I forbindelse med analysearbejdet er der afholdt møder med museumslederne for hhv. Kunstmuseet, Horsens Museum og Industrimuseet.

Transkript

1 Museumsanalyse I forbindelse med indgåelse af budgetaftalen for 2015 har forligspartierne aftalt, at der skal gennemføres en analyse af museumsområdet. Med købet af FÆNGSLET er der skabt sikkerhed for, at Fængselsmuseet kan videreudvikles med et nationalt og internationalt perspektiv. I forlængelse heraf anmodes Kulturudvalget om at analysere mulighederne for at samle museumsaktiviteterne på færre adresser samt overveje mulighederne for at optimere organiseringen af museerne. Kulturudvalget har på sit møde 9. april 2015 igangsat, at der udarbejdes en museumsanalyse med forslag til en museumspolitik for Horsens Kommune. Museumspolitikken skal bl.a. beskrive visionen for museumsområdet i Horsens Kommune. Ud over museernes forpligtelser i henhold til museumsloven anbefales det, at visionen overordnet sigter på, at museumsaktiviteterne bidrager til Markedsføring: national og international markedsføring af Horsens Kommune (fyrtårne på museumsområdet eksempelvis Fængselsmuseet, Vitus Bering, Kvium) Folkeoplysning og uddannelse: Etablering af en eftertragtet formidling af Horsensegnens historie fra de tidligste tider til i dag med borgere og uddannelsesinstitutioner som målgruppe. Åbne museer : hvor museerne er i aktiv dialog med borgere, foreninger og erhvervsliv inden og uden for museernes fysiske rammer og bidrager til den levende by. Med udgangspunkt i denne overordnede vision gennemføres en analyse af museumsområdet. Analysen skal bl.a. komme med indstilling vedr. 1. En museumspolitik for Horsens Kommune 2. Fastlæggelse af indsatsområder i henhold til museumspolitikken 3. Udvikling af FÆNGSLET i relation til museumsområdet (bl.a. med fokus på aktualisering af fængselssamlingen) 4. Samling af museumsaktiviteter på færre adresser 5. Optimering af organiseringen af museerne I forbindelse med analysearbejdet er der afholdt møder med museumslederne for hhv. Kunstmuseet, Horsens Museum og Industrimuseet. 1.0 Museerne i Horsens To museer i Horsens er statsanerkendte: Danmarks Industrimuseum (selvejende) og Museum Horsens (kommunalt), der består af Horsens Kunstmuseum og Horsens Museum, sidstnævnte har udstillinger på hhv. Sundvej og Fængselsmuseet. Ud over de statsanerkendte museer findes en række mindre museer, der enten ikke eller i beskeden grad modtager tilskud fra Horsens Kommune. 1

2 - Glud Museum, beliggende i Hedensted Kommune, men varetager museumsforpligtelsen inden for landbohistorisk udvikling for Museum Horsens (Tilskud kr.) - Endelave Museum er indrettet som et gammelt Endelavehjem med mange gamle møbler og genstande. Museet rummer desuden en mindestue for rutebåden SS AGDA, der blev minesprængt i 1944 ud for Endelave (Intet tilskud) - Gårdmuseet Stjernholm ved Nim viser gården som arbejdsplads i gamle dage. Samlingerne udstiller de mange arbejdsopgaver i mark, stald, have og husholdning. Hvert år afholdes nye særudstillinger (Tilskud ) - Tremhøj Museet ved Tvingstrup har som formål at formidle information og viden om oldtiden ved Horsens fjord og især omkring Tvingstrup-Haldrup (Intet tilskud) - Nimbusmuseet belyser Nimbussens udvikling gennem tiden. Museet er bemandet af frivillige og er åbent i weekender i sommerhalvåret, museet er beliggende ved Industrimuseet (intet tilskud) - Falckmuseet, Nørrebrogade, giver et billede af Falcks lange historie. Museet har åbent efter aftale (intet tilskud) Samt arkiverne: - Byarkivet er en del af Museum Horsens, beliggende på Horsens Bibliotek. - Idrætsarkivet, beliggende ved Industrimuseet (Tilskud kr.) - Egnshistorisk forening Gedved (Tilskud kr.) - Lokalhistorisk arkiv for Åes, Gangsted og Søvind (Tilskud kr.) - Lokalhistorisk arkiv Brædstrup (Tilskud kr.) Museumsanalysen forholder sig alene til de to statsanerkendte museer, herunder byarkivet. Museumspolitikken udtrykker Horsens Kommunes visioner på museumsområdet. Horsens Kommune er opmærksom på Danmarks Industrimuseums status som selvejende institution. 1.1 Musernes dækningsområder De statsanerkendte museers dækningsområde er godkendt af Kulturstyrelsen og koordineret med andre kunstmuseer eller kulturhistoriske museer. Dækningsområdet kan ikke ændres uden Kulturstyrelsens accept Industrimuseet, museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Industrimuseets emnemæssige ansvarsområde er de almindeligste fremstillingserhvervs udvikling, medarbejdernes levevilkår og den finansielle sektors relation hertil. Museets geografiske ansvarsområde er det tidligere Vejle Amt. Ansvarsområdet kan perspektiveres nationalt og internationalt for at sikre et helhedssyn i fortid, nutid og fremtid. (Industrimuseets vedtægter). Museet udstiller ikke fast genstande efter år 2000 og fokuserer dermed på perioden Museet kan derimod godt lave særudstillinger eller på anden måde arbejde med temaer om industrialiseringens efterliv efter år 2000, f.eks. forurening, industrielt design eller hvordan varer produceres i dag. 2

3 Museets portefølje omfatter desuden skolesamlingen, leve- og boligforhold og den finansielle sektors historie. Museet har bl.a. overtaget Nationalbankens museum, som dog ikke udstilles pt., mens Vognmuseet i hovedtræk er blevet afviklet og bygningen solgt Museum Horsens Horsens Kunstmuseum: Ansvarsområde er dansk billedkunst efter 1800 med hovedvægt på perioden efter For så vidt angår tiden før ca er ansvarsområdet primært allerede repræsenterede kunstnere. Efter ca er ansvarsområdet primært nutidig eksperimenterende kunst. Perioden efter 1980 anses for den primære. Museets ansvarsområde kommer også i anvendelse i forhold til museets skulpturpark i Caroline Amalie Lunden. Horsens Kunstmuseums Mogens Zieler-samling anses i hovedsagen at være en afsluttet del af samlingen. Horsens Kunstmuseum arbejder først og fremmest for at indsamle relativt mange værker af relativt få udvalgte kunstnere (f.eks. Michael Kvium, Christian Lemmerz, Erik A. Frandsen og Bjørn Nørgaard), således at museets gæster kan følge disse kunstnere gennem hele deres livsproduktion. Horsens Museum, Sundvej: Horsens Museum varetager Horsensegnens historie (bortset fra industrihistorien) fra de tidligste tider til i dag. Museet på Sundvej har ud over en arkæologisk udstilling fra stenalderen frem til middelalderen en fast udstilling om Vitus Bering, samt en udstilling af sølvarbejder fortrinsvis fra horsensianske guldsmede i tallet. Fængselsmuseet (Horsens Museum): Fængselsmuseet har en på verdensplan enestående samling af fængselsgenstande og har til huse på den største og væsentligste udstillingsgenstand selve fængslet. Fængselsmuseet blev formidlingsmæssigt relanceret i foråret 2015, og over de kommende år udvikles Fængselsmuseet yderligere via store opnåede eksterne midler. Arkæologi: Den arkæologiske opgave oppebærer et grundtilskud fra Horsens kommune, men drives herudover som indtægtsdækket virksomhed. Den arkæologiske afdeling medvirker i byudviklingen, bl.a. i forbindelse med alle lokalplaner og byggesager, og afdelingen spiller her en central rolle i samspil med Teknik og Miljø om at tilbyde bygherrerne i Horsens Kommune en hurtig afklaring i forhold til arkæologiske undersøgelser. Den arkæologiske afdeling er fysisk placeret på Casa Arena. Byarkivet: På Byarkivets opbevares Horsens Museums samling af flade genstande: billeder, arkivalier, kort, udklip, bøger, aviser og film som er foræret til arkivet i tidens løb. Byarkivets fotos og arkivalier stammer fra fabrikker, forretninger, foreninger og privatpersoner. Ud over arkivvirksomheden arrangerer Byarkivet foredrag og byvandringer. Byarkivet er fysisk placeret på Horsens Bibliotek. 1.2 Fysiske faciliteter Udstillingslokaler Kunstmuseet: m m2 øvrige publikumsarealer. Horsens Museum, Sundvej: 750 m2. Byarkivet (biblioteket): 60 m m2 bog og tidsskriftsamling (begge fælles med biblioteket). 3

4 Fængselsmuseet: ca m2. Industrimuseet: m Magasinplads Kunstmuseet: 300 m2, 40 m2 på fællesmagasinet i Vejle. Planlagt udbygning på 300 m2. Horsens Museum: m2 på fællesmagasinet i Vejle, 240 m2 i kælderen på Bankagerskolen. Byarkivet (biblioteket): 100 m2. Fængselsmuseet: ca m2 i tidligere lagerbygning på Fængslet. Planlægges at hovedparten flyttes til magasin i Vejle pr. 1. november Industrimuseet: m2 under museet samt i garager, gård i Sejet, Bankagerskolen, Langmarksskolen m2 på fællesmagasinet i Vejle (pt. flyttes mellem magasiner, den megen plads er derfor ikke permanent) Øvrig administrativ plads Horsens Museum. ca. 165 m2 (kontorer, bibliotek, personalerum). Fængselsmuseet: ca. 560 m2 (kontorer, værksted og fundhåndtering). Arealet reduceres november Arkæologi (Casa Arena): 480 m2 (fordelt på 2 etager). Byarkivet (biblioteket): 65 m2. Kunstmuseet: ca. 100 m2 (kontor, bibliotek og personalerum). Industrimuseet: ca. 370 m2 (mange umage rum). 1.3 Økonomiske nøgletal (2014) Omsætning Museum Horsens i alt: kr. (ekskl. arkæologi). Arkæologi: Industrimuseet: kr Entré, museumsbutik og cafe - bruttofortjeneste Kunstmuseet Horsens Museum Fængselsmuseet Industrimuseet Entre Ikke indtægt for Butik / cafe salg Horsens Museum, pengene (ca. 4 Butik / cafe udgifter mio. kr. alene i Forpagtningsafgift entre) går til 0 Fonden FODUF*. SUM * FODUF: Fonden for Drift og Udvikling af Fængselsmuseet 4

5 1.3.1 Statstilskud Museum Horsens i alt: kr. ( kr. i puljeansøgninger 2014). Heraf: Kunstmuseet: kr., Horsens Museum: kr. og Fængselsmuseet: (inkl. i Horsens Museum). Industrimuseet: kr. heraf kr. i ordinært driftstilskud og i tilskud til sygdomsbetingede stillinger ( kr. i puljeansøgninger 2014) kommunale tilskud Museum Horsens (inkl. Fængselsmuseum) i alt: kr. heraf til arkæologi. (Kunstmuseet og museumsbygningen på Sundvej er kommunale bygninger, hvor udgifterne til udvendig vedligeholdelse mm. afholdes af kommunens ejendomscenter). Industrimuseet: kr., heraf i ordinært driftstilskud og kr. beskæftigelsesprojekter. (Fra 2015 ophører aftalerne om beskæftigelsesprojekter og løntilskud, der er i stedet afsat på budgettet til at udvikle et tilbud til skolerne, der bibringer eleverne en forståelse af håndværks- og industrifagenes kulturelle og historiske betydning.) 1.4 Ansatte Ansatte Ordinært ansat Ansat ved ekstern finansiering Stillinger med offentligt tilskud hhv. antal / årsværk antal årsværk antal årsværk antal årsværk antal årsværk Kunstmuseet ekskl. Billedskolen 10* 6, ,4 Billedskolen 4* Horsens Museum inkl. Byarkiv 10,5 6, ,5 12,5 Arkæologisk afd ,5 6,5 1 0,35 9,5 8,85 Fængselsmuseet 1,5 1,5 13,5 8,5 4 2, ,25 Industrimuseet 10 6,25 6 5, ,96 28* 16,33 * Kunstmuseum/billedskole: administrativ medarbejder 12 pr. uge på Billedskolen og 22 timer pr. uge på Kunstmuseet. Rengøring 1 time pr. uge på Billedskolen og 36 timer pr. uge på Kunstmuseet. * Industrimuseet har desuden to medarbejdere, der indgår i museets daglige arbejde, men som via aftaler formelt er ansat andetsteds. I alt 5

6 1.5 Besøgstal Kunstmuseet: , heraf endagsbilletter voksen (betalende), 3563 ifm. skolebesøg, børn og besøgende via årskort (betalende), venneforening (inkl. betalende entrè) og gæster. Horsens Museum: 4.122, heraf 920 endagsbilletter voksen (betalende) Fængselsmuseet: , heraf endagsbilletter voksen (betalende). Museet har haft rundvisninger. Industrimuseet: ca , heraf ca endagsbilletter voksen (betalende) og op til betalende via sponsorordninger. I besøgstallene er ikke medtaget deltagere i museernes arrangementer ude af huset. 1.6 Faglige og samfundsmæssige resultater Alle museerne har et omfattende virke på mange felter, i afsnit 1.6 og er alene et udtræk af museernes aktiviteter præsenteret. Kunstmuseet: I 2014 har museet haft den hidtil største årlige tilvækst i samlingen via eksterne fonde, i 2015 forøges samlingen yderligere via eksterne fonde med en omfattende Ib Braase samling. Kunstmuseet har desuden eksternt fået finansieret en kommende udbygning af magasinforhold. Forskningsmæssigt har museet tilknyttet en Ph.D.-studerende indtil september Horsens Museum: På Sundvej har satsningen i 2014 ligget på museets skeletudstilling, hvor en bevilling fra Insero Horsens har gjort det muligt at udvikle et tilbud til bl.a. skoleklasser, hvor viden om middelalderens mennesker leges ind via selvgjorte tegnefilm på ipads. Museet afvikler desuden et større program med guidede ture og byvandringer i Horsens og omegn. Fængselsmuseet: I maj 2015 åbnede etape 2 af det relancerede Fængselsmuseum, et nytænkende og interaktivt koncept, som giver gæsterne et unikt besøg af international format. Der er yderligere skaffet ca. 23. mio. kr. fra eksterne fonde til videreudvikling af Fængselsmuseet. Forskningsmæssigt er museet fra 2015 partner i et større forskningsprojekt, støttet af VELUX-fonden. Industrimuseet: Er digitalt opgraderet med en guide på smart-phones, museet tilbyder gratis Wifi på området til guiden. Museet er netop i juni 2015 blevet indviet som nationalt testcenter for forurening. Industrimuseet har i over 10 år samarbejdet med de gymnasiale uddannelser, og museet er indrettet, så det følger gymnasieklassernes pensum. Realdania har vist interesse for at støtte en samlende udstillings- og adminstrationsbygning, kaldt Mønten, og på det forskningsmæssige plan samarbejder museet med både Syddansk Universitet og Aarhus Universitet Nationale og internationale samarbejder Kunstmuseet: deltager i nationale faglige fora (Organisationen Danske Museer, Midtjyske Museers Udviklingsråd, MMex og Kunstkonserveringen), samt samarbejde med andre kunstmuseer omkring konkrete udstillingsprojekter. Aktuelt f.eks. De syv dødssynder, som er en del af Kulturby Kunstmuseet samarbejder med Aarhus Universitet via museets Ph.D.-studerende om undervisningsprojekter og studiepraktikanter. 6

7 Internationale samarbejder finder sted lejlighedsvis i forbindelse med udstillingsprojekter, og der er et ønske om at styrke denne indsats, ligesom museet arbejder på at fastholde og udvide dets internationale netværk, der er f.eks. etableret kontakt til en række tyske museer i forbindelse med museets Ph.D-projekt. Horsens Museum: Arkæologerne indgår i mange forskellige nationale (og regionale) faglige netværk, hvor der også publiceres forskning. Tidligere arkivar ved Byarkivet har indgået i flere forskellige nationale og internationale netværk, men stillingen er lige genbesat, og området skal nydefineres ud fra den nye inspektørs kompetencer. Internationalt har museet flere russiske samarbejder omkring Bering, blandt andet udveksling af udstillingsmateriale, fotos og tekster. Fængselsmuseet: samarbejder specielt omkring forskning og formidling med Forsorgsmuseet i Svendborg samt Center for Menneskerettigheder ved Københavns Universitet og Fængselshistorisk selskab, Krim mv. Internationalt søges i 2015 fængselsmuseums samarbejdspartnere på den største museumskonference i England. Har indtil nu haft kontakt til Norge og Sverige med 2 møder, men fængselsmuseumsområdet er her kun meget lille. Planlægger en særudstilling i forbindelse med Kulturby Industrimuseet: har siden 2005 sammen med Syddansk Universitet stået bag Center for industri- og erhvervshistorie, et center som giver netværk på den internationale scene, og en museumsinspektør har modtaget en italiensk forskningspris - Med Aarhus Universitet, staten og Region Midtjylland er samfinansieret en Ph.D. på læringsområdet, og museet er sekretariatsadresse for det nationale netværk der udvikler fagligt relevante museumsoplevelser og -undervisning, som bringer unge i øjenhøjde med deres egen kulturarv. Museet indgår pt. såvel i et stort EU-projekt (som leadpartner) om en mulig etablering af endnu et forskningscenter med udgangspunkt i Arts på Aarhus Universitet. Museumsleder brugt som konsulent i mange museumsfaglige sammenhænge. Planlægger en særudstilling i forbindelse med Kulturby Brugerundersøgelse Kulturstyrelsen laver årligt en brugerundersøgelse på udvalgte statsanerkendte museer. Brugerundersøgelsen giver indblik i, hvem der bruger udstillingsstedet, hvordan brugerne oplever udstillingsstedet, samt hvordan brugerne foretrækker at bruge udstillingsstedet. Resultaterne er dermed et redskab til at arbejde strategisk med kommunikation og formidling af udstillinger, aktiviteter og arrangementer. For Horsens Museum (Sundvej), Fængselsmuseet og Industrimuseet foreligger en undersøgelse fra 2014, for Kunstmuseet er seneste undersøgelse fra Man bør bemærke, at for enkelte undersøgelser bygger de på relativt få respondenter. Horsens Museum: 87, Fængselsmuseet: 663, Industrimuseet: 213 og Kunstmuseet (2010): 217. Det bør også bemærkes, at fængselsmuseets undersøgelse er lavet før den nye udstilling i maj Undersøgelserne er sat op i grafer eller diagrammer med landsgennemsnittet for de kulturhistoriske museer som referenceramme. 7

8 2.1 Tilfredshed med museumsbesøget Samlet oplevelse Udstillinger Atmosfæren Kulturhistoriske landsgns Industrimuseet Fængselsmuseet Horsens Museum Kunstmuseet (2010) Egnethed for børn Mulighed for at lære noget nyt udstillingens præsentation Mulighed for at deltage aktivt Arrangementer Rum for refleksion og fordybelse Variation i formidlingen Der er fin brugertilfredshed med museerne i Horsens. Horsens Museum (Sundvej) og i særdeleshed Industrimuseet ligger generelt pænt over landsgennemsnittet for kulturhistoriske museer. Kunstmuseets tal kan ikke sammenlignes direkte med det kulturhistoriske gennemsnit, men for hvert parameter ligger kunstmuseet på samme niveau eller marginalt under landsgennemsnittet for kunstmuseer. Fængselsmuseets rating ligger noget under landgennemsnittet, det skal dog bemærkes, at undersøgelsen er gennemført før relancering af fængselsmuseet i maj Anbefale til andre (pct.) Horsens Museum Fængselsmuseet Industrimuseet Kulturhistoriske landsgns 8

9 Alle museer er rigtig flot placeret i forhold til, om de besøgende vil anbefale museet til andre. For Horsens museum og Fængselsmuseet svarer hhv. 92 % og 95 % bekræftende til spørgsmålet. Industrimuseet er helt i top med 99 %, der vil anbefale museet til andre. Tallene er ikke tilgængelige for Kunstmuseet. 2.2 Turisme og uddannelsessegment Fra Danmark Fra Horsens Kommune Kunstmuseet (2010) Horsens Museum Fra ferieadresse Højeste uddannelse erhvervsfaglig Fængselsmuseet Industrimuseet Kulturhistoriske landsgns Museerne i Horsens har markant flere besøgende med bopæl i Danmark end landsgennemsnittet, hvilket udtrykker, at der er et potentiale for at tiltrække flere udenlandske turister. For fængselsmuseet og kunstmuseet er tallene hhv. 97 % og 98 % af de besøgende, der bor i Danmark. Til gengæld har både Industrimuseet og i særdeleshed Fængselsmuseet godt fat i de udenbys gæster, hhv. 81 % og 95 % af gæsterne på de to museer er ikke bosat i Horsens Kommune, og hhv. 49 % og 30 % besøger de to museer fra en midlertidig ferieadresse. Interessant er det også, at markant flere end landsgennemsnittet har angivet højeste uddannelse som folkeskole-, gymnasial- eller erhvervsuddannelse. De tre museers emneområde tiltrækker en gruppe, der normalt kun i mindre grad er museumsbrugere. For Horsens Museums (Sundvej) vedkommende kan en del af forklaringen være, at de besøgende er der i forbindelse med grund- eller gymnasialuddannelse, hvilket også understøttes af, at 63 % af de besøgende på Sundvej bor i Horsens Kommune. For Kunstmuseets vedkommende har 78 % af de besøgende en kort videregående uddannelse eller derover, landsgennemsnittet for kunstmuseer er 75 %, det er således et markant andet segment, der benytter kunstmuseet end de kulturhistoriske museer i Horsens. 9

10 2.3 Kulturstyrelsens segmentanalyse Moderne Fællesskabsorienterede Centergruppen Moderne Moderne-individoriente... Individorienteret Fællesskabsorienterede Traditionel-individori... Traditionelle-fællessk... Traditionelle Kulturhistoriske landsgns Industrimuseet Fængselsmuseet Horsens Museum Kulturstyrelsen arbejder med Gallups segmenteringsværktøj (bilag), når museernes besøgende opdeles i de 9 segmenter, ses det samme billede for hhv. Industrimuseet og Fængselsmuseet som ovenfor. De to museer tiltrækker markant en anden gruppe end den gennemsnitlige museumsbruger. For Horsens Museums (Sundvej) vedkommende er brugernes segmenter noget mere differentieret, hvilket til dels kan forklares med, at en stor del kommer på museet som del af deres uddannelse eller som lærere. Tallene er ikke tilgængelige for Kunstmuseets vedkommende. 10

11 2.4 Kulturstyrelsens motivationsanalyse Vedhæng Oplader Faglig interesseret Vide-begærlig Oplevelses-jæger Vært Kulturhistoriske landsgns Industrimuseet Fængselsmuseet Horsens Museum Kulturstyrelsen arbejder ligeledes med seks motivationer for at besøge et museum (bilag). Når museernes besøgende opdeles i de 6 motivationsgrupperinger ses, at Industrimuseet og Fængselsmuseets brugere i højere grad end landsgennemsnittet kommer på museerne pga. nysgerrighed og interesse eller for at opleve stedet. For industrimuseets vedkommende er den faglige interesse også et markant parameter, mens oplader og værtsrollen er væsentligt mindre for de to museers vedkommende. Det ligger fint i tråd med, at de to museer havde laveste antal besøgende fra egen kommune. Der er altså et potentiale i at gøre de lokale til aktive ambassadører for museerne, som gerne vil vise dem frem for udenbys gæster. For Horsens Museums vedkommende kan der ikke siges noget med sikkerhed, en større andel end landsgennemsnittet har rollen som vært, dvs. viser museet frem for gæster. Tallene er ikke tilgængelige for kunstmuseet. 11

12 3.0 Museumspolitik og indsatsområder Med baggrund i nærværende museumsanalyse er der blevet udarbejdet et udkast til en museumspolitik indeholdende vision for museumsarbejdet i Horsens, mål og konkrete indsatser for de kommende år. Der er benyttet følgende begreber i politikken: Mission: Hvorfor er vi her, hvilken rolle spiller vi? Vision: Hvad vil vi gerne være kendt for, hvad er vores overordnede ambitioner? Værdigrundlag: Hvilke bærende værdier har vi for det daglige arbejde? Mål: Hvilke mål sætter vi, der understøtter mission og vision? Indsatsområder: Hvilke konkrete indsatser igangsætter vi for at opfylde målene? Missionen har to elementer hhv. en formidling af kunst- og kulturhistorie med baggrund i dels Horsensegnen og dels bredere nationalt og inernationalt, samt museernes rolle i fortællingen om Horsens som kultur- og oplevelsesby. Missionen i museumspolitikken: Museerne i Horsens Kommune formidler lokal, national og international kunst- og kulturhistorie og forstærker Horsens image som kultur- og oplevelsesby. Visionen forudsætter et nærmere samarbejde mellem museerne om museumsformidling og om at skabe relevante undervisningstilbud til borgere og uddannelsesinstitutioner. Museernes funktion i forhold til specielt børns undervisning og dannelse af stor betydning. Ikke mindst i vore dage er det vigtigt, at børn og unge får mulighed for at få kendskab til den kultur, de er rundet af, til de værdier der (ubevidst) danner dem som mennesker, så de gennem livet både kender og kan bygge på disse grundværdier og møde andre kulturer med nysgerrighed og viden om, hvad der er kendetegnende for forskellige kulturer. Museerne giver børnene (og de voksne) redskaber til at begribe og forstå kulturelle værdier, et begrebsapparat, som er afgørende for deres videre færd. Herudover lægger visionen vægt på, at museernes aktiviteter markedsførings- og formidlingsmæssigt koncentreres til nogle færre unikke områder, kaldt fyrtårne. Der er tale om, at nogle nuværende aktiviteter og formidlingen af dele af den nuværende samling hensigtsmæssigt kan nedprioriteres for i stedet at prioritere formidlingen af en mere smal, men stærk, fyrtårnssatsningen. Det betyder ikke, at museerne ikke kan formidle andet end fyrtårns områderne, det er en afvejning af ressourcer. Ved fyrtårne forstås i politikken: Museumsområderne formidler på et højt niveau et unikt afgrænset område, som er kendt og vækker opsigt nationalt og internationalt. Når vi taler om unikt forstås, at museernes fyrtårne skal fremstå som noget særligt, der kun kan opleves i Horsens, og det skal kunne kommunikeres, så det kan blive alment kendt og skabe interesse for museumsområdet i Horsens Kommune. Visionen i museumspolitikken: Museerne i Horsens Kommune samarbejder om at tilbyde en spændende og aktuel præsentation af lokal, national og international kunst- og kulturhistorie, et relevant undervisningstilbud til uddannelsesinstitutioner samt en formidling af de unikke områder, 12

13 der fremstår som fyrtårne på museumsområdet i Horsens Kommune og videreudvikles som sådanne. Værdigrundlaget præciserer, at museumsfyrtårnene skal bygges på et forskningsmæssigt forsvarligt grundlag. Museumsloven har fem søjler, som ethvert statsanerkendt museum skal arbejde med, hvoraf formidling kun er den ene. Tre andre søjler er indsamling, registrering og bevaring, mens den sidste søjle er forskning. På det arkæologiske område stilles meget konkrete krav til de ansatte og deres forskningsforpligtelser. F.eks. skal museet over en femårig periode udarbejde min. 1 monografi eller Ph.D.-afhandling, hhv. 2-3 internationale og 5 danske fagfællebedømte artikler. For de Kulturhistoriske museer og kunstmuseerne gælder det, at hvis et statsanerkendt museum i øvrigt vil søge tilskud til forskningen i Kulturministeriets Forskningsudvalg, er der krav om, at museet har tilknyttet en medarbejder på Ph.D. niveau. Og de statsanerkendte museer har et generelt krav om at skulle forske inden for deres vedtægtsbestemte områder i et lokalt, nationalt og globalt perspektiv. Der er usikkerhed om, de meget specifikke krav til forskningen på arkæologiens område i fremtiden også vil komme til at gælde på de øvrige områder. Det vil i så fald betyde, at alle selvstændige museer som minimum skal have én ansat på Ph.D. niveau. Værdigrundlaget i museumspolitikken: Museerne i Horsens tilbyder gennem en spændende formidling den besøgende både en god oplevelse og et læringsperspektiv. Gennem fagligt dygtige og dedikerede medarbejdere sikres det, at der bag de formidlingsmæssige fyrtårne ligger en solid forskningsbaseret basisviden (indsamling, registrering, bevaring og forskning) til et bredt spektrum af borgere og brugere. Mål og indsatser. Udkastet til museumspolitik sætter otte konkrete mål, der understøtter mission og vision med baggrund i værdigrundlaget. Under hvert mål er beskrevet en eller flere konkrete indsatser for at nå målene. Tre eksisterende fyrtårne i relation til tre udstillingssteder, som forstærkes i de kommende år. Fængselsmuseet er det eksisterende fyrtårn på museumsområdet, der med en massiv udbygning over de kommende år og et fremtidigt fokus på debat om ret og straf skal sikre, at museet bliver Danmarks Fængselsmuseum state of the art. Fængselsmuseet, som formidler den på verdensplan enestående genstandssamling, og som har til huse i den største og væsentligste genstand selve Fængslet. I fremtiden også en debatskabende formidling om ret og straf, forebyggelse, frihed og fangenskab. Ambitionen er en godkendelse som Danmarks Fængselsmuseum. Industrimuseet skal gennem en udvikling og fokusering forstærkes som et fyrtårn for industrisamfundets betydning for nutidens og fremtidens mennesker. Museet fokuserer på de samfundsmæssige effekter af industrialiseringen. Fokus i de kommende år lægges på udvikling af formidlingen, ikke på udvikling af bygningsmassen. 13

14 Danmarks industrihistorie Industrimuseet formidler historien om Horsens som en eksemplarisk industriby og de samfundsmæssige effekter af industrisamfundet dels i form af velfærdssamfundets goder, dels i form af de udfordringer industrisamfundet har skabt så som f.eks. forurening og global opvarmning og dels i forhold til fremtidens opfindelser, innovation og industriel design. Kunstmuseets faglige profil er den moderne eksperimenterende kunst, hvor få kunstnere følges - ikke blot med enkeltværker, men gennem hele deres livsproduktion. Museets udvikling forstærkes som fyrtårn for nutidig eksperimenterende kunst ved bl.a., at Michael Kviums værker opprioriteres i den faste udstilling og får en fremtrædende plads i museets udstilling og formidling. Endvidere anvendes museets kunstfaglige viden i samspillet med byen, i byudviklingen og i det offentlige rum, samtidig med at museet styrker samspillet med byens borgere Nutidig eksperimenterende kunst Kunstmuseet præsenterer primært eksperimenterende dansk billedkunst efter 1980 herunder en fremtrædende, permanent præsentation af Michael Kviums værker i perioden fra det første til det sidst indkøbte værk. Museets ekspertise bringes i anvendelse i forhold til byplanlægning og i forhold til skulpturparken i Caroline Amalie Lunden, og museet styrker samspillet med byen. Historien om Vitus Bering er defineret som et fyrtårn, der har et stort museumspotentiale, hvis de fornødne ressourcer prioriteres til projektbeskrivelse og udvikling. Indledningsvist er arbejdet med at producere en projektbeskrivelse for en selvstændig museumsudstilling på nationalt og internationalt niveau vurderet til et årsværk fra en videnskabelig projektmedarbejder. Hertil kommer et betragteligt arbejde med at opbygge en udstilling, som pt. har meget få genstande, hvis der kan hentes penge til projektet fra eksterne fonde. Vitus Berings opdagelsesrejser Der er et stort potentiale i beretningen om Zarens danske Columbus, som kortlagde væsentlige dele af jordkloden, med perspektiver til andre store opdagelsesrejsende. Et oplevelsesmuseum med fokus på digital og scenografisk formidling. 4.0 Udviklingen af fængslet i relation til museumsområdet Fængselsmuseet er i en stærk formidlingsmæssig udvikling. I maj 2015 åbnede den nye interaktive formidling af Fængslets historie og de mennesker, der enten arbejdede på eller var indsat i Fængslet. Museet har eksternt indsamlet 23 mio. kr. til en videreudvikling af Fængselsmuseet de kommende år. I 2016 åbner et formidlingsrum med teknologiske muligheder for publikum til selv at afprøve og producere indhold (støttet af Insero Horsens) samt 4 udstillingsprojekter finansieret af Nordea-fonden om hhv. Børn af fanger, Fængslets kendte fanger, Debatrum samt Fængslet under og efter 2. verdenskrig. I 2017 åbner en rekonstrueret gangtunnel, hvor den besøgende kan se Lorentzens tunnel og opleve den fantastiske historie om hans flugt fra fængslet i Også tunnel-projektet er støttet af Nordea-fonden. Fængselsmuseet har et unikt formidlingsområde. Selve fængslet er den mest unikke museumsgenstand, og fængselsrammen sætter sit naturlige og markante præg på aktiviteterne på FÆNGSLET. 14

15 Det er derfor ikke tilrådeligt at samle flere typer museumsaktiviteter på FÆNGSLET, da det vil udviske den profil, som Fængselsmuseet er ved at opbygge. 5.0 Færre adresser En del af analysens opdrag er vurderingen af, om museumsaktiviteterne kan samles på færre adresser. På nuværende tidspunkt har museerne udstillingsfaciliteter på fire adresser: Fængselsmuseet på Fængslet og Industrimuseet, Horsens Museum (Sundvej) og Kunstmuseet omkring Gasvej og Carolinelunden; forholdsvis tæt, hvis besøgende vil besøge mere end et museum på samme dag, men alligevel så langt fra hinanden at der ikke er reel synergi i f.eks. fælles billetkontor, opsynspersonale mm. Ovenstående analyse af de besøgendes segmenter og motivationer viser, at det er forskellige befolkningsgrupper, der besøger de tre museer. Dette understøttes af, at de tre museer tilbyder en samlebillet til alle tre udstillingssteder, de bliver dog stort set ikke benyttet. Udstillingsfaciliteterne på Sundvej vurderes at fungere utilfredsstillende for en moderne museumsformidling. En løsning her på kunne være at flytte hovedparten af aktiviteterne på Sundvej sammen med en anden udstilling, hvor der kan skabes synergi omkring billetsalg og opsyn m.m. Dvs. en flytning sammen med enten Industrimuseet eller Fængselsmuseet. Byarkivet har tidligere haft til huse i det gamle Rådhus på Søndergade, men er netop hen over sommeren 2015 ved at flytte til biblioteket. Det vurderes, at der er god synergi med biblioteket bl.a. omkring fælles aktiviteter og fælles materialesamling, og åbningstiden for byarkivet udvides betragteligt ved fysisk at ligge sammen med biblioteket. Arkæologien har til huse på Casa Arena, lokalerne fungerer fint i forhold til kontoropgaven for arkæologerne. Der er som regel få medarbejdere på kontoret, da størstedelen af arkæologernes arbejde er feltarbejde. Kontoret kan i princippet ligge hvor som helst, de få medarbejdere på kontoret i dagligdagen betyder, at personalet vil have gavn af at flytte til et fagligt miljø med flere ansatte. Dvs. Industrimuseet eller Fængslet. Samlet er det vurderingen, at Horsens Kommune bør afvikle lokalerne på Sundvej og flytte lokal- og byhistorien til Industrimuseet, hvor der kan skabes synergi i forholdet til billetsalg og opsyn. Det vurderes, at en rimelig statisk lokal- og byhistorisk udstilling vil kunne ligge på Industrimuseet uden at ødelægge museets profil. Der er to muligheder, enten bygges nye lokale til Horsens Historien, evt. som del af en ny bygning med plads til samlet billetsalg, museumsbutik osv., ellers kan lokal- og byhistorien præsenteres i Industrimuseets nuværende særudstillingslokaler. Det er desuden vurderingen, at det museumsfaglige personale, inkl. den arkæologiske afdeling, bør samles på så få adresser som muligt, så personalet kan få et fagligt fællesskab på tværs af de organisatoriske enheder. 15

16 6.0 Organisation Udfordringen for museerne er dels økonomien til den daglige drift, herunder vedligehold af bygninger mm. Derudover er museumsopgaverne opdelt i mange mindre enheder, der gør, at der er relativt få medarbejdere på hvert område. Forskning og museumsfagligt personale er delvist bundet op på ad hoc ekstern finansiering, ligesom der er lavet samarbejde med Syddansk Universitet og Aarhus Universiteter for at leve op til forskningsforpligtelsen i museumsloven. 6.1 Museernes udfordringer Danmarks Industrimuseum Industrimuseet har en række ideer om nye tiltag for fremtiden, bl.a. har museet et projekt med Mønten, hvor Nationalbankens tidligere museum kan præsenteres, samt evt. plads til lokal- og byhistorien og arbejdspladser for administrative og museumsfaglige medarbejdere. Projektet udvikles i samarbejde med Realdania. Den tilbagevendende udfordring er dog driften. Der kan muligvis skaffes midler til etablering af nye tiltag, men pilen vedr. den ekstra nye drift i forbindelse med disse nye tiltag peger på Horsens Kommune, da det ikke vil være muligt at skaffe hverken fondsmidler eller private midler hertil. Situationen er derfor den, at Industrimuseet i dag er svagt funderet i relation til driftsøkonomien og sårbar overfor udfordringer. I forhold til nye tiltag er museet afhængig af, at Horsens Kommune bevilger flere midler til nye driftsopgaver, eller der findes driftsfinansiering andre steder Horsens Museum (Sundvej, Byarkivet og Fængselsmuseet) Ressourcemæssigt er den kulturhistoriske afdeling udfordret. Arbejdet med Fængselsmuseet er omfattende, og i perioder er en stor del af afdelingens ressourcer dedikeret Fængselsmuseet. Der er hentet meget store eksterne midler til opbygning af Fængselsmuseet, men Horsens Kommune har forpligtelsen i forhold til driften. Fremtidig udvikling af Fængselsmuseet vil kunne stille yderligere krav til kommunale driftsmidler med mindre entréindtægten på et tidspunkt kan bære denne udgift. Tilstedeværelsen af relativt få ansatte i forhold til opgaveporteføljen vanskeliggør udvikling af området på det kulturhistoriske område og nye tiltag i forhold til formidling, skoletjeneste og andre aktiviteter i relation til samlingen. Det er et krav fra Kulturstyrelsen, at Horsens Museum varetager det samlede historiske ansvar i Horsens Kommune, ikke kun fængselshistorien Horsens Kunstmuseum Kunstmuseet modtager en del donationer fra ekstern side dels i form af kunstværker dels i form af økonomiske midler til at udbygge museet. Derimod er der ikke interesse fra eksterne fonde og donatorer i at støtte selve museumsdriften. Den kunstfaglige afdeling har ansvaret for Billedskolen og Visuelt Gymnasium. Billedskolen underviser børnehavebørn, folkeskoleelever og fritidshold i alle de visuelle kunstarter herunder: kunst, arkitektur og 16

17 design. virksomhed. Billedskolens aktivitetsniveau er stort i forhold til skolens begrænsede ressourcer, men kan på nuværende tidspunkt ikke opfylde behovet fra f.eks. børnehaver og folkeskoler. Økonomien i Visuelt Gymnasium er funderet på brugerbetaling som en ren indtægtsdækket virksomhed. Også den kunstfaglige afdeling har begrænsede antal medarbejdere og økonomiske ressourcer til udvikling og gennemførelse af særlige tiltag. Kunstmuseet er afhængig af eksterne donationer i så henseende. 6.2 Vurdering af museernes udfordringer Sammenfattende er de statsanerkendte museer i Horsens Kommune under pres - i forhold til den daglige drift og i forhold til udvikling af nye aktiviteter. I forhold til den daglige drift er situationen den, at museerne holder skindet på næsen, men er sårbare overfor udfordringer. Generelt har den nye museumslov fra 2012 skærpet kravene til den museumsfaglige kvalitet og standard, samtidig stiller nutidens museumsgæster store krav. Gæsterne vil have specialoplevelser af høj kvalitet. Det skal dog bemærkes, at museerne i Horsens rates pænt på en række af disse parametre i Kulturstyrelsens tilfredshedsundersøgelser, jf. ovenfor. Også administrativt er museerne udfordret. Der er på hvert af museerne ansat ½-1 administrative medarbejdere, og opgavernes kompleksitet er stigende. Selvom digitalisering er en hjælp i hverdagen, så vokser mængden af administrative opgaver løbende, og der kræves fra tid til anden en god del specialviden for at løse opgaverne. De kommunale museer får administrativ støtte i kommunens økonomiafdeling og fra Kulturafdelingen. Det anbefales, at der skabes en model for en organisering af de administrative opgaver, som gør museerne mindre sårbare og mere robuste. 6.3 Forslag til fremtidig organisering Med henblik på at ruste museumsområdet til fremtiden, giver ovenstående anledning til at anbefale, at der etableres et samarbejdende museumsvæsen i Horsens Kommune, som kan understøtte og bistå hinanden med samlet set at levere et godt dagligt museumstilbud og samtidig bidrage med særlige fyrtårne på museumsområdet, som kan profilere Horsens kommune. Det skal bemærkes, at Danmarks Industrimuseum i dag er en selvejende institution, og nedenstående organisatoriske forslag skal ses i lyset af, at organisatoriske ændringer kun kan gennemføres med accept fra Industrimuseets bestyrelse. Der er to modeller til at understøtte udfordringerne, enten en formel sammenlægning af organisatoriske enheder og/eller funktioner eller et tæt samarbejde på tværs af organisatoriske enheder. Begge modeller har fordele og ulemper. 17

18 6.3.1 Opsplitning Museum Horsens Den ene model er en opsplitning af Museum Horsens i et selvstændigt Horsens Kunstmuseum og et selvstændigt Horsens Museum samt et fortsat selvstændigt Danmarks Industrimuseum. Det er hidtil ikke lykkedes at skabe optimering og synergi ved sammenlægningen af de to kommunale museer. Det er derfor en mulighed igen at adskille de to kommunale museumsenheder og i stedet etablere forskellige samarbejdsfora på tværs af de tre museumsenheder f.eks. ledelsesmæssigt, fagligt, på det teknisk/håndværksmæssige område og på det administrative område. Opsplitningen skal godkendes af Kulturstyrelsen. I samarbejdsfora kan der foretages en ledelsesmæssig koordinering af f.eks. markedsføring og aktivitetsplanlægning. Fagligt kan medarbejderne bistå og støtte hinanden med faglig ekspertise. På det teknisk/håndværksmæssige område kan der bl.a. ske udlån af medarbejdere museerne imellem f.eks. omkring større udstillingsopbygninger. De administrative medarbejdere kan understøtte og afløse hinanden i relation til specialopgaver og ferieperioder. I dag er det siddende Kulturudvalg bestyrelse for det kommunale museum. Der kan alternativt overvejes etablering af selvejende museer, som tilfældet er i dag med Industrimuseet. Dog vil ejerskab og ansvar for fængselssamlingen nok tale for, at det kulturhistoriske museum bevares på kommunale hænder, da der ellers måske fra statens side vil blive stillet spørgsmålstegn ved den nationale placering af fængselssamlingen. Samtidig vil en kommunal forankring kunne bidrage til at sikre koordinering med det selvejende kulturcenter FÆNGSLET. Det er i henhold til museumsloven muligt at oprette et kommunalt museumsråd, der har til formål at samordne og fremme museumsarbejdet i kommunen. Ifølge loven kan Kulturstyrelsen yde tilskud til lokale museumsråd. Alternativt kan etableres et advisory board, der kan følge museumsområdet på tværs eller det enkelte museums aktiviteter og komme med anbefalinger desangående. En fordel ved en formel opsplitning vil forventelig være et forøget statstilskud op til et minimumstilskud pr. museum på 1 mio. kr. Det betyder i praksis, at hvert af de to kommunale museer kan forvente et øget tilskud i størrelsesordenen kr. årligt, et relativt stort beløb i de kommunale museers perspektiv, beløbet kan f.eks. bære en udstilling mere om året. Sagen skal undersøges nærmere. En ulempe ved en formel opsplitning er, at der vil skulle bruges ressourcer på koordinering på tværs af selvstændige enheder. Det vil være vanskeligere at gennemføre en samlet strategi for museumsområdet med tre selvstændige museumsenheder Sammenlægning af to statsanerkendte museer Den anden model er en samling af de to statsanerkendte museer i én samlet museumsorganisation, hvor de uformelle medarbejderfora bliver en del af en sammenhængende organisationsplan. Museet organiseres som enten en selvejende institution eller en kommunal institution, der dels lejer sig ind på Fængslet, dels låner Kunstmuseets bygning (der forbliver i kommunalt eje/vedligehold) og dels etablerer 18

19 sig i lokaler på Gasvej (Industrimuseets bygninger). Det skal bemærkes, at fængselssamlingen er overdraget til Horsens Kommunes kommunale museum (Horsens Museum). Modellen peger derfor i retning af en kommunal konstruktion, alternativt kræves Kulturstyrelsens godkendelse af en overførsels af samlingen til en selvejende institution. Hvis et samlet museum skal være kommunalt, vil det kræve accept fra Industrimuseets bestyrelse. I så fald vil kommunen desuden skulle overtage Industrimuseets bygninger og vedligeholdelsen deraf. Museet kan ledes enten af en kommunal bestyrelse (Kulturudvalget), eller af en bestyrelse, der f.eks. består af repræsentanter fra kommunen (politikere), fra byens erhvervs- og organisationsliv og personer med særlig indsigt i museumsdrift. Den daglige ledelse bestå af en museumsleder og en administrationschef. Museumslederen har det overordnede ansvar for indsamling, registrering, opbevaring, forskning og formidling for alle tre/fire udstillingssteder, så det understøtter, at de museumsfaglige medarbejdere kan arbejde på tværs af udstillingsstederne f.eks. med formidling og kommunikation. Hvert udstillingssted har en fag-ansvarlig, der står for udstillingsstedets daglige drift/udstillingsvirksomhed, og som har en særlig faglig indsigt i udstillingsstedets unikke formidlingsområde. Horsens Kommune yder et tilskud til museet i samme størrelsesorden som i dag. Det forudsætter, at staten bibeholder sit tre gange statstilskud til et samlet museum. Både en fusion eller en opsplitning kræver Kulturstyrelsens accept af dels museernes ansvarsområder og en accept af fortsat statstilskud. Dette spørgsmål skal i givet fald undersøges nærmere. Fordelen ved en samlet museumsorganisation er en samlet strategisk implementering af udviklingen på museumsområdet, og størrelsen vil kunne gøre organisationen mere robust. Der er ved en fusion en række stordriftsfordele, der teoretisk kan styrke museumsvæsenet i Horsens. Dog begrænses stordriftsfordelene i en vis udstrækning af antallet af udstillingssteder (Fængslet, Kunstmuseet og Industrimuseet). Antallet af ansatte i forhold til antallet af aktiviteter og udstillinger, der skal holdes åbne, udfordrer de organisatoriske frihedsgrader Advisory board Der kan med fordel etableres et fælles advisory board for museumsområdet, som skal forholde sig til museumsområdets resultater og komme med anbefalinger til udviklingen af området, både museumsvisionen og dens mål på tværs samt de enkelte museers individuelle strategier og fremtidsplaner. Advisory board et sammensættes med henblik på medlemmernes faglige kompetencer i forhold til museumsdrift og forretningsforståelse. 19

20 20

21 21