Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Transkript

1 Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå.«men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt. Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham:»det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.«da råbte han:»jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!«de, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: Davids søn, forbarm dig over mig! Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham:»hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?«han svarede:»herre, at jeg må kunne se. Og Jesus sagde til ham:»bliv seende, din tro har frelst dig.«straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud. Lukas 18, Amen! Gode Gud. Åben vores øjne, lad os høre dit ord. Giv os, at vi med alle vores sanser fornemmer dit guddommelige nærvær. Amen! I dag er det fastelavn. Det fejrer vi med en festgudstjeneste her i Vinderslev Kirke, som i dagens anledning er fint pyntet med fastelavnsris og meget andet godt. 7/ Prædiken v/ Søren Peter Villadsen 1

2 Mange af os klædt os ud, og når gudstjenesten er forbi skal vi over i sognehuset og spise fastelavnsboller og slå katten af tønden. Sidstnævnte dog ude i skolegården. For det larmer altså lidt for meget indendørs. Men hvorfor er det nu, at vi holder fastelavn, klæder os ud og laver sjov og spas? Vi skal lige lidt tilbage. Sådan halvanden måneds tid. Tilbage til julen festen, hvor vi fejrer, at det lille Jesus-barn blev født ind i vores verden. I juletiden synger mange af os med på den festlige julesang: Nu er det jul igen. Nu er det jul igen. Og julen varer lige til påske. Nej, det er ikke sandt, for indimellem kommer fasten. Men indimellem kommer fasten. Dér havde vi den. Fasten eller fastelavn det er det samme, det handler om. I dag er det lidt over syv uger siden, vi dansede om juletræet. Og om godt syv uger er det så påske, hvor vi har påskeferie fra børnehaven og skolen, hvor vi får påskeæg, og hvor vi her i kirken fejrer, at Jesus ikke blev i graven, men opstod påskemorgen. Og det er det, vi er på vej til at tage hul på at gøre klar til med fastelavn. Selv om vi kan synes, at der er lang tid til påske. Så er vi ved optakten til den nu den faste, vi synger om i børnesangen, handler om, at vi gør os klar til påske. For mange år siden. Altså ikke bare dengang mor og far var børn. Ikke en gang dengang, da farmor eller morfar var unge. Nej, vi skal længere tilbage. For rigtig, rigtig mange år mente man nemlig, at man for rigtig at kunne fejre påske, så skulle man gøre sig klar. Man skulle fokusere på den for at rende rundt og lave en masse andet sjov. Man skulle faste. Faste er, når man ikke spiser noget. Det kan man så lade være med i større eller mindre grad. Man kan naturligvis ikke helt undvære mad i lang tid, men så kan man i hvert fald nøjes med vand og brød. Man kan undlade smør og kød og kun spise fisk det var f.eks. meget almindeligt at gøre, da man for de mange, mange år siden for alvor holdt faste. Syv uger, næsten i hvert fald, varede fasten. Og det er egentlig ret lang tid, når man i hele den periode slet ikke måtte få noget af alt det, der smager allerbedst. Derfor kom man det sådan lidt i forkøbet ved at holde en stor fest, hvor man sagde ordentligt farvel til alle godterne og ikke mindst til kødet deraf navnet på festen, karneval. Det betyder nemlig uden kød. 7/ Prædiken v/ Søren Peter Villadsen 2

3 Til festen, til karnevallet, lavede man løjer og klædte sig ud. For det var en hel del lettere at komme igennem fastetidens strenge afsavn, syntes man, hvis man kunne tænke tilbage på noget sjovt og dejligt. I dag er indledningen til fasten anderledes. I dag faster vi ikke længere i fasten. Vi stopper ikke med at spise kød og slik i syv uger. Men heldigvis har vi holdt fast i det andet. Vi fejrer stadig karneval eller, som vi mest kalder det, fastelavn. Det er stadig en festlig dag, hvor vi laver løjer og klæder os ud, mens vi synger med på Fastelavn, er mit navn og Kan du gætte hvem jeg er. Når vi klæder os ud, er det for at andre skal gætte sig frem. De kan ikke sådan lige se det, men må gætte. Gætte på, hvem der mon har skjult sig i en festlig udklædning og gemt sig bag en maske. I Bibelen hører vi flere gange om mennesker, der ikke kan se, hvem Jesus er. De må spørge sig for eller gætte sig frem. Det gælder også fortællingen om dengang Jesus mødte en blind tigger, der sad ude ved vejen uden for Jeriko. Tiggeren var lovligt undskyldt, kan vi sige. For han var jo blind og kunne derfor ikke se noget som helst. Og så var der jo ikke andet for end at spørge sig for. Og han får da også et navn at vide. Resten må han selv slutte sig til. Han må gætte. For i historierne om Jesus er det aldrig fuldstændig klart, hvem han er. Det er op til os at prøve at forstå det - gætte os frem, kan man sige - og se, om vi også kan tro, at Jesus er Guds søn. Så tiggeren gætter, og han gætter helt rigtigt at Jesus ikke er som andre mennesker. Davids søn kalder han ham. Og det betyder netop, at Jesus er noget helt særligt. At Jesus er den Messias, som jøderne havde gået og ventet på. Og det kan nok få én ud af starthullerne, når man sådan står over for Davids søn. Derfor råber tiggeren også om hjælp. Og Jesus. Han hører bønnen, stopper op, handler. Uden videre diskussion giver han den blinde synet tilbage. Nu behøver det menneske, der var blind, ikke længere at gætte på, hvem der går forbi. Han kan se det. Han behøver heller ikke længere sidde og lade livet gå sig forbi. Han kan selv komme i gang med at leve det. Og det gør han. Går i gang med at leve sit liv. Tiggeren bliver så glad, at han rejser sig op og følger med Jesus. Og både han og alle de andre, der så det, kunne se, at hér er virkelig noget på færde. Hvis Gud nogensinde er kommet os 7/ Prædiken v/ Søren Peter Villadsen 3

4 mennesker nær, så må det være i dette ene menneske, der dengang helbredte den blinde tigger uden for Jeriko, tænker de. I Jesus er Gud kommet os nær. Ved i sin egen søn selv at blive et menneske har Gud vist, at han altid vil være sammen med os. Det er kristendommens grundlæggende budskab. Det er Gud selv, der hjælper den blinde tigger. Det er Gud selv, der kommer til tiggeren. Det er Gud selv, der tjener ham, kan man sige. Gud kommer også os i møde og tjener os. Det er ham, der kommer til os og gør alt godt for os. Aldrig omvendt. Det er altid ham, der kommer først. Når vi fejrer det hér i kirken; når vi fejrer gudstjeneste, er det altid i glæde over det, vi får givet. Alt, hvad vi får af godt, er Guds gode gaver til os. I dag er vi samlet til fastelavnsgudstjeneste under overskriften Gudstjeneste med alle sanser. Gudstjeneste fordi det er Gud, der kommer til os; Gud, der tjener os. Gud hjælper os, for at vi kan hjælpe andre i vores liv. Gud sætter os i gang, så vi kan leve vores liv sammen med mennesker. Fordi Gud blev menneske og levede sit liv, har vi også fået lov til at leve vores liv sammen med andre. Og med alle sanser, fordi Guds virkelighed omfatter det hele. Ikke bare ord. Ikke kun det vi ser, eller det vi hører. Men det hele. Alle sanser er Guds gode gave til os. Og vi har fået lov til at bruge dem og glæde os over dem. Det er ikke kun hér i kirken, at det er sådan. For det, der sker hér, gælder også ude på den anden side af kirkedøren. Ude i livet. Det er faktisk den egentlige fortælling om hele vores liv. Vores liv bliver først et rigtigt liv, når vi tør se det i lyset fra Guds nye virkelighed. Den virkelighed, som han viser os i fortællingerne om Jesus. Amen! Derfor siger vi: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. 7/ Prædiken v/ Søren Peter Villadsen 4

5 Amen! Kirkebøn Gode Gud. Vi elsker at klæde os ud, så ingen kan kende os. Og når vi ser i spejlet, kan vi ikke en gang altid kende os selv. Vi takker for, at du i dåben har klædt os på, så vi kan bevæge os frit, og fordi du har tegnet dit kors for vores ansigt og bryst, så vi kan spejle din kærlighed. Vi beder dig, at du vil genkende os gennem alle vores masker. Lær os, at vi er dine elskede børn, både når vi græder og når vi ler. Vi takker dig for alle sanser, du har givet os. Lær os at bruge dem. Til glæde for de mennesker, vi lever vores liv sammen med. Vi beder dig for hele den verden, du har skabt. Hold din hånd under os og forny os, indtil du til sidst bliver alt i alle. Vi takker dig, Herre, for denne fastelavnssøndag og for alle dage, der ligger forud for os. Må den og de blive til glæde og gavn både for os og for vores medmennesker. Amen! Meddelelser Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde Og Guds kærlighed Og Helligåndens fællesskab Være med os alle! Amen 7/ Prædiken v/ Søren Peter Villadsen 5

6 7/ Prædiken v/ Søren Peter Villadsen 6