Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter - Alex Semper, MPF: Narcissisme ARTIKEL FRA PSYKOTERAPEUTEN NR.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter - Alex Semper, MPF: Narcissisme ARTIKEL FRA PSYKOTERAPEUTEN NR."

Transkript

1 HOVEDMENU ALEX SEMPER, MPF: NARCISSISME Forside Om foreningen Om psykoterapi Psykoterapeuter Kurser & foredrag Uddannelser Optagelse Blad Annoncering Stillingsannoncer Bøger & Artikler Nyheder Medlemssider Kontakt FIND DIN PSYKOTERAPEUT Søg Skriv postnr./kommune SØG PÅ HELE WEBSITET Søg... Søg ARTIKEL FRA PSYKOTERAPEUTEN NR. 3, 2003 NARCISSISME Af Alex Semper Alex Semper er uddannet socialrådgiver og psykoterapeut MPF, gestalt- og oplevelsesorienteret terapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København samt i psykodynamisk retning fra Gråbrødre Instituttet og senere som hypnoseterapeut efter Ericksoniansk metode og NLP practitioner fra Hypnoseskolen. Han har dagligt arbejde på psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus og er ved siden af privatpraktiserende psykoterapeut. Artiklen er udarbejdet til brug i studiet af narcissisme som udbredt personlighed /personlighedsforstyrrelse. I følge det græske sagn fik den unge og smukke Narcissos øje på sit eget spejlbillede i vandet. Han forelskede sig i billedet, blev tryllebundet og kunne ikke løsrive sig fra stedet. Han sygnede derfor hen og døde. Sagnet siger, at blomsten Narcissus, pinseliljen, spirede frem på dødsstedet. Det karakteristiske ved narcissisme er imidlertid ikke, at man dør af det, men at det sætter præg på en og vanskeliggør forholdet til andre mennesker. Nymfen Ekko nærede i lang tid håb om kærlighed og opmærksomhed fra Narcissos side, men den udeblev. Savnet tog så stærkt på hende, at der til sidst kun var stemmen tilbage af hende, og af andre kun et lydbillede. Ekko eksisterede ikke i sig selv, men kun som et produkt af andre. For at forstå, hvad der i psykologien menes med narcissisme, må vi også have Ekkos skæbne med. Kun når der fokuseres både på Narcissos overdrevne selvfølelse og på Ekkos selvtab, passer myten med nyere psykologiske teorier om det, der kendetegner narcissisten, nemlig en voldsomt svingende selvfølelse. Narcissisten er det ene øjeblik opslugt af sine enorme selvforestillinger, som kun holdes i live så længe der er andre mennesker, der giver ham beundring og kærlighed. Hvis denne beundring udebliver, som hos Ekko, føler narcissisten sig mindreværdig og skamfuld. Hvis narcissisten overhovedet skal føle, han er noget værd, har han brug for andre mennesker at spejle sig i. Egoisme eller hensynsløshed er ikke i sig selv det samme som narcissisme. Da ville begrebet blive udvandet og miste sin mening. Narcissisme beskriver ikke en tilstand. Betegnelsen kan passe lige godt på en tilsyneladende vellykket bedriftsleder eller kunstner, som på en arbejdsløs, stofmisbruger eller kriminel. Det, der er fælles, ligger ikke i den ydre, synlige grad af tilpasning eller funktionsniveau. Begrebet samler stor interesse, men desværre bruges det ofte upræcist og på mange forskellige måder. Da narcissisme imidlertid er et meget centralt begreb, når man taler om personlighedsfunktion, er det nødvendigt med en præcision af begrebets betydning. Narcissisme er ofte omtalt i sammenhæng med borderlinetilstande. Hvad er ligheden? Hvad er forskellen? Er der nogen sammenhæng? En tidlig psykoanalytisk opfattelse gik ud på, at det lille barn normalt først vendte sin libido mod sig selv, "primær narcissisme". Herefter vendte barnet gradvist sin libido, sin kærlighed, mod andre mennesker. Men hos nogle skete det, at de trak deres libido bort fra objekterne og igen vendte den mod deres egen person. Det blev kaldt "sekundær narcissisme" og blev betragtet som alvorligt og vanskeligt at behandle. Freud håbede på, at der ville udvikle sig en ego-psykologi, der kunne løse gåderne. Ego-psykologien er kommet, men gåderne er kun delvist løste. I den Side 1 av 10

2 tidlige model blev kærlighed til objektet og kærlighed til sig selv stillet op som modsætninger. Dermed blev i princippet enhver narcissisme hos voksne sygelig eller uheldig. I dag har vi et andet syn på dette. Normal sund narcissisme Det er ikke sådan, at man enten elsker sig selv, eller at man elsker andre. Tværtimod: Det at kunne lide sig selv er en forudsætning for at kunne elske andre. Den gamle opfattelse af narcissisme er ikke dækkende. Det lille barn "elsker" ikke sig selv men den gode selvrepræsentation i symbiosen. Med andre ord foregår dette, før der i barnet er etableret et skel mellem selv og objekt. Gradvist, gennem separation-individuation, etableres grænsen mellem selv og objekt i barnets sind. Ved et heldigt forløb videreudvikles en integreret selvrepræsentation og hele integrerede objektrepræsentationer. Når vi taler om normal narcissisme, vil det sige at have tilstrækkelig og stabil investering i egen hel, integreret og realistisk selvrepræsentation. To grundlæggende drivkræfter er iboende alle mennesker: Trangen til individuation og trangen til forbindelse, dvs. kontakt med andre mennesker. Når der findes en normal og solid investering i egen selvrepræsentation, danner det grundlag for gensidige, indlevende og intime forhold til andre. Narcissistiske forsyninger For at opbygge en normal narcissisme er det nødvendigt med udefrakommende gode forsyninger. Nytilnærmelsesfasen er her den afgørende periode. Indtil da har barnet kunnet opleve at tage del i morpersonens almagt. Men herefter ser barnet sig som separeret og er på en helt ny måde henvist til at stole på det, det selv fornemmer. Det er derfor meget vigtigt, at barnet får forsyninger i perioden fra fødslen og til og med tilnærmelsesfasen. (Spurill 1975, Mahler og Kaplan 1977, Kaplan 1980). Opbygning af kropslig selvkærlighed er vigtig (Spurill 1975). Kroppen, særlig kropsoverfladen, libidiniseres ved moderens berøring, holding og kærtegn i symbiose, differentiering, øvelse og nytilnærmning. Det, at få bekræftelse gennem kropskontakt, bidrager afgørende til nødvendig selvkærlighed. Spejlende beundring er en speciel form for samspil mellem spædbørn og voksne, særlig i symbiose og differentiering. Den voksne giver gennem minespil, lyde og væremåde, udtryk for henrykkelse og beundring. Spædbarnet reagerer tydeligt positivt, kror sig og bliver aktivt. Spejlende beundring er det første vigtige bidrag til kropslig selvkærlighed. Det sker, at voksne, der har problemer med at opretholde et selvbillede, søger efter spejlende beundring enten fra ét eller fra stadigt nye objekter. Dette kan bidrage til rastløs promiskuitet. Det andet bidrag til normal narcissisme er primitiv værdsætning af egne præstationer. Vi har været inde på mestringen og opblomstringen i øvelsesfasen. Forældrenes bekræftelse af mestringen spiller en stor rolle. Dette bidrager til den gode narcissisme og er vigtig og uundværlig. Den udbygges gradvist gennem måneder og år og omdannes til en værdsætning af egne evner og egen mestring. Det ser ud til, at drengene er mere udforskende og distancerende fra moderen end pigerne i denne fase. Er dette arveligt/biologisk betinget? Eller møder drenge og piger forskellig holdning fra mor og/eller far, når det gælder kraftfuld udfoldelse i øvelsesfasen. Det tredje bidrag til normal narcissisme er følelsen af infantil omnipotens, som egentlig er urealistisk, men normal for alderen. Den er sædvanligvis mest udpræget i øvelsesfasen. Nytilnærmelsesfasen er en kritisk periode, når det gælder videreudvikling af den normale narcissisme. Ny erkendelse river følelsen af almagt væk. Tre problemtyper Forenklet kan man tænke sig tre problemtyper, når det drejer sig om narcissisme: 1. At der ikke bliver grundlag for tilstrækkelig og stabil investering i selvrepræsentationen. Resultatet bliver mangel på narcissistiske forsyninger. 2. At selvrepræsentationen og objektrepræsentationen bytter plads. 3. At der bliver investeret i en urealistisk selvrepræsentation, det grandiose selv. Side 2 av 10

3 Nogle har også som voksne vedvarende, overdrevne behov for forsyninger. Men her må vi være præcise. De fleste har behov i forhold til andre mennesker, men særligt i forhold til en partner. Der kan være behov for forsyninger via kropskontakt, spejlende beundring, følelsesmæssig påfyldning og støtte ved mestring. Det er godt, at vi har sådanne behov, og at vi kan finde hinanden til at dække disse behov. Problemerne opstår ved overdrevne behov. Behovene kan være store og trænge sig mere og mere på, sådan at de vil præge et forhold og forhindre en rimelig gensidighed. Personen kan mangle evne til at "lagre" forsyninger, og det kan føre til, at vedkommende igen og igen føler sig drevet til at søge forsyninger. Dette drejer sig med andre ord om en udviklingsmæssig umodenhed, og det kan ses både ved borderline og ved narcissistisk personlighedstruktur. Nogle har den anden type vanskeligheder, hvor selv- og objektrepræsentationer bytter delvis funktion. Dette kan føre til, at man elsker sig selv i en anden. For det første præges selvrepræsentationen i særlig grad af det tidlige objekt. For det andet projiceres dele af selvet ud på det tidlige eller senere objekt. Objektet bliver elsket, så at sige fordi det står for dele af en selv (Kernberg 1975, 1982). Narcissistisk personlighedsstruktur Den tredje type omfatter de mest udprægede og specielle former for narcissistiske vanskeligheder. Beskrivelsen følger her Kernberg 1975, 1980, 1984: Personerne er præget af en usædvanlig grad af centrering om og ophøjelse af sig selv i samspil med andre. De har et stort behov for at blive beundret og elsket af andre. Der er en påfaldende modsætning mellem en storslået opfattelse af sig selv på den ene side og et overordentligt behov for at blive elsket og beundret af andre på den anden side. Deres følelsesmæssige liv er fattigt. De oplever ikke empati med andres følelser. De opnår ikke megen glæde i livet, bortset fra den hyldest eller opmærksomhed de får fra andre eller fra deres egne grandiose fantasier. De keder sig og føler sig rastløse, når den ydre facade bliver tyndslidt, og ingen nye kilder føder deres selvfølelse. Andre mennesker misundes. De idealiserer nogle mennesker, som de forventer narcissistiske forsyninger fra, og nedvurderer og behandler med foragt dem, som de ikke venter noget fra, ofte deres tidligere idoler. Forholdet til andre mennesker er sædvanligvis udnyttende og parasitisk. Det er, som om de føler, at de har ret til uden skyldfølelse at kontrollere og besidde andre og udnytte dem. Under en overflade, som kan være charmerende og engagerende, fornemmer man kulde og hensynsløshed. På grund af deres store behov for at blive elsket og hyldet, kan de blive opfattet som afhængige, men det er en misforståelse. De har vanskeligt ved virkelig at stole på nogen eller at tillade sig selv at være afhængige af nogen på grund af deres dybe mistillid og nedvurdering af andre (Kernberg 1975). Udnyttelsen af andre kan være både bevidst og ubevidst. På den anden side har mange mennesker med narcissistisk personlighedsstruktur en glat og tilsyneladende effektiv social funktion. De kan have relativ god impulskontrol. De kan have evne til aktivt og sammenhængende arbejde eller gøre en god indsats på en række områder. Hvordan kan man tænke sig, at den narcissistiske personlighedsstruktur er, når den kommer sådan til udtryk? Både Blanck og Blanck (1979) og Kernberg mener, at der sker en investering i en selvrepræsentation, men ikke i en realistisk selvrepræsentation. Investeringen sker i en selvrepræsentation, som i varierende grad indeholder dele af objektrepræsentationen. Hos disse personer dannes ikke sædvanlige hele realistiske selv- og objektrepræsentationer. Det grandiose selv Det grandiose selv dannes af betydelige dele af selvrepræsentationen, det ideelle selv og det ideelle objekt. Det grandiose selv er en selvrepræsentation, men af svært speciel art. Den indeholder omtrent alt, som er af værdi, gyldigt og effektivt. Det grandiose selv giver personen illusionen af at være speciel, stor, beskyttet, anderledes og i stand til, hvad det skal være. Denne selvrepræsentation er ikke adaptiv. Evnen til gradvis indlæring og ændring er nedsat. Repræsentationen er ikke realistisk menneskeligt set. Men forskydningen i realitetsopfattelsen foreligger på et så begrænset område, at det Side 3 av 10

4 ikke udgør en psykose. I modsætning til ved en borderlinestruktur, drejer det sig om en tilsyneladende integreret selvrepræsentation, selvom den nok er ret speciel. Egentlig integreret er den ikke. Når det gælder objektrelationer, er forholdene mere varierede. Stort set er billederne af andre devaluerede og destruerede. De fremtræder som livløse, skyggeagtige og lidet værdifulde. Sådan opfatter narcissisten mange mennesker. Andre objektrepræsentationer får uacceptable dele af selvrepræsentationen, som ikke passer i det grandiose selv, projiceret på sig. Disse objektrepræsentationer er fjendtlige og farlige. Narcissisten opfatter i hvert fald nogle mennesker som sådan. Verden er da truende. Nogle objekter kan for en stund blive idealiseret. Det kan være en ny ven, kæreste, medarbejder eller behandler. Det grandiose selv projiceres på dem. De opfattes som grandiose, magiske, og fulde af forsyninger. Narcissisten satser på tilknytning til et sådan objekt eller på at være i nærheden, så længe det varer. Når objektet er opbrugt eller "tømt" for forsyninger, bliver det opfattet som værdiløst og uinteressant. Dette indebærer, at det er meget belastende at have en narcissist som chef, kollega, partner eller familiemedlem Superego og narcissistisk struktur Ved en sædvanlig harmonisk udvikling danner det ideelle selv og det ideelle objekt en vigtig struktur, nemlig det tidlige egoideal. Dette tidlige egoideal er en uundværlig byggesten, når superego skal dannes. Men ved en narcissistisk personlighedsstruktur indgår betydelige dele af det ideelle selv og det ideelle objekt i dannelsen af det grandiose selv. Den virkelige byggesten i opbyggelsen af superego, det tidlige ego-ideal, bliver derfor svagt. I opbygningen af narcissistens superego kan det tidlige ego-ideal erstattes af det grandiose selv, som egentlig er en struktur i ego-området. Når en egostruktur delvis også indgår som byggesten i superego, fører det til en relativ svaghed i grænsen mellem ego og superego. Superego-opbygningen vil lide under den relative mangel på det tidlige egoideal. Der bliver mangel på alle de positive og ideelle elementer, som i stedet er indlemmet i det grandiose selv. De sadistiske, aggressive og kritiske overjegforløbere (byggesten) kommer i overvægt i opbygningen af superego. Dette gør det vanskeligt at tage de realistiske forældrepåbud og -krav ind på en konstruktiv måde, når de kommer. Forældrenes signaler opfattes let som aggressive angreb. I nogen grad bliver de nok taget ind og internaliseret, men forældrebidragene får et primitivt, aggressivt præg i vedkommendes superego. De integreres i for lille grad med kærlige, libidinøse dele af superego, som sædvanligvis kommer fra det ideelle selv og det ideelle objekt. Mennesker, som har en narcissistisk personlighedsstruktur, og som fungerer på et relativt højt niveau, vil ofte underkaste sig normer, regler og love. De virker upåfaldende på disse områder, men dette sker ikke så meget ud fra egne forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Det sker ud fra en angst for gengældelse, hvis de ikke følger spillereglerne. De opfatter jo let andre mennesker som aggressive og farlige, men i deres stille sind tænker de ofte på sig selv som en skurk. De tænker: Jeg ville stjæle, snyde eller gøre andre asociale handlinger, hvis bare jeg kunne regne med ikke at blive opdaget. Dette kommer ofte til udtryk i bl.a. økonomisk kriminalitet. Chancerne for at blive taget på fersk gerning vurderes tilsyneladende som små. Handlingerne har været dækket af social facade og position. Ofte har det drejet sig om store summer, der er stjålet fra firma eller samfund. Hvis de bliver grebet, synes gerningsmanden at være ensidigt optaget af at slippe så billigt som muligt. I retssalen kan de afsløre en glat forurettethed og selvcentrerethed, som passer på den narcissistiske personlighedsstruktur. De, der har en sådan struktur, er overbeviste om, at også andre mennesker er basalt uærlige, upålidelige og ikke til at stole på. De tænker, at alle andre kun er ærlige på grund af ydre pres. Andre er, i følge en sådan verdensopfattelse, optaget af hensynsløst at rage fordele og ejendom til sig. Jungleloven gælder. Heinz Kohut Før vi ser på Kernbergs teorier, skal vi kort berøre andre synspunkter. Heinz Kohut har haft en markant indflydelse. Kernberg og Kohut er enige om den grundlæggende betydning af samspillet med mor-personen, og delvis hvordan tilstandsbilldet ser ud og former sig. Men der slutter enigheden, bortset fra at begge mener, at langvarig og indgående psykoterapi med udsigt til Side 4 av 10

5 ændring kan være mulig. Det grandiose selv er oprindeligt Kohuts begreb, som Kernberg i sin tænkemåde giver det her beskrevne indhold. Kohut er uenig i den objektrelationsteori, som Kernberg, Mahler, Masterson og mange andre anvender. Hans teorier kan derfor ikke fremstilles med de teoretiske redskaber, der her anvendes. Et andet problem er, at Kohut anvender narcissisme om flere tilstande, end andre gør. Han mener, at der findes en egen adskilt narcissistisk udviklingslinie. Narcissisme defineres ikke ud fra, hvad kærligheden rettes imod, men ud fra driftens kvalitet eller natur. Kohuts narcissismedefinition skaber en forvirring i begreberne (Møhl 1983). Der henvises til Kohuts bog fra 1971, The Analysis of the Self. Stop i udviklingen Både Blanck og Blanck (1979) og Masterson (1981) ser narcissisme i lyset af et delvist udviklingsstop. Blanck og Blanck er enige med Kernberg i, at der sker en overinvestering i en selvrepræsentation, som indholder dele af objektrepræsentationerne, nemlig de stærke og gode sider af andre. Men de mener, at afsporingen i udviklingen kan ske på forskellige udviklingsstadier fra symbiose til nytilnærmning. Jo tidligere det sker, jo mere sammensmeltet er selvrepræsentationen med de gode dele af objektrepræsentationen. Jo tidligere det sker, jo mere urealistisk er den indre struktur. Blanck og Blanck lægger vægt på, at der normalt foregår en stadig udvikling og modulering af forholdet til vigtige objekter i virkeligheden. Dette sker i et stadig samspil med objekterne. Ved den afsporing, vi nu snakker om, vil barnet på grund af frustration og resignation opgive den videre udvikling og modulering af forholdet til den ydre virkelighed. I stedet for overinvesterer barnet i en indre selvrepræsentation, som indeholder de almægtige og ideelle dele af objekterne. Barnet giver på en måde op overfor at bedre og udvikle forholdet til de virkelige objekter. Barnet trøster sig og prøver på at overleve ved at tage alt, som er stærkt og godt ved objektet, ind i sig selv, dvs. ind i den specielle selvrepræsentation. En af de klareste og mest bevægende beskrivelser af barnets udvikling af narcissisme er skrevet af Efrain Blaiberg (1984). En god nok forældrefunktion gør det muligt for barnet at internalisere funktioner, som det har brug for. Gradvist opnår barnet en vis evne til at berolige, holde, forsyne og give omsorg, spejle, opmuntre og sætte grænser for sig selv. Først når barnet har opnået tilstrækkelig kompetence på disse og andre områder, er det i stand til at give slip på illusionen om omnipotens. Narcissistiske børn er sjældent i stand til at opfatte voksne som dem, der beskytter, beroliger, sætter grænser eller tolker virkeligheden på en effektiv måde. Masterson (1981) mener, at det drejer sig om et stop i udviklingen med dannelse af en grandios enhed før tilnærmelsesfasen. Mastersons tanker forklarer ikke, hvorfor mange mennesker med narcissistisk personlighedsforstyrrelse fungerer bedre socialt end de fleste med borderlinestruktur. Rinsley (1984), tager fat i dette spørgsmål. Han mener, at hos børn, som senere bliver narcissister, vil individuationen ofte få lov til at gå sin gang eller blive opmuntret. Intrapsykisk separation er derimod ikke ønsket. Speers fund (1984) viser, at en sådan mangel på balance kan forekomme i 3-års alderen. Måske forekommer det særligt, når moderen for sin egen del vil bruge barnet på en narcissistisk måde. Den narcissistisk trængende forældre Forældre, der ikke som børn har levet i en atmosfære af respekt og tolerance for barnets følelser, er narcissistisk trængende. Det vil sige, at de hele livet søger efter det, deres egne forældre ikke kunne give dem - en omsorgsperson, som fuldt ud forstår dem, følger dem og beundrer dem. Sådanne mennesker vil være underkastet en trang til at søge behovet dækket med surrogater, og dette er ens børn bedst egnede til. Børn er disponible, og de lader sig kontrollere. Samtidig mærker barnet, at der er brug for det, og det sikrer sig derved forældrenes kærlighed og føler herigennem sin eksistensberettigelse. Barnet bliver udsat for forældrenes narcissistiske besættelse. Denne form for kærlighed mangler det rum, hvor barnet kunne opleve sine egne følelser og fornemmelser. De behov, der hører barnets alder til, integreres ikke under udviklingen, men de bliver fraspaltet, fortrængt og Side 5 av 10

6 bliver derfor vanskeligere at integrere senere. Den vellykkede narcissist Der er enighed om, at narcissistiske personligheder kan fungere på et rimeligt højt niveau og have høj social tilpasning. Det højeste niveau er vellykkede narcissister. Det er mennesker, der er særlig udstyret med intelligens, talent for skønhed, og som er i en særlig livssituation, hvor de kan høste beundring og få tilførsel til det grandiose selv. Tilstanden giver tilsyneladende flere fordele end ulemper, men kun mens de er på toppen. De findes fx som ledere i erhvervslivet, i akademiske og kunstneriske kredse. De oplever ikke neurotiske symptomer, eller at de har følelsesmæssige problemer, bortset fra en kronisk følelse af tomhed og kedsomhed, et stort behov for hyldest fra andre og for egen succes. De har en påfaldende mangel på intuitiv forståelse af, empati med og følelsesmæssig investering i andre mennesker. Intelligente narcissister på dette niveau kan virke kreative, men over tid kan de vise sig overflødige og omskiftelige (Kernberg 1984). Andre funktionsniveauer Den største gruppe blandt behandlingssøgende narcissister er på et andet funktionsniveau. De har relativt god social funktion, relativt god impulskontrol og evne til aktiv, sammenhængende indsats på enkelte områder. Men de præsenterer neurotiske symptomer og seksuelle vanskeligheder. De er bekymrede over deres alvorlige svigt, når det drejer sig om at kunne etablere varige følelsesmæssige og seksuelle forhold, og over deres kroniske følelse af tomhed. Beskrivelsen af den typiske narcissist passer bedst på dem. På det tredie niveau ligger narcissistiske personligheder, som fungerer på borderlineniveau. Med det menes her, at de har jeg-svaghed i form af nedsat impulskontrol, nedsat angsttolerance og nedsat sublimeringsevne. Tilpasningen bliver tilsvarende ustabil og lidende (Kernberg 1975). De kan også vise disposition for eksplosivt eller kronisk raseri, eller for alvorlig paranoid forvridning af virkeligheden (Kernberg 1984). På det fjerde niveau findes narcissismepersonligheder, som fungerer på psykotisk niveau, det vil sige ved svigt i realitetstestningen. Dette kan siges på en anden måde: Der findes en del psykotiske mennesker med narcissistisk personlighedsstruktur. Den bliver ganske vist ikke så ofte erkendt. En særlig gruppe er narcissistiske personligheder med stærke antisociale træk. De bliver omtalt senere. Kernbergs teori gør det forståeligt, at en narcissistisk personlighed på ingen måde behøver at være en nærpsykotisk tilstand. Objektrepræsentationerne er klart adskilt fra selvrepræsentationen, det grandiose selv. Præstationsvanskeligheder Præstationsvanskeligheder i indlæring eller job kan blandt andet skyldes angst i forbindelse med ubevidst ødipal rivalisering. Det er tryggest ikke at klare for meget. Det er tryggest ikke at blive en virkelig konkurrent til den af forældrene, som har samme køn. Dette er en neurotisk problematik. Men problemerne kan også skyldes en narcissistisk personlighedsstruktur (Baker 1979) Baker beskriver indlæringsproblemer hos studerende med grandiost selv: de har i selvbilledet indbygget forestillinger om perfekte, pragtfulde præstationer. Forestillingerne er ofte temmelig urealistiske. Studenterne har ikke udviklet måder at regulere selvfølelsen på, hvis disse forestillinger ikke opfyldes. Mange er ikke i stand til at tolerere hændelser, der ikke bekræfter det perfekte og pragtfulde. Efterhånden, som man kommer op i klasserne, indebærer læring i stigende grad, at man må acceptere, at man er relativt uvidende. Man må acceptere, at læreren kan mere, og at han har noget, som man behøver. Det sidste kan aktivere intens misundelse. Læring indebærer, at man må opleve, at man kommer til kort, og at man må strides med vanskeligt stof. For de narcissister, som ikke umiddelbart kan flyde ovenpå, kan dette føre til et katastrofalt tab af selvfølelse. I stedet for at tænke klart og arbejde hårdere, bliver de grebet af ængstelse, depression og narcissistisk raseri. De kaster bogen i væggen, devaluerer læreren og skulker fra timerne. Nogle kaster sig over andre aktiviteter og håber dér at opnå narcissistisk bekræftelse. Det kan være i sport, i seksuel aktivitet eller i antisociale aktiviteter. Andre bruger stoffer eller alkohol eller bliver siddende foran TV og stereoanlæg i dagevis. For lærere er det vigtigt at kende til denne form for indlæringsvanskeligheder. Borderline og narcissisme Side 6 av 10

7 Både mennesker med borderline- og narcissistisk struktur bruger primitive forsvarsmekanismer: splitting, projektiv identifikation, primitiv idealisering, omnipotent kontrol, narcissistisk tilbagetrækning og devaluering. En anden lighed er overvægten af tidlig aggression med tendens til sammensmeltning af genitale og prægenitale behov. Den centrale ulighed er, at ved narcissistisk struktur findes tilsyneladende én selvrepræsentation, den grandiose. Ved borderline struktur findes to eller flere del-selvrepræsentationer. Men det grandiose selv er defensivt. Det dækker over og forsvarer imod en underliggende devalueret, aggressivt ladet og tom selvrepræsentation, som aldrig eller næsten aldrig er fremme. Behandlingserfaringer viser, at hvis et sådant selvbillede opleves som gyldigt, findes det truende eller katastrofalt. Det grandiose selv er konstant eller næsten konstant indkoblet. Dette forklarer den relativt gode ydre funktion hos mange. Når den grandiose selvrepræsentation næsten altid er den gyldige, danner den grundlaget for planlægning, stabilitet og udfoldelse på trods af primitive forsvarsmekanismer og ikke-integrerede objektrepræsentationer. Masterson (1981) påpeger, at mennesker med narcissistisk personlighed har en tilsyneladende usårbar rustning. Den består af grandiositet, selvcentrerethed, ekshibitionisme, arrogance og/eller devaluering af andre. Følgende tema dominerer hos narcissisterne: søgning efter magt, rigdom, perfektionisme eller skønhed. Ved borderline er disse temaer mindre fremtrædende. Narcissister er mindre sensitive over for andre menneskers reaktioner og er mindre deprimerede. Når de alligevel er deprimerede, er billedet i virkeligheden mere præget af ydmygelse, raseri og hævntanker. Deres raseri er koldt og urelateret. mener Masterson. Ved borderline er raseriet mere persontilknyttet: depressioner indeholder følelser af utilstrækkelighed og fjendtlighed mod en selv. Ved borderlinetilstande kan der være misundelse til stede, men den er underordnet depression eller raseri på grund af tab eller mangel på forsyning. Hos narcissister er misundelsen intens og central. For dem er det meget om at gøre at undgå at opleve den. Hvis det grandiose selv indeholder alt, som er stort, fint, mægtigt og skønt, bortfalder jo også enhver grund til at misunde nogen noget. Ønsket om at undgå misundelse ligger også til grund for deres påfaldende tendens til at gøre det, de faktisk får af andre, mindre værdifuldt. De devaluerer det eller "ødelægger" det helt. Hvis andre ikke har noget værdifuldt at give, behøver man heller ikke at misunde dem. Men hvorfor da dette stadige behov for ny beundring, nye erobringer? En harmonisk udvikling giver en integreret, realistisk selvrepræsentation, funderet på egen mestring og egne reelle egenskaber og evner. Det er en temmelig solid struktur, som narcissister ikke opnår. Det grandiose selv er derimod defensivt og baseret på intens benægten, devaluering og undgåelse af dele af virkeligheden. Det er slet ikke solidt, selv om det kan virke sådan af og til. Derfor mangler og søges der stadig nye tilførsler, der kan bidrage til at opretholde de illusioner, der er nedlagt i det grandiose selv. Det er nu engang sådan, at ny beundring, nye erobringer, nye sejre er lettere at opnå i en ung alder. Eftersom årene går, bliver det sværere og sværere at være en tilnærmet "vellykket" narcissist. Svigt i forhold til andre mennesker bliver ubehageligt tydelig, fx ved flere samlivsbrud eller skilsmisser, dårlige forhold til børnene o. lign. Samtidig kan man så at sige mod sin egen vilje lære følgende: det at skaffe sig nye ejendele, opsøge nye rejsemål eller fikse nye kærlighedsaffærer giver kun kortvarig stimulering efterfulgt af tomhed. Narcissisterne går nemlig på grund af manglende evne til at fatte dybden og det unikke i mennesker glip af det, der er virkeligt nyt i ethvert forhold (Kernberg 1980) De kan derfor komme nærmere fortvivlelse, raseri og en forståelse af, at der er noget galt med dem selv. Han mener, at midaldrende narcissister derfor kan være bedre motiverede for behandling end de yngre. Benægtelse af aldringen og dens konsekvenser er typisk. Man klamrer sig til "skønhed" eller magt. Andre mennesker og deres indsats devalueres. En sådan devaluering bliver nogle gange rationaliseret som en pessimistisk livsfilosofi. En pseudokonservatisme som i virkeligheden er en destruktivitet mod det, der er nyt, fuldt af entusiasme og håb (Kernberg 1980) Oprindelsen til den narcissistiske personlighed Hvad er oprindelsen til en narcissistisk personlighed? Alle forfattere understreger betydningen af det tidlige samspil, men momenterne betones forskelligt. For lidt behovsdækning i symbiosen kan medføre for tidlig Side 7 av 10

8 differentiering og for tidlig separation-individuation. Man kan tænke sig, at der har været for lidt samspil i symbiosen, og at barnet så hurtigt søger over i andre måder at klare sig på. Men det har ikke fået nok med sig fra symbiosen og er for tidligt ude på egen hånd i forhold til modning af jeg-funktionerne. Det bliver derfor nødvendigt at beholde en del af objektet i selvrepræsentationen for at kunne overleve. Men også ved for stor behovsdækning i symbiosen, kan der udvikle sig narcissistiske problemer. Det kan ske ved parasitisk symbiose, dvs. en symbiose der er forlænget på grund af moderens behov. Barnet bliver overbeskyttet og behovene skjult i en grad, så den nødvendige frustration udebliver. Differentieringen bliver forsinket og dermed hele separationen og individuationen. Jeg-grænserne forbliver for længe uklare. Egne reelle evner og egen mestring udvikles for lidt, og man bliver fristet til i stedet at fundere selvbilledet på illusioner og lånte bidder af mor. Også hvis der af en eller anden grund indtræffer en for tidlig eller brat desillusionering i forhold til forældrene, kan der ske en afsporing. En del af objektrepræsentationerne af forældrene bliver brat mindre værdifulde. Der sker en for tidlig total differentiering. Den mindre værdifulde del af forældrene bliver differentieret fra og bliver til fattige objektrepræsentationer af forældrene. De dele af forældrene, der fortsat opleves som almægtige og i orden, beholdes i et grandiost selv. Det grandiose selv kommer altså til at indeholde det, der er tilbage af helt fine og stærke forældre. En sådan tidlig differentiering kan for barnet, som er stillet overfor massiv oplevelse af savn, frustration og skuffelse, være den eneste måde at klare sig på. Da det skete, var det altså nødvendigt og adaptivt. For den voksne stiller det sig anderledes. Da får det grandiose selvbillede uheldige følger. Ved sædvanlig omsorg og empati vil alle børn i en periode opfatte mor som alvidende og almægtig. Normalt forsvinder denne illusion gradvist og i overkommelige bidder. Ved svært utilstrækkelig moderfunktion kan illusionen imidlertid briste for tidligt og for brat. Men dette kan også have andre årsager. Særlig godt udstyrede børn, som har høj intelligens, observationsevne og evne til realitetstestning, opdager virkeligheden tidligt. De kan være mere udsatte end andre for at blive tidligt desillusionerede over forældrene. Kernberg (1975) peger på, at disse mennesker har betydeligt overskud af tidlig aggression. Han siger, at det kan være vanskeligt at afgøre, i hvilken grad dette skyldes konstitutionelle faktorer hos barnet eller alvorlig frustration i tidlige leveår. Han finder ofte kronisk kolde forældre med intens, men skjult, aggression. Ikke sjældent finder han en moderfigur, som fungerer godt på overfladen, men med underliggende ligegyldighed og hensynsløshed. Masterson har fundet det samme. Men Kernberg finder ofte også, at barnet er specielt på en anden måde. Det kan være i form af skønhed, vitalitet, talent eller intelligens. Det specielle kan også være moderens narcissistiske brug af barnet. Hun bruger det som en udstillingsfigur, som en forlængelse af sig selv eller som et eksempel på sin vellykkethed. Kernberg antyder, at måske er det specielle en nøglefaktor, der bidrager til, at narcissister vælger selvbeundring og nedvurdering af andre som et forsvar mod følelsen af ikke at være elsket. Som vi ser, er der flere måder at bruge ordet narcissisme på. Alligevel er der bred enighed om kendetegnene for en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. DSM IV [1] kendetegnene svarer i hovedtrækkene til dette. Men der foreligger ingen undersøgelser, der siger noget om, hvor hyppigt denne personlighedsforstyrrelse forekommer. Masterson angiver, at efter hans og andre behandleres erfaring forekommer der langt færre narcissistiske personlighedsforstyrrelser end borderlinetilstande [2]. På den anden side er mange narcissister ikke så tilbøjelige til at søge behandling. Det skyldes deres billede af sig selv og af andre. Narcissisme som forsvar Masterson (1981), har gjort den nyttige observation, at narcissistisk funktion kan bruges til at dække over og tjene som forsvar mod underliggende borderlinefunktion. Kernberg er enig (1984). I den narcissistiske modus opnås en bedre og mere upåfaldende social funktion, bedre funktion i arbejdslivet og relativ beskyttelse mod depression. I kriser falder patienten ned i borderlinefunktion. Hvad man ser først afhænger af, i hvilken situation man ser personen. Træffer man ham eller hende i en krise, er borderlinestrukturen tydelig. Det Side 8 av 10

9 narcissistiske forsvar dukker eventuelt siden gradvist frem. Omvendt kan man opleve, at et menneske med narcissistisk personlighed og relativt god social funktion får et brat og uventet fald i funktionsniveau og viser borderlinestruktur. Sådanne mennesker vil selvsagt kunne være fristet til at genoptage deres narcissistiske forvar, når de kommer lidt ovenpå. Men bortset fra det har de lige så gode udsigter til ændring gennem psykoterapi som andre borderlinepersonligheder. Men narcissistisk personlighed kan også være et forsvar mod senere udviklingsmæssige problemer (Cooper 1982). Sådant narcissistisk forsvar kan være koblet ind hele tiden eller tages i brug fra tid til anden. Vi er alle narcissister De fleste af os vil, hvis vi mærker efter, kunne vedkende os fantasier om at være noget specielt eller anderledes end andre mennesker. En snert af infantil grandiositet kan være god drivkraft til arbejdet og ambitionerne. Men tænk på, at det, du selv oplever som en snert af grandiositet, kan dine nærmeste opleve som noget langt mere. På den anden side er der ikke grund til at fortvivle, hvis du opdager narcissistiske træk hos dig selv. Sund narcissisme er både normalt og nødvendigt i livet. I ungdomstiden er de fleste indenom en betydelig grad af selvcentrerethed og måske en snert af patologisk narcissisme. Mange mener, at vores kultur eller ukultur for tiden indbyder til sådan narcissisme. Det, at vokse ud af den, er et af elementerne i den livslange modning, vi mennesker er i stand til. Selve det at spekulere på, om ens egen narcissisme er patologisk, kan være et tegn på, at en sådan modning foregår. [1] DSM III nu DSM IV, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, er det amerikanske diagnosesystem, som udkom i Systemet har international anvendelse på det videnskabelige plan, og er et såkaldt multiaksialt system. Det diagnosesystem, som i dag anvendes i Danmark, er det, WHO, World Health Organisation har adopteret, ICD 10, International Classification of Disorders. [2]Narcissisme er ikke en selvstændig diagnose i ICD 10, og det kan derfor ikke statistisk opregnes, hvor hyppigt denne betegnelse hæftes på en person. Af diagnoselistens F 60.8, Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen fremgår, at der ikke er anført kriterier for narcissistisk personlighedsstruktur, da den kliniske status anses for uafklaret. Hvis man alligevel ønsker at anvende denne kategori, tilrådes det at følge DSM IV s diagnosekriterier herfor. Litteratur: Blanck, Gertrude and Rubin: Ego Psychology, Colombia University Press 1979 Kaplan, Louise J.: Rapprochement and Oedipal Organization: Effets on Borderline Phenomena. I: Lax, F.L.; Bach, S.; Burland, J.A. (eds.): Rapprochement. The Critical Subphase etc. (1980): Kernberg, Otto F.: Borderline Conditions and Pathological Narcissism, Jason Aranson, INC New York. Kernberg Otto F. m.fl.: Borderline og psykodynamisk psykoterapi, Hans Reitzels Forlag 1992 Kohut Heinz: The Analysis of the Self, International Universities Press, INC New York Mahler, M.S.; Kaplan, L.: Developmental Aspects in the Assessment of Narcissistic and so-called Borderline Personalities. I: Hartocollis, P. (ed.): Borderline Personality Disorders (1977): Masterson, James F.: The Narcissistic and Borderline Disorders, Brunner/Mazel, INC, New York 1981 Møhl, Bo; Thielst, Peter: Narcissisme, Hans Reitzels Forlag Kbh Rinsley, Donald B.: Borderline and other Self Disorders, Jason Aranson, INC New York < Forrige Næste > Side 9 av 10

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00. Conny Hjelm

Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00. Conny Hjelm Det narcissistiske samfund er bare en kliché, siger narcissisten Agape, november 2013 10.20-11.00 Det narcissistiske i os. 4 sværhedsgrader Narcissistiske træk Narcissistisk personlighed Narcissistiske

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling

Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Diagnosticering og behandling af borderline

Diagnosticering og behandling af borderline Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Personlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.

Personlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Personlighedstyper Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Ophav At dømme efter livs-fortællinger: Utryghed, herunder Uønskethed Oftest fra tidlig barndom og i store mængder:

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery

Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery * Dyssocial personlighedsstruktur (F60.2) A. Generelle kriterier for F60 opfyldte. B. Mindst 3 af følgende: 1) grov ligegyldighed over for

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Alternativ til vold.

Alternativ til vold. Alternativ til vold www.atv-roskilde.dk Forskellige former for vold Fysisk vold Psykisk vold Seksuel vold Materiel vold Kontrollerende adfærd Fysisk vold Fysisk mishandling er enhver form for fysisk handling

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere