Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune"

Transkript

1 Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november

2 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde 1A 4772 Vordingborg Tlf.: Afdeling: Miljø og Teknik, Vordingborg Kommune Layout og grafisk produktion: Pihl grafisk design Tryk: Grafikom A/S 2

3 Forord Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Baggrund for klimaarbejdet 6 2. Vordingborg Kommune og klimaet udledning i Vordingborg Kommune 8 4. Vision og ambitioner på klimaområdet 9 5. Strategiområder Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning Transport Landbrug og arealanvendelse Boliger Erhverv Kommunen som virksomhed Hvordan skal klimastrategien gennemføres? BILAG 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 19 BILAG 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område BILAG 3 -kortlægning for Vordingborg Kommune som virksomhed Forord Vordingborg Kommune ønsker at tage et medsvar for at reducere udledningen samt arbejde for at klimaovervejelser bliver en naturlig del af dagligdagen i Vordingborg Kommune. Derfor er der igangsat et klimaprojekt, som skal munde ud i formuleringen af en klimastrategi og en klimahandleplan, som kommunen vil basere sin klimaindsats på. Til brug for projektet har Vordingborg Kommune formuleret en klimavision og indgået nogle klimaaftaler, som skal hjælpe med til at fremme den ønskede udvikling. Klimavisionen, de indgåede klimaaftaler og viden om den aktuelle udledning i kommunen som geografisk område, vil danne grundlag for formuleringen af klimastrategien til reduktion af udledningerne samt til at formulere klimamålsætningerne. Det er hensigten af klimastrategien skal benyttes til at sprede viden og øge bevidstheden om nødvendigheden af indførelse af klimaforbedrende tiltag. Klimastrategien skal tjene som inspiration for kommunens virksomheder og institutioner, borgere og ansatte i Vordingborg Kommune. Klimastrategien er blevet diskuteret på workshops med en række klimainteressenter i kommunen, og har dannet grundlaget for formuleringen af kommunens klimahandlingsplan. Handlemulighederne indeholder derfor både løsninger af generel karakter samt specifikke løsninger, som er fremsat på workshops. Denne klimastrategi vil udgøre Del 1 af kommunens klimaarbejde og vil ikke indeholde initiativer med hensyn til klimatilpasning og sikring mod oversvømmelser ved kyster og bebyggede områder, som planlægges at blive Del 2 i kommunens samlede klimastrategi. Med venlig hilsen Henrik Holmer Borgmester i Vordingborg Kommune Denne tryksag er klimakompenseret. Ved at Klimakompensere, støtter man Plan Vivos projektet, som er et skov- og landbrugsprojekt i N hambita i Mozambique og man bidrager til at modvirke drivhuseffekten på vor planet. Kompensationen udregnes ud fra det totale kuldioxidudslip fra produktion og transport. 5

4 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 2. Vordingborg Kommune og klimaet 1. Baggrund for klimaarbejdet Vordingborg Kommune har tiltrådt Klimapagten (Covenant of Mayors) samt indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af udledningen. Vordingborg Kommune har desuden forpligtiget sig til at arbejde positivt med og inden for de rammer, som findes i den regionale klimastrategi udarbejdet af Kommunekontaktråd Sjælland (KKR) og Region Sjælland. De samlede rammer Vordingborg Kommune har indgået aftaler inden for er skematisk vist i nedenstående figur. Borgmesterpagten > 20 % CO reduktion i 2020 i 2 kommunen som geografi Udarbejde en energi- og klimaplan i 2010 DN aftalen 2 % CO reduktion/år for virksomheden Vordingborg Kom- 2 mune frem til 2025 Region Sjælland Klimastrategi Leve op til de overordnede mål i Regionens klimastrategi Understøtte Regionens klimastrategi 2. Vordingborg Kommune og klimaet Vordingborg Kommune er en kommune, der er sammensat af 16 lokalområder med Vordingborg, som det største byområde. Vordingborg by har næsten indbyggere. Ca. 2/3 af kommunens indbyggere bor i mindre byer i lokalområderne. Vordingborg Kommune påvirker som alle andre kommuner klimaet, men lokale forhold gør at kommunerne påvirker klimaet forskelligt. Vordingborg Kommune har et forholdsvis begrænset antal arbejdspladser, hvorfor mange borgere udfører et stort trafikarbejde, som især foretages med privatbiler. Transportsektoren er derfor en stor bidragsyder til udledningen af drivhusgasser i kommunen. Sammenlignet med andre sjællandske kommuner har Vordingborg Kommune et forholdsmæssigt stort landsbrugsareal og stort dyrehold, hvorfor landbrugssektoren ligeledes har betydelig indvirkning på udledningen af drivhusgasser. Private boliger er som i mange andre kommuner en af hovedkilderne til drivhusgasudledningen. Udledningen af drivhusgasser kommer især fra elforbruget og fra forbruget af olie og naturgas til individuel opvarmning i landdistrikterne. Fjernvarme, som findes i lokalområderne Vordingborg, Midtmøn og Præstø udgør derimod kun en meget lille del af -udledningen i Vordingborg Kommune, idet størstedelen af fjernvarmen produceres af neutral biomasse. De væsentligste enkeltkilder til påvirkning af klimaet i Vordingborg Kommune bliver derfor transportsektoren landbrugssektoren private boliger De 3 sektorer hører da også til dem, som Energistyrelsen har givet højest prioritet. Dels fordi sektorerne i almindelighed er væsentlige dels fordi løsningerne også ser ud til at være udfordrende. 6 7

5 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 3. -udledning i Vordingborg Kommune 3. -udledning i Vordingborg Kommune 4. Vision og ambitioner på klimaområdet De samlede udledninger af drivhusgasser i Vordingborg Kommune i referenceåret 2008 udgør ca ton -ækvivalenter (fratrukket negativt bidrag fra produktionen af VE og arealanvendelse). -udledningen i Vordingborg Kommune svarer til en udledning på ca. 8,9 ton -ækvivalenter per borger (landsgennemsnittet for 2008 var ca. 12) og udgør ca. 0,6 % af den samlede danske udledning i Størsteparten af udledningerne skyldes transportsektoren, som udgør ca. 39 % af den samlede udledning ton CO₂ 200, , ,000 50,000 CO₂ udledninger fordelt på sektorer i kommunen. Elforbrug og varme (korrigeret for VE produktionen) er de næststørste kilder til udledning af drivhusgasser med 32 %, mens landbrug og gartneri udgør 28 % af udledningen. Transportsektoren, el- og varmeforbruget samt landbrugssektoren udgør tilsammen ca. 99 % af den samlede udledning for Vordingborg Kommune som geografisk område. Kommunen som virksomhed er ansvarlig for ca. 2,4 % af den geografiske udledning. Ikke energirelaterede Olie Naturgas Fjernvarme Elforbrug Udledningen af drivhusgasser kan opgøres på sektorer. Transportsektoren, landbrug og gartnerier samt private husholdningers forbrug af el og varme er de sektorer, der udleder mest. Den største udfordring i kommunens klimastrategi og klimahandleplan bliver at finde de mest effektive og klimavenlige virkemidler indenfor sektorerne: transport, landbrug og private husholdninger. Vordingborg Kommune har formuleret en vision som grundlag for formulering af klimastrategien og klimahandlingsplanen. Vordingborg Kommune har gennemført en række analyser af effekten af forskellige realistiske virkemidler samt af, hvad der sker uden igangsættelse af klimainitiativer (baseline). De virkemidler, der arbejdes med fremgår af tabel 1 på side 8. Baseline forventes at give en reduktion på 6,5 % i forhold til basisåret 2008 eller en reduktion på ca tons om året i Det skyldes primært en forventning om mere VE-produceret el. Klimavision Klimaproblematikken skal være en naturlig del af dagligdagen i Vordingborg kommune, og klimastrategien skal implementeres i alle planer og projekter med det formål at reducere belastningen i kommunen. Målsætning for klimaindsatsen Vordingborg Kommune vil fortsætte arbejdet med at reducere energiforbruget og især satse på udbygningen af vedvarende energikilder. Mål for klimaindsatsen Vordingborg Kommune vil arbejde for at 1. Reducere CO udledningen i kommunen som geografisk område med 2 mere end 20 % inden 2020 samt gøre forberedelser til en mere ambitiøs reduktion ved næste revision af klimastrategi og handlingsplan Gøre klimavenlig energi til en væsentlig del af kommunens energiforsyning, således at mere end 30 % af den samlede energimængde skal komme fra vedvarende energikilder inden 2020 samt gøre forberedelser til at VE kan udgøre end endnu større andel af kommunens energiforbrug ved næste revision af klimastrategi og handlingsplan. Øge kommunens andel af vedvarende el fra 48 % til 100 % inden , ,000 Private husholdninger Kommunale ejendomme Forsyning Øvrige offentlig Erhverv og industri Landbrug og gartnerier VE elproduk on Transport Arealanvendelse Affald og spildevand 4. Reducere energiforbruget i de kommunale bygninger med mere end 20 % inden 2020 og at reducere udledningen af med mere end 30 % i kommunen som virksomhed inden Udledning af drivhusgasser fra sektorer og fordeling på energikilde. 8 9

6 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5. Strategiområder Den samlede teoretiske reduktion af udledningen af, som virkemidlerne giver anledning til udgør i alt ca. 32,8 % i forhold til 2008-niveauet. Dertil kan lægges effekten af de mange andre løsninger, som der ikke er regnet på. Etablering af vindmøller forventes at give det største reduktionsbidrag, forudsat at forslaget til vindmølleplan realiseres. Beregningerne viser til- Reduktioner ift niveau lige, at målet for reduktionen af udledningen på mere end 20 % også kan nås, selv om vindmølleplanen ikke eller kun delvist gennemføres, men det vil kræve en større og vanskeligere indsats at gennemføre de øvrige scenarier fuldt ud. Hvis kun varmeplanen gennemføres, så vil det blive muligt at opnå en andel af vedvarende energi i 2020 på ca. 54% af den samlede energimængde. reduktioner i 2020 % reduktioner i 2020 Procentvis reduktion ift 2008 inkl. baseline Ton % Strategiområder Baseline ,5 6,5 % 9,1 % Varmeplan ,5 15,1 % 16,9 % Vindmølleplan ,8 16,3 % 17,5 % Varmepumper ,7 8,2 % 10,9 % Transportscenarie ,8 7,3 % 9,8 % Landbrugsscenarie ,3 10,8 % 13,4 % Biogasscenarie ,2 7,7 % 10,3 % Alle scenarier Ca ,8 32,8 % 33,5 % Vordingborg Kommune har prioriteret en række indsatsområder, som centrale emner i kommunens klimaarbejde. Disse emner er udvalgt, fordi de hver for sig repræsenterer de væsentligste sektorer til udledningen af drivhusgasser (se afsnit 3 om udledningen i kommunen). Det sidste indsatsområde er medtaget, fordi det også er vigtigt at beslutte, hvorledes klimastrategien skal gennemføres. ger og realistiske handlemuligheder, der med den eksisterende viden kan bringes i anvendelse. Principperne til reduktionen af udledningen af drivhusgasser kan findes indenfor 3 kategorier. Reduktion af energiforbruger Brugen af alternative energikilde Reduktion af ikke-energi relateret udledning De klimatiltag som Vordingborg Kommune som virksomhed allerede har taget eller forventer at tage i nær fremtid, er beskrevet i afsnittet om kommunen som virksomhed. Tabel 1. For at opnå de fastsatte mål på klimaområdet vil Vordingborg Kommune blandt andet: Prioritere vindenergi som et af de centrale elementer i elforsyningen Prioritere fjernvarme som et af de centrale elementer i varmeforsyningen og udbygge fjernvarmen i områder med mange boliger Satse på optimal udnyttelse af biomasse til produktion af vedvarende energi (varme og el) Arbejde for at landbrugets arealanvendelse bliver mere klimavenlig Arbejde for at kommunens CO udledning fra transportsektoren reduceres ved blandt andet planlægning, initiativer 2 og adfærdsregulerende initiativer Arbejde med klima på tværs af sektorer, kommunegrænser og skabe initiativer, der både involverer private og offentlige aktører Motivere private til at anvende alternative energiløsninger i boliger Motivere erhvervslivet til at anvende alternative løsninger i produktion og transport Arbejde med interne adfærdsændringer i kommunen, der reducerer udledningen af drivhusgasser Sikre at nye byområder og omlægning af eksisterende områder tilpasses klimaændringerne og CO -udledningen minimeres 2 Synliggøre kommunens klimaarbejde Skabe interesse og motivation for CO reduktionen i hele kommunen 2 Informere og inddrage erhverv, borgere, institutioner og foreninger i diskussioner og valg af klimaløsninger og nye initiativer De udvalgte klimaemner, hvoraf flere er indbyrdes afhængige af hinanden, listes nedenfor: 1. Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning 2. Transport 3. Landbrug og arealanvendelse 4. Boliger 5. Erhverv 6. Kommunen som virksomhed 7. Hvordan skal klimastrategien gennemføres? Private boliger, erhverv og kommunen som virksomhed er f.eks. en delmængde af energiforbruget. Det samme forhold gør sig gældende med transporten. De centrale klimastrategiområder beskrives i de følgende afsnit med hensyn til, hvorfor emnet er vigtigt, hvilke udfordringer som imødeses indenfor området samt hvilke delmålsætnin

7 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5. Strategiområder 5.1 Energiproduktion, forsyning og energiplanlægning Hvorfor? Energiforbruget er en af de 3 største kilder til udledning i Vordingborg Kommune og udgør godt 1/3-del af den samlede udledning (produktionen af VE er ikke medregnet). Private boliger er ansvarlig for langt den største udledning fra energiforbruget, hvilket skyldes at olie er den dominerende energikilde til opvarmning, mens naturgas udgør en mindre andel. Det samme billede ses inden for erhvervslivet, mens naturgas dominerer som energikilde inden for kommunale ejendomme. I dag udgør VE andelen 32 % af energiforsyningen i kommunen Udfordringer? Såvel EU som folketinget har sat mål for reduktionen af udsendelsen af drivhusgasser fra energi-forbruget og meget tyder på, at disse mål bliver skærpet i fremtiden. Udfordringerne bliver dels at fortsætte med at reducere forbruget så vedtagne forpligtigelser kan nås dels af få introduceret alternative og klimavenlige brændsler i stedet for især olie og naturgas som opvarmningskilde i individuelle olie- og gasfyr. Der skal produceres mere alternativ energi i kommunen og energien skal kunne forsynes til de forbrugsområder, hvor erstatningsbehovet og mulighederne er størst. Boligejerne skal stimuleres til at investere i alternative energikilder til opvarmning af boligen. En strategisk energiplan vil kunne svare på de fleste af de problemstillinger, som vil opstå i forbindelse med at overvejelser af løsninger inden for varme- og elforsyningen. For yderligere at kunne skærpe målet for andelen af vedvarende energi i energiforsyningen i 2020 til f.eks %, er det nødvendigt at fortsætte udbygningen og brugen af vedvarende energikilder. Delmålsætning og mål Det er kommunens målsætning at udbygge fjernevarmeforsyningen i de tæt bebyggede områder omkring Vordingborg by at stimulere brugen af vedvarende energiløsninger i landdistrikterne at udarbejde og gennemføre en vindmølleplan. Det er et mål, at reducere udledningen med 8,5 % eller ca tons om året i 2020 ved fjernvarmeløsninger og med 9,8 % eller ca tons ved implementering af en vindmølleplan. Det er et mål, at gøre kommunen selvforsynende med el i 2025 blandt andet ved implementering af en vindmølleplan. Handlemuligheder? Handlemulighederne er blandt andet at: Udarbejde en strategisk energiplan, som udstikker de fremtidige rammer for kommunens el- og varmeforsyning. Udbygge fjernvarmeforsyningen, hvor dette er muligt og hensigtsmæssigt Stimulere tiltag til fremme af vedvarende energiløsninger i landdistrikterne Fremme udnyttelsen af varmepumper, jordvarmeanlæg, solceller, solpaneler, husstandsmøller og lignende vedvarende energiløsninger i private boliger og i kommunale ejendomme Implementere en vindmølleplan for at fremme opstillingen af vindmøller og øge produktionen af VE strøm. Stimulere erhvervslivet til fortsatte energibesparelser samt omstilling til brug af vedvarende energikilder, som f.eks. biomasse Udnytte dels det eksisterende biogaspotentiale i landbrugssektoren og dels udnytte anden bio-masse til produktion af VE, så som slam fra renseanlæg, biogas fra lossepladser, haveaffald m.v. 5.2 Transport Hvorfor? Transportsektoren udgør den væsentligste enkeltkilde til udledning af drivhusgasser i kommunen. Udledningen stammer primært fra brugen af privatbiler (55 %). De øvrige betydende enkeltkilder er lastbiler (16,8 %), non-road kørsel i landbruget (6,2 %) samt kørsel med varebiler på (5,2 %). Disse kilder udgør tilsammen ca. 83 % af den samlede udledning af drivhusgasser fra transportsektoren i Vordingborg Kommune. Udfordringer? Danskerne kører mere og længere i privatbiler og mindre på cykel. Det er en stor udfordring at få forbedret trafik- og infrastrukturen og dermed få reduceret transportarbejdet og det fremtidige transportbehov. Der er behov for at finde transportløsninger, som er bæredygtige og transporteffektive. Udbygning af stationsbyerne med tætte kompakte boligområder og stationsnære arbejdspladser er en nogle af forudsætningerne for at kollektive transportløsninger kan fremmes. Elbiler forventes at blive en af løsningerne i fremtiden, men praktiske erfaringer mangler. Energistyrelsen støtter i perioden en forsøgsordning med elbiler, hvor blandt andet barrierer mod elbilers udbredelse undersøges. Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker at fremme anvendelsen af den kollektive trafik og vil følge anbefalingerne for byudviklingen i Strukturbillede 2030 Sjælland ( Sjællandsprojektet ) til fremme af den kollektive trafik. Det er kommunens mål, at udledningen fra transportsektoren i 2020 er reduceret med ca tons per år i forhold til den almindelige udvikling. Handlemuligheder? Handlemulighederne inden for transportområdet er blandt andet: Ved planlægning at fremme udbygningen af stationsbyer med tæt bebyggelse og arbejdspladser. At tiltrække flere lokale stationsnære arbejdspladser At analysere mulighederne for og løsningerne til at flytte flere personer over til den kollektiv trafik At nedsætte tværgående arbejdsgrupper som skal fremlægge forslag til de bedste klimaløsninger på transportområdet Fælleskommunalt samarbejde om at fremme anvendelsen af alternative brændstoffer i den offentlige busdrift (Movia) At arbejde for at styrke togbetjeningen i kommunen At arbejde for at optimere busbetjeningen i kommunen At fremme brugen af kollektiv trafik ved i kampagner at promovere samkørsel og anvendelse af delebiler Etablere et tilstrækkeligt antal parkeringspladser ved stationerne Stille krav i forbindelse med udbud til transportørers og busselskabers anvendelse af brændstoftyper 12 13

8 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5. Strategiområder 5.3 Landbrug og arealanvendelse Hvorfor? Landbrugssektoren i Danmark udleder store mængder drivhusgasser, og udgør således ca. 16 % af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark i Udledningen stammer fra anvendelsen af landsbrugsjorden og fra husdyrhold. I Vordingborg Kommune bidrager landsbrugssektoren med ca. 28 % af den samlede geografiske udledning af drivhusgasser. Udfordringer? Den største udfordring i landbrugssektoren er en omlægning af landbrugsjordens anvendelse. Det er tillige en udfordring at få udnyttet det store potentiale for produktion af VE som landbrugets produktion af biomasse giver. Naturgas skal som et fossilt brændsel udfases, hvorfor biogas kan være et alternativ i ledningsnettet. Biogaspotentialet for landsbrugssektoren vurderes nationalt set at være teknisk interessant, mens økonomien er en udfordring. Der savnes den varslede tilskudsordning til fremme af blandt andet biogasløsninger. Betingelserne for anvendelse af biogas i naturgassystemet er ikke afklaret, idet emnet er under drøftelse såvel hos myndighederne som hos gasselskaberne. Hvorvidt biogas har en mulighed i Vordingborg Kommune afhænger af en række lokale forhold. Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker i dialog med landbruget at finde brugbare løsninger til en reduktion af landbrugssektorens udledning af drivhusgasser. Løsninger kunne f.eks. være at motivere til at optimere anvendelsen af landsbrugsarealerne (ændrede dyrkningsformer og gødningsmønstre) eller til at fremme produktionen af VE fra biomasse, f.eks.til biogas eller biobrændsel og ved udnyttelse af varmeproduktionen i tætte bebyggelser. Det er målet, at ca. halvdelen af landbrugsarealet skal anvendes til vinter- eller efterafgrøder i 2020 og at ca. 40 % af husdyrgødningen bliver anvendt til produktion af biogas. Det vil resultere i en reduktion på ca om året. Handlemuligheder? Der findes i dag flere realistiske handlemuligheder inden for landbrugssektoren: Biogasanlæg Vinter-/efterafgrøder og energiafgrøder Ændret fodermønster og forbedrede gødningsmønstre Etablering af skov- og vådområder. Etablering af fora til diskussioner af udfordringer og løsninger 5.4 Boliger Hvorfor? Private boliger udgør en meget stor kilde til udledninger. Ca. ¼-del af udledningen i kommunen stammer fra private boligers brug af el og varme. Varmebehovet dækkes overvejende med olie, som er en - tung energikilde. Reduktion af boligers bidrag til udledningen af drivhusgasser er en national prioritet og er det også i Vordingborg Kommune. Udfordringer? Det er en udfordring at motivere boligejere til at investere i renoveringer, som blandt andet skal forbedre bygningers isolering samt investere i energieffektivt udstyr og apparater. Den økonomiske situation har ikke forbedret muligheden for at sætte nye initiativer i gang. Delmålsætning og mål Vordingborg Kommune ønsker, at boligers energieffektivitet skal forbedres dels ved isoleringsløsninger, dels ved at vedvarende energiløsninger skal introduceres for at udfase olie og naturgas som brændsel for boligopvarmning. Målet for boligopvarmning er, at varmeforbruget skal reduceres med 20 % inden Målet for boliger i landdistrikterne er, at ca. 20 % af varmebehovet skal erstattes med varmepumper eller anden opvarmning med biomasse, hvor der i dag anvendes olie til opvarmning. Det svarer til en reduktion på ca tons per år. Handlemuligheder? Handlemulighederne inden for boligområdet er blandt andet at: Undersøge mulighederne for at udvikle og anvende incitamenter til husholdningers udskiftning af gamle olie- og gasfyr, tilslutning til fjernvarmesystemet, gennemførelse af energirenoveringer og bygninger af lavenergihuse Forbedre mulighederne for at etablere kollektive vedvarende energiløsninger Etablere partnerskaber og forbedre samarbejdet mellem interessenterne energirenovering og alternative energiløsninger. Igangsætte kampagner og få mere synlighed på klimaresultater ( barometre ) Fremme energirenoveringer, herunder bedre isolering af klimaskallen. Fremme fjernvarmebaseret varmeforsyning hvor det er muligt og hensigtsmæssigt Fremme anvendelse af vedvarende energikilder Udskifte olie- og gasfyr til f.eks. energieffektiv varmepumpe Fremme opførelse af lavenergi boliger Udlægge nye boligområder med krav til anvendelse af energiklasse I Gennemføre oplysningskampagner om energisparetiltag Anvende energiruder Genanvende varmen i udsugningsluft Tørre tøjet udendørs uden brug af tørretumler Udskifte el som opvarmningsform Udskifte ældre el-forbrugende artikler med lav energieffektivitet, såsom fryser, køleskab, vaskemaskine og tørretumbler med nye og energieffektive artikler Udskifte glødepærerne Slukke for stand-by strømme på el apparater Bruge el spareskinne Bruge energieffektive PC, TV m.v

9 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5. Strategiområder 5.5 Erhverv Hvorfor? Erhverv og industrier udleder næsten 8 % af den samlede udledning i kommunen, hvoraf ca. halvdelen stammer fra en fødevareproducerende virksomhed. De andre største brancher i kommunen er kemiske/plast industrier, fødevare samt og jern- og metalvirksomheder. Erhverv og industri anvender ca. 13 % af energiforbruget i kommunen, hvoraf den største andel primært udgøres af olie og i mindre udstrækning fjernvarme. Udfordringer? De største udfordringer med at få reduceret udledningen af drivhusgasser for erhverv og industri er at tilskynde til fortsatte energibesparelsen samt at få introduceret brugen af alternative brændsler. Biomasse, såsom træflis og halm, ser ud til også at blive attraktiv for denne sektor. Delmålsætning og mål Målet er, at erhverv og industrier skal motiveres til, at sektoren i 2020 skal opnå 20 % reduktionen af udledning af drivhusgasser via energibesparelser eller ved omstilling til brug af alternative energikilder. Handlemuligheder? Handlemulighederne i erhverv og industri er blandt andet: Promovering af initiativer til fremme af fortsatte energibesparelser Promovering af omstilling til anvendelse af alternative energiløsninger, såsom biomasse Fremme lukkede produktionsformer ved planlægning og design, således at affald fra en produktion bliver til råvarer for en anden (Vugge-til- Vugge og symbiose) Fremme partnerskabet mellem virksomheder, institutioner og landbrug om udnyttelse af biomasse som alternativ energikilde. En målrettet indsats for at de selvstændige forsyningsselskaber medvirker aktivt til at reducere udledningen af drivhusgasser fra deres aktiviteter. 5.6 Kommunen som virksomhed Hvorfor? Virksomheden Vordingborg Kommune er ansvarlig for ca. 2,4 % af den samlede udledning af for kommunen som geografisk område. Vordingborg Kommune som virksomhed ønsker at gå forrest på klimaområdet, at være en seriøs og troværdig partner og kommunen som virksomhed er derfor allerede startet med at feje for egen dør. Udfordringer? De største udfordringer for kommunen som virksomhed er dels at finde økonomiske midler til nye klimatiltag dels at vælge løsninger som både er energieffektive og veldokumenterede og som kan anvendes som små fyrtårnsprojektet på klimaområdet. Der er desuden en udfordring for kommunen at formulere procedurer til, hvorledes kommunen kan integrere klimadagsordenen i alle kommunens planer og projekter samt etablere strukturer som sikrer, at allerede opnåede klimagevinster kan opretholdes og udbygges. Delmålsætning og mål Kommunen som virksomhed vil reducere udledningen i kommunale bygninger med mere end 30 % inden Det skal ske ved blandt andet at implementere alle emner i Handleplan for energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg. Kommunen vil synliggøre sit klimaarbejde udadtil. Indadtil vil kommunen etablere strukturer, som kan sikre fortsat fremdrift, vedligeholdelse og udbygninger af nye mål for klimaarbejdet. Handlemuligheder? Handlemulighederne for Vordingborg Kommune er blandt andet: At gennemføre Handleplan for energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg, som allerede har vist positive resultater og dernæst formulere end plan for den næste planperiode. Handleplan indeholder en række planlagte tiltag som vil reducere energiforbruget i kommunen som virksomhed. Kommunale bygninger skal blandt andet vedligeholdes for at fremme energieffektiviteten og der skal stilles krav til energieffektiviteten ved vedligeholdelse, renoveringer og nybyggeri. Der forventes en 9 % reduktion af emissionen i handleplanens levetid. At kommunen vil arbejde for at omlægge til mere vedvarende energi i den kommunale energiforsyning. At kommunen fortsætter med at implementere principperne i indkøbspolitikken, således at der altid tages klima- og energihensyn ved større indkøb og at indkøbspolitikken løbende opdateres, når dette er nødvendigt. Anvendelse af køretøjer med alternative drivmidler vil blive fremmet ved kommunale indkøb. At kommunen fortsat vil undersøge mulighederne for at indføre alternative energikilder, såsom solceller, solvarme, jordvarme, varmepumper, elbiler og lignende løsninger samt især arbejde for at udfase brugen af fossile brændsler. Kommunen vil udarbejde en plan for, hvorledes alternativ energi skal anvendes i kommunens ejendomme. At kommunen indkøber køretøjer med alternative klimavenlige drivmidler, såsom elbiler og køretøjer som kan anvende biodiesel 16 17

10 Klimastrategi for Vordingborg Kommune 5.7 Hvordan skal klimastrategien gennemføres? Hvorfor? Løsninger på klimaproblemerne og deres implementering kommer ikke af sig selv. Derfor er det vigtigt at mobilisere alle klimaaktører i kommunen, således at alle kommunens borgere, virksomheder og institutioner spiller med. For mange løsninger gælder det at finansieringen af deres implementering skal findes blandt private aktører. Delmålsætninger og mål Det er målsætningen, at etablere fora og partnerskaber, som bedst muligt kan understøtte kommunens bestræbelser på, at klimaproblematikken skal omfatte hele lokalsamfundet og være en del af hverdagen hos alle klimaaktører. Der skal anvendes midler og metoder, som kan virke adfærdsregulerende på såvel borgere, erhvervsliv, institutioner, foreninger og ansatte i kommunen. 4. Etablere en plan med ideer til, hvorledes kommunens mange klimaaktører bedst muligt kan mobiliseres for klimaarbejdet og hvorledes dette arrangement kan vedligeholdes. 5. Udarbejde en konkret handlingsplan med beskrivelse af indsatsen og økonomien. 6. Udarbejde en strategisk energiplan. 7. Igangsætte adfærdsregulerende klimakampagner. Vordingborg Kommune Udfordringer? Det er en udfordring at finde metoder og systemer til at sikre at klimaproblematikken i fremtiden bliver en del af borgernes dagligdag samt at etablere systemer og strukturen, som skal sikre at klimaløsningerne bliver planlagt, implementeret og fulgt op på af de nødvendige aktører. Det vil også være en udfordring at foretage en prioritering af handlemulighederne og at prissætte initiativerne. Handlemuligheder? Handlemulighederne er blandt andet at: 1. Etablere partnerskaber og relevante fora mellem klimaaktører i kommunen. 2. Tage initiativ til energiklyngesamarbejder omkring energirenovering og alternativ varmeforsyning. 3. At diskutere hvorledes klimaplanen skal implementeres og hvem der gør hvad? Basisfremskrivning og scenarieanalyser BILAG 1 Oktober

11 Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1. Indledning Metode og forudsætninger for basisfremskrivningen El Vedvarende energiproduktion (VE) Naturgas Olie til opvarmning Fjernvarme Transport Øvrige Resultater af basisfremskrivningen Scenarieanalyser Fjernvarmeplan Vindmølleplan Øget udbredelse af varmepumper Transport Ændret landbrugspraksis Øget biogasproduktion Samlet vurdering af basisfremskrivning og scenarier Resultater ved varierende faktor for elproduktion Resultater ved konstant faktor for elproduktion Andele af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i Vordingborg Kommune 35 Basisfremskrivningen og scenarieanalysen af udledningen i Vordingborg Kommune er udarbejdet som forberedelse til kommunens klimaplan. Som grundlag for basisfremskrivning og scenarieanalyse foreligger rapporten over kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område, Forudsætningerne for analyserne fremgår af afsnit om metodebeskrivelse. Der foreligger et Excel regneark, hvori alle beregninger og resultater er samlet. I rapportens sidste afsnit bringes resultaterne af beregninger og analyser. Beregninger og analyser er foretaget på de aftalte og mest oplagte løsninger. Der er foretaget scenarieanalyser af løsninger som repræsenterer alle de største udledningskilder i kommunen. Scenarierne er: Fjernvarmeplan (udbygning af fjernvarmen omkring Vordingborg by) Vindmølleplan (elforsyning) Øget udbredelse af varmepumper (private husholdninger) Transportsektoren Vinter- og efterafgrøder (landbrugssektoren) Øget biogas produktion (landbrugssektoren) COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Dokumentnr. P A-1 Version 003 Udgivelsesdato Telefon Telefax Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JAKK, JETH JAH, JAKK JAH 21

12 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 2. Metode og forudsætninger for basisfremskrivningen Der tages for alle emissionskilder udgangspunkt i 2008 kortlægningen, hvorfra der fremskrives. Generelt gøres der mest ud af de væsentlige sektorer, såsom el, varme, landbrug og transport. Til fremskrivning heraf benyttes offentlige tilgængelige prognoser i videst muligt omfang. Landbrug er en stor emissionskilde i Vordingborg Kommune, men eftersom der ikke foreligger nogen valid prognose på området, holdes emissionerne herfra konstante i basisfremskrivningen. Desuden er der taget udgangspunkt i den seneste befolkningsprognose fra KMD, og som er udarbejdet i I denne prognose forventes befolkningstallet at falde til ca borgere i 2020 og til borgere i Det svarer til et gennemsnitligt fald i befolkningen på ca. 0,43 % p.a. Dette fald i befolkningstilvæksten får selvfølgelig betydning for alle aktiviteter i kommunen, hvorfor el-, varme- og transportbehov reduceres tilsvarende. 2.1 El Elforbruget deles op på forskellige forbrugere, hvis forbrug hver især fremskrives forskelligt. Boliger fremskrives med befolkningsvæksten Kommunens som virksomhed fremskrives med befolkningsvæksten Forsyning fremskrives med befolkningsvæksten Erhverv, øvrige institutioner, landbrug og gartnerier forbrug holdes konstant Emissionsfaktoren for elforbrug fremskrives efter energistyrelsens anvisninger, og antages at falde pga. indførelse af mere og mere vedvarende energi 1. Den faldende emissionsfaktor gør, at emissionerne fra elforbruget falder i analyseperioden også selvom der ikke iværksættes tiltag i Vordingborg Kommune. Dog er faktoren reelt højere i 2009 end i 2008, hvorfor drivhusgasudledningen fra elforbrug stiger mellem disse to år. 2.2 Vedvarende energiproduktion (VE) VE produktionen fra vindmøller og biomasse holdes konstant i basisfremskrivningen, da det kræver tiltag at øge den. De sparede emissioner, som VE produktionen giver anledning til reduceres år for år, da den eksterne emissionsfaktor for elektricitetsproduktion er faldende. 2.3 Naturgas Naturgasforbruget falder i basisscenariet, da det fremskrives med den negative befolkningsvækst og den ligeledes negative vækst i varmeforbruget pr. indbygger, som offentlig gjort af energistyrelsen. Emissionsfaktoren for naturgas er konstant. Naturgas-varmeforbruget er fordelt på forskellige typer forbrugere: Boliger fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr. indbygger Kommunens som virksomhed fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugsvækst pr. indbygger Forsyning fremskrives med befolkningsvæksten og varmeforbrugs-vækst pr. indbygger Erhverv, øvrige institutioner, landbrug og gartnerier fremskrives med varmeforbrugsvækst pr. indbygger 2.4 Olie til opvarmning Emissionerne fra olieforbruget fremskrives på samme måde som naturgasforbruget. Emissionsfaktorerne er forskellige, men begge er konstante. 2.5 Fjernvarme Fjernvarmeforbruget fremskrives i basisscenariet på samme måde som naturgas og olie. I basisscenariet er emissionsfaktoren ligeledes konstant, men langt lavere end for naturgas og olie. 2.6 Transport Transporten fremskrives for alle typer vejtransport med den generelle transportvækst på ca. 2,35 % p.a. i Danmark offentliggjort af DTU 2 samt med befolkningsudviklingen i Vordingborg Kommune. Emissionsfaktoren for -udledningen per kørt km estimeres til at falde med 2 % om året, svarende til ca. 30 % reduktion fra 2008 til 2025 (COWI estimat). 2.7 Øvrige Emissioner fra landbrug, industriprocesser og spildevand holdes konstante, mens udledningen af metan fra lossepladser langsomt vil falde, da der ikke deponeres organisk affald længere. Ligeledes holdes absorberingen af i kommunens grønne områder og skove konstante. 1 Energistyrelsen, 2008: Fremskrivning af Danmarks energiforbrug og udledning af drivhusgasser frem til Juli Langsigtet fremskrivning af vejtrafik Indikation af fremtidige problemområder Hovedrapport, DTU

13 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 3. Resultater af basisfremskrivningen Resultaterne af beregningerne af basisfremskrivningen for emissionen er vist i figur 1. Figuren viser at der vil ske en reduktion på ca. 6,5 % svarende til ca ton fra 2008 frem til Scenarieanalyser Resultaterne af beregningerne af basisfremskrivningen for emissionen er vist i figur 1. Figuren viser at der vil ske en reduktion på ca. 6,5 % svarende til ca ton fra 2008 frem til Fjernvarmeplan 600, , , , ,000-6,5 % -9,1 % Øvrige Landbrug Transport Arealanvendelse Fjernvarme Olie Naturgas En fjernvarmeplan kunne have to mål, dels at nedbringe emissionerne fra fjernvarmeproduktionen, dels at udvide fjernvarmedækningen og herved reducere forbruget af olie og naturgas til opvarmningsformål. Aktuelt kunne fjernvarmedækningen udbredes til områderne i Vordingborg by, hvor der ikke allerede er fjernvarme, Iselingen, Ørslev, Nyråd, Kastrup og Neder Vindinge. Hvis man udbreder fjernvarme her, og beboerne vælger at koble sig på, vil det betyde mindre opvarmning med elvarme, naturgas og olie. Herved reduceres udledning væsentlig, da dette scenarie antager, at fjernvarmen bliver baseret på biomasse og hermed er fjernvarmeforsyningen neutral. 100,000 - VE elproduk on Elforbrug Sum uden virkemidler Det er antaget, at ca MWh overgår fra naturgas til biomasse samtidig med at produktionen øges med ca MWh, som også udelukkende er baseret på biomasse. -100, Figur 1 Illustration af udviklingen i emissioner i basisscenariet, tons Samtidig kan det forventes, at der den øgede mængde fjernvarme produceres på et kraftvarmeværk, som samtidig producerer elektricitet, som også vil være -neutralt og herved kan fratrækkes fra elforbruget. Det er vurderet, at merproduktionen af el baseret på biomasse bliver i størrelsesordenen MWh. Den fuldt optrukne linje viser summen af positive og negative bidrag, og at der i basisscenariet vil ske en reduktion i udledningen af drivhusgasser på ca. 6,5 % i 2020 og ca. 9 % i 2025 i forhold til 2008-niveauet. Faldet i udledningen skyldes hovedsageligt en forventning om, at elproduktionen fremover baseres mere på Vedvarende Energi (VE) end i dag. Det vil give et resultat som vist i figur ,000-15,1 % -16,9 % 500, , , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Uden virkemidler Sum varmeplan , Figur 2 illustration af udviklingen i emissioner i fjernvarmeplanscenariet, tons

14 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser Den fuldt optrukne lilla linje viser netto emissionen i basisscenariet uden virkemidler, mens den lyseblå linje viser summen ved gennemførelse af varmeplan. Det ses, at fjernvarmeplanen har en effekt på yderligere ca. 8 % i 2020 i forhold til basisscenariet. Reduktionen skyldes hovedsageligt, at der udfases el, olie og naturgas til fordel for neutral fjernvarme og at der produceres mere elektricitet, som følge af en øget kraftvarmeproduktion 4.2 Vindmølleplan En vindmølleplan vil øge produktionen af vedvarende energi i kommunen. indregnet Forslag til tillæg nr. 5 Vindmølleplan i fremskrivningen, hvor den forventede produktion er baseret på gennemsnit af de forventede installerede effekt. En gennemførelse af vindmølleplanen vil kunne medføre, at Vordingborg Kommune ikke bruger mere elektricitet, end der produceres på baggrund af vind og biomasse. Område Installeret effekt MW Kapacitet nedtages MW Medregnet kapacitet MW Tabel 1 Forventet installeret effekt og merproduktion ved vindmølleplan 3 Forventet produktion MWh Køng Mose 11,5-21,6 4,0 12, Gl. Lundby 3,6-4,6-4, Petersgård Markvej 2,3-7,2-4, Kostervig 13,8-25,2-19, Total 31,2-58,6 4,0 40, Det antages i scenarieberegningen, at Vindmølleplanen realiseres mellem 2011 og 2015 og resultatet ses i Figur , , , , , , , , Figur 3 Illustration af udviklingen i emissioner med vindmølleplan, tons. Figuren viser, at vindmølleplanen kan reducere -udledningen med ca % udover basisscenariet. Det er derfor et væsentligt virkemiddel til at reducere udledningen fra kommunen. 4.3 Øget udbredelse af varmepumper ,3 % -17,5 % Etablering af varmepumper hos forbrugere uden for fjernvarmeområder vil typisk erstatte olie som opvarmningsform. Varmepumper har en gennemsnitlig effektvirkningsvirkningsgrad på mellem 2 og 4. Det betyder, at på trods af at elforbruget stiger, vil den samlede udledning af falde, da der fortrænges olie, som udleder relativt meget ud per leveret varmeenhed. Også kollektive varmepumpeanlæg vil have e stor fordel, og især hvis de installeres i områder uden eksisterende kollektiv forsyning. Det er antaget, at ca. 20 % af varmebehovet, som i dag er dækket af olie, inden 2020 vil blive erstattet med varmepumper. Det medfører en samlet reduktion på ca ton per år Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Uden virkemidler Sum Vindmølleplan 3 Baseret på Forslag til tillæg nr. 5 Vindmølleplan. Kommuneplan for Vordingborg Kommune , offentliggjort

15 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 600, , ,000-8,2 % -10,9 % 500,000-7,3 % -9,8% 400, , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Uden virkemidler Sum varmepumper 400, , , ,000 Øvrige Arealanvendelse Landbrug Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum Uden virkemidler , , Figur 4 Illustration af udviklingen i emissioner udbygning af varmepumper, tons. Figur 5 Illustration af udviklingen i emissioner med gennemførelsen af Strukturbillede 2030, tons. Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til en yderligere reduktion på knap 2 % udover basisscenariet. 4.4 Transport Der er udarbejdet et forslag til en ny byudvikling i Region Sjælland ( Forslag til Strukturbillede 2030 ), som blandt andet omfatter forslag om udvidelsen af bynære boliger og erhverv tæt på togstationer. Den samlede gevinst ved gennemførelsen af byudviklingsplanen er opgivet til ca for hele regionen. Dette svarer til en reduktion på ca ton i Vordingborg Kommune, såfremt reduktionerne bliver ligeligt fordelt på de 17 kommuner i regionen. Bystruktur: 1. Byvækst i transporteffektive byer ton Byudviklingsprincipper: Figuren ovenfor viser reduktionen ved gennemførelse af byudviklingsplanerne, og reduktionerne svarer til ca. 0,7 % udover baseline. 4.5 Ændret landbrugspraksis Etablering af efterafgrøder i perioden mellem høst og næste forår vil reducere kvælstofudvaskningen og lattergasemissionen, da efterafgrøden vil optage kvælstof, som ellers kunne være blevet udvasket til åer og vandløb i løbet af efteråret og vinteren. Derudover kan efterafgrøderne være med til at tilføje mere kulstof til jorden. I 2008 var der efterafgrøder på ca ha, og der er derfor potentiale for at øge arealet til efterafgrøder. Landbrugsarealet i Vordingborg Kommune er på ca ha. Det antages, at op mod halvdelen af arealet på sigt kan anvendes til efterafgrøder, dvs. ca ha. Ifølge den kommunale beregner vil det medføre en reduktion på ca ton /år, hvor den reducerede lattergas emission står for ca. en tredjedel at drivhusgasreduktionen, mens den tilføjede kulstofpulje står for den resterende 2/3-dele af reduktionen. 2. Stationær lokalisering af arbejdspladser/boliger 3. Større tæthed i boligbyggeriet ton 1500 ton I alt for alle 17 kommuner ca ton (Kilde: Miljøvurdering Forslag til Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland, Udkast 23. marts 2010) 28 29

16 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 600, , , ,000-10,8 % -13,4 % -7,7 % -10,3 % 400,000 Øvrige 400,000 Øvrige Arealanvendelse Arealanvendelse 300,000 Landbrug Transport 300,000 Landbrug Transport Fjernvarme Fjernvarme Olie Olie 200,000 Naturgas 200,000 Naturgas VE elproduk on VE elproduk on Elforbrug Elforbrug 100,000 Sum Uden virkemidler 100,000 Sum Uden virkemidler , , Figur 6 Illustration af udviklingen i emissioner med øget anvendelse af efterafgrøder, tons pr år. Figur 7 Illustration af udviklingen i emissioner med øget biogasproduktion, tons per år. Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til ca. 4,3 % udover basisscenariet. Reduktionen i drivhusgasudledningen svarer til ca. 1,2 % udover basisscenariet. 4.6 Øget biogasproduktion Ved behandling af gylle i biogasanlæg produceres metan, der kan anvendes til kraftvarmeproduktion, og herved erstatter fossile brændsler til el- og opvarmning. Derudover reduceres gødningens indhold af omsætteligt kulstof ved den anaerobe omsætning i biogasreaktoren, hvorved metanudledningen fra lagring reduceres. Også lattergasemissionen fra marken reduceres på grund af omsætningen. Modsat er kulstoflagringen i jorden reduceret, da en væsentlig del af kulstoffet bliver omsat i biogasreaktoren. Det er vurderet på baggrund at antallet af dyreenheder i kommunen, at der årligt produceres ca til m3 gylle per år 4. Heraf bliver op mod ton i dag bioforgasset. Ved en meget ambitiøs biogasplan vil det muligt, at opnå at ca. 40 % af husdyrgødningen bliver bioforgasset (Grøn Vækst). Det medfører at op mod ton mere husdyrgødning bliver bioforgasset end i dag. Reduktionen i drivhusgasudledningen ved en øget bioforgasning af ton husdyrgødning vil være på ca ton -ækvivalenter hvoraf ca. halvdelen skyldes substitution af fossil energi (individuel opvarmning og el), mens den resterende del af reduktionen skyldes et mindre udslip af metan og lattergas 5. 4 Ca DE. 5 Beregning i den kommunale beregner

17 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 5. Samlet vurdering af basisfremskrivning og scenarier 600, ,000-32,8 % -33,5 % 400, Resultater ved varierende faktor for elproduktion Tabel 2 viser -reduktionerne for scenarierne, hvis de gennemføres hver for sig og hvis alle bliver gennemført. Den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser kan med ovenstående scenarier blive op til ca. 33 % svarende til ca ton i forhold til udledningen i , , , ,000 Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum Uden virkemidler Reduktioner ift niveau -200, reduktioner Procentvis reduktion ift 2008 inkl. baseline Figur 8 Illustration af udviklingen i emissioner med alle virkemidler, tons per år. Ton Baseline ,5 % 9,1 % Varmeplan ,1 % 16,9 % Vindmølleplan ,3 % 17,5 % Varmepumper ,2 % 10,9 % Transportscenarie ,3 % 9,8 % Landbrugsscenarie ,8 % 13,4 % Biogasscenarie ,7 % 10,3 % Alle scenarier Ca ,8 % 33,5 % Tabel 2 reduktioner ved basisscenariet samt scenarier i forhold til udledningen i Tabel 3 nedenfor viser -reduktionerne for de to scenarier i forhold til basisscenariet. Det ses blandt andet, at en vindmølleplan kan reducere udledningen af drivhusgasser med næsten 10 %, mens en fjernvarmeplan kan reducere udledningen med 8-9 % i forhold til, hvis kommunen ikke gør noget, som er det basisscenariet repræsenter. Reduktioner itf. basisscenariet Varmeplan 8,5 % 7,8 % Vindmølleplan 9,8 % 8,4 % Varmepumper 1,7 % 1,8 % Landbrugsscenarie 4,3 % 4,8 % Biogasscenarie 1,2 % 1,2 % Alle scenarier 26,0 % 24,1 % Tabel 3 reduktioner ved scenarier i forhold til basisscenariet

18 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Bilag 1 Basisfremskrivning og scenarieanalyser 5.2 Resultater ved konstant faktor for elproduktion I den nedenstående tabel ses reduktionerne i drivhusgasudledningen såfremt det besluttes, at -emissionsfaktoren for elproduktion holdes konstant på 2008-niveau. Det ses, at reduktionen i udledningen er en anelse større end i tabel 2, hvilket især skyldes en øget VE produktion af el fra vindmøller og biomassekraftvarme. Basisscenariet har dog en mindre reduktion end i tabel 2. Reduktioner ift niveau inkl. baseline Baseline 3,9 % 5,3 % Varmeplan 13,8 % 15,1 % Vindmølleplan 16,4 % 17,8 % Varmepumper 5,2 % 6,6 % Transportscenarie 4,6 % 6,0 % Landbrugsscenarie 8,2 % 9,6 % Biogasscenarie 5,1 % 6,5 % Alle scenarier 34,0 % 35,3 % Tabel 4 reduktioner ved basisscenariet samt fjernvarme og vindmøllescenarier i forhold til udledningen i Andele af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i Vordingborg Kommune Andelen af vedvarende energi (VE-andel) i Vordingborg Kommune er i dag på i alt ca. 32 %. VE-andelene er beregnet på baggrund af el- og fjernvarmeproduktionen fra vind og biomasse produceret i Vordingborg Kommune ift. de totale elforbrug og varmeforbrug (olie, naturgas og fjernvarme) i kommunen. Det betyder, at individuelle biomassefyr og opvarmning ved brændeovne og pejse ikke er medtaget. Transporten er desuden heller ikke med i opgørelsen. Det ses, at VE andelen for el i dag er på 48 % hvilket skyldes vindmøller og elektricitetsproduktion på de biomassebaserede kraftvarmeværker. Ved gennemførelsen af varme- og vindmølleplan er det muligt at opnå en VEandel på op mod 71 %. Vindmølleplanen alene medfører, at Vordingborg Kommune kan blive selvforsynende med el fra vedvarende kilder. VE andele: I alt El Varme % 48 % 25 % Baseline % 49 % 25 % Varmeplan % 74 % 45 % Vindmølleplan % 103 % 25 % Vind + varmeplaner % 131 % 45 % 500,000 Tabel 5 Andele for vedvarende energi i 2008, ved baseline og ved gennemførelse af scenarier. -34,0 % -35,3 % 400, , , ,000 - Øvrige Landbrug Arealanvendelse Transport Fjernvarme Olie Naturgas VE elproduk on Elforbrug Sum Uden virkemidler -100, , Figur 9 Illustration af udviklingen i emissioner med alle virkemidler med konstant -emissionsfaktor for el, tons per år 34 35

19 Vordingborg Kommune CO -kortlægning 2 for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 BILAG 2 Juli 2010

20 Bilag 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1. Indledning Baggrund Formål Forudsætninger Sammenfattende resultater Elproduktion og forbrug Beregningsmetode Elektricitet produceret fra vindmøller og biomasse Elforbrug Resultater for elektricitetsforbrug Varmeproduktion Varmeforbrug Fjernvarme Naturgasforbrug Olie og andre opvarmningskilder Resultater for varmeforbrug Transport og øvrige mobile kilder Vejtrafik Togdrift Ikke vejgående mobile kilder Resultater fra transport og andre mobile kilder Procesemissioner fra industri og opløsningsmidler Arealanvendelse Landbrug Husdyr Landbrugsarealer Resultater for Landbrug Affald og spildevand Deponigas Spildevandsbehandling Resultater for affald og spildevand Litteratur Bilag 71 Vordingborg Kommune er ved at udarbejde en klimaplan, og i dette arbejde indgår denne kortlægning af drivhusgasser, som indeholder udledninger fra alle sektorer i kommunen, som et geografisk afgrænset areal. Som indledende arbejde til klimaplanen opgøres det eksisterende niveau for drivhusgasudledningen fra borgere, kommunen, virksomheder og landbrug, for at identificere, hvor der er muligheder for -reduktioner. 1.1 Baggrund Vordingborg Kommune har tiltrådt Klimapagten (Covenant of Mayors) samt indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening som klimakommune Vordingborg Kommune har desuden forpligtiget sig til at arbejde positivt med og inden for de elementer, som findes i den regionale klimastrategi udarbejdet af KKR Sjælland og Region Sjælland. De samlede rammer, som disse aftaler udstikker for klimaarbejdet i Vordingborg Kommune kan sammenfattes som vist i figuren. Borgmesterpagten > 20 % reduktion i 2020 i kommunen som geografi Udarbejde en energi- og klimaplan i 2010 DN aftalen 2 % reduktion/ år for virksomheden Vordingborg Kommune frem til 2025 Region Sjælland Klimastrategi Leve op til de overordnede mål i Regionens klimastrategi Understøtte Regionens klimastrategi Vordingborg Kommune har tillige formuleret en vision som grundlag for formulering af klimastrategi og handlingsplaner. Klimaproblematikken skal være en naturlig del af dagligdagen i kommunen, og den skal implementeres i alle planer og projekter med det formål dels at reducere -belastningen dels at tilpasse kommunen til klimaændringerne. Vordingborg Kommune har besluttet, at mindst 30 % af den samlede energimængde skal komme fra vedvarende energikilder inden COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Dokumentnr. P A-1 Version 002 Udgivelsesdato Vordingborg Kommune har ligeledes besluttet, at understøtte og leve op til de overordnede målsætninger i Regionens klimastrategi, som er udarbejdet af KKR og Region Sjælland. Kommunen har tillige tilsluttet sig Borgmesteraftalen, hvilket betyder, at kommunen mindst skal reducere -emission med 20 % inden Telefon Telefax Udarbejdet Kontrolleret Godkendt JAKK, UKBR JAM/JAH JAH 39

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Juli 2010 COWI A/S Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Parallelvej

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Favrskov Kommune forstærker klimaarbejdet Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i

Læs mere

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune

Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Klimaplan 2025 Favrskov Kommune Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...4 Internationale og nationale mål...6 Mål, forbrug og CO 2 -udledning...8 Indhold i Klimaplan 2025...12 Tema 1 - Energiplanlægning...14

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område

KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013. Klimaplan 2013-20. Reduktion af drivhusgasser. Kalundborg Kommune som geografisk område KLIMAPLAN - FEBRUAR 2013 Klimaplan 2013-20 Reduktion af drivhusgasser Kalundborg Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klimaplanen et resumé... 4 Målsætninger og mål... 6 Rammerne

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

SEAP, Covenant of Mayors

SEAP, Covenant of Mayors SEAP, Covenant of Mayors Sustainable Energy Action Plan, Handleplan for Trekantområdet DATO: 20.07.2010 Baggrund Kommunerne i Trekantområdet besluttede i september 2009 at melde sig ind i EUinitiativet

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN

ENERGILANDSBY 5762 Indhold; OMSTILLINGEN ENERGILANDSBY Dette notat er udarbejdet af arbejdsgruppen Energilandsby under Udviklingsplan. Forfatter; Rudi Rusfort Kragh, Krovej 15, Vester Skerninge. December + januar 2011. Indhold; Side 1; Omstillingen;

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE VORDINGBORG KOMMUNE AUGUST 2012 CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRET 2011 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

Hovedaftale om Klimapartnerskab

Hovedaftale om Klimapartnerskab Hovedaftale om Klimapartnerskab Denne aftale er indgået mellem: Vejen Kommune og SE Service A/S Ravnevej 12 6705 Esbjerg Ø CVR-nr. 20 70 58 33 (i det følgende kaldet SE Big Blue ) Til denne Hovedaftale

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Klimahandlingsplan 2011-2020

Klimahandlingsplan 2011-2020 Sorø Kommune Klimahandlingsplan 2011-2020 Juni 2011 Henvendelse om publikationen kan ske til: Fagcenter Teknik og Miljø Rådhusvej 8 4180 Sorø Tlf. 5787 6000 Publikationen kan hentes under "planer" på Sorø

Læs mere

Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025

Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION Klimaplan for Solrød Kommune 2010-2025 Klimaplanen er udarbejdet af Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring i samarbejde med Teknisk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere