Vejledning. Seksuelt misbrug af anbragte børn. Hvordan forebygger vi det, og hvad gør vi, hvis det sker?

Transkript

1 Vejledning Seksuelt misbrug af anbragte børn Hvordan forebygger vi det, og hvad gør vi, hvis det sker Udgivet af LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud VEJLEDNING 1

2 Indhold Forord... side 3 Jens Hedemand, LOS Mimi Jakobsen, Red Barnet 1. Indledning... side 5 Praktisk hjælp til plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner Seksuelle overgreb Anbragte børn og unges seksuelle overgreb på hinanden Definition af et seksuelt overgreb Omfanget af seksuelle overgreb 2. Ansættelser... side 11 Jobsamtalen Eksempler på spørgsmål under jobsamtalen Referencer angående ansøgeren Det Centrale Kriminalregister Tjekliste for procedure ved ansættelsesforløb 3. Praksis... side 18 Børnene og de unge skal høres i hverdagen Regler for samvær med børn og unge Et åbent og tillidsfuldt miljø Tjekliste for praksis i hverdagen Praksis når man får et nyt barn ind Krav til tilsynet med børnene og de unge 4. Når mistanken opstår... side 23 Symptomer Underretningspligt Rådgivning når der opstår en mistanke Når der indgives anmeldelse Tjekliste v. indgivelse af anmeldelse Ekstra tjekliste til lederen af opholdssted eller døgninstitution Krisehjælp Tjekliste angående krisehjælp Problemet med pressen og medierne Tavshedspligt Tjekliste vedr. tavshedspligt Hvem skal kontaktes Erfaringer, evaluering og fremtid 5. Kommunens og tilsynsførendes ansvar... side 33 Kommunens ansvar ved misbrug Den tilsynsførendes situation og ansvar Overgreb fra familiemedlemmer eller i fritidsaktiviteter Børn og unges overgreb på hinanden i anbringelsesstedet Overgreb begået af ansat på anbringelsessted Ubegrundede mistanker Når politiet ikke rejser sigtelse 6. Faglige begreber... side Hjemmesider, hotlines, rådgivning, litteratur, m.v.... side 37 2 VEJLEDNING

3 Forord Det er ikke behageligt at tænke på, at der sker seksuelle overgreb på børn og unge. Men hvis overgrebene foregår på behandlingsstederne er det nødvendigt med en målrettet indsats. Derfor mener LOS, at det er på tide, at der bliver sat fokus på denne problemstilling. Hver gang der foregår et seksuelt overgreb, er det en katastrofe. Men når overgrebet foregår på det sted, hvor barnet eller den unge burde føle sig i sikkerhed på det sted der skal tage vare på barnets tarv er det dobbelt katastrofalt. Uanset hvorvidt overgrebet bliver begået af personalet eller af andre anbragte. Derfor er vi nødt til at sætte fokus på denne svære problemstilling. Vi er nødt til at nedbryde den barriere, dette emne er omgivet med og turde stille de rigtige spørgsmål i fuld åbenhed. Med baggrund i konferencen om Seksuelt misbrug af anbragte børn hvordan forebygger vi det, og hvad gør vi, hvis det sker har LOS i samarbejde med Red Barnet udarbejdet denne vejledning. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke deltagerne i arbejdsgruppen for deres engagerede indsats og vidensdeling. Deltagerne i arbejdsgruppen var Iris Garnov, Landskomiteen Børns Beskyttelse, Mimi Strange, Projekt Janus, Hans Mogensen, opholdsstedet Nordre Skaven, Kuno Sørensen, Red Barnet og journalist Morten Buchardt, der har stået for skrivearbejdet samt sekretariatschef Geert Jørgensen, LOS, der var tovholder på projektet. Ud over at blive udsendt til anbringelsessteder, organisationer og kommuner vil vejledningen blive fremlagt til fri afbenyttelse på under Litteratur. Vejledningen kan bruges direkte på behandlingsstederne i det pædagogiske arbejde og som vejledning til udarbejdelse af interne strategier imod seksuelt misbrug af de anbragte børn eller unge, blandt andet i forbindelse med ansættelser, indberetning og meget andet. Det er mit håb, at denne vejledning ikke bare vil blive læst grundigt ude på anbringelsesstederne, men også brugt til at styrke indsatsen mod seksuelle overgreb mod anbragte børn og unge. Jens Hedemand Bestyrelsesformand LOS LOS Skindergade 23, st 1159 København K Tlf Fax: los@los.dk Hjemmeside: FORORD VEJLEDNING 3

4 Forord Det er en meget krævende opgave at hjælpe og støtte børn og unge, som ikke har mulighed for at bo i deres eget hjem. Ofte har deres opvækst været vanskelig og problemfyldt, og det er derfor ikke mærkeligt, at barnet eller den unge reagerer på måder, som er svære at forstå. Derfor er det også ekstra vigtigt at have viden om, hvornår reaktionerne har sammenhæng med seksuelle overgreb, og hvornår de ikke har. Red Barnet er derfor glad for, at LOS har taget initiativ til dette informationsmateriale og for samarbejdet med LOS i forbindelse med udarbejdelsen. Regeringen lover i sin Handlingsplan om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn fra 2003, at den vil arbejde for, at der kommer øget fokus på indsatsen i forhold til de anbragte børn. Red Barnet håber, at dette betyder flere tydelige initiativer på området fremover. Børn har ret til omsorg og beskyttelse. Og pædagoger skal vide hvordan. En dag står der en dreng eller pige og håber på, at nogen griber ind. Med dette materiale kan indsatsen blive bedre. Mimi Jakobsen Generalsekretær Red Barnet 4 VEJLEDNING FORORD

5 1. Indledning Praktisk hjælp til plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner Dette materiale er udarbejdet for at give plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner en grundlæggende viden om problemerne med seksuelle overgreb. Men det er samtidig vigtigt, at man skal kunne bruge materialet praktisk til at finde råd og vejledning i hverdagen, og når der er opstået en mistanke om overgreb. Materialet kommer rundt om de forholdsregler, man bør tage for at undgå ansættelse af uønskede medarbejdere. Det gøres ved hjælp af en grundig jobsamtale, som skal hjælpe med at afsløre potentielle seksualkrænkere og ved hjælp af referencer vedrørende ansøgeren, samt ved indhentning af oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister. Desuden omhandler materialet den form for praksis, som er nødvendig, for at man kan undgå overgreb, og som er nødvendig for at have et miljø, hvor børnene og de unge trives. Den gode praksis er også grundlaget for et godt fagligt og kollegialt fællesskab, som er karakteriseret ved åbenhed. Vi kommer også ind på tilsynet med børnene og de unge og kommunens ansvar herfor, samt anbefalinger til praksis, når et nyt barn eller ung skal ind i fællesskabet. Endelig behandles de problemer, som dukker op, når der opstår en mistanke om seksuelle overgreb, så som underretningspligt, krisehjælp, rådgivning, tavshedspligt og spørgsmålet om, hvem man skal kontakte, samt pressens og mediernes rolle. Materialet indeholder tjeklister, som man kan bruge til daglig, samt oplysning om, hvor man kan finde mere information og vejledning. INDLEDNING VEJLEDNING 5

6 Seksuelle overgreb Seksuelle overgreb er chokerende, hvad enten det drejer sig om voldtægt, voksnes seksualkrænkelser af børn eller seksualkrænkelser mellem børn og unge. Når børn og unge, der er anbragt i en plejefamilie, på et opholdssted eller døgninstitution, bliver udsat for seksuelle overgreb under anbringelsen, opstår der også afmagt og forargelse over, at det kan ske på et sådant sted. Børn og unge kan forgribe sig på hinanden, og de kan blive udsat for overgreb af personer, som de for eksempel møder i fritidsaktiviteter og hos familiemedlemmer på hjemmebesøg. Og det kan ske på tidspunkter, hvor plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner har ansvaret for deres trivsel og udvikling. Men børn og unge kan også udsættes for overgreb af voksne i familieplejer, opholdssteder og døgninstitutioner. De voksne, som netop skulle tage ansvaret for børn og unges trivsel og udvikling. Anbringelsessteder skal selvfølgelig kunne tage sig af børn og unge, som udsættes for seksuelle overgreb, på en god menneskelig og faglig måde. De skal også kunne håndtere at være sammen med børn og unge, som forgriber sig på andre. Endelig skal de kunne håndtere et godt samvær med familiemedlemmer, der har misbrugt. Anbringelsesstederne skal kunne tage hånd om situationer, hvor medarbejdere mistænkes for seksuelle overgreb på en måde, hvor man sikrer, at den unges eller barnets trivsel og udvikling ikke lider yderligere overlast. Anbringelsesstederne skal også sørge for, at den mistænkte medarbejder får en ordentlig og redelig behandling med hensyn til vedkommendes suspension eller opsigelse. Idealsituationen er naturligvis et anbringelsessted, hvor der hersker stor åbenhed mellem de voksne, mellem de voksne og børnene og blandt børnene. Et miljø præget af refleksion og lydhørhed. I idealsituationen vil krænkelser af børn og unge være vanskeliggjort på grund af åbenheden og refleksionen. Hvis der opstår en mistanke om, at et barn eller en ung udsættes for seksuelle overgreb eller selv udsætter andre for overgreb, sættes åbenheden og refleksionen på prøve. De fleste medarbejdere vil have svært ved at håndtere, at et barn eller en ung, som man har ansvaret for, udsættes for omsorgssvigt og seksuelle overgreb. Det ellers naturlige samvær kan blive unaturligt. Knus og kram og kropskontakt i det hele taget vil blive udsat for iagttagelse og fordømmelse. Samvær med børnene og de unge på for eksempel en bytur vil ikke være det samme som før. Generelt vil mistanker om overgreb på anbringelsesstedet have store 6 VEJLEDNING INDLEDNING

7 konsekvenser for det daglige samvær og arbejde. Hvis pressen og medierne oven i købet får nys om, at der er en mistanke om, eller at der er foregået seksuelle overgreb på anbringelsesstedet, er situationen endnu mere krævende. Opmærksomheden omkring børnenes og de unges trivsel og udvikling skal fastholdes. Desuden skal man sørge for, at medarbejderne bringes så helskindet som muligt gennem perioder med mediernes bevågenhed. Pressens og mediernes interesse er ikke nyttig i en anspændt situation. Man ved, at seksuelle overgreb vil rippe op i hverdagen i det miljø, hvor man har ansvaret for, at børnene og de unge kan føle sig trygge. Men hvis man ikke tager sig af mistanker om seksuelle overgreb, har man svigtet dem ved ikke at hjælpe dem i en af de værste situationer, som de kan komme ud for. Og hele pointen med opholdssteder og døgninstitutioner er jo netop at sørge for børn og unges behov. Det er det, der bør være udgangspunktet for alt arbejde med børn og unge, og det er også udgangspunktet for det materiale, som du nu sidder med i hænderne. Man har pligt til at følge op på iagttagelser, som kan give anledning til mistanke om seksuelle overgreb. Men samtidig er det bydende nødvendigt, at de voksne, der tager sig af børnene og de unge, kan have tillid til hinanden. Det vil aldrig være acceptabelt at skulle leve med indbyrdes mistænksomhed eller kontrolforanstaltninger, der gør det umuligt at have et naturligt samvær med børnene og de unge. Kropskontakt er en uundværlig del af arbejdet og samværet med dem, og en atmosfære af mistænksomhed og nervøsitet har en ødelæggende effekt. Det er på sin plads her i indledningen at nævne, at svagt begavede børn og børn med funktionsnedsættelse udgør en særligt udsat gruppe i forhold til seksuelle overgreb. Disse børn har i sagens natur langt sværere ved at give udtryk for deres oplevelser. Derfor kan man let komme til at overse, at de har været ude for et overgreb, eller at deres grænser ikke bliver respekteret. Og her taler vi både om overgreb begået af voksne og af andre børn. Anbragte børn og unges seksuelle overgreb på hinanden Problemet med seksuelle overgreb drejer sig som nævnt ikke kun om, hvad voksne gør mod børn og unge. Det drejer sig også om, hvad børnene og de unge gør mod hinanden. Anbringelsessteder tager sig jo af børn, der har været udsat for et massivt omsorgssvigt for eksempel seksuelt misbrug. Det betyder, at der på de steder befinder sig en større procentdel af potentielle seksualkrænkere end andre steder. Dette er tilfældet, selv om seksuelt misbrugte børn oftere end andre steder bliver opdaget på anbringelsessteder. Således kan disse børn og unge risikere at overse andre børn og unges behov og grænser og måske forgribe sig på dem seksuelt. Deres egne grænser er tidligere blevet overskredet, og INDLEDNING VEJLEDNING 7

8 derfor kan de have vanskeligt ved at forstå andres grænser, og de er lette mobningsofre. Og børnene kan blive udsat for omsorgssvigt igen, hvis man på en for hårdhændet måde søger at ændre deres adfærd. Omsorgssvigtede og seksuelt misbrugte kan sjældent håndhæve beskyttelsen af sig selv. Voksne, som begår seksuelle overgreb mod børn, har ofte været udsat for alvorlige overgreb (af fysisk og/ eller psykisk karakter) og omsorgssvigt i deres barndom, og for en dels vedkommende har overgrebene været af seksuel karakter. Når børn begår overgreb, er denne sammenhæng sandsynligvis endnu stærkere. Når et barn forulemper et andet barn, er det ofte en måde at bearbejde og udleve de smertelige erfaringer, som det selv har efter at have været udsat for fysiske eller psykiske overgreb. For de unge (13-18-årige), der begår overgreb mod andre børn, gælder det samme: De har ofte selv været udsat for et seksuelt overgreb eller fysisk eller psykisk mishandling, og at forulempe andre eller at lade sig forulempe er en form for overlevelsesstrategi for dem. Det skal dog slås fast, at langt de fleste børn, som udsættes for overgreb af voksne eller andre børn, ikke selv udvikler sig til krænkere af den grund. Der har hidtil været en vis tendens til at benægte problemet med børn og unges seksuelle overgreb på hinanden. Det er formodentlig fordi, vi her i landet har en relativt fri holdning til børn og unges seksuelle omgang med hinanden. Men blandt behandlere er der enighed om, at problemet kræver stor opmærksomhed fra de voksne, der har med børn og unge at gøre. Hvis det lykkes at forebygge og behandle børn og unges overgreb på hinanden i en tidlig fase, så er det mere sandsynligt, at de senere ikke begår overgreb mod mindreårige. Det er også betydeligt mere ligetil at behandle den, der har forgrebet sig, når afstanden til barnets eller den unges egne misbrugsoplevelser er forholdsvis kort. Definition af et seksuelt overgreb mod børn eller unge Et seksuelt overgreb mod børn eller unge er, når voksne involverer børn og unge i seksuelle aktiviteter. Det er aktiviteter, som de på grund af deres alder og udviklingsniveau ikke fuldt ud kan forstå og overskue konsekvenserne af, og derfor er de ikke i stand til at give samtykke til dem. Men det drejer sig som nævnt også om unge, der forgriber sig på andre unge eller på børn. Straffeloven indeholder følgende punkter, som regulerer forholdene omkring seksuelt misbrug af børn og unge: Det er strafbart at have samleje eller anden kønslig omgang (seksuelle overgreb hvor barnets kønsorganer er involveret, uden at der er tale om direkte samleje) med et barn under 15 år ( 222, 224 og 225). Det er strafbart at have sex med en person under 18 år, der er betroet 8 VEJLEDNING ANBRAGTE BØRN OG UNGE

9 en til opdragelse, eller hvor det seksuelle misbrug skyldes groft misbrug af alder og erfaring ( 219). Blufærdighedskrænkelse (enhver form for kønslig krænkelse, der er egnet til at virke stødende uanset om den rent faktisk gør det eller ej) kan straffes med fængsel ( 232). Selv om den seksuelle lavalder ligesom den kriminelle lavalder i Danmark er 15 år, er det altså stadig strafbart at have sex med en person under 18 år, som er betroet en til opdragelse. Men når børn under 15 år misbruger hinanden, er det ikke strafbart, og derfor er man i de tilfælde ikke tvunget til at involvere politiet. Dog kan inddragelse af politiet i særlige sager have en præventiv virkning, selv om det vil være en social opgave at tage sig mindreårige, der misbruger andre børn. Omfanget af seksuelle overgreb Det er meget vanskeligt at sætte tal på omfanget af seksuelle overgreb. Men man ved dog, at de fleste seksuelle overgreb sker i familien. I 1998 modtog det danske politi 550 anmeldelser om overgreb på børn, men der er sandsynligvis mange flere, da mange sager ikke bliver anmeldt til politiet. Ud af de 550 omtalte anmeldelser i 1998 var 5% af dem, der havde forbrudt sig, mellem 10 og 14 år, og samlet set var ANBRAGTE BØRN OG UNGE VEJLEDNING 9

10 10% af krænkerne under 18 år. Det er sandsynligvis omkring 5% af alle børn i Danmark, der på et eller andet tidspunkt bliver udsat for seksuelle overgreb. Men nogle undersøgelser peger dog på et noget større tal, nemlig op til 7% af alle drenge og 10% af alle piger. En undersøgelse fra 1994 fra et dansk hospital viste, at 10% af de børn, som blev henvist til psykologisk behandling, havde været udsat for et seksuelt overgreb. Og nogle undersøgelser kan dokumentere, at 2% af alle piger og 1% af alle drenge lider alvorlig overlast under deres opvækst. Disse tal er vanskelige at vurdere, fordi de kan fremkomme på mange forskellige måder. Men i forhold til formålet med dette materiale er det vigtigste at pointere, at problemet eksisterer, og at det måske er mere udbredt, end man kunne tro. Samtidig skal man huske på, at anbragte børn er mere udsatte end andre børn. Derfor må vi forholde os til det. 10 VEJLEDNING ANBRAGTE BØRN OG UNGE

11 2. Ansættelser Jobsamtalen Før man ansætter en ny medarbejder, er man nødt til at gøre sig en række overvejelser, fordi der eksisterer en risiko for at ansætte en person, som kunne vise sig at være interesseret i børn som seksualobjekter. Der er dog en række emner, som man kan diskutere med ansøgeren. En drøftelse af disse emner vil kunne mindske risikoen betydeligt for, at man ansætter den forkerte. Det kunne være en person, som måske har forgrebet sig på børn eller unge før, eller som ikke vil kunne tilpasse sig de regler og uskrevne normer, man måtte have på et opholdssted eller en døgninstitution. Der ligger en meget stor signalværdi i at tale med en ansøger om disse ting, fordi man viser ansøgeren, at man forholder sig meget bevidst til problemerne omkring seksuelle overgreb, og at det er naturligt at tale om det. Ansøgeren bør også få en forståelse af, at kollegerne også vil stille spørgsmål til vedkommendes praksis, hvis der er noget, man undrer sig over efter ansættelsen. Man har desuden et arbejdsklima eller en måde at tale med hinanden på om problemer vedrørende børnenes eller de unges seksualitet, og ansøgeren skal i sagens natur kunne passe ind i kulturen på stedet. Nogle af spørgsmålene til ansøgeren bør for eksempel handle om, hvordan ansøgeren ville reagere på grænseoverskridende adfærd. Disse spørgsmål skal afsløre upassende elementer hos ansøgeren, for eksempel om personen har nogle sunde grænser i forhold til, hvor intim en voksen på stedet har lov til at være med et barn, og hvordan personen ville agere i forhold til et barns seksualiserede adfærd. Eksempler på spørgsmål: Hvor meget fylder børn i dit liv (i fritiden og i forhold til hvad voksne fylder) Hvilke fritidsinteresser har du (har de alle med børn at gøre, der bør måske også være andet end børn det er trods alt sundt for et voksent menneske at have en del med andre voksne mennesker at gøre) Hvad ville du gøre, hvis en ung eller et barn begyndte at tage tøjet af, mens du var til stede Hvad ville du gøre, hvis en ung eller et barn seksuelt spillede op til dig Hvilke måder mener du, at det er acceptabelt for børnene at vise deres seksualitet på Og hvad mener du er acceptable, seksuelle lege mellem børnene ANSÆTTELSER VEJLEDNING 11

12 Hvilke former for kropskontakt er acceptable mellem børn og voksne Hvordan er dine egne grænser på det område Hvad mener du om, at nogle voksne ikke rører børn af skræk for at overskride seksuelle grænser Fire konkrete situationer, hvor den voksne er nødt til at overveje seksuelle grænser: (En ansøger bør have et fornuftigt svar) 1. Klokken er du på vej ind på 14-årige Dortes værelse for at sige godnat. Da du banker på døren, siger hun:»kom ind.«du åbner døren, og Dorte står nøgen midt i værelset. Hvad gør du 2. Lotte på ni år har mareridt og banker på til vagtværelset klokken to om natten. Du ligger i sengen. Sover du nøgen (og hvorfor) Siger du:»kom ind.«eller:»jeg kommer.«(og hvorfor) 3. I har lovet børnene at tage i svømmehallen. Desværre er den kvindelige pædagog blevet syg, og I er nu to mænd på vagt. Maja på seks år kan ikke selv vaske sig, før hun hopper i vandet, og Lotte på ni år kan ikke klare at hjælpe Maja. Hvad gør I 4. I er på charterferie og pjasker rundt i svømmebassinet. Børnene vil gerne smides ned i vandet af dig, der er høj og stærk. Hvordan vil du få børnene højt op Samtalen bør også indeholde informering af ansøgeren om praksis (regler og uskrevne regler på stedet). Dette giver ansøgeren mulighed for at bedømme, om vedkommende vil kunne passe ind i normerne og føle sig tilpas med arbejdet og omgangstonen. Desuden er der spørgsmålet om, hvem der skal deltage i samtalen ud over lederen af stedet og ansøgeren selv. Det er særdeles vigtigt, at alle, der deltager i samtalen, er blevet sat ind de spørgsmål, der skal stilles, samt om årsagen til at de bliver stillet. Dette bør man tale grundigt igennem, inden samtalen finder sted. Der er visse elementer, som man bør være opmærksom på under samtalen: Ansøgeren er i løbet af samtalen betydeligt mere optaget af at fortælle om sine egne fortræffeligheder end om at høre om arbejdsstedet og dets aktiviteter man får et indtryk af, at personen er stærkt optaget af at behage dem, som han/hun taler med. Personen nævner gentagne gange, hvor god han eller hun er til børn/ unge, og hvor glade de er for ansøgeren selv. Når personen fortæller om sig selv, får man indtryk af, at personens liv er fyldt med børn, og at det fylder alt både i det professionelle liv og i fritiden. Samtidig får man indtryk af, at personen ikke har noget voksenliv det vil sige ikke har nogen venner eller interesser sammen med andre voksne. 12 VEJLEDNING ANSÆTTELSER

13 Man skal være meget bevidst om, at ansøgeren sagtens kan udvise flere af de elementer, som er beskrevet i det ovenstående. Det betyder ikke nødvendigvis, at ansøgeren kan risikere at forgribe sig på børn. Man er nødt til at se meget grundigt på ansøgerens motiver for at opføre sig, som han eller hun gør under ansættelsessamtalen, der på mange måder er en krævende situation. Referencer angående ansøgeren Referencer angående ansøgeren kan være med til at antyde, om personen i tidligere ansættelser har haft en uacceptabel adfærd. For eksempel hvis den har kunnet siges at være seksuelt grænseoverskridende i forhold til børnene eller de unge. Det bør derfor være en betingelse, for at man kan ansætte en ny medarbejder, at der bliver indhentet referencer på vedkommende. Referencerne kan indhentes fra tidligere arbejdsgivere eller fra steder, hvor personen har udført frivilligt arbejde. Det er dog vigtigt at understrege, at man kun bør tage referencer på ansøgere, som man seriøst overvejer at ansætte. Desuden kræver det udtrykkeligt samtykke fra ansøgeren at spørge tidligere arbejdsgivere om strafbare forhold, og referencerne bør altid være skriftlige for at undgå sjuskede eller upræcise mundtlige oplysninger. Hvis man er nødt til at indhente mundtlige referencer, er man ifølge offentlighedsloven tvunget til at skrive et notat om handlingen og om indholdet af de modtagne oplysninger. Det skal også understreges, at man har tavshedspligt om referencer. En ansøger, som modsætter sig indhentning af referencer, mistænkeliggør sig selv og kan i sagens natur ikke ansættes. Det Centrale Kriminalregister Man bør skrive i stillingsannoncen, at der ved ansættelse af nye medarbejdere bliver indhentet oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister. ANSÆTTELSER VEJLEDNING 13

14 Hvad angår plejefamilier er det kommunen, der indhenter straffeattester fra registeret. Det vil sige, at kommunen sikrer, at registeret ikke indeholder oplysninger om personerne i plejefamilien, der gør dem uegnede til at være plejefamilie. Men hvis familien ansætter en person, skal familien selv indhente den såkaldte børneattest, som drejer sig om seksuelle forhold til personer under 15 år. For opholdssteder gælder det, at amtet indhenter den udvidede straffeattest på folk, der skal ansættes. For døgninstitutioner er det også amtet, der indhenter de nødvendige oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister. Både for opholdssteder og døgninstitutioner bør man desuden indhente børneattester på samtlige medarbejdere (også på de medarbejdere, der allerede er ansatte), da der er forskel på indholdet netop omkring overgreb mod børn (Se tekstboks side 16-17). Både opholdssteder og døgninstitutioner skal selv indhente børneattesten, når de gør brug af frivillige. Børneattesten fra Det Centrale Kriminalregister giver kun oplysninger om lovovertrædelser, der angår seksuelle forhold til personer under 15 år. Reglerne, der gør det muligt at få oplysningerne, findes i Bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister, 36. Registeret giver kun oplysninger om personer, der som led i ansættelse eller beskæftigelse har direkte kontakt med børn under 15 år. Det vil sige, at medarbejdere, som kun har lejlighedsvis eller perifer kontakt med børn og unge, ikke er omfattet. Selv om man ikke får oplysninger om personer, der skal have at gøre med unge over 15 år, er disse personer naturligvis stadig omfattet af den tidligere omtalte 219 i straffeloven. Den gør det som nævnt strafbart at have sex med en person under 18 år, der er betroet en til opdragelse, eller hvor det seksuelle misbrug skyldes groft misbrug af alder og erfaring. Der er tavshedspligt med hensyn til oplysninger indhentet fra registeret, og det gælder stadig efter at en medarbejder har forladt sin stilling. Uberettiget videregivelse af oplysninger fra registeret kan straffes. Det er særdeles afgørende, at man ikke anser en ren børneattest som en garanti for, at ansøgeren ikke kan være en potentiel seksualforbryder. Attesten er ikke en sovepude, som overflødiggør alle de andre tiltag for at undgå overgreb. Den overflødiggør heller ikke en praksis på opholdsstedet eller institutionen, som mindsker risikoen for seksuelle overgreb begået af medarbejdere. Indhentning af oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister kræver skriftligt samtykke fra den person, som oplysningerne vedrører. Det betyder, at der skal udfyldes en blanket, hvor opholdsstedet eller døgninstitutionen anmoder om oplysninger, samt hvem oplysningerne vedrører. Der er også en blanket, hvor den pågældende person giver sit samtykke samt fortæller/beskriver, til hvem oplysningerne skal videregives. De to blanketter følges ad. Det skal fremgå af anmodningen om oplysningerne, at beskæftigelsen indebærer 14 VEJLEDNING ANSÆTTELSER

15 direkte kontakt til børn under 15 år, samt hvilken funktion den pågældende person skal varetage. Anmodningen sendes til nedenstående adresse. Det er muligt at stille uddybende spørgsmål til Det Centrale Kriminalregister på telefon på hverdage Rigspolitichefen, afdeling D Kriminalregisteret Postboks Hvidovre Tjekliste for procedure ved ansættelsesforløb Informering af ansøger om praksis (regler og uskrevne regler på stedet ansøger gøres opmærksom på, at man altid forholder sig til problemerne omkring seksuelt misbrug) Spørgsmål om grænseoverskridende adfærd (reaktioner har personen sunde grænser) Deltagere i samtalen (alle deltagere har grundig diskussion af spørgsmålene, inden samtalen finder sted) Referencer angående ansøgeren (kræver samtykke for både skriftlige og mundtlige mundtlige referencer kræver udfærdigelse af et notat tavshedspligt) Oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister (kræver skriftligt samtykke fra ansøgeren tavshedspligt) ANSÆTTELSER VEJLEDNING 15

16 Det Centrale Kriminalregister Kriminalregisteret består af to dele. En afgørelsesdel og en efterforskningsdel. I afgørelsesdelen optages oplysninger om personer, om hvem der er truffet afgørelse i straffesager. I efterforskningsdelen optages oplysninger af politimæssig betydning. Videregivelse af oplysninger fra Kriminalregisteret sker ved udstedelse af en straffeattest. Privat straffeattest Enhver kan henvende sig til politiet og anmode om en privat straffeattest. Hvis pågældende er under 18 år, kræves dog samtykke fra forældrene. Ved henvendelse til politiet skal medbringes legitimation udstedt af en offentlig myndighed. Straffeattesten er gratis, og er den»blank«, vil den normalt blive udleveret med det samme. Hvis det ikke er tilfældet, sendes straffeattesten med posten inden én uge. En privat straffeattest indeholder kun oplysninger om domme, bøder og tiltalefrafald med vilkår for overtrædelse af Straffeloven samt domme og tiltalefrafald for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer (»Narkotikaloven«). De nærmere regler om private straffeattester fremgår af 11 i Justitsministeriets bekendtgørelse. Straffeattest til politi og offentlige myndigheder Attesten indeholder oplysninger om alle de afgørelser, der står i afgørelsesdelen af Kriminalregisteret, dvs. også afgørelser vedrørende andet end Straffelovens og Narkotikalovens bestemmelser, og er derfor mere omfattende end den private straffeattest. Oplysningerne slettes tidligst, når der er gået 10 år fra den endelige afgørelse. Denne type straffeattest er nærmere omtalt i 22 i Justitsministeriets bekendtgørelse. Af 22 fremgår også, hvilke offentlige myndigheder, der kan få en offentlig straffeattest. Det er langt fra alle offentlige myndigheder, som kan indhente disse oplysninger. Her er især nr. 7 interessant: Amtskommunerne og kommunerne kan indhente straffeattester for personer, der søger ansættelse ved dagtilbud og botilbud for voksne samt for personer, der er ansat ved eller driver private botilbud. Herudover kan kommunerne indhente for personer, der i medfør af lov om social service 40, 40a og 62 skal virke som personlig rådgiver, fast kontaktperson eller støtteperson (nr. 8). En offentlig straffeattest kan bl.a. udstedes ved behandlingen af en ansøgning i forbindelse med et stillingsopslag. Det er en forudsætning, at ansøgeren skriftligt har givet samtykke til udstedelsen. Ingen kan personligt få udleveret en offentlig straffeattest. Det er derfor udelukket, at en privat arbejdsgiver kan forlange flere oplysninger end dem, der står på den private straffeattest. Videregivelse af særlige oplysninger (børneattester) Attesten indeholder oplysninger om afgørelser, der er eller har været registreret i afgørelsesdelen af Kriminalregisteret, og som er truffet efter følgende bestemmelser i straffeloven 222, 222, jf. 224 og 225, 235, samt 210 og 232, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. Bestemmelserne vedrører alle forbrydelser mod kønssædeligheden (seksualforbrydelser). Oplysninger af denne art slettes ikke på noget tidspunkt af attesten. Videregivelse af disse oplysninger er nærmere beskrevet i 36 i Justitsministeriets bekendtgørelse. Attesten udstedes til offentlige myndigheder, idrætsforeninger, organisationer og andre, der skal ansætte eller beskæftige personer, der 16 VEJLEDNING ANSÆTTELSER

17 skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Det kan f.eks. være en fodboldtræner, spejderleder, svømmelærer eller en pædagog. Ingen kan personligt få udleveret en børneattest. Det er en forudsætning for udstedelse af attesten, at den, attesten vedrører, skriftligt har givet samtykke hertil. Anmodninger om videregivelse af særlige oplysninger (børneattest) fremsendes direkte til Rigspolitiet, Afdeling D, Kriminalregisteret, Postboks 93, 2650 Hvidovre. Det skal af anmodningen fremgå, at beskæftigelsen indebærer direkte kontakt til børn under 15 år, samt hvilken funktion pågældende varetager eksempelvis som børnetræner). Den, der modtager oplysninger fra Kriminalregisteret, skal behandle og opbevare oplysningerne fortroligt. Oplysningerne må ikke videregives. Uberettiget videregivelse af oplysningerne kan straffes. Kilde: ANSÆTTELSER VEJLEDNING 17

18 3. Praksis Børnene og de unge skal høres i hverdagen Det er afgørende, at børnene og de unge føler, at de altid bliver hørt i dagligdagen. De har brug for at føle, at der er stor åbenhed, når de vil fortælle om deres problemer. De har også brug for at have tillid til, at der bliver lyttet til dem. Det er det, der er betingelsen for, at de kan føle sig trygge nok til også at tale om de farlige ting så som overskridelse af egne grænser og hemmeligheder om overgreb. Det er meget vanskelige områder for børnene og de unge, hvor de behøver stor fortrolighed. Jo mere åbenhed og tillid man kan skabe i samværet med dem, jo mere kommer det område op til overfladen, således at overgreb kan opdages. For at børnene kan opleve deres anbringelse på en positiv måde, er det åbne og tillidsfulde miljø i det hele taget langt vigtigere end ledelsesstrategier og de voksnes planer. Når børnene og de unge bliver inddraget, oplever de at blive taget alvorligt, og at deres grænser respekteres. Det er et yderst vigtigt signal, når man vil forebygge seksuelle overgreb. Samtidig kan man fortælle børnene og de unge, hvordan de voksne gerne vil behandles. På den måde kan børnene og de unge få en forståelse af, at der er grænser, og at det er naturligt at kræve, at de bliver respekteret. Regler for samvær med børn og unge Børn og unge, der har været udsat for omsorgssvigt, har ekstra brug for omsorg i bred forstand, for at de kan udvikle tillid til sig selv og deres omverden. De har hårdt brug for voksne af begge køn, som de kan knytte sig til følelsesmæssigt. Det betyder også, at de har brug for fysisk kontakt med voksne somme tider tæt fysisk kontakt og kropsforskrækkelse er ikke til gavn for dem. Men medarbejderne er professionelle omsorgsgivere, og det sætter grænser for deres samvær med børnene og de unge. Arbejdet med dem indebærer en magtrelation, hvor den voksne har ansvaret for at afgrænse sig i forhold til barnet eller den unge og forblive professionel. Grundlaget for samværet må altid være barnets eller den unges behov ikke den voksnes. Medarbejderne på et opholdssted eller en døgninstitution bør diskutere, hvad de mener er gode og hensigtsmæssige rammer for børn og unges samvær. Det er naturligt at begynde diskussionen med at tale om, hvordan samværet mellem børnene og de unge har fungeret indtil da. Man kan diskutere i hvilke situationer, børnene eller de unge på stedet kan få krænket deres blufærdighed eller på anden måde få overskredet deres seksuelle grænser. 18 VEJLEDNING PRAKSIS

19 Og man kan tale om, hvilken form for omgangstone der er acceptabel. Det er lederen, der har det overordnede ansvar for at udvikle rammer, regler og normer, og også for at de begrundes, så medarbejderne kan have en fælles forståelse af dem. Men det er ikke nyttigt, hvis de er udstukket af lederen uden inddragelse af medarbejderne. Det er vigtigt, at rammer og regler bliver diskuteret i fællesskab, således at alle er i stand til at forklare og begrunde arbejdet. Det gælder både overordnet set og i dagligdagens situationer. Kollegial sparring og fælles opmærksomhed om den enkelte medarbejders praksis i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge og i forhold til gruppen er afgørende. Der skal være konsensus om grundlaget herfor. Jo mere reglerne og normerne er blevet diskuteret, jo mere synligt bliver det også, hvis der sker afvigelser. Det er desuden en beskyttelse imod ubegrundede mistanker, fordi man ved hvad hinanden gør, og hvorfor man gør det. Reglerne kan blandt andet dreje sig om, hvorvidt en medarbejder må være alene med et barn, og i hvilke situationer. Og som nævnt om hvordan omgangstonen med børnene og kollegerne imellem bør være. Det er vigtigt for medarbejderne at diskutere, hvilke regler de selv har behov for, for at deres egne grænser ikke bliver overskredet. Det er nødvendigt, for at medarbejderne kan føle sig godt tilpas. Hvordan håndterer man for eksempel en situation, hvor en teenager åbenlyst flirter med en medarbejder Medarbejderne bør diskutere med hinanden, i hvilke situationer de kan komme til at overskride børnenes eller de unges grænser, og hvordan de taler med børnene og de unge. Man skal være opmærksom på, at børn og unge med anden etnisk baggrund kan have andre grænser end danske børn og unge. VEJLEDNING 19

20 Det er yderst vigtigt, at man informerer forældrene om reglerne. Et åbent og tillidsfuldt miljø For at samværet med børnene kan fungere godt og for at udvikle en atmosfære, hvor seksuelle overgreb kan komme frem i dagens lys, er det grundlæggende, at man tilstræber et åbent og konstruktivt miljø. Det vil sige et miljø, hvor man på en naturlig måde diskuterer arbejdet med hinanden, og hvor medarbejderne har den nødvendige tillid til hinanden. Det er den tillid, som gør, at man umiddelbart henvender sig til hinanden og kan tale om hinandens grænser og oplevelser med børnene, etc. Man skal kunne blande sig i hinandens arbejde og gribe ind, hvis der er grund til det. Det kan være hvis en kollega for eksempel koncentrerer sig meget om en bestemt gruppe eller et enkelt individ. Eller det kan være hvis en kollega låser døren til et rum sammen med et barn eller en gruppe, eller er mere kærlig over for et individ end over for andre. Hvis klimaet er godt, og hvis der er gennemsigtighed omkring arbejdet, kan man meget bedre håndtere tvetydige situationer, hvor både leder og ansatte kan se på situationen ud fra en pædagogisk indfaldsvinkel. Så undgår man også, at nogen lader sig rive med af følelser eller omvendt ignorerer situationen af angst for at blande sig. Dette sikrer, at hvis der skulle være tale om overgreb, vil det ikke kunne fortsætte det skal være en del af den daglige praksis at gøre indsigelser og stille spørgsmål. Et fælles værdigrundlag (som man må forsøge at dele med børnene i så høj grad som muligt) og en fælles pædagogisk målsætning kan kun fungere i et åbent og tillidsfuldt miljø. Det er desuden nødvendigt, at ledelsen er meget synlig i disse spørgsmål, således at medarbejderne ved, at den bakker dem op. Tjekliste for praksis i dagligdagen Diskussion af rammer og regler i fællesskab (medarbejdernes egne behov/børnenes og de unges behov, situationer hvor medarbejderne kan komme til at overskride børnenes/de unges grænser, hvornår må en medarbejder være alene med et barn, omgangstone over for børnene/de unge) Samtale (løbende) med børnene/de unge om deres grænser og om medarbejdernes grænser Fælles opmærksomhed om den enkelte medarbejders praksis i forhold til det enkelte barn/unge/gruppen (kollegial sparring, synlighed med hensyn til afvigelser) Har man et fælles værdigrundlag og en fælles pædagogisk målsætning (også fælles med børnene/de unge) Information til forældre om praksis 20 VEJLEDNING PRAKSIS

21 Børn med anden etnisk baggrund Er ledelsen tilpas synlig i disse spørgsmål Praksis når man får et nyt barn ind Det bør være fast praksis, at man er meget opmærksom på, om et nyt barn eller ung på anbringelsesstedet tidligere har været seksuelt misbrugt. Det gøres ved, at man læser journalmaterialet grundigt igennem ud fra denne synsvinkel også. Hvis der er tale om tidligere seksuelle overgreb, bør alle medarbejdere kende til det. Det er muligt, at journalmaterialet kun omtaler problemet perifert. Det kan være grund til, at man ikke er tilstrækkeligt opmærksom på det, men en sådan praksis er ikke acceptabel. Krav til tilsynet med børnene og de unge Ifølge loven skal kommunen føre tilsyn med alle anbragte børn og unge og besøge anbringelsesstedet mindst hver sjette måned. Det er kommunen, der i sidste ende har ansvaret for, at tilsynet bliver udført, og at det bliver gjort forsvarligt. Det gælder også, selv om kommunen har givet opgaven til nogle andre. Det absolut vigtigste er, at børnene og de unge oplever, at der kommer en troværdig person, som ser på tingene ud fra deres perspektiv. Børnene og de unge skal føle en stærk fortrolighed mellem dem selv og den person, som er udsendt af tilsynet. Det er afgørende, at personen taler med dem, før han eller hun taler med lederen og medarbejderne på stedet. Tilliden og fortroligheden kommer netop af, at sagsbehandleren tager sig af børnene eller de unge først. Det er et utrolig dårligt signal at sende, hvis han eller hun taler med de voksne først. Det vil være yderst vanskeligt for et barn eller en ung at have tillid til en person, som for eksempel sidder og drikker kaffe med medarbejderne eller lederen, før vedkommende taler med dem selv. Børnene og de unge vil i den situation føle, at sagsbehandleren er venner med de voksne, hvilket gør det mere eller mindre umuligt for dem at sige noget, der kunne virke som en kritik eller en anklage mod en af de voksne på stedet. For at kunne afgøre hvordan barnet har det, skal der være ordentlig tid til samtalen, som jo er en terapeutisk proces. Den tilsynsførende må tale med barnet om dets hverdag og om, hvordan barnet har det i plejefamilien eller på institutionen. Er barnet glad for at være der, er der noget, barnet er ked af, og hvem taler barnet med, når det er ked af det. Det er vanskeligt for barnet at tale om disse ting, fordi barnet befinder sig i en loyalitetskonflikt. PRAKSIS VEJLEDNING 21

22 Tilliden skal være så stærk, at det er muligt for sagsbehandleren på en direkte måde at spørge til børnenes eller de unges velbefindende. Og sagsbehandleren skal også turde spørge til ubehagelige oplevelser på en direkte måde. Samtalen skal kunne afsløre, om barnet eller den unge har haft ubehagelige eller seksuelt overskridende oplevelser både med voksne og med de andre børn og unge på stedet. Jævnlige samtaler med det enkelte barn er nødvendige for at kunne afsløre seksuelle overgreb, og samtalerne skal komme grundigt ind på netop det problem. Den kvalitetssikring, som den tilsynsførende skal være, kan kun opnås ved at vedkommende har god kontakt til både barnet/den unge, plejefamilien eller medarbejderne på institutionen samt barnet/den unges forældre. Her skal den tilsynsførende være meget bevidst om sit fokus, som jo er barnet eller den unge. Desuden bør det jævnlige tilsyn bidrage til, at der skabes et konstruktivt og fagligt samarbejde med anbringelsesstedet. Tilsynet skal også have et beredskab, så der kan handles kompetent og fagligt velbegrundet, hvis der opstår mistanke eller vished om, at børn eller unge begår overgreb mod andre børn eller unge eller udsættes for overgreb (se også afsnit om kommunens og den tilsynsførendes ansvar, som handler om, hvad kommunen skal gøre i det øjeblik, et seksuelt overgreb er konstateret). 22 VEJLEDNING PRAKSIS

23 4. Når mistanken opstår Symptomer Børn og unge, der er udsat for seksuelle overgreb, kan udvise de samme tegn som andre omsorgssvigtede børn. Det allervigtigste og det kan ikke understreges ofte nok er at man taler med barnet eller den unge. Det er den eneste måde, hvorpå man kan skabe tillid og finde frem til, hvad der er galt. Det er også den måde, hvorpå man kan afgøre, om symptomerne a) har sammenhæng med barnets eller den unges liv før anbringelsen, om det b) er reaktioner, der har forbindelse med det at være anbragt uden for hjemmet eller om c) symptomerne skyldes nogle aktuelle overgreb. Men uden gode samtaler med børnene og de unge når man under alle omstændigheder ingen vegne. Det kan naturligvis ske, at et barn eller en ung selv begynder at tale om seksuelt misbrug. I den situation er det altafgørende, at den voksne er lydhør og tager udtalelserne alvorligt. Hvis barnet/den unge ikke bliver taget alvorligt, vil følelsen af svigt, magtesløshed og ensomhed være forfærdelig og overvældende. Man kan ikke altid vide med sikkerhed, at der er tale om seksuelle overgreb, omsorgssvigt, sorgreaktioner eller andet alene hvis barnet ikke selv kan fortælle om det. Til gengæld kan man vide med sikkerhed, at barnet eller den unge ikke trives. Og seksuelle overgreb kan være én mulighed ud af mange. Underretningspligt Ved en mistanke om et eller flere seksuelle overgreb har man pligt til at foretage en underretning. Den generelle underretningspligt, som gælder for alle borgere i samfundet, fungerer således: Hvis man får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller for nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnet eller den unges sundhed eller udvikling i fare, har man pligt til at underrette NÅR MISTANKEN OPSTÅR VEJLEDNING 23

24 kommunalbestyrelsen, som i praksis er socialforvaltningen i den kommune, hvor barnet eller den unge bor ( 36 i den Sociale Servicelov). Læg mærke til at: Uanset hvor og af hvem et barn eller en ung er blevet krænket, skal man underrette den anbringende kommune samt tilsynsmyndighederne. Men offentligt ansatte så som familieplejere, opholdsstedsmedarbejdere og døgninstitutionsmedarbejdere har en skærpet pligt til at foretage en underretning, blot de i forbindelse med deres arbejde får en formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Denne skærpede pligt kaldes for den udvidede underretningspligt. Når der er foretaget underretning, er det kommunens ansvar at sørge for de foranstaltninger, der er nødvendige for at komme barnet eller den unge til hjælp. Når den udvidede underretningspligt også gælder i de tilfælde, hvor der kun er tale om en formodning, skal det tolkes sådan, at der skal foretages et skøn. Man har med andre ord pligt til at underrette i situationer, hvor man ikke kan være sikker i sin sag. Skønnet bygger på de ansattes viden og erfaring. Den udvidede underretningspligt betyder også, at hvis en medarbejder har en mistanke om, at et barn eller en ung er udsat for seksuelle overgreb, så har den pågældende medarbejder pligt til at underrette, uanset om lederen af et opholdssted eller en døgninstitution vil tage medarbejderens mistanke alvorligt. Når man foretager en underretning, fordi man har en formodning om et overgreb, skal man kunne påpege objektive tegn og udsagn, som gør det relevant at have en formodning. En underretning bør altid leve op til nogle grundlæggende krav: 24 VEJLEDNING NÅR MISTANKEN OPSTÅR

25 Den skal være skriftlig Den skal indeholde konkrete iagttagelser af, hvordan barnet eller den unge har problemer (hvilke symptomer der for eksempel kan være på, at barnet/den unge har været udsat for seksuelle overgreb) Man skal overveje omhyggeligt, hvilke oplysninger der er relevante Rådgivning når der opstår en mistanke inden man eventuelt foretager en anmeldelse Det er vanskelige overvejelser, man gør sig, inden man anmelder en person til politiet, men der er hjælp at hente, før man træffer beslutning om at gøre det. En mulighed er at ringe til det lokale politi og bede om at tale med en kriminalassistent, som har viden inden for området. For ham eller hende kan man fremlægge sagen og få vejledning om, hvad man skal gøre. Det skal understreges, at selve det at tale med politiet om en sag og om muligheden for at indgive anmeldelse ikke er det samme som at anmelde en person. Man kan godt have en samtale uden at indgive anmeldelse. Nogle kommuner har en koordinationsgruppe for voldsramte børn og seksuelle overgreb imod børn og unge, der koordinerer hjælp til børnene/de unge. Gruppen kan kontaktes for vejledning, hvis man har mistanke om seksuelle overgreb. En anden mulighed er at ringe til det lokale eller amtslige sygehus og tale med den til børneafdelingen tilknyttede konsulent, som man kan drøfte sagen med. Muligvis vil vedkommende henvise til en anden. Man skal være grundigt forberedt, før man spørger om råd og vejledning. Det er vigtigt, at man selv har kontrol over problemet og forvirringen, så man ikke bliver overrumplet af hurtige standardsvar og hurtige forslag til beslutninger. Man skal ikke være alene om at få vejledning men altid drøfte sagen med lederen eller en kollega, som man har tillid til. Når man skal søge information og hjælp, skal man så vidt muligt kontakte en fagperson, som man i forvejen kender og stoler på. Man bør undersøge sagen og skrive en liste over hvem, man kan kontakte, således at man ikke er i tvivl, når situationen opstår. Desuden skal man være klar over, at det er politiet, der er de bedste og eneste til at foretage en undersøgelse af en mistanke om et seksuelt overgreb. Og for den mistænkte kan politiets undersøgelser være den eneste måde at blive renset på. Personer, der ikke er sigtede, har pligt til at møde op i retten, hvis de bliver indkaldt som vidner og har pligt til at svare sandt på de spørgsmål, som retten stiller. Når der indgives anmeldelse Det er meget vigtigt, at man undgår nervøsitet og panik, hvis en ansat eller en anden er mistænkt for at have begået seksuelle overgreb. En beskyld- NÅR MISTANKEN OPSTÅR VEJLEDNING 25

26 ning om et seksuelt overgreb er ganske særligt alvorlig og skal behandles med forsigtighed. En sådan anklage kan have store konsekvenser for den mistænkte person, som måske ikke er skyldig. I en sag, hvor der er mistanke om et seksuelt overgreb, er der altid en alvorligt krænket person enten barnet/ den unge eller den uberettiget anklagede. Derfor skal mistanker altid gribes professionelt an. Det er utilladeligt, hvis en medarbejder forsøger at efterforske på egen hånd. Det bedste, man kan gøre, er at skrive iagttagelser og udsagn ned og dernæst tale med lederen og kollegerne om sin bekymring. Lederen skal altid kontakte politiet, inden han eller hun taler med en mistænkt medarbejder. Man skal have meget præcist at vide af politiet, hvordan man skal forholde sig for at man ikke kommer til at forstyrre en eventuelt efterfølgende efterforskning. Det er nemlig uhyre vigtigt, at den anmeldte person ikke på nogen som helst måde kan påvirke sagen og politiets efterforskningsarbejde. Derfor skal vedkommende suspenderes og må ikke komme på anbringelsesstedet eller have kontakt med børnene eller de unge andre steder. Desuden kan det være nødvendigt at indlede en afskedigelsessag, fordi der eksisterer en varslingsperiode. Det er vigtigt, at man noterer alle aftaler ned med andre ord fører en logbog over alt i forløbet fra det øjeblik, der er opstået en mistanke. Det er ligeledes vigtigt, at man er meget omhyggelig med, hvad man siger til politiet, sagsbehandlere og til børnene eller de unge. Man skal for alt i verden undgå at viderebringe sladder og formodninger. 26 VEJLEDNING NÅR MISTANKEN OPSTÅR

27 I nogle tilfælde skal børnene eller de unge forberedes på, at der på grund af episoden kan ske større ændringer på anbringelsesstedet, og at det eventuelt kan blive opløst. Det skal vurderes for hvert enkelt barn, om det skal flyttes akut til et andet anbringelsessted, eller om det for eksempel er mere belastende for barnet, hvis det fjernes fra anbringelsesstedet. Tjekliste ved indgivelse af anmeldelse Skriv iagttagelser og udsagn ned Tal med lederen og kollegerne om din bekymring Lederen (eller stedfortræder) kontakter politiet inden nogen taler med en mistænkt medarbejder (og får at vide præcist hvordan I skal forholde jer på anbringelsesstedet) Suspension af mistænkt (vedkommende må ikke komme på anbringelsesstedet eller have kontakt med børnene/de unge andre steder) Eventuel indledning af afskedigelsessag (der kan være en varslingsperiode) Noter alle aftaler ned i en logbog (fra det øjeblik mistanken er opstået) Undgå at viderebringe sladder og formodninger Ekstra tjekliste til lederen af opholdssted eller døgninstitution Når kommunen er underrettet om en mistanke imod en medarbejder, og politiet indleder en sag, skal lederen sørge for følgende: 1. Orientere personalet samlet om sagen (efter rådgivning og vejledning fra kommunen og politiet) 2. Orientere børnene på institutionen (efter rådgivning og vejledning fra kommunen og politiet) og forberede børnene/de unge på de ændringer, det kan betyde for dem og opholdsstedet 3. Orientere alle sagsbehandlere og forældre (eventuelt via sagsbehandler) til børn, der har gået i institutionen/skolen under den mistænktes ansættelse 4. Indkalde en psykolog til krisehjælp på personalemøder og i særlige tilfælde individuelt. (Hvis den, der har formuleret mistanken, er en kollega til den mistænkte, skal vedkommende have den støtte, der skønnes behov for muligvis henvisning til psykolog) 5. Vurdere personaledækningen Lederen af et anbringelsessted kan stå i en meget forvirret situation efter en politisag. Der kan være organisatoriske spørgsmål at tage stilling til så som eventuel opløsning af stedet, reorgani- NÅR MISTANKEN OPSTÅR VEJLEDNING 27