Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og
|
|
- Lene Michelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringsstile Af Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, 2010 Hvad er læringsstile? Læringsstile er de metoder vi bruger, når vi skal koncentrere os om ny og svær information og tage denne information ind bearbejde den til viden lagre denne viden bruge denne viden igen. Der findes forskellige teorier om læringsstile og i det følgende beskrives Dunns og Dunns læringsstilsmodel, som opererer med 20 elementer, fordelt på 6 grupper, der kan påvirke vores læring positivt eller negativt. Positivt når man får mulighed for at lære og arbejde på de måder man foretrækker og som man er god til, og negativt når man tvinges til at lære og arbejde på måder der ikke passer så godt til en selv. Det er vigtigt at huske at læringsstile skal bruges når der er tale om at lære eller arbejde med noget nyt og svært dvs. når vi nylærer. Når vi repeterer eller lærer noget inden for et område som vi kender godt til på forhånd, dvs. når vi tillærer, er læringsstile ikke helt så påkrævede; men det skader nu aldrig at bruge sine styrker eller præferencer mest muligt. Den eneste rigtige måde at lære på er min måde at lære på! Dette er grundtanken i Dunns og Dunns læringsstilsteori, og den grundtanke betyder selvfølgelig at den enkelte skal kende sin profil og vide hvilke strategier han eller hun kan sætte ind, ikke mindst hvis undervisningen fx ikke lige svarer til ens egentlige behov. En sådan profil kan man få fastlagt på Her findes en omfattende test som er udviklet efter anerkendte metoder og som giver et pålideligt resultat. I forbindelse med profilen får man en lang række strategier til at omsætte sine styrker eller præferencer til praksis. Læringsstile giver forståelse for andre, et fælles sprog og fællesskab. Når man arbejder med læringsstile, lærer man meget om sig selv. Men samtidig får man blik for at andre kan lære og arbejde på en anden måde, og den erkendelse medfører øget respekt for andre og større tolerance. Læringsstile kan altså i høj grad gøre samarbejdet bedre og sjovere. Herudover får man et sprog om meget af det der sker i læringen, et sprog man kan bruge sammen med sin leder, kolleger og elevkammerater. Dette fælles sprog er fuldstændig neutralt man kommer fra den Munksgaard 2014 Side 1
2 ufrugtbare du-er-også-altid-så- -diskussion til en diskussion der udelukkende drejer sig om en forskellighed der er velbegrundet og til at forstå. Resultatet af arbejdet med læringsstile kan dermed sammenfattes i: selvindsigt bedre resultater bedre samarbejde øget fællesskab Læringsstilsmodellen Dunns og Dunns læringsstilsmodel tager sig således ud (her i udgaven for voksne, Building Excellence udviklet af Rita Dunn og Susan Rundle): Lad os se på de enkelte grupper og de enkelte elementer: De perceptuelle elementer den eller de sanser vi foretrækker at bruge når vi skal tage ny information ind. I denne gruppe finder vi: det auditive at lære ved at lytte og kun ved at lytte, fx til foredrag, forelæsninger eller lydbøger det billed-visuelle at lære ved at se billeder og grafiske fremstillinger af enhver art, fx malerier, fotografier, tegninger, skilte, tabeller og grafer det tekst-visuelle at lære ved at læse, fx bøger, tidsskrifter, tekst på pc en det taktile at lære ved at inddrage finmotorikken, dvs. fingrene, fx ved at tage noter (selv om man måske ikke læser dem igen), at tegne kruseduller, at klikke eller lege med en kuglepen eller at strikke mens man lærer det kinæstetiske at lære ved at inddrage grovmotorikken, dvs. hele kroppen, fx i gulvspil og lege, ved at gå rundt mens man læser eller lytter, at rokke i en stol eller på en pilatesbold mens man lærer eller at lære ved at inddrage hele sin person, fx i rollespil og casearbejde det auditiv-verbale at lære ved at tænke højt, snakke med og stille spørgsmål. Munksgaard 2014 Side 2
3 De fleste har flere sansemæssige styrker, så det er en kraftig forenkling at tale om høre-, se-, føle- eller gøre-personer og ud over sanserne er der også mange andre ting i spil i en læringsstilsprofilen. De psykologiske elementer dels den måde vi helst vil bearbejde information på, dels to måder vi reagerer på når vi skal besvare spørgsmål, tage beslutninger og løse opgaver: Informationsbearbejdning: analytisk man foretrækker informationen leveret skridt for skridt i en logisk fremstilling der bygger op mod det fulde billede og den fulde forståelse global - man har brug for en ide om emnet, og et overblik før man præsenteres for detaljerne. Lad os sætte et mere konkret billede på denne forskel: Hvis man skal fra et sted til et andet, vil en analytisk person foretrække en kørselsvejledning med en skridt for skridt gennemgang af ruten. En global person kan omvendt ikke stille noget op med de mange detaljer i en kørselsvejledning hvis han eller hun ikke på forhånd har set et kort over ruten. Nogle personer kan gå både analytisk og globalt til værks; de kaldes integrerede. Det er vigtigt at mærke sig, at selvom analytisk eller global egentlig udelukkende beskriver hvordan vores hjerner bedst behandler information, så vil en analytisk person ofte indrette sig meget struktureret i alle forhold (med timeplaner, huskelister, dagsordener, oversigter, faste regler); omvendt vil en global person sjældent kunne lære og arbejde i en stiv ramme, men vil være tilbøjelig til at tage tingene som de kommer. Disse forskelle giver tit problemer i fx ledelse og undervisning, for globale mennesker vil have det svært med faste rammer og systemer, og analytiske vil ikke trives i et globalt miljø uden disse rammer. Reaktionsmønstre: reflekterende man har brug for tid til at tænke, før man reagerer. impulsiv man kaster sig spontant ud i svar, beslutningstagning og problemløsning. De fysiologiske elementer kropslige forhold der skal tilgodeses for at man kan koncentrere sig og bevare fokus: småspisen behov for at tage energi ind mens man lærer og arbejder, fx spise og drikke lidt. tiden på dagen vi er alle sammen udstyret med et biologisk ur og topper og bunder forskelligt hen over døgnet. Nogle lærer bedst tidligt på dagen (fra de vågner til ca. kl. 10), nogle midt på dagen (ca. kl. 10 kl. 15), nogle sent på dagen (ca. kl. 15 kl. 19) og nogle sidst på dagen (fra ca. kl. 19) og/eller om natten. behov for at bevæge sig gå lidt rundt, strække sig, rejse sig, fordi man bliver træt og urolig i kroppen når man skal sidde på samme plads i længere tid ad gangen. Dette er forskelligt fra det kinæstetiske hvor kroppen jo inddrages som en slags sansekanal; her er der udelukkende tale om træthed og uro i kroppen. De miljømæssige elementer forhold i læringsrummet der ligesom de fysiologiske elementer har betydning for koncentration og fokus: lyd - nogle lærer og arbejder bedst i stilhed, andre skal have lyd (normalt musik) i baggrunden Munksgaard 2014 Side 3
4 temperatur nogle lærer og arbejder bedst i varme rum, mens andre foretrækker kølige. lys nogle foretrækker skarpt og direkte lys når de lærer og arbejder; andre har det bedre med mere dæmpet lys arbejdsplads og -stilling nogle foretrækker at sidde ved at traditionelt arbejdsbord (fx skolebord, skrivebord eller mødebord), mens andre bedst kan koncentrere sig hvis de sidder mere mageligt (fx i en sofa) eller ligger ned. De emotionelle elementer forhold der skal indtænkes for at vi følelsesmæssigt kommer godt i gang med en ny og svær opgave, og som har betydning for hvor stressede vi bliver: motivation nogle har behov for feedback og vil derfor gerne vide om de gør det rigtige, mens andre ikke kan arbejde hvis de bliver set over skulderen af andre. Der er her altså ikke tale om motivation i den normale brede forstand, dvs. det drejer sig her ikke om den psykiske energi, dvs. den lyst eller den vilje man lægger for dagen når man skal lære og arbejde. konformitet nogle skal have valgmuligheder i læringssituationen eller har behov for at diskutere den og stille spørgsmål til hele set-up et, simpelthen for at få den ind under huden og kunne forholde sig til den; det er de ikke-konforme. Andre har ikke det behov, men følger strømmen; det er de konforme. singletasking/multitasking nogle foretrækker at gøre en opgave færdig før de går i gang med en ny; det er singletaskerne. Andre foretrækker at skifte mellem flere opgaver; det er multitaskerne. Mange mener at multitasking er udtryk for mangel på koncentration, men holder man sig som multitasker sine mål for øje, når man nøjagtig det samme som singletaskeren. Singletaskeren skal for sin del være opmærksom på at komme videre og ikke blive hængende i samme opgave. struktur nogle har behov for at få en struktur i stoffet fra lærerside, før de kaster sig ud i arbejdet (ved at få spørgsmål og opgaver på forhånd); andre vil føle sådan en forudgivet struktur som en spændetrøje og vil hellere selv arbejde med stoffet uden detaljerede anvisninger. De sociale elementer de personsammenhænge vi lærer og arbejder bedst i: alene, i par, i små grupper, i større teams, evt. sammen med en lærer eller en overordnet. Måske ønsker man variation i disse grupperinger, men mange har det godt med at arbejde efter samme mønster hele tiden. Læringsstile er ligeværdige Der er ikke elementer i modellen der er bedre end andre. Det er ikke bedre at være auditiv (lære ved at lytte og kun ved at lytte) end det er at være kinæstetisk (lære ved at bruge kroppen eller hele sin person). Det hele drejer sig jo udelukkende om at få det bedste frem i hver enkelt af os, på det læringsog arbejdsmæssige område, og tager man afstand fra fx kinæstetisk læring, er det udelukkende på grund af en tradition der slet ikke er begrundet i vores viden om læring. I øvrigt har langt de fleste mennesker mellem 6 og 14 styrker eller præferencer i deres læringsstilsprofil. Der er områder inden for modellen hvor langt de fleste, konkret godt 70 %, har styrker: sanserne, informationsbearbejdningen, tid på dagen, lys og arbejdsplads samt arbejdsstilling. Tilgodeser man dem, rammer man dermed de fleste. Munksgaard 2014 Side 4
5 Læringsstile er dynamiske Man bliver ikke sat i bås ved at få udarbejdet sin læringsstilsprofil, for ens profil kan ændre sig over tid under påvirkning fra omgivelserne. Fx har kun godt 10 % børn en styrke inden for det auditive (lære ved at lytte og kun ved at lytte), men tager vi en voksengruppe er der små 30 % - vi lever i et meget talende samfund, så den auditive styrke udvikles hos en del. Tilsvarende er der blandt børn næsten udelukkende globale (lærer ud fra helheder), konkret små 90 %, mens de sidste godt 10 % foretrækker en analytisk tilgang. Blandt voksne er gruppen af globale skrumpet til 55 % og de øvrige 45 % fordeler sig på 28 % analytiske og 17 % integrerede det analytisk orienterede samfund sætter sit præg. Dertil kommer at der kan være mindre forskelle hos den enkelte fra den ene lærings- eller arbejdssituation til den anden. Nogle vil måske gerne generelt arbejde med en anden, men der kan så være enkelte områder hvor de hellere vil sidde alene. Nogle foretrækker generelt musik i baggrunden, men skal de arbejde med fx tal, vil de måske helst sidde helt i ro. Mere om læringsstile: Fokus på læring - om læringsstile i dagligdagen. Ole Lauridsen. 2. oplag. Akademisk forlag DVD om læringsstile: Leder af ASB LearningStylesLab, lektor mag. art. Ole Lauridsen, gennemgår læringsstilsmodellen Building Excellence der er udviklet af Susan Rundle og Dr. Rita Dunn og bygger på Dunn og Dunns teorier. Dvd en kan købes online på Munksgaard 2014 Side 5
Hvad er læringsstile?
Hvad er læringsstile? En kort indføring i Building Excellence efter Dunns og Dunns læringsstilsmodel Ole Lauridsen WWW.LEARNINGSTYLES.NET - her tages BE-profileringen. Indholdsfortegnelse: Vi lærer konstant
Læs mereINDHOLD FORORD VI LÆRER KONSTANT VI HAR KONSTANT BRUG FOR LÆRINGSSTILE DUNNS OG DUNNS LÆRINGSSTILSMODEL
LÆR OM LÆRINGSSTILE Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik først trin 1 trin 2 trin 3 så detaljer så overblik Singletasking / multitasking Singletasking / multitasking Overblik
Læs mereLeder af Learning Styles Lab: WWW.LSLAB.DK Medlem af ILSN s (Det internationale Læringsstilsnetværks) forretningsudvalg. Slide 1
Præsentation Ole Lauridsen Aarhus Universitet Business and Social Sciences Center for Undervisning og Læring, lektor, mag.art., Certified Learning Styles Trainer, Building Excellence Master Trainer, Distinguished
Læs mereBuilding Excellence (BE) Teamlæringsprofil BET
Building xcellence (B) Teamlæringsprofil BT Teammedlemmer: BT er tilpasset og oversat til dansk af ASB LearningStylesLab med tilladelse fra Susan Rundle, Performance Concepts International. 2 B Teamlæringsprofil
Læs mereLæringsprofil Tine Jensen xx.xx.09
Hej! Hermed din læringsstilsprofil, altså den måde hvorpå du lærer bedst. Du er rørebarn (taktil) og meget helhedsorienteret (holistisk), hvilket er fuldstændigt normalt! Herunder følger hvordan du lærer
Læs mereLær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer
Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst
Læs mereHvordan kan den visuelle underviser bruge sine visuelle styrker og samtidig tilgodese de auditive kursister?
Hvordan kan den visuelle underviser bruge sine visuelle styrker og samtidig tilgodese de auditive kursister? Ved at bruge visuelle materialer, og samtidig give de auditive kursister mulighed for selv at
Læs mereLæringsstile - Forskellige mennesker lærer forskelligt
Præsentation Bente Mosgaard Jørgensen Handelshøjskolen Aarhus Universitet (bmj@asb.dk) studielektor, cand.mag., Certified Learning Styles Trainer, Seniorkonsulent i Learning Styles Lab, Handelshøjskolens
Læs mereHOLISt OG ANALYtIKER I dette hæfte har vi eksperimenteret med at kommunikere til holisterne på højresiderne og til analytikerne på venstresiderne.
På uddannelsen Kommunikation med stil læringsstile på arbejdspladsen arbejdede kursisterne konkret med, hvordan vi kan omsætte vores viden om læringsstile til praksis. Hvordan kan vi indrette vores mødelokaler,
Læs mereInformation Tinnitus
Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.
Læs mereFÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN
FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD I Superbarn får du masser af inspiration til at stimulere dit barn - uanset om det er tre måneder og skal lære at ligge på maven, tre år og måske lidt af en klodsmajor,
Læs mereLær for livet og med stil
Lær for livet og med stil Omsætning af information til viden, altså læring, er en proces, der bygger på den enkeltes erfaringer, interesser, motivation og den enkeltes måder at lære på. Og da vi konstant
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereBilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012
Bilag Læringsstile og feedback i naturfagsundervisningen 2012 Bilag 1: Center for innovativ lærings perceptuelle elementer: perceptuelle præferencer Bilag 2: CPH-West introduktion til eleverne ved start
Læs mereUndervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? Læringsstile/metode
1 Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereUnges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian
Læs mereKunst med melklister
Kunst med melklister Hvornår: Torsdag d. 6. og 13. juni 2013 Deltagere: Alle dagplejere og børn i gr.l Hvorfor: Vi har alle erfaret at de fleste børn er vilde med at røre ved noget der er klisteret og
Læs mereEnergizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang
FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om
Læs mereUndervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre?
Undervisning/vejledning - Hvordan kan man gøre? 1 2 Læringsstile/metode Læringsstile/metode er udtryk for: en præference i måden man tilegner sig ny viden på måden hvorpå man bearbejder ny læring noget
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereIdræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution
Idræt og sundhed Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution I 2009 fik Tovværkets Børnegård bevis på at være Idræts- og sundhedsinstitution. Tovværkets Børnegård har gennem et kursusforløb skabt
Læs mereVelkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop
Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop Kære skønne kvinde. Tillykke med du har valgt at investere tid i dig selv. For at du får mest mulig ud af materialet. Anbefaler jeg at du
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs mereGREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015. Hjernen&Hjertet
GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-04-2013 TIL 01-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 5 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mereOneNote og læringsstile en perfekt kobling. By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet
OneNote og læringsstile en perfekt kobling By Ole Lauridsen, LearningStylesLab, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Indhold Hvorfor koble OneNote og læringsstile? 4 Læringsstile 5 Dunn og Dunn-modellen
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mere21. sept ember 2015. Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015
21. sept ember 2015 Afdækning af Professionel Kapital efteråret 2015 Introduktion Velkommen til spørgeskemaet om professionel kapital. Ikke alle spørgsmål passer lige godt på dig og dit arbejde, men besvar
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereLærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne
Lærervejledning til undervisningsmaterialet: Leg og bevægelse med Rumlerikkerne Materialets formål Med undervisningsmaterialet ønsker Hjerteforeningen at give lærerne et nemt redskab til at få mere leg
Læs mereansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte
Læs mereLæringspakke 1 Modul 1.1 Pædagogiske greb
//Læringsteams Uge 38-43 Læringspakke 1 Modul 1.1 Kære Læringsteam På de følgende sider vil du finde materiale, der kan være til hjælp og inspiration, når du skal tilrettelægge dine læringsaktiviteter.
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereInformationsfolder til dagplejer og vuggestuer
Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen
Læs mereFokus på anerkendelse og sociale kompetencer (det personlige hus)
Februar måned er godt i gang og det er også i denne måned vi har vinterferie. Endelig fik vi lidt sne til stor fornøjelse for børnene og kælkebakken er blevet flittigt brugt. Det er med at udnytte det,
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereMatematik med øjne, ører, hænder og krop
Matematik med øjne, ører, hænder og krop, KURSETS MÅL OG PROGRAM At orientere om læringsstile og give bud på visuelle, auditive, taktile og kinæstetiske matematikaktiviteter. At give idéer og konkrete
Læs mereFælles info. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 12+13 2011
Fælles info Bevægelsesbane. Vi har haft bevægelses bane igen nu for 2. gang. Og allerede når vi skal noget for 2. gang er der nogle der siger, at det er kedeligt og det gider de ikke. Men det skulle de
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereKUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG
Herning 29. februar Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES Kvæg KUNSTEN AT LEDE DEM, DER IKKE LIGNER DIG KVÆGKONGRES 2016 HVAD OPLEVER VI PÅ BEDRIFTERNE? Jeg fortæller den samme ting igen og igen, det hænger simpelthen
Læs mereUndervisning og AV Synlighed og Information
Undervisning og AV Synlighed og Information AKTIV LÆRING Når læring, bevægelse og tekno Aktiv Læring er EXAKTs online portal, som forener leg, læring og bevægelse. Tag børnene med på en stafet efter eget
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereFør vi går i gang: Hvad er stress
Før vi går i gang: Jeg har aldrig lavet forskning påmine udsagn og er der ingen evidens for at det virker for andre Det vi kommer til at dele er mine erfaringer de virker for mig, såmåske virker det for
Læs mereSunde og smukke fødder
Sunde og smukke fødder med Franklin Balls af Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP Indledning til øvelser Alle bør træne fødderne Alle har stor gavn af at træne fodens muskler. Det fodtøj og underlag, vi
Læs mereIT-værktøjer og hygiejneadfærd - i et læringsperspektiv
IT-værktøjer og hygiejneadfærd - i et læringsperspektiv Konference 30. maj 2013 på Ankerhus Lektor Pia Højbjerg pih@ucsj.dk Viffos,UCSJ 1 Christian Helms Jørgensen Læring i arbejdslivet Det teknisk-organisatoriske
Læs merePersonalepolitisk grundlag
Personalepolitisk grundlag Baggrund Køge Kommune er rammen om en mangfoldighed af opgaver og fagligheder, som ledes af ét byråd valgt af kommunens borgere. Vi er én arbejdsplads med meget forskellige arbejdsvilkår
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereDet gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier
Det gode samarbejde mellem skole og klub De gode historier I forbindelse med projektet Det gode samarbejde mellem skole og klub har CUR været med på sidelinjen, når der blev afprøvet forskellige former
Læs mereAssertiv kommunikation - MBK A/S
Vil du være bedre til at få samarbejdet til at fungere? Til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde? Blive hørt, forstået og respekteret i samarbejdet med andre? Vil du vide, hvordan andre
Læs mereVuggestuen / v Nørre Aaby Realskole
Vuggestuen / v Nørre Aaby Realskole 0 Privat institution Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? I vores
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereI Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.
I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer. De pædagogiske læreplaner indholder følgende temaer: Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Naturen
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND
32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereDet er livsfarligt at få for lidt søvn
Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig
Læs mere23. mart s 2015. Afdækning af Professionel Kapital 2015
23. mart s 2015 Afdækning af Professionel Kapital 2015 Dig og dit arbejde I meget høj grad I høj grad Delvist I ringe grad I meget ringe grad 1.1) I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats?
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING BØRNEHUSET REGNBUEN HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014.
GENTOFTE KOMMUNE BØRNEHUSET REGNBUEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA 01-08-2013-31-12-2014 EVALUERING FRA 01-10-2014 Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereFeltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen)
Feltobservation d. 1/12 2015: (16 elever i klassen) 1 Lasse og jeg går ind i klassen sammen med matematiklæreren. Da vi kommer ind, er der én lærer i 2 forvejen og én psykolog. En elev siger: Wow, nu er
Læs mereUndervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle
Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle Arbejdet med undervisningsmiljøvurdering på Idrætsefterskolen Ulbølle tager afsæt i elevholdet 2010/11 og afvikles i november måned 2010. Formålet
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs mereLøb for begyndere og let øvede
Der løbes i tre grupper: Løb for begyndere og let øvede Kom i form til Svendborgløbet i maj A: Begyndere, programmet forudsætter at du kan gå 5-6 km i rask tempo B: Let øvede, programmet forudsætter at
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs merestorebror til tvillinger
Marianne Grymer Bargeman 1 + 2 = 3 storebror til tvillinger Illustreret af Sus Borgbjerg/JE:SU 1 + 2 = 3 Storebror til tvillinger Af Marianne Grymer Bargeman Illustrationer: Sus Borbjerg/JE:SU/Gul Stue
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs merePædagogisk Læreplan 2013-2014
Indholdsfortegnelse Natur og naturfænomener... 3 Krop og bevægelse... 5 Sociale kompetencer... 7 Kulturelle udtryksformer... 9 Personlige kompetencer... 11 Sprog... 13 Natur og naturfænomener Sammenhæng
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereDu er klog som en bog, Sofie!
Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Den 1. august 2004 blev lovgivningen om Pædagogiske Læreplaner i daginstitutionen indført. Socialministeriet udsendte i den forbindelse en Bekendtgørelse omhandlende mål, principper
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereSamarbejde Forståelse Værdier Kompetence
Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side
Læs mere