Naturgasforsyningssikkerhedsplan Udgivet af Energinet.dk
|
|
- Knud Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturgasforsyningssikkerhedsplan 2007
2 Naturgasforsyningssikkerhedsplan 2007 Udgivet af Energinet.dk Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Tonne Kjærsvej Fredericia Tlf December 2007 Dok /07, Sag 07/1906 1/43
3 Forord I henhold til "Bekendtgørelse om varetagelse af naturgasforsyningssikkerheden" skal Energinet.dk hvert år udarbejde en naturgasforsyningssikkerhedsplan, der fremsendes til Energistyrelsen. Denne plan er den første naturgasforsyningssikkerhedsplan udarbejdet af Energinet.dk i henhold til bekendtgørelsen. Planen skal se både 1 år og 10 år frem. Desuden skal den redegøre for opfyldelsen af forsyningssikkerheden det forgangne år. Det er tanken, at naturgasforsyningssikkerhedsplanen i de kommende år skal tage form af en "Ten Year Statement" i stil med den, der årligt udarbejdes eksempelvis for National Grid, og som Gas Transmission Europe (GTE) har besluttet at udarbejde for Europa på basis af de enkelte medlemmers "Ten Year Statement". Det er i den forbindelse planlagt, at de kommende års naturgasforsyningssikkerhedsplan lægges ud til offentlig høring inden færdiggørelsen. Dette har ikke været muligt i Energinet.dk udarbejdede i marts 2007 på anmodning fra Energistyrelsen og i samarbejde med DONG Gas Distribution og HNG-MN Distribution en redegørelse vedrørende opretholdelsen af forsyningssikkerheden. Denne fælles redegørelse indeholder en generel del fælles for alle selskaber og en del, der omhandler Energinet.dk s specifikke redegørelse. Der er endelig en del, der omhandler distributionsselskaberne. Nærværende plan bygger på denne fælles redegørelse. Hvert år vurderer Energinet.dk, om de enkelte M/R-stationer kan opfylde behovet for leverancer på basis af historiske data og en vurdering af det forventede maksimale aftag ved den dimensionerende døgntemperatur. Dette indgår ikke i nærværende redegørelse, men forventes inkluderet i næste års plan, som forventes udarbejdet i samarbejde med alle de regionale selskaber. Dok /07, Sag 07/1906 2/43
4 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning af forsyningssikkerhedsplanen Forsyningssikkerhed det forgangne år Forsyningssikkerhed på 1-års sigt Forsyningssikkerhed på 10-års sigt Overordnede strategier og planer i relation til forsyningssikkerhed Det danske naturgassystem Indsatsområder i relation til forsyningssikkerhed Forsyningssikkerhed nationalt og lokalt Målsætning for forsyningssikkerhed Gasmarkedet nationalt og regionalt (nordvestlige del af EU) Sammentænkning af el og gas Historisk oversigt Generelt Forbrug Produktion Lagerudnyttelse Transmission Gaskvalitet Kapacitet Fremtidig efterspørgsel Trends/udvikling Fremskrivning af årligt naturgasforbrug Udbud Nationale reserver Regionale reserver Produktion Lager Import Eksport LNG Balance Gaskvalitet Transmission Effektuerede og forventede kapacitetsbestillinger Forsyningssikkerhed på kort sigt Kapacitetsreserver i normalsituationer Nødforsyning Lagerydelser Leverancer fra Syd Arne Nødafbrydelige forbrugere Øvrige redskaber Virkemidler Forsyningssikkerhed på langt sigt Gasinfrastrukturanalyse Dok /07, Sag 07/1906 3/43
5 6.5 Investeringsplaner Skanled Ellund Baltic Pipe Fremtidig gasforsyning Dok /07, Sag 07/1906 4/43
6 1. Sammenfatning af forsyningssikkerhedsplanen Energinet.dk skal hvert år udarbejde en naturgasforsyningssikkerhedsplan. Planen skal se både 1 år og 10 år frem. Desuden skal den redegøre for opfyldelsen af forsyningssikkerheden det forgangne år. Begrebet forsyningssikkerhed på gasområdet omfatter generelt følgende aspekter både på kort og langt sigt: 1. Tilgængelighed af gas, det vil sige, tilgængeligheden af gasforsyninger (inklusive gas fra lagre) skal være tilstrækkelig til at imødekomme forbrugernes gasbehov under både normale og ekstreme vejrforhold. 2. Tilstrækkelig netkapacitet, det vil sige, gasnettet skal have tilstrækkelig kapacitet til at dække forbrugernes gasbehov under både normale og ekstreme vejrforhold. 3. Systemintegritet, det vil sige, at den operationelle funktionalitet af systemet fra produktion til forbruger skal være sikret. Forsyningen af det danske naturgasmarked er i stort omfang baseret på kun én fysisk forsyningskilde og én forsyningsrute (Tyra-Nybro-ledningen). Det betyder, at hvis denne forsyningskilde falder ud, er kravene til forsyningssikkerhedsberedskabet i Danmark høje sammenlignet med mange andre lande, hvor man har flere, større forsyningskilder. Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden på det danske gasmarked, Energinet.dk skal også stille eventuel kapacitet til rådighed til opretholdelse af transit. Energinet.dk opererer med to målsætninger for forsyningssikkerhed for det danske gasmarked, som samlet set er dimensionerende for reserveberedskabet i nødsituationer. - Den ene vedrører korttidshændelser, hvor der stilles krav til, hvor hurtigt gas kan leveres fra andre forsyningskilder. Målsætningen indebærer i praksis blandt andet krav til udtrækskapaciteten fra gaslagrene. - Den anden vedrører langtidshændelser, hvor der stilles krav til opretholdelse af fysiske leverancer ved længerevarende forsyningssvigt. Målsætningen indebærer i praksis krav til mængden af gas, der kan skaffes fra alternative forsyningskilder samt mængden af lagergas, som skal være til rådighed. I marts 2001 blev de overordnede forsyningsmålsætninger anmeldt til Energistyrelsen med følgende dimensionerende hændelser for Energinet.dk's nødforsyningsberedskab: - Korttidshændelser: Under såvel normale forsyningsforhold som unormale forsyningsforhold, det vil sige fuldstændig afbrydelse af leverancerne fra den største forsyningskilde, skal Energinet.dk have tilstrækkelig udtrækskapacitet fra lagrene til tre dage i træk at kunne klare forsyningen af forbrugere Dok /07, Sag 07/1906 5/43
7 med uafbrydelig nødforsyning i Danmark ned til en døgngennemsnitstemperatur på -13 C (20 års-hændelsen). - Langtidshændelser: Under unormale forsyningsforhold, det vil sige fuldstændig afbrydelse af leverancerne fra den største leverandør, skal Energinet.dk have tilstrækkeligt volumen til at kunne klare forsyningen af forbrugere med uafbrydelig nødforsyning i Danmark i op til ca. 60 dage (svarende til den forventede reparationstid efter et søledningsbrud) i en temperaturmæssig "normal" vinter. Energinet.dk's kriterier for transmissionssystemets dimensionering omfatter desuden vintersituationer med normale forsyningsforhold uden afbrydelse af leverancerne. Forsyningsmålsætningen for kolde vintersituationer er at have tilstrækkelig transmissionskapacitet til at kunne klare forsyningen af alle forbrugere i Danmark ned til en døgngennemsnitstemperatur på -13 C (20 årshændelsen). På langt sigt og mindst 10 år frem fastholdes de nuværende overordnede forsyningsmålsætninger. Dette muliggøres ved udbygning af infrastrukturen med supplerende forsyningsveje til naturgassystemet og udvidelse af lagerkapaciteten i takt med de forventeligt faldende ressourcer i den danske del af Nordsøen. 1.1 Forsyningssikkerhed det forgangne år Leverancen ved Nybro har i vinteren 2006/2007 maksimalt været 23,8 mio. Nm 3 /døgn. Varighedskurver for leverancen i perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni 2007 fremgår af Figur 1. Den største variation i leverancen er i 2006/2007, ikke mindst fordi der forekommer dage helt uden leverance. Produktionsstop de pågældende dage har været planlagt og afhjulpet ved træk fra gaslagrene. Figur 1 Varighedskurver for naturgasleverancen ved Nybro i perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni Den 8. november 2007 erklærede Energinet.dk nødforsyningssituation, gældende fra kl. 20:00, for lager- og transportkunder som følge af produktionsstop forårsaget af dårligt vejr ved felterne i Nordsøen. Nødforsyningssituationen blev Dok /07, Sag 07/1906 6/43
8 afblæst den 9. november 2007, kl. 24:00. Dermed trådte Energinet.dk's nødforsyningsberedskab i kraft. Nødforsyningsberedskabet er baseret på aktivering af en række værktøjer, som løbende bliver analyseret og optimeret. De primære værktøjer er: Brug af de danske lagre: - Energinet.dk har, jf. naturgasforsyningsloven, forkøbsret til kapaciteten i lagrene. Dette medfører, at Energinet.dk har egen gas liggende i lagrene til nødforsyningssituationer. Forkøbsretten er 130 mio. Nm 3. For vinteren 2007/2008 er købt ekstra kapacitet, så mængden er 154 mio. Nm 3. - Energinet.dk har gennem betaling sikret, at de kommercielle aktører har gas liggende i lagrene, som Energinet.dk kan disponere over i en nødforsyningssituation svarende til maksimalt 375 mio. Nm 3. Kapacitet i Syd Arne-ledningen: - I tilfælde af brud på hovedsøledningen fra Tyraplatformen til Jylland/Nybro, kan gassen omdirigeres via en anden sørørledning (Syd Arne-ledningen). Mængden udgør normalt ca. 7 mio. Nm 3 /døgn. For vinteren 2007/2008 er der indkøbt ekstra kapacitet, så mængden udgør 8 mio. Nm 3 /døgn. Nødafbrydelige forbrugere: - Energinet.dk har indgået særskilte kontrakter med cirka 30 af de største gasforbrugere, der i en nødforsyningssituation skal reducere gasforbruget. Forbrugerne har oftest et alternativ brændsel (eksempelvis olie), som de kan bruge i stedet for gassen. Mængden udgør ca. 7,5 mio. Nm 3 /døgn. I en nødforsyningssituation er det Energinet.dk's opgave løbende at vurdere forsyningssituationen og at sikre forsyningen af gas til de danske forbrugere under anvendelse af de oplistede værktøjer. I den konkrete nødforsyningssituation den november 2007, begyndte Energinet.dk's kontrolrum straks en fyldning af gassystemerne (Energinet.dk's transmissionssystem og DONG Energy's sørør) med ekstra gas fra lagrene for at kunne modstå de kommende døgns udfordringer bedst muligt. 1.2 Forsyningssikkerhed på 1-års sigt Det danske gastransmissionssystem modtager i dag gas gennem to offshoreledninger med følgende mulige leverancer i normalsituationer: - Tyra-Nybro-ledningen ca. 27 mio. m³/døgn - Syd Arne-Nybro-ledningen ca. 13 mio. m³/døgn. I dag leveres kun i alt ca. 24 mio. Nm 3 /døgn i Nybro, hvoraf i størrelsesordenen 0,5 mio. Nm³/døgn leveres gennem Syd Arne-ledningen. Der er således rigelig kapacitet i Syd Arne-ledningen, som kan anvendes i nødforsyningssituationer. Ved det værst tænkelige forsyningssvigt regnes der med, at forsyningen fra den største forsyningskilde svigter, det vil sige, at der mistes leverancer gennem Tyra Nybro-ledningen. Dok /07, Sag 07/1906 7/43
9 Energinet.dk afhjælper i øjeblikket risikoen for forsyningssvigt ved følgende fysiske muligheder for at kompensere for de manglende leverancer: - Leverancer fra de danske gaslagre. - Nødforsyning fra Tyra via Harald gennem Syd Arne-Nybro-ledningen. - Afbrud af nødafbrydelige forbrugere. - Leverancer fra Tyskland via DEUDAN-ledningen. Lagrene i Stenlille og Ll. Torup udgør en vigtig del af kapacitetsreserverne også i normalsituationer. Lagrenes evne til i en enkelt time at udtrække og injicere gas er bestemt af både det enkelte lagers fysiske egenskaber (proceskapacitet og undergrundsforhold) og trykforhold i transmissionssystemet. Trykforholdene i transmissionssystemet er i normalsituationer overordnet bestemt af transport- og lagerkundernes bestillinger, men kan justeres med Energinet.dk's operationelle værktøjer (linepack, buffer i tilstødende systemer, ekstra lagertræk eller injektion m.v.) til sikring af optimale trykforhold i systemet med henblik på overholdelse af transmissionssystemets trykgrænser og opnåelse af størst mulig forsyningssikkerhed. Energinet.dk skal sikre, at de enkelte lagerejere kan udnytte deres til rådighedværende, fysiske lagerkapacitet bedst muligt, uden at det begrænser den anden lagerejers muligheder for udnyttelse af sin kapacitet, eller forringer Energinet.dk's muligheder for at varetage sine forpligtelser i relation til forsyningssikkerheden. På den baggrund har Energinet.dk i samarbejde med lagerselskaberne fastlagt de maksimale kommercielle udtrækskapaciteter (muligt udtræk i normalsituationer) for gaslagrene i Ll. Torup og Stenlille i lageråret fra 1. maj 2007 til 1. maj 2008 til 8,0 mio. Nm 3 /døgn for hvert af lagrene. Energinet.dk har endvidere for det kommende lagerår indgået en såkaldt swapaftale, som sikrer, at Energinet.dk har mulighed for fysisk at bestemme, hvor gassen er placeret i de to lagre for at sikre maksimal forsyningssikkerhed. 1.3 Forsyningssikkerhed på 10-års sigt Inden for en overskuelig årrække forventes det, at den danske naturgasproduktion ikke kan dække det danske naturgasbehov. Gasproduktionen i den danske del af Nordsøen vil ikke kunne opretholdes på de nuværende ca. 9 mia. Nm 3 /år i mere end 5-10 år. Der er derfor behov for nye forsyningsveje for naturgas til Danmark. Samtidig er der fokus på at videreudvikle gasmarkedet blandt andet ved at sikre adgang for flere aktører. Energinet.dk analyserer en række muligheder for ny gasinfrastruktur, som både understøtter målene vedrørende forsyningssikkerhed og et velfungerende gasmarked. Skanled-projektet med rørforbindelse mellem Norge, Sverige og Danmark, Baltic Pipe-projektet mellem Polen og Danmark samt en eventuel udvi- Dok /07, Sag 07/1906 8/43
10 delse af kapaciteten på den dansk-tyske grænse (ved Ellund) er eksempler på projekter, der indgår som en del af analyserne. Nedenstående figur giver et overblik over, hvordan den fremtidige gasforsyning til Danmark kan se ud. Det er forudsat, at halvdelen af den danske produktion i Nordsøen eksporteres (som det har været tilfældet de forgangne år). Derudover vil en stor del af den tilførte gas fra Skanled sandsynligvis ende i Polen via Baltic Pipe. Disse forhold er illustreret i Figur 2, hvor halvdelen af produktionen i Nordsøen eksporteres, og 3 ud af de 4 mia. Nm 3 /år, som Skanled kan levere til Danmark, eksporteres videre til Polen via Baltic Pipe. Figur 2 Forsyningssituation med Skanled og Baltic Pipe. Da størrelsen af både teknologibidraget og efterforskningsbidraget er meget usikker, er det sandsynligt, at andelen af den danske gasproduktion, som bliver netto-eksporteret, bliver mindre. Dermed kan det danske forbrug dækkes. Dette gælder også for Energinet.dk vil fremadrettet også analysere påvirkningerne på den fremtidige gasforsyning fra besparelser og brændselsomstilling som følge af et eventuelt frit brændselsvalg. Derudover vil de eksisterende danske biogasressourcer og afsætning af biogas via naturgasnettet blive analyseret som et muligt bidrag til den fremtidige gasforsyning. Disse tiltag kan i fremtiden være et vigtigt element i den danske gasforsyning. Derudover kan den øgede importkapacitet ved Ellund samt Europipe II blive et væsentligt element i den fremtidige gasforsyning. Dok /07, Sag 07/1906 9/43
11 2. Overordnede strategier og planer i relation til forsyningssikkerhed 2.1 Det danske naturgassystem Ud over gasledningerne i den danske del af Nordsøen, transmissionsledninger på langs (Aalborg-Ellund) og tværs (Nybro-Dragør) af Danmark og distributionsledningernes net af rørsystemer ud til forbrugerne består transportsystemet for naturgas af et gasbehandlingsanlæg og to underjordiske gaslagre. Naturgassen fra den danske del af Nordsøen transporteres i to offshore rørledninger fra felterne Tyra og Syd Arne og ind til land nord for Esbjerg ved et tryk på maksimalt 138 bar. På land passerer naturgassen gennem et gasbehandlingsanlæg i Nybro. Her kontrolleres og måles gaskvaliteten, og trykket reduceres til det maksimale landledningstryk på 80 bar. Anlægget kan også reducere indholdet af forurenende stoffer såsom tunge kulbrinter samt rense gassen for svovl, hvis det er nødvendigt for, at gassen overholder de fastlagte specifikationer, men der kan i så fald kun leveres reducerede mængder (ca. 50 pct.). Figur 3 Den overordnede danske gasinfrastruktur Fra Nybro sendes gassen ud til kunderne i ind- og udland eller til lagring på et af de to underjordiske naturgaslagre. Lagrene fyldes op i sommermånederne, når gasforbruget er lavt under hensyntagen til fyldningsrestriktioner. Når det bliver koldere, og forbruget overstiger de daglige gasleverancer fra Nordsøen og Tyskland, suppleres der med gas fra lagrene. Det er principielt transportkunderne, der ved deres daglige bestillinger inden for den reserverede kapacitet bestemmer input/output fra systemet på timebasis (det kommercielle system), mens det er Energinet.dk, der sørger for den fysiske balance i systemet, blandt andet ved hjælp af lagrene og linepack. Dok /07, Sag 07/ /43
12 Måler- og regulatorstationerne (M/R-stationerne) er etableret langs transmissionsledningerne med det formål at forsyne de lokale distributionsnet. Deres funktioner er reducering af gastryk til distributionsnettets trykniveau, opvarmning af gassen, måling af gasstrømmen gennem stationen og tilsætning af lugtstof til gassen. Der er etableret 42 måler- og regulatorstationer og fire målerstationer, som ejes af Energinet.dk. 2.2 Indsatsområder i relation til forsyningssikkerhed Det forventes, at den danske naturgasproduktion ikke kan dække det danske naturgasbehov inden for en overskuelig årrække. Gasproduktionen i den danske del af Nordsøen vil ikke kunne opretholdes på de nuværende ca. 9 mia. Nm 3 /år i mere end 5-10 år. Der er derfor behov for nye forsyningsveje for naturgas til Danmark. Samtidig er der fokus på at videreudvikle gasmarkedet blandt andet ved at sikre adgang for flere aktører. Energinet.dk analyserer for tiden en række muligheder for ny gasinfrastruktur, som både understøtter målene vedrørende forsyningssikkerhed og et velfungerende gasmarked. Skanled-projektet med rørforbindelse mellem Norge, Sverige og Danmark, Baltic Pipe-projektet mellem Polen og Danmark samt en eventuel udvidelse af kapaciteten på den dansk-tyske grænse (ved Ellund) er eksempler på projekter, der indgår som en del af analyserne. Energinet.dk vil i 2008 fortsætte analyserne af en række konkrete, mulige nye forsyningsveje for gas med henblik på at vælge den eller de forbindelser, som er optimale for Danmark. 2.3 Forsyningssikkerhed nationalt og lokalt Begrebet forsyningssikkerhed på gasområdet omfatter generelt følgende aspekter både på kort og langt sigt: 1. Tilgængelighed af gas, det vil sige, tilgængeligheden af gasforsyninger (inklusive gas fra lagre) skal være tilstrækkelig til at imødekomme forbrugernes gasbehov under både normale og ekstreme vejrforhold. 2. Tilstrækkelig netkapacitet, det vil sige, gasnettet skal have tilstrækkelig kapacitet til at dække forbrugernes gasbehov under både normale og ekstreme vejrforhold. 3. Systemintegritet, det vil sige, at den operationelle funktionalitet af systemet fra produktion til forbruger skal være sikret. Det er i henhold til Lov om Naturgasforsyning Energinet.dk's opgave som transmissionsselskab at varetage forsyningssikkerheden på det danske gasmarked. Som det i dag eneste danske transmissionsselskab har Energinet.dk ansvaret for systemintegriteten (3) af det danske transmissionssystem, det vil sige 80 bar ledningssystemet med de tilstødende systemer (sørørene i Nordsøen, entryexit-punkter, den danske exit-zone og gaslagrene). Dok /07, Sag 07/ /43
13 Energinet.dk har specifikt ansvar for sikring af tilstrækkelig transportkapacitet i transmissionssystemet (2), herunder samspillet med de to lagerselskaber og leverancer til distributionssystemerne via M/R-stationer. Energinet.dk har ikke umiddelbart ansvar for tilgængeligheden af gas (1) bortset fra nødforsyningssituationer, hvor Energinet.dk i nødvendigt omfang sikrer tilgængeligheden af gas til det danske marked. 2.4 Målsætning for forsyningssikkerhed Forsyningen af det danske naturgasmarked er i stort omfang baseret på kun én fysisk forsyningskilde og én forsyningsrute (Tyra-Nybro-ledningen). Det betyder, at hvis denne forsyningskilde falder ud, er kravene til forsyningssikkerhedsberedskabet i Danmark høje sammenlignet med mange andre lande, hvor man har flere større forsyningskilder og ruter. Dette indebærer samtidig, at det har været nødforsyningssituationer, som i praksis har været dimensionerende for det samlede transmissionssystem. Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden herunder nødforsyningsforpligtelsen for det danske gasmarked. Hvis søledningen bryder, skal transit fra Tyskland til Sverige opretholdes. Som udgangspunkt vil eksport til Tyskland blive afbrudt, men hvis transportkunder stiller gas til rådighed fra lager eller entry-punkt, vil Energinet.dk påtage sig transporten til det ønskede exit-punkt, forudsat det er fysisk muligt. Dette betyder også: Hvis f.eks. DONG Energy stiller 3 mio. Nm 3 /døgn fra Syd Arne-ledningen til rådighed til det svenske eller tyske marked, vil Energinet.dk forsøge at foretage transporten. Siden idriftsættelsen af det danske naturgassystem i 1984, har der ikke været alvorlige fejl i transmissionssystemet, hverken på søledningerne eller ved anlæggene på land. Energinet.dk opererer med to målsætninger for forsyningssikkerhed for det danske gasmarked, som samlet set er dimensionerende for reserveberedskabet i nødsituationer. - Den ene vedrører korttidshændelser, hvor der stilles krav til, hvor hurtigt gas kan leveres fra andre forsyningskilder. Målsætningen indebærer i praksis blandt andet krav til udtrækskapaciteten fra gaslagrene. - Den anden vedrører langtidshændelser, hvor der stilles krav til opretholdelse af fysiske leverancer ved længerevarende forsyningssvigt. Målsætningen indebærer i praksis krav til mængden af gas, der kan skaffes fra alternative forsyningskilder samt mængden af lagergas, som skal være til rådighed. I marts 2001 blev de overordnede forsyningsmålsætninger anmeldt til Energistyrelsen med følgende dimensionerende hændelser for Energinet.dk's nødforsyningsberedskab: Dok /07, Sag 07/ /43
14 - Korttidshændelser: Under såvel normale forsyningsforhold som unormale forsyningsforhold, det vil sige fuldstændig afbrydelse af leverancerne fra den største forsyningskilde, skal Energinet.dk have tilstrækkelig udtrækskapacitet fra lagrene til tre dage i træk at kunne klare forsyningen af forbrugere med uafbrydelig nødforsyning i Danmark ned til en døgngennemsnitstemperatur på -13 C (20 års-hændelsen). - Langtidshændelser: Under unormale forsyningsforhold, det vil sige fuldstændig afbrydelse af leverancerne fra den største leverandør, skal Energinet.dk have tilstrækkeligt volumen til at kunne klare forsyningen af forbrugere med uafbrydelig nødforsyning i Danmark i op til ca. 60 dage (svarende til den forventede reparationstid efter et søledningsbrud) i en temperaturmæssig "normal" vinter. Energinet.dk's kriterier for transmissionssystemets dimensionering omfatter desuden vintersituationer med normale forsyningsforhold uden afbrydelse af leverancerne. Forsyningsmålsætningen for kolde vintersituationer er at have tilstrækkelig transmissionskapacitet til at kunne klare forsyningen af alle forbrugere i Danmark ned til en døgngennemsnitstemperatur på -13 C. På langt sigt og mindst 10 år frem fastholdes de nuværende overordnede forsyningsmålsætninger. Dette muliggøres ved udbygning af infrastrukturen med supplerende forsyningsveje til naturgassystemet og udvidelse af lagerkapaciteten i takt med de forventeligt faldende ressourcer i den danske del af Nordsøen. 2.5 Gasmarkedet nationalt og regionalt (nordvestlige del af EU) Markedssituationen i Europa er præget af nationale markeder med begrænset grænseoverskridende spothandel, og der er endnu ikke et egentligt sammenhængende marked for naturgas i Europa. En del af årsagen til den manglende grænseoverskridende spothandel skal findes i en generel kapacitetsknaphed særligt i grænsepunkter samt manglende "interoperabilitet" mellem de forskellige nationale systemer. Størstedelen af de europæiske lande er nettoimportører af gas. Importen stammer primært fra Rusland, Norge, Algeriet og Marokko. En stigende del af importen er LNG-baseret (Liquified Natural Gas, gas nedkølet til ca o C), men størstedelen af gassen bliver bragt til de europæiske markeder via rørledninger. Den indenlandske produktion er faldende i hele Europa, mens forbruget og dermed importandelen forventes at stige betydeligt i de kommende år. EU- Kommissionen skønner, at 80 pct. af EUs gasforbrug i 2030 vil blive dækket med import. I dag er det godt 50 pct., som importeres, heraf 25 pct. fra Rusland. Afhængigheden af store leverancer fra Rusland giver anledning til en stigende bekymring for, at manglende stabilitet i disse leverancer blandt andet grundet rørledningernes transit gennem en række lande fører til situationer med mangel på gas i Europa og dermed reduceret forsyningssikkerhed. Dok /07, Sag 07/ /43
15 I øjeblikket planlægges en række større infrastrukturprojekter, der skal bringe mere gas til Europa. Nye rørforbindelser mellem blandt andet Nordeuropa og henholdsvis Rusland og Norge og mellem Sydeuropa og henholdsvis Rusland/Kaukasus (South Stream), Nordafrika og Mellemøsten (Nabucco) er med i støbeskeen. Ligeledes planlægges og projekteres en del havneanlæg til LNG i både Syd- og Nordeuropa. På europæisk plan arbejdes der for at styrke kompatibiliteten mellem de enkelte landes systemer. Der arbejdes hen imod at fremme mulighederne for udveksling af gas mellem regionale handelspladser og at løse problemerne med interoperabilitet over grænser. Det danske gasmarked er kommercielt opdelt i et engrosmarked og et detailmarked. På engrosmarkedet transporterer de såkaldte transportkunder gas via Energinet.dk's gastransmissionsnet til det danske marked, til lagring i de to underjordiske lagre samt til Sverige og Tyskland som eksport. På detailmarkedet leverer de såkaldte gasleverandører gas til slutbrugerne via distributionsnettene. Transportkunderne får adgang til Energinet.dk's transmissionsnet ved at bestille kapacitet ind i systemet (entry) og ud af systemet (exit), jf. Tabel 1. Entry- og exit-punkter Entry-punkter Exit-punkter Entry-punkterne er der, hvor gassen kommer ind i Danmark, det vil sige i Nybro (fra Nordsøen) og i Ellund (fra Tyskland). Den nationale exit-zone (Exit-Zone-DK) svarer til det danske marked. Øvrige exit-punkter er der, hvor gassen eksporteres ud af landet: Ellund (til Tyskland) og Dragør Border (til Sverige). Tabel 1 Entry- og exit-punkter i den danske markedsmodel. Adgang til gastransmissionsnettet sker på regulerede vilkår. Transportkunderne kan indgå kapacitetsaftaler fra 1 år ned til én dags varighed. Hovedparten af den solgte kapacitet sælges i øjeblikket via årskapacitetskontrakter. I nødforsyningssituationer er det Energinet.dk's ansvar at levere gas til det danske marked. Transport til exit-zonen er derfor pålagt nødforsyningsbetaling. 2.6 Sammentænkning af el og gas El- og gassystemerne adskiller sig i væsentlig grad ved at have forskellig kadence. El skal produceres i takt med forbruget, hvorfor der er behov for at kunne regulere produktionen til ethvert tidspunkt. Anderledes forholder det sig med naturgassystemet, der dels omfatter to lagre, men som desuden kan udnytte gassen i transmissionssystemet (linepack) som buffer. Forskellen mellem de to systemer medfører større effektivisering af det samlede system ved sammentænkning af el og gas. Under fleksible og ideelle markedsforhold kan naturgaslagrene anvendes til indirekte lagring af vindkraft. Ved stor vindkraftproduktion reduceres naturgasforbruget til kraftproduktion, hvorved udtræk fra lagrene kan reduceres eller vendes til injektion. Dette er fysisk muligt, fordi naturgassystemet er fleksibelt og udnyttes allerede i dag i den udstrækning, der er markedsmæssigt incitament. Dok /07, Sag 07/ /43
16 3. Historisk oversigt 3.1 Generelt Naturgassystemets nuværende forhold og de seneste års drift under normale forhold og i forsyningsmæssigt særlige situationer udgør en basis for naturgasforsyningssikkerhedsplanen. I dette kapitel gives en kortfattet oversigt over væsentlige elementer vedrørende forsyningssikkerheden, der er dokumenteret med historiske data for de seneste år. Det er altså ikke hensigten at give en komplet historisk gennemgang siden naturgassystemets etablering. Figur 4 viser opgørelser af fordelingen af den danske naturgasproduktion (ekskl. egetforbrug på Nordsøen) på årsbasis for perioden I de seneste tre år har nettoproduktionen på felterne i Nordsøen været større end leverancen ved Nybro, idet DONG Energy eksporterer naturgas til Holland via Nogatledningen. Figur 4 Fordeling af den danske naturgasproduktion på forbrug i Danmark og eksport til Sverige, Tyskland og Holland. 3.2 Forbrug Naturgasforbruget i Danmark har ligget nogenlunde konstant på lidt over 4 mia. Nm 3 om året, jf. Figur 4. Da 2005 og 2006 har haft gennemsnitstemperaturer over det normale, har forbruget i disse år været lidt lavere end tidligere. Generelt gælder, at variationerne af naturgasforbruget afhænger af temperaturforhold og få store forbrugeres disponeringer. Forbrugets temperaturafhængighed kan skønsmæssigt antages at være lineær. På basis af Figur 5, hvor det samlede danske forbrug på døgnbasis er afbildet versus graddageantallet, vurderes afhængigheden overslagsmæssigt at være 0,6 mio. Nm 3 /graddag. I 2005 og 2006 har graddageantallet været henholdsvis 332 graddage og 496 graddage mindre end normalt, hvorfor de samlede årlige forbrug alt andet lige har været 0,2 mia. Nm 3 /år og 0,3 mia. Nm 3 /år lavere. Dok /07, Sag 07/ /43
17 Figur 5 Samlet naturgasforbrug versus graddage. Data fra 2005 og Til illustration af betydningen af sidste vinters meget varme vejr er i Figur 6 sammenstillet varighedskurver af døgnforbruget for perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni I 2005/2006 var graddageantallet ca. 5 pct. under det normale, mens det i 2006/2007 var hele 30 pct. under normalen. Der er dog ikke væsentlig forskel mellem det maksimale døgnforbrug på ca. 20 mio. Nm 3 /d i de to vintre. Figur 6 Varighedskurver for samlet naturgasforbrug i perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni Produktion Al naturgas transporteret gennem Energinet.dk's transmissionsnet stammer fysisk fra felterne i Nordsøen. Danmark er nettoeksportør af gas svarende til godt 100 pct. af det indenlandske forbrug. Der importeres ikke gas fysisk til Danmark, men der sker en del kommerciel import via Ellund. DONG Energy køber størstedelen af gassen fra felterne i Nordsøen og ejer Tyraog Syd Arne-ledningerne, der forbinder felterne med Danmark. DONG Energy eksporterer en del af gassen til Holland via Nogat-ledningen og sender resten til Danmark, hvor den afsættes i Exit-zone-DK eller eksporteres til Tyskland eller Sverige. Dok /07, Sag 07/ /43
18 I 2006 blev ca. 24 pct. af produktionen eksporteret til Holland, mens henholdsvis ca. 10 pct. og 20 pct. blev eksporteret til Sverige og Tyskland. Produktionsmængderne vist i Figur 4 er nettoproduktioner, der føres iland til Danmark eller Holland. I 2006 blev ca. 16 pct. af den samlede produktion anvendt på felterne som brændsel, til injektion eller blot afbrændt. Andelen af naturgas, der anvendes på felterne, forventes at vokse betydeligt i de kommende år i takt med, at det bliver vanskeligere at få gassen op. Vandinjektion og gaskompression kræver mere og mere brændstof. Leverancen ved Nybro har i vinteren 2006/2007 maksimalt været 23,8 mio. Nm 3 /døgn. Varighedskurver for leverancen i perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni 2007 fremgår af Figur 7. Den største variation i leverancen er i 2006/2007, ikke mindst fordi der forekommer dage helt uden leverance. Produktionsstop de pågældende dage har været planlagt og afhjulpet ved træk fra gaslagrene. Figur 7 Varighedskurver for naturgasleverancen ved Nybro i perioderne 1. juli juni 2006 og 1. juli juni Den 8. november 2007 erklærede Energinet.dk nødforsyningssituation, gældende fra kl. 20:00, for lager- og transportkunder som følge af produktionsstop forårsaget af dårligt vejret ved felterne i Nordsøen. Nødforsyningssituationen blev afblæst den 9. november 2007, kl. 24:00. Dermed trådte Energinet.dk's nødforsyningsberedskab i kraft. Nødforsyningsberedskabet er baseret på aktivering af en række værktøjer, som løbende bliver analyseret og optimeret. I en nødforsyningssituation er det Energinet.dk's opgave løbende at vurdere forsyningssituationen og sikre forsyningen af gas til de danske forbrugere under anvendelse af de oplistede værktøjer. I den konkrete nødforsyningssituation den november 2007 påbegyndte Energinet.dk's kontrolrum straks en fyldning af gassystemerne (Energinet.dk's transmissionssystem og DONG Energy's sørør) med ekstra gas fra lagrene for at kunne modstå de kommende døgns udfordringer bedst muligt. Dok /07, Sag 07/ /43
19 Hovedfakta bag analyserne fra Energinet.dk's kontrolrum var et forventet gasforbrug i Danmark på cirka 12 mio. Nm 3, mens Energinet.dk kan levere cirka 17 mio. Nm 3 fra de to gaslagre. Forskellen på 5 mio. Nm 3, udgør den mængde gas, der evt. kan eksporteres til Tyskland og/eller Sverige. Energinet.dk udmeldte på den baggrund til de kommercielle aktører, at de kunne få rådighed over 30 pct. af deres udtrækskapacitet fra lagrene (5 divideret med 17) til eksport. Energinet.dk valgte endvidere at aktivere de nødafbrydelige forbrugere. Dette skyldtes primært, at et eventuelt øget aftag på de største forbrugssteder under nødforsyningsperioden kunne medføre mangel på gas til de uafbrydelige forbrugere, selv om eksporten til Tyskland og Sverige blev afbrudt helt. Energinet.dk aktiverede desuden sin råderet over udtrækskapaciteten på de to gaslagre. Den del af lagerkapaciteten, som ikke skal anvendes til sikring af forsyningen til de danske forbrugere, jf. ovenstående, blev sat til rådighed for de kommercielle aktører for eksport. Idet Energinet.dk havde overtaget forsyningen til de danske forbrugere, kunne de kommercielle aktører frit bruge den overskydende kapacitet på lagrene til forsyning af Tyskland og Sverige. Aktørerne kunne opretholde deres transit gennem Danmark og fortsat handle indbyrdes via det indenlandske handelspunkt. 3.4 Lagerudnyttelse Naturgasforbruget varierer over døgnet og over året i langt højere grad end leverancen fra Nordsøen. Det er derfor nødvendigt for aktørerne på markedet at anvende de to danske naturgaslagre i Ll. Torup og Stenlille. Figur 8 illustrerer for 2006 fordelingen over året af udtræk og injektion i lagrene. Om sommeren injiceres overskydende naturgas, som så trækkes ud om vinteren, når leverancen fra Nordsøen ikke kan nå op på niveau med forbruget plus eksporten til Sverige og Tyskland. Når der opstår problemer med leverancer af naturgas fra Nordsøen, fungerer de to gaslagre som nødforsyningslagre. Figur 8 Udnyttelse af naturgaslagrene i Ll. Torup og Stenlille i Dok /07, Sag 07/ /43
20 3.5 Transmission Årligt transporteres ca. 7 mia. Nm 3 naturgas gennem Energinet.dk's transmissionsnet, heraf ca. 4 mia. Nm 3 /år til de danske forbrugere samt ca. 1 mia. Nm 3 /år som eksport til Sverige og ca. 2 mia. Nm 3 /år (netto) som eksport til Tyskland, jf. Figur 4. I vinteren 2006/2007 udgjorde den maksimale nettotransport ca. 31 mio. Nm 3 /døgn, hvoraf det maksimale aftag i Danmark (Exit-zone-DK) udgjorde 20 mio. Nm 3 /døgn. I døgnet med maksimalt aftag var der ikke samtidig maksimal eksport til Sverige (5 mio. Nm 3 /døgn) og heller ikke maksimal eksport til Tyskland (8 mio. Nm 3 /døgn). Eksporten til Sverige er normalt temperaturafhængig, ligesom forbruget i Danmark, mens eksporten til Tyskland er afhængig af andre forhold, og derfor indtræffer maksimaltransporten til Tyskland ikke nødvendigvis på samme tidspunkt som det øvrige forbrug. 3.6 Gaskvalitet Naturgassens kvalitet i Energinet.dk's transmissionssystem, der forsynes enten direkte fra Nordsøen via behandlingsanlægget ved Nybro eller fra naturgaslagrene i Ll. Torup og Stenlille, kontrolleres på målestationer i Nybro, Egtved, Dragør Border, Ellund, Ll. Torup og Stenlille. Naturgassen skal til enhver tid opfylde kvalitetsspecifikationerne i Regler for Gastransport og Det Danske Gasreglement, der er fastsat af Sikkerhedsstyrelsen. Det danske marked forsynes altid med gas, der overholder Gasreglementets krav til wobbe-indeks. Hvis forsyningen fra Tyra feltet i Nordsøen midlertidigt reduceres eller indstilles, kan gas med forhøjet wobbe-indeks (Syd Arne gas) blive ledt ind i transmissionssystemet ved Nybro. I denne situation kan overskridelser af wobbe-indeks forekomme op til Gasreglementets grænse for unormale forsyningssituationer. I 2006 er registreret wobbe-indeks mellem 54,6 MJ/Nm 3 og 55,3 MJ/Nm 3 med et gennemsnit på 55,0 MJ/Nm 3. Den relative densitet har maksimalt været 0, Kapacitet I Tabel 2 er kapaciteter i transmissionsnettets entry-exit-punkter sammenlignet med maksimale faktiske døgnmængder i de sidste to vintre. Kapaciteten i Exit-Zone-DK er afhængig af forbrugets placering og eksportmængder. Kapaciteten afhænger af den samlede transport i det danske transmissionssystem. Der er kapacitetsknaphed i dele af transmissionssystemet og øvre grænser på de enkelte M/R-stationer. Den anførte kapacitet er derfor en skønnet værdi, der er baseret på vurderinger af forsyningssituationer. I Ellund kan der ikke umiddelbart nomineres større mængder i entry, end der er nomineret i exit. Muligheden for fysisk import vil være betinget af specifikke trykforhold, naturgaskvaliteten samt de tidsmæssige begrænsninger ved at vende den fysiske strøm. Dok /07, Sag 07/ /43
Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet
Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter
Læs mereInformation om forsyningssituationen 2011-2013
Information om forsyningssituationen 2011-2013 Information om forsyningssituationen 2011-2014 Det danske naturgassystem Roller i Gasmarkedet Forsyningssituationen Udbygning af transmissionsnettet Hvorfor
Læs mereForebyggende handlingsplan 2014/2016
Forebyggende handlingsplan 2014/2016 24. november 2014 HIK/JBJ/MGN 1. Indledning Denne forebyggende handlingsplan er en opfyldelse af artikel 4 i EU Forordning nr. 994/2010 om foranstaltninger til opretholdelse
Læs mereGas i Danmark. Forsyningssikkerhedsplan 2009
Gas i Danmark Forsyningssikkerhedsplan 2009 Gas i Danmark Forsyningssikkerhedsplan 2009 Udgivet af Energinet.dk Rapporten kan fås ved henvendelse til: Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf.
Læs mereGMR 2016-06-14. Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked. Christian Meiniche Andersen. Klassificering: 1
GMR 2016-06-14 Forsyningssikkerhed for det danske og svenske gasmarked Christian Meiniche Andersen Klassificering: 1 Redegørelse for gasforsyningssikkerhed 2015 Torben Brabo, Direktør for Gas, er meget
Læs mereTransport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1
Transport af gas i Danmark - kort fortalt November 2006 Version 6.1 Indhold 1. Det danske naturgassystem...2 2. Markedsmodellen for gas...3 3. Aktørerne i det danske naturgassystem...4 4. Optagelse på
Læs mereAnmeldelse af tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan. Indhold. 1. Baggrund. Sekretariat for Energitilsynet
Til Sekretariat for Energitilsynet Anmeldelse af tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan 24. juni 2014 NSY/JDA Indhold 1. Baggrund... 1 2. Konklusion... 2 3. Konsekvenserne af ændringen
Læs mereDet må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske
Læs mereFølsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord
Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44. Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 389 Offentligt Notat
Læs mereHvorfor vil naturgassen ændre sig?
Hvorfor vil naturgassen ændre sig? Torben Brabo Energinet.dk DGF Gastekniske Dage 2008 Energinet.dk Torben Brabo 1 Agenda for min præsentation Energinet.dk og Naturgas (fokus i organisationen) Naturgas
Læs mereEr der penge i skidtet?
Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver
Læs mereTeknisk gennemgang for
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 132 Offentligt Teknisk gennemgang for Energipolitisk Udvalg den 22. januar 2009 om naturgasforsyningssikkerhed Naturgasens hovedveje Transmissionsledninger
Læs mereTilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt
Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...
Læs mereAfregningsmæssige forhold ved import af tysk gas
Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereRESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende
Læs mereForsyningssikkerhedsforordningen Risikovurdering
Forsyningssikkerhedsforordningen Risikovurdering 2. juni 2014 mgn 0. Executive summary... 3 1. Formål... 4 2. Proces og konklusioner... 4 2.1 Arbejdsproces... 4 2.2 Konklusioner... 4 2.3 Kontakt til nabolande...
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereTYRA RENOVERING
TYRA RENOVERING 2019-2022 Forsyningssikkerhed Christian Meiniche Andersen 1 INDHOLD 1. Baggrund 2. Gaskvaliteten under Tyra 3. Forsyningsbillede 2017-2040 (Analyseforudsætninger) 4. Forsyningsbillede 2019-2022
Læs mereNaturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?
Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en
Læs mereFremtidens naturgas i nettet
Fremtidens naturgas i nettet DGF Gastekniske Dage 2010 Jesper Bruun Energinet.dk 1 Agenda Status på infrastruktur - Nordgående flow Ellund 2010-2013 - Udbygning af Ellund Egtved - Andre projekter Fremtidens
Læs mereFør markedsåbningen og unbundlingen af naturgasselskaberne varetog gasleverandørerne hele aftaleforholdet
Betingelser og vilkår for distribution af naturgas I henhold til Lov om naturgasforsyning 36 a skal Energitilsynet godkende de metoder, der er anvendt ved fastlæggelsen af betingelser og vilkår for distribution
Læs mereHåndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status
Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter
Læs mereRESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER
RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 3 0. august 2018 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang
Læs mereIndustriforum. 10. September 2014. Dato - Dok.nr. 1
Industriforum 10. September 2014 Dato - Dok.nr. 1 Program Dato - Dok.nr. 2 Forsyningsbillede 2014-2015 Christian Meiniche Andersen can@energinet.dk Dato - Dok.nr. 3 Forsyningsbilledet Forsyningssikkerheden
Læs mereFremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net
Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde Viborg den 31. maj 2011 Tine Lindgren 1 Import af gas fra Tyskland Ingeniøren 12. januar 2011
Læs mereBaggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen
Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015
Læs mereImport af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008
Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center
Læs mereRESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I
Læs mereOmlægning af støtten til biogas
N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.
Læs mereErfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith
Erfa Konference Gasmåling Hindsgavl Slot 30. oktober 2007 v/finn V. Smith Transmissionssystemet Afsætning: 4.2 mia.m 3 Stenlille Gaslager 0 m Ll. Torup Gaslager Aalborg Dybde (M) 500 X» X» X 1000 m 1000
Læs mereGasinfrastrukturen. Den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen
Gasinfrastrukturen Den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen Indhold 1. Indledning 4 2. Resumé 6 3. Scenarier for det fremtidige gassystem 10 4. Teknisk beskrivelse af gasinfrastruktur i Danmark
Læs mereFirma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)
Mellem Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) og Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende betegnet Gasleverandøren) er der dags dato indgået følgende KONTRAKT om levering af naturgas
Læs mereTemperaturen på det liberaliserede gasmarked
Temperaturen på det liberaliserede gasmarked - Et udpluk af iagttagelser Præsentation til DGFs målekonference 31. oktober 2007 Christian Meiniche Andersen / Majbritt Astrup, Energinet.dk Dato - Dok.nr.
Læs mereRESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER
RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 27. august 2019 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk
Læs mereANALYSE: KONKUR RENCEN PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS UDKAST KLAUSULERET
ANALYSE: KONKUR RENCEN PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR NATURGAS UDKAST KLAUSULERET UDKAST KLAUSULERET UDKAST KLAUSULERET ENERGITILSYNET DECEMBER 2015 ANALYSE AF KONKURRENCEN PÅ DET DANSKE ENGROSMARKED FOR
Læs mereKontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 2. udgave Maj 2012
Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 2. udgave Maj 2012 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk
Læs mereHØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK,
Energistyrelsen ens@ens.dk acl.ens.dk cfe@ens.dk HØRING AF FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ENERGINET.DK, LOV OM NATURGASFORSYNING OG LOV OM ETABLERING OG BENYTTELSE AF RØRLEDNING TIL TRANSPSORT AF
Læs mereUdbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Hvad vil Energinet.dk bygge? For at sikre, at danske forbrugere fortsat kan forsynes med naturgas, ønsker Energinet.dk at udbygge gastransmissionsnettet
Læs mereNødplan for det danske gastransmissionssystem 2014
Nødplan for det danske gastransmissionssystem 2014 Energistyrelsen 27. november 2014 2 1. Indledning Denne nødplan er udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Energinet.dk som følge af de vurderinger,
Læs mereRAPPORT, SEPTEMBER 2017
RAPPORT, SEPTEMBER 2017 PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 Side 2/6 ENERGITILSYNET PRODUKTFORDELINGEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS I 2016 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTFORDELINGEN
Læs mereFremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm
Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november
Læs mereKommerciel afbrydelighed Hyper3
Kommerciel afbrydelighed Hyper3 Informationsmøde Helle Øgaard og Camilla Mejdahl, Energinet.dk September 2016 Informationsmøde 1 Konceptet Energinet.dk køber retten til at lukke eller reducere en virksomheds
Læs mereGodkendelse af Energinet.dks køb af DONG Storage A/S fra DONG Energy A/S. 1. Transaktionen. 2. Parterne og deres aktiviteter. 3.
Dato: 22. december 2014 Sag: BITE-14/10716 Godkendelse af Energinet.dks køb af DONG Storage A/S fra DONG Energy A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 17. december 2014 en anmeldelse af en fusion
Læs mereOpfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S
1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereForebyggende handlingsplan 2017/2018
Forebyggende handlingsplan 2017/2018 3. december 2016 CMJ/JBJ/MGN/HOG 1. Indledning Denne forebyggende handlingsplan er en opfyldelse af artikel 4 i EU Forordning nr. 994/2010 om foranstaltninger til opretholdelse
Læs mereForsyning med og forbrug af træpiller i 2004
Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forord På grund af den kraftige stigning i forbruget af træpiller i Danmark i starten af dette årtusinde, blev det besluttet, at FORCE Technology for Energistyrelsen
Læs mereBIOGAS OG SYSTEMDRIFT
BIOGAS OG SYSTEMDRIFT Gastekniske dage 2017 23. maj 2017, Søren Balle Rasmussen INDHOLD Hvorfor skal gassen være grøn? Netudbygning og systemdrift Tre cases fra Energinet Opsamling 2 GASSEN GRØNNE FREMTID
Læs mereEnerginet.dk. energi til dig og Danmark. Vi forbinder energi og mennesker
Energinet.dk energi til dig og Danmark Vi forbinder energi og mennesker Kom indenfor Når du træder ind ad døren i Energinet.dk, træder du ind i en virksomhed, der arbejder for dig og Danmark. Det er vores
Læs mereGastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet
Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet Onsdag den 14. maj 2014 kl. 16:30 v/jakob Kjær, Energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Energinet.dk s målsætning Biogas transporteret i naturgassystemet udgør
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereArbejdsgruppen for analyse af gassektoren. Februar 2016. En effektiv gassektor. Foto: Palle Peter Skov, Energinet.dk ISBN: 978-87-93180-14-7
Arbejdsgruppen for analyse af gassektoren Februar 2016 En effektiv gassektor Foto: Palle Peter Skov, Energinet.dk ISBN: 978-87-93180-14-7 Indhold 1. Sammenfatning... 4 2. Indledning... 7 2.1 Arbejdsgruppens
Læs mereKommerciel afbrydelighed Hyper3
Kommerciel afbrydelighed Hyper3 Informationsmøde Helle Øgaard og Camilla Mejdahl September 2015 Informationsmøde 1 Konceptet Energinet.dk køber retten til at lukke eller reducere en virksomheds gasforbrug
Læs mereØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Læs mereBaggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"
Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor
Læs mereGassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl
Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet
Læs mereRAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER
RAPPORT EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DAN- SKE DETAILMARKED FOR NA- TURGAS FORDELT PÅ PRODUKT- TYPER 2012-2014 Side 1/7 ENERGITILSYNET EFTERSPØRGSLEN PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS FORDELT PÅ INDHOLD
Læs mereGas i Danmark 2010. Forsyningssikkerhed og udvikling
Gas i Danmark 2010 Forsyningssikkerhed og udvikling Gas i Danmark 2010 Forsyningssikkerhed og udvikling 1 Indhold Introduktion til og sammenfatning af Gas i Danmark 2010...5 1. Aktuelle temaer i den danske
Læs merePRODUKTION 17. december 2015 MB 1
PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med
Læs mereEvaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen
Til Energitilsynets sekretariat Att: Iben Hvilsted-Olsen UDKAST Evaluering af reservation af intra-day kapacitet på Storebæltsforbindelsen 2. august 211 SKL-HEP/SKL I forbindelse med Energitilsynets godkendelse
Læs mereMIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv
Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med
Læs mereInformationsmøde. Ikke-beskyttede kunder. Maj 2016, Energinet.dk. Informationsmøde 13/
Informationsmøde Ikke-beskyttede kunder Maj 2016, Energinet.dk Informationsmøde 13/80604-129 1 Hvem er vi samlet her i dag? Informationsmøde 13/80604-129 2 Agenda Baggrunden for opdeling mellem beskyttede
Læs mereUdviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015
NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser
Læs mereRESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR
RESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017 2 RESUMÉ AF REDEGØRELSE FOR GASFORSYNINGSSIKKERHED 2017 SAMMENFATNING Gasforsyningssikkerheden i Danmark er høj. Løbende udbygning og optimering af
Læs mereBiogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og
Læs mereEuropæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi
Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor
Læs mereUdbygning af gasinfrastrukturen i Europa. Dato - Dok.nr. 1
Udbygning af gasinfrastrukturen i Europa Dato - Dok.nr. 1 About Energinet.dk Date - Doc. no. 3 Electricity grid Date - Doc. no. 5 Gas grid Date - Doc. no. 6 Large-scale investments - stable tariff Date
Læs mereBALTIC PIPE. Teknisk briefing for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 7. februar Torben Brabo, Adm. direktør TSO-GAS, Energinet
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - Bilag 177 Offentligt BALTIC PIPE Teknisk briefing for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg 7. februar 2019 Torben Brabo, Adm. direktør
Læs mereUDTALELSE FRA KOMMISSIONEN. af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.9.2017 C(2017) 5962 final UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN af 4.9.2017 i medfør af forordning (EU) nr. 994/2010 om den forebyggende handlingsplan og nødplanen, som Kongeriget
Læs mereRAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS
RAPPORT, MARTS 2016 UNDERSØGELSE AF PRODUKT- FORDELINGEN FOR DET DANSKE DETAILMARKED FOR NATURGAS 2012-2015 Side 2/8 INDHOLD RESUMÉ... 3 PRODUKTER PÅ DET DANSKE DETAILMARKED FOR GAS... 3 FORSYNINGSPLIGTPRODUKTER...
Læs mereAnmeldelse af multiplikator og sæsonprofil. 1. Baggrund. Sekretariat for Energitilsynet. 12. januar 2016 NSY/PHN
Til Sekretariat for Energitilsynet Anmeldelse af multiplikator og sæsonprofil 1. Baggrund Med den kommende europæisk netværkskode på tariffer (TAR NC) er der opstillet intervaller for multiplikatorer for
Læs mereBiogas i naturgasnettet (Bionaturgas)
Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv
Læs mereEffektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark
Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten
Læs mereHvad vil et naturgasselskab med biogas?
Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases
Læs mereBaltic Pipe Ny kilde til gasforsyning
Baltic Pipe Ny kilde til gasforsyning 2 BALTIC PIPE PROJECT Sikrere og billigere energi på tværs af grænser BALTIC PIPE PROJECT 3 Baltic Pipe Project er et strategisk gas-infrastrukturprojekt, der skaber
Læs mereRetningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold
Retningslinjer for odoranttilsætning og kontrol af odorantindhold Udgivet af natur- og bygasselskaberne i Danmark Juni 2001 Revideret februar 2004 Revideret november 2015 Indhold Forord... 2 Grundlag...
Læs mereÅrets Energikonference 2015
Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i
Læs mereSIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED
SIKKERHEDSGUIDE NØDUDGANGE HJERTESTARTER SAMLINGSSTED KOMMERCIEL AFBRYDELIGHED Informationsmøde 2018 KONCEPTET Energinet køber retten til at lukke eller reducere en virksomheds gasforbrug i en periode.
Læs mereEnerginet.dk godkendelse af ændrede tariferingsmetoder (gas)
Punkt 4 Energitilsynets møde den 23. september 2013 Dato: 23. september 2013 Sag: 13/01922 Afd.: Engros og Transmission Sagsbehandler: /IHO/HTH Energinet.dk godkendelse af ændrede tariferingsmetoder (gas)
Læs mereAnlægsrapport 2011/12
Anlægsrapport 2011/12 For el- og gastransmission i Danmark Rammer og perspektiver for udvikling af el- og gastransmission Energinet.dk Anlægsrapport 2011/12 for el- og gastransmission i Danmark Rammer
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 353 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 30. august vedr. Baltic Pipe Kontor FK2 Dato 10. august 2018 J
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereSamspil mellem el og varme
Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen
Læs mereVindkraftens Markedsværdi
Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan
Læs mereTarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan Tillæg. 1. Indledning. 2. Ændringer i mængdefordeling og omkostningsfordeling
Til Henrik Nygaard Sekretariatet for Energitilsynet Tarifjustering som følge af revision af Den Nationale Nødplan Tillæg 19. august 2014 NSY/JDA 1. Indledning I dette notat redegøres der for, at den af
Læs mereBiogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken
Biogasopgradering DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Overview/Elements/Text boxes Agenda Status og udformning af DONG Energys anlæg i Fredericia Markedsmodel og
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereGasanvendelse. Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder. Bjarne Spiegelhauer. Dansk Gasteknisk Center a/s. www.dgc.dk
1 Gasanvendelse Varierende gaskvalitet, sikkerhed, standarder Bjarne Spiegelhauer www.dgc.dk 2 Gaskvalitet Hvad er gaskvalitet? Er god gaskvalitet en gas med stort energiindhold? God gaskvalitet er en
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereMiljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Læs mereElprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 2014
Elprisstatistik for forsyningspligtprodukter 1. kvartal 14 Indledning Formålet med elprisstatistikken for forsyningspligtprodukter er at afspejle den gennemsnitlige elpris for husholdninger samt små og
Læs mereSådan sikrer vi energiforsyningen
Sådan sikrer vi energiforsyningen på kort og lang sigt Torben Brabo Gasmarkedsdirektør 1 Energinet.dk s forpligtelser Mission og vision Mission: Som ansvarlig for el - og naturgassystemerne ejer vi den
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereDONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet
Notat DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet Forbrugerkategoriers betaling af investerings- og stikledningsbidrag, samt sikkerhedsstillelse
Læs mere