Fra fængsel til job? En evaluering af projekt JobUpdate Anne Sofie Tegner Anker og Signe Hald Andersen

Transkript

1 Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 42 Fra fængsel til job? En evaluering af projekt JobUpdate Anne Sofie Tegner Anker og Signe Hald Andersen København 2016

2 Fra fængsel til job? En evaluering af projekt JobUpdate Arbejdspapir 42 Udgivet af: Rockwool Fondens Forskningsenhed Adresse: Rockwool Fondens Forskningsenhed Sølvgade 10, 2.tv København K Telefon e-post: forskningsenheden@rff.dk Marts 2016

3 1. INDLEDNING Denne rapport beskriver resultaterne fra evalueringen af projekt JobUpdate. Evalueringen er foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed og er finansieret af Rockwool Fonden. Som vi vil beskrive nærmere i det følgende, er JobUpdate et beskæftigelsesprojekt rettet mod svage indsatte i Sdr. Omme Statsfængsel. Evalueringens formål er at afdække projektets effekter på deltagernes beskæftigelsessituation efter endt afsoning - hvor beskæftigelsessituation skal forstås bredt, idet vi også kigger på forskellig former for overførselsindkomster - og deres risiko for at recidivere i tiden efter løsladelsen. Vores analyser er alle baseret på registerdata, og vi har anvendt tre forskellige analysedesigns, som alle vil kunne give os et billede af den faktiske, kausale effekt af projektet, under forskellige forudsætninger. Som man kan læse i nærværende rapport, peger resultaterne af disse analyser ikke i nogen entydig retning. Nogle af resultaterne peger i en positiv retning og ser ud til at understøtte projektets oprindelige formål især med hensyn til projektets beskæftigelsessigte. Omvendt peger andre men dog få resultater i den modsatte retning og tegner et billede af en negativ effekt af projektet. Men først og fremmest ser vi mange insignifikante resultater, der viser, at projektet ingen videre effekt har. Med udgangspunkt i den manglende konsistens i resultaterne på tværs af kontrolfængsler og modelspecifikationer kan vi derfor ikke konkludere, at JobUpdate har haft en effekt for deltagernes beskæftigelse og recidiv i årene efter endt afsoning. Kun i det tilfælde, at alle modelspecifikationer havde givet samme positive resultater, vil man med overvejende sikkerhed kunne sige, at JobUpdate har haft en gavnlig effekt for de indsatte i Sdr. Omme Statsfængsel. Det kan ikke udelukkes, at projektet har haft betydning for andre områder end de, der er sat fokus på i denne evaluering, men vores forskningsmæssige interesse i projektet har udelukkende ligget i dets beskæftigelseseffekter og dets betydning for de indsattes recidiv. 2. OM JOBUPDATE Projekt JobUpdate, som blev påbegyndt i april 2009, er målrettet indsatte i Sdr. Omme Statsfængsel og projektet har haft til formål at forbedre beskæftigelsesmulighederne og uddannelsesniveauet for indsatte, som er langt fra arbejdsmarkedet. Til dette formål tilbyder JobUpdate et afklaringsforløb, hvor man gennem samtaler med den indsatte og med medarbejdere i dennes afdeling og det værksted i fængslet, hvor han arbejder, vurderer hans kompetencer og ressourcer, og herunder om der er behov og mulighed for en uddannelsesmæssig opkvalificering. Denne kompetence- og ressourceafklaring danner udgangspunkt for en plan, der beskriver fokuspunkter for den indsattes videre udvikling. For indsatte i målgruppen, som vurderes til at have særligt gode ressourcer i forhold til at begå sig på en ordinær arbejdsplads, undersøges muligheden for at etablere et praktikforløb i en lokal virksomhed (udenfor fængslet). Afklaringsforløbet afsluttes med en 12

4 arbejdsvurdering. Det er hensigten, at arbejdsvurderingen indgår i den sagsbehandling, der påbegyndes efter endt afsoning, hos jobcenteret i den indsattes hjemkommune. Pr. 25/ har 488 indsatte deltaget i projektet, og heraf har ca. 75 procent gennemført et afklaringsforløb, 20 procent har gennemført et praktikforløb, og 5 procent har gennemført både afklarings- og praktikforløb. Målgruppen er som nævnt indsatte, som er langt fra arbejdsmarkedet, f.eks. på grund af manglende eller mangelfuld uddannelse eller ringe kendskab til eller dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Det ses da også ved, at en stor del 42 procent ikke har afsluttet folkeskolen, og at langt størstedelen er på overførselsindkomst forud for indsættelsen (72 procent). Og selvom man i visiteringen ikke er gået målrettet efter indsatte med misbrugs- eller helbredsproblemer, viser det sig alligevel, at en stor del af deltagerne har misbrugsproblemer (83 procent), eller angiver, at de har fysiske og/eller psykiske helbredsproblemer (70 procent), uden at dette dog nødvendigvist er verificeret af lægefagligt personale. 1 En indsat visiteres til projektet f.eks. ved, at en fængselsbetjent, en skolelærer, en sygeplejerske eller en anden ansat i fængslet ser, at den indsatte opfylder kriterierne for at være en del af målgruppen, gør JobUpdates konsulenter opmærksom herpå, og samtidig giver en begrundelse for, hvorfor han eller hun tror, at den indsatte kan have gavn af at deltage i projektet. Man kan visiteres til projektet så sent som 2 til 4 uger før sluttidspunktet for afsoningen. For yderligere information henvises til rapporten En rapport om JobUpdate Hvorfor skulle man forvente, at JobUpdate har en effekt? Udgangspunktet for udviklingen af projektet har været en hypotese om, at indsatte, som er langt fra arbejdsmarkedet forud for afsoningen, vil være tilsvarende langt eller endnu længere fra arbejdsmarkedet efter endt afsoning. Hensigten med projektet har derfor været at modvirke denne effekt af afsoningen, gennem at skabe, genskabe eller styrke de indsattes forbindelser til arbejdsmarkedet. De klassiske kriminologiske forklaringer på de negative konsekvenser af fængslingen kan bruges til at belyse, hvordan indholdet af JobUpdate kan have denne effekt: Stigma: Der er en almenmenneskelig mekanisme, som gør, at vi i fraværet af fuld information om andre mennesker, tolker i og ekstrapolerer fra den information vi rent faktisk har (Goffman, 1963). Noget information vil som regel blive tolket positivt, f.eks. ved man, at vi har en tilbøjelighed til at tillægge høje mænd bedre lederevner end lave mænd. Men anden information vil i langt de fleste tilfælde blive tolket 1 Tallene stammer fra En rapport om JobUpdate som beskriver metoder til kompetenceudvikling og motivation af indsatte langt fra arbejdsmarkedet, udgivet af Statsfængslet ved Sdr. Omme 23

5 negativt. Her viser forskningen, at information om, at et menneske har modtaget og afsonet en fængselsdom, altid bliver tolket negativt, med den konsekvens, at tidligere indsatte altid vurderes langt mere negativt end deres øvrige karakteristika måske vil give anledning til (Schwartz & Skolnik, 1962; Cohen & Nisbett, 1997; Pager, 2003). Ifølge denne forklaring bunder dømte og tidligere indsatte - personers vanskeligheder ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet i, at deres plettede straffeattest sender negative signaler om personen til potentielle arbejdsgivere, signaler, som vil overskygge de positive signaler, der også vil være om det potentiale, han eller hun har for at blive en god medarbejder. Her er det især praktik-elementet i projekt JobUpdate som kan modvirke stigmaeffekten. Når virksomheder og arbejdsgivere får mulighed for at stifte bekendtskab med en indsat gennem et praktikforløb, giver det lettere adgang til øvrig, positiv information om personen. Investeringer: Afsoningen af en fængselsdom markerer et midlertidigt brud med de positive eller, for den sags skyld, negative aktiviteter, som den dømte indgår i til hverdag, og med dette brud vil der uvægerligt opstå et tab af investeringer i aktiviteterne (Waldfogel, 1994; Western et al., 2001): Når en medarbejder er væk fra sit arbejde, mister han erfaring og føling med, hvad der sker i branchen og på arbejdspladsen. Og når en fængselsdom afholder en arbejdsløs fra at følge den plan, han sammen med sin sagsbehandler har lagt for at komme i arbejde, kan det både betyde, at de allerede afholdte aktiviteter i planen mister deres værdi, og at der opstår behov for udarbejdelse af en helt ny plan efter endt afsoning, fordi afsoningen af fængselsdommen har haft en række konsekvenser, som det er nødvendigt at tage højde for. Ifølge denne investeringsforklaring starter man altså på mange måder forfra eller måske endda endnu længere tilbage når man løslades fra fængslet. En relateret problematik er den følgekriminalitet, der kan opstå ved, at man kommer i dårligt selskab i fængslet og får nye venner, som ansporer én til at begå ny kriminalitet efter endt afsoning (Gottfredson & Hirschi, 1990; Apel et al., 2010). Deltagelse i JobUpdate vil kunne modvirke denne effekt af fængselsdommen på tre måder. For det første vil de deltagere, der får mulighed for at få et praktikforløb under indsættelsen (som beskrevet ovenfor), kunne bevare eller genskabe forbindelse til arbejdsmarkedet i den periode altså under indsættelsen hvor man ellers vil forvente, at forbindelsen mistes eller svækkes. Så selvom de mister tidligere investeringer i arbejdsmarkedet under afsoningen, giver praktikken dem muligheden for at foretage nogle nye, betydningsfulde investeringer. For det andet betyder de to centrale komponenter i JobUpdate - afklaringsforløbet og den afsluttende arbejdsvurdering at indsatte, som ikke er selvforsørgende ved løsladelsen, vil være langt tættere på at have afklaret deres forsørgelsesgrundlag, når de forlader fængslet. Det betyder, at de ikke skal afvente påbegyndelsen af en helt ny sagsbehandling, at de ikke står på bar bund, når de løslades og skal starte helt forfra - og at de hurtigere kan få vished om deres fremtid. For det tredje kan JobUpdates tilstedeværelse i fængslet betyde, at mulighederne for at komme i dårligt selskab i fængslet reduceres. For hvis ens medindsatte ligeledes får gavn af projektet og bliver mindre tilbøjelige til at begå 34

6 kriminalitet, når de løslades, vil disse også være mindre tilbøjelig til at friste til medsammensvorenhed i fremtidig kriminalitet. Med JobUpdate foretages således en række investeringer under afsoningen, som kan modvirke nogle af de negative konsekvenser af fængselsopholdet, herunder for de investeringer, som er foretaget forud for indsættelsen. 2.2 Hvad ved vi fra andre beskæftigelsesfokuserede programmer? Både i Danmark og i udlandet og i særlig grad i USA er der stor fokus på at hjælpe indsatte og tidligere indsatte ordentligt i gang med livet efter endt afsoning. Det er et fokuspunkt, fordi man ved, at tiden efter fængslet kan være endog meget vanskelig, hvilket afspejler de store menneskelige omkostninger, der er forbundet med en indespærring. Og det er blevet et fokuspunkt som reaktion på de voldsomt stigende indespærringsrater, som man så 1990 erne, især i USA. De eksisterende indsatser består f.eks. i uddannelse, i hjælp til jobsøgning, tildeling af job coaches og muligheden for at få midlertidige ansættelser efter endt afsoning. I nogle indsatser får deltagerne økonomisk tilskud til at klare tiden efter løsladelsen, de får stillet en bolig til rådighed, og indsatsen kan bestå i at overvåge og kontrollere de indsatte efter løsladelsen. 2 Det er altså indsatser, der ligner grundprincipperne i projekt JobUpdate i den forstand, at de har til hensigt at sikre de indsatte mod alt for store investeringstab i tiden efter fængselsopholdet, men det er kun få af disse indsatser, som implementeres, mens de dømte stadig afsoner deres dom (i modsætning til JobUpdate). Fordelen ved, at man i USA har været så optaget af problematikken, er, at man her også traditionelt har været langt fremme med metoder til evaluering af sociale indsatser. Det betyder, at en række af indsatserne har været ikke blot evalueret på de mest rigide måder, men også implementeret på de mest rigide måder. Således er en væsentlig mængde indsatser blevet tildelt de (tidligere) indsatte gennem noget, der svarer til lodtrækning hvor en del af gruppen tildeles indsatsen, og en anden ikke gør. Lodtrækningen sikrer, at det kun er det, om man har fået indsatsen, der adskiller de to grupper de er ens på alle øvrige karakteristika. Forskelle i hvordan gruppen, som tildeles indsatsen, og gruppen, der ikke tildeles indsatsen, klarer sig efter endt afsoning vil derfor ikke afspejle andet end netop effekten af indsatsen. Der foreligger en række videnskabelige evalueringer af indsatserne, og man har her fokuseret på forskellige mål for indsatsens virkning, såsom arbejdsmarkedsdeltagelse, indtjening, recidiv og ledighed. Resultaterne fra disse evalueringer peger dog sjældent i nogen entydig retning. Hvor der er relativt konsistente, positive 2 Der er tale om programmer som Job Corps, Opportunities to Succeed, CEO (Center for Employment Opportunities in NYC) og TJRD (Transitional Jobs Reentry Demonstration). 45

7 resultater for recidiv som indikerer, at indsatserne reducerer kriminalitet blandt deltagerne kan man ikke drage entydige konklusioner på baggrund af de resultater, som angår deltagernes efterfølgende arbejdsmarkedstilknytning. Nogle indsatser giver positive resultater og øger således deltagernes arbejdsmarkedstilknytning andre giver ingen resultater, og endnu andre giver negative resultater, hvor indsatsen faktisk reducerer deltagernes arbejdsmarkedstilknytning. Der er også eksempler på indsatser, som viser sig først at have en effekt på længere sigt. Et oversigtsstudie fra 2015 viser, at indsatser, hvis virkemiddel er overvågning og kontrol, er ineffektive, indsatser, hvis virkemidler er uddannelse, er effektive, og indsatser, hvis virkemiddel består i at give de indsatte muligheder og øgede services, har uklare effekter (MacKenzie & Farrington, 2015). Man kan med lidt god vilje argumentere for, at indsatsen i JobUpdate falder i sidstnævnte kategori, hvorfra man altså endnu ikke har kunnet påvise klare og entydige effekter. 3. ANALYSEDESIGN Som nævnt i introduktionen afrapporterer denne evaluering resultaterne fra tre forskellige analyser. Den første analyse er baseret på en såkaldt matching-model. Her fokuserer vi på de afsonere i Sdr. Omme Statsfængsel, som faktisk deltager i JobUpdate, og matcher dem med afsonere i vores to kontrolfængsler - Statsfængslet i Nr. Snede og Statsfængslet i Renbæk - som ligner dem på observerede karakteristika, såsom alder, køn, uddannelse, tidligere kriminalitet mv. Vi sammenligner herefter de to gruppers beskæftigelsessituation og deres risiko for tilbagefald til kriminalitet i perioden efter endt afsoning. Fordi vi kun har mulighed for at matche deltagere med afsonere i de to kontrolfængsler på observerbare karakteristika dvs. forhold, som vi har data for i registrene - og ikke på andre, for os uobserverbare, men alligevel væsentlige forhold, som f.eks. deres motivation for at komme i beskæftigelse eller deres ønske om at forlade den kriminelle løbebane, er der en stor risiko for, at resultaterne fra disse analyser er skævvredne eller biased. Det er i sig selv problematisk for den kausale tolkning af resultaterne, men det er særligt problematisk, at vi ingen mulighed har for at vurdere, hvor meget denne bias betyder for vores resultater vi kan ikke sige, om de er blot en smule eller voldsomt skævvredne. Resultaterne fra disse matching-analyser er således på den ene side de mest direkte udtryk for projektets effekt, men på den anden side de svageste og hermed mindst valide resultater, som vi præsenterer i evalueringen. Når vi alligevel har medtaget resultater fra denne analyse her, skyldes det et behov for og ønske om at præsentere resultater, som udelukkende er baseret på deltagerne (og en kontrolgruppe). Og idet implementeringen af JobUpdate ikke er baseret på et eksperimentelt setup, hvor deltagelse tildeles tilfældigt, er matching-analysen det bedst mulige men dog ikke særligt gode alternativ. Vores anden analyse er baseret på difference-in-difference modeller. I disse modeller sammenlignes forskelle i beskæftigelse og recidiv blandt alle dømte, der afsoner i Sdr. Omme Statsfængsel under projektperioden 56

8 (uafhængigt af faktisk deltagelse i projektet), og dømte, der afsoner før projektperioden, med forskelle blandt dømte, der afsoner i to kontrolfængsler fængslet i Nr. Snede hhv. Renbæk - før hhv. under projektperioden. Under en række forudsætninger, som vi tester validiteten af, vil denne model give et meget præcist og troværdigt bud på effekten af JobUpdate. Det er dog samtidig også et relativt konservativt bud på effekten, da kun knap 20 procent af de dømte, der afsoner i Sdr. Omme Statsfængsel under projektperioden, deltager i JobUpdate. Vores tredje og sidste analyse er en Københavneranalyse. Udgangspunktet for denne analysestrategi er, at overbelægning i de københavnske fængsler sender københavnske dømte til afsoning andre steder i landet, og at der sker en tilfældig allokering af københavnerne til disse andre fængsler. Københavnske dømte, som afsoner i Sdr. Omme Statsfængsel, vil derfor ligne københavnske dømte, som afsoner f.eks. i Statsfængslet i Nr. Snede, med den ene forskel, at de, der afsoner i Sdr. Omme, har mulighed for at deltage i projekt JobUpdate. En forskel efter endt afsoning i beskæftigelsessituationen og risikoen for tilbagefald til kriminalitet mellem de to grupper af københavnere vil altså med stor sandsynlighed kunne skyldes, at kun den ene gruppe altså de, der afsoner i Sdr. Omme har mulighed for at deltage i JobUpdate. Også denne analysestrategi vil give et ret troværdigt bud på effekten, men et bud, som også vil være konservativt i det omfang ikke alle københavnske dømte, som afsoner i Sdr. Omme Statsfængsel deltager i projekt JobUpdate Databeskrivelse For at indgå i den undersøgelsespopulation, der ligger til grund for analyserne, skal man være blevet løsladt fra Sdr. Omme statsfængsel eller fra et af to kontrolfængsler nemlig Statsfængsel Renbæk eller fængslet i Nr. Snede, der hører under Statsfængslet Midtjylland. Indsættelsesforløbet skal have involveret afsoning og ikke blot varetægtsfængsling, og løsladelsen skal have fundet sted inde for én af fire afgrænsede perioder. Oplysningerne om tidpunkterne for indsættelse og løsladelse fra de forskellige fængsler er hentet fra kriminalitetsregistret vedrørende indsættelser (KRIN). Til analysen defineres to projektperioder af forskellig varighed, hhv. 2 og 3 år, og to perioder før projektets begyndelse af tilsvarende varighed. Den 3-årige projektperiode (illustreret ved de blå blokke i Figur 1) løber fra den 1/4 2009, hvor JobUpdate blev igangsat, og tre år frem. Fra d. 1/ skifter projektet imidlertid karakter og har fremover større fokus på kompetenceafklaring i fængslet frem for praktikforløb uden for fængslet. Den 2-årige projektperiode (illustreret ved de røde blokke i Figur 2) indeholder programmets anden fase (JobUpdate 2) og løber fra 1/ og to år frem. Den 2-årige før-periode ligger dog stadig før det oprindelige JobUpdates introduktion. Figuren nedenfor illustrerer afgrænsningen af de to projektperioder og de tilhørende perioder før introduktionen af JobUpdate. 67

9 Figur 1. Afgrænsning af 2- og 3-årig projektperiode. JobUpdate JobUpdate2 start start 1/ (1/4 2009) (1/1 2011) 1/ / / / / / / / / For matching- og københavneranalysen kigges der kun på de, der er løsladt efter projektets introduktion enten i den 2- eller 3-årige projektperiode. Derudover gør yderligere dataafgrænsninger sig gældende for matching- og københavneranalysen, hvilket beskrives i de respektive afsnit Udfaldsvariable For at bestemme effekten af JobUpdate anvender vi en række udfaldsvariabler, der måler forskellige aspekter af de indsattes arbejdsmarkedstilknytning og recidiv fra med visse undtagelser - 0 til 104 uger efter løsladelsen (dvs. i 2 år). Vores mål for arbejdsmarkedstilknytning angiver dog kun i begrænset omfang, om den løsladte er i beskæftigelse efter endt afsoning, og angår i stedet primært forskellige aspekter af offentlig forsørgelse. Det skyldes, at indsatte i de danske fængsler ofte er så langt fra arbejdsmarkedet, at de ikke kan forventes bare at kunne indgå på dette, og at de end ikke er udredt i forhold til dette. Alene det at foretage en sådan udredning og få afklaret forsørgelsesbehovet og beskæftigelsespotentialet i gruppen er et udtryk for succes, da det letter arbejdet med at hjælpe de løsladte videre i livet og kan være med til at sikre, at de fraviger den kriminelle løbebane efter endt afsoning. I det omfang JobUpdate kan guide de indsatte ind i systemet og på offentlig forsørgelse kan det således være et udmærket udtryk for, at projektet opfylder sit formål. Af samme årsag har vi derfor også valgt at inddrage en række forskellige indikatorer for offentlig forsørgelse efter endt afsoning i analyserne. Oplysningerne om de indsattes arbejdsmarkedstilknytning og offentlige forsørgelse er hentet fra DREAM-registret, der på ugebasis registrerer, hvilken type ydelse en person har modtaget. Med en høj detaljeringsgrad tillader DREAM-registret således, at vi kan skelne mellem forskellige typer ydelser, der markerer hvor tæt en person er på at kunne indgå på arbejdsmarkedet. Af udfaldsvariable har vi først og fremmest en lidt overordnet ledighedsvariabel, der måler det samlede antal uger med dagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse i den 2-årige periode efter løsladelsen. Vi inddrager, for det andet, en række undervariabler, som har til hensigt at måle forskellige delelementer af de løsladtes ledighed efter endt afsoning. Således har vi en variabel, som måler antal uger i løntilskud, og en som angiver 7 8

10 om den løsladte har været i løntilskud i den 2-årige periode efter løsladelsen (altså en 0/1-variabel). Vi har herudover 4 variable for det, man kunne kalde aktiv kontanthjælp altså hvor den løsladte har modtaget kontanthjælp i kombination med virksomhedspraktik, ordinær uddannelse, nyttejob, vejledning eller opkvalificering: 2 kontinuerte variabler angiver antal uger på aktiv kontanthjælp som jobparat hhv. ej jobparat, og 2 binære variabler angiver, om den løsladte i det hele taget var på aktiv kontanthjælp i den 2- årige periode efter løsladelsen, som jobparat hhv. ej jobparat. Når det er særligt interessant at anvende disse indikatorer for de løsladtes ledighed efter endt afsoning, er det fordi afklaring og arbejdsvurdering er to centrale komponenter i projekt JobUpdate, og fordi man derfor vil kunne forvente, at projektet vil kunne øge de indsattes modtagelse af netop sådan aktiv kontanthjælp. I forventningen om, at afklaringsforløbet i JobUpdate også vil kunne føre til tilkendelse af andre typer af offentlig forsørgelse, såsom førtidspension eller revalidering, eller vil kunne øge sandsynligheden for, at den indsatte påbegynder en uddannelse efter endt afsoning, inddrager vi, for det tredje, en række indikatorer for sådanne udfald (førtidspension, særlige forhold herunder revalidering, forrevalidering, fleksjob, skånejob eller ressourceforløb og uddannelse). Igen skal f.eks. en øget sandsynlighed for at modtage førtidspension efter endt afsoning for de personer, som afsoner i Sdr. Omme Statsfængsel under projektperioden, opfattes som en positiv effekt af JobUpdate. Det er nemlig ensbetydende med, at den løsladte kommer ind i systemet, og forhåbentlig kan få den hjælp og sikkerhed, der er nødvendig for, at han holder sig fra kriminalitet. For det fjerde inddrager vi 4 forskellige indikatorer for i hvor stort et omfang den løsladte har været uden både arbejde og offentlig forsørgelse i det andet år efter endt afsoning. En af disse indikatorer angiver antal uger uden hverken arbejde eller offentlig forsørgelse i dette andet år, og 3 indikatorer antager værdien 1, hvis den løsladte har været uden arbejde eller offentlig forsørgelse i hhv. 33, 50 og 70 procent af tiden i det andet år efter end afsoning. Antagelsen bag disse 4 indikatorer er, at for netop denne gruppe er både beskæftigelse og modtagelse af offentlig forsørgelse et udtryk for projekt JobUpdates succes. Den sidste gruppe af udfaldsvariable måler recidiv efter endt afsoning. Selvom JobUpdate er et beskæftigelsesprogram, hvis indhold ikke er målrettet afhjælpning af deltagernes kriminelle tilbøjeligheder, er recidiv alligevel et væsentligt udfaldsmål; hvis personer, der har været indsat i Sdr. Omme Statsfængsel i projektperioden, i højere grad end indsatte i kontrolfængslerne afstår fra at begå ny kriminalitet efter endt afsoning, vil det være et udtryk for, at projektet har haft vigtige pro-sociale konsekvenser, udover de, som afspejles mere direkte i deres arbejdsmarkedssituation. Oplysningerne om de indsattes recidiv stammer fra afgørelsesregistret (KRAF), hvorfra alle fældende domme for straffelovskriminalitet er indhentet. Vi sondrer her mellem alle domme (bøde, betingede og ubetingede straffe) og frihedsstraffe (dvs. kun betingede og ubetingede straffe), og for begge kategorier måler vi, om den løsladte har fået en straf under en af kategorierne i den 2-årige periode efter endt afsoning, antal domme i perioden og dage til første dom. 89

11 Relevansen af disse udfaldsvariable er vanskelig at overvurdere givet projektets målgruppe og fokus, og det har været et ønske allerede under de første drøftelser af indholdet af evalueringen af projektet, at denne, ud over at skabe viden om projektets beskæftigelseseffekt, også skulle kunne sige noget om betydningen af projektet for de løsladtes recidiv. Tabel 1 nedenfor giver en oversigt over de anvendte udfaldsvariable. Tabel 1. Udfaldsvariable målt 2 år efter løsladelsen Arbejdsmarkedsoutcomes Ledighed Modtaget dagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse. Antal uger Løntilskud Aktiv kontanthjælp Førtidspension Særlige forhold Uddannelse Uden arbejde og ydelser I løntilskud enten under dagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse. Modtaget kontanthjælp i kombination med virksomhedspraktik, ordinær uddannelse, nyttejob eller vejledning og opkvalificering. Måles desuden separat for de, der ikke er erklæret jobparate. Modtaget førtidspension. En ny tilkendelse er betinget på, at der ikke er modtaget førtidspension i året før indsættelse eller i samme uge som løsladelsen. Modtaget revalidering- eller forrevalideringsydelse, været i fleksjob, skånejob eller ressourceforløb. En ny tilkendelse er betinget på, at der ikke er modtaget særlige forhold i året før indsættelse eller i samme uge som løsladelsen. Modtaget SU/VUS eller registreret som værende i ordinær uddannelse, mens man har modtaget andre ydelser. Hverken registreret som værende i arbejde eller som modtager af offentlige ydelser (kun tilgængelig for alle i den 2-årige projektperiode i Difference-in-differences-analysen, og kun for det andet år efter løsladelse). Antal uger i løntilskud Antal uger Aktiv kthj. Antal uger Ny tilkendelse Uger til ny tilk. Antal uger Ny tilkendelse Uger til ny tilk. Antal uger i uddannelse Antal uger i 2. år Min. 33 % af 2. år Min. 50 % af 2. år Min. 70 % af 2. år Recidivoutcomes Alle domme Alle fældende afgørelser for straffelovskriminalitet. Inkluderer også bøde-domme. Antal domme Dømt Dage til første dom Frihedsstraffe Kun ubetingede og betingede straffe. Antal domme Dømt Dage til første dom 3.3. Baggrundsvariable I analyserne indgår også en række baggrundsvariable, der måler forskellige demografiske og socioøkonomiske karakteristika for de indsatte. Baggrundsvariablene anvendes til at kontrollere for forskelle i disse observerbare karakteristika mellem deltagere og ikke-deltagere og kaldes derfor også kontrolvariable. 10 9

12 Oplysningerne er alle målt før påbegyndelsen af de pågældende indsættelsesforløb og er hentet fra befolknings- (FAIN), uddannelses- (UDDA) og arbejdsstyrkeregistret (RAS). Også kriminalitetsregistrene vedrørende indsættelser (KRIN) og afgørelser (KRAF) er brugt til at indhente oplysninger om forudgående kriminalitet og indespærring. Tabel 2 nedenfor giver en oversigt over de anvendte baggrundsvariable. Tabel 2. Baggrundsvariable Alder Alder ved påbegyndelse af indsættelsen. Opdelt i intervaller: 16-20, 21-25, 26-30, og 41+ med de årige som referencekategori. Dansk Fra København Single Har børn Angiver, om personen er dansk eller har indvandrerbaggrund (er indvandret eller er efterkommer af indvandrere). Angiver, om personen har bopæl i Københavns Kommune ved indgangen til året for indsættelsen. Angiver, om personen er single (dvs. ikke gift, samlevende eller samboende) ved indgangen til året for indsættelsen. Angiver om personen har børn. Ikke i FAIN-registret Angiver om personen er registreret i FAIN (befolknings-registret) d. 1. januar i året for indsættelsen. Antal års uddannelse Ingen info på uddannelse Bruttoindkomst i (2012-DKK) Under uddannelse Antal uger med ledighed Antal uger med førtidspension Antal uger med særlige forhold Tidligere fængslet/varetægtsfængslet Antal tidligere domme Antal tidligere frihedsstraffe Normeret antal års uddannelse for højest fuldførte uddannelsesniveau opgjort ultimo september året før indsættelsesåret. Angiver, at der ingen information er at finde om personens højest fuldførte uddannelse i uddannelsesregistret. Angiver, personens bruttoindkomst fra året før indsættelsen. Opgjort i 2012 DKK. Angiver, at personen var under uddannelse ultimo året for indsættelsen. Angiver det samlede antal uger med ledighedsydelse (inkl. kontanthjælp) over fem kalenderår før indsættelsen. Angiver det samlede antal uger med førtidspension over fem kalenderår før indsættelsen. Angiver det samlede antal uger særlige forhold over fem kalenderår før indsættelsen. Angiver, om personen tidligere har været fængslet (inkl. varetægtsfængslinger) i løbet af de fem år, der går forud for indsættelsen. Angiver antallet af tidligere domme i løbet af de fem år, der går forud for indsættelsen. Angiver antallet af tidligere frihedsstraffe i løbet af de fem år, der går forud for indsættelsen

13 4. MATCHING-ANALYSE Matching-analysen er baseret på faktisk deltagelse i JobUpdate-programmet. Denne analyse anvender propensity score matching til at afgrænse en kontrolgruppe, der ligner de faktiske deltagere på observerbare karakteristika målt i registrene. Men som det gennemgås nedenfor, indeholder denne strategi en række potentielle fejlkilder, der giver en betydelig større risiko for at overvurdere effekten af JobUpdate end de to øvrige strategier (som vi beskriver i senere afsnit) Om matching-strategien Princippet bag propensity score matching er, at man sammenligner deltagerne med de ikke-deltagere, der ligner deltagerne mest muligt på observerbare karakteristika. Disse ikke-deltagere udvælges på baggrund af den såkaldte propensity score, som angiver sandsynligheden for at deltage i programmet estimeret som funktion af en række karakteristika ved personen beskrevet i Tabel 2. I denne analyse er propensity scoren estimeret ved hjælp en probit regression som funktion af afsoneres alder (opdelt i aldersgrupper), om personen har indvandrerbaggrund, er fra København, er single, har børn, og er under uddannelse året inden indsættelsen. Derudover indgår antal års uddannelse og bruttoindkomst året før indsættelsen, samt antal uger med ledighed, antal uger med førtidspension og antal uger med særlige forhold 5 år før indsættelsen. I forhold til tidligere kriminalitet indgår antal tidligere domme, antal tidligere frihedsstraffe, samt om personen har været fængslet 5 år før indsættelsen i regressionen 3. Propensity scoren er således et kombineret mål for alle disse karakteristika, og grundprincippet i matching-analysen er at sammenligne deltagerne med ikke-deltagere, der har samme eller tilnærmelsesvist samme propensity score, og derfor ligner hinanden på alle disse karakteristika. For hver deltager vælges én eller flere kontrolpersoner ud fra puljen af ikke-deltagere på baggrund af ligheden mellem deres propensity score. Kontrolpersonerne til hver enkel deltager kan udvælges eller matches efter flere forskellige principper. I denne analyse anvendes fem forskellige matching-principper, nemlig at hver deltager matches med: 1) Den ikke-deltager, hvis propensity score ligger tættest på den pågældende deltagers også kaldet nearest neighbor matching (uden mulighed for at genbruge ikke-deltagere). 2) Nearest neighbor (med mulighed for at genbruge ikke-deltagere) 3) 5 nearest neighbor (med mulighed for at genbruge ikke-deltagere) 4) Alle ikke-deltagere, som vægtes alt efter hvor tæt deres propensity score er på deltagerens også kaldet Kernel-matching. 3 Alle variablene indgår lineært eller som dummy variable, og ingen af variablene er interagerede

14 5) Alle ikke-deltagere, der har en propensity score, der falder inden for en vis afstand (caliper=0.001) af deltagerens også kaldes Radius-matching Kvaliteten af sammenligningen afhænger af, hvor godt den samlede gruppe af deltagere er matchet med kontrolpersonerne, og hvor meget de altså ligner hinanden. Med matching-analysen estimeres også et mål for, hvor meget deltagere og den matchede kontrolgruppe adskiller sig på hvert af de karakteristika, der indgår i konstruktionen af propensity scoren, i forhold til den samlede variation i deltager, og den samlede variation i kontrolgruppen (Rosenbaum & Rubin, 1985). Disse kaldes standardiserede bias, og de skal helst ikke overskride 5 %. Det gennemsnitlige standardiserede bias er udregnet for hver af de fem matching-typer og overordnet set er det 5 nearest neighbor, Kernel- og Radius-matching, der giver det mindste bias, hvorfor disse matching-typer er at foretrække. Bag matching-analysen ligger en grundantagelse om, at deltagelse i programmet er tilfældig, når man har taget højde for forskelle i de observerbare karakteristika ovenfor, og at der således ikke er andre (uobserverbare) karakteristika, der har betydning for, om man deltager i programmet eller ej. Dette er antagelsen om conditional ignorability (Morgan & Winship, 2007), og vil altså sige, at hvis man sammenligner personer med samme alder, civilstand, tidligere arbejdsmarkedstilknytning, tidligere kriminalitet osv., så vil det være tilfældigt, hvem der deltager i programmet og hvem, der ikke gør. Det er denne antagelse, som kan være højest problematisk, da det er usandsynligt, at der ikke er andre faktorer som eksempelvis motivation og sociale og arbejdsrelaterede kompetencer der spiller en rolle for, om man får muligheden for og deltager i programmet. Særligt, hvis man sammenligner deltagerne i JobUpdate med ikke-deltagere fra Sdr. Omme, bliver denne antagelse meget usandsynlig. Her vil mange af ikke-deltagerne højest sandsynligt have haft muligheden for at (blive udvalgt til at) deltage i programmet, men er blevet fravalgt eller har selv undladt at deltage af årsager, som er ukendte for os og ikke tilgængeligt i data. Af denne grund vælger vi udelukkende at fokusere på ikke-deltagere fra kontrolfængslerne (Nr. Snede og Renbæk). Men selv, hvis der sammenlignes med ikkedeltagere fra kontrolfængslerne, kan det ikke udelukkes, at der er uobserverbare forskelle på deltagerne og ikke-deltagerne, der altså kan drive eventuelle forskelle i udfald efter løsladelse. Det er således svært at sandsynliggøre, at matching-analysen måler en egentlig kausal effekt af JobUpdate Databeskrivelse I matching-analysen er der fokuseret på afsonere, der er registreret med en løsladelse fra Sdr. Omme, Nr. Snede eller Renbæk i enten den 2- eller 3-årige projektperiode (som illustreret ved Figur 1). Fra Sdr. Omme 12 13

15 er det kun deltagerne i JobUpdate, der indgår i analysen, og gruppen af ikke-deltagere udgøres således af de, der løslades fra Renbæk eller Nr. Snede. I perioden fra den 1/ til den 25/ har 488 personer deltaget i JobUpdate, men for at sikre en opfølgningsperiode på to år har vi dog måtte afgrænse analysen til deltagere, der har afsluttet forløbet inden indgangen til Vi kigger altså kun på lidt over halvdelen af deltagerne (277 personer), og evaluerer således kun den del af JobUpdates indsats, der falder før 2013, hvilket i øvrigt også gør sig gældende i de to andre analyser. Når oplysningerne om deltagerne kobles på oplysninger om indsættelser og afsoninger, er der 63 personer, der ikke er registreret med en løsladelse fra Sdr. Omme i projektperioderne. Dette skyldes primært, at flere overføres til andre fængsler inden endt afsoning og endt forløb i JobUpdate og til dels også, at flere er registret med en løsladelsesdato, der falder efter indgangen til 2013 på trods af, at JobUpdateforløbet er registret med en slutdato i Samlet set betyder det, at deltagergruppen i denne analyse består af 214 personer, som udgør 77 % af deltagerne i perioden indtil 31/ personer har deltaget i projektet i den 3-årige projektperiode, hvilket udgør ca. 10 % af alle løsladte fra Sdr. Omme i perioden, mens 165 deltagere falder ind under den 2-årige projektperiode og udgør ca. 19 % af de løsladte fra Sdr. Omme i den periode. De, der indgår i puljen af ikke-deltagere og altså potentielle kontrolpersoner for deltagerne, er løsladt fra enten Nr. Snede eller Renbæk i én af de to projektperioder og har ikke deltaget i JobUpdate i nogen af de to projektperioder. For begge projektperioder anvendes kun personens første indsættelse, der opfylder kriterierne. For den 2-årige projektperiode består puljen af ikke-deltagere af 1535 personer, og for den 3- årige projektperiode er det Tabel 3 nedenfor viser gennemsnit og standardafvigelse for både udfalds- og baggrundsvariable for hhv. deltagergruppen og gruppen af ikke-deltagere. Her ses det, at deltagerne overordnet har flere uger med ledighed og uddannelse efter løsladelsen sammenlignet med gruppen af ikke-deltagere samt færre uger med førtidspension. Recidiv-niveauet i de to grupper ser dog ud til at være ret ens. I forhold til bag-grundsvariablene er deltagergruppen lidt yngre, og flere kommer fra København sammenlignet med ikke-deltagerne. Som nævnt anvendes matching-analysen til at udvælge en kontrolgruppe ud af puljen af ikke-deltagere, der ligner deltagerne mest muligt på de observerbare baggrundskarakteristika, der er beskrevet i Tabel 2. 4 I difference-in-difference-analysen indgår 70 % af deltagerne i perioden indtil 31/ , da det i den analyse kun er den første løsladelse, hvor afsoningen har givet mulighed for deltagelse i projektet, der er anvendt. Det vil sige, at for de, der har været indsat flere gange i en af de to projektperioder, er det altså kun den første, der er anvendt i differencein-difference-analysen, og for enkelte af deltagerne har det altså ikke været i forbindelse med den første indsættelse, at de har deltaget i JobUpdate

16 Tabel 3. Udfaldsvariable og baggrundsvariable for deltagere og ikke-deltagere, matching-analyse 2 år 3 år Deltagere Ikke-deltagere Deltagere Ikke-deltagere Gnst. Std.afv. Gnst. Std.afv. Gnst. Std.afv. Gnst. Std.afv. Arbejdsmarkedsoutcomes Ledighed Antal uger Løntilskud Antal uger I løntilskud Aktiv kontanthjælp Antal uger Antal uger (ej jobparat) På aktiv kthj På aktiv kthj (ej jobparat) Førtidspension Antal uger Ny tilkendelse Uger til ny tilk Særlige forhold Antal uger Ny tilkendelse Uger til ny tilk Uddannelse Antal uger I uddannelse Uden arbejde og ydelser Antal uger Min. 33% af 2. år Min. 50% af 2. år Min. 70% af 2. år Recidivoutcomes Alle domme Antal domme Dømt Dage til første dom Frihedsstraffe Antal domme Dømt Dage til første dom Baggrundsvariable år år år år år Dansk Fra København Single Har børn Ikke i FAIN Antal års uddannelse Ingen info på uddannelse Brutto indkomst i 1000 (2012 DKK) Tidligere fængslet/varetægtsfængslet (5 år) Antal tidligere domme (5 år) Antal tidligere frihedsstraffe (5 år) Under uddannelse Antal uger med ledighed (5 år) Antal uger med førtidspension (5 år) Antal uger med særlige forhold (5 år) N

17 4.3. Resultatpræsentation Resultaterne fra matching-analysen findes i Tabel A.1 og A.2 for henholdsvis den 2- og 3-årige projektperiode. Generelt er de signifikante forskelle mellem deltagerne og de matchede kontrolobservationers arbejdsmarkedstilknytning og recidiv isoleret omkring enkelte tætforbundne variable, nemlig ledigheds- og kontanthjælpsmålene. Dette gælder både for den 2- og 3-årige projektperiode. I det følgende kommenteres kun på forskelle, der er signifikante i mindst én af de tre mest pålidelige matchingtyper dvs. 5 nearest neighbour, kernel- og radius-matching, da disse tre giver det mindste standardiserede bias. Derudover skal de signifikante forskelle være robuste overfor udregningen af standardfejl, og altså kunne genfindes både for de almindelige og de standardfejl, der er udregnet ved hjælp af bootstrapping. Kigger man på den 2-årige projektperiode, så peger resultaterne på, at deltagerne i gennemsnit har flere uger med ledighed (herunder aktiv kontanthjælp), samt en højere andel der er på aktiv kontanthjælp i opfølgningsperioden end kontrolgruppen. Derudover har deltagerne gennemsnitligt signifikant færre uger med førtidspension end kontrolgruppen. For den 3-årige projektperiode er det samme billede, der tegner sig med flere på aktiv kontanthjælp og færre uger med førtidspension. Den signifikante forskel i antallet af uger med det overordnede mål for ledighed kan dog ikke genfindes for den 3-årige projektperiode. Desuden er der signifikant flere, der er i løntilskud (og signifikant flere uger i løntilskud) for deltagergruppen i forhold til kontrolgruppen. Alt i alt peger resultaterne fra matching-analysen på, at deltagerne klarer sig signifikant bedre end deres matchede kontrolpersoner fra kontrolfængslerne, når det ses som et succeskriterium, at flere er på den aktive kontanthjælp, der involverer praktik, nyttejob, uddannelse eller vejledning og opkvalificering eller løntilskud for den 3-årige periode. Men på de andre mål for arbejdsmarkedstilknytning og recidiv er der altså ingen signifikante forskelle at finde på deltagerne og den matchede kontrolgruppe Kilder til bias Hvis resultatet af matching-analysen skal tolkes som en effekt af JobUpdate, kræver det, at deltagelsen i JobUpdate er så godt som tilfældigt fordelt blandt deltagere og kontrolpersoner, når der først er taget højde for de observerbare karakteristika gennem matching-metoden. Antagelsen er altså, at deltagerne og de matchede kontrolpersoner ikke adskiller sig på nogen faktorer, der har betydning for deres sandsynlighed for at deltage i programmet, og for hvordan de klarer sig efter løsladelse. Det kræver, at de variable, der indgår i konstruktionen af propensity scoren, er dækkende for de faktorer, der har betydning for, om man deltager i JobUpdate eller ej. Dette er højest sandsynligt ikke tilfældet. I stedet er det mere sandsynligt, at også faktorer som eksempelvis motivation, sociale kompetencer, arbejdskvalifikationer, misbrug og psykiske problemer, som vi ikke kan måle med det givne data, har betydning for, om man bliver tilbudt og/eller vælger at deltage 15 16

18 i programmet. Disse faktorer har højest sandsynligt også betydning for, hvordan afsonerne klarer sig efter løsladelsen, hvilket resulterer i et potentielt bias i resultaterne. Hvis deltagerne adskiller sig fra kontrolpersonerne på disse uobserverede faktorer og at der således er selektion ind i programmet er der risiko for, at resultatet er biased i forhold til den egentlig effekt af JobUpdate. Da disse faktorer er uobserverede, kan vi kun gisne om, hvordan deltagerne kan adskille sig fra kontrolpersonerne. Men det er dog først og fremmest sandsynligt, at deltagerne er mere motiverede for at komme ud af kriminalitet og forbedre deres chancer på arbejdsmarkedet end de gennemsnitlige afsonere. Dette vil resultere i, at matching-analysen overestimerer effekten af JobUpdate, da eventuelle effekter af forskelle i motivation blandt deltagere og kontrolpersoner tilskrives deltagelsen i JobUpdate. Dernæst har deltagelse i særligt den første del af JobUpdate-programmet været betinget på, at deltageren var stoffri, hvilket også gør det meget sandsynligt, at deltagerne har færre misbrugsrelaterede problemer end andre afsonere. Da fraværet af misbrugsproblemer giver bedre chancer på arbejdsmarkedet og bedre chancer for at holde sig ude af kriminalitet, vil sådanne forskelle blandt deltagere og kontrolpersoner resultere i en overvurdering af effekten af JobUpdate i matching-analysen. I forhold til arbejdskvalifikationer, så er det dog mere uklart, om deltagerne er bedre eller dårligere stillet end den gennemsnitlige indsatte, da JobUpdate henvender sig til dem, der står svagest i forhold til arbejdsmarkedet. Derfor er det også mere uklart, hvilken retning bias i dette tilfælde vil gå. Generelt kan det siges, at på trods af at matching-analysen sikrer, at deltagerne og kontrolpersonerne ligner hinanden på observerbare karakteristika, garanterer den ikke, at de ligner hinanden på de uobserverbare karakteristika. Dette gør, at man ikke kan være sikker på, at de forskelle, man ser på deltagerne og kontrolpersonerne efter løsladelse, faktisk skyldes deltagelsen i JobUpdate, og ikke forskelle i de her andre (uobserverede) faktorer. Således er det usandsynligt, at matching-analysen måler den kausale effekt af JobUpdate Konklusion Fra matching-analyserne fremgår det, at deltagerne i programmet er mere tilbøjelige til at være ledige - herunder at være på den aktive kontanthjælp, der involverer forskellige former for opkvalificering efter løsladelse end personer med tilsvarende observerbare karakteristika fra kontrolfængslerne. For de øvrige udfaldsvariable findes der intet overbevisende belæg for, at deltagerne i JobUpdate klarer sig bedre i forhold til recidiv og arbejdsmarkedstilknytning sammenlignet med den matchede kontrolgruppe. Hertil kommer, at risikoen for at overestimere effekten af JobUpdate med denne analysestrategi er ret betydelig, da der ikke kan tages højde for den uobserverede og højest sandsynligt positive selektion ind i programmet i form af eksempelvis motivation og sociale og arbejdsmæssige kompetencer

19 5. DIFFERENCE-IN-DIFFERENCE ANALYSE Difference-in-difference set-uppet anvender både historiske kontrolgrupper og kontrolfængsler til at sammenligne med Sdr. Omme Statsfængsel, hvor JobUpdate har opereret. I dette afsnit beskriver vi den metodiske baggrund, resultaterne og potentielle kilder til bias for denne analyse Om difference-in-difference strategien I difference-in-difference (DiD) analysen sammenligner man grundlæggende fire forskellige grupper. I dette tilfælde drejer det sig først og fremmest om en gruppe, der er løsladt fra Sdr. Omme Statsfængsel, efter JobUpdate er blevet introduceret og således har haft mulighed for at deltage i programmet, og en anden gruppe bestående af personer, der er løsladt fra Sdr. Omme, før JobUpdate blev introduceret og således ikke har haft mulighed for at deltage i programmet. De to øvrige grupper består af løsladte fra et kontrolfængsel, hvor JobUpdate ikke har opereret, der er løsladt henholdsvis før og efter programmet blev introduceret i Sdr. Omme. Således er der to grupper fra hvert fængsel, og to grupper fra hver periode, og for alle fire grupper er arbejdsmarkedstilknytning og recidiv efter løsladelse registreret. Med DiD-analysen sammenligner man udviklingen i recidiv og arbejdsmarkedstilknytning i Sdr. Omme og kontrolfængslet, hvorved man overkommer flere af de problemer, som et simplere set-up ellers ville have medført. Havde man f.eks. blot sammenlignet dem, der løslades fra Sdr. Omme i projektperioden, med en historisk kontrolgruppe fra Sdr. Omme altså nogle, der var løsladt, før programmet blev introduceret så kunne potentielle konjunktursvingninger skævvride resultaterne, da de to grupper således var blevet løsladt til forskellige vilkår på arbejdsmarkedet. For at undgå dette problem kunne man i stedet sammenligne personer, der var blevet løsladt i samme periode, men hvor kun den ene gruppe havde haft mulighed for at deltage i JobUpdate altså sammenligne løsladte fra Sdr. Omme med løsladte fra et kontrolfængsel. Dette rejser dog et andet problem, da disse to fængsler kan have en vidt forskellig sammensætning af indsatte, der også har vidt forskellige muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet efter løsladelsen, hvilket igen kan skævvride resultaterne. Begge disse problemer løser DiD-set-uppet ved at undersøge, hvordan udviklingen over tid i recidiv og arbejdsmarkedstilknytning efter løsladelse adskiller sig i de to fængsler. Mere specifikt så bruges udviklingen i kontrolfængslet som bud på, hvordan udviklingen i Sdr. Omme havde set ud, hvis ikke JobUpdate var blevet introduceret (illustreret i Figur 2 nedenfor). Det er således forskellen mellem denne hypotetiske udvikling, der er taget fra kontrolfængslet, og så den udvikling der reelt er sket i Sdr. Omme, som kan tilskrives effekten af JobUpdate

20 Figur 2. Difference-in-difference set-up Men for at DiD-analysen giver et retvisende billede af effekten af JobUpdate, kræver det dog, at en central antagelse er opfyldt nemlig at udviklingen i de to fængsler ville have været parallelle i fraværet af JobUpdate. Denne antagelse kaldes common trend-antagelsen (Angrist & Pischke, 2009), og den kan sandsynliggøres ved at kigge på udvikling i udfaldsmålene i Sdr. Omme og kontrolfængslerne (Renbæk og Nr. Snede) over en længere tidsperiode frem til introduktionen af JobUpdate for at se, om de indtil da har fulgt samme trend. Figur A.1-A.16 viser, at det overordnet set er tilfældet 5, og at der således er god grund til at tro, at common trend-antagelsen er opfyldt på baggrund af den historiske udvikling i fængslerne. Antagelsen bliver dog udfordret, hvis udviklingen i kompositionen af indsatte over tid er forskellig for de to fængsler, eller hvis andre programmer/initiativer igangsættes i kontrolfængslet parallelt med JobUpdate. Dette vender vi tilbage til senere (under afsnittet om potentielle kilder til bias) Databeskrivelse Datagrundlaget for DiD-analysen udgøres af i alt 12 grupper indsatte, nemlig løsladte fra Sdr. Omme, Renbæk og Nr. Snede i den 2- eller 3-årige projektperiode samt tilsvarende grupper løsladt fra de tre fængsler i løbet af hhv. 2 eller 3 år før projektets introduktion. 5 Dog viser de også, at udviklingen i Sdr. Omme ligner udviklingen i Renbæk mest, når det kommer til målene for recidiv, mens at Nr. Snede ser ud til at have større udsving end de to andre 19 18

21 Tabel 4 nedenfor viser, hvordan de forskellige baggrundsvariable fordeler sig blandt indsatte i de tre fængsler i den 2-årige periode før JobUpdate s introduktion. Her ses det på udfaldsvariablene, at de indsatte fra Sdr. Omme i gennemsnit har færre uger med ledighed to år efter løsladelse end de indsatte fra Nr. Snede, hvorimod det modsatte gør sig gældende ved en sammenligning med de indsatte fra Renbæk. For begge kontrolfængsler gælder det, at indsatte fra Sdr. Omme har færre uger med førtidspension og flere uger med uddannelse. Recidiv-niveauet blandt de indsatte fra Sdr. Omme er generelt lidt lavere end hos de indsatte fra Nr. Snede, men det ligger på samme niveau som de indsatte fra Renbæk. Sammenligner man baggrundskarakteristika for afsonere i Sdr. Omme og kontrolfængslerne i Tabel 4, kan man se, at Sdr. Omme primært adskiller sig fra Renbæk og Nr. Snede i forhold til afsonernes forudgående ledighed og kriminalitet samt hvor i landet afsonerne kommer fra. Afsonere i Nr. Snede har i gennemsnit flere domme og flere uger med ledighed bag sig end afsonerne i Sdr. Omme, mens afsonerne i Renbæk i gennemsnit har færre domme og færre uger med ledighed bag sig i forhold til afsonerne i Sdr. Omme. Så hvor Sdr. Omme ser ud til at have en stærkere sammensætning af afsonere end Nr. Snede ved påbegyndelsen af indsættelsen, gør det modsatte sig gældende, når fængslet sammenlignes med Renbæk hvilket også afspejles i udfaldsvariablene. Desuden er der sammenlignet med Nr. Snede en højere andel, der har børn i Sdr. Omme, mens det modsatte gør sig gældende ved en sammenligning med Renbæk. Det gælder dog, at Sdr. Omme Statsfængsel har langt flere afsonere, der kommer fra København, end begge kontrolfængsler

22 Tabel 4. Udfaldsvariable og kontrolvariable blandt løsladte fra Sdr. Omme og kontrol fængsler 2 år før projektperioden Sdr. Omme Nr. Snede Renbæk Gnst. Std.afv. Gnst. Std.afv. Gnst. Std.afv. Arbejdsmarkedsoutcomes Ledighed Antal uger Løntilskud Antal uger I løntilskud Aktiv kontanthjælp Antal uger Antal uger (ej jobparat) På aktiv kthj På aktiv kthj (ej jobparat) Førtidspension Antal uger Ny tilkendelse Uger til ny tilk Særlige forhold Antal uger Ny tilkendelse Uger til ny tilk Uddannelse Antal uger I uddannelse Uden arbejde og ydelser Antal uger Min. 33 % af 2. år Min. 50 % af 2. år Min. 70 % af 2. år Recidivoutcomes - straffelovsovertrædelser Alle domme Antal domme Dømt Dage til første dom Frihedsstraffe Antal domme Dømt Dage til første dom Baggrundsvariable år år år år år Dansk Fra København Single Har børn Ikke i FAIN Antal års uddannelse Ingen info på uddannelse Bruttoindkomst i 1000 (2012 DKK) Tidligere fængslet/varetægtsfængslet (5 år) Antal tidligere domme (5 år) Antal tidligere frihedsstraffe (5 år) Under uddannelse Antal uger med ledighed (5 år) Antal uger med førtidspension (5 år) Antal uger med særlige forhold (5 år) N

23 5.3. Resultatpræsentation Resultaterne fra DiD-resultaterne fremgår af Tabel 5, og de viser overordnet set ingen systematisk effekt af JobUpdate-programmet på arbejdsmarkeds- eller recidivmål. For enkelte mål ses det dog, at udviklingen før/efter projektperioden blandt de, der er løsladt fra Sdr. Omme, adskiller sig signifikant fra udviklingen for de, der er løsladt fra kontrolfængslerne. Således betyder afsoning i Sdr. Omme i projektperioden et øget antal uger med ledighedsydelse (heriblandt aktiv kontanthjælp) i de to år, der følger løsladelsen og færre uger med særlige forhold alle i forhold til Nr. Snede samt hurtigere tilkendelse af en ny førtidspension og færre i uddannelse i forhold til Renbæk. Disse effekter er dog ikke systematiske, og grundet deres usystematiske natur er det usikkert, om de kan tilskrives indførelsen af JobUpdate-programmet. Først og fremmest kan de ikke genfindes ved sammenligning med begge kontrolfængsler, da det næsten udelukkende er ved en sammenligning med udviklingen i Nr. Snede, at de signifikante forskelle optræder. Desuden skal man tolke på sådanne sporadisk signifikante resultater med varsomhed, da man grundet statistisk usikkerhed i gennemsnit vil få et falskpositiv resultat altså et resultat, der ikke er udtryk for en egentlig effekt, men blot støj i 1 ud af 20 tilfælde ved et 5 % signifikansniveau. Ud af de 92 tests i Tabel 2 er der dog lidt flere mål, hvor der er signifikant forskel mellem løsladte fra Sdr. Omme og dem fra kontrolfængslerne, end hvad man ville forvente ved ren og skær tilfældighed, men denne overrepræsentation i forhold til statistisk tilfældighed gør sig primært gældende for sammenligningen med Nr. Snede for den 2-årige projektperiode. Det øgede antal uger med ledighed heriblandt flere uger med (og højere andel der modtager) aktiv kontanthjælp genfindes, om end i mindre omfang, i sammenligningen med Nr. Snede i den 3-årige projektperiode. Men det eneste mål, hvor der tilsyneladende er nogenlunde konsistente forskelle på tværs af kontrolfængslerne, er sandsynligheden for at modtage aktiv kontanthjælp (ej jobparat). Med undtagelse af sammenligningen med Renbæk for den 3-årige projektperiode ser en afsoning i Sdr. Omme i projektperioden ud til at øge sandsynligheden for at modtage denne type ydelse. Men som sagt er det kun ved sammenligningen med Nr. Snede i den 2-årige projektperiode, hvor antallet af signifikante forskelle overskrider, hvad man ville forvente alene som følge af statistisk usikkerhed. Og da resultaterne overordnet ikke kan genfindes ved anvendelse af begge de to kontrolfængsler, er det usikkert om disse forskelle faktisk skyldes en effekt af JobUpdate

24 Tabel 5. Resultater fra Difference-in-difference estimationer 2 år 3 år Sdr.Omme vs. Nr. Snede Sdr.Omme vs. Renb Sdr.Omme vs. Nr. Snede Sdr.Omme vs. Renb DiD N DiD N DiD N DiD N Arbejdsmarkedsoutcomes Ledighed Antal uger * Løntilskud Antal uger I løntilskud Aktiv kontanthjælp Antal uger Antal uger (ej jobparat) * På aktiv kthj ** * På aktiv kthj (ej jobparat) *** ** * Førtidspension Antal uger Ny tilkendelse Uger til ny tilk * 181 Særlige forhold Antal uger * Ny tilkendelse * Uger til ny tilk Uddannelse Antal uger I uddannelse * 5248 Uden arbejde og ydelser Antal uger Min. 33 % af 2. år Min. 50 % af 2. år Min. 70 % af 2. år Recidivoutcomes Alle domme Antal domme Dømt Dage til første dom Frihedsstraffe Antal domme Dømt Dage til første dom p<0.10, * p<0.05, ** p<0.01, *** p< I alle modellerne indgår baggrundsvariablene beskrevet i Tabel 2 som kontrolvariable

25 Aldersbegrænsninger Siden 2006 har et andet program, målrettet blandt andet unge afsonere og tidligere afsonere, samarbejdet med Kriminalforsorgen og rekrutteret deltagere gennem forskellige fængsler heriblandt kontrolfængslerne. Dette program, High:five, har også som målsætning at mindske fremtidig kriminalitet gennem en styrkelse af målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet. At High:five programmet har kørt sideløbende med JobUpdate i kontrolfængslerne, gør det sværere at vurdere effekten af JobUpdate, da den estimeres på baggrund af en sammenligning med disse fængsler. High:five er dog rettet specifikt mod unge kriminelle. High:fives målgruppe bestod i de to første år af årige, og siden 2008 har målgruppen inkluderet de, der er op til 30 år. JobUpdate har imidlertid ingen aldersbegrænsninger på hvem, der kan komme i betragtning til programmet, og ved at fokusere på de ældre afsonere burde man således kunne undgå at udtale sig om JobUpdate i forhold til High:five. Tabel A.3 og A.4 viser resultaterne for de afsonere, der er hhv. over 25 og over 29 ved året for indsættelse. Overordnet set er det det samme billede, der gør sig gældende som i Tabel 5. De signifikante forskelle i uger med ledighed herunder aktiv kontanthjælp (sammenlignet med Nr. Snede) og uger til tilkendelse af en ny førtidspension (sammenlignet med Renbæk) genfindes i begge undergrupper. For de, der er over 25, ses det desuden, at det at være indsat i Sdr. Omme statsfængsel i den 2-årige projektperiode betyder færre uger uden hverken arbejde eller ydelser i det andet år efter løsladelsen, og at færre idømmes en frihedsstraf for straffelovskriminalitet. Det første kan muligvis delvist forklare det øgede antal uger med ledighed og kontanthjælp. Som flere af de andre signifikante forskelle gælder disse kun, når man anvender Nr. Snede som kontrolfængsel og kigger på den 2-årige projektperiode, og ingen af de signifikante forskelle rapporteret i Tabel A.3 og A.4 går igen ved en sammenligning med begge kontrolfængsler. Opsummering Fra DiD-analysen kan det ikke bekræftes, at JobUpdate skulle have en effekt på de løsladtes arbejdsmarkedseller recidivmål. Overordnet set er der ingen systematisk effekt af JobUpdate på de anvendte mål. Af de 25 forskellige udfaldsmål er der nogle enkelte, hvor der er signifikante forskelle i udviklingen blandt de, der løslades fra Sdr. Omme og fra kontrolfængslerne. Især det øgede antal uger med ledighed (heriblandt flere uger med aktiv kontanthjælp) i forhold til Nr. Snede går igen i alle undergrupperne, men ligesom de fleste andre signifikante forskelle gælder de primært ved sammenligning med Nr. Snede og ikke med Renbæk

26 5.4. Kilder til bias I forbindelse med estimeringen af effekter er der en risiko for at under- eller overestimere de virkelige effekter af et program eller en intervention, og resultaterne kan således være biased. Kilderne til bias er tæt knyttet til det undersøgelsesdesign og den identifikationsstrategi, man har valgt til at identificere effekten. I dette tilfælde afhænger risikoen for at under- eller overestimere effekten af JobUpdate af, hvor godt et match kontrolfængslerne er for Sdr. Omme, og hvilke andre programmer eller interventioner der opererer i disse kontrolfængsler. Kontrolfængsler Som det sås i Tabel 4 er der visse kompositionsforskelle mellem fængslerne i forhold til, at indsatte i Sdr. Omme i gennemsnit ser ud til at være bedre stillet end indsatte i Nr. Snede målt på tidligere ledighed og kriminalitet mens det modsatte gør sig gældende ved en sammenligning med Renbæk. Disse kompositionsforskelle er dog ikke i sig selv et problem for resultaterne, forudsat at disse forskelle er konstante over tid. Antagelsen er, at fængslerne ville have udviklet sig ens i forhold til udfaldsvariablene, hvis ikke programmet var blevet introduceret. Men hvis udviklingen af kompositionen i Sdr. Omme adskiller sig fra kontrol-fængslet, kan det skævvride resultaterne, og det kan ikke afgøres om forskellene i udvikling i udfaldsvariable skyldes JobUpdate programmet eller bare ændringer i fængslernes komposition. Tabel 6 og 7 6 viser udviklingen i baggrundskarakteristika som også indgår som kontrolvariable i DiD-estimationerne ovenfor for afsonere i Sdr. Omme og kontrolfængslerne og markerer, hvor udviklingerne i Sdr. Omme og kontrolfængslerne adskiller sig signifikant. 6 For undergrupperne bestående af afsonere over hhv. 25 og 29 fremgår tilsvarende test af forskelle i udviklingen i baggrundskarakteristika i Tabel A.5-A

27 Tabel 6. Udvikling i baggrundsvariable, 2-årig projektperiode Sdr.Omme vs. Nr.Snede Renbæk Sdr.Omme vs. Renbæk Sdr.Omme Nr.Snede Før Efter Diff Før Efter Diff DiD Før Efter Diff DiD Baggrundsvariable år år år * år år Dansk Fra København * ** Single Har børn Ikke i FAIN Antal års uddannelse Ingen info på uddannelse Bruttoindkomst i 1000 (2012 DKK) Tidligere fængslet/varetægtsfængslet (5 år) Antal tidligere domme (5 år) * Antal tidligere frihedsstraffe (5 år) *** * Under uddannelse * Antal uger med ledighed (5 år) Antal uger med førtidspension (5 år) Antal uger med særlige forhold (5 år) N p<0.10, * p<0.05, ** p<0.01, *** p<

28 Tabel 7. Udvikling i baggrundsvariable, 3-årig projektperiode Sdr.Omme vs. Nr.Snede Renbæk Sdr.Omme vs. Renbæk Sdr.Omme Nr.Snede Før Efter Diff Før Efter Diff DiD Før Efter Diff DiD Baggrundsvariable år år år år år Dansk Fra København ** *** Single * Har børn Ikke i FAIN Antal års uddannelse Ingen info på uddannelse Bruttoindkomst i 1000 (2012 DKK) Tidligere fængslet/varetægtsfængslet (5 år) ** Antal tidligere domme (5 år) Antal tidligere frihedsstraffe (5 år) ** Under uddannelse Antal uger med ledighed (5 år) Antal uger med førtidspension (5 år) Antal uger med særlige forhold (5 år) N p<0.10, * p<0.05, ** p<0.01, *** p<

29 I Tabel 6, hvor udviklingen i baggrundsvariable vises for den 2-årige projektperiode, ses for det første, at udviklingen i Sdr. Omme adskiller sig fra de andre fængsler i forhold til andelen af afsonere, der kommer fra København. Mens der sker en stigning i andelen af københavnere i både Nr. Snede og Renbæk over perioden, så falder andelen af københavnere i Sdr. Omme. Det ser dog ikke ud til, at denne modsatrettede tendens smitter af på udviklingen i den demografiske komposition i forhold til etnicitet, alder og familiestatus. Faldet i andelen af københavnere kan have betydning for resultaterne, hvis Københavns Kommune er særligt god eller dårlig til at tage imod tidligere afsonere, eller hvis mulighederne for at få arbejde eller særlige ydelser adskiller sig fra andre kommuner. Er vilkårene bedre for afsonere, der vender tilbage til København, kan faldet i andelen af københavnere betyde at positive effekter af JobUpdate underestimeres, og omvendt. For det andet ses en signifikant større stigning i andelen, der har været under uddannelse året før indsættelse, i Sdr. Omme end Nr. Snede. Hvis man forestiller sig, at gruppen under uddannelse er mere tilbøjelige til at genoptage deres uddannelse, end andre er tilbøjelige til at påbegynde en ny uddannelse, ville dette resultere i overestimerede positive effekter på uddannelsesmålene. Der findes dog ingen effekt på uddannelsesdeltagelse i Tabel 5. For det tredje ses et nogenlunde konstant eller svagt faldende antal tidligere domme og frihedsstraffe i Sdr. Omme, mens Nr. Snede oplever et større fald over perioden, og Renbæk oplever en stigning. I det omfang indsatte med flere domme bag sig inden afsoning, har større risiko for recidiv, kan denne forskel i udvikling føre til, at vi underestimerer potentielle positive effekter på recidiv i forhold til Nr. Snede og overestimerer i forhold til Renbæk. For det fjerde oplever Sdr. Omme et fald i gruppen af de årige, mens Nr. Snede oplever en stigning i denne aldersgruppe. At der er færre i aldersgruppen, der måske alligevel snart er færdige med kriminalitet, kan muligvis føre til, at eventuelle positive effekter på recidiv underestimeres. Der er ingen signifikant forskel i udviklingen i aldersfordelingen mellem Renbæk og Sdr. Omme. I den 3-årige periode (Tabel 7) er det ca. de samme baggrundskarakteristika, for hvilke der er signifikant forskellig udvikling i Sdr. Omme i forhold til Nr. Snede over perioden. For Renbæk er det kun forskellen i udviklingen af andelen af københavnere, der forbliver signifikant. Desuden gør det sig også gældende, at Sdr. Omme ikke ser samme fald i andelen af singler som i Renbæk, hvilket igen kunne føre til at eventuelle positive effekter i forhold til arbejdsmarked og recidiv underestimeres

30 Andre programmer Som tidligere nævnt kan det vanskeliggøre identificeringen af en effekt af et program som JobUpdate, hvis et andet program som High:five der rettes mod samme målgruppe, kører sideløbende i kontrolfængslerne. Igen er antagelsen den, at Sdr. Omme og kontrolfængslerne ville have oplevet samme udvikling i udfaldsvariable, hvis JobUpdate ikke var blevet introduceret. Denne antagelse er ikke overholdt, hvis et andet program, der påvirker samme udfaldsvariable, introduceres i kontrolfængslerne i projektperioden. I sådanne tilfælde vil man estimere ekstra-effekten af JobUpdate i forhold til programmet i kontrolfængslerne og sandsynligvis underestimere den generelle effekt af JobUpdate. Uden adgang til data om samarbejdet mellem High:five og kontrolfængslerne er det svært at vurdere, hvor stort et problem dette andet program præsenterer for vurderingen af effekten af JobUpdate. Tal fra High:fives evaluering fra 2012 peger dog på, at kun unge afsonere eller tidligere afsonere har deltaget i programmet hvert år i perioden Da disse kan være rekrutteret fra alle kriminalforsorgens institutioner, er det højst sandsynligt et meget lille antal, der kommer fra kontrolfængslerne Renbæk eller Nr. Snede, hvorfor de ikke bør udgøre et stort problem. Opsummering De to primære kilder til bias i denne analyse er, hvis kompositionen af indsatte i Sdr. Omme udvikler sig forskelligt fra kontrolfængslerne henover perioden, og hvis andre initiativer igangsættes eller optrappes i kontrolfængslerne samtidig med JobUpdate. I begge tilfælde vil antagelsen om, at fængslerne ville have oplevet samme udvikling i fraværet af programmet være brudt. Der er enkelte forskelle i udviklingen i kompositionen i fængslerne over perioden, men disse peger dog ikke i nogen entydig retning i forhold til risikoen for at over- eller underestimere effekterne af JobUpdate. Der er dog en lille overvægt af faktorer, der kunne pege på, at potentielle positive effekter af programmet på recidiv underestimeres i analysen. Derudover er det muligt, at resultaterne underestimerer effekten af JobUpdate pga. lignende initiativer som High:five i kontrolfængslerne. Vurderingen er dog, at det kun har et lille potentiale til at udgøre et problem, da det højst sandsynligt drejer sig om et meget lille antal unge, der har deltaget i High:five i kontrolfængslerne. Desuden er dette forsøgt imødekommet ved at kigge på ældre afsonere, der falder uden for High:fives målgruppe, hvilket ikke ændrer den overordnede konklusion

31 5.5. Konklusion På baggrund af analyserne må det konkluderes, at der ikke kan findes en systematisk effekt af JobUpdate på arbejdsmarkeds- og recidivudfald indenfor en opfølgningsperiode på 2 år. I analysen undersøges det om JobUpdate har en effekt på de løsladtes ledighed, uddannelse, førtidspension, løntilskud, ydelser som revalidering mm., samt tiden den løsladte er uden hverken ydelser eller arbejde. Derudover undersøges det, om JobUpdate har en effekt på de løsladtes recidiv både defineret som en ny dom eller som en ny frihedsstraf. For enkelte variable findes der signifikante forskelle mellem udviklingen i Sdr. Omme og et af kontrolfængslerne, det gælder et øget antal af uger med ledighed (heriblandt aktiv kontanthjælp). Men kun én enkelt af disse signifikante effekter findes for begge kontrolfængsler. At afgrænse gruppen til kun at indeholde de ældre afsonere ændrer ikke konklusionerne, udover at vi nu ser et signifikant fald i antallet af uger uden ydelser og arbejde i gruppen over 25, der modsvarer det øgede antal uger med ledighed sammenlignet med Nr. Snede. 6. KØBENHAVNERANALYSE Når en dømt skal afsone en ubetinget dom, afgør Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvor afsoningen skal foregå. Som udgangspunkt tildeles en plads i et fængsel så tæt på bopælen som muligt. Men dette princip fraviges til tider. For eksempel gør overbelægning i københavnske fængsler, at dømte med bopæl i København eller Københavnsområdet afsoner i nogle af de jyske fængsler heriblandt Sdr. Omme og Nr. Snede (Kriminalforsorgen, 2015). Dette resulterer i en relativ tilfældig fordeling af københavnere til Sdr. Omme og Nr. Snede og dermed også en relativ tilfældig fordeling af københavnere i forhold til muligheden for at deltage i JobUpdate. Det er denne tilfældighed, der udnyttes i københavneranalysen Om københavnerstrategien og data Princippet i københavneranalysen er, at københavnere, der løslades fra Sdr. Omme i én af de to projektperioder og derfor teoretisk har haft muligheden for at deltage i JobUpdate sammenlignes med københavnere, der løslades fra Nr. Snede 7 i samme periode, og derfor ikke har haft mulighed for at deltage i JobUpdate. Resultaterne fra analysen bygger på en regressionsanalyse, hvor den uafhængige variabel af 7 Årsagen til, at det kun er Nr. Snede, der indgår som kontrolfængsel i denne analyse, er, at der er få københavnere, der afsoner i Renbæk

32 interesse altså er, om man har afsonet i Sdr. Omme eller Nr. Snede det er koefficienten for denne variabel, der er rapporteret i resultattabellerne nedenfor. Her kontrolleres også for forskelle i forskellige karakteristika, da de samme variable som blev anvendt i DiD-analysen og som fremgår af Tabel 2 indgår som kontrolvariable i regressionsanalysen. I analysen er københavnere defineret ud fra bopælskommune per 1. januar i indsættelsesåret. Gruppen defineres både snævert (kun Københavns Kommune) og bredt (Københavns Kommune og omegnskommuner 8 ), og analysen udføres for begge definitioner. Af københavnske afsonere i Sdr. Omme i den 2-årige projektperiode udgør faktiske deltagere 14 %, og det er således de 14 %, der skal trække de gennemsnitlige udfald for den københavnske Sdr. Omme gruppe op, hvis vi skal se en effekt af JobUpdate i analysen. For den 3-årige periode udgør deltagerne kun mellem 6-7 % alt efter, om man definerer københavnergruppen bredt eller snævert Resultatpræsentation Resultaterne fra københavneranalysen fremgår af Tabel 8 og 9. Kigger man på analysen for afsonere fra Københavns Kommune, ses det, at der ingen signifikante forskelle er på arbejdsmarkedstilknytning eller recidiv for de københavnere, der har afsonet i Sdr. Omme og Nr. Snede. Faktisk har flere af koefficienterne for arbejdsmarkedsvariablene modsat fortegn end, hvad DiD- og matching-analyserne pegede på. Dette gør sig f.eks. gældende for den overordnede ledighedsvariabel, der måler antal uger med ledighed i løbet af de to opfølgningsår. Udvides analysen til også at indeholde dem, der har bopæl i Københavns omegn, så er det overordnet det samme billede, der gør sig gældende. Her er dog signifikant færre domme blandt dem, der er løsladt fra Sdr. Omme i den 3-årige projektperiode (på et 10 % signifikansniveau). Der er også enkelte mål for arbejdsmarkedstilknytning, der er tilnærmelsesvist signifikante. Det drejer sig om flere uger i uddannelse og flere uger med særlige forhold (kun i den 3-årige projektperiode) for københavnerne i Sdr. Omme sammenlignet med dem fra Nr. Snede. Overordnet set viser resultaterne altså ingen systematisk effekt af JobUpdate på arbejdsmarkedstilknytning og recidiv blandt københavnerne. Defineres gruppen af københavnere lidt bredere er der små indikationer af, at afsonerne i Sdr. Omme klarer sig lidt bedre efter løsladelse særligt i forhold til recidiv. Dette gør sig dog kun gældende for den 3-årige periode, hvor deltagerne i JobUpdate udgør en meget lille andel af de københavnske afsonere i Sdr. Omme. 8 København og omegnskommuner inkluderer: København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk

33 Tabel 8. Resultater fra københavner-analysen, Københavns Kommune 2 år 3 år Koefficent Std. fejl N Koefficent Std. fejl N Arbejdsmarkedsoutcomes Ledighed Antal uger Løntilskud Antal uger I løntilskud Aktiv kontanthjælp Antal uger Antal uger (ej jobparat) På aktiv kthj På aktiv kthj (ej jobparat) Førtidspension Antal uger Ny tilkendelse Uger til ny tilk. - - For få obs - - For få obs Særlige forhold Antal uger Ny tilkendelse Uger til ny tilk. - - For få obs - - For få obs Uddannelse Antal uger I uddannelse Uden arbejde og ydelser Antal uger Min. 33 % af 2. år Min. 50 % af 2. år Min. 70 % af 2. år Recidivoutcomes Alle domme Antal domme Dømt Dage til første dom Frihedsstraffe Antal domme Dømt Dage til første dom p<0.10, * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001 Note: I alle modellerne indgår baggrundsvariablene beskrevet i Tabel 2 som kontrolvariable 32 31

34 Tabel 9. Resultater fra københavner-analysen, Københavns Kommune og Københavns omegn 2 år 3 år Koefficent Std. fejl N Koefficent Std. fejl N Arbejdsmarkedsoutcomes Ledighed Antal uger Løntilskud Antal uger I løntilskud Aktiv kontanthjælp Antal uger Antal uger (ej jobparat) På aktiv kthj På aktiv kthj (ej jobparat) Førtidspension Antal uger Ny tilkendelse Uger til ny tilk. - - For få obs - - For få obs Særlige forhold Antal uger Ny tilkendelse Uger til ny tilk. - - For få obs - - For få obs Uddannelse Antal uger I uddannelse Uden arbejde og ydelser Antal uger Min. 33 % af 2. år Min. 50 % af 2. år Min. 70 % af 2. år Recidivoutcomes Alle domme Antal domme Dømt Dage til første dom Frihedsstraffe Antal domme Dømt Dage til første dom p<0.10, * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001 Note: I alle modellerne indgår baggrundsvariablene beskrevet i Tabel 2 som kontrolvariable 32 33

35 6.3. Kilder til bias Tolkningen af de ovenstående resultater som den kausale effekt af JobUpdate afhænger af grundpræmissen i denne strategi om, at det er tilfældigt, hvilke københavnere der afsoner henholdsvis i Sdr. Omme eller Nr. Snede. Hvis dette er tilfældet, bør der ikke være signifikante forskelle på gennemsnitlige karakteristika målt før afsoning mellem københavnerne i Sdr. Omme og Nr. Snede. I Tabel A.9 og A.10 er dette testet. Her ses det, at der er enkelte steder, hvor der tilsyneladende er forskel på gruppen af københavnere i Sdr. Omme og Nr. Snede. Først og fremmest er der flere unge i Sdr. Omme end i Nr. Snede. Dette gør sig gældende i både den 2- og 3-årige projektperiode. Kigger man på den 3-årige projektperiode er der flere med indvandrerbaggrund i Sdr. Omme, og københavnerne i Sdr. Omme har også færre domme bag sig i gennemsnit. For den bredere definition af københavnergruppen er det overordnet set det samme billeder, der tegner sig, men derudover er der også forskel på, hvor mange der kommer fra Københavns Kommune. Betydningen af disse forskelle for resultaterne, og herunder retningen af den skævhed, som de kan give anledning til, afhænger af, hvordan de forskellige karakteristika er relateret til senere arbejdsmarkedstilknytning og recidiv, hvilket ikke altid er lige klart. At der er en større gruppe af yngre afsonere blandt københavnerne i Sdr. Omme kan betyde, at der er større risiko for recidiv, fordi de ikke er færdige med kriminalitet endnu. Men en anden kilde til bias kan være, at Nr. Snede ud over at bestå af en række åbne pladser også har et lukket afsnit, hvor dømte med lange straffe eller (risiko for) dårlig opførsel afsoner. Sdr. Omme har derimod kun åbne pladser. Dette betyder, at københavnere, der sendes til Nr. Snede, potentielt er hårdere kriminelle og opfører sig dårligere end dem, der sendes til Sdr. Omme. Dette øger risikoen for at overvurdere effekten af JobUpdate måske endda særligt på recidiv, da alvorlig kriminalitet og destruktiv adfærd i fængslet højest sandsynligt vil følges ad med højere risiko for recidiv. En tredje kilde til bias kan stamme fra eventuelle forskelle i afsoningsvilkår i Sdr. Omme og Nr. Snede i projektperioden. Hvis der generelt er bedre tilbud til afsonere i Sdr. Omme end i Nr. Snede, så er det ikke sikkert, at forskellene i udfald efter løsladelse skyldes JobUpdate alene, og effekten vil således blive overestimeret. Hvis der derimod har været lignende initiativer i Nr. Snede som eksempelvis High:five i samme projektperiode er det muligt, at effekten undervurderes i denne analyse. Samlet set er der en række forskelle mellem københavnere, der afsoner i Sdr. Omme og Nr. Snede, i forhold til observerede karakteristika målt for indsættelsen. Det er dog ikke helt entydigt, om disse forskelle vil resultere i, at resultaterne over- eller underestimerer effekten af JobUpdate. Derudover kan forskelle i afsoningsvilkår og dét, at Nr. Snede indeholder et lukket afsnit, også skævvride resultaterne. Mens 33 34

36 tilstedeværelsen af lignende programmer i Nr. Snede vil føre til en undervurdering af effekten, så vil tilstedeværelsen af det lukkede afsnit højest sandsynligt føre til en overvurdering af effekten måske særligt i forhold til recidiv Konklusion Resultaterne fra københavneranalysen peger på, at JobUpdate ingen effekt har på arbejdsmarkedstilknytning, selvom der dog er svage indikationer på, at projektet kan have øget uddannelsesdeltagelse blandt københavnere indsat i Sdr. Omme Statsfængsel, relativt til københavnere indsat i Nr. Snede. Samtidig ser det ud til, at projektet, der har kørt i den 3-årige projektperiode, kan have ført til færre domme to år efter løsladelsen blandt de københavnske afsonere (fra København og omegns kommuner) i Sdr. Omme. Det potentielle bias peger i forskellige retninger, men mest sandsynligt er det, at det lukkede afsnit kan resultere i en overvurdering af effekterne måske særligt for målene for recidiv. Derudover kan tilstedeværelsen af andre programmer i kontrolfængslet føre til en undervurdering af effekten af JobUpdate. Men som nævnt tidligere under DiD-analysen vurderes det ikke til at være af et omfang, der har stor betydning for resultaterne. 7. SAMLET KONKLUSION Med udgangspunkt i de præsenterede analyser når vi følgende konklusioner: Resultaterne i matching-analysen viser positive effekter af JobUpdate på deltagernes beskæftigelsessituation i form af flere uger med ledighed og aktiv kontanthjælp. Dette er dog den analyse, hvis resultater har lavest validitet. Resultaterne fra difference-in-difference modellerne, hvor Sdr. Omme Statsfængsel sammenlignes med Nr. Snede i den 2-årige projektperiode (som specificeret ovenfor), viser signifikante effekter af JobUpdate på de indsattes ledighed (defineret som dagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse). o o Indsatte i Sdr. Omme Statsfængsel har flere uger med ledighed, og det er især sandsynligheden for at modtage kontanthjælp, kombineret med virksomhedspraktik, ordinær uddannelse, nyttejob, vejledning eller opkvalificering, som stiger. Resultaterne går igen i forskellige undergrupper (indsatte over 25 år og indsatte over 29 år), hvor evalueringen også viser, at JobUpdate øger sandsynligheden for, at de indsatte i Sdr

37 Omme Statsfængsel modtager offentlig forsørgelse eller er i arbejde i det 2. år efter løsladelsen. o o Vi genfinder kun i begrænset omfang disse resultater, når vi sammenligner indsatte i Sdr. Omme Statsfængsel med indsatte i Nr. Snede for den 3-årige projektperiode (som specificeret ovenfor). Vi finder overordnet ingen positive effekter af JobUpdate på ledighed (dagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse) i de analyser, hvor vi sammenligner de indsatte i Sdr. Omme Statsfængsel med de indsatte i Renbæk Statsfængsel. De få signifikante resultater, vi får i disse analyser, peger på en hurtigere tilkendelse af førtidspension, men en lavere andel, der kommer i uddannelse, blandt afsonerne fra Sdr. Omme, når der sammenlignes med Renbæk, hvor det sidste jo peger i retning af en negativ effekt af JobUpdate. Der er ingen signifikante effekter af JobUpdate på de indsattes beskæftigelsessituation i Københavneranalysen. Resultaterne fra disse analyser peger dog på, at de københavnere (fra Københavns Kommune og omegnskommuner), der afsoner i Sdr. Omme i projektperioden, har en smule lavere recidiv i den 2-årige periode efter endt afsoning. Det skal dog bemærkes, at relativt få københavnske afsonere i Sdr. Omme rent faktisk deltager i projektet. Som beskrevet indledningsvist peger disse resultater ikke i nogen entydig retning, og vi har derfor dårligt belæg for at konkludere, at JobUpdate har tjent sit formål og øget deltagernes beskæftigelsessituation og reduceret deres recidiv i årene efter endt afsoning. Vi kan ikke udelukke, at projektet har haft effekter i andre dimensioner end de, vi har målt på her

38 APPENDIKS 36 37

39 COMMON TREND FIGURER - Udvikling i outcomes efter løsladelse over løsladelseskvartal/-semester og fængsel Figur A.1 Figur A.3 Figur A.2 Figur A

40 Figur A.5 Figur A.6 39 Figur A.7 Figur A.8 38

41 Figur A.9 Figur A Figur A.11 Figur A.12 39