Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning."

Transkript

1 Statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt grundejerforeninger og andre foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold Offentliggørelse af Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2013 om klimatilpasning med tilhørende miljøvurdering Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning. Offentliggørelse af planforslaget sker i henhold til planlovens 24 og Planens indhold Planforslaget fortæller, hvordan byrådet ønsker, at Furesø Kommune skal prioritere sin indsats og fastlægge niveauet for klimasikringen. Det langsigtede og generelle mål er, at der højst en gang for hvert 100 år må stå mere end 10 cm vand på terræn, bortset fra arealer, der er udpeget til oversvømmelse eller opmagasinering af vand ved kraftig regn. Furesø Kommune har på baggrund af en risikokortlægning, udpeget og prioriteret 11 indsatsområder hvor der skal udvikles løsninger i samarbejde og dialog med beboere, nabokommuner og forsyningsselskaber. Den samlede prioritering betyder, at Furesø Kommune starter klimatilpasningsindsatsen i områderne Søndergårdsvej/Søndersøvej samt Værløse Erhvervsområde, hvor der inden for de seneste år flere gange har været oversvømmelser ved kraftig regn. Øst for Søndersø Skole udlægges et areal til etablering af et regnvandsbassin og i området Søndergårdsvej/Søndersøvej igangsættes tiltag, der skal fremme lokal afledning af regnvand (LAR). I de resterende områder, undersøges det nærmere hvor vandet kommer fra, og strømningsvejene simuleres i en hydraulisk model. Der kan herefter gennemføres konkrete projekter efter en nærmere vurdering og efterfølgende beslutningsprocedure. Dato: 18. december 2013 Sags id: Dok.nr.: Center for By, Miljø og Erhverv Stiager Værløse Tlf.: Sagsbehandler: Marie Woge Nielsen Telefon: Skriv til os via Digital Post fra borger.dk og virk.dk Åbningstider: Mandag-fredag kl Torsdag kl

2 Offentlighedsperiode Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2013 om klimatilpasning med tilhørende miljøvurdering er i offentlig høring fra den 19. december til den 17. februar Hvis du har bemærkninger eller indsigelser til planforslaget og miljøvurderingen, skal disse være Furesø Kommune i hænde senest den 17. februar 2014 og sendes til Byudviklings- og Erhvervsafdelingen, Furesø Kommune, Stiager 2, 3500 Værløse. Miljøvurdering Planforslaget er miljøvurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen udsendes sammen med Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2013 om klimatilpasning og er også i høring fra den 19. december til den 17. februar Klagevejledning Du kan klage over retslige spørgsmål vedr. Miljøvurderingen ifølge 58 i Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009). Se nærmere om reglerne på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Særlige retsvirkninger Efter planlovens 12 stk. 2 og 3 kan byrådet i visse tilfælde nedlægge forbud mod udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse, der er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser. Henvendelse om planen Planforslaget kan hentes på Furesø Kommunes biblioteker eller på hjemmesiden på furesoe.dk/hoering. Henvendelse om Forslag til Tillæg 1 til Kommuneplan 2013 om klimatilpasning kan rettes til Natur og Miljøafdelingen på tlf eller til Byudviklings- og Erhvervsafdelingen på tlf Venlig hilsen Marie Woge Nielsen byplanarkitekt Side 2 af 2

3 Forslag til tillæg nr. 1 til Furesø Kommuneplan 2013 Klimatilpasning

4 Fotos: Colourbox og Furesø Kommune Furesø Kommune Tryk: Cool Gray A/S Oplag : 100 2

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Redegørelse Byrådets vision... 6 Furesø Kommune i dag... 6 Klimaudfordringernes omfang... 6 Risikobilledet... 8 Oversvømmelseskort... 9 Værdikort Risikokort Hovedstruktur Byrådet vil i fremtiden Udpegning af indsatsområder Prioritering af indsatsområderne Prioriteringskort prioritet Søndergårdsvej/Søndersøvej Værløse Erhvervsområde prioritet Farum Erhvervsområde Farum Kulturhus/Farum Bytorv Nordlige Hareskovby Pigekvarteret Walgerholm prioritet Værløse Bymidte Farum Arena/Stavnsholtskolen Solvangskolen/Kærvej Syvstjerneskolen Byrådets opfølgning Retningslinjer Rammer Miljøscreening

6 Indledning Kommende klimaforandringer betyder, at vi står over for nye udfordringer. Flere og kraftigere regnskyl er en af konsekvenserne, og allerede nu forårsager den øgede nedbør oversvømmelser på veje og kældre, og overløb i form af spildevand, der løber urenset til vores søer og vandløb. Der er behov for en koordinering af indsatser og for en samlet planlægning af klimatilpasningen. På baggrund af klimaforandringerne, har regeringen og Kommunernes Landsforening indgået aftale om, at alle kommuner inden udgangen af 2013 skal udarbejde og offentliggøre et forslag til en klimatilpasningsplan som en del af kommuneplanen eller et tillæg hertil. Målet med klimatilpasningsplanen er, at forebygge fremtidige store tab som følge af kraftige regnhændelser. Klimatilpasning er en stor og langsigtet opgave, som Furesø Kommune hele tiden skal arbejde på at forbedre og raffinere. Klimaændringerne vil påvirke os alle, og det er derfor i fælles interesse, at generne reduceres mest muligt. Samtidig må vi indstille os på, at der er behov for ændringer af vores adfærd og privilegier, som vi hidtil har taget for givet. Det er en fælles opgave, hvor kommunen har en central rolle som igangsætter, inspirator og myndighed, men hvor borgere og erhvervsliv kan bidrage med lokale idéer og projekter. Klimatilpasningsplanlægningen tager udgangspunkt i en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, en prioritering af indsatsen og fastlæggelse af niveauet for klimasikringen. Klimatilpasningsplanen bygger videre på Strategi for håndtering af regnvand og skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige indsatser og planer på klimaområdet. Klimatilpasningsplanen fokuserer først og fremmest på de områder, hvor der ifølge oversvømmelseskortet vil stå mere end 10 cm vand på terræn, og hvor en oversvømmelse samtig forventes at medføre store værditab. Planen omfatter ikke de mere ekstreme hændelser, hvor beredskabet i stedet sætter ind med afhjælpende indsatser. Både på private og offentlige ejendomme skal der tænkes på muligheden for at anvende regnvand, eller som minimum at tilbageholde regnvand til der igen er plads i kloakken. Læsevejledning Furesø Kommune har udarbejdet klimatilpasningsplanen som et tillæg til Furesø Kommuneplan Klimatilpasningsplanen indeholder en redegørelse for hvilke udfordringer vi står overfor samt en beskrivelse af, hvad byrådet vil i fremtiden, herunder en prioritering af klimatilpasningen for konkrete områder i kommunen. Endeligt indeholder kommuneplantillægget retningslinier og rammer for lokalplanlægningen og sagsbehandlingen i disse områder. Redegørelsesteksten omfatter baggrunden for udpegningen af risikoområder, kommunens indsats og opfølgning, m.v. Klimatilpasningsplanens tiltag implementeres i spildevandsplanen og i fremtidige lokalplaner. Ændringer i kommuneplanens hovedstruktur, retningslinier og rammer I henhold til Lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, ændres følgende: Kommuneplanens redegørelse tilføjes Oversvømmelseskort, Værdikort og Risikokort. Kommuneplanens hovedstruktur tilføjes prioritering og et Prioriteringskort med udpegning og prioritering af indsatsområder med tilhørende nye retningslinier for mulige tiltag i retningslinierne og samt retningslinier fra Kommuneplan

7 Kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen for rammeområde 11D3 tilføjes, at der på de ubebyggede arealer kan etableres et regnvand bassin. Dette kommuneplantillæg om klimatilpasning betyder at følgende tekst i kommuneplanen erstattes eller tilføjes: Tekst som erstattes i Hovedstrukturens redegørelse (side 145 og 148) Tekst som erstattes i Retningslinjer om regnvand og spildevand (side ) Nye Retningslinjer om klimatilpasning. 5

8 Redegørelse Byrådets vision Furesø Kommune skal skabe fremtidssikrede, miljørigtige og bæredygtige løsninger til at håndtere de øgede nedbørsmængder til gavn for borgerne, vandkredsløbet og naturen, ved at: Skabe sammenhæng og synergi mellem vandforvaltning og by- og landskabsudvikling. Se regnvand som en værdifuld ressource, der indgår som et rekreativt element i nærmiljøet til inspiration og oplevelse for borgerne. Fremme den lokale håndtering af regnvand gennem inspiration og dialog. Furesø Kommune i dag Statistisk set er der gennem de senere år registreret hyppigere og kraftigere regnskyl. Ved disse kraftige regnskyl kan der ske overløb fra kloaksystemet og samling af regnvand på veje og på terræn. Det kan bl.a. medføre forurening af vandløb og søer, og oversvømmelse af veje og huse, fordi kloaksystemet ikke er dimensioneret til de store mængder regn. De kraftige regnskyl stiller ekstra krav til afledning af tagog overfladevand i bl.a. byområder, hvor der er tæt bebyggelse og meget befæstet areal. Derfor er det vigtigt at håndtere regnvandet, så antallet og skadespåvirkningen af oversvømmelser reduceres. Når det regner kraftigt, skal regnvandet styres hen, hvor det indgår i vandkredsløb og/ eller udnyttes rekreativt. Kulturhuset. Regnvandshaven opsamler tagvand fra Galaksen, hvor det ledes ud i små bassiner, hvor vandet kan sive ned i jorden. På Solvangskolen i Farum er der på en idrætshal etableret et grønt tag med planter, der kan optage, forsinke og fordampe regnvandet. Også ved renovering og etablering af kloakanlæg bliver der taget højde for klimaændringerne, idet kloakken dimensioneres til at kunne håndtere den forventede øgede mængde regn. Klimaudfordringernes omfang I Furesø Kommune kan de fleste færdes tørskoet uden at opleve oversvømmelser, og der er forholdsvis få borgere der, indtil idag, har oplevet skader som følge af kraftig regn. Ses der bort fra skybrydet i juli 2011, viser oplysninger fra Forsikring & Pension, at der på godt 240 ejendomme i Furesø Kommune, i perioden februar 2006 til oktober 2011, har været registreret skader for over kr. som følge af oversvømmelser. Ved skybrydet i juli 2011 blev der på godt 220 ejendomme registreret skader for over kr. Over 65 % af samtlige forsikringssager vedrørende oversvømmelser er tilknyttet ejendomme beliggende i den sydlige del af kommunen. Furesø Kommune har allerede gennemført flere klimatilpasningstiltag: I Store Hareskov er der etableret et anlæg af små dæmninger, og såkaldte munke, der fremover vil holde regnvand tilbage i Hareskoven, så kraftige regnhændelser ikke oversvømmer den nærliggende Hareskovby. Ved Kulturhuset Galaksen i Værløse er der etableret en regnvandshave bagved Oversvømmelse af villavej ved et stort skybrud i Redegørelse 2013

9 Klimaudfordringernes omfang i Furesø kommunes vurderes at være relativt begrænset i forhold til andre kommuner. Dette skyldes dels, at Furesø Kommune ikke er påvirket af havvandsstigninger og stormflod og dels kommunens topografi og landskab, den åbne og grønne bystruktur, kloaksystemets kapacitet og spildevandsplanlægning. Topografi og landskab Det meste af kommunens bebyggelse er placeret højt på fladen i et bakket skov- og sølandskab og der går et vandskel tværs gennem kommunen i Værløse Bymidte og Hareskoven. Det betyder, at vand fra den nordlige del af kommunen ledes mod øst til Øresund, og vand fra den sydlige del ledes mod vest til Roskilde Fjord. Et vandskel følger som regel højderygge i landskabet og udgør en grænse mellem to vandløbssystemers afvandingsområder. De markante dale fra istiden med Mølleådalen, og skræntdannelserne ned til vandspejlene i Furesøen, Farum sø og Søndersø er for størstedelens vedkommende friholdt for bebyggelse. Kloaksystemet og spildevandsplan I Furesø Kommune er alle eksisterende byområder kloakeret. Cirka halvdelen af de kloakerede områder er et fællessystem, hvor regnvand og husspildevand ledes til samme ledning og videre til renseanlægget. Den anden halvdel er separatkloakeret, hvor regnvand og husspildevand ledes til hver sin ledning. Regnvandet ledes typisk, via sandfang og olieudskiller, til vandløb eller sø, mens husspildevandet ledes til renseanlægget. Furesø Kommunes spildevandsplan indeholder mål og principper for kloakering, der tager højde for klimaforandringerne. Et af målene i spildevandsplanen er, er at mindske oversvømmelser fra afløbssystemet og mindske overløbene af især spildevand, når det regner kraftigt. Ved Hareskovby i den sydlige del af kommunen er der dog tale om et lavere liggende byområde, der er udstykket fra et tidligere overdrev. Området er karakteriseret ved mange mindre søer. Den åbne og grønne bystruktur Furesø Kommune er en forstad med en åben og grøn bystruktur. Halvdelen af kommunens areal består af sammenhængende naturområder. Bymæssighed og befæstede flader omfatter ganske få arealer i kommunen. De største sammenhængende befæstede arealer findes i de to bymidter i Farum og Værløse og i de største af erhvervsområderne. Her anvendes de befæsatede arealer typisk til parkering. Bebyggelsen er karakteriseret ved, at størstedelen af boligerne er haveboliger, omgivet af veje med græsrabatter og beplantede skråninger. En bystruktur der muliggør, at en stor del af regnvandet kan nedsive lokalt. Overløb af regnvand ved regnvandsbassin på Ballerupvej Der indarbejdes et princip for, hvor meget regnvand der maksimalt må afledes pr. time fra en grund til kloak. Derudover sættes der krav til, hvor ofte der må opstuve regn- og spildevand til terræn. Hvis kloaksystemet skal dimensioneres til også at kunne aflede regnvand under terræn, har Furesø Spildevand A/S vurderet at det vil koste et 3-cifret millionbeløb, da mange af kloakkerne skal lægges om. Der er derfor en tæt kobling mellem spildevandsplanen og klimatilpasningsplanens mål og handlinger. De Redegørelse

10 projekter i klimatilpasningsplanen, der skal medfinancieres af forsyningen, skal indarbejdes i spildevandsplanen. Risikobilledet Klimatilpasninsplanens kortlægning af risikobilledet er dannet på baggrund af tre kort: et Oversvømmelseskort, der viser hvor der bliver oversvømmet, et Værdikort, der viser værdien af bygninger der kan blive oversvømmet og et Risikokort, der opstår ved at sammenholde de to øvrige kort. Oversvømmelseskort Oversvømmelseskortet, s. 9, er basseret på en modelberegning, der simulere forskellige regnhændelser og beregner hvor vandet løber hen, når der ikke længere er plads i afløbssysstemet. I beregningerne er der ikke taget højde for kloakkens tilstand og det er således en forudsætning, at kloakken fungerer optimalt. Der beregnes på fremtidige regnhændelser, da det forventes at klimaforandringerne vil medføre mere og kraftigere regn i fremtiden. Oversvømmelserne er beregnet for henholdsvis 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års regnhændelser. En 5-årshændelse er en regnhændelse, der er så kraftig, at den statistisk set kun forekommer hvert 5. år, en 10-årshændelse hvert 10. år osv. På oversvømmelseskortet er kun vist hvor der vil stå mere end 10 cm vand på terræn. Værdikort Værdikortet, s. 10, viser de potentielle skadesomkostninger af de elementer (bygninger, veje, jernbaner, natur, m.m.), der kan tage skade ved oversvømmelse. Kortet inddeler hele kommunen i celler på 100 x 100 m og summerer samtlige potentielle skadesomkostninger for hver celle. Skadesomkostningerne er grundliggende estimeret på baggrund af oplysninger fra forsikringsselskaber. Fredede bygninger, skoler og plejehjem samt industri er sat tre gange højere end boliger, for at tage højde for bl.a. kulturhistorisk værdi, evt. genhusningsomkostninger, apparatur og bygningernes anvendelse i øvrigt. For at frasortere carporte, skure og lignende, er bygninger med et arel på mindre end 50 m2 ikke medregnet i værdikortet. Omkostninger for veje og jernbaner er estimerede omkostninger for reparationer og klargøring. Risikokort Risikokortet, s. 11, viser en sammenkobling af oversvømmelseskortet og værdikortet. Hvor værdikortet viser samtlige potentielle skadesomkostninger for hver celle, viser risikokortet skadesomkostningen for de bygninger, veje mv., der i følge oversvømmelseskortet kan blive oversvømmet. Skadesomkostningen i risikokortet er således ganget med sandsynligheden for, at den givne oversvømmelse vil forekomme og summeret i celler på 100 x 100 m. Celleværdien udtrykkes derfor som forventet skadesomkostning pr. år. Ved beregningen i risikokortet er det altid den hyppist forekommende hændelse der betragtes da en bygning der oversvømmes ved en 5-årshændelse også vil blive oversvømmet ved 10-, 20,- 50- og 100-årshændelser. Hele bygningens værdi medregnes selv ved kun delvise oversvømmelser. Det skyldes, at bygninger betragtes som fuldstændig vandrette, således at oversvømmelsen antages jævnt fordelt over hele bygningen. 8 Redegørelse 2013

11 10.1 Oversvømmelseskort der viser, hvor der, for hver hændelse, vil stå mere end 10 cm vand på terræn. Redegørelseskort. Redegørelse

12 10.2 Værdikortet er udtrykt ved de skadesomkostninger, der er det pågældende sted, hvis området bliver oversvømmet. Redegørelseskort 10 Redegørelse 2013

13 10.3 Risikokortet viser den årlige sandsynlighed for oversvømmelse ganget med skadesomkostning og udtrykker således den forventede årlige skadesomkostning i kr. Redegørelseskort. Redegørelse

14 Hovedstruktur Byrådet vil i fremtiden Det er Byrådets mål med klimatilpasningsplanen, at sikre borgernes værdier som bygninger, indbo, maskiner og naturen mod oversvømmelser, som følge af de forventede hyppigere og kraftigere regnskyl. Byrådet sætter derfor fokus på 11 områder, hvor analyser viser, at der er størst risiko for oversvømmelser. Det langsigtede og generelle mål er, at der højst en gang for hvert 100 år må stå mere end 10 cm vand på terræn, bortset fra arealer, der er udpeget til oversvømmelse eller opmagasinering af vand ved kraftig regn. Ved ekstreme hændelser (skybrud), hvor alle kloakker, åer, søer og regnvandsbassiner er fyldt op, og vandet opstuves og ledes bort på overfladen, sætter beredskabet ind med afhjælpende indsatser. Klimaforandringernes højere frekvens af mere og kraftigere regn skal tænkes ind i udformning af den fremtidige byomdannelse. Der skal skabes mulighed for, at etablere vådområder i byen, og at så meget regnvand som muligt afledes lokalt. Byens grønne struktur bør inddrages til afvandingsløsninger, hvor regnvandet indgår som en rekreativ ressource. Nye vandelementer i byen kan blive til stor glæde og attraktion for byens borgere og være en værdiforøgelse for byen. I bymidterne og de mere tætbebyggede områder kan det blive nødvendigt i højere grad at tilbageholde regnvand lokalt, til der igen er plads i kloakken, eller det kan nedsive i jorden. Ved etablering af nye boligområder skal der tænkes i flere grønne arealer, hvor der kan se nedsivning. Vejafvanding kan foregå via trug eller grøfter, som forsinker afledning af regnvandet. Forudsætningerne for en succesfuld landskabsbaseret afvanding er dog en korrekt dimensionering, en god vandkvalitet, og at samspillet med bygninger og de grønne områders øvrige funktioner fungerer godt. Udpegning af indsatsområder Som nævnt, sættes der med klimatilpasningsplanen fokus på 11 områder. Disse områder er udpeget dels på baggrund af risikokortet og dels på bagrund af kendskabet til faktiske oversvømmelser. Kendskabet til de faktiske hændelser omfatter kommunens og forsyningsselskabets registreringer af oversvømmelser samt forsikringsoplysninger vedrørende oversvømmelsesskader. Den sydlige del af kommunen oplevede i 2011 en kraftig regn svarende til en årshændelse, hvilket har bidraget med vigtig viden. De 11 områder er udpeget ved at sammenholde risikokortet med den faktiske viden: områder der er røde på risikokortet og hvor der samtig er kendskab til tidligere oversvømmelsesproblemer, er blevet udpeget. Der er dog også røde områder der er blevet fravalgt og grønne/gule/orange områder der er blevet udpeget. Dette skyldes, at kedskabet til konkrete hændelser i disse tilfælde har være tilstrækkeligt veldokumenteret og er derfor blevet vægtet højere end risikokortet, som bygger på modelberegninger. Prioritering af indsatsområderne Der er foretaget en prioritering af de 11 områder ud fra en række kriterier: Antal berørte borgere Hyppighed af oplevede oversvømmelser, herunder gener ved overfladisk afstrømning Størrelsen af skadesomkostningerne Mest omkostningseffektive løsningsmuligheder Sammentænkning af andre bygge- og anlægs arbejder Derudover er fælleskloakerede områder prioriteret før separatkloakerede. På baggrund af en samlet vurdering, er indsatsområderne prioriteret, som det fremgår af tabel 10.1 og retningsliniekort Redegørelse 2013

15 10.4 De udpegede områder på risikokortet Hovedstruktur

16 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Søndergårdsvej/ Søndersøvej Værløse Erhvervsområde Farum Erhvervsområde Farum Kulturhus/ Bytorvet Nordlige Hareskovby Pigekvarteret Walgerholm Tabel 10.1: Prioritering af indsatsområderne Værløse Bymidte Farum Arena/ Stavnsholtskolen Solvangskolen/Kærvej Syvstjerneskolen Byrådet har valgt først at sætte fokus på området omkring Søndergårdsvej/Søndersøvej samt på erhvervsområdet på Kirke Værløsevej. Her er der sket flere oversvømmelser af ejendommene, hvor vand fra højereliggende veje og arealer er strømmet ind over private grunde. I erhvervsområdet vurderes skadesomkostningerne at være forholdsvis store dels pga. store værdier i varelager og maskiner, og dels risiko for produktionstab. Farum Erhvervsområde, Farum Kulturhus/Farum Bytorv, den nordlige del af Hareskovby, boligkvarteret ved Evavej, Inayvej, Åsevej og Anyvej i Værløse samt Walgerholm er anden prioritet. I disse områder vurderes færre borgere at være berørt af oversvømmelser. Der er behov for at klarlægge hvordan regnvandet strømmer. Værløse Bymidte, Farum Arena/Stavnsholtskolen, Solvangskolen/Kærvej samt Syvstjerneskolen er tredje prioritet. I disse områder er det meget få boliger, der er berørt. Det er primært bygninger, hvor funktionen kan flyttes uden alt for store gener i tilfælde af oversvømmelse. Årsagen til oversvømmelserne er ikke klarlagt, og derfor skal det undersøges nærmere inden der kan igansættes projekter. model. På baggrund af de planlagte undersøgelser gennemføres konkrete projekter efter en nærmere vurdering og belysning af de økonomiske konsekvenser for såvel Furesø Spilvand A/S som Furesø Kommune. Større projekter med økonomiske konsekvenser for Furesø Kommune vil indgå i de politiske prioriteringer i forbindelse med budgetprocessen. Furesø Spildevand A/S har mulighed for at medfinasiere kommunale og private projekter om håndtering af tag- og overfladevand på veje, i vandløb og på rekreative arealer via taksterne. Efter 1. januar 2015 kan de højest finansiere 75 % af udgifterne. Det drejer sig om projekter som f.eks. etablering af en regnvandssø, forhøjelse af kantsten eller projekter i vandløb. Det er et krav at Forsyningssekretariatet godkender projekterne og at projekterne er omkostningseffektive. Undersøgelser og konkrete projekter skal iværksættes i dialog med borgere,virksomheder og grundejerforeninger. Ved fremtidig projekter der kræver større anlægsarbejder, udarbejdes der tillæg til spildevandsplanen. Der vil blive lagt stor vægt på, at regnvand håndteres lokalt, hvor det er muligt, da det ofte giver gode stabile løsninger og samtidig er økonomisk fordelagtige. I de nedenstående områdebeskrivelser fremgår det hvilke specifikke tiltag, der skal indgå i disse yderligere undersøgelser. Det forventes som minimum, at analyserne i de to områder, der er prioriteret først, gennemføres inden for de første fire år af planperioden. For alle 11 udpegningede områder er det nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser, der er målrettet hvert enkelt område. Årsagerne til oversvømmelserne skal klarlægges og strømningsvejene skal simuleres i en hydraulisk 14 Hovedstruktur 2013

17 10.5 Prioriteringskort. Retningsliniekort 10.1 De udpegede indsatsområder i prioriteret rækkefølge. Hovedstruktur

18 1. prioritet Søndergårdsvej/Søndersøvej Status Der er registeret flere oversvømmelser af ejendomme i området med vand fra højereliggende veje på grund af overfladisk afstrømning. Området er fælleskloakeret. Byudvikling Søndergårdsvej/Søndersøvej ligger i et fuldt udbygget villakvarter fra omkring 1960 i den sydlige del af Værløse. Indsats I området vil Furesø Egedal Forsyning A/S gennemføre en analyse af, hvorledes vandet strømmer på terræn, ud fra modelberegninger. På det grundlag vurderes hvilke tiltag som skønnes nødvendige for at sikre mod uønskede oversvømmelser. Ud fra kendskabet til årsagerne skal undersøges, om vandet ved kraftige regnhændelser i højere grad kan holdes på vejarealerne, eller på anden måde ledes udenom boligerne i området. Derudover skal behovet for at aflaste kloakkerne undersøges, og om det kan ske i tilstrækkeligt omfang ved lokal afledning af regnvand. I samarbejde med borgere og grundejerforeninger, og via råd og vejledning skal der arbejdes på at få så mange frivillige som muligt, til at holde regnvand på egen grund. Furesø Kommune og Furesø Egedal Forsyning A/S vil sammen iværksætte informationsmøder og dialog med borgere og grundejerforeninger. I analysen skal følgende tiltag vurderes: Afprøvning og etablering af lokale regnvandsløsninger både på offentlige og private arealer. Vejarealer og parkeringsarealer udformes, så vandet liver på vejene, i stedet for at strømme mod lavereliggende bygninger. Udvikle metoder/materiale til at opfordre borgere og grundejerforeninger til at holde på regnvandet, fremfor at lede det til kloakker, som allerede er overbelastede. Opstille en businesscase for området. Værløse Erhvervsområde Status Der er registeret oversvømmelser på Kirke Værløsevej. Området er fælleskloakeret, men spildevandet ledes i to forskellige retninger i kloaksystemet. Det er henholdsvis mod vest til et bassin på Enebærvej og mod øst ud til større kloakledning i Ballerupvej. Nogle erhvervsejendomme ligger lavt i forhold til det omkringliggende terræn. Byudvikling Erhvervsområdet ved Kirke Værløsevej i Værløse er et ældre erhvervsområde, der blev fuldt udbygget omkring Bebyggelsen består af karakteristisk stokbebyggelse i flere etager med gavle ud mod Kirkeværløsevej. Der er ingen nye anlægsplaner for området. Indsats I området vil Furesø Egedal Forsyning A/S gennemføre en analyse af, hvorledes vandet strømmer på terræn, ud fra modelberegninger. Derudover skal der skal ske en kortlægning af, hvor store oversvømmelsesproblemerne reelt er i området og det skal vurderes hvilke tiltag, som skønnes nødvendige for at sikre mod uønskede oversvømmelser. Muligheden for at separatkloakkere området skal undersøges, da det kan være vanskelligt at nedsive lokalt pga. forureninger, og en generelt høj befæstelsesgrad. Dette vil medføre behov for et nyt regnvandsbassin. I klimatilpasningsplanen udlægges prioritet 2013

19 derfor et areal til et regnvandsbassin på et ubebyggede areal øst for Søndersøskolen. Arealet er ejet af Furesø Kommune og har matr. nr. 12b, Ll. Værløse By. Mulighederne for tilbageholdelse og styring af regnvand på vejene eller på ejendommene belyses. Furesø Egedal Forsyning A/S overvejer på sigt at øge kapaciteten i kloaksystemet i Ballerupvej for at kunne lede mere vand væk fra det centrale Værløse, herunder den østlige del af Erhvervsområdet på Kirke Værløsevej. Der skal ske en koordinering med erhvervsejendommes tiltag, og kommunen vil understøtte klimatilpsaningsindsatsen med vejledning og kampagner. I analysen skal følgende tiltag vurderes: Etablering af grønne tage. Forsinkelse/nedsivning/afledning af vand udenfor matriklen, hvis vandet løber til udefra. Etablering af permeable belægninger på fortov. 1. prioritet

20 2. prioritet Farum Erhvervsområde Status Der er registeret oversvømmelser på Bygmarken i Farum erhvervsområde. Bygmarken er fælleskloakeret, og Lucernemarken er separatkloakeret. Der er forsinkelsesbassiner og faskiner på en stor del af erhvervsgrundene. Denne bassinkapacitet er ikke lagt ind i modellen, hvilket betyder, at de fremtidige oversvømmelser sandsynligvis ikke vil være så omfattende som modellen viser. Byudvikling Farum erhvervsområde er kommunens største sammenhængende erhvervsområde. Området er udbygget over en lang periode hvoraf de ældste dele er fra 1940erne. Der er planlagt en omdannelse af en del af erhvervsområdet til større butikker og til særligt pladskrævende udvalgsvarebutikker. Der er endvidere planlagt en forskønnelse og fortætning af området. Indsats I forbindelse med de yderligere undersøgelser skal effekten af og mulighederne for følgende tiltag undersøges i Farum erhvervsområde: Det skal undersøges, hvor stor bassinkapacitet der er på de enkelte grunde i erhvervsområdet, og disse bassiner indlægges i modellen for beregning af risiko for oversvømmelse. Eventuelle dræn indlægges ligeledes i modellen. Udformning af interne vejarealer og parkeringsarealer, så vandet kan tilbageholdes. Evt. bedre udnyttelse af grøft langs Slangerupvej. Etablering af et lukket bassin på Havremarken til de fælleskloakerede oplande og evt. forøgelse af kapaciteten af enkelte ledningsstrækninger. Forsinkelse/nedsivning/afledning af vand udenfor matriklen, hvis vandet løber til udefra. Etablering af grønne tage. Farum Kulturhus/Farum Bytorv Status Der er ikke registreret konkrete oversvømmelser i området. Modellen viser to udbredelser af oversvømmelser i området. Et i fælleskloakeret opland og et på grænsen til separatkloakeret opland. Byudvikling Der planlægges en omdannelse af Farum Bytorv, der omfatter udvidelse af butiksarealet, byfortætning og etablering af nye byrum med udgangspunkt i et ønske om at skabe mere byliv og bedre sammenhæng på tværs af Midtbyen. Bytorvet skal udvikles med vægt på at styrke visuelle og funktionelle sammenhænge mellem Farum Bytorv og de omkringliggende områder og veje. I byrum og på pladser skal der være træer, natur og rekreativt regnvand. Indsats I forbindelse med de yderligere undersøgelser skal effekten af og mulighederne for følgende tiltag undersøges Farum Kulturhus/Farum Bytorvet: Separatkloakering af den sydvestlige del af Farum Bytorv og området syd for Bytorvet. Forsinkelse/nedsivning/afledning af vand udenfor matriklen, hvis vandet løber til udefra. Vejarealer og parkeringsarealer udformes, så vandet bliver på vejene i stedet for at strømme mod lavereliggende bygninger. Etablering af et regnvandsbassin på arealet mellem Farum rådhus og Farum Kulturhus. Etablering af et regnvandsbassin i Kumbelhaven. Rekreative regnvandsbede ved beplantning. Fastlæggelse af befæstelsesgrad prioritet 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 9. Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 9 Kommuneplan Årslev 2001-2013 Sdr- Nærå Fri- og Efterskole FORSLAG Kommuneplanens retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse.

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder

Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forvaltningen for Plan og Byg Stationsnære områder og stationsnære kerneområder Forslag til: Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2005 for Værløse Kommune og Tillæg nr. 18 til Kommuneplan 2001 for Farum Kommune

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG

Kommuneplantillæg 30. Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommuneplantillæg 30 Kommuneplan Faaborg 1996-2007 Faaborgegnens Efterskole FORSLAG Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens 12 virke for kommuneplanens gennemførelse. Kommuneplanens bestemmelser er således

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13

Kommuneplantillæg 13. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 13 Randers Kommune BAGGRUND Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, for et nyt boligområde i Haslund. Området ønskes anvendt til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460.

- til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Tillæg 4 - til Kommuneplan 2013-2025 for nyt rammeområde B29 for en tæt-lav boligbebyggelse på Gl. Klausdalsbrovej 460. Offentliggørelse Forslaget kan ses på Herlevs kommunens hjemmeside www.herlev.dk

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup

FORSLAG. Fruerhøjvej. Stationsvej. Solbakkevej. Rugårdsvej TILLÆG NR. 13. til Kommuneplan 2009-2021. Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup FORSLAG Fruerhøjvej Stationsvej Solbakkevej Rugårdsvej TILLÆG NR. 13 til Kommuneplan 2009-2021 Nyt lokalcenter ved Stationsvej i Brenderup Oktober 2012 PRAKTISKE OPLYSNINGER... Forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning

TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning TÅRNBY KOMMUNE Teknisk Forvaltning Til modtagere af planforslag pr. mail Dato Deres ref. Vores ref. Direkte nr. 29.06.2007 1077850 32471531 ksm Offentlig bekendtgørelse af forslag til lokalplan 75.1 (tillæg)

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan

Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan Tillæg nr. 11 til Spildevandsplan 2008-2015 Regnvandsbassin på Løsningvej Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold... 3 5. Arealbehov og rådighedsindskrænkninger...

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 25 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ØSTERBRO 21 OG ØSTERBRO 41 COOP-GRUNDEN ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 2 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo.

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo. Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg 1 Klimatilpasning nu er det op til kommunerne!.. Vi er kommet meget hurtigt

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE Bilag 1 MA BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. APRIL 2014 EMNE: Ændring af: - 51.R.01 Idrætshal og idrætsanlæg - 51.B.11 Øst for og

Læs mere

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG

Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup. med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 FORSLAG Solrød Kommune byrådet Lokalplan nr. 215.2 Hovedgaden 54, Havdrup med tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 Indhold Lokalplanvejledning 3 Redegørelse 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 10 2 Område og

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Separatkloakering på din vej

Separatkloakering på din vej Separatkloakering på din vej Lejre Forsyning Hvad er separatkloakering? Hvornår sker der hvad? Hvad skal du selv gøre? Hvorfor denne pjece? Formålet med denne pjece er at informere dig om, at både du og

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9

Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole. & Kommuneplantillæg nr. 9 Lokalplan 1.45 Ådalens Privatskole Ishøj Kommune 2005 & Kommuneplantillæg nr. 9 Indholdsfortegnelse Redegørelse side 1 Baggrund for lokalplan 1.45 side 1 Lokalplanområdet side 1 Terrænforhold, beplantning

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING

LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING 2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere