Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen"

Transkript

1 behandling i fængslet Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen Med afsæt i den foregående artikel af forskere fra CRF giver Niels Løppenthin fra Kriminalforsorgen i det følgende sit bud på de rejste dilemmaer og kritikpunkter. AF NIELS LØPPENTHIN Der er ingen tvivl om, at det at bedrive behandling i et fængsel er væsensforskelligt fra at bedrive behandling udenfor. Ofte er det blevet sagt halvt i spøg, at det er nemmere at behandle inden for murene, fordi så ved man i hvert fald altid, hvor man har de indsatte. Men frihedsberøvelsen afstedkommer langt flere aspekter end dette og desværre ofte negative aspekter. Det påpeger lektor Torsten Kolind, lektor Vibeke Asmussen Frank og ph.d.-stud. Helle Dahl fra Center for Rusmiddelforskning, der har lavet en undersøgelse af hash- og substitutionsbehandlingen i to åbne og to lukkede fængsler, som blandt andet rummer kritik af fængselsfunktionærernes rolle. I den foregående artikel fokuserer de tre forskere fra CRF på tre temaer, som hver især har stor indflydelse på behandlingens udmøntning og på behandlernes muligheder for at yde en optimal behandling. De tre temaer er: De disciplinære konsekvenser af den skærpede urinprøvekontrol Forholdet til fængselsfunktionærerne De negative konsekvenser af selve indespærringen. Pragmatik og nul-tolerance Det fremgår af CRF-artiklen, at behandlerne relativt samstemmende udtrykker, at stofbehandling i fængs- foto ulrik jantzen / DAS BÜRO

2 ler kræver en pragmatisk tilgang, fordi der grundlæggende er meget stor forskel på behandlerkulturen og fængselskulturen. Denne oplevelse understøttes af nul-tolerancepolitikken, som i praksis baseres på et meget højt antal urintests. Behandlerne kan se både fordele og ulemper ved disse tests, idet en del indsatte motiveres for behandling af selve den stressfaktor, som urinprøverne er. På den anden side stilles der reelt spørgsmålstegn ved, om motivationen er ægte, idet flere behandlere oplever, at motivationen for afholdenhed i relation til hash falder proportionalt med, at løsladelsestidspunktet rykker nærmere, og truslen fra urinprøverne dermed bliver mindre. Der er ingen tvivl om, at behandlernes delvise skepsis over for nul-tolerancen rammer noget centralt. Nul-tolerancen i sig selv har med sikkerhed bidraget til en mere hård og konfronterende linie i fængslerne. Der meldes endvidere fra fængslernes sundhedspersonale om en betydelig opfindsomhed hos mange indsatte i bestræbelserne på at lægge en ren urintest trods indtagelse af stoffer. Det er her værd at bemærke, at indførelsen af nul-tolerancen ikke er indført ud fra en behandlingsmæssig synsvinkel. Nul-tolerancen var og er et politisk ønske om, at fængslerne skal være fri for stoffer, og den skal ses i sammenhæng med en række ordens- og sikkerhedsmæssige initiativer f.eks. i forbindelse med risiko for indsmugling samt øgede sanktioner ved besiddelse af stoffer. Udvikling af behandling i fængsler I perioden fra 2003 til 2006 skete der en betydelig opgradering af det samlede behandlingstilbud i fængslerne. Regeringens ønske om en øget kontrolpolitik generelt i samfundet blev samtidig fulgt op af indførelsen af behandlingsgarantien i Der blev ikke i den forbindelse oprustet i form af flere behandlingspladser, men indførelsen af garantien var i høj grad et signal til de daværende amter om at stramme sagsgange og procedurer op, så behandling hurtigt og effektivt kunne iværksættes, når der var et ønske og behov for det. Hurtigt fulgte ønsket om at indføre en tilsvarende garanti inden for murene. For at dette mål skulle kunne nås, måtte der nødvendigvis tilføres en række behandlingstilbud, som primært blev finansieret af satspuljemidler, særligt ved satspuljeforligene i 2003 og Behandlingsgarantien blev som bekendt indført 1. januar 2007, altså relativt kort tid efter at nul-tolerancen for alvor blev systematiseret med blandt andet daglige stikprøvevise urinprøvekontroller. Set i bakspejlet har det været en vanskelig balancegang at få disse to store initiativer, nul-tolerance og behandlingsgaranti, til at spille sammen. Det er altid nemmere at vurdere godt og skidt tilbage i tiden, end det er at spå om fremtiden, og det er nok spørgsmålet, om Kriminalforsorgen kunne have gjort noget væsentlig anderledes med de erfaringer, vi har i dag. Såvel nul-tolerancen som behandlingsgarantien var som nævnt politisk bestemt og blev dermed et vilkår at drive forretning på med dertil hørende fordele og ulemper. Måske kunne man hævde, at det - de specifikke fængselsforhold taget i betragtning - var nødvendigt med flere ressourcer til behandlingen end i det øvrige samfund? Det er dog højst tvivlsomt, om det var realistisk at få sådanne ressourcer, idet der rent faktisk blev investeret betydelige ressourcer i bestræbelserne på at få et behandlingssystem på benene, som bare tilnærmelsesvis kunne matche tilbuddet udenfor. Kritik velkommen Dermed ikke sagt, at CRF-forskernes kritik er uvedkommende. Tværtimod. Kriminalforsorgen har l7 i høj grad brug for at få den slags indspark for at kunne udvikle sig. Kritikken inviterer til en (endnu) større og bedre dialog både ude i fængslerne mellem behandlere og fængslets personale om metoder, vaner og praksis i dagligdagen - og mellem moderinstitutionerne og direktoratet om forventninger og vilkår for behandlingens udførelse. Et 10

3 centralt element i sådanne drøftelser kunne være metoder til at følge op på tilbagefald, stofbesiddelse og lignende for indsatte, som allerede er i behandling. Behandlernes metode bygger på en helt anden filosofi end Kriminalforsorgens, som i sin grundform opleves straffende på trods af Kriminalforsorgens erklærede dobbeltopgave, straf og resocialisering, udtrykt i det ny motto: Kunsten at balancere mellem det hårde og det bløde. Alternativet til den straffende eller sanktionerende form er ikke at lade være med at foretage sig noget. Udfordringen er, at de forholdsregler, som kriminalforsorgen tager i sådanne situationer, spiller nøje sammen med behandlingen, så det bedst mulige resultat nås, samtidig med at nul-tolerancepolitikken i al væsentligt i øvrigt overholdes. Den udfordring står direktoratet netop over for at tage op, og de indledende drøftelser er i skrivende stund påbegyndt, vel vidende at det fordrer en hårfin balancegang og på ingen måde bliver nogen nem opgave. Det er dog i sagens natur for tidligt at sige noget om, hvordan resultatet af disse drøftelser vil blive udmøntet, men det forventes, at direktoratet vil have afsluttet dette arbejde medio Kultursammenstød En anden væsentlig kritik er behandlernes oplevelse af, at fængselsfunktionærer ikke understøtter behandlingen og undertiden direkte modarbejder den. Det er vigtigt at gøre sig klart, at det, der er i spil her, er hash- og substitutionsbehandling, som tilbydes som såkaldt dagbehandling. Det betyder, at behandlingen ikke tilbydes på en særlig behandlingsafdeling, hvor man opholder sig afsondret fra det øvrige fængselsklientel, men at man i dagtimerne går til behandling på linie med at gå i skole, på værksted eller lignende. Understregningen af dette skyldes, at det er min vurdering, at behandlingsafdelingerne ikke oplever samme problem, idet fængselsfunktionærerne hér er tættere knyttet til behandlingen/behandlerne, da de dagligt går sammen og har med samme indsatte at gøre. Dermed tvinges de to personalegrupper ofte til at indgå nogle kompromisløsninger, som er med til at øge en gensidig forståelse. Allerede da den første behandlingsafdeling, Kongens Ø på Statsfængslet i Vridsløselille, så dagens lys i 1997, blev der talt om kultursammenstød mellem behandlere og fængselsfunktionærer, og det blev debatteret, om behandling og straf overhovedet kunne være under samme tag. Tiden har vist, at mange kanter er blevet mere runde, og kløfter mellem faggrupper, oprindeligt med hver sit fokus, er blevet fyldt op i takt med, at større viden og forståelse for hinandens arbejdsopgaver har vundet frem. Tiden har naturligvis gjort sit, men ingenting kommer af sig selv, og der ligger også hårdt (sam)arbejde bag for at komme derhen, hvor ligeværdigheden er en realitet. Direktoratet har i de senere år haft meget fokus på at tilskynde og yde konkret støtte til internater, seminarer og lignende, hvor behandlere og fængselspersonale sætter sig sammen med henblik på et bedre samarbejdsklima, vidensdeling og lignende. Anderledes er det med behandlerne i hash-og substitutionsbehandlingen. Denne form for behandling er fængselsfunktionærerne ikke tæt på på samme måde som på en behandlingsafdeling. Når behandlerne oplever, at der ikke er nogen kobling mellem den behandling, de yder, og den øvrige hverdag, de indsatte indgår i, er det forståeligt. Behandlerne oplever, at fængselsfunktionærerne ikke understøtter behandlingen, mangler konkret viden om stofbrug og indholdet i behandlingen, f.eks. om kognitive metoder, der måske prøves af i en bestemt fase af behandlingen, og endelig oplyser de, at fængselsfunktionærer ofte ser behandlerne som blødsødne og naive. Alt sammen er med til at forstærke behandlernes oplevelse af en generel negativ attitude fra fængselsfunktionærernes side og i nogle tilfælde decideret modarbejdelse. Som en løsning på problemet peges der på undervisning for fængsels- 11

4 Læs mere om behandling i fængsler på under emnet Fængsler og straf. funktionærer i behandlingsmetoder, misbrugsmønstre og adfærd. Brugbare løsninger Allerførst er det vigtigt at slå fast, at der er undervisning i behandling på grunduddannelsen for fængselsfunktionærer. Der er dog alene tale om et tema, og temaet går ikke i dybden med nærmere analyser af diverse behandlingsretninger eller vurderinger og effekter af de pågældende metoder. Ved indgåelsen af kontrakterne med en stor del af de behandlingsinstitutioner, der i dag er i fængslerne, blev det endvidere aftalt, at behandlerne skulle tilbyde undervisning til relevant personale i begrænset omfang. Det er i sagens natur ikke muligt for behandlerne at undervise hele personalet på et givent fængsel, og tilsvarende har ikke alle fængselsfunktionærer gennemgået behandlingstemaet på grunduddannelsen, da dette er forholdsvis nyt. Der er derfor ingen tvivl om, at CRF-forskerne og behandlerne rammer en øm tå, når de oplever ringe eller manglende viden om konkret behandlingsindhold. Direktoratet har således i behandlingsgarantiens første år, 2007, overvejet, hvordan man kan opkvalificere fængselsfunktionærernes viden på behandlingområdet, og det blev besluttet at afsætte midler på flerårsaftalen for 2008 til og med 2011 til en bedre og mere tidssvarende undervisning på grunduddannelsen blandt andet med fokus på behandling. Det fritager imidlertid ikke Kriminalforsorgen for at have et problem her og nu ude i fængslerne. Det er dog uhyre vanskeligt og uforholdsmæssigt omkostningsfuldt, hvis alle funktionærer inden for relativ kort tid skulle på kursus, om end det ville være ønskeligt. Fængselsmiljøets betydning Det tredje tema i CRF-forskernes artikel er spørgsmålet om, hvad selve frihedsberøvelsen gør ved de indsatte, og hvordan konsekvenserne af indespærringen påvirker behandlingen? Det er behandlernes klare erfaring, at indespærringen og det hårde miljø imellem indsatte indbyrdes samt indsatte og ansatte imellem spiller en negativ rolle i bestræbelserne på at holde fokus og gå efter det erklærede mål om enten stoffrihed eller harm reduction. I en fængselskontekst er det de umiddelbare og kortsigtede individuelle mål, der vejer tungest. Der er f.eks. ikke overskud til at tænke langsigtet, hvis der er en stofgæld, der skal indfries i morgen. Behandlerne tvinges derfor ofte til at anlægge et andet fokus - eller med andre ord at skrue ned for ambitioner, forventninger og mål - hvis man overhovedet skal have en chance for at være i øjenhøjde med de indsatte og blive taget alvorligt. Psykolog Anja Leavens, der blandt andet arbejder i Statsfængslet i Vridsløselille, har beskrevet de mekanismer, der går i gang, når man frihedsberøves og indsættes i arresthus og fængsel. Hun nævner, hvordan der bruges uforholdsmæssig megen energi på at holde sammen på sig selv, afkode sig det øvrige fængselssamfunds adfærdsformer og normer for i stedet at opbygge et panser eller værn, så den ny tilværelse ikke overmander én fuldstændig. Der er derfor al mulig grund til at lytte til behandlernes erfaringer. Det er hårdt nok at tage en beslutning om at gå i behandling ude i det øvrige samfund. Det er endnu mere krævende at sige ja til behandling samtidig med, at ens frihed er berøvet og de indsattes kompromisløse hierarki hersker samt at man ufrivilligt er blevet afskåret fra at have et normalt liv med en eventuel familie. Er rammerne de rigtige? Det er en konstant udfordring for Kriminalforsorgen at leve op til vort eget principprogram. Et af de grundlæggende principper for al vores virksomhed er normalisering. Normaliseringsprincippet tilsiger, at fængselsopholdet med alt, hvad det indebærer, i alt væsentligt skal ligne samfundet udenfor mest muligt. Med andre ord skal straffen ideelt set alene bestå i selve frihedsberøvelsen. Det er for omfattende at komme ind på de mange tiltag, der gøres for at opnå en størst mulig normalisering, men adgang til relevant behandling, arbejde og undervisning er nogle af grundelementerne sammen med muligheden for at bevare forholdet til familien under afsoningen. Det er imidlertid utopisk at forestille sig, at et fængselsophold ikke har nogle negative konsekvenser ud over frihedsberøvelsen i sig selv. Det er tankevækkende, at selve fængselsopholdet i den grad påvirker behandlingen, som det beskrives af behandlerne i CRF-artiklen. Der er ingen tvivl om, at dagbehandling således oplever ekstra hårde vilkår, og det kan ikke undgås at beskrivelsen af disse forhold tvinger Kriminalforsorgen til at stille skarpt på, om de rammer, vi tilbyder hash-og substitutionsbehandlingen, nu også er de rigtige. Det var ved opstarten i 2006 direktoratets vurdering, at hashbehandling såvel som substitutionsbehandling ikke umiddelbart egnede sig til at foregå i særafdelinger (=behandlingsafdelinger). Begrundelsen var, at det kun i meget begrænset omfang er tilfældet i det øvrige samfund, som vi jo i normaliseringens navn hele tiden bestræber os på at ligne mest muligt. Denne behandling bliver i det øvrige samfund typisk tilbudt ambulant. Imidlertid må man konstatere, at den virkelighed, der hersker i fængslerne sammenlignet med den virkelighed, der er udenfor, er ulige meget mere belastende, og normaliseringen er således et skævvredet begreb i denne sammenhæng. Derfor vil det ud fra en rent behandlingsmæssig vinkel uden tvivl have 12

5 NIELS LØPPENTHIN CHEFKONSULENT I KRIMINALFORSORGEN en større effekt, hvis hash- og substitutionsbehandlingen skete i et mere beskyttet miljø i en behandlingsafdeling. Derimod er oprettelse af særafdelinger set ud fra en ressourcemæssig betragtning særdeles omkostningsfuld og uhensigtsmæssig rent driftsmæssigt. Der er ingen nemme løsninger, og det er i sidste ende et prioriteringsspørgsmål, om man kan leve med, at fængslerne i stigende grad har særlige afdelinger, hvor det kvalitative niveau er højt behandlingsmæssigt, men hvor der undertiden ikke er fuld kapacitetsudnyttelse grundet kravet om særlige målgrupper. To citater fra behandlerne understreger problemstillingen krystalklart: Når de forlader behandlingen, glemmer de alt om den. De vælger ikke at tænke på det, fordi de ikke kan klare at være i den stemning, der er i behandlingssituationen, når de er ude blandt de andre indsatte. Det er ret svært for dem at håndtere. Sammenlagt handler behandlingen således i lige så stor grad om at mindske de negative indflydelser af indespærringen, som det handler om traditionel stofbehandling, nemlig at reducere eller ophøre med brugen af stoffer. Hører behandling hjemme i fængsler? Er det, når alt kommer til alt, overhovedet en god idé at tilbyde behandling i et fængsel? Svaret er fortsat et klart ja. Men man bør huske på, at førstevalget altid skal være det øvrige samfunds tilbud. Altså at alle indsatte, som ønsker behandling, skal vurderes med henblik på, om behandlingen kan foregå i et behandlingstilbud uden for fængslet, jævnfør 78 og i overensstemmelse med normaliseringsprincippet. Behandlingstilbuddet udenfor er således at foretrække ikke ud fra et isoleret behandlingsmæssigt synspunkt, men netop på grund af rammerne og de ikke-optimale vilkår, som fængselsverdenen altid vil byde på. Trods alle ulemperne er det min vurdering, at Kriminalforsorgen er kommet nådigt fra start i relation til at udstede behandlingsgaranti. Eksempelvis blev godt indsatte tilbudt behandling af kortere eller længere varighed i Denne tendens ser ud til at fortsætte i Som CRF-artiklen påpeger, er der lang vej endnu, før vi bliver helt tilfredse om nogensinde. Også på andre områder kan vi se muligheder for forbedringer. Flere fængsler mangler et kvalificeret afgiftningstilbud forud for den egentlige stoffri behandling, idet indsatte alene tilbydes frivillig enrumsanbringelse, mens afgiftningen finder sted. Endvidere har den store søgning til behandling genereret et stigende behov for efterbehandling. Som det tegner sig i øjeblikket, bliver det vanskeligt at garantere indsatte efterbehandling fremover med det nuværende tilbud. Imidlertid udvikles og kvalificeres det samlede behandlingstilbud hele tiden. Således er Kriminalforsorgen blevet tildelt satspuljemidler ved det netop indgåede satspuljeforlig i oktober 2008 med henblik på at opkvalificere den meget vigtige udredning og visitation til den mest relevante behandling i fængslerne. Endvidere er kontraktafdelingen på Statsfængslet i Ringe blevet tilgodeset med tilførsel af behandlingsressourcer, primært som følge af en akkreditering, som påviste dette behov. Behandlingstilbuddet i fængslerne er kommet for at blive, men tilbuddet må og skal aldrig blive cementeret. Det skal til stadighed udvikles og være i tråd med udviklingen i det øvrige samfund samt være åben over for kritik. Derfor er CRFs undersøgelse, hvor ondt resultatet end måtte gøre, noget af det, der skal til for at komme videre mod et endnu bedre behandlingstilbud og dermed en endnu bedre Kriminalforsorg. DRUG POLICY - History, Theory and Consequences Redigeret af Bagga Bjerge, Vibeke Asmussen Frank & Esben Houborg. Med bidrag af Bagga Bjerge, Helle Vibeke Dahl, Vibeke Asmussen Frank, Esben Houborg, Eric Jensen, Jørgen Jepsen, Torsten Kolind, Kim Møller & Charlotte Siiger. 259 sider. DKK Aarhus University Press Den danske narkotikapolitik har undergået betydelige forandringer til en mere restriktiv politik og et større fokus på behandling af stofmisbrugere. Narkotikapolitik er i dag langt mere end et statsligt anliggende og har bredt sig til en lang række samfundsområder. Strategier og regulering indenfor narkotikaområdet sætter i det nye årtusinde sit præg på institutioner som herberger, fængsler og skoler, ligesom en række aktører fra sportsklubber til festarrangører og lokale myndigheder har meldt sig på banen. I Drug Policy gennemgår rusmiddelforskerne udviklingen af dansk narkotikapolitik fra forberedelsen til den første lov om euforiserende stoffer i 1955 og frem til i dag, men bogen handler ikke kun om lovgivning, strategier og politikker. Bogens bidragydere har i høj grad et empirisk udgangspunkt og behandler med et antropologisk, kriminologisk eller sociologisk udgangspunkt de praktiske konsekvenser af narkotikapolitikken på både nationalt og lokalt plan. Det sker med udgangspunkt i en række casestudier, eksempelvis: Herberger for hjemløse Behandling i fængslerne Nultolerancepolitikken i København Narkomanerne på Klostertorv i Århus Ud over beskrivelser fra Danmark indeholder bogen også eksempler fra narkotikapolitikkens konsekvenser i USA, hvor blot en mindre narkotikadom kan begrænse amerikanske borgeres ret til at modtage sociale ydelser. 13

Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen

Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen STOF nr. 12, 2008 Status og udfordringer for misbrugsbehandlingen i Kriminalforsorgen Med afsæt i den foregående artikel af forskere fra CRF giver Niels Løppenthin fra Kriminalforsorgen i det følgende

Læs mere

nr. 12. vinter 2008 / 2009 tidsskrift for stofmisbrugsområdet

nr. 12. vinter 2008 / 2009 tidsskrift for stofmisbrugsområdet nr. 12. vinter 2008 / 2009 tidsskrift for stofmisbrugsområdet REDAKTION: Mads Uffe Pedersen (ansvarshavende) Birgitte Jensen Michael Jourdan (redaktører) Grafisk tilrettelæggelse: Lucky Seven / Info@lucky7.dk

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? STOF nr. 23, 2014 Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Der er ca. 4.000 indsatte i de danske fængsler. Ca. 60 % af alle indsatte har haft et forbrug af illegale stoffer og/eller

Læs mere

Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler

Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler Indsattes perspektiver på stofbrugsbehandling i danske fængsler va@crf.au.dk Baggrund Deltagere: 2 lukkede og 2 åbne fængsler Øget behandlingsindsats siden 2003 Behandlingsgaranti for indsatte stofbrugere

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 769 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. maj 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 769 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 20. juni 2008 Kontor: Lovafdelingen Sagsnr.: 2008-792-0582 Dok.:

Læs mere

behandlernes erfaringer

behandlernes erfaringer behandling i fængslet Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer Når behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid & kontrol. AF TORSTEN KOLIND, VIBEKE ASMUSSEN frank

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012

PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL 1. BASISTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, 3. KVARTAL 2012 PROJEKT OVER MUREN BASISTAL & UDVIKLINGSTAL AFSLUTTEDE DELTAGERE, KVARTAL BASISTAL Dette punkt beskriver, hvordan fordelingen på etnicitet, alder, hovedstof og tidligere kendskab til behandlingssystemet

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Kolding Misbrugscenter

Kolding Misbrugscenter 1 Årsrapport for tilsyn 2012 Voksenområdet Kolding Misbrugscenter Oplysninger om tilbuddet Tilbudets navn: Kolding Misbrugscenter Tilbudstype: SEL. 101. Misbrugscentret yder dagbehandling til alkohol-og

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling

Læs mere

Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen?

Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen? bruger Hvad lægger brugerne vægt på i behandlingen? Hvordan er det at være i metadonbehandling? Da forskerne skulle evaluere metadonforsøgene, forsøgte de bl.a. at finde ud af, hvad brugerne oplever som

Læs mere

Stofmisbrugsbehandling i fængsler

Stofmisbrugsbehandling i fængsler Formidlingsdag - Onsdag den 18. juni 2008 Stofmisbrugsbehandling i fængsler Behandlingsgarantien 2007: Sikrer indsatte med minimum 3 mdr.s restafsoning ret til stofbehandling indenfor 14 dage Danner udgangspunkt

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl

AARHUS UNIVERSITET JUNI 2009 AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag. Formidl AMBULANT STOFBRUGSBEHANDLING I DE DANSKE FÆNGSLER - HVOR MEGET OG HVORDAN? ingsdag Formidl 1 CRF FORSKNING CRF stort forskningsprojekt: behandlere, indsatte, fængselsbetjente Se hjemmeside Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

Center for Rusmiddelforskning

Center for Rusmiddelforskning Formidlingsdag Center for Rusmiddelforskning Onsdag den 18/6 2008 HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse Videnspredning HVEM ER CRF Tre universitære kerneområder Forskning Uddannelse

Læs mere

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering

N O TAT. Inspiration til en strategi for effektivisering N O TAT Inspiration til en strategi for effektivisering En politisk vedtaget strategi for effektivisering giver et godt afsæt for kommunalbestyrelsens arbejde med at skabe økonomisk råderum. Strategien

Læs mere

Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer

Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer STOF nr. 12, 2008 Dilemmaer i hashbehandling i danske fængsler behandlernes erfaringer Når behandling skal foregå i spændingsfeltet mellem tillid & forandring og kontrol & overvågning. AF TORSTEN KOLIND,

Læs mere

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere

Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere Kvalitetsstandard for social og lægelig behandling af stofmisbrugere Lovgrundlag Lov om Social Service 101: 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk.

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

kreativitetslaboratoriet

kreativitetslaboratoriet kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform 55067_krealab.indd 1 29/08/07 10:20:16 Den Kreative Platform er kernen i Kreativitetslaboratoriet Den Kreative Platform er en metafor for et sted, hvor deltagerne

Læs mere

Evaluering af sproggrupperne

Evaluering af sproggrupperne Evaluering af sproggrupperne Evalueringsrapport udarbejdet af Børn og Kultur, Dagtilbud og Skole, oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusion Evalueringens formål, fokus områder og metoder Struktur

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015

Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen. 21. januar 2015 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Att.: Tina Hansen 21. januar 2015 Høring om forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt

KOMPETENCEUDVIKLING. Kompetent. -ganske enkelt KOMPETENCEUDVIKLING Kompetent -ganske enkelt Kompetenceudvikling handler om at gå fra at være kvalificeret til at blive kompetent Forord Er du nysgerrig efter at få ideer til, hvordan I på din arbejdsplads

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

I den anledning har jeg modtaget breve af 5. januar, 21. februar, 29. marts og 20. april 2007 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I den anledning har jeg modtaget breve af 5. januar, 21. februar, 29. marts og 20. april 2007 med bilag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 8. december 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport nr. 4 vedrørende min inspektion den 9. og 10. juni 2004 af Københavns Fængsler, Vestre Fængsel. I rapporten meddelte jeg at

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen

Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra

Læs mere

En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB

En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Notat. Kirkens Korshærs Gårdprojekt i Silkeborg - Projekt 152. Projekt nr. 152. Anne Foged Søndergaard. Dato for afholdelse. 9.

Notat. Kirkens Korshærs Gårdprojekt i Silkeborg - Projekt 152. Projekt nr. 152. Anne Foged Søndergaard. Dato for afholdelse. 9. Notat Projekt nr. 152 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Anne Foged Søndergaard 9. oktober 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE

RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE 1 AARHUS 2016 RO PÅ - HJÆLP TIL MENNESKER MED ANTISOCIAL PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP, CRF, AU DAGEN I DAG 9.00 10.30: Velkomst, om antisocial personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse Agenda: Procedure for mundtlig eksamen med mundtlig fremlæggelse af projekt De kritiske spørgsmål Mundtlig eksamen i praksis mundtlig

Læs mere

Misbrugspolitik. for Gladsaxe Kommune

Misbrugspolitik. for Gladsaxe Kommune GLADSAXE KOMMUNE Oktober 2006 Misbrugspolitik for Gladsaxe Kommune 2006 1. udgave Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.1. Indledning... 3 1.2. Misbrugsområdet i Gladsaxe Kommune... 3 1.3. Kommunalreformens

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD

VELUDFØRT KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI HALVERER KRIMINELLES TILBAGEFALD NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2008 Artiklen bygger på denne Campbell-forskningsoversigt: Mark W. Lipsey, Nana A. Landenberger, Sandra J. Wilson: Effects of Cognitive-Behavioral

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere

Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere Interviews med frivillige og kommunale medarbejdere To frivillige og to medarbejdere tre historier om samarbejdet mellem frivillige og kommunale medarbejdere i Rudersdal Kommune. Kom med på besøg hos det

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2014

Brugerundersøgelsen 2014 Brugerundersøgelsen 2014 Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2015 1 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2014 København og Nordsjælland Formålet med

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service)

Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011. Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) NOTAT Høje-Taastrup Kommune 14-12-2011 Høje-Taastrup Kommunes kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug ( 101 Lov om Social Service) Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lovgrundlag for ydelsen

Læs mere

FRA FAMILIEFIRMA til landsdækkende rengøringsvirksomhed VORES STYRKE ER VORES ERFARING

FRA FAMILIEFIRMA til landsdækkende rengøringsvirksomhed VORES STYRKE ER VORES ERFARING FRA FAMILIEFIRMA til landsdækkende rengøringsvirksomhed KN Rengøring blev en realitet, da den jyske vinduespolerer Kaj Nielsen i 1983 valgte at udvide sin forretning til også at omfatte rengøring. Tilliden

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug Indledning...2 Målgruppe...2 Formål og værdigrundlag...2 Tilbuddets indhold...3 1. Misbrugsrådgivning...3 2. Stofbehandling...3 3. Efterværn...5 Øvrige forhold...5 Behandlingsgaranti...5 Frit valg...5

Læs mere

En succeshistorie. Behandling set fra et politisk niveau

En succeshistorie. Behandling set fra et politisk niveau STOFMISBRUGS BEHANDLING I FÆNGSLER ER MANGE TING Er det en entydig succes, at mange stofbrugere i fængsel bruger tiden dér til at gå i behandling for deres stofbrug? Det kommer an på, fra hvilken vinkel

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Stofbehandling og nye institutionelle identiteter i danske fængsler

Stofbehandling og nye institutionelle identiteter i danske fængsler Stofbehandling og nye institutionelle identiteter i danske fængsler Af Torsten Kolind, 1 Vibeke Asmussen Frank 2 og Karina Holm 3 Stofbehandling og nye institutionelle identiteter i danske fængsler Torsten

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling til en mere fleksibel model.

Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling til en mere fleksibel model. Halsnæs Heldagsskole Industrivej 17 3390 Hundested Skole og Kultur Stab Telefon 8882 8200 Fax 16. august 2012 Høringssvar fra MED-udvalget ved Halsnæs Heldagsskole vedrørende forslag til Omlægning af dagbehandling

Læs mere

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Hvad er en behandlingsafdeling?

Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Hvad er en behandlingsafdeling? Der er 13 fængsler i Danmark, 5 lukkede og 8 åbne fængsler. Forandring i fængslet hvorfor og hvordan? Stofbehandling er blevet en fast del af fængslernes behandlingstilbud. Hvad mener de indsatte om det?

Læs mere

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter

Notat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige

Læs mere

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen

Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Udfordringer på stofmisbrugsområdet

Udfordringer på stofmisbrugsområdet STOF nr. 20, 2012 Udfordringer på stofmisbrugsområdet Formanden for Rådet for Socialt Udsatte tager her nogle helt overordnede udviklingstendenser på misbrugsområdet op tendenser, der er meget modsætningsfyldte,

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine

Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Ad punkt 2.2 Cellerne

Ad punkt 2.2 Cellerne 1/6 Den 27. december 2007 afgav jeg endelig rapport om min inspektion den 2. oktober 2007 af Arresthuset i Ringkøbing. I rapporten anmodede jeg om oplysninger mv. om nærmere angivne forhold. Jeg modtog

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder Løn - hvor enig er du i følgende synspunkter: Lokalt aftalte løntillæg skal udgøre en større del af den samlede løn? ikke- TR % over Antal 44 TR 5 K 14 U 10 ÅR 16

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Stærke relationer med tillidsbaseret ledelse

Stærke relationer med tillidsbaseret ledelse Stærke relationer med tillidsbaseret ledelse Lær dig selv at kende, og skab stærke relationer Ledere indgår dagligt i mange forskellige relationer både lederkolleger, chefer og medarbejdere. Kvaliteten

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren: 4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet

Læs mere

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520

Tjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser. 2007 udgave Varenr. 7520 Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge lokal løndannelse og ligeløn på offentlige arbejdspladser 2007 udgave Varenr. 7520 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning... 5 Introduktion

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling I Aalborg Bowling Team Tirsdag d. 26. april 2011 kl. 19.30

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling I Aalborg Bowling Team Tirsdag d. 26. april 2011 kl. 19.30 Nørresundby d. 12. april 2011 Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling I Aalborg Bowling Team Tirsdag d. 26. april 2011 kl. 19.30 I Løvvang Bowling Center, Stort mødelokale Dagsorden 1. Mandaternes

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave

Den gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET

Danske Malermestre. Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET Danske Malermestre Værd at vide om... Den første elevsamtale MALERFAGETS ARBEJDSRET 2 Ansættelsessamtalen Tekst: Niels Håkonsen Layout: Henrik Terney Forsidefoto: Kirsten Bille 1. udgave, 1. oplag Danske

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017

Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 Politik for Inklusion og Medborgerskab 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 5 Fokus Medborgerskab... 6 Fokus Mangfoldighed... 7 Fokus Inklusion... 8 2 Vision: Vi vil styrke og fordre

Læs mere

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes.

MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene printes. Side 1 af 3 3.1 TANKER OM TRIVSEL Gruppearbejde MÅL At eleverne har viden om faktorer, der kan påvirke unges trivsel. At eleverne har kendskab til aktører, der arbejder med at fremme unges trivsel. MÅLGRUPPE

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

AGILITY CONVENTION. En lørdag sprængfyldt. med inspiration til dig og din forening. DGI agility. 26. maj 2012 kl. 9.00-18.15 Fjelsted Skovkro

AGILITY CONVENTION. En lørdag sprængfyldt. med inspiration til dig og din forening. DGI agility. 26. maj 2012 kl. 9.00-18.15 Fjelsted Skovkro AGILITY CONVENTION En lørdag sprængfyldt med inspiration til dig og din forening 26. maj 2012 kl. 9.00-18.15 Fjelsted Skovkro DGI agility Kære nye som erfarne Agilityinstruktører, Rallyinstruktører og

Læs mere

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Stofpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes stofpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens institutioner.

Læs mere

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!

Spil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse! Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere