Sikkerhedsrapport for civil luftfart 2013
|
|
- Georg Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sikkerhedsrapport for civil Oktober 2014
2
3 3 Sikkerhedsrapport for civil Forord Forord Flyvesikkerhed har fyldt meget i medierne i den seneste tid. Således har historier om opsigtsvækkende havarier i udlandet præget nyhedsbilledet i både 2013 og Dertil har vi for nyligt oplevet en tragisk helikopterulykke i Danmark, hvor fire personer døde i en fritidsulykke. Dette kan give et indtryk af, at det er blevet mere usikkert at flyve i de senere år, men kigger man nærmere på tallene viser det sig, at den internationale kommercielle luftfart aldrig har været mere sikker end den var anno Publikationer som denne er med til at dokumentere billedet af sikkerheden i luften. Rapporten er skrevet med det sigte, at aktører uden for, men med interesse for luftfarten, kan få indsigt i branchens sikkerhedsforhold ved at læse den. Sikkerhedsrapport 2013 er et sikkerhedsmæssigt årsregnskab for dansk luftfart. Således indgår væsentlig hændelsesdata for 2013 i nærværende rapport, hvor de i øvrigt suppleres med andre data om flyvesikkerhed fra ind- og udland. Det er andet år, Trafikstyrelsen udgiver en status for sikkerhedstilstanden i dansk luftfart i dette format. Det er Trafikstyrelsens ønske med udgivelsen af rapporten at øge gennemsigtigheden i både tilsynets arbejde og branchens sikkerhedstilstand. Det er styrelsens intention, at denne gennemsigtighed vil fremme virksomhedernes eget sikkerhedsarbejde, når man har et mere tydeligt helhedsbillede at spejle sig i. Endelig håber vi, at rapporten giver anledning til endnu bedre dialog og samarbejde mellem virksomheder og myndighed, så der skabes en fælles forståelse for sikkerhedsarbejdet hos de respektive aktører. God læselyst! Jesper Rasmussen Vicedirektør
4
5 5 Sikkerhedsrapport for civil Indhold Indhold 1 Resume 7 2 Havarier og hændelser Færre havarier i kommerciel lufttransport Havarier i den øvrige luftfart sker hyppigere Hændelser forløbere til havarier 14 3 Tilsynet med civil luftfart i Baggrunden for tilsynet Det løbende tilsyn Tilsynet med SAS Særlige indsatsområder Flerårigt fokusområde: Flyve- og hviletidsregler 33 Bilag 1: Produktion i dansk 35 Bilag 2: Hændelser i BL Bilag 3: Trafikstyrelsens tilsyn med safety i civil 39
6
7 7 Sikkerhedsrapport for civil Resume 1 Resume Færre havarier i international kommerciel lufttransport: I 2013 var frekvensen for havarier i international ruteflyvning 2,8 havarier pr. 1 mio. flyvninger, hvilket er det hidtil laveste niveau registreret. Generelt har frekvensen ligget på et stabilt lavt niveau gennem de seneste 10 år. Samtidig var både det totale antal havarier, antallet af fatale havarier og antallet af omkomne i den globale kommercielle ruteflyvning lavere end i de foregående år. I den kommercielle lufttransport er der imidlertid store regionale forskelle på sikkerhedsniveauet. EU-medlemsstaterne og Nordamerika har det højeste niveau, mens sikkerheden er markant lavere især i Afrika. Indenfor dansk kommerciel lufttransport forekommer havarier heldigvis meget sjældent, og der var ingen alvorlige ulykker med dansk registrerede kommercielle fly og helikoptere i Luftfart er den mest sikre transportform: Når sikkerhedsniveauet indenfor forskellige transportformer sammenlignes opgjort på antal kilometer, tegner der sig et klart billede, hvor den kollektive transport med fly, tog og bus er sikkerhedsmæssigt helt i top, og meget højere end for privat bilkørsel. I risiko er kollektiv transport mere end en faktor 10 mere sikker end privat bilkørsel, og sikkerheden i luftfart er ca. en faktor 40 højere end bilen. Havarier i øvrig luftfart (privatflyvning mv.) sker hyppigere: Sikkerhedsniveauet indenfor de øvrige grene af luftfarten er ikke på samme høje niveau som i den kommercielle lufttransport. Et lavere sikkerhedsniveau er imidlertid acceptabelt, da denne del af luftfarten ikke anses som transport i almindelig forstand, men som en arbejds- og fritidsaktivitet, der er forbundet med en vis risiko, som deltagerne bør være bekendt og indforståede med. Stadig er denne type flyvninger dog mere sikker end bilkørsel. Sikkerhedsmål for dansk luftfart: I 2014 har det danske State Safety Programme 1 etableret sikkerhedsmål for både den kommercielle lufttransport og for den øvrige danske luftfart. Det gælder for begge dele af dansk luftfart, at sikkerhedsmålene overholdes, når 2013-resultaterne gøres op. Det løbende tilsyn med virksomhederne: Overordnet er det virksomhederne, der har ansvaret for sikkerheden, mens Trafikstyrelsens tilsynsindsats skal understøtte virksomhedernes sikkerhedsarbejde. På baggrund af den løbende tilsynsindsats er det Trafikstyrelsens vurdering, at det generelle sikkerhedsniveau i den civile luftfart i 2013 lå på et højt og tilfredsstillende niveau, og at der generelt er et godt samarbejde om sikkerhed mellem virksomhederne og Trafikstyrelsen. Et par hændelser, der har involveret helikoptere i Nordsøen, har dog givet Trafikstyrelsen anledning til at holde ekstra øje med offshore helikopteroperationer fremadrettet. Væsentlige fokusområder for tilsynet i 2013 var virksomhedernes implementering af Safety Management Systemer (SMS), virksomhedernes kvalitetssystemer, tværfaglige ATM-inspektioner og kompetencestyring internt i Trafikstyrelsen. Tilsynet med SAS: Tilsynet med SAS er specielt, fordi SAS er langt det største danske luftfartsselskab, og fordi SAS har en særlig konstruktion. SAS-modellen - hvor SAS forretningsmæssigt opererer som et skandinavisk luftfartsselskab, og 1 State Safety Programme, Trafikstyrelsen 2014, kan downloades her
8 8 Sikkerhedsrapport for civil Resume hvor tre landes myndigheder samarbejder om tilsynet - giver en konstant udfordring i forhold til EU reglerne, som er designet til luftfartsselskaber, der har primært hjemsted i ét land. De skandinaviske myndigheder er i løbende dialog med EASA om disse forhold. Den overordnede styring af tilsynet med SAS foretages af det såkaldte OPS-Udvalg, som består af de tre landes luftfartsdirektører eller disses delegerede. I forbindelse med tilsynet er der, som for andre godkendte organisationer, registreret en række afvigelser på et niveau, som kræver korrektion. Antallet af afvigelser anses som værende normalt i en organisation af SAS størrelse. Flyve- og hviletidsregler blandt flyvende besætningsmedlemmer: Europa- Parlamentet vedtog i juli 2013 nye flyve-hviletidsregler for flyvende besætningsmedlemmer. Der er i offentligheden stort fokus på flyve-hviletidsforhold. Det skyldes ikke så meget konkrete hændelser eller havarier, men snarere at regelsættene er under forandring. Der er ingen håndfaste indikationer på, at flyve-hviletidsforhold (under nuværende regelsæt) udgør en flyvesikkerhedsmæssig risiko. Det noteres dog, at der blandt kabinepersonale og piloter er bekymring over, at flyve-hviletidsforholdene presses til et niveau, hvor sikkerheden trues. Trafikstyrelsen vil derfor fortsat holde en tæt dialog med de involverede aktører og opretholde et fokus på området i tilsynet. I forlængelse heraf har Trafikstyrelsen oprettet en arbejdsgruppe om emnet, hvor både arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer på luftfartsområder er repræsenteret.
9 9 Sikkerhedsrapport for civil Havarier og hændelser 2 Havarier og hændelser Det overordnede billede af den kommercielle lufttransport er, at luftfart fortsat er en yderst sikker transportform. Risikoen forbundet med øvrig luftfart er større, men er stadig mindre end eksempelvis at køre i bil. Sikkerhedsmålene for dansk luftfart overholdes. Antallet af hændelser er stabilt. 2.1 Færre havarier i kommerciel lufttransport I luftfarten sondres mellem kommerciel lufttransport med passagerer og gods, og den øvrige luftfart som hovedsageligt omfatter privatflyvning o.l. med mindre fly og helikoptere. I 2013 var både det totale antal havarier, og antallet af fatale havarier i den globale kommercielle ruteflyvning, lavere end i de foregående år, jf. figur 1 (se boks 1 for definition af havarier). Ligeledes var antallet af omkomne lavere. Dette indikerer en positiv udvikling for flyvesikkerheden. Figur 1. Antal havarier og fatale havarier pr. 1 mio. flyvninger globalt, kommerciel ruteflyvning Havarier Fatale havarier Kilde: ICAO Safety Report 2014 Edition, Appendix 1, s Den internationale statistik omfatter kun kommerciel ruteflyvning med større fly og udgør derfor ikke et fuldstændigt billede af flyvesikkerheden. Charterflyvning og helikopterområdet udgør en betydelig del af den kommercielle lufttransport men er ikke inkluderet, da der ikke foreligger et tilstrækkeligt datagrundlag.
10 10 Sikkerhedsrapport for civil Havarier og hændelser Boks 1 Flyvehavari: en episode der indtræffer i forbindelse med anvendelse af et luftfartøj fra det tidspunkt, hvor en person går om bord i luftfartøjet i den hensigt at flyve, og indtil alle er gået fra borde, og hvor: 1. nogen afgår ved døden eller kommer alvorligt til skade som følge af at være i eller på luftfartøjet eller ved direkte berøring med luftfartøjet eller noget, der hører til dette, eller 2. luftfartøjet udsættes for skade eller strukturelle fejl, der nedsætter strukturens styrke eller luftfartøjets flyveegenskaber, og som normalt vil nødvendiggøre en større reparation eller udskiftning af de pågældende dele, eller 3. luftfartøjet savnes eller er fuldstændig utilgængeligt Flyvehavarier opdeles i fatale havarier, hvor en eller flere personer omkommer i forbindelse med havariet, og i ikke fatale havarier, hvor ingen personer omkommer i forbindelse med havariet. Der er imidlertid store regionale forskelle i sikkerhedsniveauet i kommerciel lufttransport. Set over en 10-årig periode er antallet af fatale havarier pr. 10 mio. flyvninger således markant lavere i Europa (EASA 4 medlemslandene), som Danmark er en del af, og i Nordamerika end i resten af verden, jf. figur 2. Figur 2. Antal fatale havarier pr. 10 mio. flyvninger i perioden , kommerciel ruteflyvning 5 Europa (EASA-MS) Nord Amerika Asien Central Amerika Oceanien Mellemøsten Syd Amerika Europa (non EASA-MS) Afrika European Aviation Safety Agency (EASA) 5 Europa (EASA-MS) omfatter EU medlemslande samt, Island, Lichtenstein, Norge og Schweiz. Europa (non EASA-MS) omfatter bl.a. Rusland, Hviderusland, Ukraine samt landende i det tidligere Jugoslavien.
11 11 Sikkerhedsrapport for civil Havarier og hændelser Inden for dansk kommerciel lufttransport var der ingen havarier i Gennem de senere år har det løbende 10-årige gennemsnit for antal ikke fatale havarier pr flyvninger ligget på et niveau mellem 0,5 og 0,8. Når der kigges længere tilbage, ses en klar forbedring fra niveauet i 1990 erne til det nuværende stabilt lave niveau. Ligeledes har der været meget få fatale havarier i de senere år. Således har der i løbet af de sidste 10 år kun været et enkelt fatalt havari (i 2006), hvilket fremgår af figur 3. Figur 3. Havarier og fatale havarier pr flyvninger indenfor dansk kommerciel lufttransport i perioden Kilde: Havarikommissionen og Trafikstyrelsen I 2014 er der i det danske State Safety Programme etableret sikkerhedsmål for dansk kommerciel lufttransport. 7 Konkret må det 10-årige løbende gennemsnit for antallet af havarier ikke overstige 0,8 pr flyvninger. Som figur 3 viser, lever sikkerheden i dansk kommerciel luftfart op til den ambitiøse målsætning. Faktisk har vi oplevet en mindre forbedring de senere år. Således er det 10-årige løbende gennemsnit faldet fra 0,5 havarier pr flyvninger i 2012 til 0,4 havarier pr flyvninger i Dette er sket samtidig med at vi har oplevet en mindre stigning i den samlede produktion (se bilag 1) Luftfart er den mest sikre transportform Det er metodisk vanskeligt at lave en præcis sammenligning af sikkerhed på tværs af transportformer. Det skyldes blandt andet, at rejser med forskellige transportformer er meget forskellige i deres art. Eksempelvis vil flyrejser ofte være over meget længere 6 Dansk kommerciel lufttransport dækker over produktion med dansk indregistrerede fly (OY-registrering). Derfor indgår havarier med SAS-fly indregistreret i Sverige og Norge ikke i opgørelsen. 7 State Safety Programme, Trafikstyrelsen 2014, kan downloades her
12 12 Sikkerhedsrapport for civil Havarier og hændelser afstande end rejser med andre transportmidler, og de fleste personer vil foretage flyrejser med meget lavere frekvens end rejser med eksempelvis bil eller tog. Samtidig forekommer alvorlige ulykker med fly og tog heldigvis meget sjældent, men kan potentielt forårsage mange omkomne. Derfor kan et enkelt fatalt havari indenfor luft- eller togtrafik ændre et statistisk billede markant. Den mest hensigtsmæssige måde at sammenligne sikkerhed på tværs af transportformer vurderes derfor at være en sammenligning af risiko for den rejsende passager. Sammenholdes antallet af omkomne med antallet af passagerkilometer indenfor forskellige transportformer tegner sig et klart billede, hvor den kollektive transport med fly, tog og bus er sikkerhedsmæssigt højklasset, jf. tabel 1. I risiko er der således mere end en faktor 10 til forskel mellem de kollektive transportformer og bilkørsel. Bilkørsel har igen omkring en faktor 10 mindre risiko end kørsel på motorcykel. Blandt de kollektive transportformer ligger luftfart sikkerhedsmæssigt i top. Således er det eksempelvis risikomæssigt omkring 40 gange sikrere for den rejsende at flyve 1000 km i forhold til at køre i bil 1000 km. Når man læser tabel 1 bør man være opmærksom på, at anvendelsesmønstrene for henholdsvis fly og biler er meget forskellige. Hvor bilen anvendes ofte og til relativt korte ture, er brugen af fly begrænset i antal men til gengæld anvendes fly til relativt lange ture. Altså kan sammenstillingen af de to transportformer ikke læses 1:1. Dog giver sammenligneingen stadig en brugbar indikator for forskellen i risikoen ved at benytte de forskellige transportformer. Tabel 1. Sammenligning af risiko for dødsfald ved forskellige transportformer, EU i perioden Risiko for dødsfald pr. mia. passsagerkm Fly 0,08 Tog 0,14 Bus 0,20 Bil 3,24 Motorcykel o.l. 49,91 Kilde: EU Kommissionen, DG MOVE 2.2 Havarier i den øvrige luftfart sker hyppigere Ud over kommerciel lufttransport omfatter den civile luftfart også andre typer af flyvning, her sammenfattet som øvrig luftfart, jf. boks 2. Sikkerhedsniveauet indenfor disse grene af luftfarten er ikke på samme høje niveau som i den kommercielle lufttransport. Et lavere sikkerhedsniveau er acceptabelt, da denne del af luftfarten ikke anses som transport af passagerer i almindelig forstand, men som en arbejds- og fritidsaktivitet, der er forbundet med en vis risiko, som deltagerne er/bør være bekendt og indforståede med. Boks 2 Kommerciel lufttransport: Lufttransport af passagerer eller gods mod betaling (rute-, charter- og taxaflyvning) Øvrig luftfart: Alt civil luftfart som ikke er kommerciel lufttransport. Herunder privatflyvning, skoleflyvning og anden erhvervsmæssig flyvning (flyvning hvor luftfartøjet anvendes til specialiserede opgaver, fx foto, observation, opmåling m.v.) Privatflyvning udgør størstedelen af øvrig luftfart
13 13 Sikkerhedsrapport for civil Havarier og hændelser Forskellen i sikkerhedsniveauet mellem kommerciel lufttransport og øvrig luftfart er omkring en faktor Sammenholdt med risikoprofilen for de øvrige transportformer (se ovenfor) er risikoen ved øvrig luftfart dog ikke større end ved almindelig bilkørsel snarere en del lavere. Figur 4. Havarier og fatale havarier pr flyvninger indenfor øvrig luftfart i Danmark i perioden Indenfor øvrig luftfart findes ikke et fælles datagrundlag for produktionen i EASAlandende (antal flyvninger e.l.). Derfor er det vanskeligt at lave en retvisende sammenligning landene imellem. I 2013 var der i alt 1006 havarier og 153 fatale havarier indenfor øvrig luftfart i EASA landene. Mens de årlige gennemsnit i perioden ligger noget højere; hhv havarier og 167 fatale havarier. 10 I 2013 var antallet af havarier pr flyvninger i Danmark indenfor den øvrige luftfart større end i Desværre var der et enkelt fatalt havari. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at de fleste havarier skyldes, at enkeltpersoner har overtrådt det gældende regelgrundlag. Løsningen er således primært at sørge for implementering af eksisterende essentielle regler og forenkle en del af den samlede regulering for privatflyvningen. Baggrunden for stigningen i antallet af havarier fra 2012 til 2013 er, at der i 2013 skete fire havarier, der skyldtes tekniske fejl i materiellet. Der var ikke sådanne havarier i Dette fremgår ved at sammenholde figur 3 med figur 4. 9 Figuren indeholder kun oplysninger om anden erhvervsmæssig-, privat-, skole-, og svæveflyvning 10 Kilde: EASA (2014): Annual Safety Review 2013
14 14 Sikkerhedsrapport for civil Havarier og hændelser På samme måde, som der er udarbejdet et sikkerhedsmål for den kommercielle lufttransport, er der også opstillet et sikkerhedsmål for den øvrige luftfart i State Safety Programme. Målet er, at det 10-årlige løbende gennemsnit for antallet af havarier med dansk registret luftfartøjer ikke overstiger 15 pr flyvninger. Havariraten for øvrig luftfart synes at ligge på et nogenlunde stabilt niveau på lidt under 15 havarier pr flyvninger (14,7 i 2012 og 14,8 i 2013). Altså overholdes sikkerhedsmålet for den øvrige luftfart. 2.3 Hændelser forløbere til havarier En vigtig del af Trafikstyrelsens arbejde med luftfartssikkerhed er registrering af hændelser (se boks 3 for definitioner). I Danmark indberettes hændelser til Trafikstyrelsen gennem indberetningssystemet, som er fastlagt i Bestemmelser for Luftfart, BL Indberetning gennem systemet er obligatorisk, fortroligt og straffrit. De data, der indrapporteres, danner grundlag for analyser og indsatsområder, som er til gavn for den samlede flyvesikkerhed. Indberetningerne gennem systemet giver Trafikstyrelsen mulighed for at komme et spadestik dybere, når det gælder analyser af de faktorer, der potentielt kunne føre til havarier. Siden indførelsen i 2001 er systemet løbende blevet justeret, og i dag omfatter rapporteringspligten alle personalegrupper, der arbejder med flyvesikkerhed samt alle typer luftfartøjer - fra varmluftballoner og svævefly til større passagerfly. Styrken ved det obligatoriske indberetningssystem er, at der kan opstå situationer, hvor visse bestemmelser muligvis er overtrådt, men hvor indberetteren er straffri, hvis overtrædelsen er omfattet af indrapporteringspligten. Dét forhold, at en hændelse ikke kan straffes, er dog ikke ensbetydende med at den er udtryk for god luftfartskultur eller godt "airmanship". Boks 3 Flyvehændelse: episode som ikke er et havari, men som indtræffer i forbindelse med anvendelsen af et luftfartøj, og som har indflydelse på eller vil kunne få indflydelse på sikkerheden, forbundet med luftfartøjers anvendelse. Flyvehændelser opdeles i alvorlige hændelser, hvor omstændighederne viser tegn på, at der var stor sandsynlighed for et havari, og hændelser, hvor der ikke var stor sandsynlighed for et havari. Havarier og alvorlige hændelser behandles som udgangspunkt af Havarikommissionen, mens hændelser indberettes til Trafikstyrelsen til analyser og tilsynsarbejdet. Der blev i 2013 registreret hændelser, hvilket er det hidtil største årlige antal siden systemet blev taget i brug. Det imidlertid vigtigt at have for øje, når man beskæftiger sig med hændelser, at huske på det ofte dækker over mindre uregelmæssigheder, som ikke medfører alvorlige risici i forhold til sikkerheden. Det øget antal hændelser hænger sammen med at produktionen er steget. Faktisk er antal hændelser pr landinger faldet svagt i forhold til 2012, hvilket fremgår af figur 5.
15 Antal hændelser 15 Sikkerhedsrapport for civil Havarier og hændelser Figur 5. Hændelser i BL 8-10 pr 1000 landinger, Hændelser pr flyvetimer / 1000 landinger hændelser pr flyvetimer hændelser pr landinger Figur 5 viser også, at inden kurven knækkede i 2013, har der siden 2009 været en kontinuerlig stigning i antallet af hændelser. Trafikstyrelsen tolker ikke stigningen i antallet af hændelser som et udtryk for, at sikkerhedsniveauet er faldet i de senere år. Det er derimod styrelsens vurdering, at stigningen blandt andet skyldes en forbedret rapporteringskultur i virksomhederne, hvilket er en positiv udvikling. Denne tolkning bygger blandt andet på, at vi ikke har oplevet en stigning i havarier, hvilket man må formode vil være tilfældet, hvis antallet af rapporterede hændelser afspejlede en reel stigning i hændelser i dansk luftfart. De indberettede hændelser er fordelt på 4 overordnede kategorier 11 : 1. Operative hændelser omfatter blandt andet hændelser, hvor piloten er involveret, både vedrørende betjening af luftfartøjet og vedrørende overholdelse af lufttrafikbestemmelser, kabinesikkerhed, forhold omkring servicering, last- og lodsning af luftfartøjet (Ground Handling) samt menneskelige fejl under vedligehold af luftfartøjet. 2. Tekniske fejl dækker over fejl opstået på luftfartøjet, enten under drift eller opdaget under eftersyn. 3. ATM (Air Traffic Management) er hændelser, hvor der er sket fejl i udøvelsen af lufttrafiktjeneste, såvel tekniske som menneskelige fejl. 11 Der er gennem årene løbende justeret på, hvordan forskellige hændelser kategoriseres. Det skyldes, at en hændelse principielt kan kategoriserer på flere forskellige måder, hvorfor der under kategoriseringen må træffes en række valg. Udviklingen i hændelser følges nøje, og anvendes blandt andet til at udpege indsatsområder for det følgende år, som kræver særligt fokus i tilsynet.således følger Trafikstyrelsens inspektører op på de indberettede hændelser i det løbende tilsyn, i det omfang det skønnes nødvendigt.
16 16 Sikkerhedsrapport for civil Havarier og hændelser 4. Andre hændelser ( andet ) dækker hovedsageligt over udefrakommende hændelser såsom vejr og bird strikes. Fordelingen af hændelser inden for de respektive kategorier ligner de foregående år. Således omhandler rundt regnet halvdelen af hændelserne det operative område. Som det fremgår af figur 6, er det operative områdes andel 42 % i Områderne tekniske og andet tegner sig hver for ca. 20 % af begivenhederne. Figur 6 Fordeling af hændelser på overordnede kategorier % 14% 42% Operative Tekniske ATM Andet 24% Oftest indrapporterede hændelser i 2013 Som det fremgår af tabel 2 var den oftest indrapporterede hændelse i 2013, ligesom i foregående år, Pilot Factor. Denne kategori dækker over hændelser, hvor piloten er involveret. Enten i forhold til betjeningen af luftfartøjet eller i forhold til overholdelse af lufttrafikreglerne. I 2013 har det særligt været afvigelser fra lufttrafikreglerne, som har genereret mange hændelser. 12 Tallene i figur 6 er renset for hændelser, der knytter sig til en mindre softwarefejl i det tjenesteunderstøttende system MSAW (Minimum Safe Altitude Warning). Fejlen resulterede i et markant antal fejlagtige advarselsmeldinger til kontroltårnene, hvilket på en enkelt måned generede flere hundrede hændelser.
17 17 Sikkerhedsrapport for civil Havarier og hændelser Tabel 2. Ti oftest indrapporterede hændelser 2013 Hændelser Antal Pilot Factor 828 Support Function 532 Bird strike 445 Provision Of Service 406 Ground Handling 239 Maintenance 194 Security 132 Cabin Safety 129 Weather 124 Operating Procedures 122 Top 10 i alt 3151 Øvrige hændelser 1971 Total 5122 Den næstmest indrapporterede hændelse er Support Function, hvilket skyldes en ITfejl i det tjenesteunderstøttende system MSAW, der anvendes af flyveledere. Af de 532 hændelser skyldes 480 denne mindre tekniske fejl, der ikke var sikkerhedskritisk. Den tredje mest indrapporterede hændelse er bird strikes. Bird strikes er kollisioner med fugle og forekommer hyppigt. Antallet af registrerede bird strikes i Danmark i 2013 ligger på omtrent samme niveau som i 2012 og er på niveau med antallet i Tallet skal dog ses i sammenhæng med den forholdsvis lave produktion i Figur 7 Udviklingen i antal bird strikes i Danmark Total I mange tilfælde kan en flyvning gennemføres uden indvirkning selvom der opleves et bird strike. I de tilfælde hvor bird strike har indvirkning på flyvningen, er de mest almindelige konsekvenser, at flyet forsinkes/annulleres, at det må returnere eller at starten må afbrydes.
18 18 Sikkerhedsrapport for civil Havarier og hændelser Endelig er den fjerde mest indrapporterede hændelse Provision of Service. Denne kategori dækker over afvikling af lufttrafiktjeneste. Det er typisk hændelser, hvor lufttrafiktjenesten ikke har kunnet udføres fuldt ud på grund af tekniske eller menneskelige fejl. At kategorien Cabin Safety er kommet med på listen skyldes, at kabinepersonales sygdom og tilskadekomst ikke længere opgøres særskilt, men fælles under denne betegnelse. Dette for at være kompatibel med den europæiske måde at opgøre hændelser på. I bilag 2 findes en mere detaljeret gennemgang af udvalgte typer hændelser.
19 19 Sikkerhedsrapport for civil Tilsynet med civil luftfart i Tilsynet med civil luftfart i 2013 På baggrund af Trafikstyrelsens tilsyn med virksomhederne samt antallet og karakteren af de konstaterede afvigelser, vurderes det, at det generelle flyvesikkerhedsniveau i dansk luftfart forsat er højt og tilfredsstillende. Et par hændelser, der har involveret helikoptere i Nordsøen, har dog givet Trafikstyrelsen anledning til at holde ekstra øje med offshore helikopteroperationer fremadrettet. 3.1 Baggrunden for tilsynet Trafikstyrelsen har beføjelser til at foretage tilsyn med alle forhold inden for sikkerhed i dansk civil luftfart. Styrelsen fører tilsyn med alle aktører i luftfartsbranchen jf. boks 5. Udgangspunktet for Trafikstyrelsens tilsynsvirksomhed er at respektere og understøtte den rolle- og ansvarsfordeling mellem virksomhederne og styrelsen, som er fastsat i national og EU lovgivning. Således er det virksomhederne, der har ansvaret for sikkerheden Trafikstyrelsens tilsynsindsats skal understøtte dette ansvar og betrygges i, at det løftes tilfredsstillende. Dette kapitel udgør afrapportering af tilsynsindsatsen inden for safety på luftfartsområdet i henhold til den fastsatte tilsynsplan ved starten af Internationale love og bestemmelser Trafikstyrelsens årlige tilsynsplan udarbejdes på baggrund af krav i de bestemmelser, der er vedtaget internationalt til regulering og overvågning af luftfartens sikkerhed. De grundlæggende regler for international luftfart er udarbejdet af FN-organisationen International Civil Aviation Organization (ICAO). Derudover spiller EU en stadig større rolle i den sikkerhedsmæssige regulering af luftfart. Således er en række områder i dag reguleret af EU forordninger, der har direkte retsvirkning i Danmark og EU s andre medlemsstater. Boks 5 Dansk luftfart i tal ,5 mio. passagerer gennem danske lufthavne 29 danske luftfartsselskaber personer certificeret Flyvepladser: 1. Danmark: 33 offentlig godkendte flyvepladser og 2 helikopterflyvepladser 2. Færøerne: 1 offentlig godkendt flyveplads og 8 helikopterflyvepladser 3. Grønland: 13 offentlig godkendte flyvepladser og 47 helikopterflyvepladser Lufttrafiktjenester: 4. Danmark: 1 en-route tjeneste (Naviair), 6 tårn- og indflyvningskontroltjenester, 7 AFIS 5. Færøerne: 1 AFIS 6. Grønland:1 en-route tjeneste (FIC), 1 tårn- og indflyvningskontroltjeneste, 12 AFIS Luftfartøjer indregistreret i Danmark: flyvemaskiner helikoptere motorsvævefly svævefly - 65 varmluftballoner
20 20 Sikkerhedsrapport for civil Tilsynet med civil luftfart i 2013 Det er særligt de europæiske regler, der har betydning for tilrettelæggelsen af tilsynsplanen. 3.2 Det løbende tilsyn Dansk luftfart indgår i et samlet internationalt luftfartssystem, og det er en betingelse for gensidig anerkendelse af alle elementer i dansk luftfart, at godkendelser og tilsyn foretages i overensstemmelse med de internationale retningslinjer og kutymer. Derfor inspiceres Trafikstyrelsen løbende af henholdsvis ICAO og EASA. Konstaterede afvigelser i Trafikstyrelsens virksomhed er generelt blevet afhjulpet inden for de angivne frister, Det er Trafikstyrelsens vurdering, på baggrund af tilsyn foretaget i overensstemmelse med de internationale retningslinjer og kutymer, at den danske civile luftfart samlet set udgør et system, der er stabilt og i balance, og som har et højt flyvesikkerhedsmæssigt niveau. Der er i 2013 foretaget tilsyn i overensstemmelse med den fastlagte plan. Nedenfor er anført en oversigt over antallet af planlagte og gennemførte udgående funktionstilsyn indenfor safety på luftfartsområdet. I bilag 3 findes en udvidet oversigt med mere specifikke tilsynsområder og tilsynsobjekter. Tabel 3. Oversigt over Trafikstyrelsens tilsynsvirksomhed med safety i civil 13 Tilsynsområde Planlagte Gennemførte Flyvepladser og luftfartstjenester Uddannelser Operativt tilsyn Teknisk tilsyn Øvrige tilsynsområder I alt Det samlede antal udførte tilsyn er - sammenholdt med den oprindelige plan offentliggjort primo 2013 lidt højere. Med opfyldelsen af planen er det samtidig sikret, at nationale og internationale krav til tilsynsintervaller er overholdt. Det lidt højere antal tilsyn i forhold til det planlagte er blandt andet forårsaget af den dynamiske tilsynsplanlægning, som løbende forholder sig til ændringer i markedet og risikomønstre. Ud over de i tabellen anførte funktionstilsyn, er der gennemført 60 inspektioner af udenlandske operatører, som flyver til Danmark (SAFA-inspektioner 14 ). Disse operatører hører under tilsynsmyndigheden i deres respektive oprindelseslande. SAFAinspektioner giver udelukkende et on-site check på, om operatørerne har fulgt reglerne, når de lander i Danmark. 13 Trafikstyrelsen har endvidere udstedt 73 nye luftdygtighedsbeviser i forbindelse med import af luftfartøjer, 46 flyvetilladelser, 71 støjcertifikater ligesom der er foretaget 108 valideringer af udenlandske flyvetilladelser. 14 Safety Assesment of Foreign Aircraft
21 21 Sikkerhedsrapport for civil Tilsynet med civil luftfart i 2013 Tilsynsindsatsen har været ret konstant over tid, med tendens til let stigning, hvilket afspejler branchens relativt stabile struktur. Trafikstyrelsen har i gennemsnit udført 577 funktionstilsyn pr. år i perioden I 2013 var tallet for gennemførte tilsyn højere end gennemsnittet (633). Generelt har der i perioden været en stigende tendens i antallet af udførte funktionstilsyn, jf. figur 6. Det skyldes dels implementeringen af EU regler, som stiller krav om et konkret antal tilsyn, og dels en ændret tilsynsmodel for SAS, som medfører, at alle SAS tilsyn har været en del af den samlede statistik siden I forbindelse med tilsynene er der i gennemsnit blevet konstateret 1221,2 såkaldte afvigelser ( findings ) årligt, hvilket svarer til 1,95 afvigelser pr. tilsyn. I 2013 blev der konstateret 1198 afvigelser, hvilket svarer til 1,89 afvigelser pr. tilsyn. Figur 8 Antal udførte funktionstilsyn og konstaterede afvigelser i perioden Tilsyn Afvigelser Det store flertal af de konstaterede afvigelser er ikke sikkerhedskritiske, men skyldes hovedsageligt uregelmæssigheder, der er knyttet til enkeltstående forhold. Da flyvesikkerhed altovervejende opererer med flere barrierer mod en given risiko, er dette ikke bekymrende. Der er heller ikke konstateret systematiske afvigelser, som er bekymrende i forhold til det generelle flyvesikkerhedsmæssige niveau. Afvigelserne har samtidig haft en sådan karakter, at de er blevet afhjulpet inden for en af Trafikstyrelsen angivet termin. Dertil har kun få afvigelser haft en sådan karakter, at Trafikstyrelsen har været nødt til at begrænse eller inddrage virksomheders tilladelse af hensyn til flyvesikkerheden. Nedenfor gennemgås tilsynsresultaterne for de enkelte teknisk-faglige områder Flyvepladser og Luftfartstjenester Flyvepladser Området omfatter dels lufthavne, flyvepladser, offshore helikopterdæk/helihoist med tilhørende systemer, udstyr og tjenester. Dels ground handling på lufthavne, herunder passagerbetjening, bagagehåndtering, assistance ved parkering af luftfartøjer samt brændstofpåfyldning. Der er i 2013 gennemført funktionstilsyn i henhold til tilsynsplanen for flyvepladsområdet.
22 22 Sikkerhedsrapport for civil Tilsynet med civil luftfart i 2013 Det er Trafikstyrelsens opfattelse, at tilsynet med flyvepladser er præget af tillid og gensidig respekt for parternes roller. Derfor opfatter Trafikstyrelsen samarbejdet med branchen omkring tilsynsvirksomheden som værende tilfredsstillende. Tilsynet har dog vist, at flyvepladserne i de kommende år vil have behov for at yde en særlig fokuseret indsats til opbygning, implementering og efterlevelse af kvalitetssystemer og sikkerhedsledelsessystemer. Dette gælder ikke mindst for de flyvepladser, der fra 2014 vil være omfattet af nye EU krav. For flyvepladserne i Grønland gælder tilsvarende et behov for øget fokus på kvalitetsog sikkerhedsledelsessystemer, ligesom enkelte mindre flyvepladser vurderes udfordret af internationale regler til pladserne tekniske udformning og drift. Her skal findes løsninger, der giver en acceptabel sikkerhed, og som samtidig tager højde for de særlige klimatiske, topografiske og samfundsmæssige forhold især i mindre bygder, som er helt afhængige af en flyveplads. Samlet set finder Trafikstyrelsen, at sikkerheden for de omtalte flyvepladser er acceptabel. Luftfartstjenester (ATM) Området luftfartstjenester omfatter luftfartsinformationstjenester (AIS), meteorologiske tjenester (MET), kommunikations-, navigations- og overvågningstjenester (CNS), luftrumsstyring (ASM), lufttrafikregulering (ATFM) samt lufttrafiktjenester (ATS). Specielt inden for CNS og ATS varierer virksomhedernes størrelse betragteligt, fra flyveinformationstjenester på de mindste flyvepladser (AFIS) til den omfangsmæssigt største tjenesteudøver, Naviair. Trafikstyrelsens tilsyn med CNS havde som i 2012 også i 2013 fokus på områder som kvalitetsstyring og dokumentation i relation til EU-lovgivningen. Det har kunnet konstateres, at der sker fremskridt på området, men at der eksisterer stadig efterslæb. Eksempelvis i forhold til interoperabilitet, som skal medvirke til at sikre homogen drift inden for det fælleseuropæiske luftrum. Ligeledes har der været fokus på dokumentation og registreringer i relation til virksomhedernes Safety Management System (SMS). Det kan konstateres, at der for området SMS er plads til forbedringer. Eksempelvis i forhold til systematisk at identificere og kvantificere flyvesikkerhedsfremmende registreringer samt at fastsætte sikkerhedsniveauer, som kan medvirke til proaktivitet i sikkerhedsarbejdet. Trafikstyrelsen anerkender, at det er en vanskelig proces at implementere SMS i en virksomhed. Samtidig vurderes det, at det samlede sikkerhedsniveau inden for området ikke er faldet grundet vanskelighederne med implementeringen. Derudover blev luftrummet over og omkring Billund justeret i Dette for at tilgodese samspillet mellem de mange fritidsbrugere og den kommercielle lufttrafik. Endvidere igangsatte Trafikstyrelsen i 2013 et pilotprojekt om tillidsfunderet tilsyn i samarbejde med Naviair, der er tiltænkt at lede til en mere effektiv tilsynsform med luftfartstjenesterne. I den forbindelse iværksatte Trafikstyrelsen i 2013 en regelsanering på området. Samarbejdet med branchen har igennem 2013 fungeret tilfredsstillende, og kommunikationen med virksomhederne og de enkelte repræsentanter har været positiv. Tilsynet i 2013 har ikke afdækket væsentlige afvigelser. Med baggrund i ovenstående samt de udførte tilsyn af luftfartstjenesterne i 2013, der fulgte tilsynsplanen, vurderer Trafikstyrelsen, at sikkerheden inden for luftfartstjenesterne generelt er håndteret på et tilfredsstillende niveau. Ligeledes vurderer Trafikstyrelsen, at effektiviteten i 2013, inden for udnyttelsen af luftrummet og lufttrafikregulering, har været tilfredsstillende.
23 23 Sikkerhedsrapport for civil Tilsynet med civil luftfart i 2013 Kontrolflyvningsorganisationer Trafikstyrelsen fører tilsyn med FCO-organisationer (Flight Calibration Organisation), der udfører kontrolflyvninger af CNS anlæg samt ILS (Instrument Landings Systems) og visuelle landingshjælpemidler på offentlige flyvepladser i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Der er i dag to godkendte FCO-organisationer. En svensk og en islandsk. Den islandske forestår kontrolflyvninger i Nordatlanten mens den svenske primært arbejder i Danmark. I 2013 godkendte Trafikstyrelsen yderligere to nye FCO-organisationer. På bagrund af de gennemførte tilsyn, samt den løbende stikprøvekontrol af målerapporter, er det Trafikstyrelsens vurdering, at virksomhedernes sikkerhedsniveau i 2013 var tilfredsstillende, herunder at kvaliteten af de gennemførte målinger var tilfredsstillende. Luftfartshindringer, herunder vindmøller Med henblik på at sikre korrekt afmærkning af luftfartshindringer med en totalhøjde over 150 m, er denne gruppe af hindringer underlagt tilsyn. Gennem tilsyn betrygges det, at ejerne af hindringerne har sikret sig, at de fastlagte procedurer for overvågning og fejlretning følges. Med baggrund i tilsynene i 2013 er det Trafikstyrelsens vurdering, at sikkerheden på området håndteres tilfredsstillende. I 2013 blev BL 3-11, Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller revideret. Revisionen omhandlede særligt havvindmøller med en totalhøjde fra 100 m til og med 150 m. De nye bestemmelser trådte i kraft i februar Præmissen for bestemmelserne er, at afmærkningen af vindmøller under 150 m sker efter klare, simple regler, mens der for vindmøllerne over 150 m er mulighed for en individuel vurdering af løsninger på baggrund af konkrete risikovurderinger. For at lette den fremtidige sagsbehandling ved de individuelle vurderinger af projekter over 150 m, udgav Trafikstyrelsen i forbindelse med ikrafttrædelsen af den reviderede BL 3-11 en vejledning til udfyldning og forståelse af bestemmelserne. 15 Projekter der følger vejledningen vil som udgangspunkt kunne forventes at blive godkendt. Afmærkning af øvrige luftfartshindringer håndteres fortsat i BL 3-10, Bestemmelser om luftfartshindringer. I løbet af 2013 har Trafikstyrelsen desværre kunne konstatere, at der stadigvæk er problemer med rettidig tilbagemelding fra hindringsejer om påbegyndelse og færdigmeddelelse af opsætning af luftfartshindringer i henhold til kravene i den udstedte tilladelse. Derudover har der også været sager, hvor vindmølleprojekter er blevet opstillet uden den fornødne tilladelse. Hindringer har været under 150 meter høje, hvilket betyder at de ikke kommer op i en højde, hvor den almindelige civile lufttrafik befinder sig. Dertil står de ikke i nærheden af en offentlig godkendt flyveplads. Altså har den sikkerhedsmæssige konsekvens været begrænset. Derudover er det Trafikstyrelsen vurdering, at hindringsejerne ikke har handlet i ond tro. I forlængelse heraf har Trafikstyrelsen lagt lovkrav, anmeldelsesprocedurer mv. på styrelsens hjemmeside, hvilket yderligere har minimeret problemstillingen. 15 Vejledning til BL 3-11 Bestemmelser om luftfartsafmærkning af vindmøller kan downloades her
24 24 Sikkerhedsrapport for civil Tilsynet med civil luftfart i 2013 Trafikstyrelsen har de seneste år haft fokus på dette forhold. I den forbindelse har inspektører foretaget en række stikprøver. Endvidere er udarbejdet procedurer, der sikrer, at der følges nøjere op på, hvorvidt hindringsejere melder den fornødne information ind til Trafikstyrelsen. Resultatet af den øgede indsats har været, at antallet af disse sager faldt i 2013 i forhold til Uddannelser Pilotuddannelser Det ser ud til, at tilgangen af pilotelever er stabiliseret efter den finansielle krise, der medførte store vanskeligheder for eleverne med at få deres uddannelse finansieret. Faktisk ses en tendens til øget aktivitet. Endvidere har der været stor aktivitet i hele branchen med implementeringen af de nye EU Forordninger 1178 og 290, som definerer kravene til uddannelse af piloter og uddannelsesudbydere samt til myndighederne. Der var oprindeligt lagt op til, at samtlige uddannelsesorganisationer, som uddanner erhvervspiloter, skulle være godkendt i henhold til de nye regler i første halvår 2014, mens området for uddannelse af piloter indenfor fritidssegmentet har frist til den 8. april 2015 for så vidt angår godkendelse af uddannelsesorganisationerne. Det er dog forventningen, at EU vil forlænge fristen for fritidssegmentet til Simulatorer Trafikstyrelsen fører tilsyn med simulatorer, som benyttes indenfor pilotuddannelserne. Derudover indgår Trafikstyrelsen i det skandinaviske samarbejde, hvor der er etableret en særlig simulatorgruppe, der skal varetage tilsynet med skandinaviske simulatorer. Udover deltagelse i de egentlige simulatorevalueringer, varetager Trafikstyrelsen tillige koordinatoropgaven for gruppen af skandinaviske simulatorinspektører. Den canadiske virksomhed CAE, der på verdensplan er den ledende udbyder af uddannelse med simulatorer, har påbegyndt overflytningen af godkendelsen af alle deres europæiske simulatorer til Trafikstyrelsen. Alle deres simulatorer forventes at have dansk godkendelse i slutningen af Det totale antal af godkendelser vil da være 102. På proceduretrænerområdet har der været tilgang af nye former for simulatorer, som ikke var godkendt i hverken Skandinavien eller i resten af Europa. Denne form for simulator er nu godkendt. ATS Uddannelser Trafikstyrelsen fører tilsyn med uddannelser inden for Air Traffic Services (ATS) området, hvilket omfatter uddannelse af flyveledere og personale til flyveinformationsenheder. Hvor uddannelse og certificering af flyveledere er reguleret af EU-regler, er uddannelse og certificering af personalet til flyveinformationsenheder reguleret af nationale regler. Uddannelserne er delt op i tre dele: 1) grunduddannelse ved en skole, 2) uddannelse ved en operationel enhed og 3) løbende vedligeholdelsesuddannelse, der sikrer bevarelse og udbygning af de opnåede kompetencer. I 2013 blev ATS skolen Entry Point North, som er beliggende i Sverige, godkendt til at uddanne personale til flyveinformationsenheder i henhold til danske regler. Dermed omfatter tilsynsområdet for ATS uddannelse både operationelle enheder og skoler i Danmark, Grønland, Færøerne og Sverige. Uddannelse, der medfører certificering, eksempelvis udstedelse af nye certifikater eller opdatering af eksisterende, indebærer en del krav om fremsendelse af dokumentation. Med henblik på forenkling og gennemsigtighed, gennemgik Trafikstyrelsen i 2013 alle krav til dokumentation og de tilknyttede processer. Det medførte blandt andet helt nye
25 25 Sikkerhedsrapport for civil Tilsynet med civil luftfart i 2013 ansøgningsformularer for hele området, og en revidering af interne kvalitetsprocedurer. Hvor det tidligere var en kontrollant fra Trafikstyrelsen, der bestemte om den praktiske eksamen for en flyveleder var bestået, blev denne funktion i medio 2013 uddelegeret til de operationelle enheders eget personale. Opgaven varetages nu af særligt godkendte assessorer, hvilket er i overensstemmelse med den kommende EUlovgivning for flyveledercertificering, ligesom det længe var et ønske fra branchen. Prøverne er komplekse og stedspecifikke, og derfor har det højnet kvaliteten at uddelegere opgaven til operationelle flyveledere med lokalkendskab, ligesom det heller ikke er uvæsentligt, at det har medført ressourcebesparelser hos både Trafikstyrelsen og branchen. Trafikstyrelsen vil undersøge om andre opgaver kan uddelegeres med lige så stor succes. Kvaliteten af ATS uddannelser er samlet set fortsat meget høj, og ligger på niveau med tidligere år Operativt tilsyn Danske Luftfartsselskaber (fly) Trafikstyrelsen fører tilsyn med luftfartsselskaber med dansk AOC (Air Operator Certificate). I 2013 fandtes der, udover SAS, 20 danske operatører, der anvender fastvingede fly og 14 helikopteroperatører. Seks af operatørerne har både fastvingede fly og helikoptere. Altså er der samlet set 29 selskaber med dansk AOC. Tilsynet med kommerciel flyvning foregår primært som systemtilsyn med tilhørende stikprøvekontrol i relevant omfang, ved en kombination af dokumentbaseret tilsyn og fysisk tilsyn. Ud over egentlige funktionstilsyn, som blandt andet skal sikre, at selskabets dokumentation er korrekt og fyldestgørende, foretages der såkaldte flight inspections, hvor det ved deltagelse i aktuelle flyvninger verificeres, at procedurer, dokumentation, checklister m.v. er i overensstemmelse med de tilladelser, der er givet, og at dokumentationen følges. Det verificeres ligeledes, at besætningens certifikater samt træning er opdateret og gyldig. De typiske afvigelser på en flight inspection kan være afvigelser fra standarder defineret i selskabets manualer, manglende eller ikke opdaterede manualer, manglende eller ikke opdateret dokumenter vedrørende det specifikke fly eller manglende opdatering af besætningens personlige certifikater. Mens typiske afvigelser ved tilsyn hos operatørerne kan være, at manualer/procedurer ikke er opdateret i henhold til gældende lovgivning, mangelfuldt eget tilsyn internt og med leverandører eller manglende opfølgning på interne tilsynsrapporter. Trafikstyrelsens overordnede indtryk er, at der findes en god og åben dialog med de danske luftfartsselskaber, og at sikkerheden blev håndteret på et tilfredsstillende niveau i Danske Luftfartsselskaber (helikoptere) På helikopterområdet blev tilsynsplanen opfyldt. Tilsynet dækker tre typer af virksomheder. Dels tre offshore selskaber, som opererer ud af Esbjerg til støtte for olie- gas og vindmølleindustrien med mellemstore og store helikoptertyper. Dels helikopter-selskaber, som opererer mindre typer. Typisk til ad hoc taxa og rundflyvning. Endelig omfatter tilsynet to selskaber, der opererer lægehelikoptere til støtte for akutberedskabet. Tilsynet gennemføres både i Danmark, i Nordatlanten, på Grønland og Færøerne. Hovedparten af danske helikopterselskaber er certificeret til erhvervsmæssig lufttransport med passagerer og fragt såvel som til anden erhvervsmæssig luftfartsvirksomhed.
26 26 Sikkerhedsrapport for civil Tilsynet med civil luftfart i 2013 Tilsynsvirksomheden gennemføres dels som funktionstilsyn med fokus på det forløbne års operative drift samt den dynamiske del af selskabernes dokumentationsmateriale og dels som flight inspections. Der er ikke konstateret et klart mønster i de registrerede afvigelser afdækket ved de ordinære tilsyn. Et par hændelser relateret til separation mellem offshore helikoptere har imidlertid givet anledning til øget fokus på trafikafviklingen omkring Esbjerg og i den danske del af Nordsøen. Dertil har der i 2013 været én alvorlig hændelse med en dansk registreret offshore helikopter i britisk luftrum, hvor en tilsyneladende teknisk fejl kombineret med upassende pilothåndtering forårsagede en midlertidig kritisk situation. Helikoptertrafikken gennemføres for en stor dels vedkommende udenfor radardækning i ukontrolleret luftrum. På trods af implementerede trafikseparations-procedurer og antikollisions systemer, kan der i ukontrolleret luftrum ikke opnås tilsvarende sikkerhed for separation som tilfældet er for kontrolleret luftrum med radardækning. Relateret til privat helikopterflyvning har der været to ikke fatale haverier med mindre helikoptere. Der opretholdes på det private område ikke et tilsvarende flyvesikkerhedsniveau, som gør sig gældende for den erhvervsmæssige lufttransport med passagerer. Det er Trafikstyrelsens opfattelse, at på trods af de ovennævnte hændelser i Nordsøen, er det generelle sikkerhedsniveau på den kommercielle del af helikopterflyvningen for nuværende tilfredsstillende, men der er plads til forbedring især i forbindelse med offshore operationer i Nordsøen. Som en konsekvens heraf vil Trafikstyrelsen have øget fokus på denne del af luftfarten fremadrettet. Udenlandske luftfartsselskaber som flyver til Danmark Inspektioner på udenlandske luftfartfartøjer, de såkaldte SAFA-inspektioner ( Ramp Inspections ), foregår uanmeldt, når luftfartøjerne ankommer til en dansk lufthavn. Udvælgelsen af et luftfartøj til en inspektion sker efter en rullende plan eller på indikation. I den udstrækning det er muligt, prioriteres der i henhold til kommissionsforordning 351/2008, hvor luftfartsselskaber, der potentielt kan udgøre en sikkerhedsrisiko er anført (en grå liste ). Der er i 2013 gennemført i alt 60 SAFA-inspektioner. De er fordelt med 55 i Københavns Lufthavn, tre i Karup, en i Roskilde og en i Århus. Der bliver jævnligt registreret forhold, hvor gældende internationale standarder ikke er overholdt på inspektionerne. Her kan nævnes forhold som ukorrekt lastning i flyets lastrum, reparationer, der ikke er registreret korrekt samt mindre skader på flyet, der ligeledes ikke er registreret korrekt i forhold til gældende standarder. Under inspektionerne i 2013 blev der således registreret 39 afvigelser, hvoraf syv var i en kategori, som krævede korrektioner inden flyets afgang samt et tilfælde, hvor afvigelsen medførte restriktioner i forbindelse med flyvningen ud af Danmark. Det er Trafikstyrelsens vurdering, at antallet og arten af de registrerede afvigelser ligger på et tilfredsstillende niveau, og at sikkerheden derfor generelt håndteres tilfredsstillende af de inspicerede udenlandske selskaber som flyver til Danmark Teknisk tilsyn Luftfartøjers luftdygtighed Tilsynet med luftfartøjers fortsatte luftdygtighed har bestået af flere tilsynselementer i 2013:
Sikkerhedsrapport for dansk civil luftfart 2014 endeligtudkastuududkast
Sikkerhedsrapport for dansk endeligtudkastuududkast 28. august 2015 3 Sikkerhedsrapport for dansk endeligtudkastuududkast Forord Forord 2014 var et år, hvor luftfartssikkerheden for alvor kom i fokus
Læs mereSikkerhedsrapport for dansk civil luftfart 2015
Sikkerhedsrapport for dansk civil luftfart 2015 14. november 2016 3 Sikkerhedsrapport for dansk Forord Forord Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedsrapport for civil luftfart giver hvert år en samlet analyse
Læs mereFordelen ved den nye ordning er, at den samlet set styrker dansk luftfarts rammebetingelser:
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7221 8888 afo@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk Safety-bidrag Notat 1. Indledning Luftfartsudvalget anbefaler i sin rapport at ændre de
Læs mereForord. 2 Sikkerhedsrapport for civil luftfart Indholdsfortegnelse
Sikkerhedsrapport 2 Sikkerhedsrapport Indholdsfortegnelse Forord Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens sikkerhedsrapport for civil luftfart giver hvert år en samlet analyse af udviklingen i antallet af flyvehavarier
Læs mere1. Forord. 2 Sikkerhedsrapport for civil luftfart. Indholdsfortegnelse
Sikkerhedsrapport 2 Sikkerhedsrapport for civil luftfart Indholdsfortegnelse 1. Forord Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens sikkerhedsrapport for civil luftfart giver hvert år et samlet indblik i udviklingen
Læs mereStatens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark
Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0390 Bilag 3 Offentligt Statens Luftfartsvæsen Civil Aviation Administration - Denmark 22. september 2008 Supplerende grundnotat vedrørende forslag (KOM(2008) 390) fra Kommissionen
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten. Februar 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilsynet med luftfarten Februar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilsynet med luftfarten (beretning nr. 12/06) 20.
Læs mereFugle og vildt i danske lufthavne Årsrapport 2014
Fugle og vildt i danske lufthavne Årsrapport Oktober 215 3 Fugle og vildt i danske lufthavne Indhold Indhold Resume 5 Indledning 7 Regelgrundlag 9 Baggrund 11 Fugle/vildt hændelser 26- - overblik 12 Alvorlige
Læs mereTalepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål B i samråd den 4. oktober 2007
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 25 Offentligt Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål B i samråd den 4. oktober 2007 Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt kravene til sikkerheden
Læs mereÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012
ÅRSRAPPORT FOR PRODUKTFEJL OG TILBAGE- KALDELSER AF LÆGEMIDLER 2012 2013 Årsrapport for indberetninger af produktfejl og tilbagekaldelser af lægemidler i 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013 Sundhedsstyrelsen
Læs mereNotat om tilsynsvirksomheden på luftfartsområdet 2011
Marts 2012 Notat om tilsynsvirksomheden på luftfartsområdet 2011 Side 1 af 26 1. INDLEDNING 3 1.1 Internationale love og bestemmelser 3 2. TILSYNSINDSATS PÅ LUFTFARTSOMRÅDET I 2011 3 2.1 Resume 3 2.2 Samlet
Læs mereLuftrums-klasse G Generelt er luftrummet i Danmark, uden for kontrolzoner og TMA er, luftrums-klasse G fra jorden (GND) op til 3500 fod.
VFR-pilot info VFR-pilot info Denne information er udarbejdet af Naviair for at sætte fokus på flyvesikkerheden og belyse områder, der er vigtige at være opmærksom på som VFR pilot for at undgå uautoriseret
Læs mereSikkerhedskonference 16. januar 2019
Sikkerhedskonference 16. januar 2019 Erfaringer med sikkerhedsledelsessystem i en mindre organisation v. Christina Dideriksen, lufthavnschef, Bornholms Lufthavn Sikkerhedskonference 16. januar 2019 Hvad
Læs mereROBINSON R22 BETA II OY-HPC
REDEGØRELSE Alvorlig hændelse 13-01-2015 med ROBINSON R22 BETA II OY-HPC Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 8 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og
Læs mereBestemmelser om godkendelse af luftfartsforetagender til at udføre erhvervsmæssig lufttransport, som ikke er omfattet af EU-AIR-OPS 1
Bestemmelser for Civil Luftfart BL 5-50 Bestemmelser om godkendelse af luftfartsforetagender til at udføre erhvervsmæssig lufttransport, som ikke er omfattet af EU-AIR-OPS 1 Udgave 5, 6. juni 2014 I medfør
Læs merePIPER PA32 301XTC OY-GUN
07.08.2014 REDEGØRELSE Havari 1-6-2014 med PIPER PA32 301XTC OY-GUN Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 6 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Læs mereIndrapporterede begivenheder ifølge BL 8-10
Indrapporterede begivenheder ifølge BL 8-1 24 2 Indhold A FORORD 5 B ANVENDELSE AF RAPPORTERNE 6 C UDVIKLINGEN I 24 1 D DEN KOMMERCIELLE FLYVNING 11 E DEN PRIVATE FLYVNING 18 F PRODUKTIONEN I DANSK LUFTFART
Læs mere1.3 BL 7-10, Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste, seneste udgave.
Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-9 Bestemmelser om ubemandede friballoner Udgave 3, 3. oktober 2014 I medfør af luftfartslovens 82 og 151, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august 2013,
Læs mereDen 1. juli træder en lovændring i kraft og den betyder en ændring i Havarikommissionens undersøgelsesforpligtigelse.
Nyhedsbrev Ændring af lov om luftfart pr. 1. juli 2013 Den 1. juli træder en lovændring i kraft og den betyder en ændring i Havarikommissionens undersøgelsesforpligtigelse. Overordnet bliver luftfartsenhedens
Læs mere1 Indledning Ordliste Regelgrundlag 5. 2 Opgavens omfang Beskrivelse af opgaven 6
Opgavebeskrivelse Konsulentbistand til sanering af lovgivning på lufttrafikstyrings- og luftfartstjenesteområdet (Air Traffic Management/Air Navigation Services) Juli 2016 2 Opgavebeskrivelse Indhold
Læs mereBL Årsrapport. Statens Luftfartsvæsen. Mandatory Occurrence Reporting 2009
BL 8-1 Årsrapport 29 Mandatory Occurrence Reporting 29 Statens Luftfartsvæsen BL 8-1 årsrapport 29 Mandatory Occurrence Reporting 29 Statens Luftfartsvæsen Udgivet af Statens Luftfartsvæsen Design og medieproduktion
Læs mereDANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Referat af S-Kontrollant- og FC-møde Forsamlingshuset i Arnborg, 30. januar 2015 Dagsorden 1. Velkomst 2. S-kontrollanternes
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning
Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat
Læs mereDosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002
Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde
Læs mereBESTEMMELSE AF FLYSTØJ ANALYSE AF METODER TIL BESTEMMELSE AF STØJTAL FOR ULTRALETTE LUFTFARTØJER
D A N S K U L T R A L E T F L Y V E U N I O N BESTEMMELSE AF FLYSTØJ ANALYSE AF METODER TIL BESTEMMELSE AF STØJTAL FOR ULTRALETTE LUFTFARTØJER 1 1. S E P T E M B E R 2 0 1 3 RESUMÉ En række forskellige
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mere13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering
1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere
Læs mereNOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereREDEGØRELSE Alvorlig hændelse med ROBINSON R44 OY-HMK
REDEGØRELSE Alvorlig hændelse 29-09-2013 med ROBINSON R44 OY-HMK Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 9 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
Læs mereGODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER
Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.
Læs mereBL 8-10 Årsrapport 2010
BL 8-1 Årsrapport 21 November 211 BL 8-1 Årsrapport 21 A. Indledning... 2 B. Udviklingen i antal begivenheder 22-21... 3 C. Begivenheder 21... 6 D. Trafikstyrelsens behandling af indberetningerne... 16
Læs mereStatens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart
Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-31 Selvvalg af helikopterflyvepladser Udgave 1, 1. juli 1987 I medfør af 82 og 149, stk. 8, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 408
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om luftfart og lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer
2012/1 LSF 100 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Transportministeriet Journalnummer: Transportmin., Trafikstyrelsen, j.nr. TS3000715-00006 Fremsat den 12. december 2012 af transportministeren
Læs mereEuropaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0207 Bilag 1 Offentligt Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780351 Fax 7262 6790 njo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Grund- og nærhedsnotat
Læs mereForslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereREDEGØRELSE Havari med REIMS F 172N OY-AZM
REDEGØRELSE Havari 18-05-2014 med REIMS F 172N OY-AZM Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 11 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen)
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om
Læs mereJernbanen og EU-regler - status og vejen videre frem Sikkerhedskonferencen 31. oktober 2013
Jernbanen og EU-regler - status og vejen videre frem Sikkerhedskonferencen 31. oktober 2013 Jesper Rasmussen, vicedirektør Status: Jernbanesikkerheden er generelt høj i Danmark -Sikkerhedsrapport 2012
Læs mereStatens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart
Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-26 Bestemmelser om flyvesikkerhedsstyring i forbindelse med udøvelse af lufttrafikstyring Udgave 1, 17. juni 2003 I medfør af 54 og 149, stk.
Læs mereBL8-10 Årsrapport 2011
BL8-1 Årsrapport 211 Oktober 212 Forord Hermed foreligger årsrapporten for de indberetninger Trafikstyrelsen har modtaget i 211 i henhold til reglerne i Bestemmelser for Luftfart (BL 8-1). Indrapporteringen
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse for Danmark og Færøerne om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet m.v.
Udkast til Bekendtgørelse for Danmark og Færøerne om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet m.v. I medfør af 148 i luftfartsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1036 af 28. august
Læs mereAnbefaling og spørgsmål til luftfartsselskaber som følge af flyulykken i Frankrig
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 pers@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Anbefaling og spørgsmål til luftfartsselskaber som følge af flyulykken i Frankrig Dato
Læs mereBBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune
BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk Kommune Erhvervs- og Byggestyrelsen 1. februar 2008, j.nr. 07/07401 BBR-tilsynsrapport for Lyngby- Taarbæk kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Lyngby-Taarbæk
Læs mereRegler for etablering og drift af private flyvepladser
Regler for etablering og drift af private flyvepladser Møde i Boulstrup Forsamlingshus 28. Januar 2016 Eva Nielsen Anders Madsen Center for luftfart Trafik og Byggestyrelsens Center for luftfart varetager
Læs mereSikkerhed for luftfart og jernbane: Mod mere effekt via et blik på tværs
Sikkerhed for luftfart og jernbane: Mod mere effekt via et blik på tværs Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Vicedirektør Jesper Rasmussen Den 8. november 2012 To verdensbilleder Regulering
Læs mereDen årlige sikkerhedsrapport præsenterer statistikker om luftfartssikkerheden i Europa og på verdensplan
ÅRLIG SIKKERHEDSRAPPORT 13 Resumé Den årlige sikkerhedsrapport præsenterer statistikker om luftfartssikkerheden i Europa og på verdensplan Dataene i denne rapport stammer fra flere forskellige kilder,
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereHøringssvar fra. Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v.
Høringssvar fra Udkast til Forslag til Lov om elektroniske cigaretter m.v. Indhold Indledende kommentarer... 1 Problematisk definition af e-cigaretter... 2 Høje gebyrer vil ødelægge branchen... 3 Forbud
Læs mereVejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer
Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5
Læs mereBestemmelser om erhvervsmæssig fotograferingsflyvning*
Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 5-34 Bestemmelser om erhvervsmæssig fotograferingsflyvning* Udgave 3, 16. december 2009 I medfør af 32, 75, 78, 82 og 153 i lov om luftfart, jf.
Læs mereTaleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.
Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereGLASER DIRKS DG300 OY-XPP
REDEGØRELSE Havari 22-04-2016 med GLASER DIRKS DG300 OY-XPP Visse rapportdata er genereret via EU-kommissionens fælles database Side 1 af 7 FORORD Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (Havarikommissionen)
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling
Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mere(EØS-relevant tekst) (6) Denne forordning bør omfatte anvendelsen af en flyvedataoverførselsprotokol
8.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 146/7 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 633/2007 af 7. juni 2007 om krav til anvendelse af en flyvedataoverførselsprotokol med henblik på anmeldelse, samordning
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER
Læs mereGebyrreform for tilsyn med civil luftfart
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780061 Fax 7221 8888 dla@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Gebyrreform for tilsyn med civil luftfart 1. Sammenfatning I forbindelse med den
Læs mereSag T-241/01. Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sag T-241/01 Scandinavian Airlines System AB mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber»Konkurrence aftale luftfart forordning (EØF) nr. 3975/87 anmeldte aftaler aftale, der overskrider rammerne for
Læs mereState Safety Programme D A N M A R K
Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 7 Offentligt Strategi og praksis for tilsyn med sikkerhed og security i luftfart version 1.1 State Safety Programme D A N M A R K September 2014 Forord International
Læs mereDenne strategi- og handleplan bygger på konklusionerne fra analysen.
Esbjerg Lufthavn Strategi- og handleplan 2010 og ff. Efter Ryanairs exit fra Esbjerg Lufthavn blev der i 2008 udfærdiget en analyse af lufthavnen i et fremadrettet perspektiv. Konklusionen var, at Esbjerg
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse for Grønland om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet mv.
Udkast til Bekendtgørelse for Grønland om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer og afgifter på luftfartsområdet mv. I medfør af 148 i luftfartsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985, som
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0828 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0828 Bilag 2 Offentligt 6. januar 2012 J.nr. TS3000703-00002 Supplerende grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereKRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010
CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.
Læs mereKampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017
Kampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017 Beskrivelse af krav til at udføre tilsynskampagner Kommunerne skal udføre 2 årlige tilsynskampagner med industrivirksomheder og/eller husdyrbrug som målgrupper.
Læs mereTilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00647 Ref. clben/hecla Dato: 4. januar 2016
Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00647 Ref. clben/hecla Dato: 4. januar 2016 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 14707204 Virksomhedstype Københavns
Læs mereSikkerhedsrapport for civil luftfart 2012
Sikkerhedsrapport for civil 31. august 2013 3 Sikkerhedsrapport for civil Forord Forord Denne sikkerhedsrapport for dansk er den første af sin art i en forventet række af årlige rapporter, som giver en
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereDanske virksomheders kreditværdighed
December 2012 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Soliditet 1 Resume Ultimo november 2012 udgjorde andelen af C-ratede virksomheder (Kredit frarådes) 17,4 % af den samlede virksomhedsmasse
Læs mereSTRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE 2014-2020 - EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014
MINIRAPPORT, NOVEMBER 2015 STRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE 2014-2020 - EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014 Odense Kommune har med Strategi for kollektiv trafik i Odense 2014-2020 vedtaget
Læs mereRapport om viden om investeringsforeningsbeviser. hos rådgivere. i danske pengeinstitutter
Rapport om viden om investeringsforeningsbeviser hos rådgivere i danske pengeinstitutter Finanstilsynet, februar 2010 1 1. Resume og konklusion Finanstilsynet har været på inspektion i filialer af 12 udvalgte
Læs mereBestemmelser om tekniske organisationer (TO), der driver og vedligeholder luftfartstjenestesystemer 1
Bestemmelser for civil luftfart BL 3-43 Høringsudkast af 11. marts 2015 Bestemmelser om tekniske organisationer (TO), der driver og vedligeholder luftfartstjenestesystemer 1 Udgave 2, 2015 I medfør af
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2003R2042 DA 29.10.2008 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2042/2003 af 20. november 2003 om vedvarende
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 33 Bilag 1 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 L 33 Bilag 1 Offentligt Dato J. nr. 16. oktober 2015 2015-448 Høringsnotat Transport- og Bygningsministeriet har i perioden 10. april 2015 29. maj 2015 og i perioden
Læs mere1. Baggrund - klagebehandling generelt på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets
NOTAT 1. maj 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/0004440-2 Social- Sundheds- og markedsområdet Ledelsessekretariatet Behandling og afrapportering af klager på Arbejdsmarkeds og Uddannelsesudvalgets område
Læs mereRedegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje.
Redegørelse om tilsyn på hjemmehjælpsområdet, den kommunale hjemmepleje. Baggrunden for tilsynet Frederiksberg Kommune skal efter Servicelovens 151 føre tilsyn med leveringen af personlig og praktisk hjælp.
Læs mereBestemmelser om tekniske organisationer (TO), der driver og vedligeholder luftfartstjenestesystemer 1
Bestemmelser for civil luftfart BL 3-43 Bestemmelser om tekniske organisationer (TO), der driver og vedligeholder luftfartstjenestesystemer 1 Udgave 2, 6. maj 2015 I medfør af 52 og 149, stk. 10, i lov
Læs mereFaktaark: Kvinder i bestyrelser
Marts 2015 Faktaark: Kvinder i bestyrelser DeFacto har analyseret udviklingen af kvinder i bestyrelser. Analysen er foretaget på baggrund af data fra Danmarks Statistiks database over bestyrelser samt
Læs mereAfgørelse i sagen om etablering af en privat landingsbane, Ry Kommune.
NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 28. september 2004 J.nr.: 03-33/700-0159 THA Afgørelse i
Læs mereBekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)
Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs mereKOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den
Læs mereForebyg arbejdsulykker!
Forebyg arbejdsulykker! INDLEDNING Arbejdsulykker kan medføre alvorlige konsekvenser som sygefravær, tab af erhvervsevne, varige mén og tab af livskvalitet for dem, ulykken rammer. Heldigvis er antallet
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereØjebliksbillede 4. kvartal 2012
Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi
Læs mereVurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015
Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Kommuner: Vurderingsprincipper kortfattet
Læs mereAftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog
Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner
Læs mereKvalitetssikring af Mulighedsstudie vedrørende lokalisering af ny lufthavn på Færøerne. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål 1 2. Data og referencer 2 3. Vurdering af analysen af de 4 alternativer 3 3.1 Generelle forudsætninger 3 3.2 Alternativ 1: Eysturoy på næsset mellem Toftir og
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Transport- og Turismeudvalget
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Transport- og Turismeudvalget 2009 26.5.2005 ARBEJDSDOKUMENT om lufttransport: information til flypassagerer om, hvilket luftfartsselskab der udfører en given flyvning,
Læs mereBedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten
P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725
Læs mereBeretning. udvalgets virksomhed
Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne Alm.del UET - Beretning 1 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2005-06 Beretning afgivet af Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne den 13. september
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereÅrsrapport for 2015. vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får
Klassificeringsudvalget for Svin, Kvæg og Får Klassificeringskontrollen 1. marts 2016 Årsrapport for 2015 vedr. kontrol med vejning, klassificering og afregning af svin, kvæg og får 1.0 Organisering af
Læs mereDom 2/12 Overtrædelse af luftfartslovens 149, stk. 8, jf. bl.a. Bestemmelser
Ved Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 8-10 om obligatorisk indberetning, er der udarbejdet et katalog over, hvilke typer flyvesikkerhedsmæssige begivenheder der er straffrie ved indberetning. Der er
Læs mereIndhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning
Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes
Læs mere