 2014 Bente Juul Neuropædagog PD psyk. Certf. Coach 04-12-2014 1 VISO- specialist Det drejer sig om: -

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens

BPSD. Definitionen lægger op til, at BPSD kun omfatter symptomer, der skyldes demens BPSD Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia (adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens) Deskriptiv samlebetegnelse vedtaget ved konsensuskonference i 1999 (IPA) Definition: Symptomer på

Læs mere

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning:

Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: Neuropsykologiskundersøgelse ved demensudredning: domæner tests demenstyper indikationsområder Dansk Geriatrisk Selskab s årsmøde Klarskovgård, marts 2014 ved Peter Bruhn 1 Diagnostiske demenskriterier

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Rehabilitering ved demens?

Rehabilitering ved demens? Rehabilitering ved demens? Netværksmøde 17.09.2013 Netværket Hverdagsrehabilitering i plejeboligen Oplægsholder : Demenskoordinator Jette Gerner Kallehauge Overskrifter: 1. Hvad vil det sige at rehabilitere?

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19

Hummelvoll, J. K.: Møde mennesker med hukommelsessvækkelse. 1. oplag, kapitel 13, side 410-428 19 Aarhus Universitetshospital Risskov Sengeafsnit M2 Pensumliste til sygeplejestuderende Modul 8 Sengeafsnit M2 Skovagervej 2 DK- 8240 Risskov Tel. +45 784 71410 Revideret august 2012 antal sider Buus, Niels

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d.08.12.12 Afasi & Kommunikation Sidemandsoplæring d.08.12.12 Årsager til afasi Apopleksi (slagtilfælde) 85 % blodpropper 15 % hjerneblødninger Ca.10.000 slagtilfælde om året. Ca.3.000 af dem rammes af afasi Andre

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning

Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Kommunikation og sprog Sproget og dermed også hørelsen er et af de vigtigste kommunikationsredskaber mellem mennesker. Sproget

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Diagnose: Fronto temporal demens

Diagnose: Fronto temporal demens Et borgerforløb. Diagnose: Fronto temporal demens Rehabilitering har som formål at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af fysiske, psykiske og sociale funktionstab Evidens og viden

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562

Personlig rådgivning. Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015. Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Personlig rådgivning Orientering om organisationen for Personlig Rådgivning, 23. april 2015 Dorthe Kiærulff, MJ og cand.psych. VFK-L-LE220 4185 0562 Dette indlægs Vigtige punkter: Hvor kan talsmanden hente

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere

Relationskompetence. En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Relationskompetence En guide til bedre samspil For professionelle omsorgsgivere og opdragere Anne Linder efter inspiration af ICDP netværket, Karsten Hundeide, Oslo Relationskompetence_hæfte.indd 1 30/05/06

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Rejsebrev fra Holland

Rejsebrev fra Holland Rejsebrev fra Holland Nr. 1 29.01.2015 Af Gabriëlle Beelen-Beeftink Kære venner! Fra den 26. januar til og med den 27. februar er jeg i 5-ugers praktik i Holland, i min hjemby Kampen. Jeg kunne godt tænke

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Må jeg få din opmærksomhed?

Må jeg få din opmærksomhed? Gravene 1, 1. sal, 8800 Viborg Tlf. 8660 1171 www.psykologcentret.dk Må jeg få din opmærksomhed? Opmærksomhed kan i vores moderne tidsalder betragtes som en knap ressource 3 4 Et utal af mennesker, situationer,

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere