PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.

Transkript

1 PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag:

2 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids- scenarie Fokuspunkter Litteraturliste Bøger Internetsider Side 2 af 9

3 Indledning Denne portefølje omhandler en akademisk analyse af Stiftens skærm og cykellygter, samt et nuscenarie af en designsituation. Formålet med denne opgave er, at identificere henholdsvis skærmen og cykellygternes brug og semantikken bag, vha. Normans begreber om brugbarhed og Barthes teorier om semantik og symboler (Norman, 2013, s.10) (Barthes, 1980). Opgaven er udformet på baggrund af et etnografisk inspireret feltstudie, hvor er blevet foretaget observationer på forskellige tidspunkter på døgnet, men med fokus på efter lygtetændingstiden. Vi har haft til formål, at se hvordan de forskellige tidspunkter påvirker brugen af genstanden og skærmen. Analyse af Stiftens skærm Skærmen over Café Stiften har det formål, at gøre opmærksom på Århus Stiftstidende som avis og dets nyheder, deriblandt breaking news og kulturelle begivenheder. Den har umiddelbart ingen relation til caféen, ud over navnet, eller til resten af vores domæne ud over de to Stiften bygninger, men pga. dens placering over caféen samt at der er ligheder i navnene fremstår den som, at den har en relation. Men på baggrund af skærmens kontekst, der ikke har med Caféen at gøre, er skærmen der derfor udelukkende for at skabe fokus på Århus Stiftstidende, den kan dermed tolkes som en reklame for stiften.dk. Hvilket betyder, at vi kan analysere på et mere direkte budskab fra Stiftens synspunkt, da reklamer iflg. Barthes altid har et klart og gennemtænkt budskab; i dette tilfælde at få flere læsere af stiften.dk (Barthes, 1964, s 45). Dette danner desuden også belæg for, at skærmen er placeret i netop dette kryds, da det er et af de mest trafikerede kryds i Aarhus og skærmen kan dermed reklamere til en større gruppe. På baggrund af det er en reklame, som skal nå ud til flest mulige brugere, fungerer skærmen som et kommunikationsmiddel for stiften.dk til alle personer, som kommer forbi skærmen. Brugerne kan anvende skærmen som et redskab til at holde sig opdateret ved at læse newsfeeds fra stiften.dk. Side 3 af 9

4 Finder brugeren et newsfeed interessant er det signified på skærmen, hvor brugeren kan få mere information om denne newsfeed dette vises i figur 1, hvorpå der står; læs mere på stiften.dk. (Norman, 2013, s. 13). På den måde giver det mulighed for brugeren at spare tid, da brugeren kan skabe et overblik over de interessante nyheder og dermed kun læse dem. Skærmens placering skaber constraints for brugeren, idet da brugen skal være placeret nogle bestemte steder for, at kunne læse og se hvad der vises på skærmen (Ibid. s. 73). Står brugeren direkte modsat af skærmen, på den anden side af krydset, kan det skabe besvær for brugeren, hvis personen forsøger at læse hvad der er på skærmen dette kan f.eks. ses i figur 2. Brugeren skal bevæge sig tættere på skærmen for at gøre det lettere at læse teksten. Denne constraint er mest gældende for newfeeds, der kræver brugeren læser teksten for at forstå budskabet. Billeder derimod bliver lettere opfanget fra længere afstand. Dette kan skyldes skærmen samt dens teknologi er ældre, hvilket kommer til udtryk i en dårlig pixel opløsning f.eks. observerede vi at ens farver fik forskellige nuancer. Figur 1: viser et newsfeed fra stiften.dk Figur 2: skærmen set fra den modsatte side af krydset Figur 3 viser en af Stiftens reklamer på deres skærm. Skærmen afforder at brugeren kan se noget visuelt (Ibid. s. 10). Ved at der er noget visuelt kan det opdeles i det denotative niveau og det konnotative plan (Barthes, 1980 s 43 og s. 51). På det denotative niveau er der en hvid mobil på en blå baggrund. Det er en ikonisk tegn, da det viser og er en hvid mobil. Ved siden mobilen er der en tekst hvorved der står: AarhusGuiden; Giver nu endnu bedre overblik. På det konnotative plan vil brugeren begynde, at fortolke det der bemærkes på det denotative niveau. Tages der udgangspunkt i figur 3 kan et eksempel være; sammenhængen mellem motivet og teksten giver udtryk for at det er en applikation, som kan hentes til mobilen. Ved at læse teksten vil en naturlig tolkning være at applikationens funktion er en guide over Aarhus. For at brugeren kan opnå denne tolkning skal brugeren have viden omkring mobiler, applikationer og deres funktion. Figur 3: en reklame, der vies på skærmen Side 4 af 9

5 Det kan diskuteres hvorpå skærmen endelig har en forbindelse til vores genstand, cykellygten. Ved første øjekast er der umiddelbart ingen relationer mellem disse to genstande. Skærmen har ingen påvirkning på cykellygtens funktion og omvendt. Begge genstande har både dynamiske og stillestående aspekter, hvor de kan sættes i forbindelse med hinanden. Skærmen har midlertidig stillestående billeder inden det skifter. Cykellygten kan være stillestående i et konstant lys eller dynamisk, som i konstant blinkende lys. Vi har observeret, at skærmens dynamiske funktion fanger de forbigåendes blikke og dermed kigger de på skærmen f.eks. når det virtuelle på skærmen skiftes sker der en bevægelse, hvilket resulterer i at forbigående kigger op på skærmen. Cykellygten har også en dynamisk funktion, idet en af objektets formål er at blive set af andre i trafikken her kommer det f.eks. til udtryk i form af forskellige blinkende intervaller af lys. Skærmen er altså placeret et gennemtænkt sted med det formål at kunne appellerer til så mange som muligt. Stiften.dk anvender skærmen som et kommunikationsmiddel, hvorpå de f.eks. kan formilde deres newsfeed og reklamer. For brugeren kan skærmen bruges til at holde dem opdateret om Aarhus, og hvilke begivenheder og nyheder der findes her. En relation skærmen og vores genstand har til sammen er deres dynamiske funktion, hvor de begge bruger det til at skabe opmærksomhed på dem selv. Analyse af cykellygten Der findes mange forskellige typer af cykellygter (se vedlagte billede collage), som alle har forskellige æstetiske træk, men som grundlæggende har fælles funktionalitet, netop at en cykellygte skal kunne lyse vejen op og fastmonteres på cyklen. Vi vil igennem vores æstetiske analyse se på primært to modeller af cykellygter, se på forskelle og eventuelle ligheder. Vi har valgt at tage udgangspunkt i de to modeller, som vi har observeret mest i domænet omkring Stiftens nyhedsskærm - værende den standard supermarkedsmodel og en model, som er forholdsvis dyrere, men som sås omkring domænet. Vi har taget udgangspunkt i henholdsvis cykellygter a la PRO mini fra Angry Light til 749kr 1 og en cykellygte fra SMART til 49kr 2, da det var lignede cykellygter vi så ved Stiften. 1 mini lumen- led- forlygte- m- lader- hjelmbeslag 2 smart- forlygte- 3- dioder-.html Side 5 af 9

6 Den billige model har en lille tænd/sluk knap, som signifier at her skal cykellygten henholdsvis tændes og slukkes (Norman, 2013, s. 13). Cykellygten er lille, og ofte er lyset svagt og lyser ikke langt. Ofte er forlygten hvid, både i lys og i farven på cykellygten, og det samme med baglygten, naturligvis bare rød. Den billige udgave er ofte set sidde i en cykelholder på cyklen, hvilket er en constraint, da man således er sikker på at lygten ikke kan vendes forkert (Ibid. s.73). En dyrere model, fandt vi ud af ofte er større end den billige. Måske pga. muligheden for at tage lygten af og derved bruges den som en mindre lommelygte, hvilken vores eksempels form også indikerer (se billede til højre). Den har også én tænd/sluk knap, ligesom den billige model. Begge modeller har det tilfælles, at der ofte kun er én knap på cykellygten. Således det både er tænd/sluk funktionen, men hvis lygten skal blinke, så har vi en konceptuel model af, at det sker ved at trykke på denne knap to gange (Ibid.2 s.25). Første tryk så tænder lygten, andet tryk så blinker cykellygten, og tredje gang så slukkes den. Det er naturligvis ikke alle cykellygter der kan blinke, men det er stadigvæk en konceptuel model vi har, - i ligeså høj grad, som vi har en konceptuel model af at lyset skal pege væk fra os, og ud på eks. vejen. En af de tydelige forskelle mellem de to modeller er mængden af feedback (Ibid. s.23). Ved den dyrere model har vi både feedback igennem et tryk og der bliver lys, som ifølge Norman også en form for feedback, men vi har også feedback igennem lyd. Idet den dyrere models tænd/sluk knap er lavet af et hård plastik, giver den ved tryk en klik lyd, som signalere til brugeren at man har trykket. Dette er især nyttigt til at læse om lygtens batterier er død eller om man ikke har trykket på knappen godt nok. Denne form for feedback mangler de billigere cykellygter, hvis tænd/sluk knap er lavet af en blødere form for gummi som ingen lyd feedback giver. PRO mini cykellygten fra Angry Light minder en del om en almindelig lommelygtes hoved Den dyrere model lyser længere, og er mere skarp i dens lys. Tilfælles har de to cykellygter, at begge forlygter affordre at oplyse noget, og baglygten affordre at blive set (Norman, 2013, s. 10). Det skal også bemærkes, at ofte har baglygten indbygget refleks i lygten, hvilket forlygten ikke havde nær så ofte. Om end der er tale om en billig eller dyr model, så affordre en cykellygte at den skal fastmonteres på noget, i vores projekt således fastmontering på en cykel. Altså er cykellygtens denotationen at den kan lyse, den er håndfri, der er konstant- eller blinkende lys, og lygten skal kunne slukkes (Bar- Side 6 af 9

7 thes, 1980, s 43). Dette er alle egenskaber som en cykellygte skal have rent funktionelt. Udover rent funktionelle krav til selve cykellygten som objekt, så er der også tale om nogle lovmæssige krav som også hører ind over denotationen, eks. skal en cykellygte lyse 300m. op 3, desuden skal en cykellygte være tændt efter lygtetændingstiden. På et etnografisk inspireret feltstudie, efter lygtetændingstiden, observerede vi at mange cykelister ikke havde cykellygter på kl men først når det var rigtig mørkt. Lygtetændingstiden var på dette feltstudie kl.19.09, (se billede til højre) og først omkring var det at de fleste cykellister havde cykellygter på, med den begrundelse at det først var netop nu, at det var helt mørkt. Ligeledes så vi, at mange der havde gode og oplysende cykellygter, også havde hjelm og en velfungerende cykel. På den anden side var der, som vi tidligere havde observeret på et feltstudie i dagslys, mange der havde disse billige cykellygter som kun kunne anes i mørket, om end ikke 300m væk. Ligeledes var der en tendens til at flere havde disse såkaldte cykellygter med elastik rundt om styret, se billede collage, som blev ulovlige tilbage i de sås ofte på gamle og rustne cykler. Vi så i vores etnografiske inspireret feltstudie, at der var sammenhæng mellem cyklen og dens dertilhørende cykellygtes stand. Således, at stod der en cykel med lås, reflekser og i god stand, var der en tendens til at denne cykel også havde fungerende cykellygter på. Ligeledes observerede vi, at der var flere cykler i dårlig stand, således med rust og en knækket kæde, disse cykler havde hverken lås eller cykellygter. Ud fra et ontologisk synspunkt er vores opfattelse, at de cykellister der ser en cykel som mere end et transportmiddel, har en tendens til at bruge flere ressourcer på eks. deres cykellygter. Screenshot fra appen Lygtetid (26.september 2015) Nutids-scenarie Vores nutidsscenarie tager udgangspunkt i en studerende kvinde, på 22år, som vi har valgt at kalde Maria. Hun er en erfaren cyklist og cykler meget i hverdagen. Det er en fredag aften og hun kommer ikke direkte fra studie eller arbejde, derimod er hun på vej til middag på Café Stiften, hvor hendes veninder venter Side 7 af 9

8 Vi har taget udgangspunkt i denne persona til vores nutidsscenarie, da vi igennem vores feltstudie kunne observere, at mange af de cyklister som kom igennem krydset var personer under 30. Vi har foretaget feltstudier på forskellige dage både hverdage og weekend og forskellige tidspunkter på døgnet, både middag, sen eftermiddag og aften. Vi kan ud fra vores iagttagelser se at der er størst aktivitet omkring tiden. Vores ontologiske opfattelse er, at disse personer primært er på vej hjem fra studie eller arbejde og vi har baseret vores scenarie på denne opfattelse. Nutidsscenariet er vedlagt på næste side. Fokuspunkter Igennem vores analyse af Stiftens skærm og cykellygten som objekt, samt vores observationer igennem vores feltstudie, er vi kommet frem til 3 punkter, som kunne være interessant at arbejde videre med. 1. Vores domæne er begrænset til et bestemt tidspunkt på døgnet, idet skærmen og genstanden har en større indvirkningseffekt for domænets brugere. Grundet at både skærm og lygter ses bedre i mørket. 2. Skærmen og genstanden er begge objekter, som fungerer bedst dynamisk. Med dynamisk menes der skiftet imellem to handlinger/ billeder/ lyssekvenser etc. 3. Cyklens stand siger en del om både brugen af cykellygter, hjelm, etc. og brugerens generelle holdning til hvad er en cykel. Om det bare er et transportmiddel eller en del af brugerens selviscenesættelse. Side 8 af 9

9 Litteraturliste Bøger Norman, Donald A. The Design of Everyday Things The Mit Press 2013 Barthes, Roland - Billedets retori - Visuel Kommunikation Medusa Internetsider Cykelgear.dk, PRO mini 1000 lumen LED forlygte m. lader og hjelmbeslag [27/9] Politi, Nye regler for cykellygter [27/9] Cykelshoppen.dk, Smart forlygte 3 dioder [27/9] Side 9 af 9