Familieorienteret alkoholbehandling i Lænken.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Familieorienteret alkoholbehandling i Lænken."

Transkript

1 Familieorienteret alkoholbehandling i Lænken. - En beskrivelse af den familieorienterede alkoholbehandling indenfor Sundhedsstyrelsens 4- årige projekt Kvalitet i alkoholbehandlingen Udarbejdet af Judith Warny i samarbejde med Birthe Zavilla Alkohol- og Familiebehandlere Glostrup Lænkeambulatorium Vi kan forledes til at tro, at det er værre for børn at tale om onde ting end at opleve dem. Holdningen bliver let, at nu sætter vi en streg over det, der har været. Men det værste for et barn er at bære på onde ting alene. Børn kan opleve det vanskeligt at sætte ord på det, som er svært. Det må de have hjælp til ( ) - Frid Hansen 1

2 Indhold Indledning... 5 Teoretisk og metodisk baggrund... 5 Tavlen det fælles tredje... 5 Forløbet i den familieorienterede alkoholbehandling... 6 Hovedindhold i forløbet... 7 Barrierer undervejs i forløbet... 8 Barriererne hos det enkelte familiemedlem... 8 Partneren inddrages 1. relationelle psykoedukerende samtale Rammerne for 1. psykoedukerende samtale: Selve psykoedukationen: Alkoholens indflydelse på relationerne i familien Flasken i midten Afslutning: Psykoedukation i Fordrejning af følelser Hvordan fordrejes følelserne - eksempler Frygt bliver til ligegyldighed og resignation Sorg bliver til vredesudbrud Vrede bliver til tavshed Glæde bliver til eufori på klangbund af tristhed Pårørendesamtaler - den ikke-drikkendes eget individuelle forløb Forslag til temaer for samtalerne Belastningerne Konsekvenserne af alkoholmisbruget for den pårørende Eksternalisering af den berusede og den ædru Centrering og uforudsigelighed rutschebanen/slingrevals Indsigt i egne uhensigtsmæssige reaktionsmønstre/handlemåder Skyld og skam Støtte til at få fokus på sig selv og egne værdier igen Parsamtalerne Mulige temaer for parsamtalerne Flasken i midten

3 Eksternalisering: På besøg på hinandens ø Genetablering af familiens tillid - ting ta r tid At drikke kontrolleret/tilbagefald: Fokus på parret som forældre Motivation til den forberedende forældresamtale Den forberedende forældresamtale Familiesamtalen barnet/børnene inddrages Indledningen tjekliste Præsentationen af barnet Når forældrene italesætter børnenes belastninger Psykoedukationen - Flasken i midten Afslutning/afrunding af samtalen Opfølgningssamtale med forældrene Eksempler på temaer i familiesamtalerne Barnets 10 kasser Børns 4 roller Helten Problembarnet Det Glemte Barn Klovnen Familieforløb med én forælder den pårørende Skilsmissens problematik i forhold til alkoholen Brandøvelse med barnet Underretning Familieforløb med én forælder den drikkende Kriterier for afslutning af familieorienteret forløb Citater fra evalueringer af gennemførte familieforløb: Bilag Skema over Børns roller

4 Fordrejning af følelser teoretisk baggrund Hvad adskiller grundfølelser i forhold til andre følelser Benægtelsen Konsekvenser for børnene Noter til 1. Psykoedukation: Flasken i midten Læseforslag

5 Indledning Teoretisk og metodisk baggrund Den Familieorienterede Alkoholbehandling i Glostrup Lænke-ambulatorium baserer sig på en eklektisk metode, der forener den systemiske og den kognitive teori, med særligt fokus på, at afhængigheden skaber sit eget system i familien. Derudover tages der afsæt i D.N. Sterns udviklingspsykologi og Haldor Øvreeides teoretiske og metodiske tilgang. Grundtanken er, at børns udvikling sker i relationen til deres primære omsorgspersoner forældrene. Terapeuternes rolle er derfor at facilitere denne relation. Fremgangsmåden i forløbet i Familiehandlingen har overvejende fulgt Chefpsykolog på Borgestadklinikken Frid Hansens model for inddragelse af partner og børn i familieorienteret alkoholbehandling, som den er beskrevet i Metoder i Familieorienteret alkoholbehandling om at inddrage partner og børn, Sundhedsstyrelsen Fokus er på at sikre en alliance med forældrene omkring støtten til deres børn. Det vigtigste som kan ske af helende art, er den proces, som sker mellem forældrene og barnet - Citat af Frid Hansen. Tavlen det fælles tredje Det er vores erfaring, at brugen af tavle er et vigtigt redskab gennem hele forløbet. Ikke bare i den første psykoedukation med parret, men hele vejen gennem både det individuelle forløb for den drikkende og den pårørende og når børnene kommer med. Tavlen som det fælles tredje virker i sig selv som en eksternalisering, det skaber en fælles ydre visualisering og forståelse af indre tilstande og af det, der tales om. Samtidig virker tavlen lynafledende og afvæbnende for en evt. spændt atmosfære. Farvede bokse i teksten Der optræder forskelligt farvede bokse i teksten. Se nedenstående. De lyserøde bokse: Eksempler eller citater fra pårørende, drikkende eller børn De blå bokse: Citater fra fagbøger eller -personer De grå bokse: Tip til behandleren 5

6 Den drikkende benævnes konsekvent som han og den pårørende hun for at undgå at skulle skrive han/hun for begge parter hver gang. Forløbet i den familieorienterede alkoholbehandling Indgangen til den familieorienterede alkoholbehandling i KIA-projektet, hvor fokus er på familier med børn under 18 år, kan i princippet gå af fire veje: 1. Gennem den drikkende som inddrager sin partner, som ovenfor beskrevet 2. Gennem den pårørende, som trækker den drikkende med i behandling 3. Gennem den pårørende alene (f.eks. der hvor ægtefællerne er skilte) eller 4. I få tilfælde gennem den drikkende alene (ligeledes i tilfælde af skilsmisse, hvor partnerne af forskellige grunde ikke kan være der sammen.) I projektet har vi i flere tilfælde haft familiebehandling med inddragelse af børnene med ægtefæller, der er skilt. 6

7 Hovedindhold i forløbet Den drikkendes individuelle alkoholbehandling Opstart med eventuel afrusning og samtaler om forandringscirkel, fordele og ulemper, hjernes biokemi etc. Se behandlingskoncept. Partneren inddrages - psykoedukerende samtale: Der fortælles om, hvordan alkoholen påvirker alle relationer i familien. ( Flasken i midten og Fordrejning af følelser ), og hvilken betydning rusen har for børnenes udvikling. Den pårørende tilbydes her at få individuelle samtaler, parallelt med den drikkende. Pårørendes individuelle samtaler: Formålet med samtalerne er at give den pårørende større indsigt i, hvilke konsekvenser alkoholproblemet har haft for hende som person, som partner og som forælder. Herunder blandt andet indsigt i, hvordan hendes grænser langsomt er blevet strakt og støtte hende i at komme tilbage til sig selv som en selvstændig person ved en mere hensigtsmæssig grænsesætning, således at hun bliver en tydeligere omsorgsperson for børnene Parsamtaler: De to voksne arbejder med, hvordan alkoholen har påvirket deres indbyrdes relation som ægtefæller, og hvordan alkoholen har fjernet intimiteten i familien og øget konfliktniveauet imellem dem. Når konfliktniveauet de to voksne imellem har lagt sig, og de begge er parate til at tale sammen med fokus på børnene (og ikke sig selv som par) og deres måde at være forældre på, bliver samtalerne til: Forældresamtaler: Én eller to forældreforberedende samtaler dvs. samtaler hvor fokus er på børnene, og hvor forældrene får hjælp og støtte til at sætte sig ind i, hvordan virkeligheden (med alkohol) har været set gennem børnenes øjne. Hvad forestiller forældrene sig, at børnene har gennemlevet? Hvad har børnene været og hvad er de stadig - mest bange og bekymrede for? Hvordan kan de som forældre møde og spejle børnene i dette og fremover? Familiesamtaler: Børnene inddrages, og tabuet/tavsheden brydes. Forældrene præsenterer børnene ved at beskrive deres positive egenskaber og sætter ord på, hvilke belastninger barnet har været udsat for, hvad de har set og hørt, og hvad de har været bange og bekymrede for. Forældrenes ord baner vejen for børnene -tabuet og tavsheden bliver brudt. Det har ofte været den pårørende, der er påbegyndt et pårørende-forløb alene. Det kan være en pårørende der er skilt fra sin drikkende ægtefælle, og som er bekymret for børnene, der fortsat har samkvem med den drikkende forælder. 7

8 I nogle tilfælde er den drikkende af denne vej blevet trukket i behandling. I andre tilfælde er den pårørende indgået i forløbet alene med egne individuelle samtaler og med samtaler, hvor børnene inddrages. Barrierer undervejs i forløbet At inddrage familien i behandlingen er ofte ikke er helt enkelt. Der kan være modstande, der skal overvindes undervejs. Det er vigtigt at forholde sig til modstanden dvs. gå med modstanden, for oftest er den baseret på frygt! Det handler derfor om i behandlerpositionen at komme frygten i møde. (fx: Jeg tror godt, jeg kan sætte mig ind i, at det her må være svært for dig ). Samtidig fastholdes det faglige, professionelle perspektiv (Fx.: Vi ser alkohol-afhængighed som en relationel lidelse, derfor er det en del af vores behandling at inddrage de nærmeste relaterede. I øvrigt er der erfaring og evidens for at alkoholbehandling har langt bedre resultater, når familien inddrages ). Det er altså vigtigt at få partneren inddraget på en selvfølgelig måde, som en del af den behandling vi tilbyder. Dette kan siges i en af de første samtaler med den drikkende: Næste gang du kommer, kan vi aftale en dato, hvor din partner er med. En lille brochure/flyer med en kort beskrivelse af inddragelsen af partneren kan med fordel udleveres til den drikkende. Barriererne hos det enkelte familiemedlem Den drikkende kan have modstand mod, at ægtefælle/partneren inddrages - dels på grund af skam og skyld, dels af angst for at blive konfronteret med sine svigt, og for at blive trængt op i en krog, hvor han ikke har sit forsvar/benægtelsen til rådighed. Eksempel: En drikkende ved 1. psykoedukation, da han bliver spurgt, om han ved, hvad formålet med samtalen er: Ja, det er vel, at jeg skal have skæld ud. Den pårørende kan have modstand, fordi hun ikke tænker, at hun selv har brug for støtte, men måske tænker: Har jeg ikke støttet ham nok nu må I tage jer af ham. Eller hun kan være skamfuld over at have strakt sig så vidt og fundet sig i så meget og være bange for at blive set ned på. Eller hun har måske kæmpet så meget for at holde den pæne facade, at hun føler skam ved at komme et sted, hvor der er misbrugere og blive set på som en, der er gift med en alkoholiker. 8

9 Citat fra pårørende ved 1. psykoedukation: Det krævede virkelig en enorm overvindelse at skulle stå der nede på gaden i al offentlighed og trykke på dør-knappen LÆNKEN for at komme ind. Jeg måtte se mig over skulderen for at tjekke, om nogen så mig. Parrets fælles modstand: Parret kan begge have modstand mod at bringe børnene med i samtalerne. Det kan være, de tænker: Nu går det lige så godt, der er ingen grund til at ribbe op i fortiden. Den drikkende tænker måske: Børnene har ikke lagt mærke til misbruget, jeg drak først, når de var gået i seng : Den pårørende tænker måske: Jeg har altid været der og kompenseret og passet på dem, så de har ikke mærket så meget til det. De kan begge være bange for konfrontationen med deres børns smerte og deres eget svigt. Børnenes modstand: Nogle børn måske de fleste er ængstelige ved at komme med til samtale. Navnlig hvis de er alene med den ikke-drikkende forælder (f.eks. når far og mor er skilt) - her kommer de i en loyalitetskonflikt ved at skulle tale om den drikkende forælder, der ikke er til stede. Eller de kan tænke: Det kan jo være lige meget; det hjælper jo ikke, for mor drikker stadig. Hvis begge forældre er til stede, kan børnene være bange for, at far og mor senere kommer op at skændes. De kan også være bange for, at hvis de fortæller om, hvordan det kan være at være hos den drikkende forælder, så får de ikke længere lov til at komme der. Én 13-årig dreng til sin mor: Skal du nu igen hen hos hende, der ikke vil have, at jeg kommer hos far? En 14-årig pige til sin ikke-drikkende far: Kan det ikke være lige meget med at gå her. De kan jo alligevel ikke få mor til at stoppe med at drikke. En 16-årig dreng (der havde lagt låg på sine følelser): Jeg har ikke brug for samtaler. Jeg er ligeglad om far drikker. Er begge forældre til stede, kan det også være vanskeligt for børnene pludselig at skulle tale om det, der aldrig tidligere er blevet talt om. De er bange for at gøre far og mor kede af det, D kan også synes, at det er flovt at komme i alkoholbehandlingen. Ofte ved børnene slet ikke, hvad de skal sige. Jo yngre børnene er, jo færre ord har de for det, de føler og tænker, og for hvad de har oplevet. For de kender typiske til andet, og de er ofte ikke blevet spejlet eller valideret i deres oplevelser. OBS!! Det er derfor, at børnene i familiebehandlingen som udgangspunkt ikke skal sætte ord på og komme ud med det, som forældrene og børnene ofte selv tror. 9

10 Det er forældrene, der skal sætte ord på og dermed spejle børnene og bane vejen for at børnene senere kan sætte egne ord på, hvis de kan og vil. Se afsnittet om Familiesamtalen børnene inddrages (s. 42ff). Børn, der kun i ringe grad har oplevet voksne involvere sig i deres erfaringer vil mangle sproglige udtryk, der kan dække over disse erfaringer og oplevelser. Psykologisk omsorgssvigt er præget af en sådan mangel på involvering og benævnelse af vigtige erfaringsområder. Sædvanligvis er det det indre landskab, der kodes mangelfuldt, fordi ingen voksne har givet barnet kategorier til at beskrive oplevelser, følelser, motiver og sindsstemninger. Barnet kan ikke tale om sine oplevelser- Haldor Øvereide. Det er en væsentlig fordel at være to behandlere hvor den ene behandler har individuelle samtaler med den drikkende og den anden har samtaler med den pårørende. Begge behandlere er så til stede ved par- og familiesamtalerne. Derved øges trygheden hos både den drikkende og den pårørende. Formålet med begge parters individuelle forløb er, at de hver især dels arbejder med, hvad afhængigheden har betydet for dem og dels får opmærksomhed udelukkende knyttet til egne oplevelser og de vurderinger, der er i parforholdet og i forhold til børnene. Når begge parter er parate, føres parret sammen i parsamtaler. TIP Det er vigtigt, at der er åbenhed og ingen hemmeligheder omkring de emotionelle flader, der omkranser parrets indbyrdes relation. Husk at afklare med parret, hvordan den information den ene kommer med, skal håndteres i forhold til den anden. Almindeligvis beder vi om samtykke til udveksling af informationer, ellers kommer terapeuterne nemt i klemme i forhold til parrets eventuelle dysfunktionelle hemmeligheder og usagte anlæggende. Den drikkendes individuelle alkoholbehandling Den drikkendes individuelle alkoholbehandling er ikke en del af denne projektbeskrivelse. 10

11 Partneren inddrages 1. relationelle psykoedukerende samtale 1 Formålet med den psykoedukerende samtale er at skabe en fælles forståelsesramme, en indsigt i, at alkoholen er omdrejningspunktet i hele familiens liv, således at alle familiemedlemmer er i en parallelproces. Balancen i denne samtale er krævende. Det er ikke en dybdegående terapi, hvilket ville være for tidligt, men en psykoedukation. Samtidig skal begge parter føle sig mødt, set og forstået. Fremgangsmåde: Med respekt for parrets formodede nervøsitet og eventuelle skamfølelse skal du forsøge at skabe en uhøjtidelig, ligeværdig og imødekommende modtagelse. Indled gerne med lidt almindelig small talk: Eksempel: Hvor var det godt, at I begge kunne komme. Til den pårørende: Det er godt at få et ansigt på jeg har jo hørt om dig. Eller: Er det første gang, du er her, eller har du været med din ægtefælle, når han har fået antabus? Osv. Rammerne for 1. psykoedukerende samtale: Sæt rammen for samtalen med følgende informationer: Præsentation: Hvem er jeg/vi. Gør det kort du skal ikke opremse dit fulde CV, de kan ikke høre det alligevel. Nævn blot dit navn og din funktion i Lænke-ambulatorierne. Hvis du synes, kan du nævne din faglige uddannelse, men det er ikke nødvendigt. Parret betragter dig i forvejen som en autoritet, én der er ekspert. Eksempel: Jeg hedder Judith Warny, Jeg er alkohol- og familiebehandler her i Lænkeambulatorierne, og det er mig, der er din mands alkoholbehandler. Du er velkommen til at spørge, hvis der er mere, du gerne vil vide om mig. Tidsramme: Vi har ca. en time til halvanden til vores rådighed. Formål med samtalen: Hvorfor er det, at vi har parsamtaler? Fortæl om det det relationelle perspektiv fx: 1 Afsnittet, Flasken i midten, blev skrevet i 2013 af Cand.psych. Lone Schantz Andersen og Alkohol- og familiebehandler Judith Warny. 11

12 Vi ser på alkohol-afhængighed som et relationelt problem. Vi ved af egen erfaring og undersøgelser viser også, at alkoholafhængighed sætter dybe spor og skader i relationerne i familien. Derfor er det en del af vores behandling at inddrage partner og børn. Struktur for samtalen: Det vi forestiller os skal ske i dag er, at vi fortæller sådan i generelle træk nogle af de mekanismer, der kan være i spil, når der er for meget alkohol i familien, og til sidst i samtalen vil vi fortælle jer lidt om vores behandlingstilbud til både parter og til hele familien. Selve psykoedukationen: Alkoholens indflydelse på relationerne i familien Flasken i midten Brug billedet af Flasken i midten til sessionen. Flasken i midten er en generaliseret skabelon, som illustrerer en alkohol-kernefamilie : Far, mor og børn. Hvis familiekonstellationen for det par, der er til samtale, er anderledes, skal der naturligvis tages højde for det. Hvis du alligevel vælger at bruge grundskabelonen, så nævn at dette er en generaliseret model. Vi bruger ofte tegningen, som tegnes på white-board ved den første psykoedukation med parret, og også første gang børnene kommer med. Fordelene ved denne tegning er primært, at den i generaliseret form illustrerer, hvordan alkoholen påvirker hele familien og bliver hele familiens negative omdrejningspunkt. En indledende bemærkning til tegningen kan være: Nu vil jeg prøve at tegne en lille skitse af, hvordan det kan se ud, når der er én i familien, der drikker for meget 2. Tegn far, mor og børn på tavlen. Tegning 1 2 I dette eksempel vælger vi, at det er far der er den drikkende part i familien. Hvis situationen er anderledes for det par du har til samtale tages der naturligvis højde for dette i din tegning. 12

13 Den første pointe der nu skal understreges er, at alkoholproblemet ikke, som ofte antaget, er et individuelt problem. Først tegnes derfor en lille flaske oppe siden af far, ledsaget af følgende bemærkninger: Ofte tænker vi, at det at drikke mere end hvad godt er, udelukkende er den drikkendes problem at flasken kun holder til her ved far, og at den kun er et problem for far. Men sådan er det ikke i praksis. Den lille flaske streges nu over eller viskes ud og flyttes ind midt i familien i stor størrelse. Tegning 2 Når én i familien drikker for meget stiller flasken sig her midt i familien. Og det betyder at flasken gør noget ved alle i familien. Det er centralt hele tiden at afstemme, især med den drikkende, hvorvidt psykoedukationen aktiverer skyld og skam i en grad, der betyder, at han ikke kan forholde sig til det, du siger. Dette kan du ofte fornemme i øjenkontakten og i stemningen i rummet. I fald du fornemmer, at skyld og skam aktiveres for voldsomt, kan du møde den drikkende på denne måde: Det, der er vigtigt for mig at sige her, er, at det kan godt være, at det var dig, far, der inviterede flasken på besøg. Men jeg tror på ingen måde, at det var din hensigt, at flasken skulle flytte ind sådan permanent og med et kæmpe flyttelæs af vanskeligheder. Men sådan er det med alkohol den skaber afhængighed og 13

14 overtager ofte kontrollen. Det centrale er, at den der inviterede flasken på besøg, også er den eneste, der kan smide den på porten igen og det er det arbejde, du er rigtig godt i gang med i vores individuelle samtaler. Når/hvis parret er klar til det går du videre: Når nu flasken er flyttet ind bliver den en ekstra og meget besværlig beboer i familien, som gør noget ved hver enkelt i familien. Tegn pile fra flasken ud mod hvert enkelt familiemedlem. Tegning 3 Far: Når du tegner pilen fra flasken til far siger du: Flasken kan fx give dig dårlig samvittighed hvorfor i alverden inviterede jeg den også på besøg i første omgang, hvorfor havde den også sådan et stort læs problemer med. Den kan også give dig lyst til at prøve at gemme den eller ikke at tale om den - måske få dig til at forsøge at gøre problemet mindre end det er det er jo ikke hver dag, eller den kommer jo som regel kun frem når 14

15 børnene sover. Flasken kan også gøre dig bange og alle de problemer den flytter ind med kan stresse dig. Det centrale er her, at der nævnes en række ting, som den drikkende kan genkende og føle sig mødt i. Det er ikke hensigten at eksemplerne skal aktivere skyld, derimod er hensigten at den drikkende føler sig mødt og set af en behandler, som viser, at han/hun ved hvilke konsekvenser afhængigheden har for både den drikkende og de pårørende. Mor: Hernæst tegner du en pil fra flasken til mor: At have sådan en flaske boende i sin familie kan gøre dig nervøs og bange hvornår laver den ballade igen, kommer den til at ødelægge fødselsdagen/weekenden/ferien. Du kan også blive bekymret og mistænksom - er der nogen andre der pludselig får øje på den, er den egentlig ikke vokset siden sidste måned. Flasken får også ofte den pårørende til at tvivle på sig selv var den der i går eller var det mon bare mig der så spøgelser. Det der også er meget typisk er, at flasken har en tendens til at sætte den pårørende på overarbejde både praktisk og følelsesmæssigt. Sidst men ikke mindst gør flasken dig måske og vred og anklagende. Igen er det vigtigt at bruge den viden du har om familien, når du tegner denne tegning. Forsøg at inddrage eksempler, som passer ind i den type familie og den type afhængighed du sidder overfor. Er det en ny problematik, eller er det en mangeårig problematik med meget fastlåste mønstre? Er familien åben om problemet, eller ved omgangskredsen intet om det der foregår derhjemme? Denne viden kan hjælpe dig til at psykoedukere på en måde, som resulterer i, at begge parter følger sig mødt og forstået. Børnene: Til sidst tegner du pile fra flasken ned til børnene. Dette er et meget sårbart område i psykoedukationen, og det er centralt at du som behandler på det mentale plan holder fast i, at enhver forælder gør sit bedste i rollen som forælder og alle forældre ønsker det bedste for deres børn. Af og til oplever forældre så begrænsninger i deres forældrerolle af psykiske, sociale eller fysiske årsager. Netop fordi denne del af samtalen er vældig sårbar, og fordi du reelt ikke har set børnene, kan det være relevant at bruge formuleringer som: Det vi ved fra mange undersøgelser er. Forskningen viser at osv. Således er det ikke dig som behandler, der gør dig tanker om parrets børn, men i stedet en faglig og anerkendt viden der præsenteres: Når der bor sådan en flaske i familien er der mange børn der bliver bange meget mere bange, end man tror som voksen. Og det handler især om det store læs af problemer, flasken flytter ind med. Fx skaber flasken ofte skænderier mellem far og mor, og så bliver mange børn bange for, at 15

16 far og mor skal skilles. Mange børn bliver også bange for, at den drikkende skal blive syg eller dø. Undersøgelser viser også, at mange børn begynder at tage ansvar. som ikke er deres - fx passe på, at far ikke kommer til skade, når flasken har taget kontrollen og passe på mor, hvis flasken gør far voldsom og passe på lillebror/søster, når flasken fylder det hele. Nu er flaskens konsekvenser for den enkelte blevet belyst og du bevæger dig nu videre mod flaskens konsekvenser for relationerne mellem de enkelte familiemedlemmer. Du tegner således streger mellem familiemedlemmerne, som repræsenterer relationerne i familien. Tegning 4 Nu kan du tegne pile fra flasken til de enkelte relationer: 16

17 Tegning 5 Ligesom flasken påvirker den enkelte i familien påvirker den også forholdet til hinanden. Begynd med relationen mellem parret. Det kan være en god ide at benævne denne relation kærlighedsrelationen, idet du her understreger, at parret engang trods alle aktuelle problemer en dag fandt hinanden og valgte hinanden til som kærlighedspartnere. Flasken har også alvorlige konsekvenser for kærlighedsrelationen. Her er der ofte konflikter. Enten larmende og højlydte og fyldt med vredesudbrud nu drikker du igen, hvorfor blander du dig hele tiden i mine ting. Eller stille og opslidende og præget af tavshed jeg orker ikke at sige noget der sker alligevel ikke nogen forandring, jeg magter ikke at undskylde, hun er alligevel bare sur hele tiden. Relationen kan også være præget af ligegyldighed man magter ikke at føle hvor bange man er. Intimiteten forsvinder og man holder op med at være fortrolige. Næste relation er mellem forældre og børn. Det er centralt her at benævne henholdsvis den drikkende som far og den pårørende som mor, således at det er disse aspekter af deres identitet der aktiveres. Når flasken er flyttet ind forstyrrer den også fars måde at være far på fx kan den dårlige samvittighed gøre, at det er svært at sætte grænser eller trætheden kan gøre det svært at være nærværende. Og flasken gør også noget ved mors måde at være mor på i ønsket om at beskytte 17

18 børnene, kan mor fx komme til at tale om ting som de i virkeligheden ikke er far sover fordi han er så træt efter arbejde - i stedet for at sige sandheden: At far er træt, fordi han har drukket. Sidst berøres børnenes relation til forældrene: Børnene oplever ofte, at flasken fylder så meget, at det kan være svært at få øje på far og mor. Det kan også føles, som om det er svært for far og mor at få øje på børnene, fordi flasken står i vejen. Dette kan illustreres ved at hvert enkelt barn rent faktisk ikke har udsyn til den ene forælder, fordi flasken står i midten. Flasken kommer på en eller anden måde til at stjæle og styre opmærksomheden hos både far og mor. Og noget af det mest afgørende der sker i børnenes relation til deres forældre er, at de kommer til at bekymre sig utroligt meget. Til sidst samles der kort og opsummerende op: Det er sådan her vores erfaring fortæller os, at flasken påvirker hver enkelt og hele samspillet i familien. Der kan selvfølgelig være forskelle fra familie til familie, men det centrale er, at flasken bor midt i familien og derfor bliver den et problem for alle. Det er derfor, at vi her i Lænkeambulatorierne inddrager og ønsker at hjælpe både den drikkende, den pårørende, børnene og familien som helhed. Det er sådan det giver mening for os. Det er vigtigt at understrege, at meningen ikke er, at parret skal sidde og vælge ud hvilke, elementer af psykoedukationen der passer på dem og deres familie og hvilke, der ikke gør. Dette kan evt. blive aktuelt i efterfølgende samtaler. Du må derfor leve med, at dine eksempler og bud på hvordan det kan være at være dem, står ukommenterede hen. Du kan dog være sikker på, at noget af det du har sagt, har ramt rigtigt og det er nok. Det afgørende er, at du som behandler præsenterer den viden, du har om alkoholproblemet, som et relationelt problem. På denne måde bliver du relevant og brugbar for parret og de føler sig begge set og hørt. Afslutning: Fortæl nu om mulighederne for, at den pårørende kan få et samtaleforløb, at de sammen kan få parsamtaler og senere igen forældreforberedende samtaler med efterfølgende inddragelse af børnene. Når omtalen af familieterapien lægges i slutningen af samtalen, er det fordi: 1): Parret kan ikke høre i starten, da de begge ofte er anspændte. 2) De ved mere om, hvad de går ind til, efter psykoedukationen og psykoedukationen skulle gerne have gjort så stort indtryk på begge, at de begge ikke mindst den pårørende mærker behovet og motivationen. Beregn de sidste 5 til 10 min til afrunding af samtalen. Spørg hver enkelt: Hvordan har det været for dig? Hvis svaret er godt så spørg: Hvad det var, der var godt? 18

19 Både for din egen skyld som behandler, så du ved, hvad der virkede, men også for parrets. Det, at de får formuleret, hvad der gjorde særligt indtryk, understøtter indsigten hos dem begge og den terapeutiske virkning af samtalen. Vær opmærksom på, at der kan være mange følelser på spil. Den drikkende bliver konfronteret med et sandere eller større billede af, hvad hans afhængighed har gjort ved familien, men samtidig er det vigtigt, at han ikke kommer til at føle sig hængt ud. Det skal være en øjenåbner, men samtidig må det ikke blive udleverende. Han skal kunne gå derfra med oprejst pande - og han skulle gerne have lyst til at komme igen. Den pårørende skal have følt sig set og mødt, forstået og anerkendt for alt, hvad hun har gjort. Men uden at der er taget parti for hende. Parret skal gå derfra med følelsen af, at alkoholen er omdrejningspunktet i begges liv, og at de på den måde er i en parallel proces. Ingen af dem har egentlig ønsket, at det skulle komme så vidt. Den afhængige har ikke ønsket at blive afhængig og uden kontrol over alkoholen. Og den pårørende har ikke ønsket at blive medafhængig og uden kontrol af den drikkendes alkoholindtag. 19

20 Formålet med samtalen er at tydeliggøre den parallelproces, de er i Den drikkende Den pårørende Alkohol er kommet til at fylde det hele for den drikkende Har ikke ønsket at miste kontrol og blive afhængig Skam over at drikke og skyldfølelse over svigt Hans misbrug er kommet til at fylde det hele for hende Har ikke ønsket at kontrollere og strække sine grænser Skam over at have fundet sig i så meget Formål At fremme hans erkendelse af, hvordan misbruget har præget hele familien At skabe indsigt i, hvor slidt partneren er og i, at børnene i høj grad er præget af misbruget Møde ham i, at han ikke har ønsket, at det skulle komme så vidt Bange for at miste ægtefælle og børn Formål At øde hende i, hvor slidt og magtesløs hun er pga. misbruget At skabe indsigt i: hendes tvivl på sig selv er en følge af hans benægtelser, og hvordan misbruget har skadet børnene. hvordan hun ofte selv har svigtet ift børnene hendes vrede og kontrollerende adfærd udspringer af magtesløshed (pga. benægtelsen). fremme hendes erkendelse af, at også hun trænger til støtte.. Skabe mod på et eget samtaleforløb Resultat Resultat Mindre frygt og større indsigt og erkendelse En øjenåbner men ikke en udlevering Større indsigt i sig selv og eget reaktionsmønster En følelse af at blive mødt og set Mindre skam og skyld og større ansvarlighed Erkendelse af, at hun selv har behov for hjælp Mod på at fortsætte egen behandling og på at fortsætte med at inddrage partner Mod på at fortsætte med eget samtaleforløb samt parsamtaler Begge: Hvordan alkoholen for dem begge har påvirket deres forældreegenskaber og dermed deres børn. 20

21 2. Psykoedukation i Fordrejning af følelser I den første eller anden psykoedukerende samtale psykoedukeres i Fordrejning af følelser. Dette vækker erfaringsmæssigt stor genklang hos både den drikkende og partneren. (Inden videre læsning: Se Bilag: om Teoretiske Overvejelser på Fordrejning af følelser side 59-62). På samme måde som Flasken/rusen i midten er et generelt fænomen i alkohol-familier, således er også Fordrejning af følelser et generelt karakteristika i familier med alkoholafhængighed. Introduktionen til begrebet kan være at omtale det som noget generelt, som noget vi ved, forekommer i familier med alkoholafhængighed, og som udspringer af et andet karakteristika ved alkoholafhængighed: Benægtelsen. Benægtelsen er en forsvarsmekanisme, som kan fungere både tilpasningsmæssigt og patologisk. Opretholdelse af benægtelse støttes af andre forsvarsmekanismer: rationalisering, minimering, undgåelse og udskydelse. Benægtelse af alkoholmisbruget og/eller dets konsekvenser indgår som en væsentlig karakteristik hos alkoholikere og er en overdreven form af den almindelige forsvarsmekanisme benægtelse. Det er en ubevidst afvisning af en uacceptabel virkelighed, et veludviklet og konsekvent mønster af selektiv perception baseret på dybtliggende emotionelle behov. Benægtelse beskytter alkoholikeren mod at se hvad misbruget gør ved dem selv og deres nærmeste. Delvist fordi det ville være svært at udholde den skyld og skam, der er forbundet hermed, men fortrinsvis fordi en sådan erkendelse ville betyde, at alkoholikeren ville være nødt til at forsøge at lægge alkoholen på hylden. Benægtelsen hjælper således alkoholikeren til at holde sammen på sit rystende selvværdssystem - Børn i familier med alkoholmisbrug, side 43, Helene Bygholm. Man kan starte psykoedukationen med at skrive de 6 grundfølelser fra den kognitive teori op på tavlen. Forklar om hvorfor de er grundfølelser, og hvad der gør dem vigtige (se bilag side 59-62). Hvordan fordrejes følelserne - eksempler Følelserne bliver til noget andet end det, de oprindeligt er og kommer dermed også til udtryk som noget andet: På tavlen skrives: Frygt bliver til resignation, ligegyldighed, opgivenhed Sorg bliver til vredesudbrud 21

22 Vrede bliver til tavshed Glæde bliver kun til lidt glæde og lejlighedsvis eufori, men altid på en klangbund af tristhed Grundlæggende er den drikkende, de pårørende og børnene typisk angste eller bange ved behandlingens påbegyndelse. Når der psykoedukeres i Fordrejning af følelser, er det vigtigt at komme med eksempler på, hvordan fordrejningen af følelser kan komme til udtryk hos de enkelte familiemedlemmer. Se nedenstående eksempler Frygt bliver til ligegyldighed og resignation Den drikkendes frygt for at være i risiko for at blive fyret fra sit job, at blive taget for spirituskørsel, for at miste sin familie/børnene, for at hans helbred er ved at blive ødelagt bliver til ligegyldighed, til en til h. med det hele attitude, som legitimerer fortsat drikkeri. Den pårørendes frygter ofte for, hvad der kommer til at ske med børnene og for om hendes partner dør eller kommer til skade. Men hun kan ikke udholde at være bange hele tiden og samtidig være magtesløs overfor partnerens drikkeri. Frygten kan derfor blive til resignation, til opgivelse eller ligegyldighed. Barnets frygt og angst for om den drikkende forælder kommer til skade eller dør af sit misbrug kan blive til resignation og komme til udtryk som ligegyldighed - det sker dog erfaringsmæssigt mest hos større børn dvs. efter pubertetens start. Små børn kan være klyngende, navnlig overfor den pårørende, eller omvendt trække sig i kontakten. Paradoksalt nok kan resignationen eller ligegyldigheden også komme til udtryk som den forbudte tanke, en tanke der næsten ikke tør tænkes, fordi den kredser om, at det bliver overstået, at forælderen rent faktisk dør, så følelsen af magtesløshed og frygt ophører, og så barnet endelig kan komme til at sørge. En 17-årig søn boede alene med sin moderen, der drak. Når hun var beruset, forsøgte hun ofte at begå selvmord ved at tage piller. Drengen havde reddet hende utallige gange og var altid bange. Han fortæller under moderens tilstedeværelse, at han har haft den forbudte tanke at moderen rent faktisk ville lykkes med at tage livet af sig. Han fik i samme øjeblik tanken var tænkt meget stor skyldfølelse og angst, fordi han så ville føle sig skyldig, hvis det rent faktisk skete. 22

23 Sorg bliver til vredesudbrud Den drikkende kan føle sorg/ked-af-det-hed over at have mistet kontrol over sig selv og sin adfærd, over at have mistet sine børn, over mange svigt, løftebrud og black-outs, eller over skamfulde episoder. Ked-af-det-heden kan oftest ikke erkendes pga. skam, og fordi en konsekvens af erkendelsen ville være at skulle stoppe med at drikke. Sorgen bliver derfor til vredesudbrud i familien - overfor hustru og børn, men også udenfor familielivet - i trafikken, på arbejdspladsen, eller i køen i supermarkedet. Eks: En drikkende i behandling: Det er ikke alkoholen, der er problemet, men min kone. Jeg drikker kun, når vi har været oppe at skændes. Hun er sgu altid så sur. Hvis den pårørende skulle udtrykke sin sorg/ked-af-det-hed over at se sin partner forsvinde i alkoholens selvødelæggelser, kunne det måske lyde sådan: Jeg er så fortvivlet over det, der sker. Hvad sker der med dig, og hvad sker der med os? Hvis en sådan sårbar ytring bliver mødt af en fornægtende bemærkning som: Hvad snakker du om? Har man nu ikke engang lov til at tage sig en enkelt fyraftensbajer! Du er sgu også altid efter mig, så lukkes sårbarheden til og kan i stedet blive til vredesudbrud: Skal du nu ud i skuret igen! Barnets sorg, tristhed og ked-af-det-hed over forældrenes/den drikkendes mangel på nærvær kan blive til slagsmål i skolen eller hadefulde udfald. Eksempel En 15-årig pige i familiebehandlingen fortæller med tårerne ned af kinderne, at hun savner sin drikkende far så meget og føler sig så svigtet af ham. Hun fortæller herefter, at hun i skolen er med i tæske-grupper, og om hvordan hun ville tage hævn over sin far, ved ikke at se ham, hvis han rakte hånden ud. 23

24 Vrede bliver til tavshed Om grundfølelsen vrede Det er almindeligt at forbinde vrede med noget negativt som mangel på kontrol, som negativ adfærd, som noget man skal bekæmpe. Men grundfølelsen vrede er måske den af vores grundfølelser, som kan skabe allermest forandring og vækst. Grundfølelsen vrede er at kunne mærke, hvornår ens grænser bliver overtrådt og så sige fra eller til. Hvad vil jeg gerne have, og hvad vil jeg ikke have eller være med til dvs. hvad er godt/sundt for mig, og hvad er ikke godt/sundt for mig? Vreden det at markere ens territorium skaber plads til den enkelte, forhindrer konflikter i at optrappes og sætter handlinger i gang. Mange forbinder vrede med raserianfald og dermed noget negativt, men det er først når vrede/grænsesætningen er tilbageholdt, at vreden kulminerer og bliver til raseri/vold/råberi og slagsmål. Den drikkende har drukket sig væk fra sine følelser. Der kan være ubevidst vrede rettet mod sig selv, over egen grænseoverskridende adfærd men vreden bliver til skam og dermed tavshed. Dvs. at den drikkende ikke længere kan trække den grænse, der ville betyde at stoppe drikkeriet, når han mærker, at drikkeriet ikke er godt for ham og familien. Den konstruktive vrede bliver således til tavshed det taler vi ikke om. Den pårørende har ligeledes fået strukket sine grænser så længe og så langt, at hun har svært ved at mærke, hvad der er sundt, og hvad der er usundt for hende (se afsnittet om den pårørendes samtaleforløb). Pga. benægtelsen kan hun blive så usikker på egne sanser og iagttagelser, at hun tvivler på, om hun nu har ret til at føle og tænke det, hun gør. Eller hun har så mange gange prøvet at sige, at forholdet er slut, hvis han ikke stopper med at drikke og er alligevel blevet. Hun er magtesløs overfor misbruget. Hendes vrede bliver til tavshed, fordi hun ikke kan sætte den yderste grænse, som eksempelvis indbefatter at forlade ham. Barnet kan opleve forældrenes uforudsigelighed i form af, at den drikkende fx ikke kommer til fodboldkampen som lovet eller glemmer fødselsdagen. Eller det kan være ydmygelser som det, at forælderen dukker beruset op i skolen og alle kammeraterne ser det. Eller det kan eksempelvis være en forædler, der er beruset og højrøstet på restaurant. Sådanne ydmygelser er grænseoverskridende for barnet og ville i sunde relationer kalde på vreden i barnet. Vreden kan dog ikke udtrykkes, fordi faderen i beruset tilstand ikke ænser, hvad han gør. Og når faderen er ædru, kan han ofte ikke huske det, der er sket, eller han bagatelliserer episoden, og dermed bliver barnet gjort forkert. Sådanne oplevelser betyder, at barnet ikke set, mødt og spejlet på følelser og handlinger. Barnet bliver tavst. 24

25 Eksempel En datter på 23 år var til samtale med sin tidligere drikkende mor. Datteren, der boede alene med sin mor, flyttede hjemmefra som 18-årig, og hun spørger under samtalen med moderen, om hun kan huske episoden, som gjorde, at datteren flyttede hjemmefra? Det kan moderen ikke. Datteren er rystet, fordi episoden har pint hende siden. Hun fortæller, at hun så moderen vælte ud af en taxa efter en druktur og rode rundt på jorden og kaste op. Det slog klik for datteren, der blev så rasende, og at hun tog kvælertag på moderen. Taxachaufføren måtte stoppe hende, og vriste hende løs. Kan du ikke huske det, spørger hun moderen. Moderen ryster på hovedet. I alle de år har datteren været alene med den traumatiske oplevelse at have været tæt på at slå sin egen mor ihjel - og nu hvor moderen er ædru, er hun stadig alene med oplevelsen, fordi moderen intet husker. Glæde bliver til eufori på klangbund af tristhed Den drikkendes glæde forsvinder. En gang imellem kan der komme en eufori (måske navnlig under beruselse), men selv dér er der altid en klangbund af tristhed. En drikkende fortæller: Når jeg drak, syntes jeg, at jeg kunne mærke glæde. Jeg satte som regel en masse god musik på og dansede med mig selv. Men måske var det ikke rigtig glæde? Den pårørendes glæde forsvinder hver dag er ren overlevelse. Forventningens glæde til en rejse, ferie eller fødselsdag er nedtonet: Bliver det hele mon overhovedet til noget? Og hvis det gør, hvad skal der så ske på rejsen? Drikker han sig fra sans og samling med pinlige episoder, som det er sket andre gange? Eller laver han en pinlig scene på restauranten, når vi skal ud og fejre fødselsdagen? Barnet er altid bekymret. Det oplever sig anderledes end de andre børn i skolen, fordi det ikke kan være spontant og tumle sig glædesfyldt i leg som de andre. Det kan godt være, at barnet kan lade som om, men barnet er aldrig rigtigt glad, for glæden vokser kun der, hvor der ingen bekymring er. Barnet kan have et manglende overskud til skole og kammerater, fordi opmærksomheden kredser om, hvordan det mon går derhjemme. 25

26 Erfaringsmæssigt vækker psykoedukationen stor genklang hos parret. Det bliver ofte meget tydeligt for dem, hvor stor en negativ betydning alkoholen har for deres børns udvikling. Dette kan medvirke til at motivere forældrene til at inddrage børnene i samtalerne. I samtalens afslutning kan nævnes, at begge parter er kommet væk fra sig selv, men at den drikkende nu i sit forløb er i gang med at komme tilbage til sig selv. Den drikkende er i gang med at identificere, mærke og udtrykke følelser igen, så der kan komme overensstemmelse mellem tanker, følelser og handling. Den pårørende har brug for hjælp til samme proces, hvilket er formålet med pårørendesamtaler. Dette kan være en stærk motivationsfaktor for, at den pårørende siger ja til at opstarte sit eget individuelle forløb ved afslutningen af samtalen. Som alkoholismen progredierer, bliver benægtelsen også en del af familiens måde at være sammen på.. Den benægtelse, der sker i familien, svarer til det, der sker i den enkelte misbruger: Benægtelsen beskytter alkoholikeren og de andre familiemedlemmer mod oplevelsen af konsekvenserne af misbruget. Man kan sige, at benægtelsen blokerer den fri udveksling af informationer og følelser mellem familiens medlemmer. Der kommer til at eksistere et væld af hemmeligheder i familien: Hvad der ikke eksisterer (der, der er benægtet) behøver ikke at blive diskuterer intimiteten i familien bliver undermineret, de følgende forvrængninger og forvirringer skaber spændinger i familien. Ligesom hos alkoholikeren må benægtelsen i familien ses som en overlevelsesmekanisme -Børn i familier med alkoholmisbrug, side 43f, Helene Bygholm. Fordrejningen af følelser sker ikke kun ved de følelser, der opstår i alkohol-relaterede situationer i familien. Følelserne fordrejes i alle emotionelle flader i familien og også uden for relationen til den drikkende. Eks: En ung pige i et VBA-forløb fortæller om en episode i skolen, hvor hun udelukkes fra fællesskabet med de andre piger med hånlige bemærkninger. Men jeg var da bare ligeglad, fortæller hun. Da behandleren fortæller, hvor ked af det og ulykkelig hun selv ville blive, hvis det var hende, der havde været udsat for det samme, og hvordan hun ville rødme, og hvordan det ville kunne mærkes i kroppen, kommer pigen i kontakt med, at hun rent faktisk var blevet ked af det i situationen. 26

27 Pårørendesamtaler - den ikke-drikkendes eget individuelle forløb Pårørende er forskellige ligesom alkoholafhængige er det. Men én ting de fleste pårørende har til fælles er, at de er meget slidte. Nogle mærker det imidlertid ikke - de har kæmpet i så lang tid med at holde skansen, at de ikke kan mærke hvordan de selv har det. Nogle virker stærke, men bagved facaden er der et menneske, der ofte har glemt egne værdier, er gået på kompromis igen og igen med egne normer og værdier, og som føler sig tilsidesat og magtesløs. Ofte tænker pårørende, at de ikke selv har behov for hjælp, men at det vigtigste er, at ægtefællen holder op med at drikke. Citat: En pårørende der blev spurgt, om hun havde været udsat for vold: Ja, én gang. Hun kunne ikke huske selve episoden og blev meget ked af det. Hvis jeg ikke engang kan huske det hvor meget andet forfærdeligt kan jeg så ikke huske, sagde hun. Forslag til temaer for samtalerne OBS!: Nedenstående er et katalog af muligheder for samtale-emner. Det vil sige man SKAL ikke alle emner igennem På samme vis der kan være emner, der ikke er nævnt her, som man med fordel kan inddrage, det afhænger af den person, man sidder overfor. Samtalerne skal tage udgangspunkt i den enkelte persons behov og særlige situation. På baggrund heraf kan der ikke skrives en detaljeret manual for fremgangsmåden, som til den generelle psykoedukation. Derfor er det vigtigt, at der hos behandleren findes både empati, erfaring og terapeutisk tæft til at kunne møde den pårørende, der hvor den pågældende er. Belastningerne Hvor meget den pårørende har gjort for at begrænse eller stoppe misbruget, og hvor magtesløs hun er i det (skriv eventuelt op på tavlen hvor mange mennesker, der har været involveret i at få ægtefællens til at stoppe med at drikke). Ofte har den pårørende overtaget hele ansvaret for forpligtelserne i familien og i hjemmet. Hun er med andre ord på overarbejde i døgnets 24 timer. En måde at illustrere den pårørendes belastning på kan for eksempel være at tegne en robåd, hvor hun alene ror båden med børn og en bedøvet ægtefælle i stavnen. Formål: at skabe indsigt i egne negative tanker om f.eks. ikke at have gjort nok for at hjælpe, og at hjælpe den pårørende til en erkendelse af, at ligegyldigt hvad hun gør, er det ikke i hendes magt at kontrollere den drikkende. 27

28 Konsekvenserne af alkoholmisbruget for den pårørende Giver den pårørende indsigt i, hvordan alkohol har præget hendes liv på alle livets områder: fysisk og psykisk, som ægtefælle (kærlighedspartner), mor, kollega og familiemenneske. Tegnes på tavlen og under hver enkelt område skrives, hvilken indflydelse alkoholen har haft. Tavlearbejdet gør det tydeligt, hvor omfattende de relationelle ødelæggelser er. Afsluttende kan den pårørende spørges, om det er muligt for hende at sammenfatte, hvad alkoholmisbruget har gjort ved livet i det hele taget. Evt. med spørgsmålet: Hvis dit liv med din mands alkoholmisbrug var en film, hvad skulle filmen så hedde? (Der kan komme titler som: Mit liv som passager, Vraget, I rollercoaster ). Sammenfatningen i en filmtitel gør den eksistentielle konsekvens tydelig for den pårørende. 28

29 Formål: Erkendelse af misbrugets altafgørende indflydelse på hende selv og på alle livsområder. Hvordan hun er i en parallelproces til den drikkende ægtefælle og har mistet kontakten til egne følelser, grænser, værdinormer. Eksternalisering af den berusede og den ædru Eksternaliseringen af den berusede og den ædru er en del af den drikkendes alkoholbehandling, men kan også anvendes sammen med den pårørende. (I øvelsen indgår almindeligvis også begrebet den tørlagte (dvs. at være promillefri men med uændrede tanke-og handlemønstre), men medtages ikke i nærværende. Ved at eksternalisere den berusede adskilles problemet fra personen. Den pårørende i eksternaliseringen af den berusede partner kan komme af med grænseoverskridende, skræmmende eller krænkende oplevelser på en måde, så hun kan føle, at det ikke er partneren, der udleveres, men partnerens adfærd, når han er beruset. Det kan være en typisk situation, der gennemgås, omhandlende den berusedes udseende, hvad der bliver sagt og hvilke handlinger der udføres. Den pårørendes egen adfærd dvs. placering i forhold til den drikkende, hendes tanker, følelser og adfærd gennemgås og alt skrives op på tavlen omkring tegningen af den berusede. Det er vigtigt, at eksternaliseringen af den berusede får lov at stå som en validering af, at det rent faktisk har været sådan. Derfor foregår eksternalisering af den ædru oftest ikke i samme session, men evt. den følgende eller senere det afhænger af, hvor den pårørende er med sig selv og sit forhold til den drikkende. Glimtet af den ædru person inde bagved den drikkende er ofte det, der har fået den pårørende til at holde ud så længe. De positive egenskaber hos den ædru person, som han var engang, eller som han i perioder stadig er, skrives op på tavlen sammen med stikord, der karakteriserer deres fælles samvær. 29

30 Centrering og uforudsigelighed rutschebanen/slingrevals Hvordan den misbrugende har været omdrejningspunkt i eget og familiens liv, og i hvor høj grad den pårørende har været en del af den drikkendes uforudsigelighed. Hvordan hele familien har været i en evigt kørende rutchebane (Slingrevals) og dermed hvordan hun og børnene lever en tilværelse i konstant alarmberedskab. Formål: At hjælpe til en indsigt i, at den pårørende også i større eller mindre grad har svigtet i forhold til sig selv og børnene. Mange pårørende har en opfattelse af at være buffer i forhold til den drikkende, hvad de selvfølgelig også i nogen grad er. Men børnene kan opleve sig lige så svigtet af den ikke-drikkende. Hvorfor rejste du ikke fra ham og tog os med, som et voksent barn har sagt. TIP Anvendelige spørgsmål til at afdække alkoholens indvirkning på aktiviteter og samvær i familien (uforudsigeligheden/rutschebanen) kan f.eks. ses i Sundhedsstyrelsens/Frid Hansens Metoder i familieorienteret alkoholbehandling s Indsigt i egne uhensigtsmæssige reaktionsmønstre/handlemåder Såsom kontrol: Tømmeflasker, hælde vand i flasker, selv drikke med i håb om, at der så bliver drukket mindre, tysse på børnene, så far kan sove den ud på sofaen, fortælle børnene, at far bare er træt eller syg, når han er beruset, aflyse familiesammenkomster, fordi far har ondt i ryggen osv. osv. Formål: Uddybning af formålene som ovenfor beskrevet Skyld og skam Den pårørende kan være fyldt af skam over, at være gift med en misbruger og kan også skamme sig over sig selv. Som en pårørende sagde under en samtale: Jeg skammer mig over at have fundet mig i så meget. Tydeliggør overfor den pårørende at grænserne strækkes meget langsomt og umærkeligt over en lang årrække. Ligesom det tager lang tid at udvikle en alkoholafhængighed. Hvis den drikkende havde udsat hende for det samme ved deres første møde, havde hun sandsynligvis aldrig indledt et forhold. Formål: Formålet med at tale om skam er at nedbringe skyld og skam og tabu, at almengøre medafhængigheds-fænomenet som en normal måde at reagere på nogle unormale livsomstændigheder for derved at støtte personen til at tage hånd om eget og børnenes liv. TIP: Som en tydeliggørelse af, hvad det er der sker, når grænserne langsomt strækkes over år, kan du bruge metaforen om at hoppe i brændende varmt vand i badekarret. Når det er brændende varmt, 30

31 hopper man ud med det samme, man kan slet ikke holde ud at være i det. Hvis man derimod er hoppet ned i lunkent vand, og vandet langsomt bliver varmere og varmere, så kan man udholde meget mere varme, end kroppen egentlig har godt af, fordi kroppen langsomt vænnes til mere og mere ekstrem varme. Støtte til at få fokus på sig selv og egne værdier igen Herunder støtte den pårørende til at se egne muligheder og begrænsninger. Den pårørende har længe været i en position, hvor hun mere har reageret end ageret i sit eget og børnenes liv. På grund af uforudsigeligheden har hun sjældent oplevelsen af faktisk at leve, men mere at overleve og være nødt til at tage én dag af gangen. Den pårørende har hver dag skulle aflæse på sin drikkende ægtefælle, hvilken slags dag hun mon skulle have i dag. Hun oplever typisk sin tilværelse og udvikling som afhængig af og styret af de valg, den drikkende træffer. Formål: Hjælpe den pårørende til en erkendelse af, at hun ikke har indflydelse til at bestemme over den drikkendes misbrug, men til at sætte gode og konstruktive grænser for sig selv, således at fokus på eget og børnenes liv øges. På denne vis kan den pårørende fungere som god nok omsorgsperson for børnene, ved at børnene aflastes for bekymringer og belastninger. Eksempel: En pårørende fortæller, hvordan hun, når hendes mand kom beruset hjem, skyndte sig at få børnene op på deres værelser. Hun kunne aflæse på lang afstand, at manden var i det lune, hvor han skulle sove på sofaen og ville skælde børnene ud, hvis de larmede. Jeg troede, jeg beskyttede mine børn, sagde hun. Først mange år senere, da jeg var gået fra min mand, gik det op for mig, at det jo var ham, der blev beskyttet og var barnet og fik lov at sove på sofaen, mens mine drenge ikke fik lov til at være børn og larme og lege, men skulle pakkes væk og gå på listefødder af hensyn til deres far. 31

32 Parsamtalerne Det overordnede formål med parsamtalerne er en afdækning af alkoholmisbrugets omfang og konsekvenser for parrets relation som kærlighedspartnere samt afdækning af, hvilke problemområder der er specifikke for dette par, og som der skal arbejdes med, inden børnene kommer med til samtaler. Det er med andre ord de voksnes indbyrdes relation og kommunikationsmønstre, der er fokus på i de indledende parsamtaler. Når parret kommer til den første parsamtale (efter den fælles psykoedukation), har begge parter været i et parallelt individuelt forløb med hver sin behandler. Begge behandlere er til stede ved parsamtalerne. Det kan være forskelligt, hvor mange samtaler der har været siden 1. psykoedukation, men typisk finder parsamtalen sted efter 3-4 individuelle samtaler - afhængigt af den opnåede indsigt i egne mønstre. Behandlerpositionen er at møde parret med respekt og ligeværdighed. Denne indstilling udtrykkes f.eks. ved at italesætte: 1) at ingen ønsker at udvikle en afhængighed, at ingen drikker for at gøre andre ondt og ingen er skyld i at en anden drikker - den der drikker, der har inviteret flasken på besøg. 2) at den enkeltes samtaler med egen behandler er private, men at alt hvad der vedrører parret som partnere og forældre, kan drøftes under parsamtalerne, således at vi som terapeuter ikke inddrages i eventuelle fortielser, hemmeligheder og løgne 32

33 Det er vigtigt at få afklaret, om parret ønsker at indgå i denne forandringsproces sammen, eller om en skilsmisse er mest realistisk. I projektet har der fx været et par, som ved den første samtale fik gjort sig det klart, at den ene part ønskede skilsmisse. På trods af den efterfølgende skilsmisse fortsatte familien med både deres individuelle forløb, parsamtaler samt familiesamtaler, hvor børnene blev inddraget. I denne familie tog det imidlertid lang tid, før børnene kunne inddrages, da forældrene havde mange uafklarede konflikter, uenigheder og vrede, der prægede samtalerne. Mulige temaer for parsamtalerne Afhængigheden skaber sin egen dynamik i familien 3. - en dynamik som har helt bestemte kendetegn, der er fælles for de fleste alkoholfamilier. Derfor er det muligt at lave den første, generelle psykoedukation med en familie, som man dårligt kender. Men det er samtidig vigtigt at huske på, at familier også er forskellige. Hver familie har sin egen særegne måde at møde og takle de alkoholrelaterede problemer på. Det følgende er et idé-katalog af mulige emner for par-samtalerne. Disse skal naturligvis tilpasses det enkelte pars situation og behov. TIP Vær nysgerrig. Vi ved som behandlere meget om, hvad alkohol generelt gør ved en familie. Men familier er stadig forskellige. Brug den generelle viden du har om, hvordan relationerne beskadiges i en alkoholfamilie som udgangspunkt for at gå et lag dybere i parsamtalen. Hvordan er det kommet til udtryk i netop denne familie? Hvad ved du ikke om familien? Hvis du ikke er nysgerrigt undersøgende, men kun bruger din generelle viden, kan du risikere, at familien trækker sig i kontakten, fordi de ikke føler sig mødt og respekteret. Flasken i midten Første parsamtale kan typisk omhandle Flasken i midten igen. Denne gang mindre generel end før og mere dybtgående dvs. afdække hvad flasken/afhængigheden har gjort ved dem, som det specifikke par de er, som kærlighedspartnere og som forældre. Er de hver i sær blevet tiltagende isolerede fra hinanden, og hvordan er det kommet til udtryk? Er konfliktniveauet blevet forøget - i form af skænderier og måske vold? Eller i form af ensomhed og tavshed? Hvordan har hverdagen udformet sig, og hvor var den pårørende, når den drikkende drak? Foregik drikkeriet i hjemmet eller ude i byen. Hvis det var i 3 Se Flasken i midten. 33

34 hjemmet, hvor foregik det så i hjemmet? Hvordan har alkoholmisbruget præget parret og kernefamilien i forhold til den øvrige familie? Er de blevet isolerede i forhold til omverdenen? Har de fx aflyst familie-komsammener? Og hvem har i så fald stået for aflysningerne? Hvordan ser forholdet ud til vennerne? Har de stadig venner. Har vennerne trukket sig, eller er det måske parret, der har trukket sig fra vennerne? TIP Tegn evt. huset/lejligheden de bor i, efter parrets anvisninger, eller bed dem selv om at skitsere husets/lejlighedens rum. Spørg parret og tegn på tavlen: Hvor er far, når han drikker (I bryggerset, sofaen i stuen, ude og gå tur med hunden, garagen, værkstedet eller kælderen)? Hvor er den pårørende og hvor er børnene - og hvad laver de? Hvilket billede af familien toner frem? Måske vil der fremkomme et billede, hvor hver person er i hver sit rum, som illustrerer den enkeltes isolation i familien. Fordrejning af følelser 4 kan med fordel gennemgås her, hvis det ikke allerede har været gennemgået under den første psykoedukation. Eksternalisering: Et andet emne for parsamtalerne kan være eksternalisering af den drikkende og den ædru, som begge parter i deres individuelle samtaler har arbejdet med. Dette kræver varsomhed og omtanke fra terapeuternes side, idet det ikke må blive en nedgørelse af den drikkende. Formålet med at gennemgå en eksternalisering af den drikkende sammen parret er dels, at den pårørende bliver set og mødt af den drikkende, men også at højne indsigtsniveauet for dem begge i de eventuelle mønstre, der har indgået i med flasken som omdrejningspunkt. Én måde at gennemgå eksternalisering på kan være at lade den drikkende fortælle den pårørende, hvad han tror, han har gjort og sagt som beruset, og hvordan det må have været for hende. Hun kan så supplere hans fremlægning, om nødvendigt. På den måde kan en fastlåst angrebs- og forsvarsposition hos parterne af og til undgås. Eksternaliseringen gennemføres på tavlen. Brugen af tavle medvirker til, at det helt nære og følelsesmæssigt besværlige bringes ud i det fælles tredje og herved bliver tydeligere for parterne at se og opleve. Mange fortæller, at de oplever deres problemer anderledes ved at se dem udenfor sig selv, beskrevet på tavle. Eksternaliseringen giver endvidere parret en fælles oplevelse af noget, som tidligere kun har været den ene parts oplevelse. Det giver dem således mulighed for at få større indsigt og kendskab til hinanden. 4 Se side 21ff. 34

35 På besøg på hinandens ø I en alkoholfamilie er der ofte megen isolation: Alle er ensomme, fordi intimiteten i familien er forsvundet. Selv når alkoholen er væk kan det være svært at genetablere tilknytningen til hinanden - parterne har levet parallelle liv meget længe. En øvelse fra den Imago-terapeutiske metode kan bruges til at skabe større forståelse parterne imellem: På besøg på hinandens ø: Tegn to øer på tavlen henholdsvis hans og hendes ø. Behandlerne italesætter, at parrets liv sammen på mange måder har været som at leve på to adskilte øer. Nu tegnes der en bro mellem øerne, og parret bliver inviteret til at gå på besøg på hinandens ø: Hvordan er det at være her på denne ø? Hvordan har din partner det - tanker, følelser, handlinger? Ofte finder parret ud af, at de går rundt med mange af de samme følelser: Frrygt, ensomhed, tristhed, skamfuldhed, håbløshed, vrede, osv. Selv skyldfølelsen kan de ofte have til fælles. Den drikkende kan have skyld over de mange svigt og løgne- Den pårørende kan have skyldfølelse over ikke at være gået fra den drikkende for længst, at have overladt børnene i en beruset mands varetægt, at have ladt den drikkende køre bil med promille etc. OBS Denne øvelse kan der først arbejdes med, når den drikkende er blevet helt ædru - dvs. har været ædru og afholdende så længe, at han også er begyndt at tænke og handle anderledes og benægtelse samt minimering helt er stoppet. Hvis øvelsen bruges for tidligt, kan den drikkende føle sig opmuntret til at bruge projicering og klandring igen. Genetablering af familiens tillid - ting ta r tid Når alkoholen er kommet på afstand og den drikkende har været ædru et stykke tid, kan der dukke nye problematikker op i parforholdet. Den pårørende har i de år, der er blevet drukket, typisk ydet over evne. Hun har påtaget sig beslutninger og praktiske gøremål i forhold til dagligdagen, børnene og resten af familien. Ofte er det sådan, at når den drikkende har været ædru et godt stykke tid, vender hans interesse og behov tilbage for at deltage i familiens gøremål, bære sin del af ansvaret og få en plads i familien igen- og for at få nærhed og kontakt med sin partner igen. 35

36 Det kan være sådan, at parterne befinder fortsat sig på hver sin ø. Den pårørende er ikke dér, hvor hun har lyst til at afgive ansvar hun har ikke genvundet tilliden, og hun har måske heller ikke lyst til at have fysisk intimitet endnu. Den drikkende kan føle sig som i et gældsfængsel og have tanker som: Så kan det jo være lige meget med at være ædru. Den pårørende har stadig mange års slid og bekymring og grænseoverskridende oplevelser i sig, som ikke bare kan rystes af. Denne situation kan italesættes af behandlerne under parsamtalerne: At det er sådan det kan være, og at det generelt er sådan i familier, hvor alkoholen har fyldt meget. Den drikkende har brug for at komme tilbage og finde sin rolle igen som ægtefælle og familiefar - han har brug for igen at tage den ene åre i robåden 5. Og den pårørende er endnu ikke parat til at give åren fra sig. Den drikkende har brug for tillid fra sine omgivelser, og det kan den pårørende ikke give lige med det samme. Det kan tage lang tid og endnu længere tid for børnene. Dvs. italesætte at det er den tid der går hvor ægtefællen fortsat er ædru, der kan give den pårørende tilliden tilbage. Formålet med at italesætte den svære situation er dels at bryde med de gamle tavshedsmønstre og at almengøre situationen, for her igennem at gøre den mere tålelig. At drikke kontrolleret/tilbagefald: Et emne, som ofte optager især den pårørende, er håbet og ønsket om, at den drikkende aldrig vil drikke igen - og et ønske om, at den drikkende eksplicit lover, at han aldrig vil drikke igen. Somme tider er den drikkende selv dér, hvor han har et ønske om total afholdenhed - hvilket dog ikke er det samme som at love, at der ikke kan komme et tilbagefald. Den drikkende kan have et håb og ønske om at opnå et normalt kontrolleret indtag af alkohol med tiden. Dette kan være rigtig svært for den pårørende at høre og at forstå. Hvordan kan du ønske at drikke igen, når du og vi alle sammen tager skade? Hvorfor er det så vigtigt? Den drikkendes holdning er afhængig af, hvor han er i sin erkendelse af sin egen afhængighed. Selvom han scorer 6 ud af 6 på WHO s- afhængigheds-scala, er det ikke ensbetydende med, at han har en erkendelse af, at han aldrig kan drikke kontrolleret igen. Måske tænker han, at han drak, fordi han havde det svært, og at han nu, hvor han har det bedre, godt kan styre og kontrollere alkoholen. 5 Se tegning på side

37 Det kan være svært for den drikkende at overskue et helt liv, og der kan være angst forbundet med at love afholdenhed og dermed skuffe partner og børn. Alkoholbehandler til en alkoholafhængig klient, der gerne ville drikke normalt : Når du forsøger at drikke kontrolleret, er du i kamp mod din egen hjerne (han havde netop fået psykoedukation i alkohol og hjernens biokemi).- Klienten svarede: Jamen, jeg vil vinde over min hjerne. Fokus på parret som forældre Der er naturligvis en glidende overgang fra at have fokus på parret som kærlighedspartnere og til at have fokus på deres rolle som forældre. Tidligt i forløbet spørges der ind til børnene for at få et indtryk af børnenes belastningsgrad, og dette fortsættes der med under hele forløbet. Brugbare vurderingskriterier i bedømmelsen af familiens belastningsgrad er at se på, hvad der findes af beskyttende faktorer, og hvad der findes af risikofaktorer 6, fx: Kompenserer den ædru forælder for misbrugets konsekvenser? Hvordan er konfliktniveauet og inddrages børnene i de voksnes konflikter? Hvordan er den daglige rutine og struktur bliver den fastholdt? Er børnene direkte eksponeret for misbruget? Får børnene adækvat information om, hvad der foregår? Er der noget, vi ikke ved? Er der forandringspotentiale? Hvis der kun er få kompenserende faktorer, der er forhold, vi ikke ved noget om eller er usikre på, og vi skønner, at forandringspotentialet er lavt, kan det være, at kommunen skal underrettes. I de allerfleste tilfælde bør underretningen laves i samarbejde med forældrene. Kriterier for vurderingen af forældrenes parathed til at inddrage børnene er bl.a.: Den drikkende er stabilt ædru Konfliktniveauet parret imellem har lagt sig Begge forældre kan rumme det barnet siger uden at gå i forsvar Børnene ikke risikerer at blive brugt i en magtkamp mellem forældrene 6 Se metoder i Sundhedsstyrelsen/Hansen, F.(2009): Familieorienteret alkoholbehandling. Side 21 og

38 Det vurderes, at begge forældre vil være i stand til at sætte ord på, hvordan misbruget har præget børnene Motivation til den forberedende forældresamtale Der kan være modstand fra forældrenes side i forhold til at inddrage børnene 7 Den drikkende kan fx tænke: Det har ikke været så slemt, for jeg har jo kun drukket i perioder - Eller han kan tænke, at børnene slet ikke har vidst, at forældrenes hyppige humørskift har drejet sig om alkohol, og det derfor ikke er nødvendigt, at de får det at vide nu. Den drikkende kan fx også tænke: Jeg/vi har været gode til at skjule misbruget for barnet, det har primært foregået efter de var gået i seng. Eller: Nu går det lige så godt, så der er ingen grund til at rippe op i fortiden. Det er udfordringen at lytte til forældrene og samtidig holde fast i den professionelle viden - at det erfaringsmæssigt forholder sig således at: Børn har brug for adækvat information om den virkelighed, de oplever og lever i Det kan være en lettelse for børn at få at vide, at når far ikke kunne vækkes så handlede det ikke om, at han var syg og var ved at dø, men at han havde drukket alkohol Det ikke er værre at tale om det end at opleve det Børn mærker alkoholens påvirkning i hjemmet også selvom at der drikkes, efter at børnene er gået i seng De ædru perioder oftest ikke er en lettelse for børnene men kan være de mest pinefulde, med konstant bekymring om, hvornår forælderen begynder atdrikker igen. Nogle forældre ønsker, at børnene skal deltage i behandlingen meget hurtigt, for at give børnene mulighed for at lukke op og fortælle om, hvordan det har været. Vi oplyser generelt om, at det i første omgang er forældrene, der skal sætte ord på for børnene. Vi fortæller forældrene, at deres barn/børn har behov for spejling og gyldiggørelse fra dem som forældre og primære omsorgspersoner for at få bekræftet ting, der har været oplevet som vanskelige, bekymrende eller smertefuldt. På denne måde gives ansvaret tilbage til forældrene. Barnet har også brug for at få almengjort og normaliseret de følelsesmæssige reaktioner og handlinger dette er terapeuternes opgave. Ovenstående vil sige, at vi overfor forældrene tydeliggør, at: Forældrenes opgave er at bane vejen for børnene ved at sætte ord på, hvad der kan have været smerteligt, skræmmende og vanskeligt at opleve, og at rumme det, som børnene selv kommer med, uden at korrigere eller gå i forsvar. 7 Se side 8 ff. 38

39 Terapeuternes opgave at almengøre, normalisere og spejle og dermed gyldiggøre børnenes følelsesmæssige reaktioner og handlinger samt tydeliggøre, at børnene reagerer normalt på et liv med svære livssituationer Ved at klæde forældrene på til at sætte ord på overfor barnet, bliver den voksne omsorgspersons ansvar og forpligtelser synliggjort overfor barnet. I den forberedende forældresamtale formidler vi til forældrene, at deres børn: Primært har behov for, at forældrene de primære omsorgspersoner - baner vejen for dem og ser dem Ofte ikke har ord for det de har oplevet afhængigt af alder Generelt kan være bange for at tale om alkohol, når det ikke er blevet italesat tidligere Er bange for at gøre den drikkende ked af det, og måske føler sig skyldige i eventuelle tilbagefald Er bange for at far og mor kommer op at skændes Er bange for at blive skældt ud bagefter Herudover formidles det, at terapeuternes rolle dels er at fortælle generelt om, hvordan man kan have det som barn i en alkoholfamilie, og dels at være facilitatorer for forældrenes spejling af børnene. Det formidles til forældrene, at det overordnede formål med inddragelse af børnene er, at: Intimiteten i familien genskabes Barnet bliver set, mødt og valideret i sine oplevelser Tavsheden brydes, børnene bliver valideret i deres virkelighedsopfattelse og bliver således spejlet af forældrene. Børnene får derved i de efterfølgende samtaler lettere ved selv at sætte ord på, hvis de ønsker det Forældrekompetencen styrkes, idet samtalen bliver en eksemplarisk indlæring i forhold til, hvordan de også i fremtiden kan tale sammen om svære situationer Med den skitserede fremgangsmåden skærmes børnene i samtalen, idet forældrene støttes i deres aktive rolle under samtalen. Det vil sige barnet er i fokus, men uden at være i spotlys. De voksne baner vejen for børnene med deres ord og legitimerer at tale om alkohol, sådan at barnet senere kan føle sig friere til at udtrykke sig. CITAT: Børn bevæger sig hele tiden hen imod nye erfaringsområder, hvor de endnu ikke råder over et sprog, der svarer til det sprog, voksne mennesker har. Når forældre involverer sig i barnets nærmeste udviklingszone, sker der netop det, at den voksne beskriver disse nye erfaringer, så barnet får sat ord på dem. Børn der kun i ringe grad har oplevet voksne involvere sig i deres erfaringer, vil 39

40 mangle sproglige udtryk, der kan dække disse erfaringer og oplevelser - Haldor Øvreeide: At tale med børn, side 175. Den forberedende forældresamtale Samtalen forløber som en slags generalprøve for selve familiesamtalen, hvor børnene deltager. Vi starter med at skitsere forløbet minutiøst og fortæller, hvorfor det er vigtigt, at det er forældrene - og ikke barnet - der beskriver barnets belastning. Vi gennemgår samtalens forløb fra start til slut, og beskriver hvordan den vil være en blanding af forældrenes ord, terapeuternes ord og tegninger på tavlen. Den forberedende forældresamtale består gennemgående følgende elementer, som vi gennemgår med parret punkt for punkt: 1. Indledende ord: Velkomst. Vi siger goddag og velkommen og har primært fokus på forældrene og ikke barnet for ikke at overvælde det Vi stiller forældrene spørgsmålet: Har I talt med Emil om, hvad samtalen i dag skal handle om? At den handler om, at far har drukket for meget alkohol? Vi spørger forældrene, om Emil kan sige, hvad han vil, hvis han skulle ønske at sige noget - selv om der ikke er forventninger til, at han skal sige noget i dag? Vi som terapeuter siger noget om, hvordan man kan have det som barn, når man er med til samtalen (ængstelig, modvillig, bange) Børnene tilbydes papir og farveblyanter - afhængig af alder og interesse 2. Forældrenes præsentation af barnet Forældrene forberedes på, at de skal præsentere deres barn ved at sætte positive egenskaber på barnet, som skrives op på tavlen. I de tilfælde hvor parret skal have støtte, forbereder vi præsentationen sammen med dem. Ellers får de opgaven med som hjemmeopgave. Vi fortæller dem om, hvad formålet er med øvelsen: At barnet bliver skærmet ved det fælles tredje på tavlen og at det ikke direkte er i fokus At barnet bliver set At det erfaringsmæssigt er medvirkende til at sænke alarmberedskabet hos barnet 40

41 3. Barnets belastninger Vi vil dernæst bede forældrene om at fortælle om barnets belastninger - hvad tror de, barnet har været mest bange og bekymret for? Vi prøver ved den forberedende samtale at tale med forældrene om nogle af de situationer, som barnet har oplevet - fx skænderier, karakterforandringer, at barnet har fundet far eller mor besvimet på badeværelset, eller at en fuld forælder er faldet i søvn på sofaen eller lignende. Nogle forældre har svært ved at huske konkrete situationer. I de tilfælde støtter vi dem ved at italesætte/synliggøre de krænkelser, som børn ofte er udsat for. 4. Behandlernes psykoedukation Behandlernes psykoedukation kan være elementer fra Flasken i midten, men justeret efter hvilken alder børnene har. Formålet er som tidligere nævnt dels at sætte ord på, hvordan man kan have det, når man er barn i en alkoholfamilie, dels at almengøre/ normalisere de svære følelsesmæssige tilstande som barnet oplever, og som det måske tror sig alene om at have. 41

42 Familiesamtalen barnet/børnene inddrages Samtalen gennemføres almindeligvis som ovenfor beskrevet - naturligvis tilpasset barnets/børnenes aldersniveau. Dvs. det generelle forløb er: Indledning Præsentation af barnet Forældrene der sætter ord på barnets belastninger Behandlernes psykoedukation Flasken i midten, justeret efter barnets alder 42

43 TIP Du kan have papir og farveblyanter parat til de mindre børn. De letter oftest børnene således at være skærmet mod direkte kontakt. Selv når børn ser ud til at være optagede af at tegne, er det meget tydeligt at se hvilket indtryk, de ord der bliver sagt, gør på barnet på den måde barnet tegner på eller går i stå i tegningen på. Indledningen tjekliste Hils først på forældrene. Start samtalen med at præsentere dig selv kort: Jeg hedder ( ), jeg er hende, som din mor/far taler med. Spørg/fortæl om: Har I (far og mor) talt med børnene om, hvorfor de er med i dag? Hvis ikke, så italesæt det for børnene: I er med i dag, fordi far/mor har drukket for meget alkohol, og vi skal snakke om, hvad det kan have betydet for jer, at far eller mor har drukket for meget alkohol. Rammerne for samtalen: Varighed sig også at den ikke nødvendigvis SKAL vare 1 time. Det afhænger af, hvor meget børnene kan rumme. (Overfor forældrene) Kan børnene sige, hvad de vil, hvis de ønsker det? Og er det ok, at de ikke siger noget? TIP Du kan lægge mærke til, hvordan forældrene og børnene placerer sig i forhold til hinanden. Det siger ofte noget om rollefordelingen og relationerne familiemedlemmerne imellem. Eksempel: En pårørende far, som havde et samtaleforløb alene og som havde sine børn med for første gang. Alle tre børn placerede sig i sofaen med den ældste voksne datter i midten og de to små på hver side. Far sad på sidelinjen på en stol. I denne familie havde storesøster været meget lille mor for sine små søskende, og det var også hende, der trøstede, da det ene barn begyndte at græde. Præsentationen af barnet Som beskrevet under den forberedende samtale, lader vi forældrene præsentere barnets positive egenskaber. Egenskaberne skrives op på tavlen. Det skaber en mindre intens atmosfære og letter barnet, at alles opmærksomhed er rettet mod det fælles tredje. 43

44 Vores erfaring er, at det er en god start på samtalen - barnet er i fokus men ikke i spotlys og derfor beskyttet samtidig. Er der flere børn har vi erfaring for, at de andre søskende kan blande sig og selv supplere med egenskaber til beskrivelsen af deres søster eller bror. Når forældrene italesætter børnenes belastninger Forældrene sætter ord på, hvad der kan have været svært for børnene. Det kan være konkrete situationer og oplevelser, og/eller følelsesmæssige tilstande, som barnet har været i pga. misbruget - fx angst, uro, bekymring, skam og ensomhed. Det er en krævende øvelse for den drikkende, fordi han her virkelig skal tage ansvar for konsekvenserne af misbruget. Men det kan også være krævende for den pårørende, fordi hun ofte i sit individuelle forløb og i parsamtalerne er kommet til den erkendelse, at hun ikke har formået at skærme børnene i tilstrækkelig grad og på den måde også har svigtet. Når denne del af samtalen er rundet af, kan børnene ofte ikke rumme mere. Nogle har givet deres besyv med undervejes, andre er helt tavse. En måde hvorpå man kan lette samtalen for barnet, er at gå ud og ind af det svære /alkoholen. Dvs. at spørge til interesser, skolen, kammerater eller sport. Psykoedukationen - Flasken i midten Herefter skrives nogle af de følelsesmæssige tilstande, som børnene almindeligvis oplever, op på tavlen - der hvor de selv er tegnet med antenner på hovedet f.eks. ord som: Antenner Alarmberedskab Uforudsigelighed Skam At være bange og bekymret Det er vigtigt at komme med eksempler på, hvordan det kan opleves. Afhængigt af alder genkender børnene ikke nødvendigvis ordene i sig selv - men de eksempler der knyttes til ordene. Antenner/alarmberedskab - eksempler: At barnet bliver vant til at tolke alle små ting som varsel om, at far eller mor drikker igen. Det kan fx være måden køkkenskabene bliver smækket i på, hvilken musik der bliver spillet, eller hvor højt der spilles, hvordan mor eller far ser ud i blikket, sms er der bliver skrevet på en særlig måde - eller sms er der ikke bliver besvaret etc. Uforudsigelighed - eksempler: Hvordan barnet kan være rigtig glad, når far eller mor holder op med at drikke, og hvordan barnet alligevel næsten ikke tør tro på det, fordi bekymringen for hvornår 44

45 far drikker igen stadig er der. Hvordan barnet næsten ikke tør glæde sig til sin fødselsdags eller den lovede tur til Lalandia, for bliver den nu til noget? Hvordan barnet lever i en uforudsigelig verden, hvor det aldrig rigtig ved, hvordan dagen ender, om far og mor kommer op at skændes. Skam- eksempler: Hvordan barnet kan være flovt over sin far eller mor, der drikker. Hvordan barnet kan undgå at tage kammerater med hjem, fordi de ikke skal se ens mor eller far fuld. Hvordan barnet kan være rigtig vredt og flov, men ikke kan magte at andre skal kritisere dets far eller mor. Hvor flovt det kan være, hvis mor dukker beruset op på skolen, eller far er beruset og råber højt til fodboldkampen. Eller hvor pinligt det kan være, hvis den berusede far taler højt på en restaurant, spiller stor mand og brokker sig over maden til tjeneren. Bekymring eksempler: Hvordan barnet kan have ondt i maven hele tiden og ikke kan koncentrere sig i skolen, fordi det ikke ved, hvad der venter derhjemme. Hvordan det kan være svært at være sammen med de andre børn, fordi barnet føler sig anderledes, og hvordan det kan være svært at være rigtig glad og lege. Hvordan barnet kan blive rigtig bange, hvis det ikke kan vække sin far eller mor, der er faldet i søvn på sofaen, og hvordan det kan være bange for om dets far eller mor dør. Eller hvordan barnet kan være bekymret for, om far vil slå mor, når han er beruset. Eller hvordan det ældre barn (pubertet) kan blive ligeglad og følelsesløs. TIP Eksemplerne afpasses naturligvis efter børnenes alder. Du kan komme med eksemplerne, mens du står ved tavlen det kan gøre det lettere for børnene, at de ikke bliver kigget direkte på hele tiden. Men bemærk hvordan børnene reagerer på ordene. Børn er forskellige, nogle vil gerne sige noget og give deres besyv med. Hvis du fornemmer, at de gerne vil sige noget, kan du spørge dem, om de genkender noget af det, du har sagt og om der er noget, de vil fortælle, hvis de har lyst. Når du psykoedukerer for børnene, kan du kan sige, at det du tegner og siger, er eksempler, som du har fået at vide fra andre børn i samme situation. 45

46 Afslutning/afrunding af samtalen Samtalen afsluttes ved at spørge hele familien, hvordan det har været at være med til samtalen. Der aftales en opfølgende samtale med forældrene, hvor vi hører fra forældrene, hvordan de har oplevet familiesamtalen, hvordan deres børn har reageret efterfølgende, og hvad de kunne forestille sig, at børnene havde behov for at tale om ved en evt. efterfølgende samtale. TIP Alle samtaler er forskellige ligesom familierne er det. Samtalerne foregår ikke nødvendigvis hver gang i den rækkefølge, de er beskrevet i her. Det afhænger af børnenes alder, af forældrene, af specifikke forhold for den pågældende familie osv. Det er vigtigt ikke at køre en skabelon ned over familien, men justere indholdet og fremgangsmåden efter deres behov. Opfølgningssamtale med forældrene I den opfølgende forældresamtale spørges blandt andet ind til: Hvilken oplevelse forældrene havde af samtalen, og hvad de iagttog omkring deres børns reaktioner Hvordan børnene efterfølgende har reageret Om forældrene har talt videre med børnene efter samtalen om, hvad der blev talt om og om alkohol i det hele taget Om forældrene vurderer, at børnene med fordel kunne komme med til endnu en samtale Og i givet fald hvad vurderer forældrene, at der er brug for at tale om Om vores iagttagelser omkring samtalen og vores vurdering vedr. børnenes fortsatte deltagelse Herefter aftales ny tid med forældrene til endnu en familiesamtale omkring de emner, som er blevet drøftet. Eksempler på temaer i familiesamtalerne Som ovenfor nævnt er emnerne for samtalerne, hvor børnene er med, forskellige, fordi samtalerne skal tilpasses efter børnenes alder og det, der har udspillet sig for børnene i netop denne familie. Men der er stadig forhold i børnenes psyko-sociale virkelighed i en alkohol-familie, der er generelle, og som man med fordel kan gennemgå. 46

47 Følgende beskriver forskellige temaer/emner, der efter vurdering kan tages op i familiesamtalerne med børnene: Barnets 10 kasser Hvis det vurderes, at barnet efter den første eller flere samtaler er tryg nok og har lyst til selv at komme mere på banen, kan følgende øvelse bruges. Behandleren tegner 10 kasser på tavlen. Kasserne repræsenterer barnets mentale energi. Barnet spørges om, hvor mange kasser der var fyldt op med bekymring for far, dengang han drak. Barnet svarer ofte 6-7 kasser. Ofte kan det være overraskende for den ikke-drikkende, at yderligere 2-3 kasser er fyldt op med bekymring for hende. Ofte er der kun en enkelt kasse tilbage, som kan være fyldt op med bekymring for mindre søskende. Eksempel En pårørende mor var til samtale med sin 16-årige datter. Faderen som drak, var ikke til stede. Faderen var voldelig overfor moderen, når han var beruset. Af de 10 kasser var de 8 fyldt med bekymring for mor og ikke far! Datteren frygtede for moderens liv og følte sig mest svigtet af hende! Hun kunne ikke forstå, hvorfor moderen ikke beskyttede sig selv og datteren ved at forlade faderen. Det blev en øjenåbner for moderen og et godt eksempel på, at alkohol-familier kan ligne hinanden men de er også forskellige. Øvelsen med de 10 kasser viser med stor tydelighed og enkelhed både barnet og forældrene, hvor belastet barnet er. At barnet ikke har plads til at være barn. Og at der er en rigtig god grund til, at det måske blandt andet er svært at koncentrere sig i skolen. Det er vigtigt, at vurdere om øvelsen egner sig til det pågældende barn i forhold til alder, modenhed, relation til forældre, og om barnet overhovedet kan eller vil sætte ord på selv. Almindeligvis skal barnet have en vis alder og modenhed for at profitere af øvelsen. Man kan lave øvelsen igen senere i forløbet, eller ved sidste samtale med børnene. Nogle gange viser det sig, at kasserne nu også er fyldt med børne/ungdoms-ting leg, sport, venner etc. Sammen med andre vurderinger af familien 8 kan øvelsen indgå i vurderingen af, om forholdene i familien har forandret sig. 8 Se side

48 Børns 4 roller Børnenes fire roller er forskellige overlevelsesstrategier, som børn kan udvikle i en alkoholfamilie. Det er altså barnets oprindeligt meningsfulde måde at finde en måde at være til på i familien. Får familien ingen hjælp og undgår forældrene at tage ansvaret, kan rollerne sidde fast, dvs. at barnet adfærdsmønster for overlevelse i alkoholfamilien tages med ind i voksenlivet. Det betyder, at det der oprindeligt var en sund overlevelsesstrategi bliver til rigid og tvangspræget adfærd. Rollerne kan eksempelvis tegnes som nedenstående figurer på tavlen (eller på hvilken måde, man nu vil illustrere de forskellige roller ). Der fortælles om, hvad der karakteriserer hver enkelt rolle. Barnet /den unge spørges, om han/hun genkender sig selv i én af dem eller i flere. Øvelsen kan også laves alene med forældrene. Det er i det hele taget behandlerens opgave at vurdere, om øvelsen vil være velegnet for det pågældende barn/unge. Erfaringsmæssigt er det ofte de lidt ældre børn/unge i pubertetsalderen, der profiterer mest af øvelsen. Men der har også været børn i 8-10 års alderen, der har haft gavn af øvelsen, og som sagtens kan genkende sig selv i én eller flere af rollerne. Formålet med gennemgangen af rollerne, i forhold til børnene selv, er for det første at almengøre adfærdsmæssige træk, som barnet måske døjer med, som det ikke forstår hos sig selv, og som det måske bebrejder sig selv. For det andet ar formålet, at tydeliggøre, at barnets adfærd er en reaktion på alkoholmisbruget i hjemmet. Formålet i forhold til forældrene er at tydeliggøre overfor dem, at det ikke er bare sådan Emil er, men at hans adfærd er en reaktion på en opvækst med alkoholmisbrug i familien. Eksempel: En mor, pårørende til en drikkende ex-mand, er i familiebehandling med sine 3 døtre mellem 15 og 18 år. Hvert barn relaterer sig vidt forskelligt til faderen. Det viser sig også, at de identificerer sig selv og hinanden med 3 forskellige roller. Den ældste er Helten, de to øvrige som henholdsvis Klovnen og det Glemte Barn. Det bliver en øjenåbner for dem selv og for moderen, at den adfærd der knytter sig til de forskellige overlevelsesstrategier relaterer sig til deres opvækst med alkohol. 48

49 Helten Helten er lille mor eller far og den store hjælper. Det er det barn, der tager et stort ansvar for, hvordan hjemmet fungerer (mad, rengøring, indkøb etc.) eller for mindre søskende. Helten er dygtig i skolen, er måske oven i købet duks og får ofte gode karakterer. Helten har ofte en upåfaldende adfærd, som gør at barnets belastningsgrad ofte ikke spottes af lærerne i skolen eller af andre i familiens omgangskreds. Heltens dukse-status i familien kan ofte legitimere og bekræfte familiens egen selvforståelse (eller benægtelse) med, at her går alting godt, der er da ingen problemer i en familien, hvor vores barn får 12 i alle fag. Som voksen kan barnet have en tendens til at vedblive med at være hjælper, både professionelt (sygeplejerske, lærer, pædagog etc.) og privat, ved at vedblive med at tage for meget ansvar og være i en hjælper-rolle. Ofte kan voksne helte-børn gifte sig med en alkoholafhængig, således at de også her vedbliver med at være i hjælper-rollen. Helten har som barn og voksen styr på det og udvikler sjældent selv et misbrug, men har risiko for at udvikle en stærk trang til kontrol, som i nogle tilfælde kan udvikle sig til OCD. Den stærke trang til kontrol kan også resultere i en spiseforstyrrelse (anoreksi/bulimi). Eksempel på Helten: En familiesamtale med en drikkende far, med 5 børn i alderen fra 17 til 5-6 år. Moderen var ikkedrikkende, men var ikke særligt kompenserende i forhold til funktionerne i hjemmet. Det var den ældste søn på 17 år, der tog sig af det hele i familien - lige fra indkøb og madlavning, til at få sine 4 søskende op om morgenen. Han genkendte sig selv i Helten. Drengen havde med andre ord overtaget den tomme stol - det ansvar forældrene ikke havde påtaget sig, havde sønnen overtaget. Forældrene satte ikke sønnens overansvarlighed i relation til alkoholmisbruget, men tænkte og gav udtryk for, at sådan er han bare. 49

50 Problembarnet Problembarnet eller Syndebukken er det udadreagerende barn - og udadtil næsten modstykket til Helten. Dette barn har ofte problemer i skolen, har indre uro og vanskeligheder ved at sidde stille, kommer hyppigt op at slås, bliver ofte meget vred. I navnet Syndebuk ligger, at familien let kommer til at forskyde fokus fra det, der er det virkelige problem altså forælderens drikkeri til at det er barnet, der er problemet. Denne type barn kan være risiko for at udvikle eget misbrug og/eller komme ud i kriminalitet. Eks på Problembarnet En 15-årig pige, som ikke kan koncentrere sig i skolen og kommer dårligt ud af det med kammeraterne. Hendes far drikker og hun har ikke kontakt til ham. Hun er meget vred på ham, og hun savner ham dvs. hun er bange og meget ked af det bagved vreden. Hun går ofte hjem fra skole, når hun ikke kan holde det ud længere og har ofte voldsom hovedpine. Hun deltager i et tæskehold. Hendes ydre fremtrædelsesform er i starten mut og indesluttet, men forandrer sig under forløbet. Ved slutningen af forløbet kan hun med ord og tårer udtrykke ked-af-det-heden. 50

51 Det Glemte Barn Det Glemte barn (eller det Nemme barn) er det barn, der trækker sig, og som forsvinder ind på sit værelse eller ind i sin egen verden. Det kan være inde i en verden af musik eller computer-spil eller have særlige nørdede interesser. Barnet er ensomt, er utilbøjelig til at række ud og kan derfor i nogle tilfælde have tendens til at klare sig selv /passe sig selv. Det kan barnet blandt andet gøre ved at trøste sig selv fx med mad, hvilket i puberteten kan resultere i en spiseforstyrrelse i form af overspisning/overvægt eller bulimi. Barnet er i familiens selvforståelse et nemt barn, fordi barnet netop ikke rækker ud, men klarer sig selv og har tilsyneladende nok i sin egen verden. Eks på Det glemte barn En 8-årig dreng, som er med til 2 samtaler sammen med sine forældre, der er skilt. Det er faderen, der drikker. Forældrene omtaler ham som tabt for denne verden af og til. Drengen forsvinder ofte ind i særlige interesser med ekspertviden om dinosaurer. Under én af samtalerne viser det sig tydeligt, at han ikke er tabt for denne verden, men særdeles observerende. Han fortæller faderen med minutiøs detaljerigdom, hvordan det så ud, da han fandt ham berusede på gulvet - hvordan faderens ben var placeret, hvor den væltede stol var, og hvordan hunden slikkede faderen i ansigtet, uden at han vågnede. 51

52 Klovnen Klovnen er familiens og klassens charmetrold. Klovnen fremtræder som det glade barn. Det barn som ofte har en smilende måske i nogle tilfælde nærmest stivnet - maske på. Klovnen tager ansvaret for stemningen i familien - letter fx en anspændt stemning med afledende klovnerier - laver sjov og ballade og fjoller. I familiens narrativ er Klovnen udtryk for, at her er der ikke noget galt, for Emil er jo altid glad. Eksempel En 13-årig dreng går sammen med sin 9-årige lillesøster i familiebehandling med sin far og mor, der er skilt. Det er faderen, der drikker. Under samtalerne skæver drengen hele tiden til far - det er tydeligt, at han uafladeligt aflæser, hvordan hans far har det. Drengens rolle har under ægteskabet været (og er stadig) at holde ligevægten mellem far og mor. Drengen passer på far ved at se TV med ham, når han i virkeligheden hellere vil noget andet og sørger i det hele taget hele tiden for, at far ikke bliver ked af det. 52

53 Familieforløb med én forælder den pårørende Som tidligere nævnte kan der være flere indgange til familiebehandling dvs. at vejen både gå via den drikkende og via den pårørende. Selv om parterne er skilt, behøver det ikke at betyde, at de ikke kan deltage i familiebehandling forudsat at der er en god kommunikation mellem dem. Flere af familierne i familiebehandlingen har været skilt. Andre gange har det været den pårørende alene, der har gået i familiebehandling dvs. med egne individuelle samtaler samt familiesamtaler med barnet/børnene. Nogle gange har den pårørende trukket den drikkende med sig dvs. at den drikkende efterfølgende er påbegyndt i behandling. Men oftest har den pårørende gået alene, navnligt i de tilfælde, hvor parret har været skilt i længere tid. Senest har der været en tilgang af drikkende i behandling, som er skilt fra samlever, som er indgået alene i familiebehandlingen dvs. har inddraget deres børn 9. I nogle af pårørende/familie-forløbene har børnene kun været inde til samtale enkelte gange. Det har fx været i de tilfælde, hvor børnene ikke er ret gamle og hvor det efter samtalerne med forælderen er skønnet, at det er tilstrækkeligt at arbejde med den pårørendes forældreevne. I andre tilfælde - mest ved større børn i års alderen - er opstartet et længerevarende forløb med en psykoedukerende samtale sammen med børnene. 9 Se side

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling.

Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Børn udvikler sig i SAMSPIL med deres primære omsorgspersoner. Stern Når rus læderer relationerne i familien, HÆMMES barnets udvikling. Frid A. Hansen Vivien Abrahamsen 1 Hvad der opstår i samspillet i

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.

Læs mere

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før.

Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Kald 3 - The Power of why. I dag skal vi tale om HVORFOR du ønsker det, du ønsker. Og vi skal tale om det på en måde, som du måske ikke har tænkt over det før. Derfor er det super vigtigt, at du har god

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Forældre Loungen Maj 2015

Forældre Loungen Maj 2015 Forældre Loungen Maj 2015 FRA FORLØBET SÅDAN HOLDER DU OP MED AT SKÆLDE UD Dag 1 handler om Hvorfor skæld ud er ødelæggende for vores børn Vores børn hører ikke altid de ord, vi siger, de hører budskaberne

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE HVERDAGENS HELTE Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 4 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. FAMILIEFORMULERING Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer. Mor Situation: Far Tanker Vigtige livsomstændigheder Vigtige livsomstændigheder Tanker Følelser

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle

Læs mere

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud Et godt valg -4 Daniel vælger at søge Gud Mål: Børnene opmuntres til at søge Gud. Når vi søger ham, vil Gud vise sige for os, og vi vil få lov til at kende ham. Når vi kender ham, vil vi også stå fast

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til

Du må være med! -2. Den, der ikke rigtig hører til Du må være med! -2 Den, der ikke rigtig hører til Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget 1 Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale Den motiverende samtale v/birgitte Wärn Wärn Kompetenceudvikling warn.nu Program 1. Velkomst og præsentation 2. Hvad forstås ved den motiverende samtale? 1. Redskaber til at arbejde med motivation 2. Afrunding

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge

Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Hvad fortæller de unge om vold i Oqalliffik 1? Af: Lona Lynge Kvinde blev gennembanket, Kvinde knivdræbt i Nuuk, 24-årig slået ned i Ilulissat og Unge gik amok i Nuuk er eksempler på overskrifter i Grønlands

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011

Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015 Kl. 9.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Ubekymrethed Salmer: 750, 42; 41, 31 15, 369; 41, 31 Evangelium: Matt. 6,24-34 "End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem" Der var engang

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,

Læs mere

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Beboerportræt: Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

Kvinden Med Barnet 1

Kvinden Med Barnet 1 Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere

Læs mere

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG SAUL BESØG. Bibeltime 4 DUKKETEATER I M500. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK DUKKETEATER I M500 DAVID OG SAUL Af: Hanne Hebsgaard Tekst: 1 Sam 19,9-24 Rekvisitter Dukketeater med små dukker (se nedenfor). Tøj til dukkerne harpe til David (eller evt. guitar mundharmonika eller andet)

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

Vi gør det sammen -4

Vi gør det sammen -4 Vi gør det sammen -4 Sammen med Gud bliver det umulige muligt Kun sammen med Gud. Mål: Livet byder på mange udfordringer. Vi må lære børnene, at Gud ikke giver os udfordringer, som vi ikke kan klare men

Læs mere

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008 Velkommen Team børn af psykisk syge Temadag mandag den 10. november 2008 Præsentation af teamet Sekretær Helle Pedersen Psykolog Louise Holm Socialrådgiver Lene Madsen Pædagog Jan Sandberg www.boernafpsykisksyge.dk

Læs mere

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.

Julemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune BAGGRUND 128 Sorgkassen Beskrevet med input fra pædagog Tina Stræde, Ginne Mikkelsen og souschef Ingerlise Kristensen, Spjald Børnehave, Ringkøbing-Skjern Kommune Systematik og overblik Sorgkassen BAGGRUND Kort

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2. Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger

Læs mere

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl. 10.00 i Engesvang 108 - Lovet være du Jesus Krist 448 - Fyldt af glæde 71 Nu kom der bud fra englekor 115 - lad det klinge sødt i sky Nadververs 101 v. 3 af

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

OmSorg. Handleplan for GXU

OmSorg. Handleplan for GXU OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere