Lærervejledning til plantebiologi
|
|
- Elisabeth Poulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lærervejledning til plantebiologi Plantebiologi er en grundbog, der tager udgangspunkt i de fleste af emnerne fra Undervisningsministeriets bekendtgørelse for faget biologi, niveau F, på erhvervsuddannelserne. Selv om bogen er skrevet med sigte på erhvervsuddannelser inden for jordbrug, er den også velegnet i andre sammenhænge, hvor biologiske emner om planter indgår. Bogen indeholder følgende emner: Planters anatomi og fysiologi Principper for nedarvning Centrale økologiske sammenhænge samt uddrag af: Insekters anatomi og fysiologi Mikroorganismers anatomi og fysiologi Bioteknologi I 2. udgave er der strammet op på stikordshenvisninger, samt ændret eller tilføjet enkelte illustrationer. Indhold i forhold til sidetal er ikke ændret fra 1. til 2. udgave, undtagen ved enkelte afsnit i "Kvælstoffets kredsløb". Derfor kan man stadig bruge de sidehenvisninger, man evt. har indføjet i opgaver og besvarelsesark til biologiundervisningen. Præsentation af bogen og fagets emner Opdelingen i 19 kapitler giver underviseren stor frihed til at planlægge undervisningens indhold og rækkefølge, fordi man ikke nødvendigvis behøver at følge bogens kapitelrækkefølge. De fleste kapitler kan stå alene. Lærervejledning
2 2 LÆRERVEJLEDNING Ved tekstens opbygning er der taget hensyn til indholdets læsbarhed. Det gælder: Teksttyper Kolonnebredde Figurhenvisninger og -placering Afsnitsopdeling Anvendelse af afsnits-overskrifter Stikord Sætningsopbygning Ordvalg Dermed er bogen gjort mest mulig læsevenlig, specielt også for de elever, der har vanskeligt ved at læse. Åbn faget for eleven Det er en god ide, hver gang man tager hul på et nyt kapitel (emne) at tænke på den tyske didaktiker Wolfgang Klafki s såkaldte dobbeltåbning. Dobbeltåbning handler om at åbne faget/emnet for eleven, og at eleven åbner sig for faget. Man skal altså som underviser synliggøre, hvorfor det konkrete emne er relevant for faget, eller hvordan faget indgår i emnet. Samtidigt skal man sørge for, at eleven kan genkende situationer eller erfaringer fra tidligere (fx praktisk arbejde på skole eller i branchen), så eleven bliver motiveret til emnet. Dermed kan det bidrage til at åbne for lysten og evnen til at lære. Eksempler kunne være: 1. kapitel handler om livets opståen. Hvorfor skal vi høre/lære om det? En masse af de materialer, vi anvender i jordbruget i dag stammer langt tilbage i jordens udvikling. Kender I (eleverne) nogle eksempler? (man kunne vise en traktor, der spreder kalk). Den atmosfære vi omgiver os med, er dannet over mange, mange år. Der har været et stabilt indhold af luftarter, men det er vi nu er ved at ændre kraftigt på. Hvad er det, der er ved at ændre sig og hvorfor? (Man kunne vise billeder af biler, fabrikker e.l.).
3 LÆRERVEJLEDNING 3 De mange levende organismer, der umiddelbart er meget forskellige, har alligevel en masse fælles træk der fortæller, at vi alle kommer fra en fælles stamform. Er der nogle (blandt eleverne) der ved, hvad vi har tilfælles? (man kunne vise billeder af planter, snegle, køer m.v.). Lad os prøve at rejse tilbage og se på livets udvikling indtil nu. En masse af de emner, vi kommer omkring, skal vi se nærmere på senere i faget, fordi det er aktuelt for at forstå dit (elevens) fag. 2. kapitel handler om insekters livscyklus. Hvorfor skal vi lære om det? Insekter (og en masse andre smådyr) er på godt og ondt en del af jordbrugserhvervet. Her kan man spørge eleverne, om de har nogle historier/erfaringer, hvor dyr eller planter positivt eller negativt har haft besøg af insekter (Man kan evt. opsummere på tavlen finde billeder til smartboardet undervejs osv.). Konklusion: For at kunne arbejde med insekter og andre smådyr, når vi taler om at forebygge eller bekæmpe, er det vigtigt at kende til det enkelte individs livscyklus og livsbetingelser, for at kunne gøre det bedste i relation til dit (elevens) fag. Dialogen i ovenstående eksempler kan naturligvis foregå på andre måder, fx med skriftlige eller praktiske oplæg i grupper, udførelse af konkrete arbejdsopgaver, som man kan tale om efterfølgende osv. Man må altså, inden man går i gang med et emne/kapitel, nøje overveje at udvælge det stof, der åbner faget/emnet for eleven, og hvorfor det virkelig kan være nøgleåbner for faget. Man skal også være opmærksom på, at åbningen for eleven ofte sker med et rammende billede, både et rigtigt billede eller billede i overført betydning, fordi vi tænker og husker i billeder. Det er dette, budskabet om dobbeltåbning handler om; At man som underviser åbner den dør, der gør det nærværende og motiverende for eleven at lære.
4 4 LÆRERVEJLEDNING Grundbogens struktur Det er vigtigt, at grundbogen bliver inddraget aktivt i undervisningen, og at eleven bliver fortrolig med anvendelsen af bogen. Dermed vil eleven til enhver tid have mulighed for at opdatere og huske igen ved opslag. At blive fortrolig med en bog betyder, at man skal kende bogens struktur. Når man som underviser har valgt Plantebiologi som grundbog, bør man derfor præsentere eleverne for bogens opbygning allerede ved undervisningens begyndelse, men også meget gerne flere gange i løbet af undervisningsforløbet, fordi strukturen ikke nødvendigvis bliver husket efter bare én introduktion. Gentagelse sikrer forståelsen. Strukturen er følgende: Forrest i bogen på side 5 og 6 er indholdsfortegnelsen med kapiteloverskrifter ogunderoverskrifter. Her finder man det store overblik. Stikordsregistret er bagest i bogen side De enkelte kapitler er inddelt med afsnitsoverskrifter og kan genkendes efter følgende opsætning: 1. overskriftsniveau = kapiteloverskrift 2. overskriftsniveau 3. overskriftsniveau 4. overskriftsniveau Ved at sammenholde overskriftstyperne kan eleven danne sig et hurtigt overblik over bogens struktur, ligesom eleven hurtigt kan lave et opslag, fordi der er mange afsnitsoverskrifter at navigere efter. Udvælg et tilfældigt kapitel. Vis, hvordan overskrifterne er forskellige. Her er et eksempel fra bogen:
5 i forhold til det oprindelige niveau. Om sommeren kan der i visse områder 2 2 Fig En jordvæske har en vis mængde opløste næringssalte, fx 2. Inden i planten er koncentrationen normalt større. Forskellen i koncentration bevirker, at der strømmer vand ind i roden gennem rodhårene = osmose. LÆRERVEJLEDNING 5 1. overskriftsniveau: Vandets kredsløb Kapitelnavn står øverst på hver side. 2. overskriftsniveau: Vandets vej gennem planten 3. overskriftsniveau: Diffusion og osmose 3. overskriftsniveau: Kohæsion og hårrørsvirkning 3. overskriftsniveau: Plantens fordampning 3. overskriftsniveau: Vandets funktion i planten vandets kredsløb Vandets kredsløb I Danmark får vi langt det meste af vores drikkevand fra grundvandet. Grundvandet er ikke en uudtømmelig reserve. På jordkloden og i atmosfæren er der kun en begrænset mængde vand. Dette vand og altså også grundvandet er i et kredsløb (fig. 13.1). Vandets kredsløb kan kort beskrives således: Nedbør i form af regn, slud, sne mv. Nedsivning til grundvand. Afstrømning gennem bække, åer og søer til havet. Fordampning fra planter og jord mv. Fortætning og skydannelse. vandets kredsløb 90 Grundvandet De jordlag, som vandet løber igennem, virker som et filter, så grundvandet er renset for forskellige urenheder. Det er grunden til, at vi kan pumpe grundvand op og anvende det til drikkevand. Det bedste vand fås fra det dybe grundvand, der ligger m under jordoverfladen. Når grundvandet pumpes op, indeholder det bl.a. opløste jern- og manganforbindelser, som vandværkerne kan fjerne ved at gennemlufte vandet og derefter lade det passere et sandfilter. Mulighederne for indvinding af grundvand er ikke lige gode i hele landet. I kystnære egne kan der trænge saltholdigt havvand ind i boringerne. Andre steder kan der trænge gas op fra boringen. På grund af vort store vandforbrug er grundvandsspejlet flere steder sunket Hvis to opløsninger med forskellig koncentration af sukker adskilles af en cellemembran, er den fri diffusion af sukker ikke længere mulig. Sukkermolekylerne er for store til at passere cellemembranen. De små vandmolekyler vil derimod gå igennem membranen til den opløsning, der har den højeste koncentration af sukker. Det er også den side, hvor koncentrationen af vand er lavest. Vandtransporten stopper først, når koncentrationsforskellen er udlignet. Vandbevægelse gennem en cellemembran mod en mere koncentreret opløsning kaldes osmose (fig. 13.5). vandets kredsløb Osmose Fig Osmoseprincippet 91 Fig Brugsvandets hård- opstå problemer med forsyningen af rent grundvand. Så må man anvende søvand eller overfladevand til drikkevand. Fordampning hedsgrader. Det er indholdet af Ca ++ og Mg ++, der har betydning for vandets hårdhed. Hvis det Vand er et opløsningsmiddel. Et andet eksempel på stoffer, vi kan finde Nedbør findes i høj koncentration i vandet, kan man også regne med i grundvandet er nitrat og på vej ned gennem jorden kan det op løse Ledning af vand Vand fordamper forskellige stoffer og føre dem med ned i grundvandet. I de egne af at der er en højere ph-værdi, Nedsivning Fordampning Afstrømning via overfladevand Fordampning end der hvor koncentrationen er lavere. Derfor kan man også bruge figuren til at aflæse, hvor i Danmark brugsvandet har en højere eller lavere ph-værdi. Danmark, hvor undergrunden er kridtholdig, er der et højt indhold af calcium (Ca ++ ), magnesium (Mg ++ )(fig. 13.3) og bicarbonat (HCO 3 ) i grundvandet. Et andet eksempel er nitrat (NO 3 ), som især stammer fra den natur- og kunstgødning, der spredes på markerne. Vandets vej gennem planten Grundvand Havet Når vandet bevæger sig fra jordvæsken ind i roden, videre gennem planten Fig Transport af vand fra rod til blad. Osmose er altså forklaringen på, at planteroden optager vand fra jorden. Rodcellerne indeholder som regel opløste gødningssalte og sukker i Vand optages for til sidst at forsvinde gennem spalteåbninger i blade (fig. 13.6), gør det brug af flere fysiske fænomener. Der er tale om diffusion, osmose, hårrørsvirkning og kohæsion. højere koncentration end jordvæsken. Derfor vil vandet bevæge sig fra jordvæsken og ind i roden. Planterne bruger ikke energi på at optage vand, for det strømmer ind i cellerne af sig selv (fig. 13.7). Vandoptagelse er Diffusion derfor en passiv proces i modsætning til optagelsen af næringssalte, der er diffusion og osmose energikrævende og derfor en aktiv proces. Fig Vandets kredsløb. Alle stoffer, der findes i luften eller er opløst i vand, vil søge hen mod et område med en lavere koncentration af stoffet. Når røgen fra en cigaret Hvis man kommer til at give sine planter for meget gødning, kan koncentrationen af gødningssalte i jordvæsken blive så høj, at vandet i Fig Diffusionsprincippet fordeler sig i et rum, bevæger røgpartiklerne sig fra et område med høj koncentration til et område med lav koncentration. Denne form for stedet trænger ud af roden. bevægelse betegnes diffusion (fig. 13.4). 8 kohæsion og hårrørsvirkning plantebiologi.indb :01:54 Vand kan bevæge sig ved en særlig form for diffusion. Prøv fx at drysse sukker på en skål jordbær. Sukkeret vil trække vandet i jordbærrenes celler ud, så bærrene efter kort tid ligger i en sukkerlage. Når vand trænger ind i planteroden, sker det ved den samme mekanisme. Fænomenet kan forklares på følgende måde: Når vandet er kommet ind i rodcellerne, føres det videre gennem roden og stænglen og op til bladene. Det kan være en lang vej. Hvis vandtransporten hele vejen op skulle foregå ved osmose fra celle til celle, ville det gå alt for langsomt. Når vand og opløste næringssalte skal transporteres over længere afstande, sker det gennem vedvævet. plantebiologi.indb :01:55 plantebiologi.indb :01:55 Overskriftsniveau 1 og 2 er med i indholdsoversigten side 5-6. Overskriftsniveau 3 og 4 er med i stikordsregistret side I teksten er fagudtryk eller nøgleord skrevet med fed kursiv. De kursiverede ord er med i stikordsregistret, og derfor virker det også som en (gen)vej til ordforklaringer.
6 6 LÆRERVEJLEDNING De enkelte figurer har alle et nummer, der bliver henvist til i teksten. Langt de fleste figurer står i umiddelbar nærhed af den relevante brødtekst. Hvis figuren ikke optræder på samme side, er der henvisning til det sidetal, hvor den findes. For nogle elever er figurerne en god måde at genkende en side på, fordi mange elever husker visuelt. Derfor er der, ud over en bedre læsbarhed, god mening i, at brødteksten har relevans til illustrationer/figurer, fordi det også bliver en måde at slå op i bogen på. Plantebiologi en grundbog Plantebiologi er en grundbog. Det betyder, at bogen indeholder den grundlæggende viden, man som elev på EUD-området minimum bør kende til inden for de enkelte afsnit eller emner. Det vil sige, at emnerne er dækket ind og forklaret, men at man, afhængigt af emne eller elevdifferentiering, kan supplere med andre tekster, film, internet mv. Set i et bredere perspektiv kan grundbog også betyde, at undervisningen skal tilrettelægges omkring indholdet i bogen. Indholdet skal fastholde eleven inden for de emner, man som lærer ved diverse øvelser, praktisk arbejde, forsøg, spørgsmål, ekskursioner m.v., har prøvet at anskueliggøre. Altså er bogens indhold bindeleddet mellem alle de aktiviteter, man som lærer iværksætter, og den viden, eleven skal have med sig. Aktiviteter omkring grundbogen Hvis man forestiller sig grundbogen som omdrejningspunktet, kan man afhængig af emnets karakter, iværksætte aktiviteter før læsningen, fx praktiske øvelser, under læsning, hvor teksten kan give en forklaring på, hvorfor man gjorde, som man gjorde, og efter læsning, hvor man fx laver opgaver, der kan relatere til andre emner. Når man arbejder med indholdet i bogen og stiller spørgsmål, er det vigtigt at gøre det på flere niveauer, så eleven kan komme dybere ind i emnet. Man kan spørge på linjen fx: Hvad er råvarer og produkter i fotosyntesen? Her må eleven skrive direkte af fra bogen, for der er ikke andre svarmuligheder. Det er godt at have den slags spørgsmål, fordi eleven bliver tilfreds med at kunne finde svaret. Men man lærer ikke så meget af at gentage tekst fra bogen. Derfor skal man også spørge mellem linjen fx.: Hvorfor har det betydning for fotosyntesen, når planten mangler vand? Svaret kan være at spalteåbninger lukker, og dermed kan planten ikke optage og forbruge CO 2 i fotosyntesen. Her skal eleven søge i teksten på en anden måde, og evt. sammenfatte formuleringer fra flere steder i teksten ofte udmøntet i en selvstændig formulering.
7 LÆRERVEJLEDNING 7 At spørge bag linjen lægger op til, at eleven skal tænke abstrakt eller på tværs af emner eller inddrage flere emner i svaret, fx: Hvilken betydning har det for Jordens klima og atmosfære, at vi fælder store dele af regnskoven? Spørgsmålet kræver et længere svar, der inddrager mange vinkler og konsekvenser og ét af disse omhandler fotosyntesen. Læsning skal forstås bredt. Dét at fordybe sig i at forstå illustrationer, kurver, søjler, diagrammer m.m. er også læsning. Prøv fx med basis i eksempler fra ovenstående om fotosyntese, at tage udgangspunkt i fig side 89 om gennemsnitlig nedbør og fordampning. Hvad skal eleven vide før læsning af figuren? Hvilke spørgsmål/aktiviteter kan eleven få, der spørger på, mellem og bag linjen, og samtidig eller sideløbende lægger op til under læsning eller efter læsning? Hjælp til at tilrettelægge en undervisning i relation til disse indlæringsmetoder kan ske i samarbejde med en læsevejleder. Man kan også finde litteratur, hvor man kan hente inspiration til aktiviteter før, under og efter læsning samt at spørge på, mellem og bag linjer. Litteratur Arnbak, Elisabeth: Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal, Brudholm, Merete: Læseforståelse - hvorfor og hvordan? Alinea, Elbro, Carsten: Læsning og læseundervisning. Gyldendal (2001), 2. udg Frost, Jørgen: Principper for god læseundervisning. Psykologisk Forlag, Finnemann, Mia og Line Knudsen: Læs og skriv i genrer. Gyldendal 2008 Links God fornøjelse med brug af bogen. Forfatteren, maj 2013
Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereKlart på vej - til en bedre læsning
FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for
Læs mere30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012
Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer
Læs mereTilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk)
Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Opdrag: Tilgængelighed i tekster Læremiddeltjek, der er et evaluerings- og vurderingsværktøj, skelner mellem udtryksmæssig,
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER. (men det er ikke altid det de andre kalder mig)
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER JEG ER FREDE (men det er ikke altid det de andre kalder mig) Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse,
Læs mereHverdagslæsning Vejledning til læreren
Hverdagslæsning Vejledning til læreren Anna Gellert Jytte Isaksen Målgruppe Hverdagslæsning er en lærebog for unge og voksne, som ønsker at blive bedre til at læse hverdagstekster. Bogen henvender sig
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereGiv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner
Giv eleverne førerkasketten på Om udvikling af gode faglige læsevaner Odense Lærerforening, efterår 2011 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Det glade budskab! Læsning
Læs mereHVOR FORSVINDER RØGEN HEN?
KAPITEL 4: HVOR FORSVINDER RØGEN HEN? 36 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 37 Kapitel 4: Indhold: Dette kapitel ligger især vægt på, hvordan partiklerne og gasserne i røgen
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereLisbeth Fruensgaard. Det er nu. eller aldrig! Få mere tid og overskud til familien. Arbejdsbog. Gyldendal
Lisbeth Fruensgaard Det er nu eller aldrig Få mere tid og overskud til familien Arbejdsbog Gyldendal Del I Vend tiden på hovedet "#$%&'($)*+,-"#$%#&%'(%#))#&%*)+&,-.%/0%1#&#%$,+%2-%23#&45(+%$,)%6*1,),#'%
Læs merePrøver Evaluering Undervisning
Prøver Evaluering Undervisning Biologi og geografi Maj-juni 2011 Indhold Indledning 2 Formålet med de digitale afgangsprøver i biologi og geografi 2 Biologi 2 Geografi 3 Opgavekonstruktion og parallelopgaver
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Biologi B
Læs mereNaturfag. Evaluering, orientering og vejledning
Folkeskolens afsluttende prøver Naturfag 2010 Evaluering, orientering og vejledning Udarbejdet på grundlag af censorers faglige feedback ved prøverne Institut for Læring Den afsluttende evaluering i fagene
Læs mereLæsepolitik for Snedsted Skole
September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mere1. Om synopsis. Koncept bogens bærende ide. Målgruppe og anvendelse
Om denne folder Denne folder er henvendt til dig, der skal tilrettelægge og redigere en antologi til udgivelse hos Samfundslitteratur. Den skal ses som supplement til folderen Forfatter hos Samfundslitteratur,
Læs mereJordbrugets Uddannelsescenter Århus
Hvordan kommer man i gang med den koordinerende læsevejlederfunktion over for faglærerne? Hvilke udfordringer støder læsevejlederen på, -og hvordan overvindes de? Jeg kan godt læse det, men hvad står der?
Læs mereEN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG
Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere
Læs mereJagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø
Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),
Læs mereHurtigt overblik Strækker sig fra biokemi og cellelære til sundhed og økologi.
Bioteknologi BioAktivator 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761635846 Forfatter(e) Troels Wolf, Henrik Falkenberg, Peder K. Gasbjerg, Henning Troelsen, Annette Balle Sørensen, Chris Østergaard, Bodil Junker
Læs mereRoden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.
Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?
Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereGrundbog: Falkenberg, H. m.fl. 2014. BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2015/2016, eksamen maj/juni 2016 Institution Kolding HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereINSPIRATION TIL LÆRERE
INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry
Læs mereInformation om. Historieopgaven i 1hf
2016 Information om Historieopgaven i 1hf Indhold HISTORIEOPGAVEN 3 FORMÅLET MED HISTORIEOPGAVEN 3 TIDSPLAN OG OMFANG 3 OPGAVENS INDHOLD 3 TITELFORSIDEN 4 INDHOLDSFORTEGNELSEN 4 INDLEDNINGEN 4 BRØDTEKSTEN
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereSct. Severin Skole. Folder om læsning. Mellemste trin og ældste trin
Sct. Severin Skole Folder om læsning Mellemste trin og ældste trin I denne folder finder du gode råd og tips til, hvordan læsningen kan udvikles når først læsekoden er knækket. Kære forældre og elever
Læs mereAsien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad
Læs mereEt stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf.
Projektnummer 129580 Et stjerneskud det gode NF-forløb Kontaktinformation Projektets overordnede formål og konklusion Redegørelse for konkrete tiltag i projektet Kongsholm Gymnasium og HF Løvens Kvarter
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Vi ldus emi n l æs eopl evel s e? AfMe t t ebj e r gogti nare de mann Mål gr uppe: 2. 3. k l as s e Undervisningsforløb til 2.-3. klasse Vil du se min læseoplevelse? Et læseforståelsesforløb til 2.-3.
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereForord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Læs mereVejledning. Til indretning af boringer. September 2014. TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1 af 8
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Vejledning Til indretning af boringer September 2014 TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Side 1
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereRensning af spildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand
Læs mere9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer
1 9. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen
Læs mereOverblik. Arbejdsspørgsmål. Forberedende spørgsmål
Opgavehæfte Overblik Denne øvelses- og opgavesamling udgør en række forskellige forslag til bearbejdning af og videre arbejde med indholdet i filmene og andet materiale på undervisningsportalen Livets
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereKom i gang-opgaver til differentialregning
Kom i gang-opgaver til differentialregning 00 Karsten Juul Det er kortsigtet at løse en opgave ved blot at udskifte tallene i en besvarelse af en tilsvarende opgave Dette skyldes at man så normalt ikke
Læs mereRetningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk
Sidst opdateret: 14. feb. 2011 Retningslinjer for redigering og skrivestil på ballerup.dk Indhold Introduktion... 1 Midtersektion... 2 Overskriften/titlen:... 2 Hovedbillede/Topbillede:... 2 Resume:...
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereKlods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase
Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereDet første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.
Af Marianne og Mogens Brandt Jensen NIVEAU: 7.-9. klasse Denne vejledning er en introduktion til forløbet Instruktion 1 i iskriv.dk til overbygningen. Vejledningen gennemgår og uddyber det forløb, eleverne
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereÅrsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden
Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende
Læs mereRTG. Algers vækst. Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4. Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008
RTG Algers vækst Louise Regitze Skotte Andersen, klasse 1.4 Vejleder: Anja Bochart. Biologi. 28-05-2008 2 Algers vækst Indhold Indledning... 3 Materialer... 3 Metode... 3 Teori... 4 Hvad er alger?... 4
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereFælles mål 1 : Tværfaglighed:
Vands hårdhed Introduktion / Baggrund: Kalk og kridt i Danmarks undergrund har i årtusinder haft vekslende betydning for samfundsøkonomien. I stenalderen var flinten i kridtet et vigtigt råstof til fremstilling
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs mereOSMOSE. Formålet med disse øvelser er altså at forstå: Hvad er osmose og hvorfor er det en meget vigtig biologisk proces.
OSMOSE I de følgende tre øvelser og efterfølgende opsamlingsspørgsmål skal I arbejde med princippet osmose, altså transport af vand mellem to forskellige koncentrationer af vand, som beskrevet i artikel
Læs mereLandbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser
Landbyerne læser - Syddjurs Kommunes bud på en læsekampagne under Danmark Læser Udfoldet projektbeskrivelse Projektets formål Målgruppe(r) (inkl. overvejelser vedr. valg af målgrupper for læseaktiviteterne)
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereAppendiks til Grafisk design side 159
Appendiks til Grafisk design side 159 Appendiks 159/2 Negativ antikva Grotesk er bedre til negativ gengivelse end antikva, men i brochuren på side 159 i bogen er Berling anvendt. Berling anvendes til alle
Læs mereForord. Hvorfor et nyt materiale om tobak? Viden og forebyggelse. Hvem er vi, og hvad vil vi?
Forord Hvorfor et nyt materiale om tobak? Fra flere sider i undervisningsverdenen lyder det, at der er mangel på tidssvarende materialer om rygning og tobak. Alt for ofte må en lærer selv sammensætte sin
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015-2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Horsens HF og VUC Hfe Biologi C Mette
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2
Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:
Læs mereUndervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :
Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor
Læs mereNotat. Assens Kommune på Facebook
Notat Assens Kommune på Facebook Facebook sigter i langt højere grad end traditionelle hjemmesider på at skabe personlig dialog og netværk og er derfor en velegnet platform for digital dialog mellem borgere
Læs mereGUIDE TIL GODE TEKSTER
GUIDE TIL GODE TEKSTER Det ser så let ud men kan være svært Og har vi egentlig nogen regler? www.albertslund.dk SKRIV GODT 1 2 SKRIV GODT INDLEDNING I Albertslund Kommune lægger vi vægt på at inddrage
Læs mereDin REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution
Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2016 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hfe Naturvidenskabelig Faggruppe
Læs mereOpgaver til En dødssyg ven - af Daniel Zimakoff
En dødssyg ven læs den før din kollega! Viborg, september 2010 Som dansklærer i overbygningen (7. 9. årgang) har jeg ingen problemer med at finde bøger til de sidste to år, men til syvende klasse kniber
Læs mereI alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.
2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereNATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE
NATIONAL TEST BIOLOGI 8. KLASSE INSPIRATION OG VEJLEDNING TESTEN I BIOLOGI Den nationale test i biologi er en it-baseret test, der tegner et billede af, hvad elever i 8. klasse kan og ved inden for centrale
Læs mereMini guides til eksamen
Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereBaggrundsstof til læreren om Peter Seeberg kan fx findes i Peter Seeberg en kanonforfatter af Thorkild Borup Jensen, Dansklærerforeningens Forlag.
FORLAG Kanon i indskolingen Fra morgen til aften. En vinterdag i vikingetiden. Peter Seeberg. Af Dorthe Eriksen, CFU Aabenraa Intro til læreren Også i indskolingen skal der undervises i tekster skrevet
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereMålet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!
Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer
Læs mereMål, undervisningsdifferentiering og evaluering
Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering Artikel af pædagogisk konsulent Lise Steinmüller Denne artikel beskriver sammenhænge mellem faglige mål, individuelle mål og evaluering, herunder evalueringens
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs meregladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015
gladsaxe.dk/regnvand Regnvandsløsninger sådan håndterer du regnvand på din grund 2015 2 Danmark har de seneste år været udsat for flere og flere kraftige regnskyl. Ved store skybrud kan kloaksystemet ikke
Læs mereDen lille Dramaskoles inspirationsmateriale
Hvorfor drama i undervisningen? Drama som metode er relevant for fagpersoner, der ønsker at arbejde med differentierede læringsmiljøer, trivsel og inklusion. Det unikke ved drama er elevernes mulighed
Læs mereLæsning og skrivning - i matematik. Roskilde d. 9.11.2011
Læsning og skrivning - i matematik Roskilde d. 9.11.2011 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på post-it, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign med
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereVedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk
Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau 2a bi
Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24
Læs mereGolfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard
Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7
Læs mereGør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.
Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.
Læs mereANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP
LEG MED ANIMATIONSFILM I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP De fleste børn synes det er sjovt og fascinerende at lave animationsfilm! Og så kan de snildt indgå i alle temaer i de
Læs mereÅrsplan dansk 1. klasse 2015/2016
Årsplan dansk 1. klasse 2015/2016 Fokuspunkter i 1. klasse: Hovedvægten lægges på arbejdet med læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation. Den enkelte elev og eleverne i fællesskab arbejder med
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin august juni 2015-2016 Institution Uddannelse Lærer(e) HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg htx Biologi;
Læs mereSøndervangskolen 7. 8. 9.klasse
Søndervangskolen 7. 8. 9.klasse Specialer: Science Sprog og kultur Sundhed Praktiske oplysninger og lidt om baggrunden Søndervangskolen tilbyder i år eleverne i overbygningen at vælge fag på tværs af klasserne
Læs mereLEKTIE. Det store, store træ. Parat til at undervise. Guds kærlighed hjælper os med at komme til at ligne Jesus mere, når vi vokser i ham.
LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 9 Det store, store træ Ugens tekst og referencer: Matt 13,31-32. Christ s Object Lessons, side 76-79. Huskevers: Voks i Jesu nåde (2 Pet 3,18) Hovedformålet er, at børnene
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Sommer 2015 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/stx/gsk
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereVi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder
Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme
Læs mere