Sport og motion i danskernes hverdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sport og motion i danskernes hverdag"

Transkript

1 titute for Sports Studies Sport og motion i danskernes hverdag Maja Pilgaard ÆTTENS LYSEINSTITUT Danish Institute for Sports Studies IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Danish Institute for Sports Studies IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Idrættens analyseinstitut

2 Sport og motion i danskernes hverdag Maja Pilgaard Idrættens analyseinstitut

3 Maja Pilgaard Sport og motion i danskernes hverdag Udgiver: Idrættens Analyseinstitut, oktober 29 Kanonbådsvej 12 A, 1437 København K T: E: W: Grafisk tilrettelæggelse: Tegnestuen Trojka Tryk: Buchs ISBN Bogen Sport og motion i danskernes hverdag baserer sig på en lang række udvidede analyser af datamateriale fra undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 27, som blev gennemført af Idrættens Analyseinstitut med støtte fra Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), Lokale- og Anlægsfonden, Kulturministeriet, Friluftsrådet, Dansk Firmaidrætsforbund (DFIF), Team Danmark og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (KIF). Epinion Capacent udførte selve dataindsamlingen i efteråret 27 på vegne af interessenterne. En tak skal lyde fra Idrættens Analyseinstitut til de nævnte interessenter samt de forskere og øvrige sparringspartnere, som har bistået os undervejs i forløbet. Grundrapporten under navnet Danskernes motions- og sportsvaner 27 med de basale data fra undersøgelsen kan downloades i vidensbanken på Offentliggørelse: Det er tilladt at citere fra denne bog, herunder at benytte tabeller og figurer med følgende kildeangivelser på tabeller og figurer: Kilde: Sport og motion i danskernes hverdag, Idrættens Analyseinstitut. Ved brug af større uddrag fra bogen i skriftlige sammenhænge skal det af teksten eller i en henvisning fremgå, at Undersøgelsen Sport og motion i danskernes hverdag er udarbejdet af Idrættens Analyseinstitut. Dataindsamlingen har modtaget økonomisk støtte fra Lokale- og Anlægsfonden, DIF, DGI, Kulturministeriet, Dansk Firmaidrætsforbund, Friluftsrådet, Team Danmark og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning.

4 Indhold Indledning 7 Bogens indhold Kapitel 1 Sport og motion som analysefelt 11 Teoretisk perspektiv 11 Sport og motion en begrebsafklaring 15 Hvordan undersøger man befolkningens idrætsdeltagelse? 18 Kapitel 2 Befolkningens deltagelse i sport og motion 23 Udvikling i idrætsdeltagelsen blandt voksne 23 Udvikling i idrætsdeltagelsen blandt børn 26 De idrætsaktive danskeres forbrug af tid på sport eller motion 3 Sociale variationer i idrætsdeltagelsen 35 Det går da meget godt eller hvad? 51 Afrunding 54 Kapitel 3 Tradition og fornyelse i aktivitetsmønstret 61 Idrættens bølger 62 Voksnes idrætsmønster 65 Børns idrætsmønster 79 Sociale forskelle i aktivitetsvalget 89 Når organisering spiller en rolle 97 Afrunding 125 Kapitel 4 Lokalområdets betydning for idrætsdeltagelsen 133 Idrætsfaciliteter benyttes primært af børn 134 Faciliteter er tilknyttet kønnet 135 Facilitetsbruget ændrer sig med alderen 137 Hvad foregår der i de forskellige faciliteter? 138 Faciliteter varierer fra land til by 15 Befolkningen dyrker sport og motion lige i nærheden 154 Hvad betyder faciliteter for idrætsdeltagelsen? 159 Afrunding 165

5 Kapitel 5 Idrætsvaner og arbejdsliv 169 Hvordan hænger beskæftigelse sammen med idrætsdeltagelse? 17 Beskæftigelsessektor betyder primært noget for tidsforbrug på sport og motion 177 Betyder lange arbejdstider mindre sport og motion i hverdagen? 178 Hvordan er arbejdstiderne placeret? 181 Når arbejdstiden flyder sammen med fritiden 184 Fysisk belastning i arbejdet 186 Arbejdsliv, sport og motion 189 Afrunding 191 Kapitel 6 Idrætsvaner og familieliv 195 Civilstatus og idrætsdeltagelse 197 Lige voksne leger bedst 198 Den kvindelige partner er mest idrætsaktiv - eller? 2 Forældrefasen udfordrer idrætsdeltagelsen 21 Sammenhæng mellem børn og forældres idrætsdeltagelse 26 Afrunding 214 Kapitel 7 Mellem sport, motion og hverdagsmotion 217 Sport og motion er ikke altid fysisk krævende 219 Cykling og gang i hverdagen 221 Ferieophold med motionsindhold 237 Afrunding 242 Kapitel 8 Idræt og medievaner 245 Interesse for sport i medierne 246 Sport på tv 256 Aviserne er et fodboldmedie 264 Internettet giver plads til nicher 266 Sport i radioen 268 Tilskuer til sportsarrangementer 27 Afrunding 274

6 Kapitel 9 Hvordan indgår sport og motion i hverdagen? 277 Sport og motion betyder meget i hverdagen 279 Forhold mellem sport/motion og arbejdsliv 281 Forhold mellem sport/motion og familieliv 283 Praktiske forhold som betyder noget for sport og motion 285 Sport og motion i hverdagen et overblik 286 Afrunding 294 Kapitel En hverdag uden sport og motion 297 De ikke-idrætsaktive voksne 297 De ikke-idrætsaktive børn 37 Barrierer for at dyrke sport eller motion 3 Når motiver bliver en barriere 329 Afrunding 33 Kapitel 11 Afrunding og perspektivering: Idrætsdeltagelse i hverdagen en udfordring? 333 Idrætsdeltagelsens udvikling og karakter 333 Samfundsudviklingen påvirker idrætsdeltagelsen 334 Synet på sport og motion forandrer sig over generationer 336 Variationer i idrætsdeltagelsen 339 Fremtidens udfordringer 341 Når hverdagens vaner står på spil 35 Litteraturliste 355 Figuroversigt 359 Tabeloversigt 364 Bilag Bilag Bilag 3 374

7 6 indledning

8 indledning 7 Indledning Idrætten er én af de største fritidsbeskæftigelser i Danmark. Siden 1964 er andelen af idrætsaktive voksne tæt på firedoblet, mens næsten alle børn regelmæssigt dyrker sport eller motion. Interessen dækker således store dele af den danske befolkning, og i modsætning til tidligere er idræt ikke længere forbeholdt ungdommen. Kun Sverige og Finland har på europæisk plan flere idrætsaktive indbyggere end Danmark (Van Bottenburg 25) 1. Den stigende andel af voksne idrætsudøvere betyder nye målgrupper, som kræver nyt fokus i det idrætspolitiske arbejde. Voksne over 4 år udgør en væsentlig andel af den idrætsaktive befolkning, og samtidig fylder kvinderne mere end nogensinde i det samlede billede. I takt med denne udvikling bliver teenagere og yngre voksne dog for første gang registreret som mindre idrætsaktive, end de tidligere har været. Allerede fra års-alderen opstår således en udfordring med at fastholde de unge i en aktiv fritid med sport og motion. I dag eksisterer dermed en række problemstillinger, som skaber debat blandt de idrætspolitiske aktører. Idrætsdeltagelsen har traditionelt været forankret i den danske foreningskultur, hvor idrætspolitikken har handlet om at udbyde fritidsaktiviteter med fokus på værdier som frivilligt arbejde, demokrati og fællesskab. I dag fylder nye punkter dagsordenen, og idrætten har fået mange ansvarsområder i takt med, at der er kommet et øget fokus på idrættens kvaliteter i arbejdet med at løse samfundsmæssige problemer. For eksempel eksisterer der en generel forestilling om, at idrætten er et godt middel til integration på tværs af etnisk baggrund og forskellige kulturer. Idrætten bliver også sat i forbindelse med løsningen af bredere sociale problemer. Gennem styrket selvfølelse, oplevelse af fællesskab og samvær skal idrætten være med til at give mennesker fra socialt udsatte grupper gode oplevelser og derigennem være med til at bringe dem på ret køl. 1 Den internationale undersøgelse er gennemført i 25 baseret på data fra den danske idrætsvaneundersøgelse foretaget af Lokale- og Anlægsfonden i 22.

9 8 indledning En særlig rolle har idrætten fået de seneste årtier i takt med, at evidensbaseret forskning har dokumenteret en række positive sundhedsmæssige effekter ved fysisk aktivitet. Herigennem er idrætsbegrebet blevet udvidet, og det bliver i stigende grad vanskeligt at skelne mellem forskellige former for bevægelse, sport, motion, fysisk aktivitet og hverdagsmotion. Alle former har det til fælles, at de udfordrer kroppen fysisk i større eller mindre omfang. Endelig spiller idrætten en rolle i forhold til at skabe oplevelse og vækst. Sporten som mediebegivenhed kan få mange kommuner eller byer til at drømme om arenaer og sportshold i den bedste række, der kan give prestige og måske tiltrække publikum fra nær og fjern. Alle disse områder berører dog ikke udelukkende de traditionelle idrætsforeninger. Foreningerne er stadig i fokus, men mange andre aktører har meldt sig på banen. Ikke mindst antallet af kommercielle udbydere af især fitnessaktiviteter er steget voldsomt i popularitet siden slutningen af 197 erne og er i dag blandt de mest udbredte aktiviteter i mange befolkningsgrupper. Den kommercielle golfsektor har ligeledes været i kraftig udvikling de seneste årtier. Dertil kommer et øget kommunalt fokus på idræt og fysisk aktivitet som følge af kommunalreformen, der trådte i kraft i 27 og pålagde de nye kommuner flere opgaver inden for forebyggelse. Med kommunalreformen opstod desuden i mange kommuner større forvaltningsenheder, der i højere grad end tidligere har ressourcer til at arbejde målrettet med idræts- og bevægelsespolitikker og til at samarbejde med og udfordre de etablerede aktører på idrætsområdet. Efter kommunalreformen har næsten alle kommuner fokus på de potentielle sundhedsøkonomiske fordele ved mere sunde og idrætsaktive borgere. Fokus på fysisk aktivitet, idræt og bevægelse forplanter sig derfor til skoler, ældrecentre, plejecentre, idrætsbørnehaver etc. Men den kommunale opmærksomhed gælder også i stigende grad på elite- og eventsiden med etablering af elite- og eventsekretariater og andre talent- og eliteidrætstiltag mv., som skal sætte de enkelte kommuner på landkortet. Herudover vil kommunerne formentlig også sætte mere fokus på mulighederne for selvorganiserede idrætsudøvere ved at tilrettelægge offentligt tilgængelige aktivitetsstier, områder, pladser mv. samt i forhold til planlægning af infrastruktur, så flere vælger at gå eller cykle frem for at tage bilen. Den selvorganiserede idræt fylder stadig mere i befolkningens måde at organisere sig på, og siden 199 erne har selvorganiseret sport og

10 indledning 9 motion udgjort den største organiseringsform blandt voksne idrætsudøvere. Børn dyrker også mange aktiviteter på egen hånd, og muligheden for sådanne aktiviteter bidrager dermed væsentligt til befolkningens samlede aktivitetsniveau i hverdagen. Den danske idrætskultur er således mangfoldig og under stadig forandring. Men i takt med det stigende antal aktører vokser den indbyrdes konkurrence. Ikke mindst når de forskellige aktører i større grad strømliner sig og ønsker at byde ind på mange forskellige områder. For eksempel arbejder DIF og DGI sammen om udbredelsen af foreningsfitness, mens fitnesssektoren i stigende grad udvikler aktivitetstilbud med forskellige holdaktiviteter og fokus på fællesskab og samvær. Fitnesssektoren tilbyder også i dag aktiviteter for børn, som ellers næsten udelukkende har tradition for at dyrke idræt i traditionelle foreninger. I kølvandet på de forskellige aktører og konkurrencen imellem dem stiger også behovet for konkret viden om de forskellige aktørers rolle i idrætsbilledet og for viden om effekterne af forskellige idrætsrelaterede projekter og aktiviteter. Det moderne videnssamfund bærer præg af evidensbaseret policy-making, hvor aktørerne i stigende grad bruger dokumenteret viden som baggrund for at starte nye tiltag og dokumenterede evalueringer og effektmålinger til efterfølgende projektstyring. Idrætten er ikke undtaget denne tendens. Derfor står denne og andre undersøgelser af sport og motion i danskernes hverdag som en central, grundlæggende viden om befolkningens idrætsdeltagelse. Dette gælder, hvad angår kvantitative målinger af antal idrætsaktive, deres timeforbrug, valg af aktiviteter osv. Men også i forhold til et mere helhedsorienteret fokus på de forhold i hverdagen, der influerer på forskellige befolkningsgruppers idrætsdeltagelse. Ud fra en række helt nye spørgsmål omkring arbejdsliv og hverdagsliv skal analyserne grave dybere i de faktorer, som kan forklare, hvorfor nogle mennesker vælger idrætsdeltagelsen til, mens andre vælger den fra. Datamaterialet til denne undersøgelse giver dermed mulighed for at sætte intensivt fokus på sådanne hverdagssammenhænge. Hvilke arbejdsforhold er særlig fordrende eller hæmmende for et aktivt fritidsliv? Hvordan påvirker familieliv og forældrefasen idrætsdeltagelse? Er der sammenhæng mellem familiemedlemmernes idrætsdeltagelse og måder at dyrke idræt på? Hvad betyder forhold som arbejdsløshed, orlov eller andre midlertidige forhold for et regelmæssigt idrætsliv? Hvor meget be-

11 indledning tyder lokalområdets faciliteter, og hvordan hænger hverdagslivet sammen med måden, hvorpå befolkningen dyrker sport eller motion? Bogens indhold Fokus i kapitel 2, 3 og 4 er efter den teoretiske introduktion i kapitel 1 på en analyse af, hvor mange der dyrker sport eller motion, hvem der deltager, hvordan de aktive dyrker sport eller motion, og hvor de gør det. Dernæst søger bogen i kapitel 5 og 6 at grave dybere ned i hverdagsforhold, der kan øve indflydelse på idrætsdeltagelsen i forhold til arbejdsliv og familieliv. Foruden et fokus på sport og motion bliver også anden fysisk aktivitet i hverdagen sat under lup. Kapitel 7 undersøger, hvor meget befolkningen cykler og går i hverdagen, når de skal fragte sig til forskellige ærinder i lokalområdet. Endvidere ser kapitlet på, om befolkningen tager hverdagens idrætsaktiviteter med, når de holder ferie. Kapitel 8 stiller spørgsmålet, om sport og motion er en gennemgribende del af hverdagen, der også forplanter sig til interesse for at følge sport i medierne. Herunder hvem der bruger tid på sport i medierne, hvilke medier de benytter, samt hvilke sportsgrene der er mest populære. Kapitel 2 til 8 giver samlet set et detaljeret indblik i befolkningen aktivitetsniveau i forhold til sport og motion. Men hvordan mener befolkningen selv, at sport og motion indgår som en del af hverdagen? Betyder sport og motion meget eller lidt? Indgår det på lige fod med andre fritidsinteresser? Hvad betyder muligheden for at medbringe børn til sport og motion, og følger befolkningen med i familiens idrætsdeltagelse? Sådanne spørgsmål er i centrum i kapitel 9, som omhandler, hvordan sport og motion indgår som en del af hverdagen. En sidste analyse bliver foretaget i kapitel. Her vender bogen fokus på hovedet ved at se på den del af befolkningen, der ikke dyrker sport eller motion. Hvilke befolkningsgrupper går mindst til sport og motion? Oplever de særlige barrierer? Og har disse barrierer karakter af indre, personrelaterede eller ydre, omgivelsesrelaterede faktorer? Afslutningsvis opsummerer kapitel 11 de væsentligste konklusioner, sætter idrætsdeltagelsen i relation til generelle ændringer i samfundets strukturer samt perspektiverer resultaterne i forhold til idrætspolitiske overvejelser og centrale problemstillinger.

12 Sport og motion som analysefelt 11 Kapitel 1 Sport og motion som analysefelt Den teoretiske referenceramme, som ligger til grund for analyserne af befolkningens idrætsdeltagelse, bliver kort præsenteret i dette afsnit. Dertil indgår en redegørelse for begreberne sport og motion i et forsøg på at skabe en fælles forståelsesramme for, hvordan begreberne bliver operationaliseret i den efterfølgende analyse af befolkningens idrætsdeltagelse. Teoretisk perspektiv Forskellige faktorer kan have indflydelse på befolkningens adfærd her forstået som deltagelse i sport og motion. Ifølge nyere sociologiske teorier kan man opfatte individet som et interagerende væsen, der både påvirker og påvirkes af det samfund, det lever i. Særligt den britiske sociolog Anthony Giddens er fortaler for denne forståelse, og med begrebet strukturdualitet gør han rede for denne vekselvirkning mellem individ og samfund. Han beskriver, at samfundets strukturer ikke bare former befolkningens handlemønstre, men reproduktion og ændring af handlinger kan være med til at opretholde og skabe nye strukturer i samfundet. Individ og samfund kan derfor ikke opfattes som to forskellige parter, der står i modsætning til hinanden, men i stedet to parter, der hører sammen, og som skaber og former hinanden i en vekselvirkende dualitet (Giddens 1979 & 1984). Dette udgangspunkt er relevant at lægge til grund for analyserne af idrætsdeltagelse, fordi undersøgelsen netop fokuserer på forskellige forhold, der kan være med til at præge befolknings idrætsdeltagelse. Både i forhold til forskellige befolkningsgruppers individuelle forudsætninger samt deres holdninger til og opfattelser af det omkringliggende samfunds muligheder og strukturer for sport eller motion. Det teoretiske udgangspunkt for analyse og tolkning af fænomener inden for det kropssociologiske felt anvendes også i flere andre undersøgelser. Sociolog og idrætsforsker Søren Damkjær konstruerede i 1994 en aktivitetsanalysemodel til sociologisk analyse af forskellige idrætsaktivi-

13 12 Sport og motion som analysefelt teter. Den tager netop udgangspunkt i de forskellige indre og ydre lag, som det undersøgte element berører eller afhænger af i samfundet. De forskellige lag omhandler inderst i modellen den enkelte aktivitet, dernæst et kontekstniveau omgivet af et organisatorisk niveau samt et yderste kulturelt og politisk niveau (Damkjær 1994). Ifølge Damkjær er alle niveauerne nødvendige at betragte for at kunne forstå, hvorfor og hvordan den enkelte aktivitet udformer sig i samfundet. Den hollandske professor i sociologi Maarten Van Bottenburg forestod i 25 en samlet analyse af idrætsdeltagelsen i 25 lande i Europa baseret på eksisterende data. Materialet gav anledning til en deskriptiv afklaring af, hvor mange europæere der dyrker sport og motion, forskelle på køn og alder samt socioøkonomiske parametre som uddannelseslængde og indkomst (Bottenburg 25). Bottenburg beskriver i en perspektivering, hvordan omfattende forskning omkring motiver og barrierer for deltagelse i sport og motion har ført til stor indsigt i forskellige determinanter for deltagelse. Konklusionen lyder, at idrætsdeltagelse er bestemt af en hel række forskellige personlige, interpersonelle samt omgivelsesmæssige faktorer, som alle bør betragtes i en samlet analyse. Også inden for sundhedsforskning bliver denne flertrinmodel taget i brug. WHO udgav i 26 rapporten Physical activity and health in Europe: evidence for action, som tager udgangspunkt i en model over determinanter for sundhed, som den britiske professor i public health Maraget Whitehead og den svenske professor i sundhed og social velfærd Göran Dahlgren udviklede i 1991 (Dahlgren & Whitehead 1991). Modellen fokuserer på individuelle faktorer, betydningen af mikro- og makroomgivelser i en analyse af de forskellige niveauer, som spiller ind på befolkningens tilbøjelighed til at være fysisk aktiv i hverdagen. Samme udgangspunkt tager Jens Troelsen, lektor i bevægelse, idræt og samfund, i sin analyse af bolignære områders betydning for sundhed foretaget i 28 i samarbejde Kirsten Kaya Roessler, Gert Nielsen og Mette Toftager. Det teoretiske perspektiv præsenterer forskellige individuelle og miljømæssige faktorer, der har betydning for fysisk aktivitet (Troelsen et.al. 28). Den norske sociolog Anne-Lene Bakken Ulseth gjorde i sin ph.d. i 27 brug af begreberne mulighedsstruktur og individuelle ønsker og opfattelser i en analyse af fysisk aktivitet blandt voksne i Norge. Ifølge Ulseth udgør muligheder i konteksten, individuelle ønsker og opfattelser tilsammen idrætsdeltagelsen og dens udformning.

14 Sport og motion som analysefelt 13 Fælles for de ovenfor beskrevne metoder er anvendelsen af en analytisk model, som beskriver forskellige niveauer eller lag, hvorpå man kan befinde sig i en analyse. En sådan model hjælper med at gøre analysen mere konkret og nuanceret, og samtidig sætter den fokus på spændingsfeltet mellem aktør og struktur i en helhedsforståelse af de forhold, der gør sig gældende for den kropslige udfoldelse. De forskellige faktorers betydning varierer dog meget på tværs af forskellige befolkningsgrupper og lokale forskelle. I analysen af idrætsdeltagelsen i 25 europæiske lande efterlyser Van Bottenburg mere detaljeret og differentieret information og viden om idrætsdeltagelse på nationalt plan (Bottenburg 25). Det er væsentligt at være bevidst om de nationale forskelle i henhold til at formulere vedkommende og tilpassede idrætspolitikker. Som det fremgår af analyserne i denne bog, eksisterer der også store regionale forskelle i Danmark, mens andre undersøgelser har vist, at der helt ned på kommunalt niveau viser sig forskellige tendenser i befolkningens idrætsdeltagelse (Ibsen & Nielsen 28). Med inspiration i de præsenterede sociologiske modeller over hoveddeterminanter for idrætsaktiviteter, fysisk aktivitet, idræt og sundhed tager analyserne i denne bog udgangspunkt i forudsætningen om, at idrætsdeltagelsen er bestemt af både indre og ydre faktorer i forskellige lag, som modellen herunder illustrerer. Model 1. Idrætsdeltagelse er bestemt af både indre og ydre faktorer i forskellige mikro-, meso- og makroperspektiver Samfundspåvirkninger Sociale netværk og nærmiljø Individuelle forudsætninger Idrætsdeltagelse Kilde: Dahlgren & Whitehead Damkjær Anne-Lene Bakken Ulseth 27.

15 14 Sport og motion som analysefelt Individuelle forudsætninger omfatter faktorer som køn, alder, helbred, uddannelse, indkomst, bopæl og civilstatus. Disse faktorer figurerer som uafhængige baggrundsvariable. Det vil sige, de som regel ligger bagerst i en kausal sammenhæng, som går tidsmæssigt forud for nuværende handlinger og holdninger. De vil derfor blive karakteriseret som indre faktorer, fordi de er med til at præge individets holdninger, skabe et erfaringsgrundlag og placere individet i en social position i modsætning til omverdensfaktorerne, som påvirker individet udefra. De ydre faktorer omfatter sociale relationer og påvirkninger fra arbejdsforhold, familieforhold, fysiske omgivelser, facilitetsudbud samt tilgængelighed til faciliteter i nærmiljøet. Her spiller konteksten en rolle, som kan være med til at påvirke befolkningens handlinger og holdninger. Generelle holdninger i samfundet kan også påvirke befolkningens forhold til sport og motion. Typisk i form af overordnede satsninger, kampagner og strategier samt et generelt samfundsmæssigt fokus på idræt som en væsentlig del af hverdagen. Staten kan udstikke retningslinjer for idræt i institutioner, på skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser og gennem lovgivning være med til at påvirke befolkningens muligheder for idrætsdeltagelse. Folkeoplysningsloven og dens prioritering af børn og unge i offentlige idrætsfaciliteter er et eksempel på sådanne lovgivningsmæssige forhold. Samfundets normative holdninger kan således påvirke befolkningen til at træffe valg eller starte nogle refleksive processer, der siden hen kan føre til handling. Data, som ligger til grund for analyserne i denne bog, giver mulighed for at undersøge, hvordan de forskellige lag øver indflydelse på forskellige befolkningsgruppers idrætsdeltagelse. Det bliver i forlængelse heraf antaget, at nogle af de afgørende faktorer har at gøre med det hverdagsliv, som befolkningen færdes i. Dels i form af individuelle forudsætninger, dels i form af arbejdslivet og familielivets karakter. Herudover analyserer bogen, i hvilket omfang nærmiljøet spiller en rolle i form af facilitetsudbud og nærhed til faciliteter. Dataindsamlingsmetode og stikprøve er beskrevet i bilag 1.

16 Sport og motion som analysefelt 15 Sport og motion en begrebsafklaring Når befolkningens idrætsdeltagelse undersøges nærmere, er det nødvendigt at beskæftige sig med operationaliseringen af de begreber, undersøgelsen ønsker at belyse. Den danske idrætskultur har forandret sig meget siden den moderne idræts gennembrud i sidste halvdel af det 19. århundrede. Idrætten tog sit afsæt i gymnastikken, inspireret fra Frankrig, Tyskland og Sverige, og sporten, som primært blev bragt til Danmark fra England (hestevæddeløb, sejlsport, skøjteløb, fodbold, roning, cricket og skydning). Sporten og gymnastikken opstod som folkelige bevægelser, der tog form af organiserede engagementer i frivillige foreninger. Den svensk-lingske og den dansk/tyske gymnastik udviklede sig dog forskelligt og repræsenterede to grundlæggende forskellige ideologier, som fik afgørende betydning for dannelsen af den tostrengede idrætsmodel, der præger den danske idrætskultur i dag. Den svensk-lingske gymnastik blev primært udfoldet blandt bønderne på landet, hvor en tæt kobling eksisterede mellem bondebevægelsen, demokratiopbygningen og gymnastikkens udfoldelse under tankerne om frihed, lighed og broderskab (Trangbæk et.al. 1995). I byerne var der større fokus på de fysiske udfoldelser gennem den dansk/ tyske gymnastik, som indeholdt redskabs-, måtte- og springøvelser. Sportens udbredelse foregik også i første omgang i byerne, hvor konkurrenceelementet og de sportslige præstationer var i højsædet. Ved at etablere idrætsudfoldelsen i foreninger kunne udøverne drage nytte af foreningernes adgang til faciliteter og udstyr, og det muliggjorde samtidig en organiseret konkurrencestruktur med opdeling i forskellige niveauer, klasser og aldersgrupper. Foreningsstrukturen ligger til grund for den pyramidestruktur i konkurrenceidrætten, som vi kender i dag (Ibid). I den sidste halvdel af det 2. århundrede begyndte befolkningen dog i stigende grad at vende blikket mod nye aktivitets- og organiseringsformer, og idrætsdeltagelsen har ændret betydelig karakter siden 196 erne. Idrætsdeltagelsen blev mere uformel, spontan og havde karakter af mere individuelle, selvorganiserede træningsformer som jogging i parker, aerobic på stuegulvet, volleyball på stranden og senere også træning i fitnesscentre som en helt ny, kommerciel arena for idrætsdeltagelse. Med fremkomsten af den kommercielle idræt siden 198 erne har de traditionelle idrætsforeninger fået kamp til stregen om at skaffe medlem-

17 16 Sport og motion som analysefelt mer. Idrættens demokratiske, ideologiske og fællesskabsbetonede værdier, som traditionelt karakteriserer idrætsforeningerne, står i mindre grad som det primære incitament til at dyrke idræt i dag. Moderne livsformer, fleksible arbejdstider, en fysisk inaktiv arbejdsdag og mobile leveformer stiller større krav om fleksibel idrætsdeltagelse og hensyn til individuelle behov. Derfor bliver det mere og mere populært for befolkningen at betale sig til ydelser i et fitnesscenter eller pay and play -koncepter, som vinder frem inden for f.eks. golf, fodbold, squash, badminton etc. Senest har sportens positive indflydelse på sundhed og en øget dokumentation af den fysiske tilstands betydning for livskvalitet og gode, sunde leveår ført til en ændring af befolkningens opfattelse og brug af begreber som sport, motion og fysisk aktivitet. Mange opfatter i dag forskellige hverdagsaktiviteter som cykling og gang, trappegang, rengøring, havearbejde mv. som motion, da de indeholder elementer af fysisk aktivitet. I kølvandet herpå er et nyt begreb som hverdagsmotion opstået, som en betegnelse for den fysiske aktivitet, befolkningen udøver i hverdagen med et sundhedsmæssigt formål. Grænserne mellem sport og motion, fritids- og hverdagsaktiviteter, interesse og nødvendighed, flyder derfor sammen i et komplekst felt af aktiviteter med forskellige intentioner, former og omfang. Begreberne er kulturelt forankrede, og sociale meninger om indhold og formål kan variere med konteksten og samfundets udvikling. Derfor eksisterer delte meninger om, hvilke aktiviteter der hører under den ene eller den anden definition. En væsentlig diskussion i undersøgelser af befolkningens idrætsdeltagelse går på, hvorvidt danskernes deltagelse i idræt er stigende, eller det mere handler om, at idrætsbegrebet er udvidet til at omfatte aktiviteter, der ikke traditionelt er blevet opfattet som idræt. Er skovturen med familien eller børns leg i havetrampolinen for eksempel blevet til idræt? Og hvad med de naturoplevelser, frisk luft og bevægelse, der følger med en fisketur eller en jagt? Er det motion på lige fod med den løbetur, som også foregår i skoven eller omkring søen? Hvad er forskellen på fodbold, når det foregår i haven frem for i en idrætsforening? Er en floorballkamp i SFO/fritidsklubben leg eller sport? På den anden side opstår en bekymring omkring selve idrætsbegrebets eksistens. En bredere opfattelse af idrætsbegrebet, og et sundhedsrelateret fokus på fysisk aktivitet er måske i virkeligheden med til at udvande begrebet i takt med dets udvidede betydning?

18 Sport og motion som analysefelt 17 På grund af idrætsfeltets diffuse og forskelligartede karakter, er det vanskeligt at formulere en passende definition på de mange forskellige bevægelsesformer, som kan sætte begreberne i system. Mange af aktiviteterne bevæger sig i grænselandet mellem sport, motion, leg, fysisk aktivitet og rekreation. En definition skulle i givet fald ramme så bredt, at det alligevel bliver vanskeligt at operationalisere i en analyse af de mange aktiviteter, befolkningen dyrker. Henning Eichberg og Claus Bøje berører denne problematik i Idrættens tredje vej fra 1994, hvor de påpeger en vis erkendelse af, at bevægelsesbegreberne ikke kan reduceres til reelle definitioner (Bøje & Eichberg 1994). Eichberg har senere udviklet disse tanker, og kommer i sit seneste notat om emnet med en klar holdning: Bevægelse burde i hvert fald ikke underlægges en snæver og præcis definition, der søger eller kræver konsensus blandt alle ( ) Bevægelse er et søgeog nysgerrighedsbegreb, der peger mod analytisk betydningsfulde modsigelser i menneskenes praksis (Eichberg 29). Han opererer med en meget bred opfattelse af bevægelsesbegrebet og finder i samspillet mellem kropslig bevægelse og emotionel bevægethed identitetsprocesser, der er med til at skabe individer og folkelige bevægelser. En sådan filosofisk opfattelse af de forskellige aktiviteter, befolkningen deltager i, er med til at understrege det vanskelige i objektive definitioner og dermed også undersøgelser af den aktivitet, som foregår i den danske befolkning. Det subjektive element er netop også en årsag til, at aktiviteterne er vanskelige at definere: Definitionerne bunder så at sige i subjektive vurderinger. Lad os bringe diskussionen fra et meget filosofisk niveau ud i konkrete eksempler: Hvad én person opfatter som daglig motion, tæller en anden måske slet ikke med, på trods af at de begge cykler frem og tilbage på arbejde hver dag. Dette ændrer dog ikke ved, at de begge udøver samme mængde fysiske aktivitet. Definitionen af, hvad der er foregået, kommer derfor først til udtryk i en rationaliseringsproces, hvor man reflekterer over eller begrebsliggør den aktivitet, som har fundet sted. Man kan i denne forstand hævde, at cykling som transport først bliver til motion i det øjeblik, man er bevidst omkring den fysiske aktivitets indflydelse på kroppen. Den svenske idrætspædagog Lars-Magnus Engström skelner netop mellem aktiviteternes formål. Ved at spørge hvorfor en aktivitet bliver udøvet, finder han svaret på aktivitetens karakter. Hvis hensigten er at træne kroppen, er det motion. Men når aktiviteten foregår uden målrettet intention om træning, for eksempel når man løber efter bussen, er der

19 18 Sport og motion som analysefelt blot tale om fysisk aktivitet (Engström 1999). Ifølge denne opfattelse er en daglig gåtur motion, såfremt det har til formål at være det. Med udgangspunkt i de meget diffuse begreber opstår en udfordring i forhold til at gennemføre konkrete målinger på danskernes motionsog sportsvaner samt udviklingen over tid. I dag hører mange forskellige strømninger således under forskellige bevægelseskulturbegreber, som har mange ansigter. Sporten og den folkelige gymnastik repræsenterer to traditionelle retninger, mens motion, hverdagsmotion og fysisk aktivitet er relativt nye italesatte begreber i bevægelseskulturen. Dertil kommer friluftsliv samt eksperimenterende, dansende, legende, ekspressive og ekstreme bevægelsesformer. I denne undersøgelse er begreberne sport og motion blevet benyttet som komplementære og supplerende begreber i et forsøg på at ramme så bredt som muligt i studiet af de forskellige aktiviteter, den danske befolkning deltager i. Sportsbegrebet repræsenterer et traditionelt og velkendt felt i den danske idrætskultur, mens motion figurer som et nyere, bredt og alment dækkende begreb om de forskellige fysiske aktiviteter, befolkningen udøver med henblik på at træne og bevæge kroppen. Disse to begreber tilsammen formodes derfor at nå en bred opfattelse i befolkningen, så både håndboldspilleren og weekendcyklisten kan identificere sig selv som dyrkende sport eller motion. Idræt og idrætsdeltagelse bliver i bogen brugt som overordnet fællesbetegnelse for de aktiviteter, der foregår, og begreberne skelner ikke kategorisk mellem aktiviteternes type og karakter. Hvordan undersøger man befolkningens idrætsdeltagelse? Det subjektive parameter i opfattelsen af forskellige aktiviteter gør det ikke lettere at operationalisere begreberne, fordi undersøgelsen er baseret på respondenternes egne opfattelser omkring deres aktiviteter. Idrætsdeltagelsen vil forandre sig på baggrund af befolkningens opfattelser af og holdninger til, hvad man karakteriserer som sport og motion. I spørgeskemaet bliver respondenterne således spurgt: Dyrker du normalt sport eller motion?. De har altså både skulle forholde sig til begreberne sport og motion, men samtidig vurdere om de normalt dyrker aktiviteten. Hvor ofte svarer normalt til? Det har i denne undersøgelse været op til respon-

20 Sport og motion som analysefelt 19 denterne selv at definere. Derfor følger en implicit, tolkningsmæssig usikkerhed i forhold til dette spørgsmål. Spørgsmålet er blevet stillet i samtlige landsdækkende idrætsvaneundersøgelser, der er blevet foretaget i Danmark siden første undersøgelse i 1964, og derfor er det interessant fortsat at lade spørgsmålet indgå i undersøgelserne. Selvom det ikke giver udtryk for en objektiv, kvantificerbar idrætsdeltagelse, som er relevant i et sundhedspolitisk perspektiv, er det interessant at betragte udviklingen i befolkningens opfattelser af og holdninger til, hvad det vil sige at dyrke sport og motion regelmæssigt. Ordlyden er dog blevet ændret med tiden og forsøgt tilpasset den samtid, hvor spørgsmålet er blevet stillet. I 1964 blev der eksempelvis spurgt dyrker De sport?, i 1975 dyrker De sport (motion)?, i 1987 og 1993 dyrker De sport eller motion?, som i 1998 og 22 blev ændret til dyrker De normalt sport eller motion?. I et forsøg på at komme mere detaljeret rundt om de idrætsaktiviteter, befolkningen udøver, opererer spørgeskemaet med en såkaldt trianguleringsteknik, hvor der bliver stillet flere forskellige spørgsmål, som alle handler om befolkningens idrætsdeltagelse. Dels bliver børn mellem 7 og 15 år konfronteret med en liste på 34 aktiviteter, mens listen indeholder 43 forskellige aktiviteter i spørgeskemaet til voksne fra 16 år. Respondenterne skal sætte kryds ud fra de aktiviteter, de har dyrket regelmæssigt inden for de seneste 12 måneder, samt angive, i hvilken af seks listede sammenhænge aktiviteterne foregår (i klub/forening, privat center, SFO/firmaidræt, på egen hånd, aftenskole eller i anden sammenhæng). På denne måde er det muligt i analysen at identificere karakteren af den udøvelse, som finder sted. Foregår aktiviteterne på traditionel vis i en forening? Eller dyrker befolkningen stadig flere aktiviteter på egen hånd? Eller i private centre? Senere i spørgeskemaet bliver de bedt om at angive, hvor mange gange om ugen, de normalt deltager i sport eller motion og efterfølgende det ugentlige tidsforbrug i timer og minutter. Undersøgelsen er en fritids- og kulturundersøgelse og har derfor ikke haft fokus på skoleidræt. I princippet må man gå ud fra, at alle børn deltager i idræt i skolen som en obligatorisk del af undervisningen. Børnene er blevet opfordret til ikke at medregne den aktivitet, som foregår i skoletiden, men der forekommer alligevel en risiko for, at nogle respondenter alligevel har nævnt aktiviteter, de dyrker i skoletiden. Der er ikke taget højde for disse overvejelser i analyserne, da det ikke umiddelbart synes at fremstå som et betydningsfuldt problem, der skaber usikkerhed i resultaterne.

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser

Danskernes motionsog sportsvaner 2007. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 2008. Nøgletal og tendenser Danskernes motionsog sportsvaner 07 Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut, juni 08 Nøgletal og tendenser Danskernes motions- og sportsvaner 07 Nøgletal og tendenser Af Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2011

Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Grundrapport Idrættens analyseinstitut Idrættens analyseinstitut 1 Danskernes motionsog sportsvaner 2011 Trygve Buch Laub Idrættens analyseinstitut

Læs mere

DEN TREDJE BØLGE. på vej mod en bevægelseskultur

DEN TREDJE BØLGE. på vej mod en bevægelseskultur DEN TREDJE BØLGE på vej mod en bevægelseskultur Knud Larsen DEN TREDJE BØLGE Lokale- og Anlægsfonden Grafisk tilrettelægning: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka Forsidefoto: Stig Nørhald Øvrige fotos: Se

Læs mere

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse

Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse Kommunale forskelle på børns idrætsdeltagelse En undersøgelse af fire kommuner Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for Idrættens Analyseinstitut Af Gert Nielsen

Læs mere

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer

12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model. Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk aktivitet den gode kommunale model Anbefalinger på basis af litteraturen og lokale erfaringer 81 Sund By Netværket 12 skridt til fremme af sund kost og fysisk

Læs mere

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER

UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER UNGE OG FRITIDSAKTIVITETER CASA Oktober 2012 Marianne Malmgren, Karl Vogt Nielsen, Henning Hansen & Carina Børgesen 1 Forord CASA har initieret og gennemført denne undersøgelse af unges brug og barrierer

Læs mere

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK

TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK TRIVSEL, SUNDHED OG SUNDHEDSVANER BLANDT 16-20-ÅRIGE I DANMARK Forfattere: Sociolog Susanne Aaen (aaen@cancer.dk) & PhD. Gert Allan Nielsen (gnielsen@cancer.dk) Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke?

4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 4 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? 5 Hvorfor efterskole og hvorfor ikke? Rapporten er udarbejdet af: Katja Krabbe, cand.scient.soc Louise Dam, stud.comm Nikolaj Stagis, mdd, stud.md AnneMarie Herold

Læs mere

rum der bevæger børn Lokale- & Anlægsfondens skriftrække

rum der bevæger børn Lokale- & Anlægsfondens skriftrække rum der bevæger børn Lokale- & Anlægsfondens skriftrække rum der bevæger børn Lokale- & anlægsfondens skriftrække 15 Andre publikationer i skriftrækken: 1. Fra sportsbassin til superbassin 1997 (udsolgt,

Læs mere

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke

Forældres brug af tid og penge på deres børn. Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Jens Bonke Forældres brug af tid og penge på deres børn Rockwool Fondens Forskningsenhed og Syddansk Universitetsforlag 2009 GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: Kim Lykke

Læs mere

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier

Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier Tid og forbrug i etniske minoritetsfamilier En kvalitativ undersøgelse af hverdagslivet blandt familier i Danmark med pakistansk, tyrkisk, palæstinensisk og

Læs mere

Af Karsten Sørensen og Børge Koch

Af Karsten Sørensen og Børge Koch Den Sundheds fremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis Af Karsten Sørensen og Børge Koch, Videncenter for Sundhedsfremme University College Syd og Det nationale videncenter KOSMOS Den

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard Det svære ungdomsliv unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard SIF s Grønlandstidsskrifter nr. 24 Det svære ungdomsliv

Læs mere

de bolignære områders betydning for sundhed

de bolignære områders betydning for sundhed syddansk universitet institut for idræt og biomekanik de bolignære områders betydning for sundhed Jens Troelsen, Kirsten Kaya Roessler, Gert Nielsen og Mette Toftager 2008:4 De bolignære områders betydning

Læs mere

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer

Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer Forskelle på drenge og pigers brug af arbejdsark på naturfaglige museer - Et observationsstudie på Experimentarium og Danmarks Akvarium Professionsbachelorprojekt, RESUME Afleveret 22. 12. 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme 1 Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil

Læs mere

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Jens Bonke Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme med bidrag af Bent Jensen GYLDENDAL Har vi tid til

Læs mere

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272

LØB & BLIV SUND. Et kvalitativt studie om sundhed og maraton. Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 LØB & BLIV SUND Et kvalitativt studie om sundhed og maraton Forfattere: Helle Farsinsen, 50758 & Marie Mynderup Jensen, 51272 Vejleder: Thorben Simonsen Afleveringsdato: 18. december 2013 K1 Sundhedsfremme

Læs mere

Når det er svært at være ung i DK

Når det er svært at være ung i DK Når det er svært at være ung i DK unges beretninger om mistrivsel og ungdomsliv Niels Ulrik Sørensen, Ane Grubb, Iben Warring Madsen og Jens Christian Nielsen Når det er svært at være ung i DK unges beretninger

Læs mere

Hvad er publikumsudvikling?

Hvad er publikumsudvikling? Rapport nr. 1, april 2011 Hvad er publikumsudvikling? Louise Ejgod Hansen Rapporten er udgivet af Scenekunstnetværket Region Midtjylland c/o Randers EgnsTeater Mariagervej 10 8900 Randers Ansvarshavende

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler

Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rambøll Management Undervisningsministeriet Det handler om mere end retstavning Evaluering af dansk som andetsprog i de frie grundskoler Rapport Juli 2004 Det handler om mere end retstavning Evaluering

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Fremtidens Biblioteker

Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker Fremtidens Biblioteker i et målgruppeperspektiv målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Fremtidens biblioteker -målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Udarbejdet af

Læs mere

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde

Katja Jørgensen. Mange flere. - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Katja Jørgensen Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde Aalborg 2007 Mange flere - om etniske minoriteter, foreningsliv og frivilligt socialt arbejde 1. udgave

Læs mere

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen

Navn: Søren Dissing Jensen. Studienr.: A100139. Fag: Idræt. Faglig vejleder: Torben Vandet. Pædagogisk vejleder: Henrik Madsen Hvis du vil bygge et skib, skal du ikke kalde folk sammen for at tilvejebringe tømmer eller tilvirke redskaber. Du skal ikke uddelegere opgaver til dem eller fordele arbejdet, men du skal vække deres længsel

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere