Vejlederuddannelser. Indhold og struktur R U E

Transkript

1 Vejlederuddannelser Indhold og struktur R.U.E.s V E J L E D E R H Å N D B Ø G E R R U E

2 Vejlederuddannelser Indhold og struktur Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning 1999

3 Vejlederuddannelser. Indhold og struktur Ophavsret: Rådet for Uddannelsesog Erhvervsvejledning udgave Redaktion Anette Aunbirk, Svend Bayer og Inge Langberg Kjær Forlagsredaktion Karen Kleinstrup Grafisk tilrettelægning Kristin Wiborg MDD Skrift Century Oldstyle og Frutiger Sats og tryk Sangill Grafisk Produktion, Holme-Olstrup Oplag ISBN elektronisk udgave (pdf): Udgiver Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Vester Voldgade 123, 1552 København V Tlf.: (ved bestilling af publikationer: ) Fax: E-post: r-u-e@r-u-e.dk WWW-adr.: Redaktionen er afsluttet marts 1999

4 Indhold Forord 5 1. Sammenfatning De grundlæggende vejlederuddannelser Regelgrundlag og rammer Målgrupper og uddannelsesmuligheder Det faglige indhold Arbejdsform, eksamen og evaluering Efteruddannelse Videreuddannelse Vejlederuddannelse i andre lande Tendenser og perspektiver Oversigt over grundlæggende vejlederuddannelser Etablerede vejlederuddannelser 27 Voksenvejlederuddannelsen VVU (A-1) 28 Skole- og ungdomsvejlederuddannelserne (A-2) 32 Uddannelsen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved erhvervsskolerne (A-3) 39 Studievejlederuddannelsen for studievejledere på gymnasier, hf-kurser (2-årig) og VUC (hf-enkeltfag) (A-4) 43 Kursus for vejledere på uddannelsesansvarlige skoler tilknyttet den fri ungdomsuddannelse (fuu) (A-5) 46 Grunduddannelse for uddannelsesvejledere inden for almen voksenuddannelse (avu) (A-6) 49 Grunduddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning inden for undervisning af voksne indvandrere (A-7) 52 Studievejlederuddannelsen ved de videregående uddannelser (A-8) 55 Grunduddannelse for nyansatte AF-medarbejdere (A-9) Andre vejlederuddannelser 62 Civiluddannelsesvejleder (CUVEJLD) for forsvarets stampersonel (B-1) 63 Vejledningsfaglig uddannelse for a-kassemedarbejdere (B-2) 66 3

5 Rådgivning og vejledning i specialundervisning for voksne (B-3) 69 Uddannelse til vejleder med baggrund i folkeoplysningen (B-4) 72 Studievejlederuddannelsen ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet (B-5) Regionale vejlederuddannelser 78 Voksenvejlederuddannelsen i Frederiksborg Amt 79 Voksenvejlederuddannelse i Roskilde Amt 83 Voksenvejlederuddannelsen i Vestsjællands Amt 87 Fyns Voksenvejlederuddannelse 90 Basiskursus for vejledere i Sønderjyllands Amt 95 Voksenvejlederefteruddannelsen i Ribe, Vejle og Viborg Amter Planlagte vejlederuddannelser 103 Læselæreruddannelsen (vejledningsmodulet) (C-1) 104 Vejledning og netværksdannelse på det regionale arbejdsmarked (C-2) Efteruddannelsestilbud til vejledere Efteruddannelse ved de etablerede vejlederuddannelser Regionale efteruddannelsestilbud Vejlederforeningernes efteruddannelsestilbud Andre udbydere af efteruddannelsestilbud Planer om PD-uddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning Vejlederuddannelse i andre lande Sverige Tyskland Storbritannien Sammenfatning 159 Anvendt litteratur 161 Bilag A: Kursusledere ved de grundlæggende vejlederuddannelser 163 Bilag B: R.U.E.s forslag til overordnede kvalitetsmål for uddannelse af vejledere 182 Bilag C: Grundlæggende vejlederuddannelser et inspirationsmateriale 183 4

6 Forord Baggrund Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (R.U.E.)s hovedopgave er at bidrage til udvikling og samordning af vejledningsindsatsen. En veluddannet vejlederstab er en af de væsentligste forudsætninger for god vejledning. Det danske vejledningssystem er imidlertid kendetegnet ved, at langt fra alle vejledergrupper er forpligtet til at gennemgå vejlederuddannelse. I praksis vejleder en væsentlig del af vejlederne således på baggrund af ingen eller kun ganske få timers vejlederuddannelse. Rådet har gentagne gange påpeget, at dette forhold udgør en alvorlig trussel mod udvikling og kvalitet i vejledningsindsatsen. Hertil kommer, at en række af de uddannede vejledere har et udækket behov for efter- og videreuddannelse. Det er derfor Rådets mål, at alle vejledere skal gennemgå en grundlæggende vejlederuddannelse samt løbende efteruddannelse. Derudover ønsker Rådet, at der etableres en videregående vejlederuddannelse. R.U.E.s bestræbelser for at fremme disse mål består bl.a. i løbende at kortlægge og analysere status på vejlederuddannelsesområdet og påpege styrker og svagheder ved indsatsen over for de ansvarlige myndigheder. I 1999 er rådgivningen af de ansvarlige myndigheder sket i form af præsentationen af R.U.E.s vejledningspolitik, der bl.a. indeholder forslag til overordnede kvalitetsmål for uddannelse af vejledere (R.U.E. 1999). Om denne publikation Denne publikation giver et samlet overblik over vejlederuddannelser, som udbydes i Der er tale om en opdatering af Grundlæggende vejlederuddannelser fra Som noget nyt er medtaget en liste over udbydere af efteruddannelsestilbud til vejledere, en beskrivelse af den planlagte PDuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning samt en kort redegørelse for organiseringen af vejlederuddannelse i 3 udvalgte lande. Det er hensigten, at publikationen både skal kunne anvendes som opslagsværk i uddannelsesplanlægningen og som grundlag for debat om vejlederuddannelserne. 5

7 Materialet Uddannelsesbeskrivelserne i kapitel 2, 3 og 4 bygger på skriftlige og mundtlige oplysninger fra udbyderne. Relevante retsregler om uddannelses- og erhvervsvejledning er inddraget i beskrivelserne af de grundlæggende vejlederuddannelser (kapitel 2). Kapitel 5 bygger på tilgængeligt skriftligt materiale samt oplysninger fra R.U.E.s kontaktpersoner i de pågældende lande. De grundlæggende vejlederuddannelser defineres her som uddannelser med et omfang på mindst 100 undervisningstimer. Visse uddannelser med færre timer indgår dog alligevel i kategorien, hvis de kvalificerer deltagerne til at virke som vejledere. Uddannelsestilbud, som er selvstændige overbygningsforløb, kortere kurser, eller som omhandler specifikke emner i forhold til de grundlæggende vejlederuddannelser, er kategoriseret som efteruddannelse. 6

8 Opbygning Kapitel 1 Sammenfatning af publikationens beskrivelser og analyser. Kapitel 2 Liste over de grundlæggende vejlederuddannelser i skemaform. I alt 22 uddannelser fordelt på 4 kategorier er beskrevet: Etablerede vejlederuddannelser er kendetegnet ved, at der er sikret faste rammer om uddannelsen. Hovedparten hviler på et retligt grundlag. Regionale vejlederuddannelser er oftest udviklet på initiativ af Det Vejledningsfaglige Udvalg i regionen uden et specifikt retligt grundlag. Uddannelsernes eksistens afhænger af en regional prioritering. Andre vejlederuddannelser er udviklet af en specifik institution eller organisation og udtryk for dennes prioritering. Uddannelserne har ikke hjemmel i egen bekendtgørelse. Planlagte vejlederuddannelser er kendetegnet ved ikke at have gennemført et helt forløb ved redaktionens afslutning. Kapitel 3 Liste over udbydere af efteruddannelsestilbud til vejledere. Kapitel 4 Beskrivelse af den planlagte Pædagogiske Diplom (PD) uddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning. Kapitel 5 Beskrivelse af vejlederuddannelserne i Sverige, Tyskland og Storbritannien sammenlignet med de danske. Bilag A Oversigt over kursusledere på de grundlæggende vejlederuddannelser. Bilag B R.U.E.s forslag til overordnede kvalitetsmål for uddannelse af vejledere. Bilag C Grundlæggende vejlederuddannelser et inspirationsmateriale er en oversigt over 9 hovedelementer, som efter R.U.E.s opfattelse med fordel kan indgå i en enhver grundlæggende vejlederuddannelse. Redaktionen er afsluttet 4. marts

9 1. Sammenfatning 1.1. De grundlæggende vejlederuddannelser Overordnet er det vigtigt at understrege, at de grundlæggende vejlederuddannelser ikke er en del af det ordinære uddannelsessystem, men derimod for hovedpartens vedkommende har karakter af efteruddannelse for personer, der udpeges til eller ansættes som vejledere. Nyudpegede/nyansatte vejledere vil således ofte have en forudgående uddannelse fx lærere, akademikere, socialrådgivere eller faglærte inden for et håndværk. Figur 1. De grundlæggende vejlederuddannelser i 1999 Etablerede vejlederuddannelser: 1. Voksenvejlederuddannelsen VVU (A-1) 2. Skole- og ungdomsvejlederuddannelserne (A-2) 3. Uddannelsen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved erhvervsskolerne (A-3) 4. Studievejlederuddannelsen for studievejledere ved gymnasie, hf-kurser (2-årig) og VUC (hf- enkeltfag) (A-4) 5. Kursus for vejledere på uddannelsesansvarlige skoler tilknyttet den fri ungdomsuddannelse (fuu) (A-5) 6. Grunduddannelse for uddannelsesvejledere inden for almen voksenuddannelse (avu) (A-6) 7. Grunduddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning inden for undervisning af voksne indvandrere (A-7) 8. Studievejlederuddannelsen ved de videregående uddannelser (A-8) 9. Grunduddannelse for nyansatte AF-medarbejdere (A-9) Andre vejlederuddannelser: 10. Civiluddannelsesvejleder (CUVEJLD) for forsvarets stampersonel (B-1) 11. Vejledningsfaglig uddannelse for a-kassemedarbejdere (B-2) 12. Rådgivning og vejledning i specialundervisning for voksne (B-3) 8

10 13. Uddannelse til vejleder med baggrund i Folkeoplysningen (B-4) 14. Studievejlederuddannelsen ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet (B-5) Regionale vejlederuddannelser: 15. Voksenvejlederuddannelsen i Frederiksborg Amt 16. Voksenvejlederuddannelse i Roskilde Amt 17. Voksenvejlederuddannelsen i Vestsjællands Amt 18. Fyns Voksenvejlederuddannelse 19. Basiskursus for vejledere i Sønderjyllands Amt 20. Voksenvejlederefteruddannelsen i Ribe, Vejle og Viborg Amter Planlagte vejlederuddannelser: 21. Læselæreruddannelsen (vejledningsmodulet) (C-1) 22. Vejledning og netværksdannelse på det regionale arbejdsmarked (C-2) Publikationen indeholder beskrivelser af i alt 22 grundlæggende vejlederuddannelser. Heraf er 9 uddannelser placeret i kategorien etablerede vejlederuddannelser. Disse uddannelser er karakteriseret ved at hvile på et retligt grundlag eller andre regler, der sikrer deres eksistens. Fem andre vejlederuddannelser og 6 regionale vejlederuddannelser er kendetegnet ved, at deres eksistens afhænger af udbyderens økonomiske og faglige prioriteringer. Der optræder 2 uddannelser i kategorien planlagte vejlederuddannelser. I alt er der kommet 7 nye vejlederuddannelser til siden 1996, heraf 2 i kategorien andre uddannelser, 3 regionale og 2 planlagte. Syv uddannelser er ophørt, slået sammen eller aldrig igangsat. De nye uddannelser, der er blevet beskrevet, er: Rådgivning og vejledning i specialundervisning for voksne (B-3) Studievejlederuddannelsen ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet (B-5) Fyns Voksenvejlederuddannelse Basiskursus for vejledere i Sønderjyllands Amt Voksenvejlederefteruddannelsen i Ribe, Vejle og Viborg Amter 9

11 Læselæreruddannelsen (vejledningsmodulet) (C-1) Vejledning og netværksdannelse på det regionale arbejdsmarked (C-2) De uddannelser, som ikke udbydes længere, er: KUBA -uddannelse vedr. Kommunal vejledning om Uddannelse, Beskæftigelse og Aktivering ved Den sociale Højskole Rådgivning på TVÆRS ved Den sociale Højskole International vejledning på erhvervsskolerne Vejlederefteruddannelse i Viborg amt Uddannelse for uddannelses- og erhvervsvejledere i Ribe Amt Arbejdsmarked og beskæftigelse specialkursus ved forvaltningshøjskolen Efteruddannelse i vejledning for ansatte inden for den kommunale aktivering, daghøjskoleundervisere, produktionsskoleundervisere samt ungdomsskoleundervisere (VUB) To uddannelser har skiftet kategori siden 1996: Voksenvejlederuddannelsen er nu blandt de etablerede uddannelser og Uddannelse til vejleder med baggrund i folkeoplysningen blandt andre uddannelser Regelgrundlag og rammer Regelgrundlag Fem af de 22 uddannelser hviler på et specifikt retligt grundlag, som fastslår: at der er pligt til at udbyde uddannelsen hvem, der er ansvarlig for, at det sker hvem, der er uddannelsens målgruppe De uddannelser, der opfylder disse kriterier, er: Skole- og ungdomsvejlederuddannelsen Uddannelsen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved erhvervsskolerne Studievejlederuddannelsen for studievejledere på gymnasier og hf-kurser 10

12 Kursus for vejledere på uddannelsesansvarlige skoler tilknyttet den fri ungdomsuddannelse (fuu) Uddannelsen af uddannelses- og erhvervsvejledere inden for undervisningen af voksne indvandrere Siden 1996 er Skole- og ungdomsvejlederuddannelsen og Kursus for vejledere på uddannelsesansvarlige skoler tilknyttet den fri ungdomsuddannelse (fuu) blevet dækket af en bekendtgørelse, der giver vejlederne ved disse to institutioner uddannelsespligt. For Studievejlederuddannelsen ved de videregående uddannelser er der på redaktionstidspunktet tvivl om gyldigheden af det cirkulære, der skulle angive retningslinierne for denne uddannelse, da der ikke er hjemmel herfor i Universitetsloven 1. Voksenvejlederuddannelsen er reguleret ved bekendtgørelse om uddannelse af voksenvejledere i medfør af lov om åben uddannelse. De øvrige uddannelser i kategorien er reguleret gennem andre typer regler m.v. De grundlæggende vejlederuddannelser i kategorien andre uddannelser gennemføres ofte med udgangspunkt i mere eller mindre præcise og forpligtende beskrivelser. Fx reguleres uddannelsen til Civiluddannelsesvejleder (CUVEJLD) af Instruks for chefen for Forsvarets Civiluddannelse (FCU), hvori det påpeges, at FCU har ansvaret for planlægning og gennemførelse af efteruddannelse for forsvarets vejledere. De regionale vejlederuddannelser gennemføres på baggrund af en regional prioritering uden centrale regulativer. Ingen af de nye planlagte uddannelser er oprettet med baggrund i en specifik bekendtgørelse. Generelt ses en noget større regulering af vejledningsfunktionerne gennem bekendtgørelser og lignende end af de vejlederuddannelser, der kvalificerer til at varetage funktionerne. Omfang Gennemsnitligt varer en vejlederuddannelse ca. 230 timer. Hvis Voksenvejlederuddannelsen ikke regnes med, bliver gennemsnittet dog på ca.160 timer. Voksenvejlederuddannelsen skiller sig nemlig markant ud med et 1 Bekendtgørelse nr. 334 af 25. maj 1993 af lov om universiteter m.fl. (jf. R.U.E. 1996b og R.U.E. 1998c). 11

13 timetal på 1680 timer. Også Uddannelsen til uddannelses- og erhversvejleder ved erhvervsskolerne har et højt timetal: 518 timer. De resterende uddannelser har mellem ca. 35 og ca. 350 timer. Figur 2. Uddannelsernes timeomfang fordelt efter kategori < 100 timer timer > 250 timer I alt Etablerede uddannelser Andre uddannelser Regionale uddannelser Planlagte uddannelser I alt Skole- og ungdomsvejlederuddannelsen indgår i skemaet med 270 timer, da længden af denne uddannelse kan variere afhængig af valget af moduler. Vejledningsfaglig uddannelse for a-kasse medarbejdere indgår med et gennemsnit på 90 timer. Læselæreruddannelsen indgår med de 40 timer, som er tildelt vejledningsmodulet. Som skemaet viser, har 7 uddannelser under 100 undervisningstimer, 11 uddannelser har mellem 100 og 250 timer og 4 har over 250 timer. De længste uddannelser henvender sig til voksenvejledere, uddannelses- og erhvervsvejledere, skole- og ungdomsvejledere og vejledere i AF. De etablerede uddannelser har de højeste timetal: gennemsnitligt ca. 220 (med Voksenvejlederuddannelsen medregnet: ca. 380). Andre uddannelser har et gennemsnitligt timetal på ca. 105 og de regionale uddannelser ca De etablerede uddannelsers længde varierer fra 35 timer for Kursus for vejledere på uddannelsesansvarlige skoler tilknyttet den fri ungdomsuddannelse til 1680 timer for Voksenvejlederuddannelsen. Andre uddannelser varierer fra 40 timer for uddannelsen til Civiluddannelsesvejleder (CUVEJLD) til 200 timer for Rådgivning og vejledning i specialundervisning for voksne. De regionale uddannelser varierer fra 40 timer for Basiskursus for vejledere i Sønderjyllands Amt til 230 timer for Voksenvejlederuddannelsen i Frederiks- 12

14 borg Amt og Fyns Voksenvejlederuddannelse. De 2 planlagte uddannelsers længde er på henholdsvis 40 og 136 timer. Omfanget af vejledergrunduddannelserne skal ses i lyset af uddannelsernes karakter af efteruddannelse. Tilrettelæggelse Alle uddannelserne er delt op i forskellige fag, temaer, kurser eller forløb. Dertil kommer, at de fleste uddannelser også er delt op i forskellige moduler med mulighed for forskellige valg. Mest udviklet er denne form på Skole- og ungdomsvejlederuddannelsen, hvor der vælges moduler i forhold til vejlederfunktion. Modulerne udbydes ofte i form af internater (kursusform, hvor deltagerne bor på kursusstedet). Det betyder, at de længere uddannelser på over 100 timer typisk strækker sig over 1-3 år. Undtaget herfra er Voksenvejlederuddannelsen, som enten kan gennemføres som deltids- eller fuldtidsstudium svarende til et års fuldtidsstudier. De lange tidsrum for uddannelsernes gennemførelse er begrundet i, at de fleste vejledere først tilbydes vejlederuddannelse efter ansættelse som eller udpegning til vejleder. Uddannelsesforløbene med moduler i internatform tillader de fleste vejledere at passe deres arbejde, mens de uddanner sig. Geografisk placering De etablerede uddannelser udbydes alle flere forskellige steder i landet undtaget Kursus for vejledere på de uddannelsesansvarlige skoler tilknyttet den fri ungdomsuddannelse. Ofte udbydes andre uddannelser også forskellige steder i landet. De regionale uddannelser udbydes i den eller de regioner, som uddannelsen refererer til. For de fleste deltagere har den geografiske placering ikke den store betydning, da uddannelserne ofte består af eller indeholder internatkurser. Økonomi Ved de fleste uddannelser er deltagelsen gratis. De etablerede uddannelser er stort set alle dækket af statslige tilskud, og arbejdsgiveren afholder i reglen transport- og vikaromkostninger for deltageren. Voksenvejlederuddannelsen opkræver dog deltagergebyr. For andre uddannelser er der del- 13

15 tagerbetaling for Rådgivning og vejledning i specialundervisning for voksne. For de andre uddannelser i denne kategori afholder deltagerens arbejdsgiver eller uddannelsesinstitutionen udgifterne. RAR yder typisk tilskud til de regionale uddannelser. Uddannelserne i Roskilde, Vestsjællands og Sønderjyllands amter opererer desuden med en finansieringsmodel, hvor arbejdsgiverne betaler deltagergebyret Målgrupper og uddannelsesmuligheder Seksten vejlederuddannelser henvender sig primært til vejledere af voksne, og 6 henvender sig til vejledere af børn og unge. I kategorien etablerede uddannelser er over halvdelen af vejlederuddannelserne møntet på vejledere af børn eller unge. Generelt har andre og regionale uddannelser voksenvejledere som målgruppe. De fleste etablerede uddannelser har typisk snævert afgrænsede målgrupper typisk vejledere fra en/få bestemte vejledningsordninger. Også de fleste andre vejlederuddannelser har forholdsvis snævre målgrupper, der knytter sig til bestemte uddannelser, institutioner eller organisationer eller til vejledere med en speciel funktion. Omvendt henvender de regionale uddannelser sig typisk til en bredt defineret målgruppe i regionen et eksempel er Voksenvejlederefteruddannelsen i Ribe, Vejle og Viborg Amter, som henvender sig til alle voksenvejledere i de tre amter. Når de regionale vejlederuddannelser har brede målgrupper, hænger det sammen med, at formålet med uddannelserne ofte er at medvirke til en koordinering og samordning af vejledningsindsatsen gennem uddannelse. Samordningen sker ved, at uddannelsen har generelle og tværsektorielle emner på programmet og samtidig sigter på flere forskellige vejledergrupper. Vejlederuddannelsernes målgrupper og deltagere Vejlederuddannelser, der har en specifik vejledningsordning som målgruppe, har som regel kun deltagere med denne vejledningsfunktion. Disse vejledergrupper er til gengæld sjældent deltagere i de uddannelser, der har en bred målgruppe. 14

16 Vejledere i a-kasserne og de kommunale arbejdsmarkedsafdelinger har som regel ikke mulighed for at deltage i vejlederuddannelser, som henvender sig til én vejledningsordning, da der oftest kræves ansættelse inden for undervisningssektoren. De præcise adgangskrav hænger sammen med den centrale statslige finansiering af disse uddannelser. Vejlederuddannelsens målgrupper og længde Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem vejlederuddannelsernes timetal og deres målgruppeafgrænsning. De etablerede uddannelser, som overvejende har velafgrænsede målgrupper, har dog en tendens til at have et lidt større timetal end uddannelserne i de øvrige kategorier. En markant undtagelse herfra er Voksenvejlederuddannelsen. Det skal dog bemærkes, at alle uddannelserne på under 100 timer, med undtagelse af Basiskursus for vejledere i Sønderjyllands Amt, henvender sig til smalle målgrupper. Udbud af uddannelser til forskellige vejledergrupper Nedenstående skema viser, hvilke grundlæggende vejlederuddannelser der udbydes til den enkelte vejledergruppe. Vejlederuddannelserne er i skemaet angivet ved bogstav og nummer. Bogstavet refererer til kategorien og nummeret til den rækkefølge, som uddannelserne har i deres kategori. Fx er Uddannelsen af uddannelses- og erhvervsvejledere ved erhvervsskolerne angivet ved betegnelsen A-3 i skemaet. Anmærkninger til skemaet: (A-1-9) = etableret uddannelse (B-1-5) = anden uddannelse (C-1-2) = planlagt uddannelse 15

17 Figur 3. Udbud af grundlæggende vejlederuddannelser, fordelt på vejledergrupper Vejledergruppe Udbud af grundlæggende vejlederuddannelser Klasselærere (folkeskolen) - Skolevejledere (folkeskolen) A-2 + regionale uddannelser Skolekonsulenter (folkeskolen) A-2 + regionale uddannelser Ungdomsvejledere (kommunen) A-2 + regionale uddannelser Uddannelses- og erhvervsvejledere (erhvervsskolerne) A-3 + regionale uddannelser Studievejledere i gymnasiet og ved hf A-4 + regionale uddannelser Vejledere på uddannelsesansvarlige skoler under den fri ungdomsuddannelse (fuu) A-5 + regionale uddannelser Uddannelsesvejledere ved avu (VUC) A-1; A-6 + regionale uddannelser Indvandrer- og flygtningevejledere A-1; A-7 + regionale uddannelser Studievejledere på social- og sundhedsskolerne Regionale uddannelser Vejledere på daghøjskoler og produktionsskoler A-5 + regionale uddannelser Studievejledere ved de videregående uddannelser A-1; A-8 (B-5) + regionale uddannelser AF-medarbejdere, herunder erhvervsvejledere A-1; A-9 + regionale uddannelser Undervisere i specialundervisning eller ved læsekurser for voksne A-1; B-3; C-1 + regionale uddannelser Ungdomskonsulenter (landbruget) Regionale uddannelser 16

18 Vejledergruppe Udbud af grundlæggende vejlederuddannelser Ungdoms- og beskæftigelseskonsulenter samt sagsbehandlere med vejledningsfunktioner (amtet og kommunen) A-1 + regionale uddannelser A-kassemedarbejdere med vejledningsfunktioner A-1; B-2; C-2 + regionale uddannelser AOF-ansatte vejledere A-1; B-4 + regionale uddannelser Distrikts- og civiluddannelsesvejledere for forsvarets stampersonel A-1; B-1 + regionale uddannelser Job- og uddannelseskonsulenter for forsvarets værnepligtige personel A-1 + regionale uddannelser For en række vejledergrupper er flere uddannelser tilgængelige. I praksis er det dog de vejledergrupper, der kun knytter sig til én etableret vejlederuddannelse ud over Voksenvejlederuddannelsen, som har relativt bedst mulighed for at gennemføre en vejlederuddannelse enten fordi deres arbejdsgivere har pligt til at sørge for, at de får den pågældende uddannelse, eller fordi det, at der findes en uddannelse målrettet til vejledergruppen, øger bevidstheden om, at vejlederuddannelse er nyttigt og nødvendigt Det faglige indhold Det faglige indhold på vejlederuddannelserne kan overordnet inddeles i 5 hovedgrupper. a. Vejledningens teori og metode Fag inden for denne gruppe findes på de fleste uddannelser og udgør typisk en omfangsmæssigt stor andel. Følgende emner optræder ofte: 17

19 Vejlederens rolle, funktion, kvalifikationer og baggrund Vejledningsteori Vejledningsmetode Vejledning i praksis Vejledningsprocesser Vejledningspædagogik Vejledningspsykologi (afgrænsning af vejledning i forhold til terapi) De vejledningssøgende Den individuelle vejledningssamtale (samtaleteknik og kropssprog) Vejledningens fysiske rum Gruppevejledning Kollektiv orientering, herunder informationsmøder Etik i vejledningen Supervision Evalueringsmetoder b. Vejledningsopgaver i forhold til uddannelsens målgruppe eller vejlederfunktion Fag i denne gruppe findes ved de fleste uddannelser. Emnerne knytter sig ofte til den generelle indføring i teori og metode og handler oftest om særlige vejledningsopgaver: Udfærdigelse af handlingsplaner Administration Informationsbehandling og -formidling Samarbejde med vejledningssøgende Samarbejde med specifikke institutioner Kendskab til målgruppen for en specifik vejledningsindsats, herunder: målgruppens baggrund og livsform(er) målgruppens motivation og kvalifikationsprofil målgruppens udvikling Forhold med særlig relevans for vejledningen inden for et specifikt område, herunder: uddannelse erhverv den sociale sektor 18

20 juridiske forpligtigelser og ansvar arbejdsmarked c. Vejledningens rammer og organisering Fag i denne gruppe relaterer til nedenstående emner, som indgår i de fleste uddannelser: Vejledningssystemet i Danmark Vejledningens historie Vejledningens samfundsmæssige funktion Juridiske rammer om vejledningen generelt og specifikt for forskellige sektorer Vejledersamarbejde formelle og uformelle vejledernetværk Tværsektoriel vejledning d. Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Fag i denne gruppe prioriteres temmelig forskelligt mellem uddannelserne. Alle fagene kan ses i både et regionalt, nationalt og internationalt perspektiv: Aktuelle politiske tiltag Den nyeste lovgivning Arbejdsmarkedet sektorudvikling kvalifikationer aktivering Uddannelsessystemet uddannelsesmuligheder Erhvervssektoren virksomhedskendskab e. Andre emner Ud over ovenstående emner inkluderer visse uddannelser emner som: Kommunikation Projektarbejde som teoretisk fag IT i vejledningen Videreuddannelsesmuligheder for vejledere 19

21 1.1.4 Arbejdsform, eksamen og evaluering Arbejdsform De fleste uddannelser har både holdundervisning og gruppearbejde. Holdundervisningen er som regel traditionel lærerbaseret undervisning. Gruppearbejdet foregår ofte som øvelser, der skal demonstrere praksis og give mulighed for erfaringsudveksling mellem deltagerne. Projektarbejde anvendes ofte i praksis på uddannelserne, men sjældent som teoretisk fag. Otte uddannelser har projektarbejde. På flere uddannelser skal deltagerne aflevere mindre skriftlige hjemmeopgaver. Praktikophold og studieture bruges primært på de længere uddannelser. Eksamen Tre vejlederuddannelser afsluttes med en formel eksamen med ekstern bedømmelse. I alle tre tilfælde er eksamen mundtlig og gennemføres med udgangspunkt i udført projektarbejde. Grunduddannelse for uddannelsesvejledere inden for almen voksenuddannelse (avu) har ikke en eksamen, men ekstern projektbedømmelse med en censor fra Undervisningsministeriet. Fire andre uddannelser afsluttes ligeledes med udarbejdelsen af et projekt. På i alt 13 vejlederuddannelser udstedes et formelt uddannelseseller kursusbevis. For de resterende uddannelsers vedkommende kan der typisk udstedes dokumentation for gennemført uddannelse, hvis deltagerne beder om det. Evaluering På de fleste uddannelser gennemføres en intern evaluering, hvor deltagerne evaluerer uddannelsesforløbet ved uddannelsens afslutning og i nogle tilfælde efter hvert modul. Ekstern evaluering anvendes sjældent, men i givet fald som regel på initiativ fra en central myndighed. 20

22 1.2 Efteruddannelse Vejlederuddannelse indbefatter også efteruddannelse. I kapitel 3 om Efteruddannelsestilbud til vejledere er i alt 24 udbydere af efteruddannelse til vejledere listet. Ni af dem knytter sig til de etablerede vejlederuddannelser. De vejledningsfaglige udvalg (VFU) udbyder regionale efteruddannelseskurser. R.U.E. har fået oplysninger om 5 VFU ers efteruddannelsestilbud. Tre vejlederforeninger og 7 andre udbydere tegner sig for resten af de efteruddannelsestilbud til vejledere, som R.U.E. har fået kendskab til. Figur 4: Udbydere af efteruddannelsestilbud i 1999 Efteruddannelsestilbud ved en etableret vejlederuddannelse 1. Danmarks Lærerhøjskole (DLH) 2. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) 3. Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, Område for gymnasiale uddannelser 4. Sekretariatet for den fri ungdomsuddannelse (FUU) 5. Kursus Region Syd (avu) 6. VPC (Voksen Pædagogisk Center) 7. Undervisningsministeriet v./ Kursussekretariatet, ivu*c Odense 8. Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) 9. Den Sociale Højskole Regionale efteruddannelsestilbud 10. VFU i Storkøbenhavn 11. VFU i Roskilde Amt 12. VFU i Fyns Amt 13. VFU i Sønderjyllands Amt 14. VFU i Nordjyllands Amt Vejlederforeningernes efteruddannelsestilbud 15. Foreningen af Skolevejledere og Skolekonsulenter i Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (Tandhjulsforeningen) 21

23 16. Studievejlederforeningen for Gymnasieskolerne og HF 17. Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler (FFUE) Andre efteruddannelsestilbud 18. VUB (Kursus- og udviklingscenteret for Vejledning, Uddannelse og Beskæftigelse) 19. SEFOVO (Selskab for Voksenvejledning) 20. ANDRA, Center for Voksenuddannelse og Vejledning 21. Danmarks Lærerforening, kommuner, lærerkredse 22. Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (R.U.E.) 23. Nordisk Forbund for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (NFUE) 24. IAEVG (International Association for Educational and Vocational Guidance) Efteruddannelse på vejledningsområdet spiller en vigtig rolle i vejledernes uddannelse og kvalificering. Desuden giver de mange efteruddannelsestilbud mulighed for, at vejledergrupper, der ikke er dækket af en grundlæggende vejlederuddannelse, kan få nye faglige input, forbedre deres vejlederkvalifikationer og udvide deres vejledningsfaglige netværk. Efteruddannelsestilbudene varierer både i længde, målgruppe og indhold. Nogle efteruddannelsestilbud fungerer som en overbygning på en grundlæggende vejlederuddannelse uden at være en del af et sammenhængende forløb, som fx Uddannelse til uddannelses- og erhvervsvejleder. En del efteruddannelsestilbud retter sig mod alle i en bestemt vejlederfunktion. Andre udbydere har forskellige målgrupper alt efter kursets indhold. De fleste udbydere har ingen adgangskriterier bortset fra, at man skal varetage en specifik vejlederfunktion. Enkelte udbydere kræver dog, at man har gennemført en grundlæggende vejlederuddannelse. Alle de anførte udbydere udbyder efteruddannelsestilbud regelmæssigt oftest flere gange om året. Nogle kurser udbydes over hele landet, mens andre foregår lokalt. 22

24 1.3 Videreuddannelse Under forudsætning af godkendelse fra Undervisningsministeriet etableres en PD-uddannelse (Pædagogisk Diplomuddannelse) i uddannelses- og erhvervsvejledning på Danmarks Lærerhøjskole (DLH). Dermed bliver der mulighed for, at vejledere kan udbygge deres uddannelse med en etårig overbygning på videregående niveau. Som de generelle optagelseskrav til uddannelsen foreslås: A) gennemført grundlæggende vejlederuddannelse på minimum 200 lektioner, B) 2 års vejledererfaring. I forlængelse af DLH s initiativ har Undervisningsministeriet på redaktionstidspunktet netop fremlagt planer om at etablere en selvstændig vejlederuddannelse på videregående niveau. Planerne om uddannelsen, herunder sammenhængen med forslaget til PD-uddannelse, er endnu ikke konkretiseret. 1.4 Vejlederuddannelse i andre lande Vejlederuddannelsessystemerne i Sverige og Tyskland er karakteriseret af en høj grad af centralisering og regulering, mens der i Storbritannien findes et langt mere differentieret system med en meget lav grad af regulering. Det britiske system minder om det danske, hvad angår differentiering, men på andre punkter er systemerne forskellige. Der findes vejlederuddannelser på langt flere niveauer i Storbritannien, fra korte kurser af få dages varighed til universitetsstudier på kandidatniveau. En del britiske vejlederuddannelser er således af længere varighed og på et højere niveau end vejlederuddannelserne i Danmark, og de er som regel en del af det ordinære uddannelsessystem. Til gengæld har man i Danmark flere obligatoriske grundlæggende vejlederuddannelser, end det er tilfældet i Storbritannien. Her kan fx nævnes grundskoleområdet, hvor der stadig ikke stilles krav om, at careers teachers i Storbritannien følger en vejlederuddannelse. Sverige har et to-strenget system med AMV s interne erhvervsvejlederuddannelse, der er fokuseret på vejledning i arbejdsmarkedssektoren, og universitetssystemets akademiske syo-uddannelse, der er målrettet vejledning i uddannelsessystemet. Den tyske erhvervs- og arbejdsvejlederuddan- 23

25 nelse er udsprunget af og rettet mod den vejledning, der udbydes af det tyske arbejdsmarkedssystem, men det er samtidig karakteristisk, at arbejdsmarkedssystemets vejledning også dækker en meget stor del af vejledningen af unge i uddannelsessystemet. Det tyske uddannelsessystem har derimod endnu ikke prioriteret at bruge resurser på at uddanne egne vejledere. I Sverige, Tyskland og til en hvis grad i Storbritannien uddannes professionelle vejledningsspecialister, der arbejder som vejledere på fuld tid. I modsætning hertil er vejledning i Danmark ikke mindst i undervisningssektoren oftest et deltidshverv, der varetages af folk med en videregående eller faglig uddannelse, efterfulgt af en relativt kort vejlederuddannelse. I Sverige har alle med en syo-vejlederuddannelse mulighed for at læse videre og opnå forskerkompetence. I Tyskland gives denne mulighed ikke direkte, men der gives merit for forskellige dele af erhvervs- og arbejdsvejleder-uddannelsen ved universiteterne. I Danmark har man med forslaget til PD-uddannelsen åbnet mulighed for, at der i fremtiden vil være en vejlederuddannelse på et videregående niveau. 1.5 Tendenser og perspektiver Overordnet set er billedet det samme som i 1996: Flertallet af de danske vejledere er deltidsvejledere med en anden uddannelse i forvejen, som kun har mulighed for at gennemføre en vejlederuddannelse ved siden af arbejdet efter udpegning til eller ansættelse som vejleder. Billedet brydes imidlertid af den nye voksenvejlederuddannelse, som det er muligt at gennemføre uden på forhånd at være udpeget til eller ansat som vejleder. Heller ikke voksenvejlederuddannelsen giver dog umiddelbart merit i det ordinære uddannelsessystem. Ændringer i udbuddet af vejledergrunduddannelser I forhold til sidste opgørelse (1996) er der sket en del ændringer med hensyn til, hvilke uddannelser der udbydes i de forskellige kategorier. Ca. 1 /4 af alle uddannelserne er ophørt og erstattet af nye eller omformet. Ændringerne i uddannelsesudbuddet er næsten udelukkende knyttet til uddannelser, der henvender sig til vejledning af voksne, da alle de ophørte 24

26 uddannelser har voksenvejledere som primær målgruppe. Eneste nye uddannelse med børn eller unge som målgruppe er Studievejlederuddannelsen ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Omskifteligheden i uddannelsesudbuddet er overvejende at finde blandt andre, regionale og planlagte uddannelser, da ingen af de ophørte uddannelser var blandt de etablerede. Vejlederuddannelser og antal af vejledere Tyve af de 22 beskrevne uddannelser har gennemført forløb i 1998, mod 18 af 22 i Dette er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at der uddannes flere vejledere. Mange vejlederstillinger rummer intet krav om vejlederuddannelse for at varetage vejlederfunktionen, og det er ofte et problem at få tildelt de nødvendige resurser til uddannelse. Man kan dog tolke oprettelsen af Voksenvejlederuddannelsen, planlægningen af Pædagogisk Diplomuddannelse i uddannelses- og erhvervsvejledning, Undervisningsministeriets planer om en fælles grundlæggende og en videregående vejlederuddannelse samt de mange nye uddannelser som et signal om, at man både politisk og hos uddannelsesudbyderne ønsker flere uddannede vejledere. Karakteristika ved de grundlæggende uddannelser De grundlæggende vejlederuddannelser er en broget gruppe. Uddannelsernes længde varierer fra 35 timer til 1680 timer og fra ca. en uges varighed til forløb, der strækker sig over 3 år. Nogle uddannelser udbydes til en bred gruppe af vejledere, mens andre har meget snævre målgrupper. Nogle uddannelser udbydes over hele landet, andre i enkelte regioner eller byer. Der er en del flere uddannelser til voksenvejledere end til ungevejledere. Blandt de 7 nye uddannelser er der 3 regionale, som er nyetablerede eller omstrukturerede fra tidligere uddannelser. Således er der nu 8 regioner, der udbyder vejlederuddannelse til en bred målgruppe på tværs af regionens vejledningsordninger mod 5 i Tre af de nye ikke-regionale uddannelser har smalle målgrupper inden for undervisningssektoren. Dermed kan spores to tendenser: én der peger imod flere bredtfavnende regionale uddannelsestilbud i form af såvel grundlæggende vejlederuddannelser som efteruddannelse inden for vejledning, og én der peger mod flere specielle vejlederuddannelser til vejledergrupper inden for undervisningssektoren. 25

27 Grunden til, at uddannelsernes gennemsnitlige længde ser ud til at være faldet en anelse fra 178 timer i 1996 til 160 i 1998, er, at de nye uddannelser generelt har et timetal, ca. 127 timer, der ligger under gennemsnittet på ca. 160 timer (eller 230 timer med Voksenvejlederuddannelsen iberegnet). Der kan dog ikke spores en entydig tendens mod kortere uddannelser generelt, hvilket den nye Voksenvejlederuddannelse er et godt eksempel på. Desuden bliver flere af de eksisterende uddannelser udvidet med flere timer enten i form af flere timer på grunduddannelsen eller i form af nye overbygningsmoduler, fx er Uddannelsen til uddannelses- og erhvervsvejleder blevet udvidet fra 400 timer til 518 timer. Omstruktureringen af flere uddannelser kan også tages som udtryk for, at man på disse uddannelser ønsker at tilpasse sig de ændrede behov for vejlederuddannelse både omfangsmæssigt og kvalitetsmæssigt. A-kassevejledere og undervisere indenfor specialundervisning er de grupper, der dækkes af flest uddannelser 2. Dette er dog ikke nødvendigvis udtryk for, at der uddannes relativt flere af disse vejledere ved de grundlæggende vejlederuddannelser end i andre grupper. Derimod viser det, at der ikke eksisterer én formaliseret uddannelse for disse 2 vejledergrupper som for de fleste vejledergrupper i fx undervisningssektoren. Fokus på vejlederuddannelse fra Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet har sat fokus på forbedring af vejledningen og uddannelsen af vejlederne. Ministeriet er således kommet med et udspil om en fælles vejledergrunduddannelse for vejledere i folkeskolen og ved ungdomsuddannelserne samt en vejlederuddannelse på videregående niveau. Planerne er dog ved redaktionens afslutning endnu ikke konkretiseret, og Rådet har derfor ikke taget endelig stilling til Undervisningsministeriets udspil. 2 Se Figur 3: Udbud af grundlæggende vejlederuddannelser, fordelt på vejledergrupper i afsnittet Udbud af uddannelser til forskellige vejledergrupper. 26

28 2. Oversigt over grundlæggende vejlederuddannelser 2.1. Etablerede vejlederuddannelser 27

29 Voksenvejlederuddannelsen VVU (A-1) Indledning Voksenvejlederuddannelsen er en ny grundlæggende vejlederuddannelse, der udbydes på 6 forskellige institutioner under lov om åben uddannelse (Bekendtgørelse nr. 851 af 19. nov om uddannelse til voksenvejleder). Uddannelsen er udviklet i samarbejde med DLH og kan, ved de fleste udbydere, enten gennemføres som en 2-årig deltidsuddannelse over 4 semestre eller som 1 års fuldtidsstudier over 2 semestre. Uddannelsen består af tre dele: en kursusdel, en selvstudiedel og en afsluttende eksamen. Udbydere Danmarks Lærerhøjskole i København og Aalborg (DLH), Emdrupvej 101, 2400 København NV. Tlf , fax lund@dlh1.dlh.dk. Hjemmeside: Kontaktperson: Kursusleder Lise Lund. Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL), DEL ØST Rigensgade 13, 1316 København K. Tlf , fax delcph@mail.delud.dk. Hjemmeside: Kontaktpersoner: Regionschef Steffen Svendsen og kursusleder Lene Poulsen. Ankerhus Seminarium, Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Tlf , fax info@ankerhussem.dk. Hjemmeside: Kontaktpersoner: Kursusleder Eva Junker og souschef Tina Hyldegaard. 28

30 Voksenvejlederuddannelsen VVU (A-1) Center for Voksenpædagogik (en afd. af Skaarup Statseminarium), Floravej 11, 5750 Ringe. Tlf ( ), fax ( ). Hjemmeside: Kontaktperson: Kursusleder Britta Linee. Ribe Statsseminarium, Simon Hansensvej 1, 6760 Ribe. Tlf , fax Hjemmeside: Kontaktpersoner: Kursusleder Henning Pedersen og kursusleder Michael Cain. Viborg Seminariet, PUC-kursusafdelingen, Reberbanen 13, 8800 Viborg. Tlf , fax Hjemmeside: Kontaktperson: Souschef Søren Panny Pedersen og kursusleder Verner Årup. Geografisk placering Formål Målgruppe Adgangskrav Uddannelsen udbydes i København, Sorø, Ringe, Ribe, Viborg og Ålborg. Uddannelsen har til formål at give de studerende indsigt i voksenvejledningens teori og praksis, så de kan varetage og udvikle voksenvejledning under skiftende vilkår og i forskellige sammenhænge. Desuden skal de studerendes faglige og personlige udvikling fremmes. Personer som vejleder voksne eller påtænker at vejlede voksne om uddannelse og erhverv. Forudsætningen for optagelse er en ungdomsuddan- 29

31 Voksenvejlederuddannelsen VVU (A-1) nelse eller tilsvarende kvalifikationer og mindst 2 års relevant erhvervserfaring samt to almene fag på C niveau (Bekendtgørelse nr. 851 af 19. nov om uddannelse til voksenvejleder, 3). Antal deltagere 150 årselever. Samlet timetal 1680 timer. Tilrettelæggelse Uddannelsen bygger på moduler som enten deltidseller fuldtidsstudium svarende til et års fuldtidsstudier. Uddannelsen er opdelt i 4 semestre (deltidsstudie) eller 2 semestre (fuldtidsstudie) og består af tre dele: en kursusdel, en selvstudiedel og en afsluttende eksamen. Fag Eksamen Uddannelsen beskæftiger sig med tre overordnede fagområder: 1) De sociale, psykologiske og kulturelle aspekter i voksenvejledningen med udgangspunkt i vejledningsteori, voksenpsykologi og voksenpædagogik 2) Vejledningspraksis, hvortil hører metoder, vejledningsmaterialer og faglige netværk samt udvikling af egen vejledningspraksis. 3) Samfund, arbejdsmarked og uddannelse. Der anlægges et vejledningsperspektiv på arbejdsmarkedet, erhvervslivet og uddannelsessystemet og relevante sociale og økonomiske forhold inddrages. Hvert semester afsluttes med en opgave, som bedømmes internt med bestået/ikke bestået. Uddannelsen afsluttes med en eksamen i form af et afgangsprojekt. Eksamenerne bedømmes eksternt efter 13-skalaen, og der udstedes et samlet eksamensbevis. 30

32 Voksenvejlederuddannelsen VVU (A-1) Økonomi Uddannelsen koster kr., som opkræves i 4 rater (beløbet gælder for uddannelse påbegyndt i 1998). Regelgrundlag a) uddannelsen Uddannelsen kan udbydes af institutioner godkendt af undervisningsministeren i henhold til lov nr. 508 af 30 juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse), som beskrevet i Bekendtgørelse nr. 851 af 19 november 1997, 1. De enkelte institutioner tilrettelægger uddannelsen inden for de rammer som bekendtgørelsen angiver. b) vejlednings- Uddannelsens vejledningsfunktion er beskrevet i de funktionen forskellige institutioners studieordninger som angivet i ovennævnte bekendtgørelse. Uddannelsen startede i september Fra starten af 1999 vil alle udbydere tilbyde uddannelsen med et for- ventet samlet elevtal på 150, hvilket forventes at stige de kommende år. De forskellige institutioner afgør, hvorvidt de i de kommende år vil udbyde voksenvejlederuddannelsen på heltid eller deltid, hvorfor dette bør undersøges ved den enkelte udbyder. DEL har besluttet at udbyde uddannelsen som et et-årigt fuldtidsstudie fra januar Status og fremtidige initiativer 31

33 Skole- og ungdomsvejlederuddannelserne (A-2) Indledning Uddannelserne bliver udbudt af Danmarks Lærerhøjskoles (DLH) 8 afdelinger, og består af 9 delkurser. Uddannelsen er blevet udvidet med tre ekstra delkurser (2c, 2d og 2e) i forhold til Omfanget er på 240 timer eller 300 timer, hvis delkursus 2a og 2b kombineres i en skole- og ungdomsvejlederuddannelse. Endelig er der mulighed for at tage et frivilligt delkursus 5, som er en projektopgave med prøve. Dette kursus forlænger uddannelsen med yderligere 60 timer. Uddannelsen kan gennemføres i løbet af 1 til 2 år. Udbydere Danmarks Lærerhøjskole (DLH). DLH har 8 afdelinger: Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Emdrupvej 101, 2400 København NV. Tlf , fax Kontaktpersoner: Lektor Peter Plant, skolekonsulent Hanne Meldal, skolekonsulent Stig Holm og Ungdomsskoleviceinspektør Per B. Hinløv. Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Hvidebo, 4760 Vordingborg. Tlf , fax Kontaktperson: Lektor Peter Plant (Kbh.). Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Lucernemarken 1, 5260 Odense S. Tlf , fax Kontaktpersoner: Skolekonsulent Finn Knudsen, skolekonsulent Bo Madsen og skolekonsulent Hans-Jørgen Tarup Nielsen. Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Lembckesvej 3, 6100 Haderslev. 32

34 Skole- og ungdomsvejlederuddannelserne (A2) Tlf , fax Kontaktpersoner: Pædagogisk konsulent Troels Gydum og Skolekonsulent Grethe Fogh Nielsen (Tlf ). Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Skolebakken 171, 6705 Esbjerg Ø. Tlf , fax Kontaktpersoner: Skolevejleder Henny Sidelmann og adjunkt Birthe Kaiser. Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Rudolfgårdsvej 1, 8260 Viby J. Tlf.: , fax: Kontaktpersoner: Pædagogisk konsulent Trine Harck og ungdomsvejleder Keld Andersen. Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Dalgas Allé 20, 7800 Skive. Tlf , fax Kontaktperson: Skolekonsulent Bo Ravn. Danmarks Lærerhøjskole (DLH), Mylius Erichsensvej 129, 9310 Ålborg SØ. Tlf , fax Kontaktpersoner: Lektor Tove Løve og skolekonsulent Rolf Ulrich. Geografisk placering Formål Uddannelsen udbydes fra DLH s 8 afdelinger, spredt over hele landet (Ålborg, Skive, Århus, Esbjerg, Haderslev, Odense, Vordingborg, København). Ikke alle afdelinger udbyder dog samtlige delkurser hvert år (fx vejledere på den fri ungdomsuddannelse (fuu-vejleder) og vejledere ved erhvervsgrunduddannelsen (egu-vejledere). Generelt er uddannelsens formål en kvalificering/pro- 33

35 Skole- og ungdomsvejlederuddannelserne (A2) fessionalisering af grundskolens vejledere og af ungdomsvejledere. For de enkelte moduler er formålet: 1.Vejledningssystem: At deltagerne tilegner sig overblik, specielt i grundskolen og i ungdomsvejledningen, over det danske system for uddannelses- og erhvervsvejledning, med hensyn til opgaver, vilkår og baggrund. 2a. Skolevejledning: At forbedre deltagernes undervisning i og tilrettelæggelse af uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering samt arbejdskendskab. Deltagerne skal desuden opnå færdigheder i at integrere disse emner i skolens virke, bistå kolleger heri og udvikle området. 2b. Ungdomsvejledning: At deltagerne tilegner sig kvalifikationer til at forestå og udvikle den kommunale ungdomsvejledning og tilsvarende vejledningsfunktioner for unge, samt integrere uddannelses- og erhvervsvejledning i beskæftigelses- og uddannelsesordninger for unge og medvirke til brobygning herimellem. 2c. Vejledning og Erhvervsgrunduddannelse: At sætte deltagerne i stand til at forestå og udvikle den kommunale Erhvervsgrunduddannelse (egu) og skabe sammenhæng mellem forskellige kommunale vejlednings- og beskæftigelsesordninger. Der vil blive lagt særlig vægt på færdigheder i varierende vejledningsmetoder og tilrettelæggelsesformer i forbindelse med den praktiske gennemførelse af egu-forløb. 2d. Vejledning og den fri ungdomsuddannelse: At sætte deltagerne i stand til at forestå og udvikle vejledningen 34

36 Skole- og ungdomsvejlederuddannelserne (A2) på den fri ungdomsuddannelse (fuu). Kendskab til og færdigheder i varierende tilrettelæggelsesformer i forbindelse med den praktiske gennemførelse af fuu-forløb, lægges der særlig vægt på. 2e. Vejledning og kuratorfunktion: At deltagerne tilegner sig viden og forudsætninger for at udføre den særlige specialpædagogiske indsats angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering ved kuratorfunktionen. Endvidere skal deltagerne blive i stand til at vejlede elever, forældre, lærere, psykologer, sagsbehandlere m.fl. vedrørende forhold og muligheder for unge med særlige behov. 3. Vejledningsmetodik: At deltagerne tilegner sig teoretisk funderede vejledningsmetodiske færdigheder og på basis heraf udvikler deres vejledningsmæssige forudsætninger for individuel vejledning og andre vejledningsformer overfor elever og unge i uddannelses- og erhvervsvalgssituationer. 4. Uddannelse og arbejde: at deltagerne tilegner sig overblik over det danske uddannelsessystem samt indblik i uddannelseskulturer og udvalgte dele af arbejdsmarkedet. Deltagerne skal desuden udvikle pædagogiske kompetencer til at formidle denne viden. Indholdsmæssigt arbejdes der med relationer mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet samt med uddannelsesmuligheder, arbejdsmarkedsforhold, arbejdsliv og levevilkår. 5. Projektopgave med prøve: Dette valgfrie modul giver mulighed for at afprøve viden og forståelse samt dokumentere grundlæggende kompetence i selvstændige analyser af uddannelses- og erhvervsvejledning ved at deltagerne udnytter tidligere erfaringer, erhvervet viden og teoretisk litteratur. 35