Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne"

Transkript

1 Afsnit Indholdsfortegnelse Forord SAMPENSION Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente Tjenestemandspension Pensionsordninger for overenskomstansatte Beregningsprincipper Forretningsgange og telefonnumre Materiale til medlemmerne Helbredsoplysninger Skatteregler Begunstigelsesregler Boafgift Separation og skilsmisse Orlov Fratrædelse og virksomhedsoverdragelse Samspillet med efterløn, førtidspension og folkepension Samspillet med andre pensionsprodukter

2 Forord Afsnit 1

3 Forord Side 2 Denne håndbog er udarbejdet til tillidsrepræsentanter og faglige konsulenter og sekretærer samt HR medarbejdere, der er tilknyttet de pensionsordninger, der administreres af SAMPENSION. Livs- og pensionsforsikringsområdet samt offentlige ydelser er begge store områder, som efterhånden fylder mere og mere i vores hverdag. I SAMPEN- SION får vi i det daglige mange henvendelser fra kunder, der vil vide noget mere om deres pensionsforhold. Som tillidsrepræsentant eller faglig sekretær støder du sikkert på de samme spørgsmål fra dine kollegaer. For at du nemmere kan hjælpe dine kollegaer/medlemmer med spørgsmål om deres pensionsforhold, har vi lavet en håndbog, der giver svar på mange ting. Det er ikke meningen, at du som tillidsrepræsentant eller faglig konsulent skal gå ind i en rådgivende funktion. Din hjælp kan være vejledende og husk, at det altid er din kollega/dit medlem selv, der skal træffe beslutninger om egne pensionsforhold. I den forbindelse kan du være behjælpelig med at orientere om, hvilke konsekvenser det ønskede valg har. Pensionsforhold er et stort område, hvilket betyder, at det kan være svært at få belyst alle relevante detaljer uden at skulle konstruere et meget stort værk. Vi har derfor valgt, at denne håndbog omhandler de vigtigste og mest almindelige spørgsmål i et let og forståeligt sprog. Vi har inddelt håndbogen i separate afsnit, så du ved hjælp af indholdsfortegnelsen nemt kan finde rundt i stoffet og få svar på dine spørgsmål. Vær opmærksom på, at håndbogen tager udgangspunkt i de beløbssatser og lovmæssige regler, der er gældende i dag. Af flere steder fremgår det, at den tidligste pensionsalder er 60 år. Dette er dog kun gældende for personer, der er født før den 1. Januar Hvis du er født 1. Januar 1959 eller senere, vil den tidligste pensionsalder være: Du er født Du kan tidligst gå på pension, når du fylder 1. januar juni ½ 1. januar december januar juni ½ 1. juli december januar 1963 eller senere 62 Skulle der være faglige områder, som du eller dine kollegaer ønsker belyst mere detaljeret, kan I altid kontakte SAMPENSION. Under afsnit 9, samt på vores hjemmeside, kan du finde relevante telefonnumre. Vi håber, at du får glæde af håndbogen i dit daglige arbejde som tillidsrepræsentant, faglig konsulent /-sekretær eller HR medarbejder. SAMPENSION/markedsafdelingen Maj 2011 Håndbogen er en populær beskrivelse af pensionsordningerne og de regler, der knytter sig hertil. For at få det juridisk fuldstændige billede henvises der til pensionsordningernes pensionsregulativer samt forsikringsbetingelser. Håndbogen er opbygget ud fra den forudsætning, at den skal anvendes som et opslagsværk og ikke en bog, der nødvendigvis skal læses fra start til slut. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

4 SAMPENSION Hvem er SAMPENSION? Afsnit 2

5 SAMPENSION og KP Side 2 Hvem er SAMPENSION? SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING leverer pensionsløsninger til det danske arbejdsmarked, der er baseret på fællesskabets fordele forenet med den ansattes egne valg af tryghed til sig selv og sin familie. Løsningerne tager afsæt i det bedste fra arbejdsmarkedspensionernes solidariske grundlag, kombineret med individuelle elementer, der giver den ansatte mulighed for at sammensætte en pensionsordning, der passer bedst muligt til den enkeltes og familiens behov. SAMPENSION tilbyder bl.a.: levering af løsninger til arbejdsgivere og medarbejdere levering af løsninger for både tjenestemænd og overenskomstansatte opgørelser af pensionstilsagn og forpligtelser for tjenestemænd rådgivning og information informationsmøder og seniorkurser Tillidsrepræsentantkurser Kurser for faglige konsulenter Kurser for HR-Personale SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING (tidligere Kommunernes Pensionsforsikring (KP)) blev oprettet i Dengang var kommunerne eneaktionærer i selskabet. I dag er aktiekapitalen på kr. Den ene halvdel ejes af 41 kommuner, Kommunernes Landsforening, Foreningen til Begrænsning af Skadeudgifter i kommuner og regioner f.m.b.a. (FBS) og Danske Regioner. Den anden halvdel ejes af HK, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), Dansk Metalarbejderforbund, Konstruktørforeningen og Dansk Tandlægeforening. SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING administreres af SAMPENSION ADMINISTRATIONSSELSKAB. SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer fra både arbejdsgiver- og lønmodertagersiden samt medarbejderrepræsentanter fra SAMPENSION. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af SAMPENSION og fastlægger retningslinier for SAMPENSIONS vigtigste forretningsområder, herunder vedtager det årlige budget fastlægger pensionsordningernes indhold beslutter selskabets investeringspolitik og beslutter konkrete investeringer beslutter særlige aktiviteter relateret til SAMPENSION KP LIVSFORSIKRING C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

6 Indmeldelsesbestemmelser Indmeldelsesbestemmelser Pensionsbidrag Frivilligt egetbidrag Afsnit 3

7 Indmeldelsesbestemmelser Side 2 Indmeldelsesbestemmelser Indmeldelsesbestemmelserne og bidragsprocenterne er fastsat i henhold til de indgåede overenskomster. Pensionsordning være fyldt 21 år, have mindst et års kommunal/regional beskæftigelse inden for en otte års periode, tidligst regnet fra have gennemsnitligt mindst otte timers ugentlig beskæftigelse. Pensionsbidrag Rent teknisk er en tredjedel at betragte som eget bidrag, og to tredjedele er at betragte som arbejdsgivers bidrag. Pr. 1. april 2006 udgør det samlede pensionsbidrag 12,5 % Frivilligt egetbidrag Medlemmet har mulighed for, ud over det i overenskomsten aftalte pensionsbidrag, at indbetale ekstra på pensionsordningen. Hvis medlemmet ønsker at indbetale ekstra, er det vigtigt at medlemmet først kontakter SAMPENSION for yderligere information og indgåelse af eventuel aftale, hvorefter medlemmet kontakter sin arbejdsgiver, der så vil trække beløbet i lønnen hver måned og sende pengene til SAMPENSION. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

8 Hvad er pensionsforsikring? Økonomisk Juridisk Pensionsbidrag Afsnit 4

9 Hvad er pensionsforsikring? Side 2 En pensionsforsikring er en vare, hvis egenskab det er at dække et behov mod direkte økonomisk tab, der opstår som følge af nedsat eller helt manglende indtjeningsevne eller tab af forsørger. Årsagerne hertil kan være sygdom, ulykkestilfælde, varig legemsbeskadigelse eller dødsfald. Endvidere kan en pensionsforsikring være med til at give en økonomisk tryghed ved alderspensionering. Økonomisk Forsikringen oprettes for at dække det økonomiske tab, medlemmet og familien kan lide, hvis en bestemt begivenhed indtræffer. En forsikring kan ikke forebygge dødsfald eller tab af erhvervsevne, men den kan være med til at afhjælpe de økonomiske tab, en sådan begivenhed kan medføre. Risikoen for helt at miste evnen til at arbejde, eller risikoen for en midlertidig eller varig skade på sjæl eller krop, der medfører delvis uarbejdsdygtighed, kan ramme os alle. Kan man ikke arbejde, kan man ikke tjene penge og dermed ikke opretholde den ønskede levestandard. Det offentlige yder hjælp, men i de fleste tilfælde er denne hjælp utilstrækkelig. Selv om man eventuelt i et vist omfang fortsat kan opretholde sit arbejde, kan der være mange ekstraudgifter forbundet med et handicap. Der kan blive brug for forskellige hjælpemidler som kørestol, stok, proteser og meget andet, eller der kan være behov for at ændre boligen eller måske flytte til en anden. Også her vil det offentlige hjælpe, men det er ikke sikkert, at man vil være tilfreds med det, man er berettiget til herfra. I et langt livsforløb er der normalt andre mennesker, der i en eller anden grad i kortere eller længere tid er afhængig af én og den indtægt, man har. Som helt ung er der måske ikke det store behov, men så snart man stifter familie, får fælles bolig og måske børn vil behovet for at sikre sig stige. Hvordan vil børn, ægtefælle eller samlever klare sig, hvis den anden pludselig dør? Kan de blive boende, og kan de leve nogenlunde som før dødsfaldet? Vil de have råd til uddannelse? Alle disse spørgsmål er med til at afgøre, om der er et økonomisk behov for sikring ved død, og hvor stort det vil være. Her er der nemlig ikke mange offentlige ydelser at hente. Ud over at give medlemmet eller dennes efterladte en økonomisk tryghed ved død eller erhvervsevnetab, er der også dækning ved alderspensionering. Derved gør man overgangen til pensionisttilværelsen nemmere - og sikrer, at indkomstnedgangen ikke bliver for stor. For langt de fleste, der går på pension i dag, er der tale om en meget stor indtægtsnedgang og dermed et stort fald i levestandarden. Juridisk Rent juridisk er forsikringen en aftale om, at forsikringsselskabet forpligter sig til at betale nogle penge, hvis der indtræffer en af de begivenheder, som aftalen omhandler. For at få denne ydelse/sikkerhed fra forsikringsselskabet, skal medlemmet betale en præmie (pensionsbidrag). Pensionsbidrag Det pensionsbidrag, som indbetales til forsikringsselskabet, anvendes dels til betaling for de dækninger, der skal udbetales i tilfælde af død eller erhvervsevnetab, og dels til opsparing til alderdommen. Derudover anvendes en del af indbetalingen til at dække de administrationsomkostninger, forsikringsselskabet har ved oprettelse og vedligeholdelse af forsikringen samt ved løbende information, der gives til medlemmet. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

10 Bonus og grundlagsrente Gældende for overenskomstansatte Hvad er bonus? Hvordan beregnes bonus? Hvordan fremkommer overskuddet? Hvordan anvendes overskuddet? Bonus på gruppelivsordningen Grundlagsrente Afsnit 5

11 Bonus og grundlagsrente Side 2 Hvad er bonus? Kort fortalt er bonus den del af SAMPENSIONS overskud, som tilfalder det enkelte medlem. Hvordan beregnes bonus? For at et forsikringsselskab kan beregne, hvor meget der skal udbetales på forskellige tidspunkter, må det støtte sig til tidligere års erfaringer og statistikker. Forsikringsydelserne baseres på nogle forventninger om, hvor stor forsikringsrisiko, renter og omkostninger vil blive. Disse lægges på den sikre side, således at man er sikker på at være i stand til at udbetale det, man har lovet. Det betyder til gengæld, at der næsten med sikkerhed vil opstå et overskud, som overføres til forsikringerne som bonus. gruppelivsbidraget. Procenten er variabel afhængig af pensionsbidragets størrelse jf. nedenstående: Årlig pensionsbidrag Omkostningsprocent kr. 3,5% kr. 2,0% % Hvordan anvendes overskuddet? Den bonus, som SAMPENSION optjener, udbetales ikke kontant, men anvendes til løbende forhøjelse af de enkelte medlemmers pensionsydelser. Dette princip kalder man bonustilskrivning. For at medlemmet kan få ajourført oplysninger om sin forsikringsdækning, sendes der mindst en gang årligt en forsikringsoversigt. Af forsikringsoversigten fremgår det, hvor meget de enkelte pensioner udgør inkl. den bonus, der er blevet tilskrevet siden sidst. Hvordan fremkommer overskuddet? Overskuddet opstår fra tre forskellige bonuskilder: En gang årligt modtager medlemmet endvidere et depotregnskab, som viser forsikringens værdi inkl. tildelt bonus. At der blandt de erhvervsaktive dør færre end forudsat og ved, at der ikke er så mange, der mister erhvervsevnen. At forrentningen af de investerede pensionsmidler er bedre end forudsat. At omkostningerne viser sig at være lavere end forudsat. Ifølge forsikringsselskabernes fælles beregningsgrundlag er der i tarifgrundlaget afsat 11 % af pensionsbidragene til administration. På den enkelte police i SAMPENSION udgør fradraget til administration et sted i mellem 0% og 3,5% af det årlige pensionsbidrag ekskl. Bonus på gruppelivsordningen Bonus på gruppelivsordningen opsamles på en i SAMPENSION etableret bonuskonto og anvendes til forbedring af gruppelivsordningen. Det kan fx være til forhøjelse af summerne eller til nedsættelse af præmien. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

12 Bonus og grundlagsrente Side 3 Grundlagsrente Grundlagsrenten er den forrentning, SAMPENSION bruger til beregning af ydelsernes størrelse. For forsikringer, der er oprettet før , er grundlagsrenten 4,5 %. Forhøjelser fra har en grundlagsrente på 2,5 %. Forhøjelser fra har en grundlagsrente på 1 %. denne forsikrings værdi til en ny pensionsordning vil blive til en lavere grundlagsrente. Det betyder, at størrelsen af forsikringsdækningerne alt andet end lige vil være mindre i den nye ordning. De mindre dækninger kan dog på længere sigt til en vis grad modsvares af en større bonustilskrivning. Det er derfor en god idé eventuelt at få lavet en beregning, før man overfører sin pensionsordning til en ny for at sikre sig selv bedst muligt. For forsikringer, der er oprettet fra og frem til , er grundlagsrenten 2,5 %. Forhøjelser fra har en grundlagsrente på 1 %. For forsikringer, der er oprettet fra og frem til den , er grundlagsrenten 1,5 %. For forsikringer, der er oprettet fra og frem til den , er grundlagsrenten 1,8% For forsikringer, der er oprettet fra og frem til den , er grundlagsrente på 2,0 %. Nytegninger efter er etableret som et markedsrenteprodukt uden garanteret grundlagsrente. En pensionsordning kan således have flere forskellige grundlagsrenter. Depotrenten er den faktiske forrentning det enkelte år. Den fastsættes af det enkelte forsikringsselskab og er hovedsagelig afhængig af det afkast, som selskabet opnår af sine investeringer. Hvis et medlem har oprettet en forsikring med en grundlagsrente på 4,5 % eller 2,5 %, skal medlemmet være opmærksom på, at en overførsel af C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

13 Tjenestemandspension Pensionsordningen Pensionens størrelse Udbetaling ved alder Udbetaling ved tab af erhvervsevne Udbetaling ved kritisk sygdom Udbetaling ved død Fratrædelse Pension ved afsked af utilregnelig årsag Afsnit 6

14 Tjenestemandspension Side 2 Pensionsordningen Når et medlem bliver ansat som tjenestemand, har vedkommende eller dennes familie ret til tjenestemandspension fra arbejdsgiveren i flere tilfælde: Ved afsked på grund af alder Ved afsked på grund af sygdom Ved død Ved afsked af andre årsager De nærmere regler for tilkendelse af tjenestemandspension er beskrevet i de følgende afsnit. Størrelsen af tjenestemandspensionerne er afhængig af, hvor mange år medlemmet har været ansat som tjenestemand. Vær også opmærksom på, at der er krav om, at man skal have været ansat i et vist antal år som tjenestemand, før man opnår ret til pensionsydelserne. Dette krav varierer fra ydelse til ydelse. I en pensioneringssituation er det arbejdsgiveren, der udbetaler pensionen direkte til medlemmet eller dennes pårørende. De fleste kommuner har valgt at forsikre tjenestemandspensionerne hos SAMPENSION. Det påvirker ikke retten til pension, hvorvidt arbejdsgiveren har valgt at forsikre sig hos SAMPENSION eller ej. Reglerne for tjenestemandspension for kommunalt ansatte er alene bestemt ved de kommunale regulativer. Pensionens størrelse Størrelsen af tjenestemandspensionen er afhængig af den pensionsgivende løn på pensioneringstidspunktet, samt hvor mange pensionsalderår medlemmet har opsparet. Den pensionsgivende løn vil hele tiden følge det løntrin, som man blev pensioneret på. Det gælder også ved fremtidige reguleringer. For hvert år, man er fuldtidsansat efter det fyldte 25. år, optjener man et pensionsalderår. Er man fx ansat på halvtid, er man to år om at optjene et pensionsalderår. Den tid, medlemmet er om at optjene ét pensionsalderår, afhænger altså af beskæftigelseskvoten. Pensionsalderår optjenes også, hvis medlemmet er ansat på prøve. Der kan højst optjenes 37 pensionsalderår. Når medlemmet fratræder, omregnes de pensionsalderår, som vedkommende har optjent, til en procentsats. For de første 16 pensionsalderår, får man 1,75 % pr. år. For de næste 16 pensionsalderår får man 1,50 %, og for de sidste fem år er det 1,00 % pr. år. I skemaet på næste side ses det, hvor mange procent man har optjent efter de opnåede antal pensionsalderår. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

15 Tjenestemandspension Side 3 Optjening af pension Førtidstillæg pr Pensionsalder (1-19 år) Procent af løn Pensionsalder (20-37 år) Procent af løn 1 1,75 % 20 34,00 % 2 3,50 % 21 35,50 % 3 5,25 % 22 37,00 % 4 7,00 % 23 38,50 % 5 8,75 % 24 40,00 % 6 10,50 % 25 41,50 % 7 12,25 % 26 43,00 % 8 14,00 % 27 44,50 % 9 15,75 % 28 46,00 % 10 17,50 % 29 47,50 % 11 19,25 % 30 49,00 % 12 21,00 % 31 50,50 % 13 22,75 % 32 52,00 % 14 24,50 % 33 53,00 % 15 26,25 % 34 54,00 % 16 28,00 % 35 55,00 % 17 29,50 % 36 56,00 % 18 31,00 % 37 57,00 % 19 32,50 % Pensionsalder (1-19 år) Førtidstillæg kr. pr. år Pensionsalder (20-37 år) Førtidstillæg kr. pr. år , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,44 Hvis man går på pension før det fyldte 65. år (hvis man er født før ), er medlemmet ud over den almindelige pension også berettiget til et førtidstillæg. Størrelsen af førtidstillægget er udelukkende afhængig af, hvor mange pensionsalderår der er opsparet. Førtidstillægget bortfalder, når medlemmet når folkepensionsalderen. I næste skema ses det, hvor meget førtidstillægget udgør i forhold til, hvor mange pensionsalderår man har optjent. Er medlemmet født mellem og , gælder der følgende reduktionsregler: Fratræder man før det fyldte 65. år, vil reduktionen være: 10 % hvis man fratræder som 60-årig 7 % hvis man fratræder som 61-årig 4 % hvis man fratræder som 62-årig 3 % hvis man fratræder som 63-årig 2 % hvis man fratræder som 64-årig C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

16 Tjenestemandspension Side 4 Derudover vil man kun modtage 50 % af førtidstillægget, hvis man fratræder som 60- eller 61-årig. Det tidligere viste beregningseksempel vil herefter se således ud: Eksempel: For en tjenestemand (født mellem og ), der fratræder som 60-årig med 35 pensionsalderår og en årlig pensionsgivende løn på kr. (løntrin 30), vil beregningen se således ud: 16 X 1,75 % = 28 % 16 X 1,50 % = 24 % 3 X 1,00 % = 3 % I alt = 55 % X 55 % = ,30 kr. Førtidstillæg = ,61 kr. I alt = ,91 kr. : Reduktion 10 % = ,60 kr. 50 % førtidstillæg = ,80 kr. I alt i løbende = ,51 kr. pension til det fyldte 65. år. Pensionen efter det fyldte 65. år udgør: x 55 % = ,30 kr. : Reduktion 10 % = ,60 kr. I alt i løbende livsvarig pension. = ,70 kr. Udbetaling ved alder Man er berettiget til alderspension, når man fratræder sin stilling som tjenestemand for at gå på pension. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år og senest ved det fyldte 70. år. Alderspensionen udbetales livsvarigt. Størrelsen af alderspensionen er afhængig af den pensionsgivende løn, og hvor mange pensionsalderår man har sparet sammen. Hvis medlemmet går på pension før det fyldte 65. år (hvis man er født før ), reduceres pensionen med et førtidsfradrag. Du kan finde beregningseksempler på dette i det foregående afsnit. Har medlemmet børn under 21 år, når vedkommende pensioneres, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på ,44 kr. (pr ). Det gælder både hjemme- og udeboende børn. De børn, der er berettiget, er: egne biologiske børn (medmindre de er bortadopterede) adoptivbørn stedbørn (man skal være gift med barnets biologiske far/mor) C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

17 Tjenestemandspension Side 5 Udbetaling ved tab af erhvervsevne På dette punkt adskiller tjenestemandspensionen sig væsentligt i forhold til andre pensionsordninger. Ved tab af erhvervsevne er der tre typer pensionsdækning, der giver sig udslag i forskellige tilkendelseskriterier og størrelsesmæssig dækning. De tre typer er: Almindelig svagelighedspension Erhvervsevnen er nedsat med op til 2/3 Kvalificeret svagelighedspension Erhvervsevnen er nedsat med mindst 2/3 Tilskadekomstpension Erhvervsevnen er nedsat med mindst 15 % i forbindelse med tilskadekomst under udførelse af jobbet. Det forudsætter desuden, at ulykken er omfattet af Lov om Arbejdsskadesikring. Som udgangspunkt er man erhvervsudygtig, hvis man ikke længere af helbredsmæssige årsager er i stand til at passe sit arbejde og derved bevare sin indtjeningsevne. Erhvervsudygtighed kan opstå på grund af sygdom eller ulykke. Almindelig svagelighedspension Er medlemmet under 60 år og afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er vedkommende berettiget til at modtage den almindelige svagelighedspension. Det er dog en betingelse, at man har været ansat som tjenestemand i mindst 10 fulde år og ikke er tilkendt offentlig førtidspension. Har man ikke været ansat i mindst 10 fulde år som tjenestemand, er man ikke berettiget til at modtage almindelig svagelighedspension, men en opsat pension, hvis man har optjent mindst tre pensionsalderår og opfylder betingelserne for at modtage opsat pension. Du kan læse nærmere om opsat pension i afsnittet, der omhandler fratrædelse. Er medlemmet over 60 år og afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er vedkommende berettiget til at modtage den almindelige svagelighedspension. Det er dog stadig en betingelse, at medlemmet har været ansat i minimum 10 fulde år som tjenestemand. Almindelig svagelighedspension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelsen af pensionen beregnes ud fra, hvor mange pensionsalderår medlemmet har optjent samt ud fra den pensionsgivende løn. Der anvendes nøjagtigt det samme beregningsprincip, som tidligere er beskrevet under afsnittet pensionens størrelse. Har medlemmet børn under 21 år, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på ,44 kr. (pr ). Kvalificeret svagelighedspension Er medlemmet under 60 år og afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed, er vedkommende berettiget til at modtage kvalificeret svagelighedspension, hvis erhvervsevnen af helbredsmæssige årsager varigt er nedsat med mindst 2/3 af den fulde erhvervsevne. Man har ret til kvalificeret svagelighedspension, selv om man ikke er fyldt 25 år, og det er uden betydning, hvor længe man har været ansat. Kvalificeret svagelighedspension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelsen af pensionen beregnes ud fra, hvor mange pensionsalderår man kunne have optjent, hvis man var fortsat i tjenesten på fuld tid indtil pligtig afgangsalder (typisk 70 år), samt ud fra den pensionsgivende løn. Der anvendes det samme beregningsprincip, som tidligere er beskrevet under afsnittet pensionens størrelse. Hvis afskedigelsen sker mindre end 10 år efter ansættelsen, er det en betingelse for at få kvalificeret svagelighedspension, at afskeden ikke skyldes en lidelse, der er konstateret ved ansættelsen, og som arbejdsgiveren har taget et generelt pensionsforbehold for. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

18 Tjenestemandspension Side 6 Har medlemmet børn under 21 år, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på ,44 kr. (pr ). Er medlemmet berettiget til at modtage kvalificeret svagelighedspension, er vedkommende også berettiget til at modtage en gruppeinvalidesum på kr. Gruppeinvalidesummen udbetales som et engangsbeløb. Udbetaling af gruppeinvalidesummen vil blive modregnet i en eventuel senere udbetaling af dødsfaldssummen (dødsfaldssummen er beskrevet på side 6.8). (Enkelte faggrupper, fx lærere, har en anden gruppelivsordning end den, der er beskrevet i dette hæfte.) Tilskadekomstpension Bliver man afskediget på grund af utjenstdygtighed, som skyldes en tilskadekomst under udførelsen af jobbet, er man berettiget til tilskadekomstpension. Der gælder ikke nogen former for alderskrav eller ansættelsestid, men det er en betingelse, at ulykken er omfattet af Lov om Arbejdsskadesikring, og at erhvervsevnen er nedsat med mindst 15 %. Tilskadekomstpension udbetales som en livsvarig ydelse. Størrelsen af pensionen beregnes altid ud fra 37 pensionsalderår, uanset hvor mange pensionsalderår man faktisk har optjent samt ud fra den pensionsgivende løn. Der anvendes nøjagtigt det samme beregningsprincip, som tidligere er beskrevet under afsnittet "pensionens størrelse. Erstatning jf. Lov om Arbejdsskadesikring vil blive reduceret med 2/3 af forskellen mellem tilskadekomstpensionen og arbejdsskadesikringen. Har medlemmet børn under 21 år, er hvert barn berettiget til et årligt børnepensionstillæg på ,44 kr. (pr ). Er medlemmet under 60 år, og er erhvervsevnen af helbredsmæssige årsager varigt nedsat med mindst 2/3 i ethvert erhverv, er vedkommende også berettiget til at modtage en gruppeinvalidesum på kr. Gruppeinvalidesummen udbetales som et engangsbeløb og vil efter udbetaling blive modregnet i en eventuel senere udbetaling af dødsfaldssummen (dødsfaldssummen er beskrevet på side 6.8). Udbetaling ved kritisk sygdom Dækning ved kritisk sygdom gælder kun for sygdomme, der er konstateret efter Forsikringssummen udgør kr., hvis man får konstateret en kritisk sygdom, inden man fylder 66 år, og kr., hvis sygdommen konstateres mellem det 66. og 67. år Forsikringssummen ved kritisk sygdom udbetales i forbindelse med diagnosticering af forskellige kritiske sygdomme inden det 67. år, fx: Ondartede kræftformer (nogle mildere kræftformer og forstadier til kræft er ikke omfattet) Blodprop i hjertet Hjerneblødning Åben hjertekirurgi (bypassoperation og hjerteklapper) Dissemineret sklerose Nyresvigt Større organtransplantationer (hjerte, hjertelunge, lunge og lever) Der kan kun ske én udbetaling, hvis man får stillet en diagnose eller får foretaget en operation, der er omfattet af forsikringen. Har man ved indtrædelsen i pensionsordningen i forvejen fået konstateret en kritisk sygdom, kan der være begrænsninger i muligheden for udbetaling. En udbetalt forsikringssum i forbindelse med kritisk sygdom modregnes i dødsfaldssummen med det udbetalte beløb, såfremt der sker døds- C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

19 Tjenestemandspension Side 7 fald inden tre måneder, efter diagnosen er stillet - uanset dødsårsag. Pension ved død Efterindtægt Når medlemmet dør og efterlader en ægtefælle/registreret partner, er han eller hun berettiget til tre måneders efterindtægt, uanset om man er gået på pension eller ej. Efterindtægten svarer til den sidst udbetalte løn eller pension. En samlever er ikke berettiget til at modtage efterindtægt. Hvis dødsfaldet skyldes tilskadekomst i tjenesten, udbetales der efterindtægt i 12 måneder. Efterlader man ikke en berettiget ægtefælle, vil efterindtægten blive udbetalt til eventuelle pensionsberettigede børn. Efterlader man heller ikke pensionsberettigede børn, vil efterindtægten blive udbetalt til dødsboet, dog ikke hvis man er pensioneret på dødsfaldstidspunktet. Ægtefællepension Når efterindtægtsperioden er ophørt, kan ægtefællen være berettiget til at modtage ægtefællepension. Følgende betingelser for ægteskabets indgåelse skal være opfyldt: Ægteskabet skal være indgået, inden medlemmet er gået på pension. Ægteskabet skal være indgået, inden medlemmet er fyldt 65 år. Ægteskabet skal have bestået i mindst tre måneder før dødsfaldet (dette gælder dog ikke ved ulykke eller pludselig sygdom). Ægtefællepensionen udbetales i umiddelbar forlængelse af efterindtægtsperioden. Der er tale om en livsvarig ydelse, og udbetalingen fortsætter, selv om ægtefællen eventuelt gifter sig igen. Bliver en ægtefælle berettiget til ægtefællepension efter flere tjenestemænd, udbetales dog kun den største af ægtefællepensionerne. Ægtefællepensionen beregnes ud fra den optjente pensionsalder dog altid mindst 15 pensionsalderår (dette er under forudsætning af, at medlemmet kunne have nået at optjene 15 pensionsalderår, hvis medlemmet kunne have arbejdet til pligtig afgangsalder; typisk 70 år). Er der tale om dødsfald i tjenesten, vil ægtefællepensionen altid blive beregnet ud fra 37 pensionsalderår. Størrelsen af ægtefællepensionen udgør 71 % af, hvad medlemmet kunne have fået, hvis der var tale om pension til vedkommende selv. Det vil sige, at der i første omgang skal anvendes den beregningsmetode, som er anvendt ved de tidligere beregninger. Hvis medlemmet har modtaget kvalificeret svagelighedspension inden dødsfaldet, bliver ægtefællepensionen beregnet ud fra de pensionsalderår, man har optjent frem til dødsfaldet. Den periode, medlemmet har været på kvalificeret svagelighedspension, medregnes i opgørelsen af optjente pensionsalderår. Ved udbetaling af ægtefællepension skal man være opmærksom på, at førtidstillægget følger ægtefællens alder. Hvis medlemmet var væsentlig ældre end sin ægtefælle, vil ægtefællepensionen blive nedsat. Dette gælder dog ikke, hvis dødsfaldet er sket i tjenesten. Ud over ægtefællepensionen vil der blive udbetalt en gruppelivssum, hvis dødsfaldet indtræffer inden det fyldte 67. år. Indtil det fyldte 62. år udgør gruppelivssummen kr. Fra det 62. år og frem til det fyldte 67. år vil gruppelivssummen blive nedtrappet. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

20 Tjenestemandspension Side 8 Gruppelivssummen vil efter nedtrapningen se således ud: Alder Gruppelivssum pr < Bliver man pensioneret som tjenestemand, inden man fylder 67 år, er man stadig omfattet af gruppelivsordningen dog kun med det halve beløb. (Enkelte faggrupper, fx lærere, har en anden gruppelivsordning end den, der er beskrevet i denne håndbog.) Du kan læse mere om, hvem man kan sikre med en gruppelivssum i afsnittet, der omhandler begunstigelsesregler. Børnepension Efterlader medlemmet sig børn under 21 år ved din død, er hvert barn berettiget til en årlig ydelse på ,47 kr. (pr ). Udbetalingen ophører, når børnene bliver 21 år. Bliver børnene forældreløse, udgør den årlige ydelse ,89 kr. (pr ). Børnepensionen udbetales i forlængelse af en evt. efterindtægtsperiode. Der udbetales også en gruppelivssum på kr. ved medlemmets død til hvert barn under 21 år, hvis dødsfaldet indtræffer inden det fyldte 67. år. (Enkelte faggrupper, fx lærere, har en anden gruppelivsordning end den, der er beskrevet i denne håndbog.) Fratrædelse Fratræder man som tjenestemand uden at være berettiget til udbetaling fra pensionsordningen, eksisterer pensionen stadig, hvis man har optjent mindst tre pensionsalderår. Der er to muligheder. Man kan få det, der hedder en opsat pension eller en fratrædelsesgodtgørelse. Gruppelivsdækningen bortfalder dog straks i forbindelse med fratrædelsen. Opsat pension Hvis man i forbindelse med fratrædelsen har optjent mindst tre pensionsalderår, er man berettiget til en opsat pension. Den opsatte pension kan udbetales som alderspension fra det fyldte 60. år. Den opsatte pension kan også udbetales, selv om man ikke er fyldt 60 år. Det kræver dog, at ens erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder - udelukkende af helbredsmæssige grunde. I begge tilfælde udbetales den opsatte pension livsvarigt. Størrelsen af den opsatte pension er afhængig af, hvor mange pensionsalderår man havde optjent og af den pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet. Den pensionsgivende løn følger automatisk med, når løntrinet reguleres. Udbetales den opsatte pension som en alderspension, gælder samme reduktionsregler som tidligere beskrevet under pensionens størrelse, hvis man ønsker den udbetalt, før man fylder 65 år. Der er ikke børnepensionstillæg tilknyttet den opsatte pension, når den udbetales til medlemmet selv. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

21 Tjenestemandspension Side 9 Når medlemmet dør, vil en eventuel ægtefælle få udbetalt den opsatte pension. I forbindelse med ægteskabets indgåelse gælder de samme regler, som er omtalt i afsnittet omhandlende ægtefællepension. Størrelsen af ægtefællepensionen udgør 2/3 af den opsatte pension, som medlemmet selv var berettiget til samt 2/3 af førtidstillægget, hvis ægtefællen er under 65 år (gælder for dem der er født mellem og ). Førtidstilægget bortfalder, når ægtefællen når folkepensionsalderen. Ægtefællepensionen udbetales livsvarigt. Det gælder også, selv om ægtefællen eventuelt gifter sig igen. Endvidere vil der blive udbetalt børnepension, hvis medlemmet efterlader sig børn under 18 år. Hvert barn vil få 10 % af den opsatte pension samt 10 % af førtidstillægget, som medlemmet selv var berettiget til. Hvis der ikke udbetales ægtefællepension, vil børnepensionen udgøre 20 %. Fratrædelsesgodtgørelse I stedet for en opsat pension har man mulighed for at vælge en fratrædelsesgodtgørelse under visse betingelser. Det er dog en betingelse, at fratrædelsesgodtgørelsen overføres til en pensionsordning, som er et led i et nyt ansættelsesforhold, og at ansættelsen er påbegyndt inden et år efter fratrædelsen. Godtgørelsen bliver brugt til at købe pensionsdækninger i den nye pensionsordning. Fratrædelsesgodtgørelsen skal overføres, inden medlemmet fylder 60 år. Man skal bede om at få beregnet fratrædelsesgodtgørelsen inden et år efter fratrædelsen, og når man har modtaget beregningen, skal man beslutte sig og skriftligt give besked tilbage senest tre måneder efter. Fratrædelsesgodtgørelsen skal anvendes til en pensionsordning, hvis sammensætning af ydelser er opbygget på samme måde som tjenestemandspensionen. Den nye pensionsordning skal bestå af løbende ydelser. Det vil sige alderspension, invalidepension, ægtefællepension og børnepension. Man skal overveje nøje, om man ønsker en opsat pension eller en fratrædelsesgodtgørelse. Genansættelse som tjenestemand Hvis man på ny bliver ansat som tjenestemand, ophører retten til den opsatte pension. Man fortsætter så med at optjene pensionsalderår. Det vil sige, havde man fx 10 pensionsalderår, da man fratrådte, vil man starte med at optjene pensionsalderår nr. 11 osv. Har medlemmet fået udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse og bliver ansat som tjenestemand igen, skal fratrædelsesgodtgørelsen overføres til tjenestemandspensionen igen. Fratrædelsesgodtgørelsen omregnes så til det antal pensionsalderår, som man havde optjent på fratrædelsestidspunktet. Derefter begynder man at optjene pensionsalderår igen efter samme princip som nævnt i forrige afsnit. Utilregnelighedspension Hvis man som tjenestemand afskediges af en af tjenestemanden "anden utilregnelig årsag", kan man blive berettiget til utilregnelighedspension. Anden utilregnelig årsag kan fx være nedlæggelse af stillingen, uegnethed i stillingen eller samarbejdsvanskeligheder. Hvis man har været ansat i mindst 10 fulde år som tjenestemand, er man berettiget til at modtage utilregnelighedspension. Utilregnelighedspensionen udbetales livsvarigt. Har man ikke været ansat i minimum 10 fulde år som tjenestemand, er man berettiget til en opsat pension, hvis man har optjent mindst tre pensionsalderår. Bliver medlemmet overenskomstansat inden for stat, amt eller kommune og samtidig modtager utilregnelighedspension, kan vedkommende i C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

22 Tjenestemandspension Side 10 nogle tilfælde, afhængig af overenskomsten, miste retten til en pensionsordning hos sin nye arbejdsgiver. tilbudte tjenestemandsstilling uden at miste din utilregnelighedspension. Størrelsen af utilregnelighedspensionen er afhængig af, hvor mange pensionsalderår der er optjent og den pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet. Afskediges medlemmet, fordi vedkommendes stil-ling bliver nedlagt, er man berettiget til rådighedsløn. Rådighedslønnen kan højst udbetales i tre år og udgør den sidst udbetalte løn. Er medlemmet ansat før i den pågældende stilling, hedder det ventepenge. Ventepenge kan højst udbetales i fem år. De første tre måneder udbetales et beløb svarende til den sidste udbetalte løn, og derefter udgør beløbet 2/3 af den sidst udbetalte løn. Bliver man overenskomstansat inden for stat, region eller kommune, vil der ske en modregning i rådighedslønnen/ventepengene for den løn, man får i den nye ansættelse. Det vil ikke have nogen betydning for retten til utilregnelighedspension eller rådighedsløn/ventepenge, hvis man bliver ansat i det private erhverv. Når perioden med rådighedsløn/ventepenge er ophørt, overgår man til utilregnelighedspensionen, hvis man er berettiget til denne. I perioden med rådighedsløn/ventepenge optjener man også pensionsalderår, der har betydning for størrelsen af utilregnelighedspensionen. Man er i perioden pligtig til at tage en lignende tjenestemandsstilling, hvis dette tilbydes. Siger man nej til den tilbudte tjenestemandsstilling, vil rådighedslønnen/ventepengene og en eventuel utilregnelighedspension bortfalde. Får man tilbudt en lignende tjenestemandsstilling, efter at man eventuelt er overgået til utilregnelighedspension, kan man sige nej til den C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

23 Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i Livspension Linkpension Præmiefritagelse Behovsanalyse Afsnit 7

24 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 2 Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige pensionsordninger: Den kollektive ordning Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget før , medmindre de efter har valgt at skifte til 3 i 1 Pension, eller 3 i 1 Livspension i 2009 eller derefter. 3 i 1 Pension Gælder for dem, der blev pensionsberettiget i perioden , samt dem der har valgt at skifte fra den kollektive ordning til 3 i 1 Pension. 3 i 1 Livspension Er man automatisk omfattet af, hvis man er blevet pensionsberettiget fra , eller har valgt at skifte over til 3 i 1 Livspension fra den kollektive ordning eller 3 i 1 Pension. På de følgende sider gennemgås principperne i de tre ordninger, samt hvordan og hvornår de forskellige dækninger udbetales. Uanset hvilken af de tre ordninger man har, er gruppelivsforsikringens summer ens på dem alle. Den kan du læse nærmere om herunder. Gruppelivsforsikring Gruppelivsforsikringen dækker ved død, og erhvervsevnetab og kritisk sygdom. Gruppelivsforsikringen er ens for alle og består af følgende summer: Dødsfaldssum: kr. Summen udbetales ved medlemmets død inden det 67. år. Invalidesum: kr. Summen udbetales, hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager varigt mister mindst 2/3 af sin erhvervsevne i ethvert erhverv inden det 60. år og tilkendes invalidepension og/eller præmiefritagelse. Erhvervsevnetabet måles ud fra den generelle erhvervsevne og ikke i forhold til medlemmets job. Bliver medlemmet berettiget til invalidesummen, vil dødsfaldssummen blive reduceret med det udbetalte beløb. Kritisk sygdom: kr. Dækning ved kritisk sygdom gælder kun for sygdomme, der er konstateret efter (og efter du er kommet med i pensionsordningen). Forsikringssummen ved kritisk sygdom udbetales i forbindelse med diagnosticering af forskellige kritiske sygdomme inden dit 60. år, fx: Ondartede kræftformer (nogle mildere kræftformer og forstadier til kræft er ikke omfattet) Blodprop i hjertet Hjerneblødning Har du ved indtrædelsen i pensionsordningen i forvejen fået konstateret en kritisk sygdom, kan der være begrænsninger i muligheden for udbetaling. En udbetalt forsikringssum i forbindelse med kritisk sygdom, modregnes i dødsfaldssummen med det udbetalte beløb, såfremt der sker dødsfald inden tre måneder, efter diagnosen er stillet - uanset dødsårsag. Det er vigtigt, at man adskiller dækningen ved kritisk sygdom fra forsikringsydelser ved invaliditet. I sidstnævnte tilfælde udbetales forsikringen kun ved mindst 2/3 erhvervsevnetab. Kritisk sygdom udbetales derimod, når den dækningsberettigede diagnose er stillet, eller operationen er planlagt eller gennemført. Ved planlagt operation er det en betingelse, at man er accepteret på venteliste. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

25 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 3 Den kollektive pensionsordning Den gælder for dem, der blev pensionsberettiget før , medmindre de efter har valgt at skifte til 3 i 1 Pension eller 3 i 1 Livspension i 2009 eller senere. Pensionsordningen med fast ydelsesmønster, også kaldet den kollektive pensionsordning, er karakteriseret ved, at alle gruppens medlemmer forsikres på samme måde. Der er således på forhånd taget stilling til, hvilke ydelser der skal udbetales ved død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Dvs. at man har alle dækningerne fra starten. Der er ikke mulighed for at fravælge en eller flere pensionsydelser. overordentlig meget, hvilken alder man havde, da man trådte ind i pensionsordningen. Generelt kan man sige, at jo yngre man er ved indtræden i pensionsordningen, jo højere pension får man. Ved fastsættelse af dækningernes størrelse tages udgangspunkt i alderspensionen ved det 67. år, og de øvrige dækninger ved død og invaliditet sættes i forhold hertil. I billedet ovenover viser tallene inde i de forskellige glas, hvor meget de forskellige dækninger udgør i procent af alderspensionen ved det 67. år. Når vi beregner størrelsen af pensionsydelserne ved død, invaliditet og pensionering, betyder det C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

26 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 4 Ydelser på den kollektive ordning Alderspension Alderspensionen udbetales til medlemmet som en livsvarig månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Udbetales alderspensionen før det fyldte 67. år, vil den årlige pension blive nedsat med ca % for hvert år, medlemmet ønsker alderspensionen udbetalt før det fyldte 67. år. Reduktionen kan dog være væsentlig større, hvis medlemmet optages i pensionsordningen i en sen alder. Invalidepension Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager varigt mister mindst 2/3 af sin erhvervsevne i ethvert erhverv. Udbetaling af invalidepensionen ophører ved medlemmets 67. år, eller hvis erhvervsevnetabet genvindes eller ved død forinden. Invalidepensionen udgør 50 % af alderspensionen. Erhvervsevnetabet måles ud fra den generelle erhvervsevne og ikke i forhold til den pågældendes job. Ægtefællepension Pensionen udbetales til medlemmets ægtefælle/registrerede partner i tilfælde af død. Pensionen udbetales som en månedlig ydelse og er livsvarig til ægtefællen/registreret partner - og uafhængigt af, om ægtefællen/registreret partner senere indgår nyt ægteskab/registreret partnerskab. Følgende betingelser for ægteskabet / det registrerede partnerskab skal være opfyldt: Ægteskab/registreret partnerskab skal være indgået, inden medlemmet er gået på pension Ægteskab/registreret partnerskab skal være indgået, inden medlemmet fylder 65 år Ægteskab/registreret partnerskab skal have bestået i mindst tre måneder før dødsfaldet (dette gælder dog ikke ved ulykke eller pludselig sygdom) Ægtefællepensionen kan ikke udbetales til en samlever. Ægtefællepensionen udgør 40 % af alderspensionen. Børnepension Børnepensionen udbetales til hvert pensionsberettiget barn under 21 år ved medlemmets død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Børnepensionen udbetales som en månedlig ydelse, til barnet fylder 21 år. Er barnet under 18 år, udbetales pensionen til værgen. Børnepensionen ophører ved barnets død. Børnepensionen udgør 20 % af alderspensionen. Er eller bliver børnene forældreløse, fordobles børnepensionen. Børnepensionen kan udbetales til medlemmets egne biologiske børn - medmindre de er bortadopterede - adoptivbørn og stedbørn. Før der kan være tale om stedbørn, skal medlemmet være gift med børnenes biologiske far eller mor. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

27 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 5 3 i 1 Pension Er man pensionsberettiget i perioden , har man automatisk 3 i 1 Pension. Den gælder også for dem, som har valgt at skifte fra den kollektive ordning til 3 i 1 Pension, med mindrede i 2009 eller senere har valgt at skifte til 3 i 1 Livspension. Er man pensionsberettiget fra , er man i stedet omfattet af 3 i 1 Livspension, se herom senere. I 3 i 1 Pension anvendes 2/3 af pensionsbidraget til obligatoriske ydelser (Basispension) og 1/3 til valgfrie ydelser (Valgpension). Det betyder, at man allerede fra første indbetaling har mulighed for at tilpasse pensionsordningen efter eget ønske og behov. Basispension I Basispension finder man de obligatoriske pensionsdækninger. De er opbygget efter et kollektivt princip, hvor der er obligatoriske ydelser, der udbetales ved død, erhvervsevnetab og alderspensionering. Der er ikke mulighed for at fravælge en eller flere af pensionsydelserne. Ved fastsættelse af dækningernes størrelse tages udgangspunkt i alderspensionen ved det 65. år, og de øvrige dækninger ved død og invaliditet sættes i forhold hertil. Valgpension Valgpension indeholder forskellige pensionsdækninger, som man frit kan sammensætte efter ens behov og livssituation. Dækningerne kan kombineres frit, og man kan vælge om undervejs. Som nævnt anvendes 1/3 af pensionsbidraget til Valgpension. Man kan frit vælge mellem de valgfrie ydelser, så langt dette beløb rækker. Man kan også vælge frivilligt at foretage ekstra indbetaling af pensionsbidrag. Disse beløb anvendes fuldt ud til valgfrie ydelser. På nogle af dækningerne er der et loft for, hvor mange procent af pensionsbidraget, der kan indsættes. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

28 Pensionsordninger for overenskomstansatte Side 6 Ydelser på 3 i 1 Pension - Basispension Livsvarig alderspension Alderspensionen udbetales til medlemmet som en livsvarig månedlig ydelse, når medlemmet går på pension. Det er en betingelse, at medlemmet er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Dør medlemmet, før han eller hun er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Invalidepension Invalidepensionen udbetales som en månedlig ydelse, hvis medlemmet af helbredsmæssige årsager varigt mister mindst 2/3 af sin erhvervsevne i ethvert erhverv. Udbetaling af invalidepensionen ophører ved medlemmets 65. år, eller hvis erhvervsevnetabet genvindes eller ved død forinden. Invalidepensionen er af samme størrelse som alderspensionen ved det 65. år. Erhvervsevnetabet måles ud fra den generelle erhvervsevne og ikke i forhold til den pågældendes job. Børnepension Børnepensionen udbetales til hvert pensionsberettiget barn under 21 år ved medlemmets død. Børnepensionen udbetales som en månedlig ydelse, til barnet fylder 21 år. Er barnet under 18 år, udbetales pensionen til værgen. Børnepensionen ophører ved barnets død. Børnepensionen udgør 25 % af alderspensionen ved det 65. år. Er eller bliver børnene forældreløse, fordobles børnepensionen. Børnepensionen kan udbetales til medlemmets egne biologiske børn - medmindre de er bortadopterede - adoptivbørn og stedbørn. Før der kan være tale om stedbørn, skal medlemmet være gift med børnenes biologiske far eller mor. Ydelser på 3 i 1 Pension - Valgpension Livsvarig alderspension Der er ikke noget maksimum for, hvor meget medlemmet kan forhøje den livsvarige alderspension med. Der kan dog kun købes yderligere alderspension, så langt pensionsbidraget rækker. Ophørende alderspension Udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 65 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før alderspensionen kan udbetales. Alderspensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. Hvis man dør i udbetalingsperioden, stopper udbetalingen. Dør man, før man er berettiget til at få alderspensionen udbetalt, bortfalder alderspensionen uden udbetaling. Ratepension Udbetales som en månedlig ydelse i 10 år, fra man fylder 65 år. Det er en betingelse, at man er fratrådt sin stilling, før ratepensionen kan udbetales. Ratepensionen kan allerede udbetales fra det fyldte 60. år. Hvis man vælger at få pensionen udbetalt, før man fylder 65 år, bliver pensionen mindre. C:\Documents and Settings\JTH\Skrivebord\6.. Opsamlingsordningen \ops ordn afsnit doc

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne

Forord SAMPENSION. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Tjenestemandspension. Beregningsprincipper. Materiale til medlemmerne Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 Forord SAMPENSION Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente Tjenestemandspension

Læs mere

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Forord SAMPENSION og de statsansatte Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente

Læs mere

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper

Forord. SAMPENSION og de statsansatte. Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente. Pensionsordningerne. Beregningsprincipper Afsnit Indholdsfortegnelse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 Forord SAMPENSION og de statsansatte Indmeldelsesbestemmelser og pensionsbidrag Hvad er pensionsforsikring? Bonus og grundlagsrente

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Pensionsregler for tjenestemænd. Regler for tjenestemandspension i hovedtræk

Pensionsregler for tjenestemænd. Regler for tjenestemandspension i hovedtræk Pensionsregler for tjenestemænd Regler for tjenestemandspension i hovedtræk Tjenestemandspension Som tjenestemand er du og dine pårørende berettiget til tjenestemandspension fra din arbejdsgiver. I det

Læs mere

Pensionsregulativ for. 3 i 1 Pension

Pensionsregulativ for. 3 i 1 Pension Pensionsregulativ for 3 i 1 Pension for bibliotekarer ansat i (amts)kommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab, som er optaget i pensionsordningen pr. 1. januar 2006 eller senere. Betingelser for pensionsordningen

Læs mere

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

AFSKRIFT PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER. Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN Dampfærgevej 22, Postboks 2593 2100 København - Tlf.: 35 29 81 00 AFSKRIFT Maj 1983 J.nr. 3224.00-01/81 PENSIONSFORSIKRINGSORDNING FOR IKKE-TJENESTE- MANDSANSATTE FAGLÆRTE FOTOGRAFER.

Læs mere

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16

Pensionsvilkår. Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97 43 16 Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale Januar 2016 Pensionsvilkår Pensionsvilkår for Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og Kontorpersonale CVR-nr. 71 97

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 6. maj 2010. Nr. 489. Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension Herved bekendtgøres lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts

Læs mere

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets

Læs mere

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd

Sådan er du medlem. Kollektiv overenskomst. Særligt for lægestuderende. Særligt for alment praktiserende læger. Særligt for tjenestemænd alment Sådan er du medlem Lægernes Pension er forbeholdt læger og. Du er obligatorisk medlem, hvis du er ansat under en kollektiv overenskomst. Du kan også blive medlem, hvis du er privatansat eller selvstændig

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension LBK nr 489 af 06/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 09-801-5 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1371

Læs mere

Generelle vilkår. for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing

Generelle vilkår. for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing Generelle vilkår for Supplerende Pension og 3 i 1 Opsparing Gældende pr. 1. januar 2015 Indhold Afsnit A Omfattede medarbejdere... 3 Afsnit B Aftaleforholdet og ændringer... 4 Afsnit C Tilmelding og indbetaling

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE KUN FOR SELVSTÆNDIGE SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension I

Læs mere

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD

TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD TJENESTEMAND OG DINE PENSIONSFORHOLD JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Tjenestemand de forskellige modeller 3 Overførsel af din JØP pension til din tjenestemandspension 3 Hvilende

Læs mere

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016

Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016 Beregning af pension (hvis født før 1. januar 1959) pr. 1. januar 2016 Af Bente Grønbæk Bruun, KLF s sekretariat TJENESTEMANDSPENSIONEN I KØBENHAVN PR. 1. januar 2016. Nedenstående satser gælder kun tjenestemænd,

Læs mere

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag.

Sådan har vi fordelt din månedlige indbetaling Her kan du se fordelingen af dine indbetalinger i forhold til forskellige beskatningsgrundlag. Forstå din pensionsoversigt Pension er ikke altid lige let at forstå, hvis man ikke beskæftiger sig med det ret tit. Derfor har vi lavet denne oversigt, som du kan slå op i, hvis du har brug for at blive

Læs mere

Sammenskrivning af det anmeldte det tekniske grundlag m.v.

Sammenskrivning af det anmeldte det tekniske grundlag m.v. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Sammenskrivning af det anmeldte det tekniske grundlag m.v. I henhold til 2, stk. 7, jf. 2, stk. 8, i bekendtgørelse om pensionskassevirksomhed og anmeldelse

Læs mere

Ordinær generalforsamling 29. april 2009. Dagsordenens punkt 6.A. Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente

Ordinær generalforsamling 29. april 2009. Dagsordenens punkt 6.A. Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente Ordinær generalforsamling 29. april 2009 Dagsordenens punkt 6.A Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ for afdeling FSP Markedsrente 1 Dagsordenens punkt 6.A - Bestyrelsens forslag til Pensionsregulativ

Læs mere

INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2

INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2 1 INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2 Indhold 2 Forord 2 Ansøgning 2 Vurdering af erhvervsevnen 2 Børnepension 2 Dokumentation ved udbetaling 2 Udbetaling 3 Valgmuligheder, når pensionen skal udbetales

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

REGULATIV 3 Juli 2014

REGULATIV 3 Juli 2014 REGULATIV 3 Juli 2014 Dette regulativ - Regulativ 3 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 20. april 2006 med senere ændringer vedtaget den 24. april 2007, den 21. april 2009, den 21. april

Læs mere

PENSIONSREGULATIV. for. bibliotekarer. (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) kl arf fre kø hs

PENSIONSREGULATIV. for. bibliotekarer. (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) kl arf fre kø hs PENSIONSREGULATIV for bibliotekarer (KL, ARF, H:S, Frederiksberg og Københavns Kommune) - 1 - 1 INDMELDELSE Dette pensionsregulativ gælder for bibliotekarer, som har ret til pensionsordning efter overenskomst

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension 08 i Lærernes Pension For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed samt

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Vejen til dine personlige oplysninger

Vejen til dine personlige oplysninger Snart på pension? Vejen til dine personlige oplysninger I din personlige postkasse har vi allerede lagt dit pensionsoverblik ind til dig. For at få adgang til din postkasse, skal du logge ind med NemID.

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser

Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008. Generelle betingelser Almindelige forsikringsbetingelser for LærerPension i Lærernes Pension, forsikringsaktieselskab, pr. 1. januar 2008 For pensionsordningen gælder de bestemmelser, der er indeholdt i lov om forsikringsaftaler

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Pensionsvejledning Gældende fra 1. januar 2015. Gældende fra 1. januar 2015 til 31. december 2015

Pensionsvejledning Gældende fra 1. januar 2015. Gældende fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 Pensionsvejledning Gældende fra 1. januar 2015 INDHOLD INDHOLD... 2 MEDLEM I INDUSTRIENS PENSION... 4 DIN ARBEJDSMARKEDSPENSION... 5 Indbetaling til din pension... 6 www.industrienspension.dk... 6 VALGFRIE

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE

FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE FORDELS-PENSION SELVSTÆNDIGE KUN FOR SELVSTÆNDIGE SIKRING AF DIG OG DIN FAMILIE PENSIONSOPSPARING DANMARKS MÅSKE BEDSTE PENSIONSPAKKE FOR SELVSTÆNDIGE - EN ORDNING IGENNEM TOPDANMARK Fordels-Pension I

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Bilag til din pensionsoversigt

Bilag til din pensionsoversigt JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Bilag til din pensionsoversigt Generelt Du kan her læse om de vigtigste forbehold og forudsætninger, der gælder for pensionsoversigten. Du finder reglerne om JØP

Læs mere

21.15.1 Side 1 OG OVERENSKOMSTANSATTE. Rammeaftale om åremålsansættelse OK-02

21.15.1 Side 1 OG OVERENSKOMSTANSATTE. Rammeaftale om åremålsansættelse OK-02 Side 1 AMTSRÅDSFORENINGEN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om åremålsansættelse 2002 Side 2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1. ÅREMÅLSANSÆTTELSE PÅ TJENESTEMANDSVILKÅR.. 3 1. RAMMEAFTALENS

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2006

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2005 til 31. december 2006 Medlemspjece Arbejdsmarkedspensionen Når du indtræder i Arbejdsmarkedspensionen, får du en medlemspjece og en pjece med forsikringsbetingelser. Disse to pjecer bedes du gemme. På grundlag af de kollektive

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Forsikringsbetingelser for forsikringer i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab

Forsikringsbetingelser for forsikringer i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab Forsikringsbetingelser for forsikringer i PensionDanmark Pensionsforsikringsaktieselskab Gælder fra 1. juni 2010 1 Indholdsfortegnelse Afsnit A Generelle betingelser Medlemmer i PensionDanmark 1 Information

Læs mere

Pension med med muligheder mange muligheder

Pension med med muligheder mange muligheder Pension med Pensionmange med muligheder mange muligheder Brug livet! Det handler om dig Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Pharmadanmark

Læs mere

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01)

Vilkår for gruppeforsikring Januar 2015 (01) Gruppeforsikringsvilkår ved død, førtidspensionering og visse kritiske sygdomme 1. Gruppeforsikring 2 2 Gruppemedlemmer og forsikringsdækning 2 3. Betydningen af udtryk anvendt i gruppeforsikringsvilkårene

Læs mere

Rammeaftale om åremålsansættelse

Rammeaftale om åremålsansættelse Rammeaftale om åremålsansættelse KL Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Side 1 Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1 Åremålsansættelse på Tjenestemandsvilkår.... 3 1. Indholdet af åremålsansættelse...3

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg Seniorvalg muligheder og betingelser er udgivet februar 2009 som indstik i Lønmagasin 2009 for ansatte i stat, kommuner og regioner Redigeret af Helle Fridberg. Fotos: Jakob Boserup. Design: Rumfang. Tryk:

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Tjenestemandspension

Tjenestemandspension Tjenestemandspension Lovgrundlag: Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og kommunernes tjenestemænd i Grønland, 55, der lyder som følger: Der tilkommer tjenestemænd pension

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening

Pension i Sampension. Via Kommunernes Landsforening Pension i Sampension Via Kommunernes Landsforening Velkommen til Sampension Aftalegrundlag mellem Kommunernes Landsforening, PF-Personaleforeningen og Sampension. Aftalegrundlaget består af to dele. Pensionsaftalen

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv. og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r

LandmandsPension. Sådan sikrer du dig selv. og din familie økonomisk TRYGHED - VÆKST - BALANCE. LandmandsPension. af L r Ku og din familie økonomisk or medlemm nf er af L r LandmandsPension an dbru ødev g&f are TRYGHED - VÆKST - BALANCE LandmandsPension Sådan sikrer du dig selv Dine penge - dit valg Hvis du vil sikre dig

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Juli 2014 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956

Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Fleksibel efterløn For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere

PENSION MED GODE MULIGHEDER

PENSION MED GODE MULIGHEDER PENSION MED GODE MULIGHEDER EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL LEDERPENSION TILPAS ORDNINGEN TIL DIT LIV Pension handler ikke kun om fremtiden, når du en dag går på pension. Det handler også om dit liv i dag. Om

Læs mere

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning

Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort. din lærerpension. om din nye pensionsordning Hvordan er du dækket? Hvad skal du gøre nu? kort om din nye pensionsordning din lærerpension 1 pension Brug lidt tid på din nye nu! PENSION handler OM din økono MI. hvad du fx har at leve af, når du trækker

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

Særlige vilkår for Linkpension

Særlige vilkår for Linkpension Særlige vilkår for Linkpension i sammenhæng med vilkår for pensionsordningen i Sampension Indhold Afsnit A Omfattede medarbejdere... 3 Afsnit B Aftaleforholdet og ændringer... 3 Afsnit C Tilmelding og

Læs mere

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende.

Pensionsregulativet gælder fra den 1.1.1996 respektive fra den dato i 1996, pr. hvilken medlemskabet bliver hvilende. Regulativ 4 1 Medlemsoptagelse m.v. Dette pensionsregulativ omfatter medlemmer med hvilende medlemskab pr.1.1.1996 samt medlemmer, som inden den 1.1.1996 er overgået til bidragsfri dækning efter fratrædelse

Læs mere

P E N S I O N S R E G U L A T I V F O R SAS PILOT & NAVIGATØR PENSIONSKASSE

P E N S I O N S R E G U L A T I V F O R SAS PILOT & NAVIGATØR PENSIONSKASSE P E N S I O N S R E G U L A T I V F O R SAS PILOT & NAVIGATØR PENSIONSKASSE Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 30. oktober 1995 og med ændringer vedtaget på de ordinære generalforsamlinger

Læs mere

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2004 til 31. december 2004

Medlemspjece. Gældende fra 1. januar 2004 til 31. december 2004 Medlemspjece Arbejdsmarkedspensionen Når du indtræder i Arbejdsmarkedspensionen, får du en medlemspjece og en pjece med forsikringsbetingelser. Disse to pjecer bedes du gemme. På grundlag af de kollektive

Læs mere

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP

Pension. 3 i 1 Opsparing. Pensionsregulativ. Betingelser for 3 i 1 Opsparing - 1. januar 2006. Din pensionsordning i KP 3 i 1 Opsparing (3 i 1 Pension med begrænset risikodækning) Din pensionsordning i KP SAMPENSION Tuborg Havnevej 14 DK - 2900 Hellerup Tlf. 77 33 18 77 Fax 77 33 14 85 www.sampension.dk Pension Betingelser

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

HK Visse Kritiske Sygdomme: Se hvordan du er dækket PRIS 49 KR./MÅNED 2015

HK Visse Kritiske Sygdomme: Se hvordan du er dækket PRIS 49 KR./MÅNED 2015 HK Visse Kritiske Sygdomme: Se hvordan du er dækket PRIS 49 KR./MÅNED 2015 1 Hvad er en forsikring mod visse kritiske sygdomme? Forsikringen dækker, hvis du eller dine børn i forsikringstiden får stillet

Læs mere

- for medlemmer af lokale landboforeninger, regionale familielandbrugsforeninger m.fl.

- for medlemmer af lokale landboforeninger, regionale familielandbrugsforeninger m.fl. TRYGHED VÆKST BALANCE gruppeliv - for medlemmer af lokale landboforeninger, regionale familielandbrugsforeninger m.fl. Gruppelivsordningen Landbrug & Fødevarers gruppelivsordning sikrer dig og familien

Læs mere

Gældende fra 1. september 2008 til 30. juni 2009

Gældende fra 1. september 2008 til 30. juni 2009 IP-30-110 September 2008 design: Mark Gry Christiansen Tryk: Kerteminde Tryk Gældende fra 2008 45 30-110 08.indd 45 26/09/08 16:52:14 Arbejdsmarkedspensionen 3 Din arbejdsmarkedspension 5 Ydelser ved alderspensionering

Læs mere

REGULATIV 4 April 2017

REGULATIV 4 April 2017 REGULATIV 4 April 2017 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014, den 16. april

Læs mere

Din pensionsordning. HK Stat Nordjylland og Sampension

Din pensionsordning. HK Stat Nordjylland og Sampension Din pensionsordning HK Stat Nordjylland og Sampension Følg med i din pensionsordning Logger du dig ind på sampension.dk med din NemID, finder du alt om din egen pensionsordning. Du kan blandt andet se

Læs mere

DAGSORDEN. Ordinær generalforsamling i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. joep.dk MED BILAG

DAGSORDEN. Ordinær generalforsamling i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse. joep.dk MED BILAG Ordinær generalforsamling i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse DAGSORDEN MED BILAG Mandag den 18. april 2016 kl. 17.00 i Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, 1601 København V JURISTERNES OG ØKONOMERNES

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

REGULATIV 4 Juli 2015

REGULATIV 4 Juli 2015 REGULATIV 4 Juli 2015 Dette regulativ - Regulativ 4 - er vedtaget af pensionskassens generalforsamling den 21. april 2010 med senere ændringer vedtaget den 18. april 2013, den 3. april 2014 og den 16.

Læs mere

Gældende fra 1. januar 2007 til 31. august 2008

Gældende fra 1. januar 2007 til 31. august 2008 Medlemspjece Gældende fra 2007 Arbejdsmarkedspensionen 3 Din arbejdsmarkedspension 5 Ydelser ved alderspensionering 7 Ydelser ved dødsfald 10 Ydelser ved invaliditet 14 Engangssum ved visse kritiske sygdomme

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

PFA PLUS TIL MEDLEMMER MED CO10 PENSION

PFA PLUS TIL MEDLEMMER MED CO10 PENSION PFA PLUS TIL MEDLEMMER MED CO10 PENSION 1 EN ATTRAKTIV OG FLEKSIBEL PENSIONSORDNING Kære medlem CO10 har aftalt en ny pensionsløsning med PFA, der gælder for dig, fordi dine ansættelsesvilkår er en del

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

PENSIONSKONCEPT SUNDHED TRYGHED FRIHED

PENSIONSKONCEPT SUNDHED TRYGHED FRIHED PENSIONSKONCEPT SUNDHED TRYGHED FRIHED MEDLEMMER OG FORENING KÆRE MEDLEMMER Sundhed, tryghed og frihed er temaerne for den pensions ordning, vi tilbyder medlemmerne. Vi tilstræber hele tiden at blive bedre

Læs mere

Velkommen. tilbage hos os. Tag stilling. til din pensionsordning nu. og lad så os passe på den for dig

Velkommen. tilbage hos os. Tag stilling. til din pensionsordning nu. og lad så os passe på den for dig Velkommen tilbage hos os Tag stilling til din pensionsordning nu og lad så os passe på den for dig brug lidt tid på din nye pensionsordning så du er sikker på, at den passer til dig Velkommen tilbage til

Læs mere

Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. Cirkulære om Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. 2008 Cirkulære af 27. juni 2008 Perst. nr. 024-08 J.nr. 08-866-15 Indholdsfortegnelse Cirkulære

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland FINANSMINISTERIET PERSONALESTYRELSEN Udkast 8. december 2008 J.nr. 08-801-3 Forslag til Lov om ændring af lov om statens tjenestemænd i Grønland og lov om pension til statens tjenestemænd m.v. i Grønland

Læs mere

PFA Start. Dansk Erhverv

PFA Start. Dansk Erhverv Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab (PFA Pension) for Dansk Erhverv PFA Start for Dansk Erhverv, version 2.0 1 Vilkår for PFA Start udbudt af PFA Pension, forsikringsaktieselskab

Læs mere

Få en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige

Få en god pension med PKAprivat. Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige Få en god pension med PKAprivat Pension og forsikringer til privatansatte og selvstændige Dine fordele i PKA En af Danmarks bedste renter - 4,8 pct. i 2016 Meget lave omkostninger Du kan samle dine pensioner

Læs mere

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK

RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN SUNDHEDSKARTELLET RAMMEAFTALE OM SENIORPOLITIK **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse træder

Læs mere

I N V A L I D E P E N S I O N

I N V A L I D E P E N S I O N I N V A L I D E P E N S I O N Pjecen gælder kun for medlemmer optaget i MP Pension før 1. januar 2008 MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15

Læs mere

v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension

v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension v/annelise Rosenberg, Lærernes Pension og Claus Jens Hansen, PFA Pension Når du skal planlægge din pension Du skal spørge dig selv om Hvordan du vil leve? Hvad har du sparet op til pension? Har du andre

Læs mere

PENSIONSVILKÅR REGLER & PARAGRAFFER

PENSIONSVILKÅR REGLER & PARAGRAFFER PENSIONSVILKÅR REGLER & PARAGRAFFER JANUAR 2016 VEDTÆGT PENSIONSREGULATIV BILAG TIL PENSIONSREGULATIV Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger Smakkedalen 8 DK-2820 Gentofte CVR-nr. 30186028

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 4 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/01 30.07.2014 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl.

50.11 O.08 */2008 Side 1. Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. Side 1 Aftale om gruppelivsforsikring pr. 1. april 2008 for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område...3 2. Forsikringsydelsen...3

Læs mere

Din pensionsordning. HK Privat Nordjylland og Sampension

Din pensionsordning. HK Privat Nordjylland og Sampension Din pensionsordning HK Privat Nordjylland og Sampension Følg din pension og kend dine forsikringer Logger du dig ind på sampension.dk med din NemID, finder du alt om din egen pensionsordning. Du kan blandt

Læs mere

PENSIONSVILKÅR REGLER & PARAGRAFFER

PENSIONSVILKÅR REGLER & PARAGRAFFER PENSIONSVILKÅR REGLER & PARAGRAFFER JANUAR 2016 VEDTÆGT PENSIONSREGULATIVER BILAG TIL PENSIONSREGULATIV Arkitekternes Pensionskasse Smakkedalen 8 DK-2820 Gentofte CVR-nr. 22078615 VEDTÆGT... 4 1. NAVN...

Læs mere

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5

SÅDAN ER DU DÆKKET VALG AF ORDNING SOM NYT MEDLEM 3 HVIS DU VIL SKIFTE ORDNING SENERE 3 DÆKNING VED UDVALGTE KRITISKE SYGDOMME 5 SÅDAN ER DU DÆKKET Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i pensionskassen, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 11/04 26.02.2015 Din ordning i Lægernes Pensionskasse danner et solidt

Læs mere

50.02 O.13 29/2013 Side 1. Forlængelse af aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning

50.02 O.13 29/2013 Side 1. Forlængelse af aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning Side 1 Forlængelse af aftale om tjenestemandsansættelse af lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne Indholdsfortegnelse Side 1. Hvem er omfattet... 3 2. Generelle bestemmelser...

Læs mere

Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv.

Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. Cirkulære om Gruppelivsordning for tjenestemænd m.fl. og visse overenskomstansatte i staten og folkekirken mv. 2008 Cirkulære af 2. september 2008 Perst. nr. 048-08 J.nr. 08-866-15 Indholdsfortegnelse

Læs mere

REGLER OM FRATRÆDELSESGODTGØRELSE FOR TJENE- STEMÆND

REGLER OM FRATRÆDELSESGODTGØRELSE FOR TJENE- STEMÆND Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Cirkulære nr. 554 Februar 1994 J.nr. 7-2102-2/94 REGLER OM FRATRÆDELSESGODTGØRELSE FOR TJENE- STEMÆND INDLEDNING Hermed fremsendes

Læs mere

PENSIONSVILKÅR REGLER & PARAGRAFFER

PENSIONSVILKÅR REGLER & PARAGRAFFER PENSIONSVILKÅR REGLER & PARAGRAFFER JANUAR 2016 VEDTÆGT PENSIONSREGULATIV FOR DEN FLEKSIBLE PENSIONSORDNING BILAG TIL PENSIONSREGULATIVET MP Pension Pensionskassen for Magistre & Psykologer Smakkedalen

Læs mere