Bilag 1: Data og beregning af indeks

Transkript

1 Bilag 1: Data og beregning af indeks Copenhagen Economics 1-1 bilag1

2 Bilag 1: Data og beregning af indeks 2004 COPENHAGEN ECONOMICS ØRESUNDSINDEKS= 60 (100 = høj integration) Enhed Observeret Benchmark* Lande Indeks Øresundsindeks År Indeks indeks Lande Øresunds Lande Øresundsindeks Indeks DANMARK Arbejdsmarked, i alt A1 Pendling antal pendlere A2 Arbejdsløshedsprocenter procent 5,5% A3 Flytninger flytn over sundet A4 Annoncering over sundet andel 2% 32% A5 Ansættelser over sundet andel 13% 36% Trafik, i alt T1 Biltrafik over broen biler/dag T2 Lastbiltrafik over broen lastbiler/dag T3 Togtrafik over broen pass./dag T4 Offentlige transportforbindelser antal afg/uge T5 Broafgiften kr pr tur Handel & Samarbejde, i alt HS1 Import af varer og tjenester andel af indkøb 1% 8% HS2 Eksport af varer og tjenester andel af afsætning 2% 25% HS3 Samarbejde/Joint Ventures andel 44% HS4 Udnyttelse af ressourcer andel 7% 32% HS5 Konjukturindeks index 100=god Forretningsomkostninger, i alt F1 Husleje for kontorlokale Pris i danske kr F2 Priser på kontorudrustning Pris i danske kr F3 Priser for el, varme og telefon Pris i danske kr F4 Priser for dagligvarer Pris i danske kr F5 Øresunds BigMac indeks Pris i danske kr 27, Enhed Observeret Benchmark* Øresundsindeks År Indeks indeks Lande Øresunds Lande Indeks Lande Øresundsindeks Indeks SVERIGE Arbejdsmarked, i alt A1 Pendling antal pendlere A2 Arbejdsløshedsprocenter procent 6,8% A3 Flytninger n over sundet/1000 indb A4 Annoncering over sundet andel 5% 14% A5 Ansættelser over sundet andel 4% 18% Trafik, i alt T1 Biltrafik over broen biler/dag T2 Lastbiltrafik over broen lastbiler/dag T3 Togtrafik over broen pass./dag T4 Offentlige transportforbindelser ntal afg over sundet/uge T5 Broafgiften kr pr tur Handel & Samarbejde, i alt HS1 Import af varer og tjenester andel af indkøb 3% HS2 Eksport af varer og tjenester andel af afsætning 3% 7% HS3 Samarbejde/Joint Ventures andel 44% 57% HS4 Udnyttelse af ressourcer andel 11% 43% HS5 Konjukturindeks index 100=god Forretningsomkostninger, i alt F1 Husleje for kontorlokale Pris i danske kr F2 Priser på kontorudrustning Pris i danske kr F3 Priser for el, varme og telefon Pris i danske kr F4 Priser for dagligvarer Pris i danske kr F5 Øresunds BigMac indeks Pris i danske kr 24, *) Benchmark er defineret som den værdi den pågældende variabel forventes at have, såfremt der ikke var barrierer mellem landene. Copenhagen Economics 1-1 Øresundsindeks Bilag 1 - final test SAMLET

3 ARBEJDSMARKED - Indikator A1: Antal pendlere mellem Øresundsregionen i Danmark og Øresundsregionen i Sverige Observeret Pendlere fra Øresund-S til Øresund-DK Pendlere fra Øresund-DK til Øresund-S I alt Kilde: AKF for 1994, Øresundsstatistik for 1998 samt egne opgørelser for 2001, 2002 og 2003 Benchmark: Naturlig pendling Naturlig pendling fra Øresund-S til Øresund-DK Naturlig pendling fra Øresund-DK til Øresund-S I alt Kilde: AKF Opgørelse af "pendlerkort" solgt pr måned (gns for 2003) S -> DK DK -> S I alt Øresundstog Bil, Øresundsbroen Færge, Helsingør-Helsingborg (bil) Færge, Helsingør-Helsingborg (til fods) Sundbusserne, Helsingør-Helsingborg I alt Note til til data: Der kan desværre ikke ikke angives angives præcist præcist fra Øresundsbron fra Øresundsbron hvor mange hvor pendlere, mange pendlere, der er fra henholdsvis der er henholdsvis DK og fra fra SE. DK Det og oplyses fra SE. dog, Det at omkring 75-8 pendler fra oplyses Sverige dog til Danmark at omkring (Der 75-8 er brugt pendler 77,5% i udregningen). fra Sverige til Desuden Danmark oplyses (Der det er brugt fra Øresundsbron, 77,5% i udregningen). at der i gennemsnit Desuden sidder oplyses 1,25 mennesker det fra i hver bil. Af sammenlignlighedsgrunde Øresundsbron, at der i gennemsnit benyttes her sidder alene antallet 1,25 mennesker af biler, men i faktoren hver bil. vil Af betyde sammenlignlighedsgrunde at antallet af bilpassagerer benyttes på Øresundsbron her alene må antallet formodes af at være ca Det vil ikke forrykke det samlede indeks, hvis det tog udgangspunkt i antallet af passagerer. Sundbusserne er taget med i indekset i 2004, men pendlingen på biler, men faktoren vil betyde at antallet af bilpassagerer på Øresundsbron må formodes at være ca Det vil ikke forrykke denne overfart er begrænset og det vil ikke forrykke de tidligere års indeks såfremt den havde været taget med der. Gråhundbus har 1. juni genåbnet ruten det samlede indeks, hvis det tog udgangspunkt antallet af passagerer. København-Malmø og denne rute vil blive medregnet i næste års indeks. Data fra DSB er oplyst af Anders Jøndrup fra DSB salg, statistik og analyse. Data fra Øresundsbron Sundbusserne er er oplyst taget af med Anne i Holm, indekset Kommunikationschef. i 2004, men pendlingen Fra HH-ferries på denne oplyses overfart der af Anna er begrænset Friberg: Der og findes det vil månedligt ikke forrykke ca. 100 de landgangspendlere og omkring tidligere 130 års bilpendlere. indeks såfremt Ca. 7 den pendler havde fra været SE til taget DK, og med ca. der. 3 fra DK til SE. Data fra DSB er oplyst af Anders Jøndrup fra DSB salg, statistik og analyse. Data fra Øresundsbron er oplyst af Anne Holm, Kommunikationschef. F HH f i l d f A F ib D fi d å dli t 100 Opgørelse af "pendlerkort" solgt pr måned (gns for 2002) S -> DK DK -> S I alt Øresundstog Bil, Øresundsbroen Færge, Helsingør-Helsingborg (bil) Færge, Helsingør-Helsingborg (til fods) I alt Opgørelse af "pendlerkort" solgt pr måned (gns for 2001) S -> DK DK -> S I alt Øresundstog Bil, Øresundsbroen Færge, Helsingør-Helsingborg (bil) Færge, Helsingør-Helsingborg (til fods) Flyvebåd, København-Malmø I alt Copenhagen Economics 1-3 A1 pendl

4 ARBEJDSMARKED - Indikator A2: Arbejdsløshed i Øresundsregionen i Danmark og i Øresundsregionen i Sverige Kvartalsvise arbejdsløshedsprocenter fordelt på regioner Øresundreg S Hele Sverige Hele Danmark Øresundsreg DK Hovedstadsreg DK Skåne Øresundsreg DK+SE 1994Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Q Kilde: Øresundsstatistik Copenhagen Economics 1-4 A2 arbløs

5 ARBEJDSMARKED - Indikator A3: Flytninger mellem amter/la i Øresundsregionen, 2003 til Øvrige Stor- Øvrige Skåne Skåne fra Kbh Frb Kbh amt Fr.borg Rosk Vestsj Storstr Bornh DK Malmø Skåne S NV NÖ Øvrige S Total Kbh Frb Kbh amt Fr.borg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Øvrige DK Stor-Malmø Øvr Skåne S Skåne NV Skåne NÖ Øvrige S Total Kilde: Øresundsstatistik, egne beregninger DANMARK: Flytninger fra Kbh+Frb komm samt Kbh, Fredb og Roskilde amter i alt flytninger - heraf til Malmøregionen 1670 flytninger Benchmark* 4500 flytninger SVERIGE: Flytninger fra Malmøregionen i alt flytninger - heraf til Hovedstadsregionen 625 flytninger Benchmark* 4700 flytninger Copenhagen Economics 1-5 A3 flyt

6 ...fortsat... ARBEJDSMARKED - Indikator A3: Note til data: *) Benchmark er beregnet af Statens Byggeforskningsinstitut, se Andersen og Borgegård (1999). Her er beregnet et skøn over det årlige antal flytninger over Sundet i en "fuldt integreret Øresundsregion". Skønnet for flytninger tager udgangspunkt i de nuværende flyttebevægelser i regionen. Tanken er at i en fuldt integreret Øresundsregion vil flyttemønsteret for regionen under ét svare til flyttemønstrerne i hver af de to dele af regionen som vi kan observere i dag. Kommuner i Skåne er grupperet i arbejdsmarkedsregioner (lokala arbetsmarknader, LA) ifølge SCB's inddeling: Stor-Malmö Øvrige LA Skåne S LA Skåne NV LA Skåne NO Hovedstadsregionen Malmö Ystad Helsingborg Kristianstad Københavns kommune Burlöv Eslöv Bjuv Bromölla Frederiksberg kommune Kävlinge Hörby Båstad Hässleholm Københavns amt Lomma Höör Höganäs Östra Göinge Frederiksborg amt Lund Sjöbo Klippan Osby Roskilde amt Staffanstorp Skurup Landskrona Svedala Tomelilla Svalöv Trelleborg Simrishamn Åstorp Vellinge Ängelholm Örkelljunga Perstorp Copenhagen Economics 1-6 A3 flyt

7 ARBEJDSMARKED - Indikator A4: Annoncering efter arbejdskraft Observeret April 2002 April 2003 April 2004 Andel af sjællandske virksomheder der annoncerer bevidst i Sydsverige 3% 4% 2% Andel af skånske virksomheder der annoncerer bevidst på Sjælland 4% 3% 5% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 14 Benchmark April 2002 April 2003 April 2004 Andel af sjællandske virksomheder der annoncerer bevidst i Jylland/Fyn % Andel af skånske virksomheder der annoncerer bevidst i Stockholm 14% 22% 14% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 15 Note til data: Data stammer fra et spørgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af medlemmerne af det Danske Handelskammer på Sjælland samt medlemmerne af Sydsvenska Handelskammare i Skåne. Undersøgelsen er gennemført i april Spørgsmål og svar (2004): Svar DK DK (%) Svar S S (%) 14. Annoncerer Deres virksomhed bevidst efter medarbejdere i Sydsverige/Sjælland? Ja 2 2% 6 5% Nej 97 97% % Ved ikke 1 1% 1 1% 15. Annoncerer Deres virksomhed bevidst efter medarbejdere i Jylland-Fyn/Stockholm? Ja 32 32% 16 14% Nej 67 66% 99 85% Ved ikke 2 2% 1 1% Copenhagen Economics 1-7 A4 Annon

8 ARBEJDSMARKED - Indikator A5: Ansættelse af arbejdskraft Observeret April 2002 April 2003 April 2004 Ansat medarbejdere bosiddende i Sydsverige 8% 7% 13% Ansat medarbejdere bosiddende på Sjælland 7% 7% 4% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 16 Benchmark April 2002 April 2003 April 2004 Ansat medarbejdere bosiddende i Jylland/Fyn 34% 37% 36% Ansat medarbejdere bosiddende i Stockholm 16% 23% 18% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 17 Note til data: Data stammer fra et sprøgeskema spørgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af medlemmerne af det Danske Handelskammer på Sjælland samt medlemmerne af Sydsvenska Handelskammare i Skåne. Undersøgelsen er gennemført i april Spørgsmål og svar (2004): Svar DK DK (%) Svar S S (%) 16. Har Deres virksomhed ansat medarbejdere bosiddende i Sydsverige/Sjælland indenfor det seneste år? Ja 13 13% 5 4% Nej 87 86% % Ved ikke 1 1% 1 1% 17. Har Deres virksomhed ansat medarbejdere bosiddende i Jylland- Fyn/Stockholm indenfor det seneste år? Ja 36 36% 21 18% Nej 65 64% 95 82% Ved ikke 0 0 Copenhagen Economics 1-8 A5 Ansat

9 TRAFIK - Indikator T1-T3: Trafik over broen Observeret maj'01-apr'02 maj'02-apr'03 maj'03-apr'04 Personbiler, antal biler pr døgn Lastbiler, antal biler pr. døgn Observeret (helårigt) Tog, gennemsnit antal personer pr. døgn (begge veje) Kilde: DSB Passagertog marketing Benchmark (trafik begge veje) Personbiler, antal biler pr. døgn ved fuld integration i Lastbiler, antal lastbiler pr. døgn ved fuld integration i Tog, antal personer pr. døgn ved fuld integration i Kilde: Øresundsbrokonsortiet (1999) Trafikprognosemodel Grundkørsel 1999, tabel 14.1, 14.6 Note til data: Øresundsbroen opgør fra 2004 trafikstatistikken lidt anderledes end tidligere år. Definitionerne af køretøjer er blevet præciseret for læseren, DK->SE og SE->DK er blevet lagt sammen og den offentlige trafiktælling er blevet mere nøjagtig. Tidligere blev den offentlige trafiktælling vist af et elektronisk system, der løbende opdaterede hjemmesiden, men den gik ofte ned ved store trafikbelastninger. Derfor er det faktiske antal køretøjer marginalt højere end hidtil rapporteret. Copenhagen Economics 1-9 T1-3 trafik

10 (fortsat...trafik - Indikator T1-T3...) Vejtrafik over Øresundsbron, 1. maj april maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb marts april MC Personbiler, indtil 6m Biler, 6-9m* Lastbiler, over 9m Busser, over 9m Kilde: Note til data: * Biler, 6-9m indeholder bl.a. Varebiler, minibusser, personbiler med campingvogne/slæb, mobilhomes etc.øresundsbroen maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb marts april Bil (inkl MC og biler 6-9m) Lastbil Antal døgn Biler pr døgn Lastbiler pr døgn maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar apr Benchmark - biler Benchmark - lastbil Pct af benchmark - biler Pct af benchmark - lastbil Copenhagen Economics 1-10 T1-3 trafik

11 TRAFIK - Indikator T4: Transportforbindelser Observeret Antal ugentlige afgange København-Malmø med tog Antal ugentlige afgange Malmø-København med tog Benchmark Antal ugentlige afgange København-Roskilde med tog Antal ugentlige afgange Malmø-Lund med tog Kilde: DSB køreplaner 2002, 2003, 2004 / Skånetrafikken. Denne opgørelse tæller udelukkende tog og derfor er busovergangene mellem Kbh-Malmø og Helsingør-Helsingborg ikke medtaget. DANMARK dage afg/time timer + skæve I alt Kbh-Malmø ma-fr lø sø hele ugen 429 Kbh-Roskilde ma-fr lø sø hele ugen 848 SVERIGE dage afg/time timer + skæve I alt Malmø-Kbh ma-fr lø sø hele ugen 432 Malmø-Lund ma-to fr lø sø hele ugen 739 Copenhagen Economics 1-11 T4 tran forb

12 TRAFIK - Indikator T5: Pris for brooverfarten Observeret Pris i danske kroner for en personbil, pendlerrejse Kilde: Øresundskonsortiet Benchmark Pris i danske kroner for en personbil, pendlerrejse Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare Note til data: 2002: Prisen for en pendlerrejse er beregnet med udgangspunkt i 40 ture pr. måned og et pendlerkort til 2400 kr pr. måned. "ØresundPendler" regner dog selv med 50 ture pr. måned som fuld udnyttelse, hvorefter prisen pr. tur bliver lavere, nemlig 48 kr. 2003: Prisen for en pendlerrejse er beregnet med udgangspunkt i 40 ture pr. måned og et pendlerkort til 2460 kr pr. måned. 2004: Prisen for en pendlerrejse er beregnet med udgangspunkt i 40 ture pr. måned og et pendlerkort til 2525 kr pr. måned. = Pendlere 63,13 kr. over Storebælt får et fradrag på 90 kr. pr. tur, hvorimod for pendlere over Øresund er det kun 50 kr. pr. tur. Benchmark er fastsat af Öresund Industri- och Handelskammare som den brotakst bilpendlere efter deres opfattelse bør pålægges, jf. notat af 27. august Copenhagen Economics 1-12 T5 broafg

13 HANDEL&SAMARBEJDE - Indikator HS1-2: Handel i Øresundsregionen Observeret Andel af samlet indkøb/afsætning April 2002 April 2003 April 2004 vægtet efter viksomhedsstørrelse i naboregion over Øresund i naboregion over Øresund i naboregion over Øresund DK-spm7 Sjællands indkøb 2.4% 4.3% 1.4% DK-spm10 Sjællands afsætning 2.5% 1.4% 1.7% SV-spm7 Skånes indkøb % 2.7% SV-spm10 Skånes afsætning 2.7% 3.2% 3.2% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema april 2004 Benchmark Andel af samlet indkøb/afsætning April 2002 April 2003 April 2004 vægtet efter viksomhedsstørrelse i benchmark i eget land i benchmark i eget land i benchmark i eget land DK-spm5 Sjællands indkøb i Jylland/Fyn 8.4% % DK-spm8 Sjællands afsætning til Jylland/Fyn % SV-spm5 Skånes indkøb i Stockholm 14.2% 14.2% 10. SV-spm8 Skånes afsætning til Stockholm 8.7% 10.8% 7.3% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema april 2004 Note til data: Data stammer fra et sprøgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af medlemmerne af Handelskammeret på Sjælland samt medlemmerne af Sydsvenska Handelskammare i Skåne. Undersøgelsen er gennemført i marts og april Virksomhederne er blevet bedt om at angive, hvor stor en del af deres samlede indkøb de foretager hhv over Øresund og i i eget land. Virksomhederne er også blevet bedt om at angive, hvor stor en del af deres omsætning der finder sted over Øresund hhv i i eget land. Disse svar er blevet vægtet med virksomhedens størrelse (antal (ud fra ansatte) antal ansatte) til at give til at et give samlet samlet billede billede af medlemmernes af medlemmernes handelsmønster i forhold i forhold til til naboregionen i Øresundsregionen og benchmarkregionen i deres eget land. Copenhagen Economics 1-13 HS1-2 hand

14 HANDEL&SAMARBEJDE - Indikator HS3: Samarbejde og Joint-Ventures Observeret April 2002 April 2003 April 2004 Virksomheder på Sjælland som samarbejder med Sydsverige 43% 37% 44% Virksomheder i Skåne som samarbejder med Sjælland 54% 48% 44% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 11 Benchmark Virksomheder på Sjælland som samarbejder med Jylland/Fyn 5 56% 6 Virksomheder i Skåne som samarbejder med Stockholm 63% 61% 57% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 13 Note til data: Data stammer fra et spørgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af medlemmerne af Handelskammeret på Sjælland samt medlemmerne af Sydsvenska Handelskammare i Skåne. Undersøgelsen er gennemført i marts og april Svar DK DK (%) Svar S S (%) 11. Samarbejder Deres virksomhed med virksomheder i Sydsverige/Sjælland (joint ventures, underleverandører, datterselskaber eller uformelle kontakter)? Ja 44 44% 51 44% Nej 57 56% 62 53% Ved ikke 0 4 3% 13. Samarbejder Deres virksomhed med virksomheder i Jylland-Fyn/Stockholm? Ja % Nej 39 39% 47 41% Ved ikke 1 1% 2 2% Copenhagen Economics 1-14 HS3 samarb

15 HANDEL&SAMARBEJDE - Indikator HS4: Udnyttelse af andre muligheder Observeret April 2002 April 2003 April 2004 Virksomheder på Sjælland som udnytter andre m. i Sydsverige 7% 7% 7% Virksomheder i Skåne som udnytter andre m. på Sjælland 15% 15% 11% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 18 Benchmark Virksomheder på Sjælland som udnytter andre m. i Jylland/Fyn 3 33% 32% Virksomheder i Skåne som udnytter andre m. i Stockholm 37% 4 43% Kilde: Øresund Industri- och Handelskammare, spørgeskema spm. 19 Note til data: Data stammer fra et sprøgeskema udsendt til et repræsentativt udsnit af medlemmerne af Handelskammeret på Sjælland samt medlemmerne af Sydsvenska Handelskammare i Skåne. Undersøgelsen er gennemført i april Svar DK DK (%) Svar S S (%) 18. Udnytter Deres virksomhed andre muligheder i Sydsverige/Sjælland? (samarbejde med universiteter, kapitalanskaffelse, efteruddannelse, kunder i den offentlige sektor)? Ja 7 7% 13 11% Nej 94 92% 98 85% Ved ikke 1 1% 4 3% 19. Udnytter Deres virksomhed andre muligheder i Jyll/Fyn hhv Stockholmsområdet? (samarbejde med universiteter, kapitalanskaffelse, efteruddannelse, kunder i den offentlig sektor)? Ja 33 32% 49 43% Nej 68 67% 61 53% Ved ikke 1 1% 5 4% Copenhagen Economics 1-15 HS4 res

16 HANDEL&SAMARBEJDE - Indikator HS5: Konjunktur Observeret apr 2000 okt 2000 maj 2001 nov 2001 sep 2002 nov 2003 Hovedstaden Skåne Kilde: Øresundsbarometer, konjunkturbarometer for Øresundsregionen, SE-Banken/Børsen/SCB "Hvordan vurderes konjunkturen netop nu? God, uændret, dårlig?" Nettotal: god minus dårlig i pct. Beregningsformel: Indeks for konjunktur er beregnet som Indeks= abs(dk - S) Copenhagen Economics 1-16 HS5 konj

17 FORRETNINGSOMKOSTNINGER - Indikator F1-3: Forretningsomkostninger 2004 Kurs 81.5 Enhedspris i DKK i SEK Totalomk i DKK Område Kvantum Danmark Sverige Danmark Sverige i pct Husleje for kontorlokale % kr/kvm kontor pr år (½ prime, ½ 2nd) % Priser på kontorudrustning (årlig afskrivning over 5 år) % (excl. moms) Skrivebord (Bord EC1216, 1200*1600/ mm. Fritstående, Birk, Kinnarps) % Kontorstole (8241,stof priskl. 2, Kinnarps) % Lampe (Huså, IKEA) % Dell Precision Workstation 360, Pentium 4, 2,6 GHz, 512 MB RAM, 40 GB, DVD/CD-RW, XP, Dell 17'' skærm (M782p), 3 års service % Priser for el, varme og telefon (excl. moms) % El (øre/kwh < KWh)* Målerbetaling Netafgift (maksimum 35 ampere i forbrug) 1 4, Fjernvarme (kr/mwh vand) Telefon (kr/min, dagtimer) Note til data: Forretningsomkostninger er beregnet for et kontor i den centrale bydel (vægtet gennemsnit af prisen i 'prime location' - f.eks. havnefronten og 'secondary location' dvs centralt beliggende sekundære placeringer) i hhv. København og Malmø. Kontoret er på 150 kvm og der indkøbes kontorudstyr (borde, stole, computer, lys og reoler) til 10 personer. Arbejdsløn er ikke medregnet. Udgifter til el, varme og telefon er medregnet. *I Danmark uden moms og afgifter, de momsregistrerede kan trække moms og energiafgifter fra (men ikke CO2-afgiften: 10 øre/kwh). Virksomheder nævnt på listen nedenfor kan ikke trække energiafgiften fra. Svensk elpris: Sydkraft. Pris inkl. skat men excl. moms. Prisen pr KWh er på 42,9 øre, dertil kommer en energiskat på 24,10 øre/kwh samt en fast netafgift (for 35 ampere) på Kr. I Sverige kan produktionsvirksomheder få dispensation for betaling af energiskat. Energiskatten er dog indkluderet i de udregnede forretningsomkostninger. Udgifter til målerbetaling er medtaget i dette års indeks, ligesom sidste års indeks er justeret tilsvarende med en to procentpoint stigning til følge - dette påvirker dog ikke det overordnede indeks som stadig er 57. Svensk varmepris: prisen er excl. moms 475 SEK (2002: (2003: SEK) vintertid og 140 SEK sommertid. Lars-Göran Nilsson, Lunds energi, tel har oplyst, at 88% af forbruget sker til i vintertid och 12% i til sommertid. Et Et vægtet gennemsnit af af dette dette bliver bliver SEK/MWh (2003: (2001: SEK/MWh). Liste over momsregistrerede virksomheder, hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til tilbagebetaling af elafgift. Advokater. Arkitekter. Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer). Forlystelser, herunder teaterforeninger, biografforestillinger m.v. Landinspektører. Mæglere. Reklame. Revisorer. Rådgivende ingeniører. Copenhagen Economics 1-17 F1-3 foromk

18 Huslejepriser Kbh, low Kbh, high Malmø,low Malmø,high DKK/kvm DKK/kvm SEK/kvm SEK/kvm CBD, Prime office CBD, Secondary office CBD, Prime office CBD, Secondary office CBD, Prime office CBD, Secondary office Kilde: Sadolin & Albæk "The Greater Copenhagen Property Market" 2001 & 2002, Copenhagen and Malmoe Property Market Report 2003 and 2004 Nøgletal energi El Varme KWh/m2/år Kilde: Energiledelsesordningen, Nøgletal, nov af Københavns Normalpris Normalpris Normalpris Moms Statsafgifter Levering Energi *)Miljøvenlig strøm *)Energi købt på markedsvilkår Forbrugspris *) Den miljøvenlige strøm (også kaldet den prioriteret el) udgør i marts ,7% (2002: 31,5%, 2001: 22%) og energien købt på markedsvilkår udgør 67,3%. Fra 2003 opkræves der særskilt målerbetaling; denne var tidligere en del af betalingen til el-nettet. En måler koster 670kr eksl. moms. Fjernvarme Vand (kr./mwh) Moms Statsafgifter Energi Pris i alt kilde: Københavns Energi, februar Telepriser DK(dkr) S (skr) DK(dkr) S (skr) DK(dkr) S (skr) ml abon/kvt opkald Kilde: Telia Erhverv Copenhagen Economics 1-18 F1-3 foromk

19 FORRETNINGSOMKOSTNINGER - Indikator F4-5: Priser på dagligvarer & Burgernomics Prisen på en kurv med 34 dagligvarer i lokal valuta i danske kroner i lokal valuta i danske kroner i lokal valuta i danske kroner I Sverige, gns. Malmø I Danmark, gns. Kbh Kilde: Folkeuniversitetet, Praktiska Broar, November-December 2001, samt egne dataindsamlinger 2003 og 2004 Note til data: Varekurven for 2004 er ligesom i 2003 samlet ind og beregnet af Copenhagen Economics, da Praktiska Broer ikke længere udarbejder prissammenlignelsesrapporter. Kurven er indsamlet på samme grundlag som tidligere år, men nogle af de svenske supermarkeder i undersøgelsen har undladt at medvirke i år og er derfor udskiftet med andre. I den forbindelse er det tilstræbt at benytte priser fra butikker i samme kæder i samme byer som tidligere. Eller hvis det ikke har været muligt at benytte priser fra samme type butik Prisen på en BigMac i lokal valuta i danske kroner i lokal valuta i danske kroner i lokal valuta i danske kroner I Sverige I Danmark Valutakurs: 100 SEK Kilde: McDonalds Danmark Copenhagen Economics 1-19 F4-5 varepr

20 Bilag 2: Spørgeskema og svarfrekvenser Copenhagen Economics 2-1 Bilag 2 - svarfrekvenser 2004

21 Spørgeskema Øresundsindeks marts 2004 Hvordan har udviklingen på følgende områder været for Deres virksomhed? Svar DK DK (N=103) Svar S S (N=116) Omsætning og handel 1a. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er virksomhedens samlede omsætning: Steget 45 44% 64 55% Uændret 39 38% 41 35% Faldet 18 17% 10 9% Ved ikke 1 1% 1 1% 1a1. Sammenlignet med sidste år er virksomhedens samlede omsætning: Steget % Uændret 43 41% 38 33% Faldet 19 18% 18 16% Ved ikke 0 0 1b. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er salget til virksomheder i Sydsverige/Sjælland: Steget Uændret 72 71% 77 68% Faldet 4 4% 4 4% Ved ikke 6 6% 9 8% 1b1. Sammenlignet med sidste år er salget til virksomheder i Sydsverige: Steget 14 14% 20 18% Uændret 80 78% 80 7 Faldet 3 3% 5 4% Ved ikke 6 6% 9 8% Kontakt over Øresund (enten gennem formelle samarbejdsaftaler eller ved uformelle kontakter) 2. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er kontakten til virksomheder i Sydsverige/Sjælland: Steget 26 25% 32 28% Uændret 69 67% 77 68% Faldet 3 3% 1 1% Ved ikke 5 5% 4 4% 2a. Sammenlignet med sidste år er kontakten til virksomheder i Sydsverige: Steget 15 15% 20 18% Uændret % Faldet 1 1% 1 1% Ved ikke 5 5% 4 4% Arbejdskraft 3a. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er virksomhedens samlede beskæftigelse: Steget Uændret 29 28% 36 31% Faldet 51 49% 62 54% Ved ikke 24 23% 15 13% 0 2 2% 3a1. Sammenlignet med sidste år er virksomhedens samlede beskæftigelse: Steget 20 19% 25 22% Uændret % Faldet % Ved ikke 0 2 2% 3b. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er ansættelsen af medarbejdere bosiddende i Sydsverige/Sjælland: Steget Uændret % Faldet 78 77% 96 86% Ved ikke 4 4% 3 3% 3b1. Sammenlignet med sidste år er ansættelsen af medarbejdere bosiddende i Sydsverige: Steget 4 4% 1 1% Uændret 84 83% % Faldet 4 4% 2 2% Ved ikke 9 9% 7 6% 9 9% 5 5% Copenhagen Economics 2-2 Bilag 2 - svarfrekvenser 2004

22 Udnyttelse af andre muligheder over Øresund (f.eks. forskningsinstitutioner, den offentlige sektor eller kapitalmarkedet) 4. Sammenlignet med år 2000 før broen åbnede er udnyttelsen af andre muligheder i Sydsverige/Sjælland: Svar DK DK (N=103) Svar S S (N=116) Steget Uændret 5 5% 11 1 Faldet 86 85% 93 82% Ved ikke a. Sammenlignet med sidste år er udnyttelsen af andre muligheder i Sydsverige: Steget 7 7% 15 13% Uændret 83 84% 90 8 Faldet 9 9% 1 1% Ved ikke 0 6 5% 0 9 8% Nuværende samarbejde Indkøb og import af varer og tjennester 5. Hvor stor en del af Deres samlede indkøb fra både indland og udland (målt i kroner) kommer fra virksomheder beliggende i Jylland eller på Fyn hhv Stockholm? Angiv procentdel af virksomhedens samlede indkøb som købes i Jyll/Fyn hhv Stockholm: % 6. Importerer Deres virksomhed fra virksomheder beliggende i Sydsverige/Sjælland? Ja Nej 22 22% 32 28% Ved ikke 75 75% 77 68% 3 3% 4 4% (hvis ja i spørgsmål 6) 7. Hvor stor en del af Deres samlede indkøb fra både indland og udland (målt i kroner) kommer fra virksomheder beliggende i Sydsverige/Sjælland? Angiv procentdel af virksomhedens samlede indkøb som importeres fra Sydsverige/Sjælland: 13.1% 12.8% Afsætning og eksport af varer og tjennester 8. Hvor stor en del af Deres samlede afsætning i både indland og udland (målt i kroner) går til virksomheder beliggende i Jyll/Fyn hhv Stockholmsområdet? Angiv procentdel af virksomhedens samlede afsætning til Jyll/Fyn hhv Stockholmsområdet: 37,4% 11.4% 9. Eksporterer Deres virksomhed til virksomheder beliggende i Sydsverige/Sjælland? Ja Nej 39 39% 39 35% Ved ikke 58 57% 70 62% 4 4% 4 4% (hvis ja i spørgsmål 9) 10. Hvor stor en del af Deres samlede afsætning i både indland og udland (målt i kroner) går til virksomheder beliggende i Sydsverige/Sjælland? Angiv procentdel af virksomhedens samlede afsætning som eksporteres til Sydsverige/Sjælland: 5.9% 10.1% Samarbejde med virksomheder 11. Samarbejder Deres virksomhed med virksomheder i Sydsverige/Sjælland (joint ventures, underleverandører, datterselskaber eller uformelle kontakter)? Ja Nej 44 44% 51 44% Ved ikke 57 56% 62 53% 0 4 3% (Hvis ja i spørgsmål 11) 12. Hvilken form for samarbejde? Formelt samarbejde (f.eks. samme koncern, joint ventures, leverandøraftaler) Uformelt samarbejde (uformelle netværk, erfaringsudveksling) 34 77% 36 67% Ved ikke 10 23% 15 28% 0 3 6% 13. Samarbejder Deres virksomhed med virksomheder i Jylland-Fyn/Stockholm? Ja Nej % Ved ikke 39 39% 47 41% 1 1% 2 2% Arbejdskraft 14. Annoncerer Deres virksomhed bevidst efter medarbejdere i Sydsverige/Sjælland? Ja Nej 2 2% 6 5% Ved ikke 97 97% % 1 1% 1 1% 15. Annoncerer Deres virksomhed bevidst efter medarbejdere i Jylland-Fyn/Stockholm? Ja Nej 32 32% 16 14% Ved ikke 67 66% 99 85% 2 2% 1 1% 16. Har Deres virksomhed ansat medarbejdere bosiddende i Sydsverige/Sjælland indenfor det seneste år? Ja Nej 13 13% 5 4% Ved ikke 87 86% % 1 1% 1 1% 17. Har Deres virksomhed ansat medarbejdere bosiddende i Jylland-Fyn/Stockholm indenfor det seneste år? Ja Nej 36 36% 21 18% Ved ikke 65 64% 95 82% 0 0 Copenhagen Economics 2-3 Bilag 2 - svarfrekvenser 2004

23 Udnyttelse af andre muligheder 18. Udnytter Deres virksomhed andre muligheder i Sydsverige/Sjælland? (samarbejde med universiteter, kapitalanskaffelse, efteruddannelse, kunder i den offentlig sektor)? Svar DK DK (N=103) Svar S S (N=116) Ja Nej 7 7% 13 11% Ved ikke 94 92% 98 85% 1 1% 4 3% 19. Udnytter Deres virksomhed andre muligheder i Jyll/Fyn hhv Stockholmsområdet? (samarbejde med universiteter, kapitalanskaffelse, efteruddannelse, kunder i den offentlig sektor)? Ja Nej 33 32% 49 43% Ved ikke 68 67% 61 53% 1 1% 5 4% Forventninger til fremtiden Aktiviteter på tværs af Øresund 20. Forventer virksomheden at øge sine aktiviteter på tværs af Øresund i de kommende 3-5 år? Ja Nej 50 48% 62 53% Ved ikke 49 47% 44 38% 5 5% 10 9% (Hvis ja i spørgsmål 20) 21. Indenfor hvilke områder forventer virksomheden at øge sine aktiviteter på tværs af Øresund de kommende 3-5 år? (gerne flere kryds) Import Eksport % Samarbejde 36 39% 47 38% Arbejdskraft 27 29% 38 31% Andre muligheder 15 16% % 10 8% Undersøgt muligheder i Øresundsregionen 22. Har virksomheden aktivt undersøgt mulighederne for øget aktivitet på tværs af Øresund? Ja Nej 36 35% 45 39% Ved ikke 67 64% 64 56% 1 1% 6 5% Copenhagen Economics 2-4 Bilag 2 - svarfrekvenser 2004

24 Baggrundsspørgsmål Svar DK DK (N=103) Svar S S (N=96) A. Virksomhedens størrelse: 1-20 ansatte ansatte 54 52% 50 44% ansatte 24 23% 22 19% ansatte 11 11% 12 11% over 500 ansatte 8 8% % 7 6% B. Virksomhedens branche: (Sæt ét kryds) Bygge/anlæg Finansiel service 2 2% 14 15% Forretningsservice 0 5 5% Fødevarer 3 3% 8 8% Handel og distrubution 4 4% 6 6% IT/Telekommunikation 67 64% 19 2 Media/grafisk 7 7% 5 5% Medico/syundhed 0 3 3% Transport og logistik 8 8% 6 6% Turisme 4 4% 5 5% Anden fremstillingsvirksomhed 2 2% 0 Andet % 7 7% 0 C. Virksomhedens beliggenhed (Danmark) (Sæt ét kryds. Hvis virksomheden har flere arbejdssteder anføres der hvor skemaet besvares) Københavns kommune Federiksborg amt 26 29% Roskilde amt 20 22% Vestsjællands amt 9 1 Storstrøms amt 20 22% Øvrige Danmark 9 1 Ved ikke 3 3% 3 3% C. Virksomhedens beliggenhed (Sverige) (Sæt ét kryds. Hvis virksomheden har flere arbejdssteder anføres der hvor skemaet besvares) NV Skåne SV Skåne NÖ Skåne SÖ Skåne Copenhagen Economics 2-5 Bilag 2 - svarfrekvenser 2004

25 2004 Bilag 3: Ekstra spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen Copenhagen Economics 3-1 Bilag 3: Nye spørgsmål

26 2004 En del af Erhvervslivets Øresundsindeks udgøres af en spørgeskemaundersøgelse, spørger et udsnit af HTS s og Sydsvenska Industri- och Handelskammarens medlemmer, om deres handel og samarbejde med virksomheder på den anden side af Øresund siden Øresundsbrons åbning i I år er det 4 år siden Øresundsbron åbnede. Efterhånden som det bliver længere og længere tid siden at Øresundsbroen åbnede, må det samtidigt formodes, at det bliver sværere for respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen at huske tilbage til situationen før broens åbning. Dertil kommer, at en del respondenter måske slet ikke var ansat i virksomheden for fire år siden, disse vil således også have svært ved at svare tilstrækkelig fyldestgørende og præcist på spørgsmål omhandlende forhold fra før broens åbning. For at komme denne udvikling i forkøbet blev det allerede sidste år besluttet at indføre et ekstra sæt spørgsmål, der relaterer til udviklingen i respondenternes handel og samarbejde over sundet i forhold til det forgangne år, frem for til situationen i De nye spørgsmål er indført på de områderne i spørgeskemaundersøgelsen, der handler om handel og samarbejde over sundet i forhold til tiden før broen åbnede: Omsætning og handel; Ansættelse af arbejdskraft; Ressourceudnyttelse samt Kontakt over Øresund. Alle øvrige områder berøres ikke, da de handler om øjeblikkelige forhold og/eller forventninger til fremtiden. Det er planen, at den nye spørgsmålsformulering på sigt skal erstatte den gamle, således at spørgsmålene om tiden før Øresundsbroen åbnede gradvist vil blive udfasede og erstattet af spørgsmål, der omhandler udviklingen i forhold til det forgangne år. Forløbet af udskiftningen af spørgsmålene vil være, at ekstraspørgsmålene i år introduceres i et bilag (dette bilag). Bilag indeholder respondenternes svar på handel og samarbejde i 2004 sammenlignet med 2003 samt 2003 sammenlignet med 2002, idet ekstraspørgsmålene allerede blev introduceret i spørgeskemaet sidste år. Således er det i år er muligt at vise år-til-år udviklingen for 2 år. Herefter er det planen, at denne spørgsmålstype næste år skal medtages i hovedrapporten for Erhvervslivets Øresundsindeks, der til den tid vil indeholde år-til-år-vurderinger for 3 år. Dette vurderes at være tilpas omfattende til at der vil kunne drages konklusioner på svarene. De nuværende spørgsmål, der relaterer tilbage til tiden før broen åbnede, vil blive vedlagt i bilagsform, således at det vil være muligt at referere tilbage til svarene. Copenhagen Economics 3-2 Bilag 3: Nye spørgsmål

27 2004 Handel og omsætning over Øresund Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere deres samlede omsætning i forhold til året før, samt deres handel over Øresund i forhold til året før. Dette giver mulighed for at vurdere ikke bare udviklingen i forhold til sidste år, men også i forhold til det generelle omsætningsniveau. Figur 1 og 2 viser således år-til-år udviklingen i de svenske virksomheder for 2003 og På samme måde viser figur 3 og 4 udviklingen i de danske virksomheder. Udviklingen i de svenske virksomheders samlede omsætning ifht % 45% 38% 33% % 16% 2% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 1: Samlet omsætning i forhold til året før. Sverige, april Udviklingen i de svenske virksomheders salg over Øresund ifht % % 1 7% 9% 8% 4% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 2: Salg over Øresund i forhold til året før. Sverige, april Copenhagen Economics 3-3 Bilag 3: Nye spørgsmål

28 2004 Udviklingen i de danske virksomheders samlede omsætning ifht % 4 35% 3 25% 2 15% 1 5% 46% 4 41% 38% 18% 15% 1% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 3: Samlet omsætning i forhold til året før. Danmark, april Udviklingen i de danske virksomheders salg over Øresund ifht % 78% % 14% 4% 3% 4% 6% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 4: Salg over Øresund i forhold til året før, Danmark, april Som det ses i figurerne, er såvel antallet af såvel danske som svenske virksomheder, som rapporterer om stigninger i den samlede omsætning steget mere end virksomheder som rapporterer om steget salg over Øresund. De fleste af virksomhederne tilkendegiver, at deres salg over Øresund er uændret i forhold til Hvad angår de svenske virksomheder, melder flere om en stigning i salget over Øresund i 2004 i forhold til 2003, mens billedet er lige omvendt for de danske virksomheder, hvor færre melder om stigning i 2004, end det var tilfældet i For begge lande gælder det, at lidt færre virksomheder mener, at deres salg over Øresund er faldet i forhold til Copenhagen Economics 3-4 Bilag 3: Nye spørgsmål

29 2004 Ansættelse af arbejdskraft over Øresund Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere udviklingen i Øresundsregionen for deres virksomhed i forhold til året før med hensyn til, om de har ansat medarbejdere fra den anden side af Øresund. De er ligeledes blevet spurgt til deres generelle beskæftigelsessituation. Dette giver mulighed for at vurdere beskæftigelsen over Øresund i forhold til den generelle beskæftigelsessituation. Figur 5 og 6 viser således år-til-år udviklingen i de svenske virksomheder for 2003 og På samme vis viser figur 7 og 8 udviklingen i de danske virksomheder. For både de danske og de svenske virksomheder gælder det, at færre virksomheder rapporterer om stigninger i beskæftigelsen og i ansættelserne over Øresund end i Der er samtidigt en stigning i antallet af virksomheder som oplyser, at den samlede beskæftigelse og beskæftigelsen over Øresund er faldet fra 2003 til Udviklingen i de svenske virksomheders samlede beskæftigelse ifht % 63% % 22% 9% 14% 2% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 5: Samlet beskæftigelse i forhold til året før, Sverige, april Udviklingen i de svenske virksomheders ansættelse af arbejdskraft over Øresund ifht % 1% 89% 91% 2% Steget Uændret Faldet Ved ikke 9% 6% Figur 6: Ansættelse af arbejdskraft over Øresund i forhold til året før, Sverige, april Copenhagen Economics 3-5 Bilag 3: Nye spørgsmål

30 Udviklingen i de danske virksomheders samlede beskæftigelse ifht % % 19% 14% 2 1 1% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 7: Samlet beskæftigelse i forhold til året før, Danmark april Udviklingen i de danske virksomheders ansættelse af arbejdskraft over Øresund ifht % 83% % 4% 9% 4% 5% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 8: Ansættelse af arbejdskraft over Øresund i forhold til året før, Danmark, april Det kan ses i figur 6 og 8, at udviklingen i antallet af virksomheder som rapporterer om stigninger i ansættelsen af arbejdskraft over Øresund udviser et svagt fald på begge sider af Øresund, dog fra et højere niveau i Danmark. Langt de fleste virksomheder har uændret ansættelsesmønster i forhold til Copenhagen Economics 3-6 Bilag 3: Nye spørgsmål

31 2004 Ressourceudnyttelse over Øresund Virksomhederne er desuden blevet bedt om at vurdere udviklingen i deres virksomheds udnyttelse af andre ressourcer såsom for eksempel forskningsinstitutioner, kapitalmarkeder, den offentlige sektor mv. Figur 9 viser år-til-år udviklingen i de svenske virksomheder for 2003 og 2004 og figur 10 viser den tilsvarende udvikling i de danske virksomheder Udviklingen i svenske virksomheders udnyttelse af øvrige ressourcer over Øresund ifht % % 13% 8% 5% 1% 1% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 9: Udnyttelse af øvrige ressourcer over Øresund i forhold til året før, Sverige april Udviklingen i danske virksomheders udnyttelse af øvrige ressourcer over Øresund ifht % 84% % 7% 9% 7% 1% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 10: Udnyttelse af øvrige ressourcer over Øresund i forhold til året før, Danmark, april Når det kommer til virksomhedernes udnyttelse af andre muligheder på den anden side af Øresund, er tendensen for både de svenske og de danske virksomheder, at flere af de adspurgte virksomheder i Copenhagen Economics 3-7 Bilag 3: Nye spørgsmål

32 oplever situationen som uændret end i 2003, og at færre virksomheder i 2004 mener, at udnyttelsen af andre muligheder på tværs af Øresund er steget sammenlignet med Det er dog værd at bemærke, at flere svenske virksomheder end danske (13 % henholdsvis 7 %) melder om stigninger i udnyttelsen af ressourcer på den anden side af sundet. Kontakter over Øresund Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere udviklingen i deres virksomheds kontakt over Øresund i forhold til året før. Figur 11 viser udviklingen i de svenske virksomheders kontakt over Øresund i forhold til året før og figur 12 viser udviklingen i de danske virksomheders kontakt over Øresund sammenlignet med året før. 9 8 Udviklingen i de svenske virksomheders kontakt over Øresund ifht % 75% % 18% 2% 1% 2% 4% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 11: Kontakt over Øresund i forhold til året før, Sverige april Udviklingen i de danske virksomheders kontakt over Øresund ifht % 15% 4% 1% 3% 5% Steget Uændret Faldet Ved ikke Figur 12: Kontakt over Øresund i forhold til året før, Danmark april Copenhagen Economics 3-8 Bilag 3: Nye spørgsmål

33 2004 Der er nogenlunde det samme antal svenske og danske virksomheder, som har oplevet en stigning i kontakten henholdsvis cirka 20 procent og cirka 15 procent. For begge landes vedkommende er antallet af virksomheder, der har oplevet at kontakten er faldet, mindre end det var i 2003, om end der er kun små ændringer at se på dette område. Copenhagen Economics 3-9 Bilag 3: Nye spørgsmål