RÅD& ANVISNINGER. j. i i~ CAS CAS CAS CAS CAS CAS CAS CAS CAS. Udgået OM DESINFEKTION CA8. Den centrale afdeling for sygehushygiejne. p1 i?.

Transkript

1 j. i i~ RÅD& ANVISNINGER CAS CAS CAS CAS CAS CAS CAS CAS CAS CA8 OM DESINFEKTION Den centrale afdeling for sygehushygiejne p1 i?.j

2 OM DESINFEKTION DEN CENTRALE AFDELING FOR SYGEHUSHYGIEJNE SEKTOR FOR FOREBYGGENDE MIKROBIOLOOJ STATENS SERUMINSTITUT 5. REVIDEREDE UDGAVE 1992

3 FORORD Femte reviderede udgave al Råd og anvisninger om desinfektion er udarbejdet al Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Seruminstitut. Den første udgave udkom i Anvisningen er især rettet til hygiejneudvalg og hygiejnekomitéer m.h.p. ajourføringen al forskrifter og metodebøger på sygehusene. Vejledningen har imidlertid også vist sig nyttig for praktiserende læger, hjemmesygeplejersker o.a. Endvidere har et stort antal tandlæger gennem de senere år efterspurgt vejledningen. Når titlen er ændret fra den tidligere Råd og anvisninger om kemisk desinfektion skyldes det, at vejledningen ikke alene omtaler kemiske midler, men også desinfektion med varme. Til brug ved de almindeligt forekommende desinfektionsopgaver anvises en række desinfektionsmidler, som kan bruges, når varmedesinfektion ildce er mulig. Ud fra disse forslag skulle det være muligt at sammensætte et alment desinfektionsprogram under anvendelse al et relativt beskedent antal midler. Forekomsten al HIV og hepatitis indicerer ikke ibrugtagning al nye typer af kemiske desinfelctions midler eller øget forbrug al desinfektionsmidler, men midlernes virucide effekt bør indgå i over vejelserne vedrørende anvendelsen. Der er i Danmark ingen obligatorisk godkendelsesordning i forbindelse med markedsføring al kemiske desinfektionsmidler, og de i denne vejledning givne oplysninger medfører mgen officiel godkendelse eller forkastelse al midler/produkter. Femte udgave er en àjourføring al 4. udgave fra 1988 nødvendiggjort al nye, udgåede eller ændrede produkter. Manuskriptet er gennemset al en høringsgruppe, som har bestået al: Overlæge dr. med. Ebbe A. Christensen, Statens Seruminstitut. Overlæge Nikolaj Mortensen, Centralsygehuset i Hillerød. Hygiejnesygeplejerske Marianne Pagh, Centralsygehuset i Slagelse. Forstander Dagny Spotoft, Kalundborg Sygehus. Sygehusapoteker K. Rønn, Centralsygehuset i Holbæk. Cand. pharm. Helle Pinholt Nielsen, Sundhedsstyrelsens Lægemiddelald. Lektor, lic. odont. Nils-Erik Fiehn, Københavns Tandlægeskole. Hygiejnesygeplejerske Jette Zimakoff, Statens Seruminstitut. Bogen er redigeret al overlæge, dr. med. Ole Bent Jepsen, Den centrale afdeling for sygehushygiej ne, Statens Seruminstitut. Høringsgruppens medlemmer, producenter, distributører og andre, der beredvilligt har bidraget med oplysninger, takkes for hjælpen.

4 4 HVORDAN BRUGES VEJLEDNINGEN Afsnit A rummer en generel beskrivelse af desinfektionsprocedurer og metoder, samt oplysninger om sikkerhedssporgsmål og materialepåvirkning. Afsnit B er et alfabetisk register over forskellige desinfektionsopgaver forsynet med henvisninger til afsnit C. Opslag i registeret leder frem til en anbefaling af varmedesin fektion, hvor dette er muligt eller henviser til desinfektionsmidler og metoder, som kan anvendes ved den pågældende desinfektionsopgave. Afsnit C samler de kemiske desinfektionsmidler, som kan anvendes til de beskrevne opgaver i 7 hovedgrupper efter det aktive stof. For hver hovedgruppe er anført generelle oplysninger om desinfektionsmidlet. Præparaternes handelsnavne er opført i alfabetisk orden under den desinfektionsopgave, hvortil de kan anvendes med angivelse af den til formålet tilrådede brugskoncentration. Afsnit D er en fuldstændig (i modsætning til afsnit C) fortegnelse over desinfektionsmidler på det danske marked i henhold til oplysninger marts 1992, opført under de enkelte firmaer, som er anført alfabetisk. Vejledningen bruges således: Find i afsnit B det stikord, der svarer til den aktuelle desinfektionsopgave. Hvis varmedesinfektion ikke kan anvendes henvises til en eller flere af hovedgrupperne i afsnit C. I afsnit C opsøges stikordet på den side, hvortil der er henvist. Ved valg af hovedgruppe kan de generelle oplysninger være vejledende. Handelspræparaternes navne er angivet i alfabetisk orden under den opsøgte desinfektionsopgave. Nærmere beskrivelse af desinfektionsproceduren findes i afsnit A.

5 AFSNIT A PROCEDU1tER OG METODER Ved undersøgelse, behandling og pleje af patienter ønsker man ofte at uskadeliggøre patogene mikroorganismer på de ting eller personer, som patienterne og personalet kommer i berøring med. Dette kan ske ved desinfektion, hvorved forståes en proces, der er I stand til at dræbe patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan håndteres eller benyttes uden risiko for infektion. Når det drejer sig om instrumenter der, ved kirurgiske indgreb, går igennem hud eller slimhinder, er desinfektion ikke tilstrækkelig til at sikre mod infektion. Sådanne instrumenter skal være sterile. Desinfektion kan udføres med varme eller kemiske midler. Ved desinfektion er hovedreglen, at varmebehandling skal foretrækkes, når det gælder udstyr, medicinske anordninger (medicinske utensilier) m.m. Kemiske desinfektionsmidler anvendes kun til hud- og slimhindedesinfektion eller til genstande, der ikke tåler varmebehandling. Kemiske midler kan også være nødvendige, hvis varmebehandling ikke kan gennemføres på stedet. 1.0 DESINFEKTION MED VARME Desinfektion med varme kan udføres på flere måder. Opvarmning til kogepunktet og kogning i 1 minut af den pågældende rengjorte genstand i kar af passende udformning er en simpel og pålidelig metode. En del udstyr tåler dog ikke denne procedure og forureninger, der ikke forud er ~ernet, kan brænde fast. Udsættelse for hedt vand eller mættet vanddamp ved 80 C i 10 minutter eller ved 85 C i 3 minutter medfører en meget sildcer desinfektion, idet kun meget få sygdomsforvoldende mikroorganismer vil kunne overleve påvirkningen. Sporer af bakterier vil dog i almindelighed kun blive beskadiget i ringe grad (ofte slet ikke) og enkelte virus vil antagelig kunne overleve, hvis smitstoffet er til stede i rigelig mængde og er beskyttet af protein. Disse undtagelser er imidlertid sjældent al praktisk betydning. Brug al specielt indrettet opvaskemaskine eller skyllemaskine (vaske- eller skylledekontaminator) er en mere tilfredsstillende fremgangsmåde, som er ret skånsom overfor udstyret. Maskinen skal være indrettet med henblik på kold afspuling (rengøringen) og efterfølgende påvirkning al godset, som skal opnå en tilstrækkelig temperatur, der opretholdes i et passende tidsrum. Det er ikke alle maskiner, der opfylder disse krav, og regelmæssig kontrol al funktion og temperaturforløb anbefales.

6 AFSNiT A Varmedesinfektionen i dekontnm~nntorer: SPRI speciflicationerne gældende for skylledekontaminatorer og vaskedekontaminatorer (specifikation ) kan resuméres således: 1) Typeprøvning af ny model omfatter rengøringsevnen inaktiveringsfaktoren ) Funktionskontrol af typegodkendt model under brug (x i pr. år) rengøringsevnen tp/tid målinger målingerne skal vise det samme som blev fundet ved typegodkendelsen af prototypen af den pågældende model. 3) Funktionskontrol af ikke-typegodkendt model under brug (x 1 pr. år) 4,/tid målinger. Da der i disse tilfælde ikke foreligger nogen typegodkendelse af prototypen foreslås følgende temperatur/tid: Skylledekontaminatorer: slutskyl mindst 90 C/60 sek. Vaskedekontajninatorer: slutskyl mindst 90 C/60 sek. Maskinen skal være udstyret med passende indsatse eller kurve, der fastholder godset i korrekt position i forhold til dyserne. Snævre ror og slanger skal kunne anbringes på specielle dyser for at sikre gennemskylning. Det er bedst, at maskinen straks tørrer godset, som under alle omstændigheder skal opbevares rent og tørt, men det er ofte nødvendigt at benytte særlige varmlufts skabe til tørring. Opvaskemidler og afkalkningsmidler foreger effekten og modvirker kalkaflejringer. Til anæstesiudstyr og fleksible fiberendoskoper findes særligt byggede opvaskemaskiner, jvnf. Råd & anvisninger om dekontaminering afanæstesi- og respiratorudstyr, Statens Seruminstitut 1980, og Råd & anvisninger om rengøring og desinfektion af fleksible gastrointestinale endoskoper, Dansk Gastroenterologisk Selskab og Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Seruminstitut

7 AFSNiT A DESINFEKTION MED KEMISKE DESINFEKTIONSMIDLER For at udføre desinfektion med kemiske midler er følgende faktorer væsentlige: 2.1 Kontakt Desinfektionsniidlers drabseffekt forudsætter direkte kontakt mellem mikroorganismen og det kemiske middel. Det er således nødvendigt, at desinfektionsmidlet kommer i berøring med og dækker alle indre og ydre overflader, hulrum, o.l. Almindeligt støv, snavs og især indtørret organisk materiale kan beskytte mikroorganismerne og hindre den nødvendige kontakt. Visse desinfektionsmidler indeholder smudsafløsende stoffer (detergenter), som fremmer kontakten. I nogle tilfælde er det nødvendigt at ~erne grovere forurening, der kan kompromittere desin fektionen. Dette kan ske ved forsigtig afskylning eller evt. afvaskning i desinfektionsmiddelopløs ningen. Rengøringen har tillige det formål at Oerne en del af de tilstedeværende mikroorganismer således, at der ved desinfektionens start ikke er tale om store mængder af mikroorganismer. 2.2 Koncentration En desinfektionsmiddelopløsning skal have tilstrækkelig stor koncentration af frit desinfektions middel. De aktive stoffer i desinfektionsmidler kan foruden med bakterier m.m. også reagere med proteinstoffer, sæber, fedt og andre organiske stoffer, hvorved de aktive stoffer forbruges. Effekten vil derfor blive mindre ved tilstedeværelsen af store mængder organisk materiale. Holdbarheden af desinfektionsmiddelopløsningen afkortes således ved brug og belastning med større materielmængder 2.3 Kontakttid og holdbarhed Drab af mikroorganismer bæver tid, idet det aktive stof skal trænge gennem bakteriens ydre lag. Drabstiden for et givet desinfektionsmiddel overfor en given mikroorganisme er endvidere afhængig af egenskaber ved selve midlet og de stoffer, hvori det er opløst. Dette medfører, at man ikke uden videre kan anslå den nødvendige kontakttid ved andre koncentrationer end de sædvanligt anvendte. Et langsomt virkende middel kan dræbe lige så mange bakterier som et hurtigt virkende, hvis man har den fornødne tid til rådighed. De i denne vejledning anførte koncentrationer og tider er baseret på producenternes angivelser. Der forekommer imidlertid fra tid til anden oplysninger, som viser, at fabrikanternes angivelser ikke altid er tilstrækkelige. Det er muligt at undersøge om en desinfektionsmiddelopløsning, der er i brug, er tilstrækkelig virksom. Hertil anvendes en in-use test (Christensen et al. Acta pathologica et microbiologica scand. B, 90: , 1982) med hvilken, prøver al opløsningen undersøges i laboratoriet. Kun a mikrobiologiske afdelinger udfører denne in-use test, og behovet eksisterer kun i specielle situationer, især ved særlig hård belastning al desinfektionsmiddelopløsningen eller ved anvendelse al kortere desinfektionstid end anbefalet. Holdbarheden al koncentrerede desinfektionsmidler, som ikke er taget i brug, varierer afhængigt f.eks. al midlets påvirkelighed al dagslys og luftens adgang. Holdbarheden vil normalt fremgå al originalemballagen fra apotek eller forhandler.

8 AFSNiT A 8 Desinfektionsmidler, der er fortyndet til brugskoncentration, har selv om de ikke er taget i brug ofte en ringe holdbarhed, og der er mange eksempler på, at visse bakterier f.eks. Pseudomonas arter har kunnet formere sig i fortyndede desinfektionsmiddelopløsninger. Der må for hvert middel indhentes oplysninger fra leverandøren vedrørende fortyndede brugsopløsningers holdbarhed i dunke, flasker o.l. 2.4 Temperatur og pil Normalt vil en desinfektionsproces foregå ved stuetemperatur, men man kan i specielle situationer i lukket system kombinere varmedesinfektion med kemisk desinfektion og derved opnå en hurtigere baktericid effekt, idet hastigheden af drabseffekten fordobles ved en temperaturstigning på 5-15 C. Effekten af visse midler er ph-afhængig. 2.5 Mikroorganismernes resistens Mikroorganismernes resistens eller evne til at udvikle resistens er af stor betydning ved valg af desinfektionsmiddel. Ved anvendelse af desinfektionsmidler, der især virker på een bestemt gruppe mikroorganismer (smalt virkningsspektrum), vil der kunne ske et skift af bakterieflora fra meget følsomme til meget lidt følsomme bakterietyper. Iøvrigt vil langvarig brug af et enkelt desin fektionsmiddel indebære risiko for udvælgelse af mutanter, der har atypisk høj resistens overfor det pågældende desinfektionsmiddel. Desinfektionsmidlernes virkningsspektrum er angivet ud for hver gruppe desinfektionsmidler under afsnit C.

9 AFSNiT A 9 Bakteriers og svampes følsomhed for desinfektionsmidler er velkendt. Derimod er især alkoholernes virkning overfor visse særligt modstandsdygtige virus varierende. Ikke alle virus og midler er lige godt undersøgt. Nedenstående skema giver nogle eksempler på virus, for hvilke folsomheden for almindeligt forekommende kemiske desinfektionsmidler er kendt. VIRUS DESInnasIONSMIDDU. Ætanol Isopropyl Klorainin Glutaraldehyd 70%* 50%* 2% 2% Herpessimplexl InfluenzaA2, B Fåresyge HIV Adenovirus type 2, Rotavirus (1) Poliovirusl,2, Coxsackie B1,B2,B BCHO6,9, Hepatitis A + + Hepatitis B Hepatitis C (2) (modificeret efter Seymour 5. Block: Desinfection, Sterilisation Preser vation; 3.ed pp ; Lea & Fibiger, Philadelphia) *Undersegelser udført med kontakttid 10 min, ved stuetemperatur. (1) Sattar S.A. & al. Rotavirus inactivation by Chemical Desinfectants and Antiseptics used in Hospitals: Can..3. Microbiol. Vol.29; 1983; (2) Undersøgelser at hepatitis C virus (HCV) stabilitet overfor kemiske desinfektionsmidler foreligger endnu ikke. Strukturen at virus peger på, at de midler, der er virksomme overfor HBV, også dækker MCV (Hyg.+Med. 1991; 16:34 35).

10 AFSN1TA FREMGANGSMÅDER VED DESINFEKTION MED KEMISKE MIDLER Da valg af metoder og midler ofte afhænger af desinfektionsopgavens art beskrives i det følgende nogle forskellige fremgangsmåder. I denne forbindelse må man skelne mellem desinfektion al døde genstande (anordninger og inventar) og levende væv (hud, slimhinder). Ved desinfektion af anordninger og Inventar kan man vælge følgende fremgangsmåder: Desinfektion ved henstand i desinfektionsmiddel Desinfektion ved aftørring med desinfektionsmiddel Overfladedesinfektion al inventar Ved desinfektion af levende væv vælges mellem nedenstående fremgangsmåder: Hud- og slimhindedesinfektion før operation, punktur, central intravaskulær adgang Huddesinfektion ved anlæggelse al perifere drop samt ved bloddyrkning Huddesinfektion ved injektioner og blodprøver Desinfektion ved kateterisation al blæren Håndhygiejne som foruden håndvask omfatter almindelig hånddesinfektion og kirurgisk hånddesinfektion 3.1 Desinfeklion ved henstand i desinfektionsmiddel Medicinske anordninger og udstyr, der skal desinficeres ved henstand i desinfektionsmiddel, nedlægges helt dækket i den valgte brugsfærdige opløsning. Undgå luftlommer. Ved brug bør opløsningen have stuetemperatur. De i afsnit C anførte brugskoncentrationer for midler, der anvendes til desinfektion ved henstand, er angivet svarende til en indvirkningstid på mindst 1 time. Samme tidsrum er praksis i flere lande f.eks. i Norge og Sverige. For at overholde tiden kan det være praktisk at anvende en parkerings skive, alarmur, e.l., som indstilles på desinfektionsprocessens sluttidspunkt. Desinfektionsmidlet fjernes ved afskylning. Det bemærkes, at visse typer al instrumenter, f.eks. instrumenter forsynet med optik, ikke altid tåler henstand i 1 time. Det anbefales, at man ved desinfektion al udstyr al denne art n~e følger fabrikantens anvisninger. Vedrørende desinfektion al fleksible fiberendoskoper henvises til Råd St anvisninger om rengøring og desinfektion al fleksible gastrointestinale endoskoper (Dansk Gastroenterologisk Selskab og Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Seruminstitut 1989). Desinfektion ved henstand i desinfektionsmiddel anvendes som forbehandling al instrumenter og andre anordninger, der senere skal steriliseres, eller som slutbehandling al anordninger, der ikke behøver at være sterile. Metoden bruges, når desinfektion med varme ikke kan gennemføres enten fordi genstandene ikke tåler varmepåvirkning eller fordi egnet apparatur til varmedesinfektion ikke forefindes (bækkenskyllere, dekontajninatorer, opvaskemaskiner, kogere).

11 AFSNITA Desinfektion ved aftorring med desinfektionsmiddel Herved forstås en omhyggelig afvaskning af udstyret med et desinfektionsmiddel, som efterlades til indtørring. Overfladerne fugtes og afvaskes med en klud, der er let opvredet i desinfektions midlet. Afterringen sker med brug al handsker. Til desinfektion ved aftørring er i afsnit C foruden fenol- og aldehydforbindelser anført diverse alkoholer. For disse gælder, at de kun er egnede til desinfektion al i forvejen rene og glatte flader. Desinfektion ved afterring med desinfektionsmiddel bar kun bruges, når det ikke er muligt at nedlægge udstyret I et desinfektionsmiddel som beskrevet ovenfor. 3.3 Overfladedesinfektion Herved forstås afvaskning med et desinfektionsmiddel al flader som gulve, vægge etc. samt al større fast eller vanskeligt flytbart inventar (borde, lejer o.l.). Overfladerne afvaskes med en klud e.l. opvredet i desinfektionsmidlet, som efterlades til indtørring. Der anvendes handsker. I langt de fleste rum på et sygehus kan overfladerne holdes rene med almindeligt anvendte rengøring5- metoder. En del rengøringspræparater er tilsat desinficerende midler. Disse falder uden for rammerne af denne vejledning, og de i afsnit C angivne præparater til overfladedesinfektion er derfor ikke at betragte som rengøringsmidler, men som kemiske desinfektionsmidler. En række desinfektionsmidler til overfladedesinfektion leveres i spraydåser med eller uden drivmiddel. Forstøvning al kemisk aktive stoffer giver ofte anledning til en uønsket spredning og bør i almindelighed undgås (se afsnit om skadevirkninger, side 15). Overfladedesinfektion med kemiske midler medfører i reglen kun en kortvarig kimreduktion. Ved gentagen, regelmæssig brug kan midlerne måske modvirke opbygning al større reservoirer al mikroorganismer på overfladerne, men betydningen heraf er kun lidet kendt. På grund al manglende klinisk dokumentation, ulemperne, omkostningerne og usilckerheden ved anvendelse al kemiske desinfektionsmidler på større flader bør rutinemæssig desinfektion al gulve, vægge o.l. ikke udføres. Ved synligt spild al infektiest materiale udføres pletdesinfektion. 3.4 Hud- og slimhindedesinfektion for operation, ledpuùktur o.l., central intravaskulær adgang Ved præoperativ hud- og slimhindedesinfektion tilstræbes en hurtig reduktion al den mikrobielle flora i operationsfeltet. Huden skal være ren. Ved huddesinfektion bør et spritholdigt middel i til strækkelig koncentration indgå alene eller i kombination med andre midler, medens der ved desinfektion al slimhinder oftest vælges vandige desinfektionsmiddelopløsninger. Der desinficeres to gange med steril tampon e.l. Desinfektionsmidlet indgnides i huden. Der begyndes centralt i området, hvorefter man arbejder sig perifert. Desinfektionsmidler er ofte tilsat färvemarkør, således at man kan se, hvor langt man er kommet. Ved anden påføring begyndes ligeledes centralt, men der påsmøres ikke helt så langt ud som første gang - Ca. 1. cm. fra kanten. Mellem de to påføringer skal desinfektionsmidlet have tid til at tørre helt, således, at det får tid til at virke.

12 AFSN1TA 12 Generel præoperativ reduktion af hudens milcrobielle flora kan opnås ved afvaskning af hele kroppen med klorhexidinholdig sæbe. Denne reduktion i mængden af bakterier på huden uden for operationsområdet medfører imidlertid ingen mindskelse af risikoen for postoperativ sårinfektion. Hvis hår~ernelse af operationstekniske grunde er nødvendig, bør klipning eller depileringscreme foretrækkes fremfor rasering, da rasering medfører mikrolæsioner af huden, hvilket øger risikoen for postoperativ infektion. 3.5 Huddesinfektion ved anlæggelse af perifere drop, samt ved bloddyrkning Huden desinficeres i et område på ca. Sx5cm to gange. Desinfektionsmidlet skal tørre mellem de to påføringer og inden huden perforeres. Gazetarnponer og vat må aldrig henstå i et desinfektions middel. Man må anvende enten steriliserede gaze- eller vattamponer eller fabriksfremstillede injektionsservietter. Jævnfør iøvrigt Jnformationsmateriale om forebyggelse af infektioner relateret til intravenøs infusion mv hos indlagte patienter (Statens Seruminstitut 1986). 3.6 Huddesinfektion ved injektioner og blodprøver Huden desinficeres én gang ved gnidning med det valgte middel i et område på ca. 3x3cm. Midlet skal tørre før huden perforeres. Gazetamponer og vat må aldrig henstå i et desinfektionsmiddel. Man må anvende enten steriliserede gaze- eller vattamponer eller fabriksfremstiliede injektions servietter. 3.7 Håndvask Almindelig håndvask uden brug af kemiske desinfektionsmidler er i de fleste situationer tilstrækkelig og kan anvendes som hovedmetode i områder, hvor særlig infektionsrisiko og/eller forurening med blod, sekreter, ekskreter o.l. ikke foreligger. Hænderne vaskes med almindelig sæbe under brug af rindende vand. Særlig opmærksomhed rettes mod fingerspidser og negleom råder. Fingerringe, smykker, ure og armbånd umuliggør god håndhygiejne og bør ikke bæres under arbejdet. Efter håndvask bruges det anvendte éngangshåndklæde til at lukke vandhanen med, hvis denne betjenes manuelt. Sæbestykker bør være ophængt i magnetholder. Håndsæbe i flydende form aftages fra en passende dispensor, som enten kasseres, når sæbebeholderen er tom (éngangs) eller rengøres mellem hver påfyldning. 3.8 Hånddesinfektion Ved pleje og behandling af patienter, der er særligt modtagelige for infektioner eller når hænder ved uheld er blevet forurenet med sekreter, ekskreter o.lign. anvendes hånddesinfektion med et

13 AFSN1TA 13 egnet desinfektionsmiddel til supplering af hàndvasken. Hånddesinfektionen har til formål at mindske forekomsten af hudens mere fastsiddende bakterier. Hånddesinfektion kan erstatte håndvask, når hænderne ikke er synligt forurenede. Produkter, der er tilsat hudplejemidler, og som er undersøgte for hudirritation og allergi, bør foretrækkes. Pro ducentens brugsanvisning for det valgte middel følges. 3.9 Håndvask og hånddesinfektion, kirurgisk Den kirurgiske håndvask og desinfektion har til formål at hindre, at kirurgens og medhjælpernes hænder frembyder nogen smittefare under operationen. Hvilken metode, der i det enkelte tilfælde bor vælges, bestemmes bla. af, hvad hænderne tåler bedst. En forudsætning for den nødvendige rengøring og desinfektion er, at hænderne er velplejede og huden intakt. Forskrifterne for de enkelte midlers anvendelse bør følges omhyggeligt. Proceduren omfatter grundig afvaskning at hænder og arme op til albuer med steril sæbe. Desuden bruges steril neglerenser. Den mekaniske rengøring må være særlig omhyggelig før dagens første operation. Sæbepræparatet kan indeholde et virksomt desinfektionsmiddel i tilstrækkelig koncentration, men man kan også anvende en steril sæbe uden desinfektionsmiddel. Efter afskylning og aftorring i sterilt håndklæde foretages desinfektion af hænder og underarme. Til desinfektionen anvendes fortrinsvis midler, der indeholder 70% ætanol. Almindelig hospitalssprit er til dette formål mange steder erstattet at kombinerede midler i spritopløsning. Med nogle at disse midler f.eks. klorhexidinsprit 0,5% opnås en længerevarende effekt (timer), som supplerer ætanolens hurtigt indsættende men mere kortvarige virkning på hudfioraen. Ved regelmæssig brug indbygges klorhexidin i hudens horniag hvorved effekten forlænges (se afsnit C). To gange afspritning med klorhexidinsprit 0,5% i tilstrækkelig mængde (5-lOml) kan erstatte den ovenfor nævnte sæbe-desinfektionsprocedure ved umiddelbart på hinanden følgende kirurgiske indgreb. En omhyggelig fordeling og indgnidning til tørhed er en forudsætning for tilfredsstillende resultat Desinfektion at keletårne, varmtvandsanlæg m.h.p. legionærbakterier Der henvises til Råd & anvisninger om vandinstallationer m.v. i sygehuse med henblik på forebyggelse at legionærsygdom, Statens Seruminstiwt Sengetøj Vedrørende desinfektion at sengetøj henvises til Informationsmateriale om sengetøjsdesinfektion, som kan rekvireres fra Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Seruminstitut,1980 (under revision) Desinfektion at kuvaser De dele af kuvosen, som tåler desinfektion med alkohol, bør desinficeres med ætanol 70% (Hospitalssprit 70%). De dele at kuvøsen, som ikke tåler desinfektion med iøvrigt egnede midler,

14 AFSN1TA 14 rengores grundigt i alm. rengøringsmiddel (plexiglaskuplen og andre dele, som ikke kommer i berøring med patienten). Ved spild af organisk materiale samt efter brug af kuvøsen til patienter i isolation for smitsom sygdom anbefales overfladedesinfektion (se side 11) med et klorholdigt desinfekionsmiddel Desinfektion af tandlægeudstyrlinstnimentarium Desinfektion med fugtig varme (se side 6) foretrækkes, hvor dette er muligt. Indledende varmedesinfektion gennemføres altid for instrumenter, der efterfølgende autoklaveres eller tørsteriliseres. Den indledende desinfektion sigter på at øge effektiviteten af sterilisationsproceduren og på at beskytte personalet mod smitte ved håndtering af instrumentarium. Kemisk desinfektion anvendes ved: - overfladedesinfektion af fastmonteret udstyr (unit, operationsstol). Kontaminerede områder desinficeres med klorpræparat i normal koncentration, mens glatte og ikke synligt forurenede overflader desinficeres med 70% ætanol. Ved spild af blod og pus udføres pletdesinfektion med éngangsserviet gennemvædet med klorpræparat i forhøjet koncentration. - desinfektion ved henstand i desinfektionsnilddel som eneste desinfektionsprocedure for instrumenter, der ikke tåler varmedesinfektion. Hertil anvendes klorpræparat i normal kon centration. Kun genstande, der ikke tåler varmedesinfektion eller desinfektion ved henstand i egnet desinfektionsmiddel, må desinficeres ved aftørring (se side 11). Hertil anvendes klorpræparat. Drejer det sig om instrumenter, der er kontaminerede med sekreter, anvendes forhøjet kon centration. Kliniklokalets gulve, borde og vægge desinficeres normalt ikke og rengores med almindelige rengeringsmidler. Spildes inficeret materiale (blod, pus) på sådanne flader foretages pletdesinfektion med klorpræparat i forhøjet koncentration. De nødvendige desinfektionsopgaver udføres efter hver patient. Bemærk at grundig afskylning af klorholdige midler normalt er nødvendig, da der ellers er risiko for korrosion af instrumenter.

15 AFSNiT A SKÅDEVIRKNINGER - SJKKERUED 4.1 Sikkerhedsregler Anvendelse af kemiske desinfektionsmidler er i lighed med andre produkter omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2. september 1982 Bekendtgørelse om stoffer og materialer. Arbejde med kemiske desinfektionsmidler skal således planlægges, tilrettelægges og udføres så det er forsvarligt, hvilket indebærer: - at unødig påvirkning fra indholdsstofferne undgås - at påvirkning fra indholdsstofferne skal nedbringes så meget som det er teknisk muligt - at faste grænseværdier (se senere) skal overholdes. Alle kemiske desinfektionsmidler er mere eller mindre giftige og kan således udgøre en arbejdsmiljamæssig risiko. Det er derfor vigtigt, at personer, der regelmæssigt omgås stofferne, kender til disse risici. Nærmere oplysninger om stoffernes fareklasse m.v. findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 662 af 14. oktober 1987 Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af farlige kemiske stoffer og produkter samt Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 805 af 15. december 1989 Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. Ifølge bekendtgørelse om stoffer og materialer skal der for farlige stoffer og materialer, som skal klassificeres efter Miljøministeriets regler m.v. samt for stoffer og materialer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier, udarbejdes brugsanvisninger efter i bekendtgørelsen angivne regler. Det påhviler således både leverandøren og arbejdsgiveren (f.eks. sygehuset) at udarbejde letforståelige brugsanvisninger på dansk for desinfektionsmidler, der indeholder farlige stoffer. Den brugsanvisning, som udarbejdes af arbejdsgiveren, skal være tilpasset de lokale forhold på arbejdspladsen. Bekendtgørelsen indeholder desuden en bestemmelse om at erstatte et farligt stof med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof, hvor det er muligt. De anbefalinger, som gives i afsnit C og D, tager derfor hensyn til denne bestemmelse. Til hjælp ved vurderingen af om der er risiko for skadevirkninger ved brug af kemiske desinfektionsmidler på den enkelte arbejdsplads, kan man anvende den af Direktoratet for Arbejdstilsynet udarbejdede liste over de såkaldte hygiejniske grænseværdier, som Arbejdstilsynet selv anvender ved vurderingen af arbejdsmiljeet. De hygiejniske grænseværdier er baseret på den viden, som man til enhver tid har om stoffernes virkning, og de angiver koncentrationer, der ikke anses for at være skadelige eller generende - hverken ved akut påvirkning eller gennem et helt arbejdsliv. 1)6 hygiejniske grænseværdier anvendes altså ved vurderingen af, om sundhedsfarlige forhold eksisterer, men de må ikke opfattes som skarpe grænser mellem ufarlige og farlige koncentrationer, idet sådanne skarpe grænser ikke findes.

16 AFSNIT A 16 Til en vejledende orientering om luftens indhold al en bestemt kemisk forbindelse kan man anvende et såkaldt Dräger gassporeapparat (kan fås gennem Falck). Apparatet består al en håndpumpe, hvorpå der monteres et glasror beregnet til den kemiske forbindelse, som man ønsker at måle. 4.2 Andre forhold al betydning for sikkerheden Selv ved normal anvendelse al kemiske desinfektionsmidler til teknisk brug, kan der imidlertid opstå risiko for at organismen optager mindre mængder al desinfektionsmiddel. Dette kan ske enten ved at stofferne indåndes (fordampning/aerosoldannelse) eller ved optagelse gennem huden og/eller slimhinder. Også visse al de stoffer, der anvendes til huddesinfektion, kan optages gennem huden. Ved udarbejdelse al anbefalingerne i denne vejledning om midlernes anvendelse til de forskeffige desinfektionsopgaver er der derfor ved udvælgelsen al egnede præparater lagt stor vægt på sikker heden ved brugen. Dette fremgår eksempelvis al nedenstående tabeller, der bla, viser, at alkoholer og klorhexidin er behæftet med meget få skadevirkninger. Eksempler på bivirkninger ved kemiske stoffer, der findes som aktive substanser i produkter til hud og hånddesinfektion Irrita Allergi Toxicicitet Muta Terrato Carcino tion gent gent gent Alkoholer + Klorhexidin (4.) (+) Jod kraftig, ++ moderat, + ringe, ingen, ( ) kun observeret i dyreforsøg. Efter Kramer et al. Hygiene+Medizin 1987,12: Eksempler på bivirkninger ved kemiske stoffer, der kke anbefales som aktive substanser i produkter til hud og hånddesinfektion Irrita Allergi Toxicicitet Muta Terrato Carcino tion gent gent gent Penoler (+) Formaldehyd (+) (+) Kloramin + Kviksølv i. (+) Pereddike +++ (+) (+) (+) syre Kvartære an. forb. +++ kraftig, ++ moderat, + ringe, ingen, ( ) kun observeret i dyreforsøg. Efter Kramer et al. Hygiene+Medizin 1987,12:

17 AFSNIT A 17 For at undgå håndtering al større mængder anbefales det, at desinfektionsmidler i videst muligt omfang indkøbes i brugsfærdige opløsninger. Stort set alle de forbindelser, som anvendes til kemisk desinfektion al instrumenter og medicinske anordninger m.v. er optaget på listen over hygiejniske grænseværdier. Af kemiske desinfektions midler, som især bør vises opmærksomhed, hvad arbejdsmiljoet angår, skal nævnes alkoholer, aldehyder, klorfenoler og halogener. 4.3 Særlige forholdsregler ved visse desinfektioncmidler I det følgende gives en oversigt over de væsentligste arbejdsmiljømæssige problemer forbundet med brug al alkoholer, aldehyder, fenolforbindelser og halogener Alkoholer fordamper let fra en opløsning. Gentagen inhalation al dampene kan være sundhedsskadelig og må undgås. Alkoholer bør derfor ikke anvendes i store mængder på overflader, hvorfra fordampning vil kunne ske, og i lighed med andre desinfektionsmidler bør alkoholiske desinfektionsmidler heller ikke anvendes i sprayform. Alkoholerne er at betragte som organiske opløsningsmidler. Til hånd- og huddesinfektion foretrækkes ætanol fremfor propanolerne Aldehyderne fordamper let fra en opløsning og optræder herefter i daxnpform i luften over opløsningen. Til kemisk desinfektion anvendes fortrinsvis formaldehyd og glutaraldehyd, hvoraf formaldehyd er det mest flygtige. Formaldehyddampe giver i små mængder anledning til lugtgener; ved stigende koncentrationer optræder akut giftvirkning i form al kraftig irritation al slimhinder i næse og øje, og tårefiod. Ved bøje doser optræder svimmelhed. Disse symptomer optræder hos alle, men der er forskelle i følsomhed fra individ til individ. Det største problem er aldehydernes evne til at fremkalde overfølsomhedsreaktioner hos personale, der arbejder med desinfektion. Fra arbejdsmedicinsk side påpeges vigtigheden al at anvende glutaraldehyd, som er mindre sensibiliserende og afgiver mindre aldehyddamp end formaldehyd. Forholdsregler i forbindelse med anvendelse al aldehydholdige desinfektionsmidler er: a) aldehyder bør kun anvendes i kar med låg; overfladen al væsken bør være så lille som mulig, da dette nedsætter fordampningen. Man bør således foretrække et dybt kar med lille overflade frem for et lavt kar med stor overflade. Fremstilling, omhældning og anvendelse al opløsningerne bor kun ske i velventilerede lokaler. b) aldehydopløsninger må ikke opvarmes over stuetemperatur. Den eneste undtagelse er ved anvendelse i lukkede systemer, f.eks. særligt konstruerede endoskop dekontaminatorer. c) aldehyder bør kun undtagelsesvis anvendes til desinfektion al overflader. d) aldehyder må ikke anvendes som spray. e) der skal anvendes handsker.

18 AFSNITA Fenolforbindelser indgår i præparater til såvel instrument som huddesinfektion. Stofferne er karakteriseret ved, at de relativt let optages gennem huden, hvilket kan medføre målelige koncentrationer af stoffet i blodet. De mistænkes for at have alvorlige Iangtidsvirkninger, idet de påvirker centralnervesystemet. Klorfenolerne er de giftigste af fenolforbindelserne. Undersøgelser har vist, at brug af engangs handsker yder en tilstrækkelig beskyttelse mod optagelse af klorfenoler gennem huden. Klorfenolerne bør ikke anvendes til desinfektion af huden; derimod kan klorfenolholdige præparater godt anvendes til desinfektion af instrumenter og medicinske anordninger, idet der her er mulighed for at beskytte sig tilstrækkeligt godt mod en langvarig direkte kontakt med stoffet. Ved kortvarig hudkontakt vil brugsopløsninger normalt ikke fremkalde hudirritation. Ved længerevarende eller gentagen kontakt specielt med beskadiget hud vil brugsopløsninger give anledning til toksiske hudreaktioner. Ved direkte kontakt med øjne og slimhinder virker brugsopløsninger irriterende. Koncentrerede opløsninger virker ved kortvarig direkte kontakt hudirriterende. Ved længerevarende kontakt samt direkte kontakt med øjne og slimhinder virker koncentrerede opløsninger ætsende. Ved normal anvendelse ved stuetemperatur fordamper fenolerne praktisk taget ikke fra opløsningen. Der er således ikke risiko for indånding af fenoldampe i et omfang, som kan anses for sundhedsmæssigt betænkeligt, desuagtet der ved anvendelsen ofte kan spores en tydelig fenolagtig lugt. Lugtgrænsen for fenol ligger på ca. 0,05 ppm svarende til 1/100 af den hygiejniske grænseværdi Ualogener og andre iltende midler (jod- klor- og bromforbindelser, persyrer) er i form af opløsninger i de koncentrationer, hvori de normalt anvendes på sygehusene, overvejende ufarlige at anvende. Koncentrerede opløsninger virker ætsende, ligesom stærkere brugsopløsmnger til teknisk brug kan virke hudirriterende, hvorfor der bør benyttes handsker. Jod optages i organismen gennem hud og slimhinder. Sammenbianding af klorholdige præparater med fenolopløsninger kan måske føre til dannelsen af klorfenoler (se ovenfor). Alle anordninger og genstande desinficeret ved henstand i desinfektionsmiddel bør afskylles med vand efter desinfektionen for at undgå hud- og slimhindeirritation. Klordioxid har et virkningsspektrum som de øvrige iltende midler. Handelsvarerne indeholder 1-2 % klordioxid som oxyklorkomplekser i vandig opløsning med ph omkring 8,5. Før fortynding til brugsopløsning tilsættes syre i henhold til producentens anvisning. Brugsopløsningerne er meget lidt korrosive. 4.4 MaterialepåvirknInger Andre skadevirkninger, der skal tages i betragtning, er diverse materialepåvirkninger f.eks. korrosion af metaller og påvirkning af miljøet uden for sygehuset. Instrumenter og anordninger, som anvendes på sygehusene er overvejende fremstillet af metaller, forskellige slags plastik og gummi. Disse materialer kan under uheldige omstændigheder påvirkes af kemiske desinfektionsmidler, hvorved instrument eller utensilie kan ødelægges. Forskellige materialer påvirkes forskelligt af de enkelte kemiske desinfektionsmidler.

19 AITSN1TA Korrosion For metallernes vedkommende er der først og fremmest tale om korrosion, hvilket vil sige, at instrumenterne ruster. Selv rustfrit stål kan ruste som følge af rengøring og desinfektion. Nedenstående generelle forholdsregler vil i vid udstrækning kunne modvirke rustdannelse: - instrumenter af forskeffige metaller bør ikke behandles samtidig i desinfektionsopløsningen, - instrumenter skal rengøres og desinficeres i oplukket tilstand, - instrumenter bør ikke desinficeres eller rengøres i opløsninger, som er stærkt saitholdige eller meget sure, - urene instrumenter bør ikke efterlades med mulighed for indtørring før rengøring og desinfektion Forligelighed Plastmaterialer og gummi kan optage desinfektionsmiddel, som derefter kan afgives igen ved den senere anvendelse i patientbehandling. I det følgende gives en kort oversigt over forligeligheden mellem forskellige grupper af kemiske desinfektionsmidler og de forannævnte materialer. For fenolforbindelser og aldehvder gælder, at der i plast og gummi optages betydelige mængder af henholdsvis fenol og aldehyd. Ilalofener oz andre iltende midler (klor-, brom- og jodforbindelser, persyrer) angriber metaller, specielt aluminium, men selv rustfrit stål kan korrodere. Alkoboler angriber enkelte former for plastmaterialer. De hyppigst forekommende påvirkes dog normalt ikke. Limede plastmaterialer vil kunne påvirkes i sammenføjningerne. 4.5 Eksterne miljø og bortskaffelse af desinfektion~nidler Ved udarbejdelsen af forskrifter for brug af kemiske desinfektionsmidler bør det nøje overvejes, hvorledes sygehusets valg af desinfektionsmidler og -procedurer Påvirker det eksterne miljø. Påvirkningen al det eksterne miljø afhænger al flere faktorer: - ledes hospitalets spildevand til et rensningsanlæg (biologisk, kemisk eller mekanisk), eller direkte ud i å, nord, sø, bugt eller hav - hvor hurtigt nedbrydes de stoffer, som indgår i de kemiske desinfektionsmidler.

20 AFSNiT A 20 Af de stoffer, som anvendes til kemisk desinfektion, er fenolforbindelserne de tungest nedbrydelige; også i dette tilfælde er specielt klorfenolerne problematiske, og man bør derfor så vidt muligt undgå at anvende og udlede større mængder af præparater med høj koncentration af klorerede fenoler. Dette gælder uanset om udledningen af hospitalets spildevand sker til et rensningsanlæg eller direkte til et vandområde. De øvrige desinfektionsmidler kan anses for lettere nedbrydelige i naturen, men for næsten dem alle gælder, at koncentrerede opløsninger eller meget store mængder kan medføre skade på biologiske rensningsanlæg. Man bør derfor tilrettelægge hospitalets udskiftning af opløsninger til desinfektion på en dælzin måde, at afdelingernes udskiftning fordeles jævnt over ugen. Mange desinfektionsmidler indeholder forskeffige hjælpestoffer, som kan være tungt nedbrydelige. Den enkelte kommune afgør, om desinfektionsmidler skal betragtes som kemikalieaffald med opsamlingspligt. Den lokale kommune kan derfor ud fra en konkret vurdering af art, mængde og recipient give anvisninger om bortsicaffelsen.

21 AFSNiT B 21 DESINFEKTIONSOPGAVER V betyder, at desinfektion med varme bør foretrækkes frem for desinfektion med kemiske midler, jvnf. afsnit A Alfabetisk register A Affaidsbeholdere fra sengeborde,se Desinfektion v. henstand Aggregater for ilt og sug, fästsiddende, se Overfladedesinfektion Anlæggelse af perifere drop, se Buddesinfektion ved Anæstesiudstyr, se Desinfektion ved henstand Arthroskoper, se Skoper B Bakker, se Desinfektion ved aftøning Baljer, se Desinfektion ved aftørring Barberrekvisitter, se Desinfektion ved aftørring Biopsi, se Buddesinfektion fur operation Bloddyrkning, se Ruddesinfektion ved perifert drop, blodprevetagning Blodprwvetagning, se Ruddesinfektion ved injektion, blodprøvetagning Blodtryksmanchetter, se Desinfektion ved aftørring/henstand Bronkoskoper, se Skoper Brystpumpe, se Desinfektion ved henstand Bækkener, se Desinfektion ved henstand Bækkenburste, se Desinfektion ved henstand Bårer, se Desinfektion ved aftørring c Central intravaskulær adgang, se Buddesinfektion for operation, punktur, central intravaskulær adgang Connections i forbindelse med infusionsudstyr o.1.,se Forbindelsesstykker Cystoskoper, se Skoper side V V V V V V V D Desinfekt.ion ved aftørring med desinfektionsmiddel 11,30,31,34 Desinfektion ved henstand i desinfektionsmiddel 10,28,31,34 Desinfektion ved kateterisation af blæren 33 Drop, se Buddesinfektion ved perifere drop E Elektrisk apparatur, se Desinfektion ved aftorring Elektroder, externe, se Desinfektion ved aftørring

22 AFSNiT B 22 Fade, se Desinfektion ved henstand. v Fleksible fiberendoskoper, se Skoper Flergangskanyler, se Desinfektion ved henstand Flergangssprøjter, se Desinfektion ved henstand v Forbindelsesstykker i forbindelse med infùsionsudstyr o.l 29 Forklæder, se Desinfektion ved aftørring Fugteudstyr, se Desinfektion ved henstand G Gasgangræn, se Huddesinfektion, supplerende før operation med risiko for gasgangræn Genitalier, ydre, se Huddesinfektion for operation af Gummi, anordninger af V, 28 ii Huddesinfektion før operation,punktur,central intravaskulær adgang 11,25,26,29,32 Huddesinfektion for opr. på ydre genitalier, perineum 32 Huddesinfektion ved perifere drop, bloddyrkning 12,25,32 Huddesinfektion ved injektion, blodprorvetagning 12,29 Hygiejnisk hånddesinfektion, se Hånddesinfektion Hætteglas 25,29,32 Hånddesinfektion 12,30,33 Hånddesinfektion, kirurgisk 13,30,33 Håndvask 12 Hårplejerekvisitter, se Desinfektion ved henstand I-3 Infusionsfiaskepropper 25,29,32 Inhalationsudstyr, se Desinfektion ved henstand Injektion, se Huddesinfektion ved Instrumenter, se Desinfektion ved henstand Intravenøs infusion, se Huddesinfektion ved perifere drop Isolationsstuer, se Overfladedesinfektion K Kapsler, se Desinfektion ved henstand V Kasetter, se Desinfektion ved aftørring Kateterisation af blæren, Desinfektion ved kateterisation 27,33 Katetre, se Desinfektion ved henstand v Kiler, se Desinfektion ved aftørring Kirurgisk Hånddesinfektion, se Håndvask, kirurgisk Kuvøser 13,30 Køletårne 13 v

23 AFSNiT B 23 L Lamper, se Overfladedesinfektion Laparoskoper, se Skoper Ledpunktur, se Huddesinfektion før operation Lejer, se Overfladedesinfektion Lumbalpunktur, se Huddesinfektion for operation M 1% ladrasser, sesengetej V, 13 Malkeudstyr, brystpumpe, se Desinfektion ved henstand V Masker, se Desinfektion ved henstand Membraner, se infusionsfiaskepropper Mundhule, se Slimhinciedesinfektion for operation på Mundhygiejne i forb. med tandbehandling 33 N Narkoseforberedelsesrum, se Overfladedesinfektion Narkosemasker, se Desinfektion ved henstand... V Næse, se Sflmhindedesinfektion for operation på 0 Operationsinstrumenter, se Desinfektion ved henstand V Operationslamper, se Overfladedesinfektion Operationslejer, se Overfladedesinfektion Operationsstol, tandlæge, se Desinfektion ved aftørring Operationsstuer, se Overfladedesinfektion Optik, se skoper Overfladedesinfektion (fast inventar,evt.gulv- og vægfiader) 11,27,28,30,31 p Perineum, se Huddesinfektion for operation på Pletdesinfektion, se Overfladedesinfektion Propper, se Infuslonsflaskepropper Præoperativ huddesinfektion, se Huddesinfektion for operation Præoperativ hånddesinfektion, se Hånddesinfektion, kirurgisk Punkturer (ekspiorative, bakteriologiske),se Huddesinfektion for operation 11 Rengøringsrekvisitter, se Desinfektion ved henstand Respiratorslanger, se Desinfektion ved henstand Rulleborde, se Desinfektion ved aftørring Rullestole, se Desinfektion ved aftørring Røntgenapparatur, leje, se Overfladedesinfektion V V

24 AFSNiT B 24 s Sandpuder, se Desinfektion ved tørring Senge, se Desinfektion ved aftørring Sengetøj. v, 13 Skoper. V,34 Skyllerum, se Overfladedesinfektion Slimhindedesinfektion før operation på vagina 26,27,33 Slimhindedesinfektion før operation på næse, mundhule, svælg, ejenomgivelser 33 Spytfontæne, tandlæge, se Desinfektion ved tørring Spyttekrus, se Desinfektion ved henstand v Sternalpunktur, se Ruddesinfektion for operation Stetoscoper, se Desinfektlon ved tørring Subclaviadrop, se Huddesinfektion for operation Sugeglas, se Desinfektion ved henstand Sutter Sutteflasker Svælg, se Slimhindedesinfektion før operation på Sæbeskåle, se Desinfektion Sølvkanyler, se Desinfektion ved henstand T Tandkrus, se Desinfektion ved henstand V Tandlægeudstyr, se Desinfektion ved henstand 10,14,28,31,34 Termometre, se Desinfektion ved henstand Toiletborste, se Desinfektion ved henstand Toiletter, se Overfladedesinfektion Tonometre, se Desinfektion ved henstand V Tågetelte, se Desinfektion ved aftarring U Ultralydanlæg 34 Undersøgelseslejer, se Overfladedesinfektion Unit, tandlæge, se Desinfektion ved aftørring Uringlas- og kolber, se Desinfektion ved henstand Utensiliedesinfektion ved aftørring, se Desinfektion ved aftørring Utensiliedesinfektion ved henstand, se Desinfektion ved henstand v Vagina, se Slimhindedesinfektion for operation på Vandmadrasser, se Overfladedesinfektion Vaser, se Desinfektion ved henstand Vaskerum, se Operatioasstuer Venyler, se Huddesinfektion ved bloddyrkning ø øjenomgivelser, se Slimhindedesinfektion for operation på ørepropper, oresnegle, se Desinfektion ved tørring v V V

25 AFSNiT C 25 DESINFEKTIONS OPGAVER OG DESINFEKTIONSMIDLER Milcrobielt spektrum: Uforligelighed: lod Virker dræbende på alle bakterier, sporer, svampe og virus. Angriber metaller. Plastgenstande og tekstiler kan misfarves. Gummi mørner efter længere tids påvirkning. Bivirkninger: Vævsirritation. Jodforbrænding skyldes ofte mangelfuld afrensning. Børns hud er særlig følsom. Ved lang og uhensigtsmæssig opbevaring dannes jodsyre, som er kraftigt hudirriterende. Jodsprit bor derfor opbevares i vel tillukkede beholdere. Desinfektionsopgaver: HUDDESINFEKTION ved perifert drop, bloddyrkning KUDDESINFEKTION før operation, punktur, central intravaskulær adgang RÆnEGLAS INFUSIONSFIASKEPROrrtK Desinfektionsmidler: Jod sprit 2,5% Nycomed DAK Jod sprit SAD liniment 2,5% SAD

26 AFSNiT C 26 Mikrobielt spektrum: Uforligelighed: Bivirkninger: Desinfektionsopgaver: JODOFORER Virker som jod dræbende på alle bakterier, sporer og svampe, men effekten af de forskellige jodoforer er uberegnelig, da koncentrationen al frit jod kan variere. Tvivisom effekt på virus under de fleste forhold. TB og sporer kræver større koncentrationer og/eller længere indvirkningstid. Jodoforer kan ved længere tids henstand miste desinfektionsevnen. Jodoforer har en brun farve. Bevarelsen al farven giver en vis garanti for at opløsningen er virksom. Sammenlign evt, med en frisk fremstillet opløsning. Angriber metaller. Plastgenstande og tekstiler kan misfarves. Gummi mørner ved længere tids påvirkning. Meget lidt vævsirriterende. Jod optages gennem hud og slimhinder. Bør anvendes med forsigtighed hos gravide sidste trimester eller ammende kvinder samt til nyfødte og præmature børn. RUDDFSINFEKTION for operation, punktur, central intravaskulær adgang. NB: DuraPrep dog først efter forudgående spritdesinfektion al huden Desinfektionsmidler: DuraPrep (se note ovenfor) 3 M Jodofor sprit 0,01% SAD Staflscrub Lever-Orarès Wescodyne Ciba-Geigy Desinfektionsopgaver: SLIMHINDEDESINPEKTION for operation på vagina Desinfektionsmidler: Isobetadine opløsning Nordisk Droge Jodosan 0,1% Ferrosan FF

27 AFSNIT C 27 Milcrobielt spektrum: Uforligelighed: Bivirkninger: Desinfektionsopgaver: ILTENDE DESINFEKTIONSMIDLER Klorainin: Virker dræbende på alle bakterier, sporer, svampe og virus. TS og sporer kræver større koncentration og/eller virkningstid. Det virksomme kloroverskud er bundet, og drabseffekten er relativt langsomt indsættende. Hypoklorit: Tilsvarende spektrum som for kloramin. Kloroverskuddet er frit, og virkningen er meget hurtigere end ved kloramin præparaterne. Persyrer: Tilsvarende spektrum som for kloramin. Klordioxid: Spektrum som øvrige iltende midler, jvnf. afsnit A side 18. Visse metaller angribes, aluminium i særlig grad. Hypokloritopløsninger er ustabile og bør anvendes inden 24 timer efter brugsopløsningen er lavet. Virkningen hæmmes af proteiner og andre organiske stoffer. Kloramin præparaterne holder sig bedre og hæmmes i mindre grad af proteiner og er i praksis de mindst korrosive. Effekten af klorpræparater tiltager stærkt med faldende ph. Virker vævsirriterende. Kan have ubehagelig lugt. KATETERJSATION af blæren, desinfektion ved Desinfektionsmidler: Kloramin isoton opi. 0,2% Nycomed DAK Kloramin isoton SAD liniment 0,2% SAD Desinfektionsopgaver: OVERFLADEDESINFEKTION Desinfektionsmidler: Clilonitol 0,5% Olf Stadsing Diversol BX 1% Diversey Jettadam A % Jettadam Purogen A % Nordisk Droge Oxine Perfection Oxine B-50 Perfection Presept desinfektionspulver Johnson & Johnson Stafilex klortabi. Lever-Otarès Tref 1% Henkel Hygiejne Virkon 1% Foersom/APODAN Desinfektionsopgaver: SLIMHINDEDESINFEKTION for operation på vagina Desinfektionsmidler: Kloramin isoton opl. 0,2% Nycomed DAK Kloramin isoton liniment 0,2% SAD