Tillæg E. Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING
|
|
- Sigrid Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tillæg E Studieordning for elementet VÅBEN- OG ELEKTRONIKTEKNISK RETNING 2015
2 1. INDLEDNING UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR OVERSIGT OVER EKSAMINER EKSAMENSBEVIS... 6 BILAG 1, BASIS TEKNOLOGI OG ANALYSE... 7 BILAG 2, OPERATIONEL TEKNOLOGI, SENSOR- & KOMMUNIKATION BILAG 3, KOMMUNIKATIONSKURSUS & INTRODUKTION TIL WARFARES BILAG 4, INTEGREREDE VÅBEN OG SENSOR SYSTEMER SAMT BDM BILAG 5, INDSATSLEDELSE BILAG 6, VEO-TOGT Side 2 af 21
3 1. INDLEDNING Denne studieordning er en elementstudieordning for den funktionsuddannelse, der indgår som et element i Officersuddannelsen for Søværnet Våben- og Elektronikteknik. Den overordnede uddannelsesstruktur, overordnede læringsmål, generelle regler, herunder eksamensregler m.m., er defineret og beskrevet i den samlede studieordning for Officersuddannelsen for Søværnet. Forsvarsakademiet er overordnet ansvarlig for officersuddannelsens gennemførelse og faglige indhold. Uddannelsen gennemføres i et samarbejde mellem Forsvarsakademiet og forskellige myndigheder i Søværnet. De enkelte myndigheder er ansvarlige for, at respektive moduler af uddannelsen gennemføres indenfor rammerne af denne studieordning. Studieordningen er gældende fra 1. august UDDANNELSENS FORMÅL Formålet med funktionsuddannelsen for Våben- og Elektronikteknisk retning er, at den studerende bliver i stand til at varetage førstegangstjenesten som leder på laveste niveau i Våbenog elektronikdivisionen på Søværnets enheder, samt fungere som vagthavende officer i havn. Overordnet set skal uddannelsen militærfagligt, sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne anvende teori, praksis, metoder og redskaber, samt mestre den viden og de færdigheder og kompetencer, der knytter sig til officersgerningen, 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE Efter endt funktionsuddannelse skal den studerende have opnået følgende viden, færdigheder og kompetencer: Viden og forståelse Skal have forståelse for hvilke våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer, der anvendes om bord på søværnets enheder. Skal have forståelse for og kunne reflektere over de enkelte enheders våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemers tekniske tilstand og optimeringsmuligheder. Skal have forståelse for de enkelte våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemers anvendelse, integration og indbyrdes sammenhæng, herunder tilknyttet it- og militærsikkerhed. Skal have forståelse for enhedens skibsorganisation og operative virke (warfares), herunder i relation til Flag Officer Sea Training (FOST) begreber som command aim, command priorities og Battle Damage Management (BDM). Skal i et militærfagligt og teoretisk perspektiv i relation til Våben- og Elektronik- området, kunne forstå den kompleksitet som Søværnets sejlende enheder opererer i. Skal på det tekniske ansvarsområde, i et militærfagligt og teoretisk perspektiv, kunne reflektere over Våben- og Elektronikofficerens praksis, anvendte teorier og metoder. Færdigheder Skal selvstændigt kunne anvende teori, praksis, metoder og redskaber, der teknisk knytter sig til beskæftigelsen som leder på laveste niveau inden for Våben- og Elektronik- området. Skal kunne anvende og kombinere et alsidigt sæt af færdigheder, til rationelt at forestå overvågning, teknisk operation, drift og vedligehold, af enhedernes samlede våben-, sensor-, it- kommunikations- og elektroniksystemer. Skal kunne anvende sin viden og forståelse til rationelt at forestå planlægning, gennemførelse og kontrol af sektions daglige arbejde. Side 3 af 21
4 Skal i relation til optimering/udvikling kunne identificere og vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger, samt anvende relevante analyse- og løsningsmodeller i forhold til våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. Skal under operation kunne håndtere komplekse problemstillinger i forhold til samspillet mellem skibets våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. Skal kunne anvende gældende arbejdssikkerhedsregler i forbindelse med den tekniske tjeneste ombord. Skal kunne anvende de sikkerhedsbestemmelser, der relaterer sig til våbenanvendelse. Skal kunne anvende forsvarets værktøjer, herunder DeMars i forbindelse med løsning af vedligeholdelsesopgaver. Skal selvstændigt være i stand til at have en kvalificeret dialog med reparatører, leverandører og eksterne myndigheder. Kompetencer Skal kunne varetage planlægning, gennemførelse og kontrol af sektionens daglige arbejde, drift, vedligehold, samt teknisk operation af systemerne, på baggrund af en selvstændig vurdering den tekniske tilstand af enhedens samlede våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer, samt Skal med skibets Våben- og Elektronikofficer (VEO) som sparringspartner kunne analysere og vurdere drift, vedligehold, udvikling og operation af skibets samlede våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. Skal professionelt kunne vurdere våben- og elektronikområdets samlede systemer ifm. deltagelse i fagligt/tværfagligt samarbejde med fageksperter (eksterne myndigheder) i forbindelse med uddannelse, drift, vedligeholdelse, test, fejlfinding og optimering. Skal i samarbejde med VEO kunne vurdere og konsekvensanalysere, diagnosticere og agere som chefens nærmeste rådgiver (tværfagligt med operationsofficeren) på enhedens våben-, elektronik- og sensorsystemer under kamphandlinger. Skal kunne udøve indsatsledelse i forbindelse med lækstopning, afstivning, røgdykning, CBRN/D-SA og brandbekæmpelse. Skal have en passende psykisk og fysisk robusthed til at kunne udføre opgaver indenfor Søværnet. Skal kunne varetage tjenesten som vagthavende officer i havn i samarbejde med skibets øvrige besætning under uforudsigelige forhold og med blik for egne begrænsninger. Skal kunne udvikle egen praksis som våben- og elektronikteknisk officer Side 4 af 21
5 Basis Teknologi og Analyse Operationel Teknologi Sensor- & Kommunikation Kommunikation & warfares introduktion Integrerede våben og sensor systemer samt BDM Indsatsledelse VEO-togt 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR Uddannelsen på Våben- og Elektronikteknisk retning er normeret til at vare ca. 14 måneder eksklusiv ferie. Den består af følgende seks moduler: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 24 uger 12 uger 1 uge 8 uger 3 uger 8 uger Uddannelsen foregår ved Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole og Søværnets Uddannelsescentre og indeholder praktik ved Søværnets enheder. Engelsksproget undervisning kan forekomme på tværs af modulerne, og idræt er indarbejdet i uddannelsesforløbet. Selvstændig træning i engelsk og dansk kan endvidere forekomme på baggrund af en screening forud for funktionsuddannelsen. Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole er ansvarlig for den tværgående koordinering, herunder koordinering af de studerendes fremmøde ved modulopstart. På modul 1 og 2 opnår den studerende viden, færdigheder og kompetencer i forhold til den teknologi, der anvendes i Søværnets sofistikerede våben-, sensor-, it- kommunikations- og elektroniksystemer. På modul 3 opnår den studerende viden, færdigheder og kompetencer i forhold til at kunne anvende basal kommunikation i relation til rollen som vagthavende officer. Modulet er samtidig en basal introduktion til begreberne warfares og Flag/Danish Officer Sea Training (FOST/DOST), der er en forudsætning for at kunne deltage i modul 4. På modul 4 opnår den studerende viden, færdigheder og kompetencer i forhold til våbensystemer, integration og anvendelse i Søværnets enheder. På modul 5 opnår den studerende kompetencer til at løse meget specifikke opgaver inden for skibets organisation. Det overordnede formål med modul 6 er, at den studerende afprøver og udvikler sine praktiske færdigheder på baggrund af den teoretiske viden, som er tilegnet på uddannelsen. Formålet er desuden, at den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer i relation til tjenesten som sektionsofficer på laveste niveau inden for enhedens våben- og elektronikområde samt i relation til tjenesten som vagthavende officer i havn.modulerne er tilrettelagt progressivt, således modul 1 bygger op til modul 2, som igen bygger op til modul 4. Modul 3 og 5 er selvstændige moduler, der sammen med modul 1, 2 og 4, skal gøre den studerende klar til en samlet praktikperiode (modul 6), som afvikles ombord på Søværnets enheder af ABSALON-kl. og/eller IVER HUITFELDT-kl. Side 5 af 21
6 En mere detaljeret beskrivelse af modulerne findes i bilag 1 til OVERSIGT OVER EKSAMINER Generelt følges reglerne for eksamen og karakterer, som de fremgår af Forsvarsakademiets supplerende bestemmelse for eksamen (FAKBST 180-2). Eksamination i moduler, som er tilrettelagt og gennemført ved uddannelsesinstitutioner i Søværnet, følger bestemmelsesgrundlaget ved disse institutioner, medmindre andet er angivet. De mere detaljerede oplysninger om den enkelte eksamen er beskrevet i bilag for modulerne. Eksaminer på funktionsuddannelsen Våben- og elektronikteknisk retning Modul Eksamensform Bedømmelse Bedømmer Intern/ekstern Basis Teknologi og Analyse Synopsis/mundtlig eksamen Karakter Intern/Ekstern Operationel Teknologi Sensor- & Kommunikation Synopsis/mundtlig eksamen Karakter Intern/Ekstern Kommunikationskursus & warfares introduktion Vurdering Bestået/ikke bestået Intern Integrerede våben og sensorsystemer samt BDM Synopsis/mundtlig eksamen Karakter Intern Indsatsledelse Skriftlig eksamen/handleprøve Bestået/ikke bestået Intern/ekstern VEO-togt Vurdering Vurdering af egnethed til udtjekning Intern 6. EKSAMENSBEVIS Søværnets Officersskole udsteder senest ved afslutningen af den samlede Officersuddannelse et eksamensbevis for Funktionsuddannelsen. Side 6 af 21
7 BILAG 1, BASIS TEKNOLOGI OG ANALYSE VARIGHED: 24 uger FORMÅL Formålet med Basis Teknologi og Analyse modulet er at skabe et grundlæggende teknologisk og begrebsteknisk fundament, som sætter den enkelte elev i stand til at deltage i de videregående moduler på funktionsuddannelsen. Modulet er således forudsætningsskabende for funktionsuddannelsen, Våben- og Elektronikteknisk retning. Modulet er et delelement i funktionsuddannelsen rettet mod, at den studerende opnår de nødvendige kompetencer til, med Våben- og Elektronikofficeren som sparringspartner, på analyseniveau at kunne anvende, vedligeholde, teknisk operere og udvikle Søværnets samlede våben-, sensor-, it,- kommunikations- og elektroniksystemer. LÆRINGSMÅL Viden Skal have grundlæggende sømilitær faglig viden om den teknologi og de begreber, der indgår som teknisk fundament for Våben- og Elektronikområdet. Skal i et militærfagligt og teoretisk perspektiv have grundlæggende forståelse for følgende teknologi og begreber, der indgår som fundament for Søværnets våben- og elektroniktekniske systemer. Skal i et videnskabsteoretisk perspektiv kunne forstå og reflektere over den teknologi og de begreber der indgår som fundament for våben- og elektronikområdets systemer. Færdigheder Skal kunne anvende samt mestre de grundlæggende teknologiske og videnskabsteoretiske færdigheder, der knytter sig til det våben- og elektroniktekniske område. Kompetencer Skal kunne analysere, vurdere og begrunde, hvordan der kan udvikles på systemer hvori der indgår: Sensorteknologi (Opto, Sonar, Radar) Mikrobølgeteknik og antenner Digital Signalbehandling Microcontrollere Anvendt Elektronik Skal kunne vurdere når et system indeholder følgende teknologi, og relatere denne til systemets drift, vedligeholdelse, og teknisk operation: Computers og programmers opbygning og virkemåde, samt anvendelse i Søværnet. Visual Basic for Applications Grundlæggende EL-Teknik Grundlæggende Elektronik Informations- og Kommunikations-teknologi Serverteknologi (UNIX/LINUX) Styring og Regulering (PLC) Anvendt Fiberoptik Side 7 af 21
8 INDHOLD Sensorteknologi (Opto, Sonar, Radar) Mikrobølgeteknik og antenner Digital Signalbehandling Microcontrollere Computers og programmers opbygning og virkemåde, samt anvendelse i Søværnet. Visual Basic for Applications Grundlæggende El-Teknik Grundlæggende Elektronik Anvendt Elektronik Informations- og Kommunikations-teknologi Serverteknologi (UNIX/LINUX) Styring og Regulering (PLC) Anvendt Fiberoptik UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning imellem traditionel klasseundervisning, praktiske øvelser, opgaver, selvstudie og fordybelse. Gruppearbejde og selvstændige individuelle opgaver vil indgå. ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ved Søværnets Officersskole (SOS) og Søværnets Center for Teknik (TEC). Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer (IMO/CMO) er fagligt ansvarlig for modulet. IMO/CMO er ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den del af modulet, som relaterer sig til analyseniveau. TEC er fagligt ansvarlig for den praktiske udførelse for dele af modulet. EKSAMEN Eksamen består af en skriftlig opgave med mundtligt forsvar. Gruppeeksamen er mulig. Som afslutning på Basis Teknologi og Analyse modulet gennemførers en projektopgave med det formål at vurdere den studerendes faglige udbytte af modulet. Den skriftlige del udfærdiges som en synopsis af ca. 5 normalsider eks. forside, bilag, tegninger og evt. litteraturliste indeholdende: Forside med resume Indledning Problemformulering og problemstilling Analyse, vurdering af system Konklusion Perspektivering, evt. ideer til forbedring/optimering Synopsen skal indeholde udredning og dokumentation af en række teoretiske betragtninger, hvor den tillærte teori i modul 1 overføres til hvor den i praksis bliver anvendt om bord på Søværnets fregatter eller støtteskibe. Udredning og empiri grupperes og analyseres med henblik på at belyse nedenstående delaspekter: Side 8 af 21
9 Generel teknisk beskrivelse af hvilket delsystem der behandles. Detaljeret beskrivelse hvor i delsystemet de videnskabelige teorier/processer indgår samt overordnet virkemåde. Operationelle aspekter i relation til teoriernes anvendelse i forhold til effektivitet og korrekt funktion. Eventuelle tekniske og/eller grundvidenskabelige forudsætninger, afgræsninger etc. Den mundtlige eksamination vil foregå med deltagelse af personel fra såvel CMO og SOS som eksterne myndigheder (Søværnets Skoler samt Eskadrer). Censor udpeges fra ekstern myndighed fx Søværnets Våbenkursus og/eller Søværnets Teknikkursus. Eksaminationen tager afsæt i synopsis. Den studerende/gruppen eksamineres samlet og indleder med en kort præsentation af projektet; max min. Efter indledningen eksamineres både gruppen og den enkelte studerende ud fra opgave og relevant pensum af eksaminator, med mulighed for supplerende og uddybende spørgsmål fra censor. For at bestå skal karakteren 02 opnås. Side 9 af 21
10 BILAG 2, OPERATIONEL TEKNOLOGI, SENSOR- & KOMMUNIKATION VARIGHED: 12 uger FORMÅL Formålet med modulet Operationel Teknologi, Sensor & Kommunikation er at skabe et grundlæggende teknologisk og begrebsteknisk fundament, som sætter den enkelte elev i stand til at deltage i de videregående moduler på funktionsuddannelsen. Modulet er således forudsætningsskabende for funktionsuddannelsen, Våben- og Elektronikteknisk retning. Modulet er et delelement i funktionsuddannelsen rettet mod, at den studerende opnår de nødvendige kompetencer til, med Våben- og Elektronikofficeren som sparringspartner, på analyseniveau at kunne anvende, vedligeholde, teknisk operere og udvikle Søværnets samlede våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. LÆRINGSMÅL Viden Skal have sømilitær faglig teknisk og operativ viden om de systemer, der indgår i våben- og elektronikområdet. Skal i et militær fagligt og teoretisk perspektiv have teknisk og operativ forståelse for Søværnets våben- og elektroniktekniske systemer. Skal med inddragelse af relevant teori kunne forstå og reflektere kritisk over teknisk operation, drift, vedligehold samt optimering af berørte elektronik, sensor, it, og kommunikationssystemer. Færdigheder Skal kunne anvende samt teknisk mestre de i Søværnet anvendte operative systemer, der knytter sig til det våben- og elektroniktekniske område. Kompetencer Skal kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger relateret til sensor-, elektronik-, it-, og kommunikationsområdet. Dette med henblik på at kunne begrunde og vælge relevante løsninger, samt foretage teknisk operation, drift, vedligeholdelse, optimering, test, fejlfinding og enhedsuddannelse på de for Søværnet relevante systemer. INDHOLD Indholdet er listet op som fag, og er detaljeret beskrevet i enkeltstående læringsplaner. C-FLEX (grundlæggende). Sonarteknologi (ASO-94). Navigationssystemer Kommunikationssystemer SATCOM systemer APAR systemet SMART Radar systemer SCANTER Radar systemer ESM System (EDO ES3701) IFF system (UPX-37) Side 10 af 21
11 UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning imellem traditionel klasseundervisning, praktiske øvelser, opgaver, selvstudie og fordybelse. Gruppearbejde og selvstændige individuelle opgaver vil indgå. ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ved Søværnets Center for Teknik (TEC). Forsvarsakademiet, Institut for Militære Operationer/Center for Maritime Operationer (IMO/CMO) er fagligt ansvarlig for modulet. Gennemførelsen af undervisningen, der relaterer sig til analyseniveau, vil foregå i rammen af IMO/CMO. TEC er fagligt ansvarlig for den praktiske udførelse for dele af modulet. EKSAMEN Eksamen består af en skriftlig opgave med mundtligt forsvar. Gruppeeksamen er mulig. Som afslutning på Operationel Teknologi, Sensor & Kommunikations modulet gennemførers en projektopgave med det formål at vurdere den studerendes udbytte af modulet. Den skriftlige del udfærdiges som en synopsis af ca. 5 normalsider eks. forside, bilag, tegninger og evt. litteraturliste indeholdende: Forside med resume Indledning Problemformulering og problemstilling Analyse, vurdering af system Konklusion Perspektivering, evt. ideer til forbedring/optimering Synopsen skal indeholde udredning og dokumentation af en række tekniske og driftmæssige aspekter vedrørende et specifikt eller flere delsystemer der er indeholdt i modul 2. Udredning og empiri grupperes og analyseres med henblik på at belyse nedenstående delaspekter: Generel teknisk beskrivelse af delsystemet Delsystemets interface til skibets øvrige systemer Operationelle aspekter Eventuelle tekniske og/eller grundvidenskabelige forudsætninger, afgræsninger etc. Driftsmæssige aspekter såsom vedligeholdelse, defekter evt. hyppighed og årsag, og kan det repareres om bord af egen besætning m.v. fx reservedele vigtige nøglekomponenter. Test og evt. simulation af systemet Den mundtlige eksamination vil foregå med deltagelse af personel fra såvel Søværnets Officersskole som eksterne myndigheder (Søværnets Skoler samt Eskadrer). Censor udpeges fra ekstern myndighed fx Søværnets Våbenkursus og/eller Søværnets Teknikkursus. Eksaminationen tager afsæt i synopsis. Den studerende/gruppen eksamineres samlet og indleder med en kort præsentation af projektet; max min. Efter indledningen eksamineres både gruppen og den enkelte studerende ud fra opgave og relevant pensum af eksaminator, med mulighed for supplerende og uddybende spørgsmål fra censor. For at bestå skal karakteren 02 opnås. Side 11 af 21
12 BILAG 3, KOMMUNIKATIONSKURSUS & INTRODUKTION TIL WARFARES VARIGHED: 1 uge FORMÅL Formålet med kommunikationskursus & introduktion til warfares er todelt. Dels skal den studerende tilegne sig viden og færdigheder i relation til kommunikationsmateriel, signaler, kryptosikkerhed og kryptoorganisation i søværnets skibe således, at den studerende er i stand til at indgå i et videre uddannelsesforløb som vagthavende officer på søværnets enheder. Dels skal den studerende tilegne sig viden inden for begrebet warfares således, at den studerende kan vurdere betydningen af disse i relation til basale FOST begreber som command aim, command priorities og Battle Damage Management (BDM). Modulet er et delelement i funktionsuddannelsen der samlet set målretter de nødvendige kompetencer således, at den studerede kan forrette førstegangstjeneste i Våben- og Elektronikdivisionen. Modulet er forudsætningsskabende for deltagelse i faget BDM på Center for Våben (modul 4). LÆRINGSMÅL Viden Have kendskab til anvendelsen af GMDSS-udstyr. Have kendskab til kryptomateriel i søværnets skibe. Havde viden om kryptosikkerhed og kryptoorganisation i søværnets skibe. Have kendskab til danske radioprocedurer. Have kendskab til opbygning at signaler og signaltyper Have viden om hvad begrebet warfare dækker over, samt hvilke warfares Søværnets enheder kan indgå i. Have kendskab til begreberne: Command aim, command priorities samt BDM i relation til FOST. Færdigheder Kunne bestemme indhold og prioritet på gængse maritime signaler. Kunne kommunikerer via STORNO radio. Kunne identificere hvad de enkelte warfares dækker over i relation til Søværnets kampenheders våben/sensor kapabilitet og operative formåen. Indhold GMDSS-udstyr i søværnets skibe Kryptomateriel, kryptosikkerhed og kryptoorganisation i søværnets skibe. Danske radioprocedurer Signaltyper inden for Danmark og NATO STORNO betjening Begrebet Warfare FOST/DOST begreberne Command aim, command priorities & BDM Side 12 af 21
13 UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning imellem traditionel klasseundervisning, ekskursioner, praktiske øvelser, opgaver og selvstudie. Gruppearbejde og selvstændige individuelle opgaver vil indgå i de fleste undervisningsformer. Som udgangspunkt gennemføres modulet i rammen af SSK (TAC). Søværnets Officersskole (SOS) har ansvar for læringsplanernes faglige indhold. EKSAMEN Der vil blive foretaget løbende evaluering af deltagerne ud fra deres deltagelse i undervisningen, gruppearbejde og praktiske øvelser. Kurset valideres med bestået/ikke bestået. Side 13 af 21
14 BILAG 4, INTEGREREDE VÅBEN OG SENSOR SYSTEMER SAMT BDM VARIGHED: 8 uger FORMÅL Formålet med Integrerede våben og sensorsystemer samt BDM modulet er at skabe et våben- og sensorteknologisk fundament, som sætter den enkelte elev i stand til at forstå, anvende og vurdere de enkelte våben- og sensorsystemers opbygning, funktionalitet, integration og koble disse til taktiske forhold under BDM (kamphandlinger) Modulet er et delelement i funktionsuddannelsen rettet mod, at den studerende opnår de nødvendige kompetencer til, med Våben- og Elektronikofficeren som sparringspartner, på analyseniveau at kunne anvende, vedligeholde, teknisk operere og udvikle Søværnets samlede våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. LÆRINGSMÅL Viden Skal i et sømilitært fagligt og videnskabsteoretisk perspektiv have teknisk og operativ forståelse for våbensystemer, deres integration og anvendelse. Skal have forståelse for Battle Damage Management (BDM) regimet, herunder Våben- og Elektronikofficerens militære operative praksis samt anvendt teori og metode. Skal med inddragelse af relevant videnskabsteori kunne forstå og reflektere kritisk over teknisk operation, drift, vedligehold samt optimering af berørte våben- og sensorsystemer. Færdigheder Skal kunne anvende samt teknisk mestre våbensystemer og deres integration. Skal kunne anvende Battle Damage Management (BDM) regimet, herunder Våben- og Elektronikofficerens militære operative praksis således, at deltageren aktivt kan indgå i regi af "Fighting the Internal Battle". Kompetencer Skal selvstændigt kunne vurdere teoretiske og praksisnære problemstillinger relateret til våbenog sensorsystemer samt deres integration. Dette med henblik på at kunne begrunde og vælge relevante løsninger, samt foretage teknisk operation, drift, vedligeholdelse, optimering, test, fejlfinding og enhedsuddannelse Skal gennem aktiv deltagelse kunne vurdere relevansen, processerne og effektiviteten af BDM. INDHOLD Indholdet er listet op som fag, og er detaljeret beskrevet i enkeltstående læringsplaner. Våbensystemer Battle Damage Management (BDM) UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen er tilrettelagt som en vekselvirkning imellem traditionel klasseundervisning, praktiske øvelser, opgaver, selvstudie og fordybelse. Gruppearbejde og selvstændige individuelle opgaver vil indgå. Side 14 af 21
15 ANSVARSFORDELING Undervisningen gennemføres ved Søværnets Skole, Center for Våben (VBC). Forsvarsakademiet IMO/CMO er fagligt ansvarlig for indholdet af modulet. VBC er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN Eksamen består af en skriftlig opgave med mundtligt forsvar. Gruppeeksamen er mulig. Som afslutning på modulet gennemføres en projektopgave, med det formål, at måle på det faglige udbytte af indholdet på modul 3. Den skriftlige del udfærdiges som en synopsis af ca. 5 normalsider eks. forside, bilag, tegninger og evt. litteraturliste indeholdende: Forside med resume Indledning Problemformulering og problemstilling Analyse, vurdering af system Konklusion Perspektivering, evt. ideer til forbedring/optimering Synopsen skal indeholde udredning og dokumentation af en række tekniske og driftmæssige aspekter vedrørende et specifikt eller flere delsystemer der er indeholdt i modul 3. Udredning og empiri grupperes og analyseres med henblik på at belyse nedenstående delaspekter: Generel teknisk beskrivelse af delsystemet Delsystemets interface til skibets øvrige systemer Operationelle aspekter Eventuelle tekniske og/eller grundvidenskabelige forudsætninger, afgræsninger etc. Driftsmæssige aspekter såsom vedligeholdelse, defekter evt. hyppighed og årsag, og kan det repareres om bord af egen besætning m.v. fx reservedele vigtige nøglekomponenter. Test og evt. simulation af systemet Den mundtlige eksamination vil foregå med deltagelse af personel fra såvel Søværnets Officersskole som eksterne myndigheder (Søværnets Skoler samt Eskadrer). Censor udpeges fra ekstern myndighed fx Søværnets Våbenkursus og/eller Søværnets Teknikkursus. Eksaminationen tager afsæt i synopsis. Den studerende/gruppen eksamineres samlet og indleder med en kort præsentation af projektet; max min. Efter indledningen eksamineres både gruppen og den enkelte studerende ud fra opgave og relevant pensum af eksaminator, med mulighed for supplerende og uddybende spørgsmål fra censor. For at bestå skal karakteren 02 opnås. Side 15 af 21
16 BILAG 5, INDSATSLEDELSE VARIGHED: 3 uger FORMÅL Formålet med uddannelsen er at give kursisterne viden, færdigheder og kompetencer, der kvalificerer dem til at virke som vagthavende officer, på søværnets enheder og i havn i forbindelse med havaritjeneste. FORUDSÆTNINGER Kursisterne skal inden kursus start have gennemført og bestået SIC 008 og SIC 003. FELS kursus: CBRN for enkeltmand. PHU: Godkendt operativt. LÆRINGSMÅL Viden: Kursisten skal: Have en viden om de civile beredskabers virke og ansvar. Have en forståelse for havari og hvilke konsekvenser der kan komme ved forskellige handlinger. Have en viden om og forståelse for de basale teknikker og metoder der anvendes i forbindelse med havari. Færdigheder: Kursisten skal: Kunne udføre indsatsledelse på en sejlende enhed i havn, i forbindelse med Havari ombord. Kunne søge og vurderer relevante informationer for at udføre en hensigtsmæssig indsats. Kunne kommunikere fagligt med egen indsats styrke samt Civile beredskaber. Kompetencer: Kursisten skal: Selvstændigt kunne tage ansvar for havari indsatsen samt involveret personel. Kunne indgå i et samarbejde med civile myndigheder. Kunne opsøge relevant videre uddannelse for at vedligeholde kompetencer samt søge oplysninger om nye tiltag/procedurer. Kunne tilrettelægge og gennemføre relevante øvelser ombord, for at vedligeholde egne samt underlagt personels kompetencer. Kunne indhente relevante oplysninger og kunne anvende disse hensigtsmæssigt under en indsats. INDHOLD Brand: Repetition røgdykning. Indsatsledelse. Overtænding. ETS træning. Side 16 af 21
17 Sanitets tjeneste: Organisation og uddannelse i søværnet. Sanitets materiel. Prioritering, styring af ressourcer og materiel. Træning af eget personel med opbygning af momenter. Afvikling af sanitets momenter. ETS træning. CBRN: UPDATE Beredskab og uddannelser Detektion ombord Publikationer og dokumentation i CBRN COLPRO Dekontaminering Almen-D: 1950 systemet systemet Orienteringsløb system havari net. Havari plotning. Tilrettelæggelse af Lækage og afstivnings øvelse. Udførelse af lækage og afstivnings øvelse. Eksamen: ETS træning, kombination af Brand/Almen-D/Sanitet. Praktisk træning, kombination af Brand/Almen-D/Sanitet. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Undervisningen foregår i klasselokaler, øvelsesbaner og på Søværnets enheder. Kursisten skal selv være opsøgende til, at afprøve dennes viden og færdigheder inden for fagene gennem hele forløbet. Der forventes et stort engagement fra kursistens side. ANSVARSFORDELING: Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole (SOS) er faglig ansvarlig for indholdet af modulet. Søværnets Skole, Center for Skibssikkerhed (SIC) er fagligt ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN Indsatsledelse i brand Prøveform: skriftlig og praktiske handleprøver. Varighed: 22 timer. Bedømmelsesform: Bestået/Ikke bestået. Censor: Intern eller ekstern. Kvalifikation: (SIC073) Side 17 af 21
18 BEMÆRKNINGER Der udstedes et civilt bevis i: Indsatsledelse i brand. Påvirkning af alkohol og / eller rusmidler medfører øjeblikkelig afgang fra kurset. Fravær fra uddannelsen accepteres ikke. Kursister der møder mere end 15 minutter for sent til praktisk undervisning, kan bortvises efter faglærers- og CH-U s skøn, da det kan være forbundet med en sikkerhedsrisiko at deltage i praktisk undervisning uden den fulde instruktion. Kursisten bør medbringe egen smart-phone, tablet eller IPAD til undervisningen. (SIC har dog tablets, som man kan låne på dagen, men SIC anbefaler kraftigt at man medbringer eget udstyr.) Der vil være løbende evaluering af kursisten under hele kurset, hvilket, hvis kursisten ikke udviser det fornødne engagement og fremgang kan føre til afgang fra kurset. Organisatorisk effekt Efter endt og bestået uddannelse gives der et samlet Q for SIC 073 (grunduddannelse for vagtofficer i havn) I denne uddannelse opnås der ligeledes separat Q for: SIC 010 (Repetition af skibsrøgdykker) SIC 005 (Overtænding) SIC 079 (Brand/indsatsleder) Side 18 af 21
19 BILAG 6, VEO-TOGT VARIGHED: 8 uger FORMÅL Formålet med modulet er overordnet, at den studerende afprøver og udvikler sine praktiske færdigheder på baggrund af den teoretiske viden, som er tilegnet på uddannelsen. Modulet er et delelement i funktionsuddannelsen der samlet set målretter de nødvendige kompetencer således, at den studerende tilegner sig viden og færdigheder i relation tjenesten som sektionsofficer på laveste niveau inden for Søværnets Våben- og Elektronikområde samt i relation til tjenesten som vagthavende officer i havn.. LÆRINGSMÅL Viden Have viden om enhedens skibsorganisation for så vidt angår tjenesten som sektionsofficer på laveste niveau inden for enhedens våben- og elektronikområde samt tjenesten som vagthavende officer i havn. Skal have sømilitær viden om praksis, teorier, metoder, begreber, principper og processer indenfor våben- og elektronikofficerens ansvarsområde. Dette med hovedvægt på det tekniske virke, i relation til hvilke våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer, der anvendes ombord på søværnets enheder. Skal i et militærfagligt og videnskabsteoretisk perspektiv i relation til våben- og elektronikområdet, kunne forstå den kompleksitet som søværnets sejlende enheder opererer i. Skal have forståelse for hvilke våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer, der anvendes om bord på søværnets enheder. Skal have forståelse for systemernes tekniske tilstand og optimerings-muligheder. Skal have forståelse for systemernes anvendelse, integration og indbyrdes sammenhæng, herunder tilknyttet it- og militærsikkerhed. Skal i et militærfagligt og videnskabsteoretisk perspektiv kunne reflektere over enkeltsystemer og deres indbyrdes sammenhænge, praksis, teoriers, begrebers og metoders betydning i forhold til Søværnets operative virke i det fulde konfliktspektrum, både i relation til Våben- og Elektronikområdet. Skal have forståelse for enhedens skibsorganisation og operative virke i relation til BMD. Have viden om DeMars i forbindelse med løsning af vedligeholdelsesopgaver. Færdigheder Kunne anvende sin viden og forståelse til rationelt at forestå planlægning, gennemførelse og kontrol af sektions daglige arbejde og system overvågning, herunder teknisk operation. drift, vedligehold af enhedernes samlede våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. Kunne vurdere/reflektere over teoretiske og praktiske problemstillinger, og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller i forhold til våben-, sensor-, it-, kommunikations- og elektroniksystemer. Kunne håndtere problemstillinger i forhold til samspillet mellem skibets samlede våben-, sensor-, it- kommunikations- og elektroniksystemer. Kunne vurdere praksisnære problemstillinger i relation til funktionen som leder på laveste niveau i enhedens våben- og elektronikdivision. Kunne anvende sit kendskab til CBRN/D-SA ifm. enhedens aktiviteter. Side 19 af 21
20 Kunne anvende gældende arbejdssikkerhedsregler i forbindelse med den tekniske tjeneste ombord. Kunne anvende de sikkerhedsbestemmelser, der relaterer sig til våbenanvendelse. Kunne anvende forsvarets værktøjer, herunder DeMars i forbindelse med løsning af vedligeholdelsesopgaver. Kunne varetage tjenesten som vagthavende officer i havn i samarbejde med skibets øvrige besætning under uforudsigelige forhold og med blik for egne begrænsninger. Kompetencer Den studerende skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af den professionelle etik1. Skal kunne vurdere den tekniske tilstand af søværnets samlede våben-, sensor-, it- kommunikations- og elektroniksystemer, samt varetage planlægning og kontrol af sektionens daglige arbejde, drift, vedligehold, og teknisk operation af systemerne. Skal selvstændigt være i stand til at have en kvalificeret dialog med reparatører, leverandører og eksterne myndigheder. Skal i samarbejde med VEO kunne konsekvensanalysere, diagnosticere og agere som chefens nærmeste rådgiver (tværfagligt med operationsofficeren) på enhedens våben-, elektronik- og sensorsystemer under kamphandlinger. Skal kunne udvikle egen praksis som våben- og elektronikteknisk officer på laveste niveau, og vurderes egnet til på sigt, at kunne fungere i stillinger på højere niveau inden for eget fagområde. INDHOLD Skibsorganisationen Skibskendskab Sikkerhed ombord Våben- og elektronikofficerernes opgaver Våben- og elektronikområdets teknologi Vagthavende officer i havn opgaver Projektarbejde UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Praktikken gennemføres om bord i enheder af ABSALON- og/eller IVER HUITFELDT-klassen. ANSVARSFORDELING Forsvarsakademiet, Søværnets Officersskole er overordnet faglig ansvarlig for indholdet af modulet. Den respektive skibschef er ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af modulet. EKSAMEN Der afholdes ikke eksamen. Ved afslutningen af togtet gives en personudtalelse, som vil indgå i helhedsvurderingen af den studerende. I personudtalelsen skal skibschefen tage stilling til, hvorvidt 1 Med etik menes almene etiske principper som den professionelle ikke overskrider, herunder ikke lader sine private særinteresser påvirke i sit virke og bestræber sig på at løse opgaven så fagligt kompetent og videnbaseret som muligt. Side 20 af 21
21 den studerende er klar til udtjekning som sektionsofficer i Våben- og elektronikteknisk sektion på enheden, eller hvilke tiltag der kan bidrage til, at den studerende bliver klar. Side 21 af 21
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN VÅBEN- OG ELEKTRONIK- TEKNISK RETNING
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN VÅBEN- OG ELEKTRONIK- TEKNISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG
Læs mereTillæg D. Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING
Tillæg D Studieordning for elementet MASKINTEKNISK RETNING 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR... 4 5. OVERSIGT
Læs mereStudieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING
Studieordning FUNKTIONSUDDANNELSEN MASKINTEKNISK RETNING 1. august 2017 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR...
Læs mereTillæg B. Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE
Tillæg B Studieordning for elementet SØVÆRNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE 2015 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSENS GENERELLE MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. UDDANNELSENS OMFANG OG
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU)
Studieordning FLYVEVÅBNETS OFFICERSBASISUDDANNELSE (FLV OBU) 1. august 2015 INDHOLD 1. Indledning...3 2. Formål med Flyvevåbnets Officersbasisuddannelse...3 3. Mål for læringsudbytte...3 4. Omfang og struktur
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK
Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE TEKNIK INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Teknikuddannelsens formål... 3 3. Teknikuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Teknikuddannelsens omfang og struktur...
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereKOMPETENCEPROFIL FOR HOVEDFUNKTIONEN: Operativ/M312/TAK/Niv 1/SVN
HOVEDFUNKTIONSDATA Hovedfunktions- Taktisk-navigatorisk retning, skib, Niveau 1 (M312 første gangs tjeneste), sektionsofficer. betegnelse Funktionsniveau M312 (SVN) og værnstilhørsforhold Antal stillinger
Læs mereLOGO. Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE. Version
LOGO Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, OPERATIONSSTØTTE Version 26112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens
Læs mereStudieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE
Studieordning FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE OPERATIONSSTØTTE INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Operationsstøtteuddannelsens formål... 3 3. Operationsstøtteuddannelsens mål for læringsudbytte... 3 4. Operationsstøtteuddannelsens
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2016 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 01-08-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Læs mereStudieordning for elementet. Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot. Version
Studieordning for elementet Helikopterpilot, transportpilot og jagerpilot Version 30112015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål med Flyvning og Ledelse... 3 3. Mål for læringsudbytte for Flyvning og Ledelse...
Læs mere1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.
Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereStudieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING. Version
Studieordning for elementet FLYVEVÅBNETS FUNKTIONSUDDANNELSE, KONTROL OG VARSLING Version 26112015 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Kontrol og Varslingsuddannelsens formål... 3 3. Kontrol og varslingsuddannelsens
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereFinansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet. Speciale 2013
Finansøkonom (AK) Erhvervsakademiuddannelsen inden for finansområdet Speciale 2013 Septemberoptag 2011 1 Specialebeskrivelsen gælder for studerende med studiestart pr. september 2011 og er fælles for følgende
Læs mereStudieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard
Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs merePrøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen
Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereEksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over
Læs merePrøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017
Prøve vejledning Pædagoguddannelsen i Jelling 2016 og 2017 Juni 2016 Indhold Studieordningens nationale del og Link til Nationale Moduler: http://paedagoguddannelsenet.dk/... 3 Prøveform: Grundfagligheden...
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereBestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen
Bestemmelser vedrørende prøver for pædagoguddannelsen I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1122 af 27. september 2010 20 og 21 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog, bekendtgørelse
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen. Eksamenskatalog Teori undervisning
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik/ Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab Sygeplejerskeuddannelsen Eksamenskatalog Teori undervisning 6. Semester 8.maj 2013 Inholdsfortegnelse Obligatoriske forhold,
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs merePraktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014
Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed
Læs mereO&M Orientering og Mobilityuddannelsen efterår
2013 O&M Orientering og Mobilityuddannelsen efterår 1 Indhold O&M - Orientering og Mobilityuddannelsen...3 Formål...3 Uddannelsesplan...3 Eksamen...4 Uddannelsesbevis...4 2 uger børnedel på Synscenter
Læs mereDe faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog
Læs merePeqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje
Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Bachelor i sygepleje Studieordning 2009 1. semester Hold 2011 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer 3 Indstilling
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereTillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005.
Tillæg til seminariets studieordning af 2005 gældende for årgangene med start 1. februar 2005 og 1. september 2005. Uddannelsens eksamensformer, interne og eksterne prøver Seminariets uddannelse og prøvebestemmelser
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereProjekt- og studievejledning. for. Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. Gældende fra d. 1. august 2014
Projekt- og studievejledning for Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning Gældende fra d. 1. august 2014 1 INDLEDNING... 2 2 OVERSIGT OVER EKSAMENSFORMER... 2 3 VIDEREUDDANNELSE... 2 3.1 ADGANG TIL HD
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereEksamensprojektet på HF
Eksamensprojektet på HF - Erfaringer fra sommereksamen 2007 Oplæg på teo.pæd. 23 & 30/11-2007 v/uddannelsesleder Henrik Nevers Næstved Gymnasium & HF Næstved Gymnasium & HF 1025 elever & kursister 115
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereBørne- og ungdomslitteratur
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereStudieordning for bachelortilvalget i. Renæssancekundskab, 2013-ordningen
Studieordning for bachelortilvalget i Renæssancekundskab, 2013-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets
Læs mereInnovation B valgfag, juni 2010
Bilag 17 Innovation B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Innovation er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs merePædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,
Læs mereBeskrivelse af prøven efter modul 9
Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i modul 9, skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; psykomotorisk gruppeundervisning i bevægelse, modul om ældre,
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs merePrøver i LU 07 gældende for perioden 2013-2016
VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus, april 2014 r i LU 07 gældende for perioden 2013-2016 Grundlaget for prøverne er bestemmelserne i Studieordning for Læreruddannelsen i Aarhus samt Bekendtgørelse om prøver
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, anatomi/fysiologi, mikrobiologi og ernæringslære Opgavetype:
Læs merePrøvebestemmelser, gældende for elever, der har påbegyndt uddannelsen efter 1.1.2013. Trin 1. Revideret maj 2014
Trin 1. Revideret maj 2014 Prøvebestemmelser Trin 1, Social- og hjælperuddannelsen Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 01. januar 2013 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på trin
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereStudieordning for IT-teknolog National del Februar 2018
Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 2
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling
Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i Digital Konceptudvikling [udarbejdet 01.08.2018] 2 INDHOLD 1. Indledning... 4 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 4 4. Beskrivelser af
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereVelkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS
Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje
Læs mereSTUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F.
STUDIEPLAN FOR UDDANNELSEN TIL RIDEPÆDAGOG VED PÆDAGOGUDDANNELSEN NYKØBING F. Indhold Indledning... 3 Velkommen til Pædagoguddannelsen med speciale i ridning.... 3 Optagelseskrav... 3 Optagelseskrav for
Læs mereSkriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereDer henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.
Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mere2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1½ år Studieordning STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr.
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereKompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereRettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.
Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereEn ny praktikordning. Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014
En ny praktikordning Nyt fokus Nye udfordringer Praktiklærerforeningen 19.3.2014 Tilstedeværelse 30 timer påpraktikskolen om ugen undervisning, planlægning, møder, vejledning Der er mødepligt forudsætning
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereFørsteårsprøven 2015. Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner
Førsteårsprøven 2015 Projektbeskrivelse 2. Semester Multimediedesigner Projektbeskrivelse Formål Som afslutning på første studieår skal I gennemføre et tværfagligt projektforløb, der skal afspejle væsentlige
Læs merePrøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015
Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter
Læs mereLUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15
LUP Trin 2 Oplæg skolepraktikinformationsmøde d. 7.12.15 EUD-reform GF 2 20 ugers forløb, hvor en del af det teoretiske fra det gamle Trin 1 s første skoleperiode læres Adgangskrav: 02 i dansk og matematik
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 31.8.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mere