Liv med læring Udvikling af børne- og ungeområdet - Byrådets kvartalsmøde 27. januar 2015

Transkript

1 Liv med læring Udvikling af børne- og ungeområdet - Byrådets kvartalsmøde 27. januar 2015

2 DAGENS FORMÅL OG AGENDA DAGENS FORMÅL 1. At dele en ramme for en ny udviklingsplan på børne- og ungeområdet med jer 2. I skal kvalificere den, så vi kan arbejde videre AGENDA Oplæg om: Ambitionsniveau 5 retninger Proces Diskussion Konklusion og next steps 2

3 HOVEDBUDSKABER 1 Nyt ambitionsniveau for børn og unge Odense Kommunes muligheder 2 3 Sådan gør vi det 3

4 Antal Elever Antal elever Antal elever Antal elever UDFORDRINGERNE ER FORSKELLIGE Elevtalsprognose Risingskolen Elevtalsprognose Skt. Hans Skole Der er nye indbyggere i Odense om 10 år men antallet af børn og unge er det samme År elever År Elever Børn og unge bliver mere ulige fordelt mellem lokalområderne* Elevtalsprognose Korup Skole År Elevtalsprognose Ubberud Skole År Elever Elever * Kommuneplan og befolkningsprognose 4

5 HVAD SKAL VI VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ? LIV MED LÆRING 5

6 MOTIVATION 1. Anvendelse og nytteorientering A. Den enkeltes læring og interesse B. Fællesskab og læringskontekst 2. Mening, dannelse og kritisk refleksion Unges motivation og læring, interview med 12 forskere/eksperter. Niels Ulrik Sørensen m.fl. 6

7 PÅVIRKNING Forældre Venner og netværk Frivillige Pædagoge r Lærere Klub Dagtilbud Foreninger Sundhedspleje Familiebehandlere Lokalområde 7

8 8

9 FORVENTNINGER TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Talentudvikling Robusthed Motivation Folkeskolereform Arbejdsmiljø Sammen om de Yngste Flere valgmuligheder for det enkelte barn Inklusion Børn med svage forudsætninger Trivsel og sundhed Højtbegavede Ungdomsuddannelse Stærke Ungemiljøer Børnedidaktik/ ungedidaktik Social mobilitet Velfærdsteknologi Iværksætteri Læring og samskabelse i lokalområdet Renovering/ Modernisering af bygninger Community/ frivillighed Helhed Planstrategi Byens vækst 9

10 HVOR LANGT ER ODENSE MED? Læring Sundhed og trivsel Fællesskaber Karakterniveau Sundhedsprofil Inklusion Andelen af unge i uddannelse Udgift pr. elev Målrettede indsatser ift. alkohol, rygning osv. Udgift pr. barn i dagtilbud Størrelse på dagtilbud Størrelse på skoler 10

11 INKLUSIONSBEVÆGELSEN I TAL Odense KommuneE 11

12 KOMPETENCER UDOVER DET FAGLIGE Egenomsorg Positionering Kommunikation Initiativstyrke Viden Refleksion Fokusering Fleksibilitet Socialisering Mentalisering Fantasi Dømmekraft Strategilægning Praktisering Nysgerrighed Motion, søvn og ernæring Rettidighed og tilstedeværelse Lytte og formulere budskaber, mening etc. Motivere og aktivere sig selv og andre Huske Resonere Koncentration og iagttagelse Tilpasse læringsstrategier Normtilpasning, empati og retfærdigheds sans Magte, udholde og behovsudsætte, selvværd Nytænkning og nyskabelse Forudse konsekvens og prioritere indsats Snedig / smart / udspekuleret Mestre og at træne / opøve Tilegnelse af inspiration og søge relevans 12

13 HVAD VIRKER FOR DE YNGSTE? / forskningsbaseret HVAD VIL VI OPNÅ? At de yngste lærer at lære Motivation og nysgerrighed Sociale, personlige og kreative færdigheder Trivsel og tillid, sundhed En basis for at udvikle sig og lære senere i livet VORES UDFORDRINGER I DAG Små enheder med et lille fagligt miljø Sårbarhed ved sygdom og ferie Vanskeligt at lave samarbejde med omverden og skole HVAD VED VI VIRKER? Pædagogernes basisuddannelse og løbende kompetenceudvikling Normering Gruppestørrelse Forældredeltagelse / forældreinvolvering Fysisk udfoldelse / fysiske rammer Forskningsoversigt/SFI,

14 HVAD VIRKER I SKOLEN? / forskningsbaseret Selvopfattelse: Elevens tro på og viden om egen læring og præstation Klare mål: Afstemte øvelser med indbygget progression Evaluering: Lærerens løbende og udviklende evaluering af undervisningen og egen praksis Supervision af afgrænsede undervisningsforløb: Kollegaers eller ledelsens observation af lærerens undervisning Tilpasning af læseplan: Bl.a. ved acceleration af læseplanen for de dygtigste elever Klasserumsadfærd: Bl.a. ansvarlighed og respekt for hinanden og klassen Indlæringsvanskeligheder: Indgriben/støtte i forhold til elever med indlæringsvanskeligheder Lærerens tydelighed: Indholdsmæssig klarhed Vekslende og repeterende undervisning: Bl.a. mangfoldighed af metoder i lærerens værktøjskasse Feedback: Til eleverne, bl.a. ved tydelige præstationsforventninger John Hattie: Visible Learning. London, Routledge

15 KAN VI SKABE EN ODENSE-MODEL? 15

16 HVAD SKAL VI VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ? LIV MED LÆRING 16

17 LÆRING OG TRIVSEL: HVORDAN LÆRER VI? 17

18 LÆRING OG TRIVSEL: HVORDAN LÆRER VI? Fra Til Dagpleje, institutioner, skoler, ungdomsskole og fritid hver for sig Fokus på 0-18 år for sig Se udsathed og problemer hos det enkelte barn Kun små ændringer af den faglige praksis Læringsmiljøer, der udfordrer og motiverer alle En barndom og ungdom, der også ruster én til voksenlivet Fællesskaber og social og personlig robusthed Opnå målene i folkeskolereformen 18

19 DE FYSISKE RAMMER: HVOR LÆRER VI? 19

20 HVAD SKAL DE FYSISKE RAMMER KUNNE? 10 fokusområder 1. Åbne rum og fleksible rumligheder 2. Bedre udnyttelse af alle typer rum 3. Faglokaler indrettet som laboratorier og mere generelle projektrum 4. Teknologi som en integreret del 5. Uderummet som læringssted 6. Integration af SFO samt faciliteter til klub og børnehave 7. Inventar, der understøtter skiftet mellem forskellige arbejdsformer 8. Skoletorv til fællesskab, vidensdeling og læring 9. Imødekomme borgernes brug af skolen i lokalområdet 10. Rum, der understøtter fysisk bevægelse på mange måder 20

21 DE FYSISKE RAMMER: HVOR LÆRER VI? Fra Til Leg i dagtilbud og klasseundervisning i skolen En skole er en skole med en lang gang og små klasselokaler Ufleksibel undervisning i klasselokaler Fokus på indhold, ikke på æstetik Nedslidning af bygningerne ude og inde Mange slags læringsrum, også udendørs og i lokalområdet Læring i dagtilbud og leg med læring i skolen De basale bygningsdele er i orden Nye og moderniserede, fleksible og æstetiske læringsrum 21

22 UDFORDRET PÅ ØKONOMI - HVOR MANGE PENGE HAR VI? 22

23 UDFORDRET PÅ ØKONOMI HVOR MANGE PENGE HAR VI? Fra Til Et reduceret råderum Pengene bundet i struktur Mange små klasser Mange små dagtilbud Befolkningsudviklingen forstærker den økonomiske ubalance Vi bruger de penge, vi har, på kerneydelsen Vi omprioriterer fra struktur til kvalitet En fremtidssikret og robust skolestruktur, hvor hyppige distriktsændringer m.m. undgås 23

24 BEFOLKNINGSUDVIKLING - HVOR OG HVEM LÆRER VI MED? 24

25 BEFOLKNINGSUDVIKLING - HVOR OG HVEM LÆRER VI MED? Fra Til En stor dansk by Faldende børnetal i yderområder, fortætning omkring centrum Løbende ad hoc ændringer af skoledistrikter og pladsanvisning Grundlag for (10.) kl. skoler i alle områder På vej til en dansk storby Bæredygtige velfærdsløsninger i lokalområdet Alle lokalområder fortsat attraktive for bosætning Dagtilbud og skoler skaber sammen med og understøtter civilsamfundet 25

26 HELE BYENS TRANSFORMATION - HVOR BOR VI? 26

27 HELE BYENS TRANSFORMATION - HVOR BOR VI? Fra Til En industriby med 1970 er forstæder Stor forskel på centrum og yderområder Risiko for fremtidig skævvridning Det er hele byens transformation landsbyer og yderområder oplever også en positiv forandring Bæredygtig velfærd, der er grundlag for bosætning i alle områder Styrket samskabelse med det lokale civilsamfund Skolen som lokalt omdrejningspunkt og lokalt borgercenter 27

28 Handlemuligheder 28

29 HVAD GØR ANDRE KOMMUNER FOR AT STYRKE ØKONOMI OG KVALITET? Børneskoler i nærområdet Større og mere robuste skoledistrikter Skoler på flere matrikler Børneuniverser skole sammen med dagtilbud Esbjerg Aabenraa Randers Fredericia Paddehatteskoler Nybyggeri Nye, større dagtilbud Slagelse Frederiksberg Andre funktioner på skolen Ungeskoler Campusmiljøer med ungdomsuddannelser Landsbyordninger Råderum til IT, holddeling, kompetencer, inklusion mm Århus Hjørring Bornholm Ballerup 29

30 HVAD KAN VI OPNÅ, NÅR VI ER I MÅL? For byen Alle dele af Odense bliver en del af byens transformation Et stærkt fundament for en attraktiv videns- og uddannelsesby C C C C Odenses egne unge får kompetencerne til at få gavn af jobs og vækst Vi udnytter de samlede ressourcer bedst muligt I lokalområderne Styrket civilsamfund både i yderområder og bymidte Alle områder attraktive for bosætning Skolen som omdrejningspunkt og lokalt borgercenter Vi skaber en Odense-model for samskabelse lokalt For børn, unge og familier Fagligt bæredygtige miljøer med den nødvendige volumen Nærhed for de mindste og større udfordringer for de unge Alle børn og unge bliver udfordret og bliver så dygtige, de kan Kompetente unge, der er klædt på til fremtidens samfund De unge får chancen for at blive en del af Odenses transformation 30

31 Proces 31

32 INVOLVERING Inddragelse af interessenter Bestyrelser Faglige organisationer Elevorganisationer Foreningslivet Ledere og medarbejdere Lokale partiforeninger og mange flere Hvordan og hvornår i processen? Politiske rammebeslutninger Dialog i lokalområder om konkrete løsninger 32

33 INVOLVERING Fælles ramme - politisk fastsat Vi undersøger og drøfter om ideerne er mulige, lovlige og hensigtsmæssige Dialog om lokale løsninger Ægte involvering af lokale aktører for at finde konkrete løsninger i lokalområdet kræver en fælles bindende politisk ramme. 33

34 PROCESSEN Involvering af politisk niveau Kvartalsmøde Indledende orientering af interessenter Præsentation af tværgående analyse Drøftelse i BUU BUU beslutter rammer for lokal dialog Dialog i udvalgte lokalområder (fase 1) Dialog i udvalgte lokalområder (fase 2) Kommunikationsspor: Vi sikrer, at medierne (lokalt og nationalt) på relevante tidspunkter inddrages for at skabe de gode historier. (Oktober 14) januar 2015 Februar april Maj juni August oktober 2016 Analysearbejde Kvartalsmøde Politisk drøftelse i Børn- og Ungeudvalget samt overordnet rammebeslutning. Børn- og Ungeudvalget arbejder med rammer for forberedelse af den lokale dialog. 2-3 pilotområder: Dialog i lokalområder med bestyrelser, foreninger m.fl. Dialog i nye lokalområder med bestyrelser, foreninger m.fl. (Januar ) april november Input til moderniseringsplan. 34

35 LIV MED LÆRING: OPSAMLING Nyt ambitionsniveau for børn, unge og byen Udfordringer og muligheder i Odense Politisk proces og lokal dialog LIV MED LÆRING 35

36 INPUT OG DISKUSSION: 1. Hvilke opmærksomhedspunkter er de vigtigste? 2. Jeres input til muligheder, ideer og handlinger? 36

37 DE NÆSTE SKRIDT Videre proces i Børn- og Ungeudvalget Involvering af Byråd og relevante fagudvalg Orientering i partigrupper efter behov 37