Lærervejledning til plantebiologi

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lærervejledning til plantebiologi"

Transkript

1 Lærervejledning til plantebiologi Plantebiologi er en grundbog, der tager udgangspunkt i de fleste af emnerne fra Undervisningsministeriets bekendtgørelse for faget biologi, niveau F, på erhvervsuddannelserne. Selv om bogen er skrevet med sigte på erhvervsuddannelser inden for jordbrug, er den også velegnet i andre sammenhænge, hvor biologiske emner om planter indgår. Bogen indeholder følgende emner: Planters anatomi og fysiologi Principper for nedarvning Centrale økologiske sammenhænge samt uddrag af: Insekters anatomi og fysiologi Mikroorganismers anatomi og fysiologi Bioteknologi I 2. udgave er der strammet op på stikordshenvisninger, samt ændret eller tilføjet enkelte illustrationer. Indhold i forhold til sidetal er ikke ændret fra 1. til 2. udgave, undtagen ved enkelte afsnit i "Kvælstoffets kredsløb". Derfor kan man stadig bruge de sidehenvisninger, man evt. har indføjet i opgaver og besvarelsesark til biologiundervisningen. Præsentation af bogen og fagets emner Opdelingen i 19 kapitler giver underviseren stor frihed til at planlægge undervisningens indhold og rækkefølge, fordi man ikke nødvendigvis behøver at følge bogens kapitelrækkefølge. De fleste kapitler kan stå alene. Lærervejledning

2 2 LÆRERVEJLEDNING Ved tekstens opbygning er der taget hensyn til indholdets læsbarhed. Det gælder: Teksttyper Kolonnebredde Figurhenvisninger og -placering Afsnitsopdeling Anvendelse af afsnits-overskrifter Stikord Sætningsopbygning Ordvalg Dermed er bogen gjort mest mulig læsevenlig, specielt også for de elever, der har vanskeligt ved at læse. Åbn faget for eleven Det er en god ide, hver gang man tager hul på et nyt kapitel (emne) at tænke på den tyske didaktiker Wolfgang Klafki s såkaldte dobbeltåbning. Dobbeltåbning handler om at åbne faget/emnet for eleven, og at eleven åbner sig for faget. Man skal altså som underviser synliggøre, hvorfor det konkrete emne er relevant for faget, eller hvordan faget indgår i emnet. Samtidigt skal man sørge for, at eleven kan genkende situationer eller erfaringer fra tidligere (fx praktisk arbejde på skole eller i branchen), så eleven bliver motiveret til emnet. Dermed kan det bidrage til at åbne for lysten og evnen til at lære. Eksempler kunne være: 1. kapitel handler om livets opståen. Hvorfor skal vi høre/lære om det? En masse af de materialer, vi anvender i jordbruget i dag stammer langt tilbage i jordens udvikling. Kender I (eleverne) nogle eksempler? (man kunne vise en traktor, der spreder kalk). Den atmosfære vi omgiver os med, er dannet over mange, mange år. Der har været et stabilt indhold af luftarter, men det er vi nu er ved at ændre kraftigt på. Hvad er det, der er ved at ændre sig og hvorfor? (Man kunne vise billeder af biler, fabrikker e.l.).

3 LÆRERVEJLEDNING 3 De mange levende organismer, der umiddelbart er meget forskellige, har alligevel en masse fælles træk der fortæller, at vi alle kommer fra en fælles stamform. Er der nogle (blandt eleverne) der ved, hvad vi har tilfælles? (man kunne vise billeder af planter, snegle, køer m.v.). Lad os prøve at rejse tilbage og se på livets udvikling indtil nu. En masse af de emner, vi kommer omkring, skal vi se nærmere på senere i faget, fordi det er aktuelt for at forstå dit (elevens) fag. 2. kapitel handler om insekters livscyklus. Hvorfor skal vi lære om det? Insekter (og en masse andre smådyr) er på godt og ondt en del af jordbrugserhvervet. Her kan man spørge eleverne, om de har nogle historier/erfaringer, hvor dyr eller planter positivt eller negativt har haft besøg af insekter (Man kan evt. opsummere på tavlen finde billeder til smartboardet undervejs osv.). Konklusion: For at kunne arbejde med insekter og andre smådyr, når vi taler om at forebygge eller bekæmpe, er det vigtigt at kende til det enkelte individs livscyklus og livsbetingelser, for at kunne gøre det bedste i relation til dit (elevens) fag. Dialogen i ovenstående eksempler kan naturligvis foregå på andre måder, fx med skriftlige eller praktiske oplæg i grupper, udførelse af konkrete arbejdsopgaver, som man kan tale om efterfølgende osv. Man må altså, inden man går i gang med et emne/kapitel, nøje overveje at udvælge det stof, der åbner faget/emnet for eleven, og hvorfor det virkelig kan være nøgleåbner for faget. Man skal også være opmærksom på, at åbningen for eleven ofte sker med et rammende billede, både et rigtigt billede eller billede i overført betydning, fordi vi tænker og husker i billeder. Det er dette, budskabet om dobbeltåbning handler om; At man som underviser åbner den dør, der gør det nærværende og motiverende for eleven at lære.

4 4 LÆRERVEJLEDNING Grundbogens struktur Det er vigtigt, at grundbogen bliver inddraget aktivt i undervisningen, og at eleven bliver fortrolig med anvendelsen af bogen. Dermed vil eleven til enhver tid have mulighed for at opdatere og huske igen ved opslag. At blive fortrolig med en bog betyder, at man skal kende bogens struktur. Når man som underviser har valgt Plantebiologi som grundbog, bør man derfor præsentere eleverne for bogens opbygning allerede ved undervisningens begyndelse, men også meget gerne flere gange i løbet af undervisningsforløbet, fordi strukturen ikke nødvendigvis bliver husket efter bare én introduktion. Gentagelse sikrer forståelsen. Strukturen er følgende: Forrest i bogen på side 5 og 6 er indholdsfortegnelsen med kapiteloverskrifter ogunderoverskrifter. Her finder man det store overblik. Stikordsregistret er bagest i bogen side De enkelte kapitler er inddelt med afsnitsoverskrifter og kan genkendes efter følgende opsætning: 1. overskriftsniveau = kapiteloverskrift 2. overskriftsniveau 3. overskriftsniveau 4. overskriftsniveau Ved at sammenholde overskriftstyperne kan eleven danne sig et hurtigt overblik over bogens struktur, ligesom eleven hurtigt kan lave et opslag, fordi der er mange afsnitsoverskrifter at navigere efter. Udvælg et tilfældigt kapitel. Vis, hvordan overskrifterne er forskellige. Her er et eksempel fra bogen:

5 i forhold til det oprindelige niveau. Om sommeren kan der i visse områder 2 2 Fig En jordvæske har en vis mængde opløste næringssalte, fx 2. Inden i planten er koncentrationen normalt større. Forskellen i koncentration bevirker, at der strømmer vand ind i roden gennem rodhårene = osmose. LÆRERVEJLEDNING 5 1. overskriftsniveau: Vandets kredsløb Kapitelnavn står øverst på hver side. 2. overskriftsniveau: Vandets vej gennem planten 3. overskriftsniveau: Diffusion og osmose 3. overskriftsniveau: Kohæsion og hårrørsvirkning 3. overskriftsniveau: Plantens fordampning 3. overskriftsniveau: Vandets funktion i planten vandets kredsløb Vandets kredsløb I Danmark får vi langt det meste af vores drikkevand fra grundvandet. Grundvandet er ikke en uudtømmelig reserve. På jordkloden og i atmosfæren er der kun en begrænset mængde vand. Dette vand og altså også grundvandet er i et kredsløb (fig. 13.1). Vandets kredsløb kan kort beskrives således: Nedbør i form af regn, slud, sne mv. Nedsivning til grundvand. Afstrømning gennem bække, åer og søer til havet. Fordampning fra planter og jord mv. Fortætning og skydannelse. vandets kredsløb 90 Grundvandet De jordlag, som vandet løber igennem, virker som et filter, så grundvandet er renset for forskellige urenheder. Det er grunden til, at vi kan pumpe grundvand op og anvende det til drikkevand. Det bedste vand fås fra det dybe grundvand, der ligger m under jordoverfladen. Når grundvandet pumpes op, indeholder det bl.a. opløste jern- og manganforbindelser, som vandværkerne kan fjerne ved at gennemlufte vandet og derefter lade det passere et sandfilter. Mulighederne for indvinding af grundvand er ikke lige gode i hele landet. I kystnære egne kan der trænge saltholdigt havvand ind i boringerne. Andre steder kan der trænge gas op fra boringen. På grund af vort store vandforbrug er grundvandsspejlet flere steder sunket Hvis to opløsninger med forskellig koncentration af sukker adskilles af en cellemembran, er den fri diffusion af sukker ikke længere mulig. Sukkermolekylerne er for store til at passere cellemembranen. De små vandmolekyler vil derimod gå igennem membranen til den opløsning, der har den højeste koncentration af sukker. Det er også den side, hvor koncentrationen af vand er lavest. Vandtransporten stopper først, når koncentrationsforskellen er udlignet. Vandbevægelse gennem en cellemembran mod en mere koncentreret opløsning kaldes osmose (fig. 13.5). vandets kredsløb Osmose Fig Osmoseprincippet 91 Fig Brugsvandets hård- opstå problemer med forsyningen af rent grundvand. Så må man anvende søvand eller overfladevand til drikkevand. Fordampning hedsgrader. Det er indholdet af Ca ++ og Mg ++, der har betydning for vandets hårdhed. Hvis det Vand er et opløsningsmiddel. Et andet eksempel på stoffer, vi kan finde Nedbør findes i høj koncentration i vandet, kan man også regne med i grundvandet er nitrat og på vej ned gennem jorden kan det op løse Ledning af vand Vand fordamper forskellige stoffer og føre dem med ned i grundvandet. I de egne af at der er en højere ph-værdi, Nedsivning Fordampning Afstrømning via overfladevand Fordampning end der hvor koncentrationen er lavere. Derfor kan man også bruge figuren til at aflæse, hvor i Danmark brugsvandet har en højere eller lavere ph-værdi. Danmark, hvor undergrunden er kridtholdig, er der et højt indhold af calcium (Ca ++ ), magnesium (Mg ++ )(fig. 13.3) og bicarbonat (HCO 3 ) i grundvandet. Et andet eksempel er nitrat (NO 3 ), som især stammer fra den natur- og kunstgødning, der spredes på markerne. Vandets vej gennem planten Grundvand Havet Når vandet bevæger sig fra jordvæsken ind i roden, videre gennem planten Fig Transport af vand fra rod til blad. Osmose er altså forklaringen på, at planteroden optager vand fra jorden. Rodcellerne indeholder som regel opløste gødningssalte og sukker i Vand optages for til sidst at forsvinde gennem spalteåbninger i blade (fig. 13.6), gør det brug af flere fysiske fænomener. Der er tale om diffusion, osmose, hårrørsvirkning og kohæsion. højere koncentration end jordvæsken. Derfor vil vandet bevæge sig fra jordvæsken og ind i roden. Planterne bruger ikke energi på at optage vand, for det strømmer ind i cellerne af sig selv (fig. 13.7). Vandoptagelse er Diffusion derfor en passiv proces i modsætning til optagelsen af næringssalte, der er diffusion og osmose energikrævende og derfor en aktiv proces. Fig Vandets kredsløb. Alle stoffer, der findes i luften eller er opløst i vand, vil søge hen mod et område med en lavere koncentration af stoffet. Når røgen fra en cigaret Hvis man kommer til at give sine planter for meget gødning, kan koncentrationen af gødningssalte i jordvæsken blive så høj, at vandet i Fig Diffusionsprincippet fordeler sig i et rum, bevæger røgpartiklerne sig fra et område med høj koncentration til et område med lav koncentration. Denne form for stedet trænger ud af roden. bevægelse betegnes diffusion (fig. 13.4). 8 kohæsion og hårrørsvirkning plantebiologi.indb :01:54 Vand kan bevæge sig ved en særlig form for diffusion. Prøv fx at drysse sukker på en skål jordbær. Sukkeret vil trække vandet i jordbærrenes celler ud, så bærrene efter kort tid ligger i en sukkerlage. Når vand trænger ind i planteroden, sker det ved den samme mekanisme. Fænomenet kan forklares på følgende måde: Når vandet er kommet ind i rodcellerne, føres det videre gennem roden og stænglen og op til bladene. Det kan være en lang vej. Hvis vandtransporten hele vejen op skulle foregå ved osmose fra celle til celle, ville det gå alt for langsomt. Når vand og opløste næringssalte skal transporteres over længere afstande, sker det gennem vedvævet. plantebiologi.indb :01:55 plantebiologi.indb :01:55 Overskriftsniveau 1 og 2 er med i indholdsoversigten side 5-6. Overskriftsniveau 3 og 4 er med i stikordsregistret side I teksten er fagudtryk eller nøgleord skrevet med fed kursiv. De kursiverede ord er med i stikordsregistret, og derfor virker det også som en (gen)vej til ordforklaringer.

6 6 LÆRERVEJLEDNING De enkelte figurer har alle et nummer, der bliver henvist til i teksten. Langt de fleste figurer står i umiddelbar nærhed af den relevante brødtekst. Hvis figuren ikke optræder på samme side, er der henvisning til det sidetal, hvor den findes. For nogle elever er figurerne en god måde at genkende en side på, fordi mange elever husker visuelt. Derfor er der, ud over en bedre læsbarhed, god mening i, at brødteksten har relevans til illustrationer/figurer, fordi det også bliver en måde at slå op i bogen på. Plantebiologi en grundbog Plantebiologi er en grundbog. Det betyder, at bogen indeholder den grundlæggende viden, man som elev på EUD-området minimum bør kende til inden for de enkelte afsnit eller emner. Det vil sige, at emnerne er dækket ind og forklaret, men at man, afhængigt af emne eller elevdifferentiering, kan supplere med andre tekster, film, internet mv. Set i et bredere perspektiv kan grundbog også betyde, at undervisningen skal tilrettelægges omkring indholdet i bogen. Indholdet skal fastholde eleven inden for de emner, man som lærer ved diverse øvelser, praktisk arbejde, forsøg, spørgsmål, ekskursioner m.v., har prøvet at anskueliggøre. Altså er bogens indhold bindeleddet mellem alle de aktiviteter, man som lærer iværksætter, og den viden, eleven skal have med sig. Aktiviteter omkring grundbogen Hvis man forestiller sig grundbogen som omdrejningspunktet, kan man afhængig af emnets karakter, iværksætte aktiviteter før læsningen, fx praktiske øvelser, under læsning, hvor teksten kan give en forklaring på, hvorfor man gjorde, som man gjorde, og efter læsning, hvor man fx laver opgaver, der kan relatere til andre emner. Når man arbejder med indholdet i bogen og stiller spørgsmål, er det vigtigt at gøre det på flere niveauer, så eleven kan komme dybere ind i emnet. Man kan spørge på linjen fx: Hvad er råvarer og produkter i fotosyntesen? Her må eleven skrive direkte af fra bogen, for der er ikke andre svarmuligheder. Det er godt at have den slags spørgsmål, fordi eleven bliver tilfreds med at kunne finde svaret. Men man lærer ikke så meget af at gentage tekst fra bogen. Derfor skal man også spørge mellem linjen fx.: Hvorfor har det betydning for fotosyntesen, når planten mangler vand? Svaret kan være at spalteåbninger lukker, og dermed kan planten ikke optage og forbruge CO 2 i fotosyntesen. Her skal eleven søge i teksten på en anden måde, og evt. sammenfatte formuleringer fra flere steder i teksten ofte udmøntet i en selvstændig formulering.

7 LÆRERVEJLEDNING 7 At spørge bag linjen lægger op til, at eleven skal tænke abstrakt eller på tværs af emner eller inddrage flere emner i svaret, fx: Hvilken betydning har det for Jordens klima og atmosfære, at vi fælder store dele af regnskoven? Spørgsmålet kræver et længere svar, der inddrager mange vinkler og konsekvenser og ét af disse omhandler fotosyntesen. Læsning skal forstås bredt. Dét at fordybe sig i at forstå illustrationer, kurver, søjler, diagrammer m.m. er også læsning. Prøv fx med basis i eksempler fra ovenstående om fotosyntese, at tage udgangspunkt i fig side 89 om gennemsnitlig nedbør og fordampning. Hvad skal eleven vide før læsning af figuren? Hvilke spørgsmål/aktiviteter kan eleven få, der spørger på, mellem og bag linjen, og samtidig eller sideløbende lægger op til under læsning eller efter læsning? Hjælp til at tilrettelægge en undervisning i relation til disse indlæringsmetoder kan ske i samarbejde med en læsevejleder. Man kan også finde litteratur, hvor man kan hente inspiration til aktiviteter før, under og efter læsning samt at spørge på, mellem og bag linjer. Litteratur Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal, Brudholm, Merete: Læseforståelse - hvorfor og hvordan? Alinea, Elbro, Carsten: Læsning og læseundervisning. Gyldendal (2001), 2. udg Frost, Jørgen: Principper for god læseundervisning. Psykologisk Forlag, Finnemann, Mia og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer. Gyldendal 2008 Links God fornøjelse med brug af bogen. Forfatteren, maj 2013

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi

Læs mere

Hverdagslæsning Vejledning til læreren

Hverdagslæsning Vejledning til læreren Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B

Læs mere

Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk)

Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Opdrag: Tilgængelighed i tekster Læremiddeltjek, der er et evaluerings- og vurderingsværktøj, skelner mellem udtryksmæssig,

Læs mere

Jordbrugets Uddannelsescenter Århus

Jordbrugets Uddannelsescenter Århus Hvordan kommer man i gang med den koordinerende læsevejlederfunktion over for faglærerne? Hvilke udfordringer støder læsevejlederen på, -og hvordan overvindes de? Jeg kan godt læse det, men hvad står der?

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De

Læs mere

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN?

HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig) BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,

Læs mere

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.

Hurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi. Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker

Læs mere

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning

Naturfag. Evaluering, orientering og vejledning Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene

Læs mere

9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Overblik. Arbejdsspørgsmål. Forberedende spørgsmål

Overblik. Arbejdsspørgsmål. Forberedende spørgsmål Opgavehæfte Overblik Denne øvelses- og opgavesamling udgør en række forskellige forslag til bearbejdning af og videre arbejde med indholdet i filmene og andet materiale på undervisningsportalen Livets

Læs mere

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf.

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf. Projektnummer 129580 Et stjerneskud det gode NF-forløb Kontaktinformation Projektets overordnede formål og konklusion Redegørelse for konkrete tiltag i projektet Kongsholm Gymnasium og HF Løvens Kvarter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus

Læs mere

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Rensning af spildevand i det åbne land

Rensning af spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand

Læs mere

Appendiks til Grafisk design side 159

Appendiks til Grafisk design side 159 Appendiks til Grafisk design side 159 Appendiks 159/2 Negativ antikva Grotesk er bedre til negativ gengivelse end antikva, men i brochuren på side 159 i bogen er Berling anvendt. Berling anvendes til alle

Læs mere

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl.

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Fælles mål 1 : Tværfaglighed:

Fælles mål 1 : Tværfaglighed: Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Naturvidenskabelig Faggruppe

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Vejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8

Vejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Vejledning Til indretning af boringer September 2014 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1

Læs mere

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse

1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Vi ldus emi n l æs eopl evel s e? AfMe t t ebj e r gogti nare de mann Mål gr uppe: 2. 3. k l as s e Undervisningsforløb til 2.-3. klasse Vil du se min læseoplevelse? Et læseforståelsesforløb til 2.-3.

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008

RTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4

Læs mere

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer

Læs mere

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015

gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke

Læs mere

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?

Forord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi? Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;

Læs mere

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin

Sct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever

Læs mere

Information om. Historieopgaven i 1hf

Information om. Historieopgaven i 1hf 2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN

Læs mere

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011 Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med

Læs mere

IT-rygsækken i praksis

IT-rygsækken i praksis IT-rygsækken i praksis Præsentation Marie Wolter Bertelsen IT- og læsekonsulent, VUC Roskilde Varetager it-rygsække for gymnasier, HF, SoSu-skoler Personlige hjælpemidler jobcenter-sager Hvor kommer rygsækken

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Notat. Assens Kommune på Facebook

Notat. Assens Kommune på Facebook Notat Assens Kommune på Facebook Facebook sigter i langt højere grad end traditionelle hjemmesider på at skabe personlig dialog og netværk og er derfor en velegnet platform for digital dialog mellem borgere

Læs mere

Opgaver til En dødssyg ven - af Daniel Zimakoff

Opgaver til En dødssyg ven - af Daniel Zimakoff En dødssyg ven læs den før din kollega! Viborg, september 2010 Som dansklærer i overbygningen (7. 9. årgang) har jeg ingen problemer med at finde bøger til de sidste to år, men til syvende klasse kniber

Læs mere

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

(c) www.meretebrudholm.dk 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK 1 TEMADAG: LÆS OG FORSTÅ GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Læseforståelse 26. marts 2015 Den fortsatte læseudvikling? 2 hvert år forlader flere tusinde unge grundskolen uden at kunne klare optagelseskravene til

Læs mere

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24

Læs mere

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE

NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale

Læs mere

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet. Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Horsens HF og VUC Hfe Biologi C Mette

Læs mere

Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse

Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse Specialer: Science Sprog og kultur Sundhed Praktiske oplysninger og lidt om baggrunden Søndervangskolen tilbyder i år eleverne i overbygningen at vælge fag på tværs af klasserne

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.

Baggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag. FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet

Læs mere

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen

Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Projekttitel Mindfulness /yoga som redskab og metode til inklusion og klasseledelse. Skole Skolen på Duevej Projektleder og projektdeltagere Pia Demsitz: indskolingen Effektmål for projekt Færre stressede

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk

Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk Sidst opdateret: 14. feb. 2011 Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk Indhold Introduktion... 1 Midtersektion... 2 Overskriften/titlen:... 2 Hovedbillede/Topbillede:... 2 Resume:...

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; indskoling, 1.klasse - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E -

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Prøver Evaluering Undervisning

Prøver Evaluering Undervisning Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj 2014 Indhold Indledning 1 Formulering af opgaverne 2 Biologi 3 Formålet med de digitale prøver i biologi 3 Årets opgavesæt i biologi 4 Elevers besvarelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 2014-2015 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold stx Biologi C Jeppe Lund (JL) 2a bic Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

PROJEKTOPGAVEN 2015 LÆRINGSCENTRET EGTVED SKOLE

PROJEKTOPGAVEN 2015 LÆRINGSCENTRET EGTVED SKOLE PROJEKTOPGAVEN 2015 LÆRINGSCENTRET EGTVED SKOLE Kære elever i udskolingen. I står snart overfor at skulle lave projektopgave. I skal ud og søge viden, undersøge, undres og selv skabe nye sammenhænge ud

Læs mere

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009

Faglig læsning. Hvad er læseforståelse? 14-04-2009. ved at samhandle med. ved at gennemsøge. skrevet tekst. 20. april 2009 Faglig læsning 20. april 2009 14-04-2009 Marianne Aaen Thorsen 1 Tekstnær Forfatterens mening Hvad er læseforståelse? Person-nær Konstruere mening baseret på egne forhåndskundskaber At udvinde mening At

Læs mere

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale

Den lille Dramaskoles inspirationsmateriale Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed

Læs mere

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal

Lisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%

Læs mere

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Word. Strukturering, henvisninger m.m.

Word. Strukturering, henvisninger m.m. Word Strukturering, henvisninger m.m. August 2015 Strukturer dokumentet I kan tildele de forskellige dele af teksten, specielt afsnitsoverskrifter, forskellige niveauer, vha. typografi-paletten 2 Strukturer

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard

Golfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7

Læs mere

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit.

Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret

Læs mere

Dansk historieopgaven

Dansk historieopgaven Dansk historieopgaven FORMÅL: At kunne skrive en stor opgave er en vigtig del af din uddannelse, både på gymnasiet og i de uddannelser, der kommer bagefter. Derfor skal du kende de regler, der er for at

Læs mere

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder

Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme

Læs mere

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg.

Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Bilag til ansøgning til Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Uddybelse af idéer: Nobelprisen i litteratur - Et seminar om litterær kvalitet De fleste læsere kan fornemme, genkende og identificere litterær

Læs mere