Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter - Alex Semper, MPF: Narcissisme ARTIKEL FRA PSYKOTERAPEUTEN NR.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykoterapeut Foreningen - Foreningen af uddannede psykoterapeuter - Alex Semper, MPF: Narcissisme ARTIKEL FRA PSYKOTERAPEUTEN NR."

Transkript

1 HOVEDMENU ALEX SEMPER, MPF: NARCISSISME Forside Om foreningen Om psykoterapi Psykoterapeuter Kurser & foredrag Uddannelser Optagelse Blad Annoncering Stillingsannoncer Bøger & Artikler Nyheder Medlemssider Kontakt FIND DIN PSYKOTERAPEUT Søg Skriv postnr./kommune SØG PÅ HELE WEBSITET Søg... Søg ARTIKEL FRA PSYKOTERAPEUTEN NR. 3, 2003 NARCISSISME Af Alex Semper Alex Semper er uddannet socialrådgiver og psykoterapeut MPF, gestalt- og oplevelsesorienteret terapeut fra Psykoterapeutisk Institut i København samt i psykodynamisk retning fra Gråbrødre Instituttet og senere som hypnoseterapeut efter Ericksoniansk metode og NLP practitioner fra Hypnoseskolen. Han har dagligt arbejde på psykiatrisk afdeling på Slagelse Sygehus og er ved siden af privatpraktiserende psykoterapeut. Artiklen er udarbejdet til brug i studiet af narcissisme som udbredt personlighed /personlighedsforstyrrelse. I følge det græske sagn fik den unge og smukke Narcissos øje på sit eget spejlbillede i vandet. Han forelskede sig i billedet, blev tryllebundet og kunne ikke løsrive sig fra stedet. Han sygnede derfor hen og døde. Sagnet siger, at blomsten Narcissus, pinseliljen, spirede frem på dødsstedet. Det karakteristiske ved narcissisme er imidlertid ikke, at man dør af det, men at det sætter præg på en og vanskeliggør forholdet til andre mennesker. Nymfen Ekko nærede i lang tid håb om kærlighed og opmærksomhed fra Narcissos side, men den udeblev. Savnet tog så stærkt på hende, at der til sidst kun var stemmen tilbage af hende, og af andre kun et lydbillede. Ekko eksisterede ikke i sig selv, men kun som et produkt af andre. For at forstå, hvad der i psykologien menes med narcissisme, må vi også have Ekkos skæbne med. Kun når der fokuseres både på Narcissos overdrevne selvfølelse og på Ekkos selvtab, passer myten med nyere psykologiske teorier om det, der kendetegner narcissisten, nemlig en voldsomt svingende selvfølelse. Narcissisten er det ene øjeblik opslugt af sine enorme selvforestillinger, som kun holdes i live så længe der er andre mennesker, der giver ham beundring og kærlighed. Hvis denne beundring udebliver, som hos Ekko, føler narcissisten sig mindreværdig og skamfuld. Hvis narcissisten overhovedet skal føle, han er noget værd, har han brug for andre mennesker at spejle sig i. Egoisme eller hensynsløshed er ikke i sig selv det samme som narcissisme. Da ville begrebet blive udvandet og miste sin mening. Narcissisme beskriver ikke en tilstand. Betegnelsen kan passe lige godt på en tilsyneladende vellykket bedriftsleder eller kunstner, som på en arbejdsløs, stofmisbruger eller kriminel. Det, der er fælles, ligger ikke i den ydre, synlige grad af tilpasning eller funktionsniveau. Begrebet samler stor interesse, men desværre bruges det ofte upræcist og på mange forskellige måder. Da narcissisme imidlertid er et meget centralt begreb, når man taler om personlighedsfunktion, er det nødvendigt med en præcision af begrebets betydning. Narcissisme er ofte omtalt i sammenhæng med borderlinetilstande. Hvad er ligheden? Hvad er forskellen? Er der nogen sammenhæng? En tidlig psykoanalytisk opfattelse gik ud på, at det lille barn normalt først vendte sin libido mod sig selv, "primær narcissisme". Herefter vendte barnet gradvist sin libido, sin kærlighed, mod andre mennesker. Men hos nogle skete det, at de trak deres libido bort fra objekterne og igen vendte den mod deres egen person. Det blev kaldt "sekundær narcissisme" og blev betragtet som alvorligt og vanskeligt at behandle. Freud håbede på, at der ville udvikle sig en ego-psykologi, der kunne løse gåderne. Ego-psykologien er kommet, men gåderne er kun delvist løste. I den Side 1 av 10

2 tidlige model blev kærlighed til objektet og kærlighed til sig selv stillet op som modsætninger. Dermed blev i princippet enhver narcissisme hos voksne sygelig eller uheldig. I dag har vi et andet syn på dette. Normal sund narcissisme Det er ikke sådan, at man enten elsker sig selv, eller at man elsker andre. Tværtimod: Det at kunne lide sig selv er en forudsætning for at kunne elske andre. Den gamle opfattelse af narcissisme er ikke dækkende. Det lille barn "elsker" ikke sig selv men den gode selvrepræsentation i symbiosen. Med andre ord foregår dette, før der i barnet er etableret et skel mellem selv og objekt. Gradvist, gennem separation-individuation, etableres grænsen mellem selv og objekt i barnets sind. Ved et heldigt forløb videreudvikles en integreret selvrepræsentation og hele integrerede objektrepræsentationer. Når vi taler om normal narcissisme, vil det sige at have tilstrækkelig og stabil investering i egen hel, integreret og realistisk selvrepræsentation. To grundlæggende drivkræfter er iboende alle mennesker: Trangen til individuation og trangen til forbindelse, dvs. kontakt med andre mennesker. Når der findes en normal og solid investering i egen selvrepræsentation, danner det grundlag for gensidige, indlevende og intime forhold til andre. Narcissistiske forsyninger For at opbygge en normal narcissisme er det nødvendigt med udefrakommende gode forsyninger. Nytilnærmelsesfasen er her den afgørende periode. Indtil da har barnet kunnet opleve at tage del i morpersonens almagt. Men herefter ser barnet sig som separeret og er på en helt ny måde henvist til at stole på det, det selv fornemmer. Det er derfor meget vigtigt, at barnet får forsyninger i perioden fra fødslen og til og med tilnærmelsesfasen. (Spurill 1975, Mahler og Kaplan 1977, Kaplan 1980). Opbygning af kropslig selvkærlighed er vigtig (Spurill 1975). Kroppen, særlig kropsoverfladen, libidiniseres ved moderens berøring, holding og kærtegn i symbiose, differentiering, øvelse og nytilnærmning. Det, at få bekræftelse gennem kropskontakt, bidrager afgørende til nødvendig selvkærlighed. Spejlende beundring er en speciel form for samspil mellem spædbørn og voksne, særlig i symbiose og differentiering. Den voksne giver gennem minespil, lyde og væremåde, udtryk for henrykkelse og beundring. Spædbarnet reagerer tydeligt positivt, kror sig og bliver aktivt. Spejlende beundring er det første vigtige bidrag til kropslig selvkærlighed. Det sker, at voksne, der har problemer med at opretholde et selvbillede, søger efter spejlende beundring enten fra ét eller fra stadigt nye objekter. Dette kan bidrage til rastløs promiskuitet. Det andet bidrag til normal narcissisme er primitiv værdsætning af egne præstationer. Vi har været inde på mestringen og opblomstringen i øvelsesfasen. Forældrenes bekræftelse af mestringen spiller en stor rolle. Dette bidrager til den gode narcissisme og er vigtig og uundværlig. Den udbygges gradvist gennem måneder og år og omdannes til en værdsætning af egne evner og egen mestring. Det ser ud til, at drengene er mere udforskende og distancerende fra moderen end pigerne i denne fase. Er dette arveligt/biologisk betinget? Eller møder drenge og piger forskellig holdning fra mor og/eller far, når det gælder kraftfuld udfoldelse i øvelsesfasen. Det tredje bidrag til normal narcissisme er følelsen af infantil omnipotens, som egentlig er urealistisk, men normal for alderen. Den er sædvanligvis mest udpræget i øvelsesfasen. Nytilnærmelsesfasen er en kritisk periode, når det gælder videreudvikling af den normale narcissisme. Ny erkendelse river følelsen af almagt væk. Tre problemtyper Forenklet kan man tænke sig tre problemtyper, når det drejer sig om narcissisme: 1. At der ikke bliver grundlag for tilstrækkelig og stabil investering i selvrepræsentationen. Resultatet bliver mangel på narcissistiske forsyninger. 2. At selvrepræsentationen og objektrepræsentationen bytter plads. 3. At der bliver investeret i en urealistisk selvrepræsentation, det grandiose selv. Side 2 av 10

3 Nogle har også som voksne vedvarende, overdrevne behov for forsyninger. Men her må vi være præcise. De fleste har behov i forhold til andre mennesker, men særligt i forhold til en partner. Der kan være behov for forsyninger via kropskontakt, spejlende beundring, følelsesmæssig påfyldning og støtte ved mestring. Det er godt, at vi har sådanne behov, og at vi kan finde hinanden til at dække disse behov. Problemerne opstår ved overdrevne behov. Behovene kan være store og trænge sig mere og mere på, sådan at de vil præge et forhold og forhindre en rimelig gensidighed. Personen kan mangle evne til at "lagre" forsyninger, og det kan føre til, at vedkommende igen og igen føler sig drevet til at søge forsyninger. Dette drejer sig med andre ord om en udviklingsmæssig umodenhed, og det kan ses både ved borderline og ved narcissistisk personlighedstruktur. Nogle har den anden type vanskeligheder, hvor selv- og objektrepræsentationer bytter delvis funktion. Dette kan føre til, at man elsker sig selv i en anden. For det første præges selvrepræsentationen i særlig grad af det tidlige objekt. For det andet projiceres dele af selvet ud på det tidlige eller senere objekt. Objektet bliver elsket, så at sige fordi det står for dele af en selv (Kernberg 1975, 1982). Narcissistisk personlighedsstruktur Den tredje type omfatter de mest udprægede og specielle former for narcissistiske vanskeligheder. Beskrivelsen følger her Kernberg 1975, 1980, 1984: Personerne er præget af en usædvanlig grad af centrering om og ophøjelse af sig selv i samspil med andre. De har et stort behov for at blive beundret og elsket af andre. Der er en påfaldende modsætning mellem en storslået opfattelse af sig selv på den ene side og et overordentligt behov for at blive elsket og beundret af andre på den anden side. Deres følelsesmæssige liv er fattigt. De oplever ikke empati med andres følelser. De opnår ikke megen glæde i livet, bortset fra den hyldest eller opmærksomhed de får fra andre eller fra deres egne grandiose fantasier. De keder sig og føler sig rastløse, når den ydre facade bliver tyndslidt, og ingen nye kilder føder deres selvfølelse. Andre mennesker misundes. De idealiserer nogle mennesker, som de forventer narcissistiske forsyninger fra, og nedvurderer og behandler med foragt dem, som de ikke venter noget fra, ofte deres tidligere idoler. Forholdet til andre mennesker er sædvanligvis udnyttende og parasitisk. Det er, som om de føler, at de har ret til uden skyldfølelse at kontrollere og besidde andre og udnytte dem. Under en overflade, som kan være charmerende og engagerende, fornemmer man kulde og hensynsløshed. På grund af deres store behov for at blive elsket og hyldet, kan de blive opfattet som afhængige, men det er en misforståelse. De har vanskeligt ved virkelig at stole på nogen eller at tillade sig selv at være afhængige af nogen på grund af deres dybe mistillid og nedvurdering af andre (Kernberg 1975). Udnyttelsen af andre kan være både bevidst og ubevidst. På den anden side har mange mennesker med narcissistisk personlighedsstruktur en glat og tilsyneladende effektiv social funktion. De kan have relativ god impulskontrol. De kan have evne til aktivt og sammenhængende arbejde eller gøre en god indsats på en række områder. Hvordan kan man tænke sig, at den narcissistiske personlighedsstruktur er, når den kommer sådan til udtryk? Både Blanck og Blanck (1979) og Kernberg mener, at der sker en investering i en selvrepræsentation, men ikke i en realistisk selvrepræsentation. Investeringen sker i en selvrepræsentation, som i varierende grad indeholder dele af objektrepræsentationen. Hos disse personer dannes ikke sædvanlige hele realistiske selv- og objektrepræsentationer. Det grandiose selv Det grandiose selv dannes af betydelige dele af selvrepræsentationen, det ideelle selv og det ideelle objekt. Det grandiose selv er en selvrepræsentation, men af svært speciel art. Den indeholder omtrent alt, som er af værdi, gyldigt og effektivt. Det grandiose selv giver personen illusionen af at være speciel, stor, beskyttet, anderledes og i stand til, hvad det skal være. Denne selvrepræsentation er ikke adaptiv. Evnen til gradvis indlæring og ændring er nedsat. Repræsentationen er ikke realistisk menneskeligt set. Men forskydningen i realitetsopfattelsen foreligger på et så begrænset område, at det Side 3 av 10

4 ikke udgør en psykose. I modsætning til ved en borderlinestruktur, drejer det sig om en tilsyneladende integreret selvrepræsentation, selvom den nok er ret speciel. Egentlig integreret er den ikke. Når det gælder objektrelationer, er forholdene mere varierede. Stort set er billederne af andre devaluerede og destruerede. De fremtræder som livløse, skyggeagtige og lidet værdifulde. Sådan opfatter narcissisten mange mennesker. Andre objektrepræsentationer får uacceptable dele af selvrepræsentationen, som ikke passer i det grandiose selv, projiceret på sig. Disse objektrepræsentationer er fjendtlige og farlige. Narcissisten opfatter i hvert fald nogle mennesker som sådan. Verden er da truende. Nogle objekter kan for en stund blive idealiseret. Det kan være en ny ven, kæreste, medarbejder eller behandler. Det grandiose selv projiceres på dem. De opfattes som grandiose, magiske, og fulde af forsyninger. Narcissisten satser på tilknytning til et sådan objekt eller på at være i nærheden, så længe det varer. Når objektet er opbrugt eller "tømt" for forsyninger, bliver det opfattet som værdiløst og uinteressant. Dette indebærer, at det er meget belastende at have en narcissist som chef, kollega, partner eller familiemedlem Superego og narcissistisk struktur Ved en sædvanlig harmonisk udvikling danner det ideelle selv og det ideelle objekt en vigtig struktur, nemlig det tidlige egoideal. Dette tidlige egoideal er en uundværlig byggesten, når superego skal dannes. Men ved en narcissistisk personlighedsstruktur indgår betydelige dele af det ideelle selv og det ideelle objekt i dannelsen af det grandiose selv. Den virkelige byggesten i opbyggelsen af superego, det tidlige ego-ideal, bliver derfor svagt. I opbygningen af narcissistens superego kan det tidlige ego-ideal erstattes af det grandiose selv, som egentlig er en struktur i ego-området. Når en egostruktur delvis også indgår som byggesten i superego, fører det til en relativ svaghed i grænsen mellem ego og superego. Superego-opbygningen vil lide under den relative mangel på det tidlige egoideal. Der bliver mangel på alle de positive og ideelle elementer, som i stedet er indlemmet i det grandiose selv. De sadistiske, aggressive og kritiske overjegforløbere (byggesten) kommer i overvægt i opbygningen af superego. Dette gør det vanskeligt at tage de realistiske forældrepåbud og -krav ind på en konstruktiv måde, når de kommer. Forældrenes signaler opfattes let som aggressive angreb. I nogen grad bliver de nok taget ind og internaliseret, men forældrebidragene får et primitivt, aggressivt præg i vedkommendes superego. De integreres i for lille grad med kærlige, libidinøse dele af superego, som sædvanligvis kommer fra det ideelle selv og det ideelle objekt. Mennesker, som har en narcissistisk personlighedsstruktur, og som fungerer på et relativt højt niveau, vil ofte underkaste sig normer, regler og love. De virker upåfaldende på disse områder, men dette sker ikke så meget ud fra egne forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Det sker ud fra en angst for gengældelse, hvis de ikke følger spillereglerne. De opfatter jo let andre mennesker som aggressive og farlige, men i deres stille sind tænker de ofte på sig selv som en skurk. De tænker: Jeg ville stjæle, snyde eller gøre andre asociale handlinger, hvis bare jeg kunne regne med ikke at blive opdaget. Dette kommer ofte til udtryk i bl.a. økonomisk kriminalitet. Chancerne for at blive taget på fersk gerning vurderes tilsyneladende som små. Handlingerne har været dækket af social facade og position. Ofte har det drejet sig om store summer, der er stjålet fra firma eller samfund. Hvis de bliver grebet, synes gerningsmanden at være ensidigt optaget af at slippe så billigt som muligt. I retssalen kan de afsløre en glat forurettethed og selvcentrerethed, som passer på den narcissistiske personlighedsstruktur. De, der har en sådan struktur, er overbeviste om, at også andre mennesker er basalt uærlige, upålidelige og ikke til at stole på. De tænker, at alle andre kun er ærlige på grund af ydre pres. Andre er, i følge en sådan verdensopfattelse, optaget af hensynsløst at rage fordele og ejendom til sig. Jungleloven gælder. Heinz Kohut Før vi ser på Kernbergs teorier, skal vi kort berøre andre synspunkter. Heinz Kohut har haft en markant indflydelse. Kernberg og Kohut er enige om den grundlæggende betydning af samspillet med mor-personen, og delvis hvordan tilstandsbilldet ser ud og former sig. Men der slutter enigheden, bortset fra at begge mener, at langvarig og indgående psykoterapi med udsigt til Side 4 av 10

5 ændring kan være mulig. Det grandiose selv er oprindeligt Kohuts begreb, som Kernberg i sin tænkemåde giver det her beskrevne indhold. Kohut er uenig i den objektrelationsteori, som Kernberg, Mahler, Masterson og mange andre anvender. Hans teorier kan derfor ikke fremstilles med de teoretiske redskaber, der her anvendes. Et andet problem er, at Kohut anvender narcissisme om flere tilstande, end andre gør. Han mener, at der findes en egen adskilt narcissistisk udviklingslinie. Narcissisme defineres ikke ud fra, hvad kærligheden rettes imod, men ud fra driftens kvalitet eller natur. Kohuts narcissismedefinition skaber en forvirring i begreberne (Møhl 1983). Der henvises til Kohuts bog fra 1971, The Analysis of the Self. Stop i udviklingen Både Blanck og Blanck (1979) og Masterson (1981) ser narcissisme i lyset af et delvist udviklingsstop. Blanck og Blanck er enige med Kernberg i, at der sker en overinvestering i en selvrepræsentation, som indholder dele af objektrepræsentationerne, nemlig de stærke og gode sider af andre. Men de mener, at afsporingen i udviklingen kan ske på forskellige udviklingsstadier fra symbiose til nytilnærmning. Jo tidligere det sker, jo mere sammensmeltet er selvrepræsentationen med de gode dele af objektrepræsentationen. Jo tidligere det sker, jo mere urealistisk er den indre struktur. Blanck og Blanck lægger vægt på, at der normalt foregår en stadig udvikling og modulering af forholdet til vigtige objekter i virkeligheden. Dette sker i et stadig samspil med objekterne. Ved den afsporing, vi nu snakker om, vil barnet på grund af frustration og resignation opgive den videre udvikling og modulering af forholdet til den ydre virkelighed. I stedet for overinvesterer barnet i en indre selvrepræsentation, som indeholder de almægtige og ideelle dele af objekterne. Barnet giver på en måde op overfor at bedre og udvikle forholdet til de virkelige objekter. Barnet trøster sig og prøver på at overleve ved at tage alt, som er stærkt og godt ved objektet, ind i sig selv, dvs. ind i den specielle selvrepræsentation. En af de klareste og mest bevægende beskrivelser af barnets udvikling af narcissisme er skrevet af Efrain Blaiberg (1984). En god nok forældrefunktion gør det muligt for barnet at internalisere funktioner, som det har brug for. Gradvist opnår barnet en vis evne til at berolige, holde, forsyne og give omsorg, spejle, opmuntre og sætte grænser for sig selv. Først når barnet har opnået tilstrækkelig kompetence på disse og andre områder, er det i stand til at give slip på illusionen om omnipotens. Narcissistiske børn er sjældent i stand til at opfatte voksne som dem, der beskytter, beroliger, sætter grænser eller tolker virkeligheden på en effektiv måde. Masterson (1981) mener, at det drejer sig om et stop i udviklingen med dannelse af en grandios enhed før tilnærmelsesfasen. Mastersons tanker forklarer ikke, hvorfor mange mennesker med narcissistisk personlighedsforstyrrelse fungerer bedre socialt end de fleste med borderlinestruktur. Rinsley (1984), tager fat i dette spørgsmål. Han mener, at hos børn, som senere bliver narcissister, vil individuationen ofte få lov til at gå sin gang eller blive opmuntret. Intrapsykisk separation er derimod ikke ønsket. Speers fund (1984) viser, at en sådan mangel på balance kan forekomme i 3-års alderen. Måske forekommer det særligt, når moderen for sin egen del vil bruge barnet på en narcissistisk måde. Den narcissistisk trængende forældre Forældre, der ikke som børn har levet i en atmosfære af respekt og tolerance for barnets følelser, er narcissistisk trængende. Det vil sige, at de hele livet søger efter det, deres egne forældre ikke kunne give dem - en omsorgsperson, som fuldt ud forstår dem, følger dem og beundrer dem. Sådanne mennesker vil være underkastet en trang til at søge behovet dækket med surrogater, og dette er ens børn bedst egnede til. Børn er disponible, og de lader sig kontrollere. Samtidig mærker barnet, at der er brug for det, og det sikrer sig derved forældrenes kærlighed og føler herigennem sin eksistensberettigelse. Barnet bliver udsat for forældrenes narcissistiske besættelse. Denne form for kærlighed mangler det rum, hvor barnet kunne opleve sine egne følelser og fornemmelser. De behov, der hører barnets alder til, integreres ikke under udviklingen, men de bliver fraspaltet, fortrængt og Side 5 av 10

6 bliver derfor vanskeligere at integrere senere. Den vellykkede narcissist Der er enighed om, at narcissistiske personligheder kan fungere på et rimeligt højt niveau og have høj social tilpasning. Det højeste niveau er vellykkede narcissister. Det er mennesker, der er særlig udstyret med intelligens, talent for skønhed, og som er i en særlig livssituation, hvor de kan høste beundring og få tilførsel til det grandiose selv. Tilstanden giver tilsyneladende flere fordele end ulemper, men kun mens de er på toppen. De findes fx som ledere i erhvervslivet, i akademiske og kunstneriske kredse. De oplever ikke neurotiske symptomer, eller at de har følelsesmæssige problemer, bortset fra en kronisk følelse af tomhed og kedsomhed, et stort behov for hyldest fra andre og for egen succes. De har en påfaldende mangel på intuitiv forståelse af, empati med og følelsesmæssig investering i andre mennesker. Intelligente narcissister på dette niveau kan virke kreative, men over tid kan de vise sig overflødige og omskiftelige (Kernberg 1984). Andre funktionsniveauer Den største gruppe blandt behandlingssøgende narcissister er på et andet funktionsniveau. De har relativt god social funktion, relativt god impulskontrol og evne til aktiv, sammenhængende indsats på enkelte områder. Men de præsenterer neurotiske symptomer og seksuelle vanskeligheder. De er bekymrede over deres alvorlige svigt, når det drejer sig om at kunne etablere varige følelsesmæssige og seksuelle forhold, og over deres kroniske følelse af tomhed. Beskrivelsen af den typiske narcissist passer bedst på dem. På det tredie niveau ligger narcissistiske personligheder, som fungerer på borderlineniveau. Med det menes her, at de har jeg-svaghed i form af nedsat impulskontrol, nedsat angsttolerance og nedsat sublimeringsevne. Tilpasningen bliver tilsvarende ustabil og lidende (Kernberg 1975). De kan også vise disposition for eksplosivt eller kronisk raseri, eller for alvorlig paranoid forvridning af virkeligheden (Kernberg 1984). På det fjerde niveau findes narcissismepersonligheder, som fungerer på psykotisk niveau, det vil sige ved svigt i realitetstestningen. Dette kan siges på en anden måde: Der findes en del psykotiske mennesker med narcissistisk personlighedsstruktur. Den bliver ganske vist ikke så ofte erkendt. En særlig gruppe er narcissistiske personligheder med stærke antisociale træk. De bliver omtalt senere. Kernbergs teori gør det forståeligt, at en narcissistisk personlighed på ingen måde behøver at være en nærpsykotisk tilstand. Objektrepræsentationerne er klart adskilt fra selvrepræsentationen, det grandiose selv. Præstationsvanskeligheder Præstationsvanskeligheder i indlæring eller job kan blandt andet skyldes angst i forbindelse med ubevidst ødipal rivalisering. Det er tryggest ikke at klare for meget. Det er tryggest ikke at blive en virkelig konkurrent til den af forældrene, som har samme køn. Dette er en neurotisk problematik. Men problemerne kan også skyldes en narcissistisk personlighedsstruktur (Baker 1979) Baker beskriver indlæringsproblemer hos studerende med grandiost selv: de har i selvbilledet indbygget forestillinger om perfekte, pragtfulde præstationer. Forestillingerne er ofte temmelig urealistiske. Studenterne har ikke udviklet måder at regulere selvfølelsen på, hvis disse forestillinger ikke opfyldes. Mange er ikke i stand til at tolerere hændelser, der ikke bekræfter det perfekte og pragtfulde. Efterhånden, som man kommer op i klasserne, indebærer læring i stigende grad, at man må acceptere, at man er relativt uvidende. Man må acceptere, at læreren kan mere, og at han har noget, som man behøver. Det sidste kan aktivere intens misundelse. Læring indebærer, at man må opleve, at man kommer til kort, og at man må strides med vanskeligt stof. For de narcissister, som ikke umiddelbart kan flyde ovenpå, kan dette føre til et katastrofalt tab af selvfølelse. I stedet for at tænke klart og arbejde hårdere, bliver de grebet af ængstelse, depression og narcissistisk raseri. De kaster bogen i væggen, devaluerer læreren og skulker fra timerne. Nogle kaster sig over andre aktiviteter og håber dér at opnå narcissistisk bekræftelse. Det kan være i sport, i seksuel aktivitet eller i antisociale aktiviteter. Andre bruger stoffer eller alkohol eller bliver siddende foran TV og stereoanlæg i dagevis. For lærere er det vigtigt at kende til denne form for indlæringsvanskeligheder. Borderline og narcissisme Side 6 av 10

7 Både mennesker med borderline- og narcissistisk struktur bruger primitive forsvarsmekanismer: splitting, projektiv identifikation, primitiv idealisering, omnipotent kontrol, narcissistisk tilbagetrækning og devaluering. En anden lighed er overvægten af tidlig aggression med tendens til sammensmeltning af genitale og prægenitale behov. Den centrale ulighed er, at ved narcissistisk struktur findes tilsyneladende én selvrepræsentation, den grandiose. Ved borderline struktur findes to eller flere del-selvrepræsentationer. Men det grandiose selv er defensivt. Det dækker over og forsvarer imod en underliggende devalueret, aggressivt ladet og tom selvrepræsentation, som aldrig eller næsten aldrig er fremme. Behandlingserfaringer viser, at hvis et sådant selvbillede opleves som gyldigt, findes det truende eller katastrofalt. Det grandiose selv er konstant eller næsten konstant indkoblet. Dette forklarer den relativt gode ydre funktion hos mange. Når den grandiose selvrepræsentation næsten altid er den gyldige, danner den grundlaget for planlægning, stabilitet og udfoldelse på trods af primitive forsvarsmekanismer og ikke-integrerede objektrepræsentationer. Masterson (1981) påpeger, at mennesker med narcissistisk personlighed har en tilsyneladende usårbar rustning. Den består af grandiositet, selvcentrerethed, ekshibitionisme, arrogance og/eller devaluering af andre. Følgende tema dominerer hos narcissisterne: søgning efter magt, rigdom, perfektionisme eller skønhed. Ved borderline er disse temaer mindre fremtrædende. Narcissister er mindre sensitive over for andre menneskers reaktioner og er mindre deprimerede. Når de alligevel er deprimerede, er billedet i virkeligheden mere præget af ydmygelse, raseri og hævntanker. Deres raseri er koldt og urelateret. mener Masterson. Ved borderline er raseriet mere persontilknyttet: depressioner indeholder følelser af utilstrækkelighed og fjendtlighed mod en selv. Ved borderlinetilstande kan der være misundelse til stede, men den er underordnet depression eller raseri på grund af tab eller mangel på forsyning. Hos narcissister er misundelsen intens og central. For dem er det meget om at gøre at undgå at opleve den. Hvis det grandiose selv indeholder alt, som er stort, fint, mægtigt og skønt, bortfalder jo også enhver grund til at misunde nogen noget. Ønsket om at undgå misundelse ligger også til grund for deres påfaldende tendens til at gøre det, de faktisk får af andre, mindre værdifuldt. De devaluerer det eller "ødelægger" det helt. Hvis andre ikke har noget værdifuldt at give, behøver man heller ikke at misunde dem. Men hvorfor da dette stadige behov for ny beundring, nye erobringer? En harmonisk udvikling giver en integreret, realistisk selvrepræsentation, funderet på egen mestring og egne reelle egenskaber og evner. Det er en temmelig solid struktur, som narcissister ikke opnår. Det grandiose selv er derimod defensivt og baseret på intens benægten, devaluering og undgåelse af dele af virkeligheden. Det er slet ikke solidt, selv om det kan virke sådan af og til. Derfor mangler og søges der stadig nye tilførsler, der kan bidrage til at opretholde de illusioner, der er nedlagt i det grandiose selv. Det er nu engang sådan, at ny beundring, nye erobringer, nye sejre er lettere at opnå i en ung alder. Eftersom årene går, bliver det sværere og sværere at være en tilnærmet "vellykket" narcissist. Svigt i forhold til andre mennesker bliver ubehageligt tydelig, fx ved flere samlivsbrud eller skilsmisser, dårlige forhold til børnene o. lign. Samtidig kan man så at sige mod sin egen vilje lære følgende: det at skaffe sig nye ejendele, opsøge nye rejsemål eller fikse nye kærlighedsaffærer giver kun kortvarig stimulering efterfulgt af tomhed. Narcissisterne går nemlig på grund af manglende evne til at fatte dybden og det unikke i mennesker glip af det, der er virkeligt nyt i ethvert forhold (Kernberg 1980) De kan derfor komme nærmere fortvivlelse, raseri og en forståelse af, at der er noget galt med dem selv. Han mener, at midaldrende narcissister derfor kan være bedre motiverede for behandling end de yngre. Benægtelse af aldringen og dens konsekvenser er typisk. Man klamrer sig til "skønhed" eller magt. Andre mennesker og deres indsats devalueres. En sådan devaluering bliver nogle gange rationaliseret som en pessimistisk livsfilosofi. En pseudokonservatisme som i virkeligheden er en destruktivitet mod det, der er nyt, fuldt af entusiasme og håb (Kernberg 1980) Oprindelsen til den narcissistiske personlighed Hvad er oprindelsen til en narcissistisk personlighed? Alle forfattere understreger betydningen af det tidlige samspil, men momenterne betones forskelligt. For lidt behovsdækning i symbiosen kan medføre for tidlig Side 7 av 10

8 differentiering og for tidlig separation-individuation. Man kan tænke sig, at der har været for lidt samspil i symbiosen, og at barnet så hurtigt søger over i andre måder at klare sig på. Men det har ikke fået nok med sig fra symbiosen og er for tidligt ude på egen hånd i forhold til modning af jeg-funktionerne. Det bliver derfor nødvendigt at beholde en del af objektet i selvrepræsentationen for at kunne overleve. Men også ved for stor behovsdækning i symbiosen, kan der udvikle sig narcissistiske problemer. Det kan ske ved parasitisk symbiose, dvs. en symbiose der er forlænget på grund af moderens behov. Barnet bliver overbeskyttet og behovene skjult i en grad, så den nødvendige frustration udebliver. Differentieringen bliver forsinket og dermed hele separationen og individuationen. Jeg-grænserne forbliver for længe uklare. Egne reelle evner og egen mestring udvikles for lidt, og man bliver fristet til i stedet at fundere selvbilledet på illusioner og lånte bidder af mor. Også hvis der af en eller anden grund indtræffer en for tidlig eller brat desillusionering i forhold til forældrene, kan der ske en afsporing. En del af objektrepræsentationerne af forældrene bliver brat mindre værdifulde. Der sker en for tidlig total differentiering. Den mindre værdifulde del af forældrene bliver differentieret fra og bliver til fattige objektrepræsentationer af forældrene. De dele af forældrene, der fortsat opleves som almægtige og i orden, beholdes i et grandiost selv. Det grandiose selv kommer altså til at indeholde det, der er tilbage af helt fine og stærke forældre. En sådan tidlig differentiering kan for barnet, som er stillet overfor massiv oplevelse af savn, frustration og skuffelse, være den eneste måde at klare sig på. Da det skete, var det altså nødvendigt og adaptivt. For den voksne stiller det sig anderledes. Da får det grandiose selvbillede uheldige følger. Ved sædvanlig omsorg og empati vil alle børn i en periode opfatte mor som alvidende og almægtig. Normalt forsvinder denne illusion gradvist og i overkommelige bidder. Ved svært utilstrækkelig moderfunktion kan illusionen imidlertid briste for tidligt og for brat. Men dette kan også have andre årsager. Særlig godt udstyrede børn, som har høj intelligens, observationsevne og evne til realitetstestning, opdager virkeligheden tidligt. De kan være mere udsatte end andre for at blive tidligt desillusionerede over forældrene. Kernberg (1975) peger på, at disse mennesker har betydeligt overskud af tidlig aggression. Han siger, at det kan være vanskeligt at afgøre, i hvilken grad dette skyldes konstitutionelle faktorer hos barnet eller alvorlig frustration i tidlige leveår. Han finder ofte kronisk kolde forældre med intens, men skjult, aggression. Ikke sjældent finder han en moderfigur, som fungerer godt på overfladen, men med underliggende ligegyldighed og hensynsløshed. Masterson har fundet det samme. Men Kernberg finder ofte også, at barnet er specielt på en anden måde. Det kan være i form af skønhed, vitalitet, talent eller intelligens. Det specielle kan også være moderens narcissistiske brug af barnet. Hun bruger det som en udstillingsfigur, som en forlængelse af sig selv eller som et eksempel på sin vellykkethed. Kernberg antyder, at måske er det specielle en nøglefaktor, der bidrager til, at narcissister vælger selvbeundring og nedvurdering af andre som et forsvar mod følelsen af ikke at være elsket. Som vi ser, er der flere måder at bruge ordet narcissisme på. Alligevel er der bred enighed om kendetegnene for en narcissistisk personlighedsforstyrrelse. DSM IV [1] kendetegnene svarer i hovedtrækkene til dette. Men der foreligger ingen undersøgelser, der siger noget om, hvor hyppigt denne personlighedsforstyrrelse forekommer. Masterson angiver, at efter hans og andre behandleres erfaring forekommer der langt færre narcissistiske personlighedsforstyrrelser end borderlinetilstande [2]. På den anden side er mange narcissister ikke så tilbøjelige til at søge behandling. Det skyldes deres billede af sig selv og af andre. Narcissisme som forsvar Masterson (1981), har gjort den nyttige observation, at narcissistisk funktion kan bruges til at dække over og tjene som forsvar mod underliggende borderlinefunktion. Kernberg er enig (1984). I den narcissistiske modus opnås en bedre og mere upåfaldende social funktion, bedre funktion i arbejdslivet og relativ beskyttelse mod depression. I kriser falder patienten ned i borderlinefunktion. Hvad man ser først afhænger af, i hvilken situation man ser personen. Træffer man ham eller hende i en krise, er borderlinestrukturen tydelig. Det Side 8 av 10

9 narcissistiske forsvar dukker eventuelt siden gradvist frem. Omvendt kan man opleve, at et menneske med narcissistisk personlighed og relativt god social funktion får et brat og uventet fald i funktionsniveau og viser borderlinestruktur. Sådanne mennesker vil selvsagt kunne være fristet til at genoptage deres narcissistiske forvar, når de kommer lidt ovenpå. Men bortset fra det har de lige så gode udsigter til ændring gennem psykoterapi som andre borderlinepersonligheder. Men narcissistisk personlighed kan også være et forsvar mod senere udviklingsmæssige problemer (Cooper 1982). Sådant narcissistisk forsvar kan være koblet ind hele tiden eller tages i brug fra tid til anden. Vi er alle narcissister De fleste af os vil, hvis vi mærker efter, kunne vedkende os fantasier om at være noget specielt eller anderledes end andre mennesker. En snert af infantil grandiositet kan være god drivkraft til arbejdet og ambitionerne. Men tænk på, at det, du selv oplever som en snert af grandiositet, kan dine nærmeste opleve som noget langt mere. På den anden side er der ikke grund til at fortvivle, hvis du opdager narcissistiske træk hos dig selv. Sund narcissisme er både normalt og nødvendigt i livet. I ungdomstiden er de fleste indenom en betydelig grad af selvcentrerethed og måske en snert af patologisk narcissisme. Mange mener, at vores kultur eller ukultur for tiden indbyder til sådan narcissisme. Det, at vokse ud af den, er et af elementerne i den livslange modning, vi mennesker er i stand til. Selve det at spekulere på, om ens egen narcissisme er patologisk, kan være et tegn på, at en sådan modning foregår. [1] DSM III nu DSM IV, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, er det amerikanske diagnosesystem, som udkom i Systemet har international anvendelse på det videnskabelige plan, og er et såkaldt multiaksialt system. Det diagnosesystem, som i dag anvendes i Danmark, er det, WHO, World Health Organisation har adopteret, ICD 10, International Classification of Disorders. [2]Narcissisme er ikke en selvstændig diagnose i ICD 10, og det kan derfor ikke statistisk opregnes, hvor hyppigt denne betegnelse hæftes på en person. Af diagnoselistens F 60.8, Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen fremgår, at der ikke er anført kriterier for narcissistisk personlighedsstruktur, da den kliniske status anses for uafklaret. Hvis man alligevel ønsker at anvende denne kategori, tilrådes det at følge DSM IV s diagnosekriterier herfor. Litteratur: Blanck, Gertrude and Rubin: Ego Psychology, Colombia University Press 1979 Kaplan, Louise J.: Rapprochement and Oedipal Organization: Effets on Borderline Phenomena. I: Lax, F.L.; Bach, S.; Burland, J.A. (eds.): Rapprochement. The Critical Subphase etc. (1980): Kernberg, Otto F.: Borderline Conditions and Pathological Narcissism, Jason Aranson, INC New York. Kernberg Otto F. m.fl.: Borderline og psykodynamisk psykoterapi, Hans Reitzels Forlag 1992 Kohut Heinz: The Analysis of the Self, International Universities Press, INC New York Mahler, M.S.; Kaplan, L.: Developmental Aspects in the Assessment of Narcissistic and so-called Borderline Personalities. I: Hartocollis, P. (ed.): Borderline Personality Disorders (1977): Masterson, James F.: The Narcissistic and Borderline Disorders, Brunner/Mazel, INC, New York 1981 Møhl, Bo; Thielst, Peter: Narcissisme, Hans Reitzels Forlag Kbh Rinsley, Donald B.: Borderline and other Self Disorders, Jason Aranson, INC New York < Forrige Næste > Side 9 av 10

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ti timer slår ikke til

Ti timer slår ikke til Ti timer slår ikke til Af Psykologerne på Psykologisk Center Særtryk fra PSYKOLOG NYT 19. Okt. 2001-55. Årgang Nr.19 Borderline Af psykologerne på Psykologisk Center Ti timer slår ikke til Det er fagligt

Læs mere

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773

Terapi med spædbørn? Børnepsykiatri. Artikel: 10773 Artikel: 10773 Børnepsykiatri Terapi med spædbørn? Af Gitte Retbøll Biografi Forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder i speciallægepraksis i Aarhus C, bl.a. med spædbarnsterapi

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, 4.4.2011 Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos Sagt om selvværd og færdigheder Man kan hvad man vil hvis man kan. Klaus

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

At være på muligheder og problemer

At være på muligheder og problemer At være på muligheder og problemer Titel på emnet: Narcissisme Fagkombination: Samfundsfag (A) & Oldtidskundskab (C) Problemformulering Skaber samfundet narcissister? Jeg antager, at unges selvudlevering

Læs mere

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel

Ilse Sand. Sig ordentligt. farvel Ilse Sand Sig ordentligt farvel 1 Sig ordentligt farvel! Denne vejledning må gerne kopieres og foræres til familie og venner. Forord Mange problemer skyldes brudte relationer, som man ikke har fået sagt

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER

DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER DE SEKS TÆNKEHATTE BETRAGT DIN BESLUTNING FRA ALLE MULIGE SYNSVINKLER De Seks tænkehatte er en nyttig teknik, som kan hjælpe dig med at sikre, at du får betragtet en vigtig beslutning fra alle synsvinkler

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst

Hvad er holistisk medicin? Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Sundhed gennem livskvalitet og personlig vækst Hvad er holistisk medicin? Forbedring af livsfilosofi og livspraksis gennem mødet sjæl til sjæl med et kærligt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske Inspiration

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Sådan kommer ADHD til udtryk

Sådan kommer ADHD til udtryk Fakta om ADHD Bag om bogstaverne ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder det kan oversættes til forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD var tidligere en diagnose for

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog Center For Selvværd ELSK DIG SELV - Minibog Er du træt af at bruge energi på at kritisere og være mod dig selv, og har du lyst til at opleve mere kærlighed, ro og åbenhed i dit liv, så er denne mini- bog

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere