Naturgasforsyningssikkerhedsplan Udgivet af Energinet.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturgasforsyningssikkerhedsplan 2007. Udgivet af Energinet.dk"

Transkript

1 Naturgasforsyningssikkerhedsplan 2007

2 Naturgasforsyningssikkerhedsplan 2007 Udgivet af Energinet.dk Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf December 2007 Dok /07, Sag 07/1906 1/43

3 Forord I henhold til "Bekendtgørelse om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden" skal Energinet.dk hvert år udarbejde en naturgasforsyningssikkerhedsplan, der fremsendes til Energistyrelsen. Denne plan er den første naturgasforsyningssikkerhedsplan udarbejdet af Energinet.dk i henhold til bekendtgørelsen. Planen skal se både 1 år og 10 år frem. Desuden skal den redegøre for opfyldelsen af forsyningssikkerheden det forgangne år. Det er tanken, at naturgasforsyningssikkerhedsplanen i de kommende år skal tage form af en "Ten Year Statement" i stil med den, der årligt udarbejdes eksempelvis for National Grid, og som Gas Transmission Europe (GTE) har besluttet at udarbejde for Europa på basis af de enkelte medlemmers "Ten Year Statement". Det er i den forbindelse planlagt, at de kommende års naturgasforsyningssikkerhedsplan lægges ud til offentlig høring inden færdiggørelsen. Dette har ikke været muligt i Energinet.dk udarbejdede i marts 2007 på anmodning fra Energistyrelsen og i samarbejde med DONG Gas Distribution og HNG-MN Distribution en redegørelse vedrørende opretholdelsen af forsyningssikkerheden. Denne fælles redegørelse indeholder en generel del fælles for alle selskaber og en del, der omhandler Energinet.dk s specifikke redegørelse. Der er endelig en del, der omhandler distributionsselskaberne. Nærværende plan bygger på denne fælles redegørelse. Hvert år vurderer Energinet.dk, om de enkelte M/R-stationer kan opfylde behovet for leverancer på basis af historiske data og en vurdering af det forventede maksimale aftag ved den dimensionerende døgntemperatur. Dette indgår ikke i nærværende redegørelse, men forventes inkluderet i næste års plan, som forventes udarbejdet i samarbejde med alle de regionale selskaber. Dok /07, Sag 07/1906 2/43

4 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning af forsyningssikkerhedsplanen Forsyningssikkerhed det forgangne år Forsyningssikkerhed på 1-års sigt Forsyningssikkerhed på 10-års sigt Overordnede strategier og planer i relation til forsyningssikkerhed Det danske naturgassystem Indsatsområder i relation til forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed nationalt og lokalt Målsætning for forsyningssikkerhed Gasmarkedet nationalt og regionalt (nordvestlige del af EU) Sammentænkning af el og gas Historisk oversigt Generelt Forbrug Produktion Lagerudnyttelse Transmission Gaskvalitet Kapacitet Fremtidig efterspørgsel Trends/udvikling Fremskrivning af årligt naturgasforbrug Udbud Nationale reserver Regionale reserver Produktion Lager Import Eksport LNG Balance Gaskvalitet Transmission Effektuerede og forventede kapacitetsbestillinger Forsyningssikkerhed på kort sigt Kapacitetsreserver i normalsituationer Nødforsyning Lagerydelser Leverancer fra Syd Arne Nødafbrydelige forbrugere Øvrige redskaber Virkemidler Forsyningssikkerhed på langt sigt Gasinfrastrukturanalyse Dok /07, Sag 07/1906 3/43

5 6.5 Investeringsplaner Skanled Ellund Baltic Pipe Fremtidig gasforsyning Dok /07, Sag 07/1906 4/43

6 1. Sammenfatning af forsyningssikkerhedsplanen Energinet.dk skal hvert år udarbejde en naturgasforsyningssikkerhedsplan. Planen skal se både 1 år og 10 år frem. Desuden skal den redegøre for opfyldelsen af forsyningssikkerheden det forgangne år. Begrebet forsyningssikkerhed på gasområdet omfatter generelt følgende aspekter både på kort og langt sigt: 1. Tilgængelighed af gas, det vil sige, tilgængeligheden af gasforsyninger (inklusive gas fra lagre) skal være tilstrækkelig til at imødekomme forbrugernes gasbehov under både normale og ekstreme vejrforhold. 2. Tilstrækkelig netkapacitet, det vil sige, gasnettet skal have tilstrækkelig kapacitet til at dække forbrugernes gasbehov under både normale og ekstreme vejrforhold. 3. Systemintegritet, det vil sige, at den operationelle funktionalitet af systemet fra produktion til forbruger skal være sikret. Forsyningen af det danske naturgasmarked er i stort omfang baseret på kun én fysisk forsyningskilde og én forsyningsrute (Tyra-Nybro-ledningen). Det betyder, at hvis denne forsyningskilde falder ud, er kravene til forsyningssikkerhedsberedskabet i Danmark høje sammenlignet med mange andre lande, hvor man har flere, større forsyningskilder. Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden på det danske gasmarked, Energinet.dk skal også stille eventuel kapacitet til rådighed til opretholdelse af transit. Energinet.dk opererer med to målsætninger for forsyningssikkerhed for det danske gasmarked, som samlet set er dimensionerende for reserveberedskabet i nødsituationer. - Den ene vedrører korttidshændelser, hvor der stilles krav til, hvor hurtigt gas kan leveres fra andre forsyningskilder. Målsætningen indebærer i praksis blandt andet krav til udtrækskapaciteten fra gaslagrene. - Den anden vedrører langtidshændelser, hvor der stilles krav til opretholdelse af fysiske leverancer ved længerevarende forsyningssvigt. Målsætningen indebærer i praksis krav til mængden af gas, der kan skaffes fra alternative forsyningskilder samt mængden af lagergas, som skal være til rådighed. I marts 2001 blev de overordnede forsyningsmålsætninger anmeldt til Energistyrelsen med følgende dimensionerende hændelser for Energinet.dk's nødforsyningsberedskab: - Korttidshændelser: Under såvel normale forsyningsforhold som unormale forsyningsforhold, det vil sige fuldstændig afbrydelse af leverancerne fra den største forsyningskilde, skal Energinet.dk have tilstrækkelig udtrækskapacitet fra lagrene til tre dage i træk at kunne klare forsyningen af forbrugere Dok /07, Sag 07/1906 5/43

7 med uafbrydelig nødforsyning i Danmark ned til en døgngennemsnitstemperatur på -13 C (20 års-hændelsen). - Langtidshændelser: Under unormale forsyningsforhold, det vil sige fuldstændig afbrydelse af leverancerne fra den største leverandør, skal Energinet.dk have tilstrækkeligt volumen til at kunne klare forsyningen af forbrugere med uafbrydelig nødforsyning i Danmark i op til ca. 60 dage (svarende til den forventede reparationstid efter et søledningsbrud) i en temperaturmæssig "normal" vinter. Energinet.dk's kriterier for transmissionssystemets dimensionering omfatter desuden vintersituationer med normale forsyningsforhold uden afbrydelse af leverancerne. Forsyningsmålsætningen for kolde vintersituationer er at have tilstrækkelig transmissionskapacitet til at kunne klare forsyningen af alle forbrugere i Danmark ned til en døgngennemsnitstemperatur på -13 C (20 årshændelsen). På langt sigt og mindst 10 år frem fastholdes de nuværende overordnede forsyningsmålsætninger. Dette muliggøres ved udbygning af infrastrukturen med supplerende forsyningsveje til naturgassystemet og udvidelse af lagerkapaciteten i takt med de forventeligt faldende ressourcer i den danske del af Nordsøen. 1.1 Forsyningssikkerhed det forgangne år Leverancen ved Nybro har i vinteren 2006/2007 maksimalt været 23,8 mio. Nm 3 /døgn. Varighedskurver for leverancen i perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni 2007 fremgår af Figur 1. Den største variation i leverancen er i 2006/2007, ikke mindst fordi der forekommer dage helt uden leverance. Produktionsstop de pågældende dage har været planlagt og afhjulpet ved træk fra gaslagrene. Figur 1 Varighedskurver for naturgasleverancen ved Nybro i perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni Den 8. november 2007 erklærede Energinet.dk nødforsyningssituation, gældende fra kl. 20:00, for lager- og transportkunder som følge af produktionsstop forårsaget af dårligt vejr ved felterne i Nordsøen. Nødforsyningssituationen blev Dok /07, Sag 07/1906 6/43

8 afblæst den 9. november 2007, kl. 24:00. Dermed trådte Energinet.dk's nødforsyningsberedskab i kraft. Nødforsyningsberedskabet er baseret på aktivering af en række værktøjer, som løbende bliver analyseret og optimeret. De primære værktøjer er: Brug af de danske lagre: - Energinet.dk har, jf. naturgasforsyningsloven, forkøbsret til kapaciteten i lagrene. Dette medfører, at Energinet.dk har egen gas liggende i lagrene til nødforsyningssituationer. Forkøbsretten er 130 mio. Nm 3. For vinteren 2007/2008 er købt ekstra kapacitet, så mængden er 154 mio. Nm 3. - Energinet.dk har gennem betaling sikret, at de kommercielle aktører har gas liggende i lagrene, som Energinet.dk kan disponere over i en nødforsyningssituation svarende til maksimalt 375 mio. Nm 3. Kapacitet i Syd Arne-ledningen: - I tilfælde af brud på hovedsøledningen fra Tyraplatformen til Jylland/Nybro, kan gassen omdirigeres via en anden sørørledning (Syd Arne-ledningen). Mængden udgør normalt ca. 7 mio. Nm 3 /døgn. For vinteren 2007/2008 er der indkøbt ekstra kapacitet, så mængden udgør 8 mio. Nm 3 /døgn. Nødafbrydelige forbrugere: - Energinet.dk har indgået særskilte kontrakter med cirka 30 af de største gasforbrugere, der i en nødforsyningssituation skal reducere gasforbruget. Forbrugerne har oftest et alternativ brændsel (eksempelvis olie), som de kan bruge i stedet for gassen. Mængden udgør ca. 7,5 mio. Nm 3 /døgn. I en nødforsyningssituation er det Energinet.dk's opgave løbende at vurdere forsyningssituationen og at sikre forsyningen af gas til de danske forbrugere under anvendelse af de oplistede værktøjer. I den konkrete nødforsyningssituation den november 2007, begyndte Energinet.dk's kontrolrum straks en fyldning af gassystemerne (Energinet.dk's transmissionssystem og DONG Energy's sørør) med ekstra gas fra lagrene for at kunne modstå de kommende døgns udfordringer bedst muligt. 1.2 Forsyningssikkerhed på 1-års sigt Det danske gastransmissionssystem modtager i dag gas gennem to offshoreledninger med følgende mulige leverancer i normalsituationer: - Tyra-Nybro-ledningen ca. 27 mio. m³/døgn - Syd Arne-Nybro-ledningen ca. 13 mio. m³/døgn. I dag leveres kun i alt ca. 24 mio. Nm 3 /døgn i Nybro, hvoraf i størrelsesordenen 0,5 mio. Nm³/døgn leveres gennem Syd Arne-ledningen. Der er således rigelig kapacitet i Syd Arne-ledningen, som kan anvendes i nødforsyningssituationer. Ved det værst tænkelige forsyningssvigt regnes der med, at forsyningen fra den største forsyningskilde svigter, det vil sige, at der mistes leverancer gennem Tyra Nybro-ledningen. Dok /07, Sag 07/1906 7/43

9 Energinet.dk afhjælper i øjeblikket risikoen for forsyningssvigt ved følgende fysiske muligheder for at kompensere for de manglende leverancer: - Leverancer fra de danske gaslagre. - Nødforsyning fra Tyra via Harald gennem Syd Arne-Nybro-ledningen. - Afbrud af nødafbrydelige forbrugere. - Leverancer fra Tyskland via DEUDAN-ledningen. Lagrene i Stenlille og Ll. Torup udgør en vigtig del af kapacitetsreserverne også i normalsituationer. Lagrenes evne til i en enkelt time at udtrække og injicere gas er bestemt af både det enkelte lagers fysiske egenskaber (proceskapacitet og undergrundsforhold) og trykforhold i transmissionssystemet. Trykforholdene i transmissionssystemet er i normalsituationer overordnet bestemt af transport- og lagerkundernes bestillinger, men kan justeres med Energinet.dk's operationelle værktøjer (linepack, buffer i tilstødende systemer, ekstra lagertræk eller injektion m.v.) til sikring af optimale trykforhold i systemet med henblik på overholdelse af transmissionssystemets trykgrænser og opnåelse af størst mulig forsyningssikkerhed. Energinet.dk skal sikre, at de enkelte lagerejere kan udnytte deres til rådighedværende, fysiske lagerkapacitet bedst muligt, uden at det begrænser den anden lagerejers muligheder for udnyttelse af sin kapacitet, eller forringer Energinet.dk's muligheder for at varetage sine forpligtelser i relation til forsyningssikkerheden. På den baggrund har Energinet.dk i samarbejde med lagerselskaberne fastlagt de maksimale kommercielle udtrækskapaciteter (muligt udtræk i normalsituationer) for gaslagrene i Ll. Torup og Stenlille i lageråret fra 1. maj 2007 til 1. maj 2008 til 8,0 mio. Nm 3 /døgn for hvert af lagrene. Energinet.dk har endvidere for det kommende lagerår indgået en såkaldt swapaftale, som sikrer, at Energinet.dk har mulighed for fysisk at bestemme, hvor gassen er placeret i de to lagre for at sikre maksimal forsyningssikkerhed. 1.3 Forsyningssikkerhed på 10-års sigt Inden for en overskuelig årrække forventes det, at den danske naturgasproduktion ikke kan dække det danske naturgasbehov. Gasproduktionen i den danske del af Nordsøen vil ikke kunne opretholdes på de nuværende ca. 9 mia. Nm 3 /år i mere end 5-10 år. Der er derfor behov for nye forsyningsveje for naturgas til Danmark. Samtidig er der fokus på at videreudvikle gasmarkedet blandt andet ved at sikre adgang for flere aktører. Energinet.dk analyserer en række muligheder for ny gasinfrastruktur, som både understøtter målene vedrørende forsyningssikkerhed og et velfungerende gasmarked. Skanled-projektet med rørforbindelse mellem Norge, Sverige og Danmark, Baltic Pipe-projektet mellem Polen og Danmark samt en eventuel udvi- Dok /07, Sag 07/1906 8/43

10 delse af kapaciteten på den dansk-tyske grænse (ved Ellund) er eksempler på projekter, der indgår som en del af analyserne. Nedenstående figur giver et overblik over, hvordan den fremtidige gasforsyning til Danmark kan se ud. Det er forudsat, at halvdelen af den danske produktion i Nordsøen eksporteres (som det har været tilfældet de forgangne år). Derudover vil en stor del af den tilførte gas fra Skanled sandsynligvis ende i Polen via Baltic Pipe. Disse forhold er illustreret i Figur 2, hvor halvdelen af produktionen i Nordsøen eksporteres, og 3 ud af de 4 mia. Nm 3 /år, som Skanled kan levere til Danmark, eksporteres videre til Polen via Baltic Pipe. Figur 2 Forsyningssituation med Skanled og Baltic Pipe. Da størrelsen af både teknologibidraget og efterforskningsbidraget er meget usikker, er det sandsynligt, at andelen af den danske gasproduktion, som bliver netto-eksporteret, bliver mindre. Dermed kan det danske forbrug dækkes. Dette gælder også for Energinet.dk vil fremadrettet også analysere påvirkningerne på den fremtidige gasforsyning fra besparelser og brændselsomstilling som følge af et eventuelt frit brændselsvalg. Derudover vil de eksisterende danske biogasressourcer og afsætning af biogas via naturgasnettet blive analyseret som et muligt bidrag til den fremtidige gasforsyning. Disse tiltag kan i fremtiden være et vigtigt element i den danske gasforsyning. Derudover kan den øgede importkapacitet ved Ellund samt Europipe II blive et væsentligt element i den fremtidige gasforsyning. Dok /07, Sag 07/1906 9/43

11 2. Overordnede strategier og planer i relation til forsyningssikkerhed 2.1 Det danske naturgassystem Ud over gasledningerne i den danske del af Nordsøen, transmissionsledninger på langs (Aalborg-Ellund) og tværs (Nybro-Dragør) af Danmark og distributionsledningernes net af rørsystemer ud til forbrugerne består transportsystemet for naturgas af et gasbehandlingsanlæg og to underjordiske gaslagre. Naturgassen fra den danske del af Nordsøen transporteres i to offshore rørledninger fra felterne Tyra og Syd Arne og ind til land nord for Esbjerg ved et tryk på maksimalt 138 bar. På land passerer naturgassen gennem et gasbehandlingsanlæg i Nybro. Her kontrolleres og måles gaskvaliteten, og trykket reduceres til det maksimale landledningstryk på 80 bar. Anlægget kan også reducere indholdet af forurenende stoffer såsom tunge kulbrinter samt rense gassen for svovl, hvis det er nødvendigt for, at gassen overholder de fastlagte specifikationer, men der kan i så fald kun leveres reducerede mængder (ca. 50 pct.). Figur 3 Den overordnede danske gasinfrastruktur Fra Nybro sendes gassen ud til kunderne i ind- og udland eller til lagring på et af de to underjordiske naturgaslagre. Lagrene fyldes op i sommermånederne, når gasforbruget er lavt under hensyntagen til fyldningsrestriktioner. Når det bliver koldere, og forbruget overstiger de daglige gasleverancer fra Nordsøen og Tyskland, suppleres der med gas fra lagrene. Det er principielt transportkunderne, der ved deres daglige bestillinger inden for den reserverede kapacitet bestemmer input/output fra systemet på timebasis (det kommercielle system), mens det er Energinet.dk, der sørger for den fysiske balance i systemet, blandt andet ved hjælp af lagrene og linepack. Dok /07, Sag 07/ /43

12 Måler- og regulatorstationerne (M/R-stationerne) er etableret langs transmissionsledningerne med det formål at forsyne de lokale distributionsnet. Deres funktioner er reducering af gastryk til distributionsnettets trykniveau, opvarmning af gassen, måling af gasstrømmen gennem stationen og tilsætning af lugtstof til gassen. Der er etableret 42 måler- og regulatorstationer og fire målerstationer, som ejes af Energinet.dk. 2.2 Indsatsområder i relation til forsyningssikkerhed Det forventes, at den danske naturgasproduktion ikke kan dække det danske naturgasbehov inden for en overskuelig årrække. Gasproduktionen i den danske del af Nordsøen vil ikke kunne opretholdes på de nuværende ca. 9 mia. Nm 3 /år i mere end 5-10 år. Der er derfor behov for nye forsyningsveje for naturgas til Danmark. Samtidig er der fokus på at videreudvikle gasmarkedet blandt andet ved at sikre adgang for flere aktører. Energinet.dk analyserer for tiden en række muligheder for ny gasinfrastruktur, som både understøtter målene vedrørende forsyningssikkerhed og et velfungerende gasmarked. Skanled-projektet med rørforbindelse mellem Norge, Sverige og Danmark, Baltic Pipe-projektet mellem Polen og Danmark samt en eventuel udvidelse af kapaciteten på den dansk-tyske grænse (ved Ellund) er eksempler på projekter, der indgår som en del af analyserne. Energinet.dk vil i 2008 fortsætte analyserne af en række konkrete, mulige nye forsyningsveje for gas med henblik på at vælge den eller de forbindelser, som er optimale for Danmark. 2.3 Forsyningssikkerhed nationalt og lokalt Begrebet forsyningssikkerhed på gasområdet omfatter generelt følgende aspekter både på kort og langt sigt: 1. Tilgængelighed af gas, det vil sige, tilgængeligheden af gasforsyninger (inklusive gas fra lagre) skal være tilstrækkelig til at imødekomme forbrugernes gasbehov under både normale og ekstreme vejrforhold. 2. Tilstrækkelig netkapacitet, det vil sige, gasnettet skal have tilstrækkelig kapacitet til at dække forbrugernes gasbehov under både normale og ekstreme vejrforhold. 3. Systemintegritet, det vil sige, at den operationelle funktionalitet af systemet fra produktion til forbruger skal være sikret. Det er i henhold til Lov om Naturgasforsyning Energinet.dk's opgave som transmissionsselskab at varetage forsyningssikkerheden på det danske gasmarked. Som det i dag eneste danske transmissionsselskab har Energinet.dk ansvaret for systemintegriteten (3) af det danske transmissionssystem, det vil sige 80 bar ledningssystemet med de tilstødende systemer (sørørene i Nordsøen, entryexit-punkter, den danske exit-zone og gaslagrene). Dok /07, Sag 07/ /43

13 Energinet.dk har specifikt ansvar for sikring af tilstrækkelig transportkapacitet i transmissionssystemet (2), herunder samspillet med de to lagerselskaber og leverancer til distributionssystemerne via M/R-stationer. Energinet.dk har ikke umiddelbart ansvar for tilgængeligheden af gas (1) bortset fra nødforsyningssituationer, hvor Energinet.dk i nødvendigt omfang sikrer tilgængeligheden af gas til det danske marked. 2.4 Målsætning for forsyningssikkerhed Forsyningen af det danske naturgasmarked er i stort omfang baseret på kun én fysisk forsyningskilde og én forsyningsrute (Tyra-Nybro-ledningen). Det betyder, at hvis denne forsyningskilde falder ud, er kravene til forsyningssikkerhedsberedskabet i Danmark høje sammenlignet med mange andre lande, hvor man har flere større forsyningskilder og ruter. Dette indebærer samtidig, at det har været nødforsyningssituationer, som i praksis har været dimensionerende for det samlede transmissionssystem. Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden herunder nødforsyningsforpligtelsen for det danske gasmarked. Hvis søledningen bryder, skal transit fra Tyskland til Sverige opretholdes. Som udgangspunkt vil eksport til Tyskland blive afbrudt, men hvis transportkunder stiller gas til rådighed fra lager eller entry-punkt, vil Energinet.dk påtage sig transporten til det ønskede exit-punkt, forudsat det er fysisk muligt. Dette betyder også: Hvis f.eks. DONG Energy stiller 3 mio. Nm 3 /døgn fra Syd Arne-ledningen til rådighed til det svenske eller tyske marked, vil Energinet.dk forsøge at foretage transporten. Siden idriftsættelsen af det danske naturgassystem i 1984, har der ikke været alvorlige fejl i transmissionssystemet, hverken på søledningerne eller ved anlæggene på land. Energinet.dk opererer med to målsætninger for forsyningssikkerhed for det danske gasmarked, som samlet set er dimensionerende for reserveberedskabet i nødsituationer. - Den ene vedrører korttidshændelser, hvor der stilles krav til, hvor hurtigt gas kan leveres fra andre forsyningskilder. Målsætningen indebærer i praksis blandt andet krav til udtrækskapaciteten fra gaslagrene. - Den anden vedrører langtidshændelser, hvor der stilles krav til opretholdelse af fysiske leverancer ved længerevarende forsyningssvigt. Målsætningen indebærer i praksis krav til mængden af gas, der kan skaffes fra alternative forsyningskilder samt mængden af lagergas, som skal være til rådighed. I marts 2001 blev de overordnede forsyningsmålsætninger anmeldt til Energistyrelsen med følgende dimensionerende hændelser for Energinet.dk's nødforsyningsberedskab: Dok /07, Sag 07/ /43

14 - Korttidshændelser: Under såvel normale forsyningsforhold som unormale forsyningsforhold, det vil sige fuldstændig afbrydelse af leverancerne fra den største forsyningskilde, skal Energinet.dk have tilstrækkelig udtrækskapacitet fra lagrene til tre dage i træk at kunne klare forsyningen af forbrugere med uafbrydelig nødforsyning i Danmark ned til en døgngennemsnitstemperatur på -13 C (20 års-hændelsen). - Langtidshændelser: Under unormale forsyningsforhold, det vil sige fuldstændig afbrydelse af leverancerne fra den største leverandør, skal Energinet.dk have tilstrækkeligt volumen til at kunne klare forsyningen af forbrugere med uafbrydelig nødforsyning i Danmark i op til ca. 60 dage (svarende til den forventede reparationstid efter et søledningsbrud) i en temperaturmæssig "normal" vinter. Energinet.dk's kriterier for transmissionssystemets dimensionering omfatter desuden vintersituationer med normale forsyningsforhold uden afbrydelse af leverancerne. Forsyningsmålsætningen for kolde vintersituationer er at have tilstrækkelig transmissionskapacitet til at kunne klare forsyningen af alle forbrugere i Danmark ned til en døgngennemsnitstemperatur på -13 C. På langt sigt og mindst 10 år frem fastholdes de nuværende overordnede forsyningsmålsætninger. Dette muliggøres ved udbygning af infrastrukturen med supplerende forsyningsveje til naturgassystemet og udvidelse af lagerkapaciteten i takt med de forventeligt faldende ressourcer i den danske del af Nordsøen. 2.5 Gasmarkedet nationalt og regionalt (nordvestlige del af EU) Markedssituationen i Europa er præget af nationale markeder med begrænset grænseoverskridende spothandel, og der er endnu ikke et egentligt sammenhængende marked for naturgas i Europa. En del af årsagen til den manglende grænseoverskridende spothandel skal findes i en generel kapacitetsknaphed særligt i grænsepunkter samt manglende "interoperabilitet" mellem de forskellige nationale systemer. Størstedelen af de europæiske lande er nettoimportører af gas. Importen stammer primært fra Rusland, Norge, Algeriet og Marokko. En stigende del af importen er LNG-baseret (Liquified Natural Gas, gas nedkølet til ca o C), men størstedelen af gassen bliver bragt til de europæiske markeder via rørledninger. Den indenlandske produktion er faldende i hele Europa, mens forbruget og dermed importandelen forventes at stige betydeligt i de kommende år. EU- Kommissionen skønner, at 80 pct. af EUs gasforbrug i 2030 vil blive dækket med import. I dag er det godt 50 pct., som importeres, heraf 25 pct. fra Rusland. Afhængigheden af store leverancer fra Rusland giver anledning til en stigende bekymring for, at manglende stabilitet i disse leverancer blandt andet grundet rørledningernes transit gennem en række lande fører til situationer med mangel på gas i Europa og dermed reduceret forsyningssikkerhed. Dok /07, Sag 07/ /43

15 I øjeblikket planlægges en række større infrastrukturprojekter, der skal bringe mere gas til Europa. Nye rørforbindelser mellem blandt andet Nordeuropa og henholdsvis Rusland og Norge og mellem Sydeuropa og henholdsvis Rusland/Kaukasus (South Stream), Nordafrika og Mellemøsten (Nabucco) er med i støbeskeen. Ligeledes planlægges og projekteres en del havneanlæg til LNG i både Syd- og Nordeuropa. På europæisk plan arbejdes der for at styrke kompatibiliteten mellem de enkelte landes systemer. Der arbejdes hen imod at fremme mulighederne for udveksling af gas mellem regionale handelspladser og at løse problemerne med interoperabilitet over grænser. Det danske gasmarked er kommercielt opdelt i et engrosmarked og et detailmarked. På engrosmarkedet transporterer de såkaldte transportkunder gas via Energinet.dk's gastransmissionsnet til det danske marked, til lagring i de to underjordiske lagre samt til Sverige og Tyskland som eksport. På detailmarkedet leverer de såkaldte gasleverandører gas til slutbrugerne via distributionsnettene. Transportkunderne får adgang til Energinet.dk's transmissionsnet ved at bestille kapacitet ind i systemet (entry) og ud af systemet (exit), jf. Tabel 1. Entry- og exit-punkter Entry-punkter Exit-punkter Entry-punkterne er der, hvor gassen kommer ind i Danmark, det vil sige i Nybro (fra Nordsøen) og i Ellund (fra Tyskland). Den nationale exit-zone (Exit-Zone-DK) svarer til det danske marked. Øvrige exit-punkter er der, hvor gassen eksporteres ud af landet: Ellund (til Tyskland) og Dragør Border (til Sverige). Tabel 1 Entry- og exit-punkter i den danske markedsmodel. Adgang til gastransmissionsnettet sker på regulerede vilkår. Transportkunderne kan indgå kapacitetsaftaler fra 1 år ned til én dags varighed. Hovedparten af den solgte kapacitet sælges i øjeblikket via årskapacitetskontrakter. I nødforsyningssituationer er det Energinet.dk's ansvar at levere gas til det danske marked. Transport til exit-zonen er derfor pålagt nødforsyningsbetaling. 2.6 Sammentænkning af el og gas El- og gassystemerne adskiller sig i væsentlig grad ved at have forskellig kadence. El skal produceres i takt med forbruget, hvorfor der er behov for at kunne regulere produktionen til ethvert tidspunkt. Anderledes forholder det sig med naturgassystemet, der dels omfatter to lagre, men som desuden kan udnytte gassen i transmissionssystemet (linepack) som buffer. Forskellen mellem de to systemer medfører større effektivisering af det samlede system ved sammentænkning af el og gas. Under fleksible og ideelle markedsforhold kan naturgaslagrene anvendes til indirekte lagring af vindkraft. Ved stor vindkraftproduktion reduceres naturgasforbruget til kraftproduktion, hvorved udtræk fra lagrene kan reduceres eller vendes til injektion. Dette er fysisk muligt, fordi naturgassystemet er fleksibelt og udnyttes allerede i dag i den udstrækning, der er markedsmæssigt incitament. Dok /07, Sag 07/ /43

16 3. Historisk oversigt 3.1 Generelt Naturgassystemets nuværende forhold og de seneste års drift under normale forhold og i forsyningsmæssigt særlige situationer udgør en basis for naturgasforsyningssikkerhedsplanen. I dette kapitel gives en kortfattet oversigt over væsentlige elementer vedrørende forsyningssikkerheden, der er dokumenteret med historiske data for de seneste år. Det er altså ikke hensigten at give en komplet historisk gennemgang siden naturgassystemets etablering. Figur 4 viser opgørelser af fordelingen af den danske naturgasproduktion (ekskl. egetforbrug på Nordsøen) på årsbasis for perioden I de seneste tre år har nettoproduktionen på felterne i Nordsøen været større end leverancen ved Nybro, idet DONG Energy eksporterer naturgas til Holland via Nogatledningen. Figur 4 Fordeling af den danske naturgasproduktion på forbrug i Danmark og eksport til Sverige, Tyskland og Holland. 3.2 Forbrug Naturgasforbruget i Danmark har ligget nogenlunde konstant på lidt over 4 mia. Nm 3 om året, jf. Figur 4. Da 2005 og 2006 har haft gennemsnitstemperaturer over det normale, har forbruget i disse år været lidt lavere end tidligere. Generelt gælder, at variationerne af naturgasforbruget afhænger af temperaturforhold og få store forbrugeres disponeringer. Forbrugets temperaturafhængighed kan skønsmæssigt antages at være lineær. På basis af Figur 5, hvor det samlede danske forbrug på døgnbasis er afbildet versus graddageantallet, vurderes afhængigheden overslagsmæssigt at være 0,6 mio. Nm 3 /graddag. I 2005 og 2006 har graddageantallet været henholdsvis 332 graddage og 496 graddage mindre end normalt, hvorfor de samlede årlige forbrug alt andet lige har været 0,2 mia. Nm 3 /år og 0,3 mia. Nm 3 /år lavere. Dok /07, Sag 07/ /43

17 Figur 5 Samlet naturgasforbrug versus graddage. Data fra 2005 og Til illustration af betydningen af sidste vinters meget varme vejr er i Figur 6 sammenstillet varighedskurver af døgnforbruget for perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni I 2005/2006 var graddageantallet ca. 5 pct. under det normale, mens det i 2006/2007 var hele 30 pct. under normalen. Der er dog ikke væsentlig forskel mellem det maksimale døgnforbrug på ca. 20 mio. Nm 3 /d i de to vintre. Figur 6 Varighedskurver for samlet naturgasforbrug i perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni Produktion Al naturgas transporteret gennem Energinet.dk's transmissionsnet stammer fysisk fra felterne i Nordsøen. Danmark er nettoeksportør af gas svarende til godt 100 pct. af det indenlandske forbrug. Der importeres ikke gas fysisk til Danmark, men der sker en del kommerciel import via Ellund. DONG Energy køber størstedelen af gassen fra felterne i Nordsøen og ejer Tyraog Syd Arne-ledningerne, der forbinder felterne med Danmark. DONG Energy eksporterer en del af gassen til Holland via Nogat-ledningen og sender resten til Danmark, hvor den afsættes i Exit-zone-DK eller eksporteres til Tyskland eller Sverige. Dok /07, Sag 07/ /43

18 I 2006 blev ca. 24 pct. af produktionen eksporteret til Holland, mens henholdsvis ca. 10 pct. og 20 pct. blev eksporteret til Sverige og Tyskland. Produktionsmængderne vist i Figur 4 er nettoproduktioner, der føres iland til Danmark eller Holland. I 2006 blev ca. 16 pct. af den samlede produktion anvendt på felterne som brændsel, til injektion eller blot afbrændt. Andelen af naturgas, der anvendes på felterne, forventes at vokse betydeligt i de kommende år i takt med, at det bliver vanskeligere at få gassen op. Vandinjektion og gaskompression kræver mere og mere brændstof. Leverancen ved Nybro har i vinteren 2006/2007 maksimalt været 23,8 mio. Nm 3 /døgn. Varighedskurver for leverancen i perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni 2007 fremgår af Figur 7. Den største variation i leverancen er i 2006/2007, ikke mindst fordi der forekommer dage helt uden leverance. Produktionsstop de pågældende dage har været planlagt og afhjulpet ved træk fra gaslagrene. Figur 7 Varighedskurver for naturgasleverancen ved Nybro i perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni Den 8. november 2007 erklærede Energinet.dk nødforsyningssituation, gældende fra kl. 20:00, for lager- og transportkunder som følge af produktionsstop forårsaget af dårligt vejret ved felterne i Nordsøen. Nødforsyningssituationen blev afblæst den 9. november 2007, kl. 24:00. Dermed trådte Energinet.dk's nødforsyningsberedskab i kraft. Nødforsyningsberedskabet er baseret på aktivering af en række værktøjer, som løbende bliver analyseret og optimeret. I en nødforsyningssituation er det Energinet.dk's opgave løbende at vurdere forsyningssituationen og sikre forsyningen af gas til de danske forbrugere under anvendelse af de oplistede værktøjer. I den konkrete nødforsyningssituation den november 2007 påbegyndte Energinet.dk's kontrolrum straks en fyldning af gassystemerne (Energinet.dk's transmissionssystem og DONG Energy's sørør) med ekstra gas fra lagrene for at kunne modstå de kommende døgns udfordringer bedst muligt. Dok /07, Sag 07/ /43

19 Hovedfakta bag analyserne fra Energinet.dk's kontrolrum var et forventet gasforbrug i Danmark på cirka 12 mio. Nm 3, mens Energinet.dk kan levere cirka 17 mio. Nm 3 fra de to gaslagre. Forskellen på 5 mio. Nm 3, udgør den mængde gas, der evt. kan eksporteres til Tyskland og/eller Sverige. Energinet.dk udmeldte på den baggrund til de kommercielle aktører, at de kunne få rådighed over 30 pct. af deres udtrækskapacitet fra lagrene (5 divideret med 17) til eksport. Energinet.dk valgte endvidere at aktivere de nødafbrydelige forbrugere. Dette skyldtes primært, at et eventuelt øget aftag på de største forbrugssteder under nødforsyningsperioden kunne medføre mangel på gas til de uafbrydelige forbrugere, selv om eksporten til Tyskland og Sverige blev afbrudt helt. Energinet.dk aktiverede desuden sin råderet over udtrækskapaciteten på de to gaslagre. Den del af lagerkapaciteten, som ikke skal anvendes til sikring af forsyningen til de danske forbrugere, jf. ovenstående, blev sat til rådighed for de kommercielle aktører for eksport. Idet Energinet.dk havde overtaget forsyningen til de danske forbrugere, kunne de kommercielle aktører frit bruge den overskydende kapacitet på lagrene til forsyning af Tyskland og Sverige. Aktørerne kunne opretholde deres transit gennem Danmark og fortsat handle indbyrdes via det indenlandske handelspunkt. 3.4 Lagerudnyttelse Naturgasforbruget varierer over døgnet og over året i langt højere grad end leverancen fra Nordsøen. Det er derfor nødvendigt for aktørerne på markedet at anvende de to danske naturgaslagre i Ll. Torup og Stenlille. Figur 8 illustrerer for 2006 fordelingen over året af udtræk og injektion i lagrene. Om sommeren injiceres overskydende naturgas, som så trækkes ud om vinteren, når leverancen fra Nordsøen ikke kan nå op på niveau med forbruget plus eksporten til Sverige og Tyskland. Når der opstår problemer med leverancer af naturgas fra Nordsøen, fungerer de to gaslagre som nødforsyningslagre. Figur 8 Udnyttelse af naturgaslagrene i Ll. Torup og Stenlille i Dok /07, Sag 07/ /43

20 3.5 Transmission Årligt transporteres ca. 7 mia. Nm 3 naturgas gennem Energinet.dk's transmissionsnet, heraf ca. 4 mia. Nm 3 /år til de danske forbrugere samt ca. 1 mia. Nm 3 /år som eksport til Sverige og ca. 2 mia. Nm 3 /år (netto) som eksport til Tyskland, jf. Figur 4. I vinteren 2006/2007 udgjorde den maksimale nettotransport ca. 31 mio. Nm 3 /døgn, hvoraf det maksimale aftag i Danmark (Exit-zone-DK) udgjorde 20 mio. Nm 3 /døgn. I døgnet med maksimalt aftag var der ikke samtidig maksimal eksport til Sverige (5 mio. Nm 3 /døgn) og heller ikke maksimal eksport til Tyskland (8 mio. Nm 3 /døgn). Eksporten til Sverige er normalt temperaturafhængig, ligesom forbruget i Danmark, mens eksporten til Tyskland er afhængig af andre forhold, og derfor indtræffer maksimaltransporten til Tyskland ikke nødvendigvis på samme tidspunkt som det øvrige forbrug. 3.6 Gaskvalitet Naturgassens kvalitet i Energinet.dk's transmissionssystem, der forsynes enten direkte fra Nordsøen via behandlingsanlægget ved Nybro eller fra naturgaslagrene i Ll. Torup og Stenlille, kontrolleres på målestationer i Nybro, Egtved, Dragør Border, Ellund, Ll. Torup og Stenlille. Naturgassen skal til enhver tid opfylde kvalitetsspecifikationerne i Regler for Gastransport og Det Danske Gasreglement, der er fastsat af Sikkerhedsstyrelsen. Det danske marked forsynes altid med gas, der overholder Gasreglementets krav til wobbe-indeks. Hvis forsyningen fra Tyra feltet i Nordsøen midlertidigt reduceres eller indstilles, kan gas med forhøjet wobbe-indeks (Syd Arne gas) blive ledt ind i transmissionssystemet ved Nybro. I denne situation kan overskridelser af wobbe-indeks forekomme op til Gasreglementets grænse for unormale forsyningssituationer. I 2006 er registreret wobbe-indeks mellem 54,6 MJ/Nm 3 og 55,3 MJ/Nm 3 med et gennemsnit på 55,0 MJ/Nm 3. Den relative densitet har maksimalt været 0, Kapacitet I Tabel 2 er kapaciteter i transmissionsnettets entry-exit-punkter sammenlignet med maksimale faktiske døgnmængder i de sidste to vintre. Kapaciteten i Exit-Zone-DK er afhængig af forbrugets placering og eksportmængder. Kapaciteten afhænger af den samlede transport i det danske transmissionssystem. Der er kapacitetsknaphed i dele af transmissionssystemet og øvre grænser på de enkelte M/R-stationer. Den anførte kapacitet er derfor en skønnet værdi, der er baseret på vurderinger af forsyningssituationer. I Ellund kan der ikke umiddelbart nomineres større mængder i entry, end der er nomineret i exit. Muligheden for fysisk import vil være betinget af specifikke trykforhold, naturgaskvaliteten samt de tidsmæssige begrænsninger ved at vende den fysiske strøm. Dok /07, Sag 07/ /43

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1 Transport af gas i Danmark - kort fortalt November 2006 Version 6.1 Indhold 1. Det danske naturgassystem...2 2. Markedsmodellen for gas...3 3. Aktørerne i det danske naturgassystem...4 4. Optagelse på

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) Mellem Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) og Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende betegnet Gasleverandøren) er der dags dato indgået følgende KONTRAKT om levering af naturgas

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse

Bilag 1 N Opgavebeskrivelse 15. januar 2013 J.nr. 2201/1182-0006 Ref. BAK Bilag 1 N Opgavebeskrivelse Indhold 1. Baggrund... 2 2. Forsyningspligtens omfang og indhold... 2 2.1 De udbudte bevillingsområder... 2 2.2 Forsyningspligtens

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S

Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S Handelsbetingelser for levering af naturgas fra DCC Energi A/S Handelsbetingelserne er gældende pr. 10. januar 2014. Disse betingelser er gældende for levering af naturgas fra DCC Energi A/S, herefter

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet

DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet Notat DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet Forbrugerkategoriers betaling af investerings- og stikledningsbidrag, samt sikkerhedsstillelse

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas

Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas Overvågning af de danske engrosmarkeder for elektricitet og naturgas Halvårsrapport 2. halvår 213 Sekretariatet for Energitilsynet, marts 214 Sekretariatet for Energitilsynet 2. halvår 213 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Regler for Gasdistribution. (Version 4.0)

Regler for Gasdistribution. (Version 4.0) Regler for Gasdistribution (Version 4.0) Gældende fra 1. september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION OG AFTALEGRUNDLAG... 4 2. DEFINITIONER... 5 3. AKTØRERNES OPGAVER OG RELATIONER... 10 3.1 Distributionsselskab...

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Regler for Gasdistribution. (Version 3.0)

Regler for Gasdistribution. (Version 3.0) Regler for Gasdistribution (Version 3.0) Gældende fra 1. maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION OG AFTALEGRUNDLAG... 4 2. DEFINITIONER... 5 3. AKTØRERNES OPGAVER OG RELATIONER... 10 3.1 Distributionsselskab...

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen

Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen. Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013. Kent Eriksen Nyt fra Sikkerhedsstyrelsen Gastekniske Dage 13. og 14. maj 2013 Kent Eriksen Indhold Gasreglementets afsnit C-12 Baggrund. Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12. Bestemmelser om gaskvalitet. Bilag

Læs mere

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for gas Udkast maj 2014

Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for gas Udkast maj 2014 Analyse af konkurrencen på detailmarkedet for gas Udkast maj 2014 Side 1 af 88 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Beskrivelse af gasmarkedet... 6 2.1. Produktion... 8 2.2. Engrosmarkedet... 9 2.3.

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2.

Det vurderes, at overtagelsen af enekontrollen med disse aktiviteter og aktier udgør en fusion omfattet af fusionsbegrebet, jf. 12 a, stk. 1, nr. 2. 20-06-2011 ITE 4/0120-0401-0075 /ASL Godkendelse: HEF Himmerlands Elforsyning A.m.b.a. overtager AKE Forsyning A/S og visse aktiver og aktiviteter af AKE Net Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014

Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 3. kvartal 2014 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Regler for Gastransport Version 9.0

Regler for Gastransport Version 9.0 Regler for Gastransport Version 9.0 FÆLLES REGLER FOR ADGANG TIL DET DANSKE NATURGASSYSTEM 1. oktober 2008 Endelig udgave Oversættelse ikke juridisk bindende Regler for Gastransport, version 9.0 ("RfG"),

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009

Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009 Biogas til nettet Projektrapport Maj 2009 Biogas til nettet Torben Kvist Jensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009 Titel : Biogas til nettet Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Torben

Læs mere

T e m a n u m m e r 2 0 1 0. Fremtidens flamme. Gas bygger bro til grøn energi

T e m a n u m m e r 2 0 1 0. Fremtidens flamme. Gas bygger bro til grøn energi T e m a n u m m e r 2 0 1 0 Fremtidens flamme Gas bygger bro til grøn energi gaskomfur Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden strøm og varme. Derfor har vi brug for ingeniører,

Læs mere

Referat Energitilsynsmøde den 25. september 2012

Referat Energitilsynsmøde den 25. september 2012 Referat Energitilsynsmøde den 25. september 2012 15-10-2012 Dagsorden: 1. Inhabilitet på møde nr. 135 2. Meddelelser fra formanden 3. Meddelelser fra Energitilsynets sekretariat samt information fra direktøren

Læs mere

Regler for Gastransport Version 10.1 FÆLLES REGLER FOR ADGANG TIL DET DANSKE NATURGASSYSTEM

Regler for Gastransport Version 10.1 FÆLLES REGLER FOR ADGANG TIL DET DANSKE NATURGASSYSTEM Regler for Gastransport Version 10.1 FÆLLES REGLER FOR ADGANG TIL DET DANSKE NATURGASSYSTEM Maj 2011 Regler for Gastransport, version 10.1 ("RfG") 2 DEL I: DET DANSKE NATURGASSYSTEM OG DETS AKTØRER...

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013 Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Regler for Gastransport Version 8.09.0

Regler for Gastransport Version 8.09.0 Regler for Gastransport Version 8.09.0 FÆLLES REGLER FOR ADGANG TIL DET DANSKE NATURGASSYSTEM 4. marts1. oktober 2008 Endelig udgave Regler for Gastransport, version 8.09.0 ("RfG"), Endelig udgave 2 DEL

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

132-150 kv AC stationer

132-150 kv AC stationer 132-150 kv AC stationer Valg af stationskonfiguration EDS-50-03 design standard Document no. 13/90592-120 REVISION VIEW Document no.: Version Author Document status/change Reviewer Approver Date CRA, ASK,

Læs mere

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015

NGF Nature Energy. CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 NGF Nature Energy CNG Globalt set Indlæg til Gastekniske dage 2015 CNG Globalt set Ved Christian K. Kernel IGU-medlem i arbejdsgruppe 5.3 Gas til transport. 2 Præsentation: IGU-arbejde CNG på verdensplan

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Aquis. Optimering af vandforsyninger

Aquis. Optimering af vandforsyninger Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Afleveringsopgave 1 Logistik

Afleveringsopgave 1 Logistik Afleveringsopgave 1 Logistik Besvaret af Trine Kornum Christiansen Spørgsmål 1 Analyser og vurder virksomhedens logistiske situation. Hansens Bryggeri A/S (herefter HB) har flere konkrete logistiske problemer:

Læs mere

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil?

Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? 1 Vindkraft og kraftvarme i konflikt eller samspil? I forbindelse med Energinet.dk s EcoGrid.dk projekt bemærkede jeg, at rigelighed af el forekommer på tidspunkter, hvor der efterspørges varme til fjernvarmesystemerne.

Læs mere

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8.

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 27/11-12 fra Henrik Borreby, MHH Solar, Svendborg, jf. L 86 - bilag 8. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86, endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Christiansborg 1240 København K Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

ANALYSE AF KONTRAKTER OG PRISDANNELSE PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS

ANALYSE AF KONTRAKTER OG PRISDANNELSE PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS ANALYSE AF KONTRAKTER OG PRISDANNELSE PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS 20 15 2 ENERGITILSYNET ANALYSE AF KONTRAKTER OG PRISDANNELSE PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS 3 ENERGITILSYNET JANUAR

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S. 1. Transaktionen Dato: 19. december 2014 Sag: BITE-14/09801 Godkendelse af Brøndby Kommune og Vallensbæk Kommunes indtræden i HOFOR Spildevand Holding A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 24. november 2014

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres

Denne viden om de fremtidige driftsforhold bør genetableres Markedssimulatoren Dengang de nuværende succeshistorier vedrørende Kraftvarme Vindkraft Tilsatsfyring med biomasse Kraftværker med verdens højeste virkningsgrader Kraftværker med verdens bedste regulerings

Læs mere

Elprisstatistik 2. kvartal 2012

Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Elprisstatistik 2. kvartal 2012 Indledning Formålet med elprisstatistikken er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og store virksomheder. Der kan være lokale prisforskelle,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering

Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Til Produktionsbalanceansvarlige aktører m.fl. 8. januar 2014 HEP-KDJ/HEP Kompensation til havvindmølleparker ved påbudt nedregulering Version 2.0 af 8. januar 2014 Dok. 13/91893-57 1/9 Indholdsfortegnelse:

Læs mere